søndag den 21. januar 2018

Køge og omegn

Ekspedition til det gamle Køge og landsbyerne rundt omkring den gamle købstad


Vejrudsigten havde lovet solskin, men solen kunne ikke rigtig brænde igennem skyerne før lidt over middag, og så kom disen igen efter ganske kort tid. Her Kastanjegården ved Gammel Hastrupvej

Jeg har et par gange før været igennem Køge på vej mod mere fjerne destinationer. Så denne gang var målet at studere selve byen og oplandet lidt nærmere. Januar er god til byvandringer, især når været som i dag er noget diset og man ikke får lejlighed til at kunne se de store panoramaer, men må fokusere på de mere nære omgivelser. Og så holder det også folk væk fra gadebilledet.

Et kik gennem en af de mest spændende gader: Brogade. Her en tidlig søndag morgen før bilisterne sætter deres generende præg på gadebilledet.

Brogade

Denne tur til Køge dedikerede jeg mest til Brogade, Kirkestræde og kirken. Brogade er en af de mest spændende gader ikke blot i Køge, men generelt. Gaden er kun et par hundrede meter. Men den fremstår en sådan tidlig morgen uden biler og moderne klædt personer nærmest som en slags levende "Gamle By i Århus", i hvert fald hvad facader angår. Udover facaderne ud mod Brogade er der mulighed for at titte ind i enkelte af gårdene hvor man kan se baggårde mm.

Brogade 16 ser ud til at være ved at falde sammen, men den har da holdt i næsten 400 år. Og så er der en nydelig gård bagtil gennem porten.

Det gælder fx nummer 16. Et hus som tilsyneladende er fra 1636, hvis man skal tro årstalletover porten til gården. Bindingsværket i dag trukket op med maling i en kontrastfarve, men sådan var det ikke altid: på Sjælland kalkede man ”over stok og sten”, dvs træværk (stok) og de lerklinede tavler (sten).

Et fristende kik ind i Oluf I. Nielsen Gård. Og ja, der er virkelig meget at se på derinde. Til højre efter husrækken fx. Men bloggen tillader ikke så mange fotoer, kik i stedet på Flickr, se link nederst.

To steder er der endda hele små gyder. En af dem er Oluf I. Jensens gård som har spektakulære gamle industribygninger. Her var der 1923 til op i 1950erne bl.a. grisemarked - I 1956 blev der omsat ca. 50.000 grise her. Og det foregik på gammeldagsvis med prutning og efterfølgende håndslag. Og afsluttende drikken der lidkøb hos den lokale restauratør der hed Christian Jørgensen. Ud til vejen lå fra 1927 Herluf Stæhrs Købmandshandel - det var ham der overtog biksen efter købmand Oluf J. Jensen.

"Kiøge Broe" ved begyndelsen (eller slutningen) af Brogade, til højre. Mod venstre kører bussen mod Søndre Alle, og så er man på vej ud af Køge.

Brogade slutter ved Kiøge Bro hvor Køge Å krydser vejen. Åen slynger sig på det sidste stykke hvor den er meget bred. Og der er en promenade langs den ene bred. Vejen emmer af historie, og den er der sikkert skrevet bøger om. Kirken er i øvrigt da også et besøg værd. Den er stor og nydeligt restaureret. Og der er en del særegne ting i kirken, bl.a. en frise hvor man udover musik og evangelisterne har afbildet de antikke videnskaber, astronomi, geometri osv. Ganske interessant at kristendommen her har gaflet sig ind på antikkens lærdom - det grundlag som videnskaben bl.a. bygger på og som er så fjernt fra kristendom som man næsten kan tænke sig.

Ellebækstien og Hastrupstien er ikke særlig fotogen på denne tid af året. Det er mere for de andre sanser, hørelsen og lugtesansen. Men her ved noget der ligner en gammel mølledam nord for Klemmenstorp kan man se dette.

Ellebækstien og Hastrupstien

Knap 300 vandreture gennem fem år har fået mig til at lægge ruten efter at undgå de 2/3 af Danmark der er dækket af landbrugsland. At gå langs flade marker, specielt på denne årstid, kan være en deprimerende affære. Så er der mere gang i i de bynære områder med "bynatur". Her kan man se en varietet af planter og høre alskens fugle (om end man skal være fugleinteresseret for at kende deres stemmer). Jeg nyder bare at høre dem, og måske også få et glimt af dem når de flygter. Og netop denne oplevelse af natur og liv kan man få på en 2-3 kilometer lang strækning på Ellebækstien og Hastrupstien. Godt nok er de som korridorer der kniber sig gennem kedeligemarker og beboede områder. Men forbavsende nok til at der er masser af fuglekvidder. Man kan selvfølgelig diskutere hvor meget "natur" der er over det. Men ikke at det er her livet finder en oase.

Åshøjvej, Åshøj. Her ser man at der er "kalket over stok og sten" som gammel sjællandsk tradition byder. Ikke noget med opmalet træværk i kontrastfarve. 

Landsbyerne

Køge er omgivet af små sovebyer der engang har været landsbyer: Åshøj, Svansbjerg, Gl. Hastrup og Egøje var hvad det blev til på denne tur, dvs vest og syd for Køge. De ligner hinanden på den vis at der er højst en håndfuld gamle gårde og huse. Samt mere nutidigt byggeri. Alt sammen med karakter af sovebyer.

På Gammel Hastrupvej kan man se denne nydelige udsigt.

Sydøst for Svansbjerg gemmer der sig et halvstort industriområde, men det kan man ikke se fra landevejen.Turen mellem landsbyerne er 6-7 kilometer og der er ikke meget at kikke på mellem dem, udover flade marker der i bedste fald har et par centimeter højt grønt. Ikke nok til at tiltrække blot et minimalt dyreliv.

Fra Gammel Hastrupvej har man udsigt til denne bondeidyl på Egøjevej. Foran i billedet kan man se noget af det ikke særlig opmuntrende "grønne" landbrugsdanmark.

Modsat stierne på første del af dagens etaper er der dødsstille og ganske livløst. Ikke engang en krage. Så denne del af turen kan man benytte til at kikke på arkitektur i landsbyerne. Man bør unde sig en smuttur ned af Egøje Byvej, en blind vej med ganske nydelige scenarier i bakket terræn.

Den flisebelagte skovsti - nå ja, sådan da. Man kan da stadig se resterne af fliserne hist og pist. Gad vide hvem der fandt på det - måske havde en eller anden indkøbt for mange fliser?

Billesborg Indelukke

På sidste tur passerede jeg kun den vestlige del af Billeborg Indelukke. Men den østlige er faktisk ganske mere interessant. Et par hundrede meter parallelt med Strandvejen er der dels en god sti langs et vist nok tidligere dige, men mere spændende trampestier på begge sider af et vådområde. Ca midt i dette område er der en dæmning så man kan skifte side - og samtidig få et godt blik på langs af området. Her er der natur for synet, om end det hæmmes noget af øret - støjen fra Strandvejen er ganske fremtrædende. Den sydligste forbindelsesvej fra Billesborgskolen og mod nordøst er som noget særligt beklædt med fliser. Eller rettere sagt, hvad der er tilbage af dem. Tidens tand har nemlig været særdeles hård ved cementen, og enkelte steder er der kun brokker tilbage. Det er rigtig godt terræn fordi stierne pt er bløde af vand, nogle steder endda nærmest mudder.

Et kik tværs over vådområdet i Billesborg Indelukke. Fotoet yder ikke området særlig megen respekt. Men i levendes live er det et dejligt område. Og om sommeren sikkert et slaraffenland for liv.

Se flere billeder på Flickr Album for Køge Kommune.


Ruten

Køge Station. Brogade. Ellebækstien. Hastrupstien. Ashøj. Svansbjerg. Gl. Hastrup. Egøje. Billesborg Indelukke. Strandvejen. Kirkestræde. Køge Kirke. Køge Station. I alt ca. 18 km.

søndag den 7. januar 2018

Høje-Taastrup - "gamle dage"

En historisk landsbyvandring til Høje-Taastrup, Kragehave og Sengeløse


En af de få dejlige vinterdage med blå himmel, lav sol og hvidpudrede landskaber. Her ses bussen på Ole Rømersvej, øst for Sengeløse.

Høje-Taastrup forbinder de fleste pendlere vel med massivt nybyggeri. Men der findes faktisk rester af det gamle landbrugs-Danmark, og kommunen har været så venlig at lægge en vandretursguide på internettet. Det er herfra de faktuelle oplysninger stammer, suppleret med ejendomsregistret.

Høje-Taastrup og Kragehave
Der er to landsbyer som nu er helt opslugt af urbanisering: Høje-Taastrup kan spore sin historie adskillige hundreder år længere tilbage end Kragehave. Ordet "Høje" er først kommet til i 1600-tallet. En mellemstor landsby med en kirke (der er ret stor), 12 gårde og 16 huse. Hvoraf kun er tilbage kirken, tre gårde (de øvrige  ligger udenfor landsbyen), skoler, legathus, smedje og meget andet. Vejen Vænget danner skel mellem Høje-Taastrup og Kragehave. Modsat Høje-Taastrup var Kragehave en lille landsby, kun 5 gårde og enkelte huse. Vandrere bemærker dog ikke at de går gennem to landsbyer, så her er de beskrevet under et.

Bygaden i Kragehave. Det slyngede forløb er bevaret. Midt i billedet bagest er Ny Munkegård (nr. 56), pladsen foran hed Tobakstorvet. Bagest til venstre drejer vejen skarpt mod venstre til gadekæret. Bag fotografen er Høje Taastrup landsby.

Bygaden giver på en strækning af ca. 500 meter (samt et par kik ind ad sideveje) et indblik i hvordan landsbyerne var i 1800-tallet. Hovedparten af landsbyens beboere har nok været ansat hos de rige bønder som karl eller piger, eller været daglejere. Der er et overleveret daglejer hus i nr. 48. Det ligger i Kragehave. Længere mod vest i Kragehave ligger huset "Godset", som ironisk dækker over at det er et jordløst hus. Andre jordløset huse ligger på Toftevej nr. 1 - her boede vejmanden.

Daglejerhus, Bygaden 48 (1778) i Kragehave. Der har formentlig boet adskillige familier i huset, de har vel levet lige akkurat over eksistensminimum og på de rige bønders nåde.

Lidt bedre stillede har husmændene været - de ejede trods alt lidt jord. De beskrevne havde 3 tønder land. Deres forhold er skildret af fx Jeppe Aajær, og de har været vanskelige. Risikoen for at miste det lille de ejede, var stor. Landsbyerne har flere eksempler på husmandshuse, Bygaden 65 (1877) i Høje-Taastrup. Den socialrealistiske maler L.A. Ring (1854-1933) skal have malet huset (se her for flere malerier).

I dag ser det jo meget smukt ud. På fotografier fra slutningen af 1800-tallet hvor de oprindelige beboere holdt til, ser husmandshuse knap så idylliske ud, og beboerne ofte forhutlet klædt. Det var ingen dans på roser at være husmand.

Andre husmandshuse er nr. 52. Fra 1873 var her desuden høker i venstre del af huset. I nr. 54, boede også kalkbrænderen. Kik også på nr 58, nr. 63 B (1700-tallet). Landsbyerne rummede også håndværkere. Men da egentlige erhverv var forbeholdt købstederne, findes der naturligt nok fra ældre tid kun en smedje. Det var nemlig tilladt i landsbyerne, og Bygaden nr. 53 havde en sådan 1777-1890. Guiden siger den er fra 1700-tallet, men OIS 1878. Den blev tidligere kaldt Kirkebakkegård. Smedjen skal være genopført på Blaakildegård i en formindsket udgave. Jens Nil's hus, Bygaden 73-75. Husets venstre del var bygget som en aftægtsbolig. Her boede førhen den kloge kone i Kragehave.

Den gamle smedje, Bygaden 53. Set fra skråningen op til kirken. På en sten ved modsat hjørne står der Klostergaarden. For i dag holder de katolske Assumptionssøstre til her. 

Da købstædernes privilegier blev fjernet, rykkede flere erhverv ind. Fra "nyere" tid, dvs. fra slut 1800-tallet, findes der til nabohuset til nr. 59 en skomager (fra 1910), en høker holdt til i nr. 40, Brugsen åbnede i 1890 i nr. 45 (dog kun til 1930'erne), en bager holdt til i nr. 47 i begyndelsen af 1900-tallet. I nr. 50 boede huggeren i den bagerste del af huset. Nr. 77 blev bygget i 1908 til en niece til en høker, der førhen lå foran Valdemar Andersens gård. Fra 1936 til 1966 holdt Slagter Kragh til her. Der er også en lille halv snes af de gamle gårde tilbage, Fx i Kragehave, Engbjerggård (Bygaden 60) og Valdemar Andersens gård (Bygaden 81).

Den kristne og verdslige magtelite

Landsbyens magtcentrum var naturligt samlet omkring kirken. Her er nogle skolebygninger. Høje-Taastrups ældst bevarede skole fra 1740'erne ligger i nr. 36. Skolestuen lå 1740'erne-1884 i den ene ende af huset, mens læreren boede i den anden ende. Det er restaureret af flere omgange, og er nu privat. Skolen stammer fra den tid hvor eleverne fortrinsvis skulle terpe kristendomskundskab og blev "katekiseret", dvs undervist efter Luthers katekismus, og forældrene kunne betale sig til at få dem undervist i regning og skrivning. Skolen lå 1884-1975 på Præstegårdsvej nr. 2.

Høje-Taastrups ældste eksisterende skolebygning. Her svingede læreren stokken over eleverne og katekiserede dem i Luthers katekismus og kristendomskundskab. Nogen fornøjelse har det givetvis ikke været, endsige tydeligt for eleverne hvorfor hele dette cirkus. Men den bagvedliggende ide var at børnene skulle opdrages til at kende deres underordnede plads under enevælden.

Overfor denne skole ligger et rødt hus, nr. 25 (1904) som var forskole 1904-75. Eleverne holdt til i stueetagen, mens andenlæreren boede på 1. sal. Ud over skolen lå på Præstegårdsvej 1 "Legathuset" fra 1747. Den rige godsejer Jens Andresen af Benzonsdal finansierede det som aftægtshus for tidligere fæstere under Benzonsdal. Forkortelserne JAB og JAS skal af landsbyviddet være udlagt som "I arme bønder" og "I arme syndere", men det er godsejeren og hans frues initialer. Huset indeholdt fire værelser med plads til otte. I 1912 blev der i Bygaden 38 bygget et Missionshus, under den indremissionske præst, pastor Heegaard. Ud over det sædvanlige kristne overtro, er der også knyttet nogle sagn til kirken. Et stammer fra krønikeskriveren Saxo om Svend, Knud og Valdemar. Mere kød er der på de fredsforhandlinger som fandt sted i Høje Taastrup Præstegård vinteren 1658. Dog ikke den nuværende. Kirken har som så mange andre kirker tilknyttet et sagn om en lindorm. 

Landsbygaden 52 i Sengeløse. OIS oplyser at det er fra 1777. Sengeløse er andet end en soveby. Men hvor længe mon?

Sengeløse - og omegn

Jeg besøger altid gerne Sengeløse. Det er en meget tiltalende by med skole og et supermarked. Så modsat så mange andre byer på landet er den ikke kun soveby. Den er et dejligt mix af gammelt og nyt.

Selsmosen er oprindelig en naturlig sø. Men efter oversvømmelserne er den blevet kunstigt større for at fungere som basin for regnvand.

Stationsbyen
Mens udviklingen af stationsbyerne Taastrup og Hedehusene er resultat af jernbanen 1847, startede Høje-Taastrups udvikling først efter 2. verdenskrig og stationen kom først til i 1986. Og man må vel sige at Høje-Taastrup har taget revanche og helt overtaget den dominerende rolle. Nord og syd for stationen er et studie for sig i arkitektur fra slut-1900-tallet. Men det var ikke målet for dagens vandring.

Høje-Taastrup Station. Jo, jeg nåede mageligt toget tilbage til Valby. Det tager under 10 minutter.


Se flere fotoer på Flickr for Høje-Taastrup.


Ruten

Høje-Taastup Station. Bygaden. Hakkemosevej. Bondehøjvej. Sengeløse. Ole Rømersvej. Tørvevej. Hyldevangen. Nordparkstien. Høje-Taastrupstien. Høje-Taastrup Station.

fredag den 29. december 2017

Greve - Mosede

Godt nytår! Sidste tur i år gik til Greve uden noget særligt formål andet end lidt frisk luft på en af de få solskinsdage i december


Grevegård er fra 1826, men der drives ikke længere landbrug. Der er nu museum, Greve Museum som dels er et lokalhistorisk museum, dels udstiller kunst mm.

Greve blev urbaniseret forholdsvis sent, fra 1962. Da bestod Greve Kommune fortrinsvis af landbrug og gartnerier. Dog var der langs kysten (se indslaget om Den Sydlige Riviera), fra 1900 etableret nogle turistområder med iskiosker, handlende, Greve Badehotel, kroer mm. Men efter vedtagelse af S-banen kom der gang i sagerne også længere inde i landet. Modsat grundspekulationen tættere på København havde sognerådsformand og proprietær Anders Ploug ikke meget til overs for den slags byggerier, og mente at almindelige mennesker skulle kunne købe jorden. Selv Socialdemokratiet var begejstret. Hertil kom dog så udgifter til byggemodning og opførelse af husene. Så helt for almindelige mennesker blev det så heller ikke.

Andelsboligbyggeriet Lærkehegnet (1985) med 90 boliger tæt på rådhuset er typisk for det omfattende stisystem. Jeg havde et kort med. Hvilket viste sig helt nødvendigt. Også fordi kvartererne minder en del om hinanden. Der er dog udmærket skiltning - hvis ellers man ved i hvilken retning man skal.

Hvis man bevæger sig fra stationerne Hundige og Greve mod vest, vil man opdage at de har et tæt stisystem med lukkede boligveje. Kørende og gående er adskilt, gennemkørsel udelukket. En idé som senere er fulgt op andre steder. Med lidt god vilje ville man formentlig kunne foretage en vandretur alene på disse stier for at studere forstadsbebyggelser af alskens slags - med undtagelse af højhuse.

Kirkemosegård øst for Greve. Hvis man ikke kigger for meget til siderne, kan man godt forestille sig det gamle landbrugsland, hedebo-egnen.

I 1972 blev motorvejen indviet. Og den sætter stadig mere og mere præg på omgivelserne med nu 8 spor. Det larmer og suser i kilometers afstand. Ligesom den har skåret kommunen midt igennem. Nu også med følgeskab af København-Ringsted-banen. Nordvest for er tillige anlagt et gigantisk erhvervskvarter, kun afbrudt af nogle smalle grønne områder langs vandløb. Og først når man er kommet igennem dem, er man "ude på landet"

Grevestien, broen over motorvejen og den endnu ikke indviede København-Ringsted-bane. Larmen er her ganske forfærdelig, og hvor bredt bæltet der deler kommunen i to er, ses meget tydeligt.

Om det er denne isolering fra stationsområdet der efterhånden har kvalt forretningslivet i Greve Landsby, ved jeg ikke, men en af de mere triste nyheder er at Brugsen i Greve er lukket. For knap 4 år siden var det den vist nok sidste overlevende forretning. Den lukkede i maj 2015. Med et enormt stationscenter har det åbenbart været for meget, og Greve Landsby er blevet endnu en af de talrige landsbyer som er blevet reduceret til soveby.

Mosede Bygade nr. 3 står i boligregisteret til at være fra 1827. Blot et af de mange næsten 200 år gamle huse på den gamle bygade.

Mosede landsby

Midt inde i et stort boligområde med parcelhuse, rækkehuse og lavtetagebyggeri ligger de sidste rester af landsbyen Mosede. Ikke særlig meget, men lidt har også ret. Den bestod af 6 gårde (hvoraf 5 stadig findes), nogle husmandssteder, en købmand, en smed og en lille skole (nedlagt 1954). Så særlig stor har landsbyen aldrig været. Den lå (og ligger da stadig) nord for Mosede Mose. Sidstnævnte ligner nu mere en park, men engang i tidernes morgen kunne man sejle i båd til Køge Bugt. Mosen. Vandløbet er nu rørlagt. Mosen skal dog stadig være nærmest bundløs. Og har måske en fremtid som reservoir i forbindelse med ekstremregn.

Et kik på en af de fem overlevendegårde fra landsbytiden. Landsbyen selv er dog blevet totalt opslugt og omgivet af boligkvarterer.

En af de første udstykninger skete fra en gård der formentlig hed Kildegården som var den nordvestlige nabo til Lundemosegård. Senere kom Elmegården 1967, Mosede Bypark 1977 og Blågården 1979.  Urbaniseringen skete så hurtigt at man ikke nåede at kloakere, og en tidlang i stedet brugte septiktanke. Nu har de fleste vel glemt at man af den grund kaldte Greve-Kildebrønde for Greve-Sivebrønde. (Se Grundejerforeningen Kildegårdens historie i 50 år – kort fortalt).

Mosede Bygade, bl.a. nr. 16. De små nydelige huse giver et miniputindtryk af hvordan der engang må have set ud. Men husdyrene, markerne, markstensveje og landbrugsmaskiner er væk.

Landsbyen husede på et tidspunkt dansktopeliten, fx sangerne Gustav Winckler og Jørgen Winckler, Thøger Olesen og radiomanden Hans Vangkilde som er kendt fra tv-serien Radio Merkur.


Flere fotoer fra dagens tur på Flickr-album over Greve.