torsdag den 22. juli 2021

Orø rundt

Orø rundt til fods langs kysten er godt og vel 20 kilometer. Det kan man sagtens nå på en dag. Og "indmaden" er mest marker og mere eller mindre trafikerede veje.


Der er en anden færgeforbindelse til Orø. Men for mit vedkommende startede og sluttede det her. Med Orø-færgen til Holbæk. 

Orø har længe stået på min liste over "must-go" ture. Og nu blev det så endelig gjort! Jeg havde hørt en del om øen i forvejen, bl.a. at den skulle være bilfri. Derfor fik jeg et chok over at opleve at hele den sydlige del af øen omkring Brøndevej, Bygaden m.fl. er stærkt trafikerede; ikke pga. færgetræk (så mange biler kan der trods alt heller ikke være med færgen), men formentlig pga. supermarkedet i Bybjerg. Trods de beskedne afstande på øen, foretrækker de fleste åbenbart at bile den. Trækker man en cirkel med centrum i supermarkedet  og slår en cirkel på 2½ km er øen på nær den nordlige del med Næsby ellers fuldstændig dækket ind. Men et par kilometer ligger åbenbart langt over gå-afstand for mange. Man skal et godt stykke udenfor Bybjerg for at støde ind i trampestierne hvor vandreren endelig kan få fred og ro uden at skulle tænke på at blive kørt ned.

Nord for Gamløse, på vej mod øst ned mod trampestien kan man finde dette lille hus hist hvor vejen slår en bugt.

De første par kilometer nord for Gamløse går gennem landbrugsområder, men når man kan skimte Østerløb i det fjerne, begynder trampestien for alvor. Den går gennem de vidtstrakte strandenge. Den første del af strækningen med marker mod vest. Til øst kan man ikke rigtig se fjorden gennem det tætte krat og sivskovene. Men freden og roen begynder nu at indfinde sig. Man kan endog høre lærken på markområderne - hvilket efterhånden er blevet et særsyn da selv denne sidste overlevende fugl på disse områder er ved at være væk. Udover den tiltager insektlivet og dermed også fuglelivet jo længere man kommer mod nord. 

Østerløb, køer og den brede strandeng med de mange blomster og insektlivet.

Der er advaret mod sumpede områder på visse strækninger af trampestierne, men efter en længere tørkeperiode går det fint. Jeg kan nu sagtens forestille mig at der kan været sumpet ved vedvarende regn. Cirka halvvejs mod Næsby kommer en herlig del af trampestien, den forsvinder nærmest i et vidunderligt flor af blomster. Og da terrænet samtidig stiger, får man i glimt nu også Østerløb at se. Især området omkring det såkaldte "Forklædet" er af stor vandringsværdi. Her står også en enlig jernskulptur, lavet af en af kunstnerne fra Næsby (se senere). Bl.a. har man udsigt mod Kundby Værket og den anden side af fjorden. 

Mere strandeng, Østerløb og Sjælland på den anden side.

Næsby er en lille landsby, med indbygget overraskelse: Der ligger i en kunstnerhave en kafe med servering af kager mm. Og flere jernskulpturer! Stedet ligger ca. midtvejs på turen, så det er et oplagt sted til at tage sig en ordentlig hvil før de foranliggende strabadser. Egentlig kan man også fortsætte mod næsset helt mod nord. Men jeg er ikke sikker på min form for tiden, så jeg sætter i stedet kursen mod syd ad landevejen Næsbyvej. Heldigvis ikke nær så trafikeret som vejene sydligere. Der er et enkelt stop undervejs ved Orøstenen - der er fra Bornholm. Ikke fordi stenen er så fantastisk, men fordi udsigten er ganske god. Man kan se ud over Salvig. Med de åbenbart obligatoriske marker i forgrunden. 

Udsigten fra Orøstenen (der er en stor granitsten). Vandet er Salvig. Og (selvfølgelig) de obligatoriske svinefodermarker i forgrunden.

Lidt syd for Langdalgård og efter 2-3 km på asfalt, kan man endelig igen dreje mod nordøst ad en trampesti, og denne sti hele vejen langs kysten til Møllebrovej i syd ved Bybjerg er generelt en rigtig god vandrerrute. Ikke engang cykler kommer her, for terrænet er for besværligt - selv for mountainbikes. Stien benyttes på denne smukke sommerdag af forbløffende få vandrere. Kun omkring sommerhusområderne synes det som om de lokale lige skal lufte hunde på en del af stien. 

Trampestierne langs vestsiden af Orø kommer lidt tættere på vandet end på østsiden. Her er man næsten dernede ved Salvig.

På den allerede beskrevne del af Orø er kysterne ikke umiddelbart tilgængelige. Man går langs sumpede strandenge, eventuelt afgræsset af køer, ofte et pænt stykke inde i landet. Men ved campingpladsen er der en lille strand - Orø Strand - som er en strand i "traditionel" forstand, altså med sand, mulighed for at bade osv. Det er nok derfor at campingpladsen er blevet placeret her. Vandet ser dog ikke ud til at være til at svømme i. De personer jeg så, stod langt fra kysten, men dårlig nok med knæene under vand. Med andre ord, en børnevenlig strand. 

Orø Strand med campingpladsen i baggrunden.

Helt mod vest ændrer stranden sig til noget mere dramatisk, med små klinter, og vestkysten er en kyststrækning med store mængder af sten som ligger langt ud i fjorden. Sejlbåde ville nok ikke vove sig for langt ind mod kysten her. Men der ligger dog nogle enkelte ro- og motorbåde for svaj hist og pist. 

Et typisk foto fra vestkysten langs Vesterløb. På en strækning af 2-3 kilometer. En strækning med en af de bedste udsigter på hele Orø.

Hele herligheden slutter ved Møllebrovej, og de sidste kilometer ind til færgen går ad en noget kedelig grusvej, Vestre Strandvej gennem et sommerhusområde hvor man kun i glimt kan ane Vesterløb mellem grundene. Nok se, men ikke berøre. 

Om vandrestiernes afmærkning er kun godt at sige: Der er pæle med små kort de fleste steder hvor man kan blive i tvivl om hvor man er, samt forklaringer på lokale seværdigheder. Stiernes beskaffenhed er meget svingende. Det frarådes at forsøge sig med cykling, og løb er heller ikke mulig mange steder. Gode solide støvler er nok et must. Men opfylder man det, er det rigtig godt vandreterræn på fladt område. Stigninger er der stort set ingen af med mindre man opsøger dem. 

torsdag den 10. juni 2021

Faxe: Kysten fra Ladepladsen mod Feddet og indlandet mod Faxe

Dagens tur var lidt af en overraskelse. Jeg havde forventet en mere afdæmpet strækning i forhold til mine tidligere vandringer fra Faxe Ladeplads mod Rødvig og Stevns Klint. Men den bød på overraskende flotte panoramaer.

Faxe Ladeplads er sådan et sted hvor byen nok ikke lige er et sted man opholder sig for længe. Havnen er en industrihavn (og en lystbådehavn). Stranden syd for er bestemt ikke overrendt på en flot sommerdag i juni. Men der er en bistro til eftermiddagskaffen med udsigt til stranden. 

Stranden syd for Faxe Ladeplads. Til højre kan man se kirken, masterne fra lystbådehavnen, og bag den industrihavnen.

Den første del af stranden sydpå er præget af den såkaldte kystsikring. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål hvad man mener med kystsikring. En naturkyst forandrer sig jo hele tiden. Og på den første strækning æder vandet sig ind i en stejl klint, danner en forstrand, skredet vokser til. Indtil næste storm, hvor det hele så starter forfra. Det giver et dramatisk og fantastisk vy over naturens kræfter. Men det passer ikke lodsejere så godt at de på denne måde risikerer at miste noget af deres jord - ja måske endog deres hus - som risikerer at skride i vandet.

Strand nedenfor Strandegårds Dyrehave. I det fjerne kan man lige ane en af de grimme betonmoler ("kystsikring") som tårner sig op. Her må man ind i landet for at komme forbi. Faktisk opgav jeg - jeg vil helst ikke brække ben og fortsatte lidt op i landet, for derefter at gå ned igen.

I stedet forsøger man så gennem "kystsikring" at fryse naturens gang fast på et bestemt punkt. Bunker af granit hobes op foran klinten, betonmoler skyder ud i vandet, Strandvandringen gøres besværlig ved at skulle klatre over de høje og ikke særlig kønne betonkonstruktioner. Og når havet efterhånden har fjernet forstranden, når det ind til granitstenene, så forbipasserende er nødt til at lege bjerggeder ved at springe fra sten til sten. Hvilket kan være særdeles farligt hvis man ikke er trænet i det. Eller vade ud i vandet. Jeg har efterhånden både fra min barndomsegn og fra vandringer langs nordkysten af Sjælland en del erfaring i at lege bjergged, men jeg kan da ikke lade være med at tænke på hvor længe jeg er i stand til det.

Strand nedenfor Strandegårds Dyrehave. Her får har naturen fået lov til at skrive sin egen historie i klinten, nedfaldne træer og en forstrand.

Lykkeligvis ophører "kystsikringen" dog når man når ned til kysten ud for Strandegårds Dyrehave. Her får naturens kræfter lov til at arbejde i fred for menneskelig indgriben. Et par steder spærrer træer for passagen, som man kan se på mine fotoer. Men det er ikke på samme måde som "kystsikringen" farligt at passere. Blot en fornøjelig udfordring.

Udsigt fra Skansestien mod Feddet i det fjerne. Omtrent kan man støde på Skansestien.

Klinten  varer ved helt ud til hvor Feddet starter. Feddet er præget af lange og gode sandstrande med skovområder indeni. Det var ikke målet i dag at gå derud. Solen var alligevel for skarp til at gå på en sandstrand. Men så opdagede jeg ved et tilfælde Skansestien. Jeg så først skiltet bagfra, og troede at det var endnu et af disse skilte med adgang forbudt, privat område, og så en mur af tekst med uddrag af diverse love og privat ejendom. Men det var såmænd blot skiltet for Skansestien, og den går helt oppe på klinten hele vejen tilbage til Faxe Ladeplads.

Samme strand som ovenfor, nu set fra klinten.

Stien minder på en måde om den som går ved Stevns Klint, til indlandssiden har man marker, til den anden klinten. Her er den dog væsentlig mere bevokset end på Stevns Klint med store, høje træer, og der er mange virkelig gode udsigtssteder hvor man kan gå helt ud til kanten af klinten og kigge nærmest lodret ned, sine steder står man endda på en platform der når som helst ser ud til at kunne skride ned. 

Vallebovej - hist hvor vejen slår en bugt.

På et tidspunkt glider Skansestien over i Sydsjællandsleden. Og man kommer igennem en flot skov, Strandegårds Dyrehave. Den er privat, men åben for publikum fra solopgang til solnedgang. Og det er bestemt en tur værd. Der er flere rastesteder undervejs med bænke og rigtig gode udsigter.

Ved Vallebo

Ved Strandlodden nappede jeg en kaffe med kage i Bistroen og havde egentlig bare tænkt mig at luske til Faxe Ladeplads Station. Men opfrisket begav jeg mig nu ind i landet for at tage toget fra Faxe Syd Station i stedet for. En bette omvej på 6-7 kilometer, og med bange anelser for at skulle gå i svinefoderland. Men sådan skulle det ikke være. Landevejene er næsten uden trafik, og det er faktisk ret begrænset med svinefoder. Kun enkelte steder som man hurtigt er forbi - og her er selv lærken en sjælden gæst - ellers er der ret livløst. 

Alt i alt en god tur som godt nok bød på visse strabadser på strandstrækningen, men som ellers har gode og stille stier med masser at se, lytte, lugte og høre på. 

Ruten:
Faxe Ladeplads. Sydpå langs stranden til indsnævringen ved Feddet. Dernæst tilbage ad Skansestien og Sydsjællandsleden til Strandlodden. Elmuevej. Vallebovej. Borreshovedvej. Faxe Station.

tirsdag den 15. september 2020

Stevns: Lille Linde, Karise, Hellested, Hårlev

Datoen siger efterår, men sommeren er temporært vendt tilbage med fuld sol, svag vind og temperaturen oppe i nærheden af 25 grader.


Typisk Stevns-foto: Enorme markområder - her roer. I det mindste grønt, men ikke sjældent er der bar jord. Det må så være september-april. Spredte gårde og enkelte læhegn. Her udsigt fra Lundevej, syd for Lille Linde Station.

Turen er "typisk Stevns", i hvert fald i den form som jeg gennem en håndfuld ture har lært at kende halvøen: Temmelig fladt terræn, asfalterede landeveje, og overvejende marklandskaber. Afbrudt af landsbyer eller småbyer. Egentlig er jeg nået frem til at Stevns nok mere egner sig til cykelture end vandring. Der er meget få deciderede vandrestier, og der er meget langt mellem natur- og kulturlandskaber. Og de områder jeg hidtil har gået, hvor der ikke er vandrestier, må jeg også indrømme, at: hvad skal man egentlig med vandrestier? Jeg har svært ved at se at man kan gøre ruterne mere spændende end hvad man kan se på landevejene. 

Om end ikke typisk, så dog ikke usædvanligt syn: En forfalden gård ved Lille Linde, Brovej. Laden har set bedre dage. 

Dagens tur var måske endda et af de bedre vandreområder på Stevns: Landevejene var (bortset fra et par kilometer på Tingvej øst for Hårlev, og Køgevej) ikke specielt trafikerede som de er langs kysten nordpå, se tidligere indslag. Strengt taget ved jeg heller ikke med Maglehøjvej, den var spærret for al trafik, inklusive cykler og gående, så jeg skal ikke kunne sige om den normalt er mere trafikeret. 

Et af de få steder hvor en vej krydser Tryggevælde Å, ved Brovej, kan man kigge lidt ned langs åen. Nogen ådal kan man vel ikke længere tale om. Om end de lave, flade områder langs åen måske med lidt fantasi kan give et indtryk. Her har man dog tilladt et smalt område med beplantning.

Egentlig var der teknisk set også en sviptur til Faxe Kommune. Overskrider man som en anden Christian IV Tryggevælde Å syd for Lille Linde, kommer man ind i Faxe, med den seværdige by, Karise. 

Syd for Stevns Kommune ligger Faxe Kommune. Her et "Faxe-foto": Flere marker. Her ved St. Lindevej er dog levnet ca. 10 cm stubmark. Gård. Læhegn.

Karise

Den har et par tusind indbyggere, forretningsliv samt noget jeg ellers ikke ynder at omtale her: En besynderlig kirke. 

Vejen mellem stationen og kirken er ganske lang. Og modsat "bondelandsbyen" (der er helt forsvundet), er stationsbyen bevaret i meget seværdig stand. 

Den er fra 1200-tallet, og blev bygget færdigt med det samme. Altså ikke noget med at sætte tårn mm. på bagefter. Langs kirken løber på sydsiden af Stevnsåen, og kirken blev bygget på en landtange dengang man endnu kunne sejle selv store både ind her. Man kan sagtens få et indtryk ved at kigge mod nord fra kirken. Kirken var bygget til at forsvare sig i, af herremanden Peder Olufsen omkring 1261. Kor, skib og tårn er - og det er ikke så normalt for en kirke - bygget på samme tid.

Karise Kirke. Fra kirkegården syner gravkapellet endnu mere. 

Helt besynderligt er den imposante bygning, helt ude af arkitektonisk klang med kirken: Nemlig et privat gravkapel opført 1766 for den lokale greve, Adam Gotlob Moltke. Tegnet af ingen ringere end C. F. Harsdorf i nyklassicistisk. Fint skulle det åbenbart være. Og en folder i kirken fortæller endda at der var planer om at rive kirken ned, så gravkapellet kunne få sig en mere tidssvarende ottekantet kirke. Det blev så ikke til noget. 

Karise Kirke. Ganske smukt restaureret 1996-97. Prædikestolen er fra 1630-40.

Kirken er også værd at kikke på indvendig, med det gamle rangopdelte stolesystem, tyendet i sidegangene og de fine i stolerækker med døre på, tættest på prædikestolen. Desuden kalkmalerier, prædikestol med evangelister og fire symbolske kvindfigurer (tro, retfærdighed, visdom og kærlighed. Og fornemme træudskæringer på stolesæderne fra samme periode, for nu blot at nævne et par af det som man kan kikke efter. 

Et kik fra Elverhøjvej mod Karise. Stevnså løber på den anden side af kirken. Man kan lige ane toppen af gravkapellet foran kirken ved tårnet.

Ellers er Karise en fint bevaret stationsby. Den oser mange steder af tidlig stationsbyhistorie og arkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet. For os der er opvokset i 1950'erne kan man stadig fornemme det hektiske og travle liv der var i sådanne stationsbyer, med mange slags forretninger, lagerbygninger til opbevaring af gods til togene, osv. Dette liv er forlængst forsvundet. Karise Station blot en af mange på linjen mellem Køge og Faxe. Mange af Karises bygninger kan man næsten gætte sig til hvad de engang er blevet bygget til. Nogle af de gamle skilte er stadig bevaret. 

Elverhøj. Den er god nok, læs selv den lille planche som man kan ane ved højens fod. "Jamen, ligner den ikke enhver anden af de tusindvis af gravhøje hvor plovskæret kører tæt ind eller endog over fredningsgrænsen?". Jo, bortset fra at her pløjes der altså ikke så tæt på . Og Stevns skal da også have lov til at have sine seværdigheder. 

Elverhøj og Hellested

Fra Karise gik turen ad Elverhøjsvej. Og det er noget man gør sig i på de kanter. Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg med musik af Frederik Kuhlau er jo nærmest blevet et nationalskuespil. Og da man langs landevejen havde en gammel gravhøj der hed Ellehøj, var det jo nærliggende at omdøbe den til Elverhøj. Der er aldrig blevet gravet i den, så man ved ikke om elverne ville blive sure hvis det skete. Der findes jo talrige andre fortilfælde for at Gravfolket har hævnet sig grueligt hvis en bonde, en arkæolog eller gravrøvere er begyndt at ødelægge deres bolig. 

Hellested, en pænt stor by med lidt forretningsliv.

Der findes måske andre, mere spektakulære gravhøje andre steder, men denne gravhøj - den er så noget særligt fordi det er den Elverhøj. Tryggevælde Å er et andet navn fra Elverhøj. Men den kan man til gengæld ikke komme til mange steder. Markerne ligger tæt op ad åen, og den ligner mere en grøft i marker end en å. I hvert de mange steder jeg efterhånden har set den fra på Stevns. På denne tur især ved Brovej. Der er dog et smalt bælte med "vild bevoksning" på den ene side. Men de fleste steder er åen blevet stemmet ind af marker så den ikke har nogen egentlig ådal længere. 

En af de bedre udsigter fra Maglehøjvej. 

Hellested er en by som Karise med et forretningsliv. Ved kirken står en mindesten for Peder Syv som var præst her en del år (1664-1802). Det er ham som samlede på ordsprog. Kirken er knap så spændende som i Karise. Der har også været et fattighus (hvor har der ikke været det?). Og en mindetavle skal erindre om de milde gaver som godsejerne ydede til sin ejendom, landsbybeboerne.

Rasteplads ved Tingvej. Absolut en kærkommen pause på den stærkt trafikerede vej. Udsigt over en å (hvis man ikke kan se den, er der en lille bro), en bakke og et område med køer. Absolut et af de mere seværdige steder på Stevns.

Maglehøjvej og Hårlev

Fra Hellested gik det nordpå mod Varpelev ad Maglehøjvej. Som nævnt blev man advaret om at vejen var spærret. I betragtning af at Stevns er et typisk bilområde tænkte jeg at man altid kan komme frem som vandrer. Men den gik ikke. Heller ikke for en stakkel cyklist som argumenterede lidt med vejarbejderne før hun bed det i sig og cyklede tilbage. Vejarbejde stopper nu ikke en vandrer, og åen er ikke bredere end at man kan springe fra den ene bred til den anden. Uden at krænke den hellige ejendomsret.

Da kristendommen nedkæmpede den gamle religion, overtog den ofte helligstederne. Her i Hårlev ulejligede man sig dog ikke med at jævne højen med jorden, måske fordi den var flad på toppen. Der er nogle stensætninger på toppen - jeg ved ikke om de er opsat i nyere tid, eller originale.

Maglehøjvej er ikke særlig egnet til vandring når der er trafik. Og langt mindre gælder dette for Tingvej, den er faktisk ret uegnet som vandrevej. En del af vejen kan man klare det med at gå på marker, eller længst mod nord ad en - tro det eller ej, vandresti! En af de absolut sjældne på Stevns. Godt en kilometer lang. Den går fra en rasteplads hvor man har udsigt til nogle køer og næsten helt til Køgevej. Her er der endnu mere trafik, til gengæld er der en cykelsti så man ikke behøver at få dårlige nerver af biler der kommer bagfra.

I Køge er der omstigning fra lokalbanen til s-toget. Og selv om de gamle huse er blevet modificeret, ofte nærmest til ukendelighed, så er det dog altid en god oplevelse at gå lidt rundt i byen og se på forretninger, få en kaffe osv.

Hårlev Kirke er speciel derved at der ligger en gravhøj umiddelbart op til kirken, på kirkegården. Eller rettere, det er kirken og kirkegården der har møffet sig ind på gravhøjens område. Den bliver kaldt Hothers Høj, og man ved ikke hvem han var. Lidt ligesom Gorm de Gamle og Thyra i Jelling. Ellers er der nu ikke så meget at se i den ellers efter de lokale forhold ret store by Hårlev. Den består mest af villakvarterer. Stationen er knudepunkt for Rødvig- og Faxetogene. 

Ruten: Lille Linde Station. Tinghusvej. St. Lindevej. Karise. Elverhøjvej. Hellested. Maglehøjvej. Tingvej. Køgevej. Hårlev Station. 

Man kan begrænse vandreture langs endeløse svinefoderslette ved at hoppe på Klintebussen.