onsdag den 27. april 2022

Bornholm: Vang-Hammershus og Kobbeå

Bornholm har mange mindre naturvandreruter (5-7 km) hvor man kan undgå at komme til at gå langs svinefoder maj-juli eller bare marker resten af året. Her er to forslag til kortere 3-4 km lange vandreture.


Vang set fra nord. Naturkyst med en kort forstrand af nedfaldne klippeblokke. I vandet en af de to markante. Foto Erik Nicolaisen Høy.

1. Vang til Hammershus langs kysten.

Der findes en officiel vandrerute lidt oppe i terræn gennem Slotsengen fra Vang til Hammershus. Men hvorfor ikke følge kysten i stedet? Denne sti kan være lidt svær at finde fra Vang (og umulig fra Hammershus). Men går man mod nord efter havnen i Vang, kan man se et hul på ca. ½ meter, og herfra kan man komme ned til langs kysten. Generelt går klipperne stejlt op og stranden består af mere eller mindre store sten eller kampsten. Kun enkelte steder er der sand. Klipperne er det meste af vejen ikke stejlere end at der er bevoksning på dem. Hvilket giver en flot udsigt både mod land og mod vand.

På den første kilometer kommer man fx forbi Pissebækken, Skrænterne her er stejle, men de bliver stejlere og stejlere jo længere man kommer mod nord, samtidig aftager træbevoksningen markant. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Lidt nord for Vang er der to store sten i vandet som kaldes hhv. Storerams og Lillerams. Man kommer bl.a. umiddelbart efter Vang forbi et meget malerisk lille vandfald. Det er Pissebækken. 

Stien er ikke afmærket, og visse steder forsvinder den, bl.a. fordi der er faldet træer ned over den eller den er overgroet med (da jeg gik den) ramsløg. Disse ramsløg finder man i øvrigt alle vegne, og selv om de er delikatesser, så ser det ud til at ramsløg er ret effektive til at overskygge andre bundvækster som fx anemoner, violer og andre forårsblomster. Hvis man imidlertid hele tiden prøver at komme så tæt på kysten som muligt, går man ikke fejl. Jeg gik turen om formiddagen og da var der skygge det meste af vejen, så måske bør man gøre det om eftermiddagen for at få solen med. 

Jeg nåede hen til den fjerneste sten i vandet, kun for at opdage at nu gik klipperne lodret ned i vandet, uden at der var nogle tørre sted at træde på. Græsarealet var en næsten lodret klippesprække uden noget buskads til at holde fast i. I stedet klatrede jeg op ad væggen udenfor billedet. Her var der lidt budskas, trærødder mm at holde fast i. Foto Erik Nicolaisen Høy. 

Før man kommer til Hammershus, enden stien dog efter at klippesiderne er blevet stejlere og stejlere. Og hvad værre er, helt nede ved stranden er der en næsten lodret klippe som det er umuligt at komme forbi tørskoet. Der er så to muligheder: enten at gå tilbage eller forsøge at forcere den næsten lodrette klippevæg. Helt umuligt er det dog ikke. Ganske kort før hvor "stien" ender, er der dels en græsbeklædt kløft, og før den en sparsomt bevokset skråning - som er meget stejl. Anslået er der ca. 60-70 meters klaring forude. 

Efter endt klatring har man denne udsigt mod syd til Vang. Klipperne går ret lodret ned til kysten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvis man tager den med ro, er der stop undervejs. Man kan hvile sig op ad træer. Sidde er der for stejlt til. Udsigten er til gengæld ganske betagende. Muligvis ikke så god når træer og buske er sprunget ud. Det går ret lodret ned mod klippestranden. En stor forhindring befinder sig i slutningen af opturen, oppe på klippekanten. Her er der bevokset med tornebuske og brombærkrat. Får eller køer har maset sig igennem i hvert fald et sted - afreven pels markerer hullet. Ellers findes der muligvis andre steder hvor der ikke er krat.

En 5-10 minutters gang efter at være kommet op, har man denne udsigt mod Hammershus. Hammerhavn kan lige anes. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Turen er meget strabadserende. Men belønningen øverst oppe er at man stadig kan ane Vang mod Syd, og en anelse mod nord har man en storslået udsigt mod Hammershus. Man kommer nu op på den officielle vandrerute, der er middelsvær. Jeg ved ikke om det er muligt at finde stedet igen hvis man prøver at gå den anden vej. Så skal man nok være mere stedkendt end jeg er.

Fra Hammershus er resten af turen kendt stof: Hammerhavn, Opalsøen, Sandvig med stranden (dette foto) og Allinge til en kop kaffe. Foto Erik Nicolaisen Høy.

2. Kobbeå Stavehøl Vandfald til Gudhjem.

Den mest spændende del af Kobbeå befinder sig mellem Melsted (Østersøen) og op til Stavehøl Vandfald. Det er en tur på ca. 2 km fra landevejen. Længere inde i landet er der ingen sti langs åen, men man kører rundt i svinefoder til den ene side og bevoksningen langs ådalen på den anden. Hvis man er til det, er der endnu et par kilometer til Østerlars Kirke.

Østerlars rundkirke. Mange er teorierne om disse runde kirker - der ikke er noget specielt bornholmsk fænomen. Indeni ligner den mest en borg. De har måttet lægge ryg til fantasifulde teorier om tempelriddere o.m.m. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kirken er i sig selv en god attraktion, husk at gå ad den glatte og snævre stentrappe op i tårnet. Der er desuden afdækket gamle kalkmalerier. Fra tårnet kan man se enorme arealer klar til eller bevokset med svinefoder. Der er åbent for besøg for 10 kr som man betaler i en bøsse eller mobilepay. Der er også en del runesten at kigge på. På kirkegården findes en halv snes gamle grave tæt på kirken.

Kun et enkelt sted fra Østerlars Kirke til Stavehøl vandfald er det muligt at få et tit af selv åen nederst i ådalen. Det ser sådan ud. Men så må man op på cykelruten igen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fra Østerlars Kirke går der en vej ned til cykelruten langs Kobbeå. Da man ikke kan komme ned til åen de første kilometer mod nord, må man gå på denne fredelige grusvej, indtil man kommer til Stavehøl Vandfald. Fredelig, men også lidt ensformig, med skov og krat som dækker ådalen, og marker til den anden side. 

Stavehøl vandfald. Med vanlig bornholmsk trang til at ville det enestående præsenteres vandfaldet som Danmarks største lodrette vandfald på 4 meter. Her gik jeg og troede at det var det i Døndalen. Ved nærmere omtanke kan det da godt være at sidstnævnte ikke har et enkelt lodret fald på 4 meter. Who cares? Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hvor åen krydser stien, er der imidlertid et ganske betagende vandfald, Stavehøl, og herfra er der en meget fin sti langs åen hele vejen ud til kysten. Dvs. ca. 2 km. Det er muligt at krydse åen og bese vandfaldet fra begge sider. Jeg var der oven i købet på et heldigt tidspunkt, nemlig hvor solen stod ind på begge sider. Og træerne var ikke sprunget ud endnu.

Strækningen efter vandfaldet mod havet er den første kilometer temmelig krævende, og ådalen meget snæver. Men derefter bliver dalen bredere, og åen har et mere roligt forløb som her på fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fra Kobbeås udmunding i Østersåen går Kyststien langs stranden gennem Melsted til Gudhjem. Stien er tung mange steder, især forbi Melsted med tørt sand eller ral. Tættere på Gudhjem går man op over klipperne, ofte betagende med smalle sprækker gennem høje klipper. Man bør også unde sig selv at gå op på den høje klippe øst for Gudhjem før man bevæger sig ned i byen.

Melsted. Gudhjem mølle tårner sig op lidt til venstre for midten. Kyststien går gennem stranden og videre mod nord gennem klipperne til Gudhjem. En flot tur i godt vejr. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gudhjem er selvfølgelig altid et besøg værd. Især uden for turistsæsonen (med mindre man gerne vil kunne se liv i byen). Modsat fx Allinge-Sandvig er den lidt en spøgelsesby udenfor sæsonen. Til gengæld er den som regel fuldstændig overrendt i sommerferien. 

Gudhjem havn tager sig bedst ud om formiddagen indtil middag, hvorefter skyggerne breder sig. Foto Erik Nicolaisen Høy.

torsdag den 21. april 2022

Asnæs - Sejerø Bugt - Vig

Fint forårsvejr, fint kuperet terræn og gode udsigter: Min anden vandring i Odsherred Kommune.

I februar tog jeg hul på den sidste kommune på Sjælland som jeg har vandret i: Odsherred Kommune. Dagens tur var ikke kun på grund af vejret langt mere indbydende end den første. Turen startede i Asnæs - som udover "Huset i Asnæs" og parken - en gammel teglværksgrund - ikke byder på de helt store vandringsoplevelser. Turen ud af byen mod Esterhøj var den mindst vandringsvenlige idet Esterhøjvej er en pænt trafikeret vej uden at der er gode rabatter eller cykelstier at søge tilflugt i. På vejen ligger også Zoo. Og den var åben.

Bypark i Asnæs. På plancen stod der at der i Storegade også var en mindesten for en falden modstands mand. Parken er en gammel teglgrav. Teglværket er der ingen spor af.

Men Esterhøj er bestemt et rigtig godt mål. Højen er nogenlunde let at bestige. Lidt stejl men ikke strabadserende. Undervejs er der små afsatser hvorfra man kan nyde udsigten. Og der er virkelig meget at kigge på. Kigger man bagud, har man Høve med møllen tronende på en bakketop. Her kan man også se Højderygsstien - som man går på et stykke af på Esterhøj og de to andre høje.

Udsigt fra Esterhøj mod Odden over Jyderup Lyng m.m. Monumentet på toppen til venstre.

Helt øverst ved genforeningsstenen kan man på en nogenlunde klar dag som denne se hele Sjællands Odde udfolde sig mod nord. Den er ret umulig at give et indtryk af på fotoer, dertil er et filmkamera bedre. Det er mere end widescreen at få det hele med. Gennem hele turen er der store skilte med at tour de France vil passere. Det er på 2. etape Roskilde-Nyborg lørdag den 2. juli at det sker. Der er hele 3 kategori 4 stigninger i Veddinge Bakker: Côte d'Asnæs (61 m), Côte d-Hove (62 m) og Côte de Kårup Strandbakke (83 m). Uha uha. Herefter køres der sydpå til Storebæltsbroen. Den højde slog jeg dog med Esterhøj som er 89 m over havet ....


Udsigt fra Esterhøj mod vest. Det er Høvevej helt til venstre.

Mod vest og syd har man et flot panorama over det kuperede terræn med spredte gårde og en enkelt kirke. Om formiddagen har man desuden ikke solen i øjnene som jeg kan forestille mig kommer senere på dagen. Et godt frokoststed, selv når det blæser, for der er bænke rundt om så man altid kan finde et sted med læ. I dag var det med udsigt mod vest.


Ole Olsens gravkammer i Ole Olsens høj. Gravkammeret er ikke tilgængeligt, og om der er ødelagt arkæologiske fund derinde kan man kun gisne om.

Der er faktisk 3 høje, to udover Estershøj - og den midterste er opkaldt efter filmlegenden Ole Olsen. Han levede nemlig i en tid hvor man ikke tog det så tungt med skænding af gravhøje mm. Oldtidsgraven (der i øvrigt ikke er udgravet) blev indrettet som gravkammer for ham. Det er ikke tilgængeligt, og omgærdet med et jernstakit og advarsler. Det pynter efter min mening ikke bakketoppen. Uanset jeg er filmentusiast.


Nedenfor Esterhøj på vej mod stranden.

Fra den nordligste høj er der en stejl sti ned mod stranden. Her går turen også gennem Høve Skov. Kun på et lille stykke vej er man nødt til at gå på en stærkt trafikeret vej. Ellers er der mest udsigt til skoven og landbrug. Men også heste.

Høve Strand. Jeg mener ikke at man kan se Sejerø herfra. Whatever, øen har altså givet navn til bugten.

Og så er der dømt kilometer efter kilometer med sandstrand ud mod Lumsås og Sjællands Odde. I dag var der strid modvind. Og den ellers ret varme forårsdag var det faktisk en anelse koldt så jeg måtte fortrække op i klitterne. Stranden er med rette berømmet. Ikke så brede som dem ved Vesterhavet, men absolut på højde med hvad man finder på Nordsjælland. Og så er der ingen såkaldt "kystsikring" (læs: lodsejersikring) så langt øjet rækker. Ingen høfder, ingen granitblokke at brække benene på, ingen kunstige arrangementer, kun naturlig kyst.

Jyderup Skov. Turen herigennem er ikke ret lang, men ganske afvekslende efter en tur med åbent landskab og flotte sandstrande.

Ved Lyngvej er der en god rasteplads/parkeringsplads med turens eneste toilet. Her er også en strandbar, Fatamorgana. Den er dog lukket. Og et ganske glimrende toilet. Der er ikke rigtig nogle kirkegårde undervejs, så det er bare med at benytte lejligheden. Her kan man også tanke vand fra hanen. 


Østre Skovvej ved Jyderup.

Fra skoven valgte jeg at lave en omvej over Jyderup til Vig. Jeg kunne også have valgt en mere direkte vej. Den var nok ikke så meget anderledes. Omkring Jyderup er der store arealer med heste. Som åbenbart havde folet, for der var en lille flok føl.


Vig Hovedgade.

Vig er vist nok en hovedby på de kanter, med mange indkøbsmuligheder mm. Men for vandringsfolket er det dog - måske især på denne tid af året - ikke så meget at komme efter. Hvis altså det er en god kop kaffe der frister. Til gengæld en del fastfood, hvis man er til den slags. Men der kører tog hver halve time mod Holbæk. Og ventetiden gik med at kikke på kirken der har en ganske anselig størrelse.

Ruten:

Asnæs Station. Esterhøjvej. Esterhøj. Høve Strand. Jyderup Lyng. Lyngvej. Jyderup Skov. Østre Skovvej. Jyderup. Vig. Alt i alt måske ikke særlig imponerende omkring 16 km. Med sand og kuperet terræn.

torsdag den 24. marts 2022

Hvalsø - Skjoldenæsholm - Borup

Landeveje og typisk Danmark med øde, ensformige kulturstepper præger denne rute. Vejene er fredelige, kun lidt trafik. Med et par highlights undervejs såsom Skjoldenæsholm og området omkring.

Den første lange tur (20+ km) i 2022. Et forsigtigt forsøg på at teste om formen er kommet godt igennem corona-perioden. Der var sikkerhedsstop undervejs, hvor jeg ville have kunnet tage bus til Roskilde eller Ringsted. Men dem fik jeg ikke brug for. Alt gik efter planen.  Også en af de første forårsdage i 2022 med tocifrede grader, høj himmel og næsten ingen vind. Lidt dis tog det værste af solen. Kort sagt, en noget nær perfekt tur i forhold målet om at teste om min form er i orden. Og det er den da heldigvis (spoiler) 


Elverdamsdalen syd for Hvalsø. Morgendisen ligger fint over området. Men er der mystik over det?

Syd for Hvalsø plejer jeg nu mest at tage igennem de kuperede skove, men denne gang valgte jeg altså turen udenom. Herfra har man udsigt over Elverdamsdalen. Sådan som den ligger der, stærkt omkranset af pløjemarker, er der nu ikke så meget elvermystik over det, disen burde ellers lige give det et pift. Men måske ser det bedre ud når det hele er blevet grønt.


Typisk udsigt syd for Hvalsø: En brakmark med en stor gård i baggrunden. Ingen levende hegn indenfor synsvidde.


De første mange kilometer er der ikke så megen afveksling i landskabet. Det er ret kuperet, dog ikke strabadserende, og kun afbrudt af enkelte spredte (og ret store) gårde. Ellers er der marker. Som på denne tid af året ligger fuldstændig bare, men som formentlig fra maj til juli/august vil være med hvede, byg eller raps.

Stavnsbjergvej. En af de spredte gårde som bryder monotonien. 

Men vejene er meget lidt trafikerede og som sådan gode vandreveje. Der er ingen cykelsti og rabatten til tider ret smal, men som sagt, da kun få biler kører her, gør det ikke så meget. Dyrelivet er som det er som oftest på sådanne strækninger: Kun ganske få fugle, dog således at når bevoksninger omkring vandhuller og gårde kommer der lidt liv.


Sidste (eller første) hus i Holbæk Kommune ved Stavnsbjergvej.

Turen går gennem hele fire kommuner: Lejre, Holbæk, Ringsted og Køge. Heldigvis er der skilte så man kan se hvornår man går fra den ene til den anden. På Holbæk-siden når man går ind i Ringsted, er der et bindingsværkshus - se foto.


Skjoldenæsholm

Ellers sker der ikke så meget før man kommer til Skjoldenæsholm. Da sporvejsmuseet først åbner i april er der dejlig fredeligt omkring Skjoldenæsholm. Jeg mødte ikke et menneske hele vejen rundt om søen. Og den tur vil jeg da godt kalde et must. Herfra kan man se herregården fra mange forskellige vinkler. Jeg var der så tidligt at solen fulgte med rundt. 


Skjoldenæsholm

Det ovenstående foto er taget nær en bænk som er et udmærket sted at indtage frokosten. Det er cirka halvvejs gennem ruten. Stedet er absolut turens (eneste) højdepunkt. Sporvognsmuseet i nærheden er lukket, men man kan ud fra parkeringspladser mm. gætte sig til hvordan her ser ud når sæsonen åbner.


Kalkmaleri i Jystrup Kirke.

Jeg gør det ikke så meget i at beskrive kirker på denne blog. Men på det seneste er jeg begyndt at gå ind i de kirker der er åbne, for at kigge på kalkmalerier Og der er nogle meget fine nogle i kirken. Fra kirkegården om kirken har man et godt (men af den grund dog ikke specielt flot) udsyn over Jystrup og de omkringliggende marker. 


Langelinje - det hedder vejen.

Gennem det noget ensformige Danmark som ruten for det meste består af, kan man jo altid fordrive tiden med at kigge på gårde, huse og andet. Og dem er der så heldigvis pænt af. Her er fx en lade ved en gård på vejen Langelinje. Men ellers former turen sig nu mest som en motionstur.


Del af Svenstrup Gods.

Kort før man kommer til Borup, ligger godset Svenstrup. Som er meget stort. Noget er privat og man kan ikke komme derind. Jeg har før gået lidt rundt, så denne gang fangede jeg godset fra en ny vinkel. 

Ved Svenstrup gods kan man opleve noget så sjældent som et levende hegn. Og et gammelt et af slagsen oven i købet. Det kan man se på at det gennem tiderne har dannet en lille forhøjning. De levende hegn spillede indtil det intensive landbrug sprøjtede og pløjede dem bort en stor rolle for biodiversiteten. Og dette hegn står stadig i sin fulde styrke: ikke noget med indpløjninger og huller. Da jeg går videre ind mod Borup, tænker jeg at det måske burde fredes. 

Ruten.

Hvalsø Station. Hvalsøvej. Stavnsbjergvej. Hoppeolden. Skjoldenæsvej. Skjoldenæsholm. Jystrup. Borupvej. Borup Station. Lidt over 20 km. med en del afstikkere, fx rundt om søen ved Skjoldenæsholm.