Høje Taastrup-Trekroner ad stier og landeveje gennem svundne landsbyer

15 kilometer stier og landeveje gennem forstæder, forsvindende landsbyer og spirende forår

Blekingevej 2 er vel hvad man mest forbinder med byggeri i Høje Taastrup, men på den anden side af banen er der såmænd andet at kigge på. 

Forår opleves på denne tid bedst i områder mellem by og det skalperede landbrugsdanmark. Det er her man kan mærke den rest af natur vi trods alt har tilbage, med mindre man altså bruger timer på at finde de helt store oplevelser. Jeg havde til det formål planlagt en rute gennem egentlig kendte steder, men hvor jeg håbede på både fuglefløjt (udover lærke, kragefugle og måger) og forårsblomstring mm i Københavns forstæder. Samt nogenlunde fred og ro. Du kan jo prøve at gåturen selv, hvis du ikke tror på den!

Der mangler vel lige et dannebrogsflag her, og en hestevogn. Så er vi med igen. Nå, det blev nnu kun til nogle søvnige biler.

Tæt på Høje Taastrup Station ligger blandt alt byggeriet fra midten af forrige århundrede hengemt de små landsbyer som har givet navn til Kommunen. Endda nogenlunde af en størrelse og med så mange bygninger bevaret - tilmed et gadekær og en kirke - at det bliver næsten helt Morten Korchsk, nemlig langs Bygaden gennem Høje Taastrup og Kraghave. Dem har jeg før beskrevet her på bloggen. Syd for Kraghave kommer man forbi et mindesmærke for en dansk modstandsmand, Verner Emil Sørensen. Han var medlem af DKP og BOPA, og forsøgte sammen med sin gruppe at erobre et tysk ammunitionstog her. Det gik ikke som beregnet, toget havde et større vagtmandskab end forudset, og han blev dræbt. Mindestenen står tæt på s-togslinjen.

Mindesmærket over Verner Emil Sørensen fortjener såvel foto som omtale, se teksten.

Fra disse går der en sti (sjovt nok hedder den Høje Taastrupstien) mod vest til Baldersbrønde. Man kan komme over Roskildevej via Baldersti. Den passerer en gammel kending, nemlig Charlottegården der er bygget af teglsten fra det der engang var Danmarks største teglværk, Hakkemose Teglværk. Her boede ejeren, J. P. Langgaard. Af Baldersbrønde er der ikke megen landsbystemning tilbage. Et enkelt hus kaldes Kalkmandens Hus. Uden forklaring i øvrigt, men kendere af maleren L. A. Ring vil måske genkende huset fra et af hans malerier. Han boede i Baldersbrønde. Man kan studere de undselige seværdigheder med korte historier på en hjemmeside.

Baldersbrønde set fra fodgængerbroen over Roskildevej. 

Fra Baldersbrønde går en sti op til Kallerup Grusgrav. Der er ikke adgang for bilister, så man har hele stien for sig selv fra spejderhuset helt op til Kallerupvej. Jeg tror nok at man skal benytte den på søn- og helligdage, for hvis der kom en lastbil forbi (og det gør der vel i sagens natur fra grusgrave) må det støve noget så ganske forfærdeligt. Det larmer også ganske forfærdeligt fra Holbækmotorvejen - det eneste sted hvor jeg skyndte mig afsted pga larm. Kallerupvej er en ok vandrevej. Der er ikke ret meget trafik på sådan en søndag og gode græsrabatter. Ved hundevæddeløsbanen kan man dreje mod vest ad en sti, Kalleruphaven for at nå op til Fløng Folkeskov. Den blev plantet i 2014 og visse steder er den da nået op i 2-3 meters højde. Men midterområdet ligner stadig en brakmark.

Til forskel fra så mange andre bakker på Sjælland kan man kigge næsten hele horisonten rundt uden at blive skærmet af træer. Til gengæld er udsigten måske ikke ligefrem den mest spændende. Men højden på bakken er overraskende stor, og må være et godt træningssted for løbere.

En mindre oplevelse er Møllebakken midt i Fløng. Overraskende nok er det ikke som så mange andre bakker på vestegnen et affaldsbjerg, men en rigtig høj. Og der er oven i købet et oldtidsminde på toppen. Udsigten er det flade, omgivende land hvor der fortrinsvis er parcelhusbebyggelse. Man skal gå lidt ned ad vestsiden for den bedste udsigt mod den gamle Fløng landsby hvor kirken ligger på en bakketop.

Udsigten ud over Fløng mod kirken. Og hov, jo der var så sandelig dannebrog til tops!

Videre mod vest ad Marbjerg - som også er en gammel kending. Jeg kan ikke dy mig for atter engang at bese Mikael Pedersens "Villaen". Det er en helt utrolig historie om designeren af Christiania-cyklen som er langt mere kendt i en engelsk mellemstor industriby end her i sit hjemland. Man kan finde et link til min tidligere post om landsbyen. Jeg besøgte den i 2014 i forbindelse med mine vandværksvandringer. Det blev nu ikke til et gensyn med Marbjerg Vandværk, kun på afstand. Ad Marbjerg Bygade kan man gå nogenlunde ubesværet for trafik, og dernæst bruge stien til Trekroner Parkvej. Så undgår man ikke længere at komme ind i byen igen hvis man vil til Trekroner Station.

Nå ja, helt undgå det skalperede landskab kan man så heller ikke. Selv om udsigten til Energitårnet kompenserer lidt. Her set ved Marbjerg.

I et vejr som dette er turen perfekt. Der er masser af fuglesang i byområderne, omend man ikke kan undgå at komme forbi de tavse landbrugsområder der ligger sortladne hen, eller rapsen som er begyndt at blomstre. Som snart i et par uger vil fortrylle mange med deres gule farver, for så i nogle måneder at ligne afsvedent krat. Og ende på mit køkkenbord som økologisk olie. Og til slut så en lille idyl fra Marbjerg.

Smedevænget i Marbjerg forløber på begge sider af åen - som må nu ikke kan se inde i selve landsbyen.

God påske til alle bloggens læsere.

Gribskov Vest: Saltrup Station - Hillerød

Gribskov er en af Danmarks største skove. Her gennemvandret fra nord til syd på vestsiden

Den åbne kile syd for Saltrup Station rummer bl.a. denne lille idyl af en samling huset. Det hvide hus til højre er i øvrigt til salg, skulle nogen tænke på at flytte på landet. 

Denne blog har i juli 2016 gået ruten syd-nord langs Esrum Sø og strejfet det sydvestlige hjørne marts 2018. Dagenss rute var på ca 21 km i zig-zag i skovens vestlige del. Skov appellerer mere til ørerne og næsen end til fotografiapparater, så derfor kun lidt sparsomme skud hist og pist fra.

En af de mange rastepladser ligger ved Saltrupvej ved denne dam. I baggrunden jernbanen mod Græsted-Gilleleje.

Saltrup Station er - eller rettere kunne være - en hyggelig lille station. Men tag-malere har totalt spoleret indtrykket. Hvis der er nogle tag-malere som læser denne blog, så blot en indtrængende bøn: Lad dog være med at ødelægge bygninger som fx denne station! Vi er altså ganske mange som gerne vil få nogle oplevelser. Find på noget andet at få tiden til at gå med end at smøre miljøfarligt maling på interessante bygninger.

Bolandsvej. Skovture går vel netop ud på at se skov. Lugte og lytte. Og det er er i rå mængder i Gribskov.

Fra stationen går man syd på ad Boserupvej forbi et par idylliske bindingsværrkshuse (et af dem er i øvrigt pt til salg, hvis man ellers eftertragter skovensomhed). Godt inde i skoven havde jeg planlagt en zig-zag-rute sydpå for udover skoven også at kigge lidt på de sparsomme kulturminder og andre seværdigheder. Et godt pejlemærke er bålpladserne. De er udvalgt med omhu, ofte ned til små damme eller søer. Et af dem ligger kun en lille kilometer inde i skoven. En anden ligger lidt sydvest for Mårum Station (der er et trinbræt med et læskur).

Mårumhus i baggrunden. Forrest bag søen et par heste. Det er vist en gammel skovridergård. Der står stadig maskiner mm.

Jeg har før haft besvær med at finde lokaliteter i skove. Det gjaldt også denne gang. Et dobbeltgærde fra gården Kistrup skulle ligge her, men trods skoven endnu ikke er sprunget ud, fandt jeg det ikke. Heller ikke den urørte skov langs Bolandsvej (jeg fandt så en del andre, afmærket af Miljøstyrelsen, men det er en anden sag). Stik vestpå ligger Mårumhus i udkanten af skoven mod Mårum. Det er vist en gammel skovridergård, temmelig anonym murstensbygning med nogle heste foran en sø.

Jens Omgangs geværpibe stikker stadig ud. Nu tilsat en lodret sten med indskriften GRØNNEKILDE. En af de få afmærkede kulturminder som det lykkedes mig at finde. Det må godt nok have været lidt af et arbejde for munkene at vaske fødder her - der er ikke meget plads.. 

En god kilometer stik syd ligger tæt på en rasteplads på en stikvej fra hovedstien Grønnekilde. Det er et rør som stikker ud fra en lille stensætning. Den er opkaldt efter "det grønnes dag", eller skærtorsdag. Her skulle munkene fra Esrum Kloster vaske fattiges fødder på netop denne dag. Ifølge folderen opstod kilden da krybskytten Jens Omgang blev overrasket af skovfogeden. Han stak lynhurtigt geværløbet ind i brinken, hvorigennem vandet så løb. Det skulle stadig smage af jern.

Trustrup-stenen er nogenlunde nem at spotte mellem træerne. Indskriften lyder: OVER.LANSBYEN TRUSTRUP. DENS SIDSTE.BEBOR.VAR NIELS.JENSEN.BD.HR.FRA 1762 TEL 1790. Vandhullet bagved er måske gadekæret, men så slipper mit held også op. 

Kildens lidenhed er ganske godt billede på at det ikke er kulturminder man skal kigge efter for at blive imponeret. Heller ikke den forsvundne landsby Trustrup, som er afmærket med en sten på tæt på jernbanesporet mellem Duemose Trinbræt og Kagerup Station. Jeg ledte også her forgæves efter de fire gårdtomter, brønde og gærde i nærheden. Vandhullet ved jeg ikke om er det gamle gadekær.

Udsigten fra det 65 meter høje Fruebjerg. Skovens højeste punkt.

Det er snarere naturoplevelserne som man skal gå efter. Fx området omkring Fruebjerg. Det er ganske kuperet, og "bjerget" selv er rimelig nemt at bestige. Træerne er beskåret i en smal kile mod Arresø som man i godt vejr skulle kunne se. Vejret var godt, men søen ligger altså ret langt væk så det er svært at skelne detaljer. Ved foden af højen kan man se resterne af endnu et af de danske monarkers vandvidsprojekter, nemlig en kanal som skulle lede vand fra Store Gribsø til Hillerød. Denne gang var det Frederik II og blev påbegyndt i 1576. Man kan stadig fornemme de enorme menneskelige resurser som må have været brugt til dette totalt nyttesløse projekt som måske i særlig vandrige perioder har kunnet opfylde sit formål.

Resterne af den kanal som Frederik II satte svenske krigsfanger og formentlig da også danske bønderkarle til at grave fra Store Gribsø til Hillerød.

Resten af turen, fx gennem Gadevang, er mest asfalterede veje ind til Slotsbyen. Som sagt, en tur gennem den lange side af Gribskov kan formentlig ikke gøres meget kortere end omkring 20 kilometer. Det gælder også denne rute. Og der er stadig masser at komme efter.

Roskilde-Svogerslev-Kattinge og retur

Vejret artede sig for en gangs skyld: Flot solskin, omend bidende koldt i åbent landskab

Trækfærgen over Kornerup Å ved Hesselbjerggård. Det går nemt at trække sig over åen.

I går så jeg en udsendelse om at gang, vandring er godt for at forsinke aldringsprocessen, både hvad angår det fysiske, men så sandelig også hvad angår hjernen. Og hvem er ikke interesseret i det? Ikke at jeg ønsker at leve, blot at have det godt og være ved mit fulde fem mens jeg stadig er i live. Selv om bloggen er inaktiv i lange perioder, så går jeg stadig. Langt. Og nyder det. Kan også fornemme den gode fornemmelse man har efter en lang vandretur. Dagens var på 5 timer og op imod 20 kilometer. En dejlig fornemmelse.

Den provinsielle Ringstedgade (nu stærkt trafikeret) fører ud til et gammelt industriområde med velbevarede fabriksbygninger.

Roskilde er altid et besøg værd. Den er fuld af historie, ikke bare de store ikoniske områder omkring domkirken og Skt. Jørgensbjerg, men også fra nyere tid, med særpræget offentligt byggeri som fx Politistationen og de gamle fabrikker i området sydvest for stationen, bl.a en gammel likørfabrik. Her er også gader som minder meget om købstæder og mindre provinsbyer.

Svogerslev Kro er en af de meget markante bygninger - ud af flere - i Svogerlev. De fleste lokaliseret omkring kirken.

Her om vinteren er det ret kedeligt at gå på på landet. Markerne ligger skalperede hen, sort og i bedste fald med små græstotter. Man skal kigge og lytte langt efter noget levende, og de rester af naturområder hvor livet er, kommer man rask igennem. Så egentlig er jeg begyndt at gå rundt i byen i stedet for. Jeg har oplevet mere fuglefløjt selv i København end ved at gå i timevis langs marker ude på landet. Desuden er der i det mindste også noget at se på: Arkitektur fx, eller andre mennesker. 

Svogerslev har en del af den gamle landsbykerne intakt, bl.a. den blinde gyde Strædet. Her er det dog gadekæret med nogle mindre husmandshuse. Kan man abstrahere fra biler og asfalt, så kan man jo drømme sig tilbage til "dengang".

Så dagens tur var lidt om kombi: Nogle byer/landsbyer som Svogerslev og Kattinge, samt nogle smalle strimler af natur som man ikke kan nå at gå igennem på under et kvarter. Og så i det mindste udsigt til nogle søer som Svogerslev Sø og Lille og Store Kattinge Sø. Vejene her er også civiliserede uden de store udfordringer. Den stejleste bakke var sådan set fra Roskilde Havn til Domkirken i strid modvind.

Kattinge Bygade. Ikke ligefrem et sted hvor det vrimler med mennesker. Men det er faktisk her at "livet" overlever: der er planter, fugle og givetvis også dyr og insekter som bare venter på at det skal blive lidt varmere.

Dejligt at få gået en rigtig lang tur igen. Solen gør sig trods alt ganske godt "derude". Og for vandrere er det vel bare om at sætte den ene fod foran den anden. Igen og igen, for at bevæge hovedeet hen der hvor det kan modtage en masse indtryk.