Harrestrup Å og Mose

Denne tur er et fast indslag på webloggen. Så nyd bare billederne og klik eventuelt på de tidligere indslag om åen og mosen

Mose og motorveje

Harrestrup Å udspringer her fra Harrestrup Mose, ca 1 km vest for landsbyen Harrestrup. Engang et flot naturområde. Nu lydmæssigt domineret af en konstant støj fra Frederikssundmotorvejen. Man har nemlig lavet en hoj støjvold mod kolonihaverne mod nord. Men ikke mod syd.

På sin vej østpå strømmer åen de første 1-1½ km under to stærkt trafikerede motorveje. Udover Frederiksundmotorvejen også Motorring 4. Der er dog etableret en fodgængersti under, som her under Motorring 4 hvor man skuer mod øst udover Harrestrup Ådal. Til venstre efter tunnelen ligger Svanesøen og til højre Ådalen. Herfra er der ca ½ km med flotte naturområder.

Harrestrup Ådal og Svanesøen

Den østlige ende af ådalen før Harrestrupvej er et yndet område for fugle. Her er det flokke af gråænder syd for åen. Mon ikke de er på vej sydpå? Noget af området er lukket af, men man kan se ind over det. Svanesøen befinder sig bag træerne og endnu længere nordpå Ballerups sportsområde med Super Arena, idrætspart, stadion, svømmehal, boldbaner mm

Kolonihaver

Øst for Harrestrupvej forløber åen gennem et kolonihaveområde, Kildegården. Hele 1½ km. Og bestemt ikke den mest interessante del af turen. Åen har her mest karakter af en dyb grøft som det kan være svært at se. Undtagen her ved Harrestrup Bro hvor åen slår et lille knæk mod nord.

Yndlingstykket

Et par hundrede meter vest for Smedebæk Bro støder Bymose Rende til Harrestrup Å som derved får en kraftig forstærkning. Åen fortsætter som Harrestrup Å. Og dette sted er mit yndlingssted fordi der også er et lille vandfald. Bymose Rende kommer bagest fra venstre. Harrestrup Å fra højre. I dag er det endda muligt at bruge den lille hjemmelavede bro til at passere åen. Den afhuggede fod der hænger i snoren, må være noget fra Halloween.

De næste ca 1½ km indtil Vestforbrænding er så absolut mit yndlingsstykke. Her er man ikke bare dejlig fri for at høre den øredøvende larm fra motorveje og andre trafikerede veje, åen er også her omgivet af grønne områder til begge sider. Skovlunde Naturpark bl.a. Fotoet viser pumpestationen på en af de ældste kildepladser, nr. VI som siden 1859 har leveret frisk grundvand til Københavns indbyggere. Den ligger ved Smedebæk Bro.

Omtrent her med Ejby Mose til venstre udenfor billedet slutter så åen med at være nogenlunde fritløbende. På højre side af åen ligger haveforeninger. Fårene er taget ind for vinteren. Og åen er godt renset for siv og andre gevækster. I baggrunden aner man at åen her - som det eneste sted - løber igennem et lettere kuperet område.

Spildevandsteknisk Anlæg

Fra Vestforbrænding og hele resten af vejen ud i havet skifter Harrestrup Å fuldstændig karakter. Den bærer stadig præg af den tid hvor den ikke var en å, men blev betegnet et "spildevandsteknisk anlæg". Det samme gælder Sømose Å som løber sammen med Harrestrup Å netop her, ca i billedet ved Ballerup Boulevard. Undskyld jeg skriver det, men det ser utrolig grimt ud med fortovsfliserne langs åen. Men det fortsætter altså de resterende ca. 10 km hele vejen ud i havet, også hvor åen skifter navn til Damhusåen, Langvadså eller hvad andre navne den nu måtte have haft gennem tiderne. Nedenfor ses fliserne tydeligt (ved Viemosebro).

Om åen nogensinde vil blive biologisk levende igen med fisk, padder og andre gode sager, vil tiden vise. Tiden som spildevandsteknisk anlæg har formentlig spoleret mulighederne lang tid ud i fremtiden. Det er så nemt at ødelægge en ås biologiske liv, det er så forbandet svært at genoprette det. Men som man kan se er der altså stadig masser af vand som udgangspunkt. Helt anderledes end fx Ladegårdsåen som der blev postet mange penge i at undersøge om man kunne give kunstigt åndedræt. Tænk engang om man kunne sejle op ad åen, eller drive lystfiskeri i den!

Harrestrup Å - Frederiksundmotorvejen

Biler, landbrug og (by)natur har det svært med hinanden. Få steder udspiller dramaet sig så intenst som syd for Ballerup

Grågæssene i Harrestrup Ådal syd for Svanesøen (ved fugletårnet i baggrunden) ligger uden for Frederikssundmotorvejens larm. Men til gengæld er larmen fra Motorring 4 markant. Grågæs er blandt de fugle som har vænnet sig meget til mennesker. Så andre mere eksotiske fugle skal man nok ikke satse på slår sig massivt ned i ådalen.

Gennem et par år har jeg fulgt anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen. Det har været en dramatisk ændring i landskabet, og bl.a. Harrestrup Mose har nu fået en støjende nabo, mens haveforeningerne syd for Ågerupvej og Vestbuen har fået adgangen til naturområderne syd på kraftigt besværliggjort og i stedet fået udsigten erstattet af en høj støjvold af jord.

Under Motorring 4 har der i mange år været gravet og regeret. Dette er det seneste påhit. Hvad det engang skal blive til, kan man kun gisne om. Forhåbentlig finder man snart en måde hvorpå området kan få fred uden konstante afbrydelser.

Miljøstyrelsen har nogle grænseværdier for vejstøj, som er på 53 dB for rekreative arealer mm og 58 for beboede områder. Kigger man på Vejdirektoratets egne forudsigelser om støjen på motorvejen, vil man konstatere at dette støjnveau er der i op til 500 m fra motorvejen. Og dette bælte vil brede sig yderligere i det øjeblik motorvejen er ført hele vejen til Frederikssund. Dvs. at beboerne i fx Ledøje vil komme til at "nyde" godt af det. Sådan lidt forenklet sagt vil det betyde at man vil komme til at opleve som om at en emhætte kører løs derudaf ½ meter væk.

Modsat det konstante kaos ved åen, så er der tjek på det her: Det er sådanne syn som vist nok fryder enhver bilists øjne. Et kig fra Ballerupvej over Frederikssundmotorvejen mod øst med Motorring 4 som krydser. Tjuhej hvor det går. Og hvem i overhalingsbanen gider tænke på at man her kører over Harrestrup Å og tæt forbi Harrestrup Mose.

Til gengæld er der kommet en ny meget bred grusvej langs motorvejen for gående, cykler og formentlig også biler fra Ballerupvej til Hede Enge, og der er anlagt en cykel- og gangbro over motorvejen ind til haveforeningerne. Længere vestpå kunne man håbe på en gangsti. Men det er ikke sket endnu, og de 1½ km længere vestpå ud til Ledøjetoften kan bestemt ikke anbefales. Pt er der meget smattet og man synker dybt ned. Man bør tage omvejen over Ledøje.

Der er anlagt en ny vej langs motorvejen. En meget bred en, tilmed. For motorveje og landbrugsarealer suger ikke ret meget vand. Tværtimod har de behov for afdræning, og der er på det korte stykke mellem Ballerupvej og Hede Enge anlagt ikke færre en 4 afdræningsdamme. Disse skal naturligvis passes, og derfor skal man kunne komme ind i området med store lastbiler.

For motorveje har det med ikke at tage hensyn til lokale forhold. De skal nå fra A til B, i lige linje og uden alt for meget op og ned, højre og venstre. Åer, moser, vandhuller, bakker og dale må indordne sig under dette. Og efterfølgende finde sig i den infernalske billarm. Og det må de: Selv om det i dag er søndag, er larmen voldsom.

Risby Å med motorvejsbroen over åen. Området omkring åen fremstår som meget sumpet. Det kunne have været et potentielt vådområde med en blomstrende biodiversitet. Dette må vi imidlertid mok vente lidt med, pt udfylder det mere en funktion som afdræningsområde så bilisterne på motorvejen ikke får våde dæk.

Mine bange anelser om at man ikke har bygget en støjvold mod Harrestrup Mose viser sig at være gået i opfyldelse. Vold er der først efter Hede Enge, men det skyldes at motorvejen her pløjer sig igennem et højdedrag. Dvs at naturen i en afstand af flere hundrede meter vil komme til at opleve dagligdagen som om at der blev afholdt rockkoncerter nonstop i myldretiden.

Fra Hede Enge er der nu etableret en gang- og cykelbro over til havekolonierne på nordsiden af motorvejen. Tilsat den ovennævnte grusvej har beboerne i havekolonierne og andre interesserede nu fået en ny adgang til Harrestrup Mose. Foto taget fra broen.

Jeg opgiver på denne tur at fortsætte længere mod vest og prøver i stedet den nye tilkørselsvej mellem Ledøjetoften og Skebjergvej. Heller ikke her er der anlagt sti, ikke engang cykelsti. Men man kan gå på golfbanerne. Holder man sig langs vejen, ser det ud til at man ikke er til stor gene for golfspillerne. Også på denne vej er der livlig trafik denne søndag.

Om det er motorvejens skyld eller ikke, så er denne gård lidt nord for Ledøje over for Møllebakkkegård en af taberne. Den er allerede forladt. Vinduer og døre skoddet til og bliver formentlig snart revet ned. Ingen rideskole, golfcenter eller lignende var åbenbart interesseret.

En motorvejs succes måles vist nok i om den bliver brugt. Og det gør den, selv på denne søndag. Jeg kan levende forestille mig hvordan det må være i myldretrafikken på hverdage. Men det er heller ikke bilisterne der skal betale prisen for motorvejens succes. Landmændene betaler formentlig en del, men det er trods alt begrænset hvad der er afgivet til vejen. Og forhåbentlig har de fået en erstatning for det? En enkelt gård ser dog ud til ikke at have klaret udviklingen, nemlig den over for Møllebakkegård. Den er vist klar til nedrivning. Støjmæssigt set er Harrestrup Mose den store taber.

Selv golfbanen har måttet føle konsekvenserne af motorvejen. En tilkørselsvej fra Smørum/Måløv til Ledøjetoften har snittet en kotelet af golfbanen. Vejen anes fra midt på venstrekanten og ud mod højre. Fotoet er taget på bakken ned mod Grønsø Å. Det er dalen man kan se midt i billedet.

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Ledøjetoften. Måløv Station. 16 km.

Kagsmosen - Harrestrup Å

Naturpleje er blevet in i kommunerne. Det kan man se flere steder på denne tur.

Kagsmosens bredder er blevet ryddet for uigennemtrængeligt krat og der er anlagt nye træflisstier og bænkepladser langs bredden. Resultatet er som på fotoet. Nu mangler det bare at gro noget underbeplantning, det ser lovende ud.

Kagsmosen

Kagsmosen er en meget lille mose påvirket af larmen fra Motorring 3. Og vand var der indtil for nylig ikke så let at finde, ud over den hønsegårdsagtige plæne hvor ænderne havde vænnet sig til at blive fodret med franskbrød. Mosens kanter var tæt bevokset med uigennemtrængeligt krat, og man skulle kæmpe sig vej ud til de frønnede bænke langs bredden. Men i løbet af vinteren er der sket en masse, især i den nordlige del af mosen. Krattet er blevet fældet t fordel for nogle lunde af træer der har fået lov til at blive stående samt bløde og dejlige vandrestier af træflis. Og for mennesker har mosen pludselig fået et helt anderledes indbydende udseende. Selve turen er ganske kort, 1½-2 kilometer alt inklusive. Men nu synes det som om at mosen også kan bruges til andet end motionssti.

Endnu et foto fra Kagsmosen som viser at man nu har et meget bedre udsyn. Man kan fx se helt til huset på oversvømmelsesbassinet.

Harrestrup Å

I en periode skiftede Harrestrup Å funktion fra at være en å til at være et spildevandsteknisk anlæg (læs: kloak) og bund og sider blev beklædt med nogle rædselsfulde fortovsfliser som stadig skæmmer hele å-forløbet fra Vestforbrænding og indtil udløbet. Stien fra Kagsmosen er da også lidt ensformig, men til forskel fra for nogle år siden synes det som om beboerne har fået overtalt hundeejerne til ikke at efterlade hømhøm på stierne. Det har været en voldsom lugtgene andre gange jeg har gået her.

Harrestrup Å som spildevandsteknisk anlæg: De karakteristiske fortovsfliser, det lige, udrettede åforløb - og ikke at forglemme Vestforbrændings skorsten og trafikken på Nordre Ringvej. Endnu er der ikke hundelorte som forpester luften, så man har da lov til at håbe på hundeejernes pli.

Men fra Vestforbrænding og vest på har åen stadig bevaret lidt af hvad man må formode er sin oprindelige autencitet. Bl.a. fordi Københavns Vand, nu HOFOR gennem mere end 150 år har haft kildepladser langs den øvre å. Naturplejen er her måske ikke så tydelig som i Kagsmosen, men på begge sider af Vestforbrænding er der lavet forsøg med at få bugt med bjørneklo ved hjælp af sort plast.

Harrestrup Å som - nå ja - å. Efter Vestforbrænding for åen lov til at sno sig som den formodentlig har gjort i tusindvis af år. Det er på denne strækning at de grønne arealer bliver afgræsset af får. Dvs. nord for Ejby Mose. Det samme er ved at ske ved det "nye" område mellem Motorring 4 og Holdanvej, syd for åen. Dette område er ved at blive retableret efter motorvejsbyggeriet.

Efter Vestforbrænding kan man godt hvis man tager skyklapper på forestille sig at man er kommet rigtig ud på landet. Med grønne marker, får, høj himmel og masser af fuglesang. Glostrup Kommune har også skabt et minivanddamsmiljø vest for sommerbyen Ejby Vænge. Den viser at naturpleje er en god ting for øjet. Naturen er alligevel så ødelagt at man ikke længere bare kan lade den passe sig selv, for så gror det hele bare til med invasive arter som bjørneklo og alskens krat.

Får spiller en stor rolle i naturplejen langs Harrestrup Å. De holder kratbevoksningen nede uden at man skal bruge store omkostninger til at lade maskiner gøre arbejdet med at fjerne det. Og på denne solrige formiddag ser de ud til at stortrives.

Kildevandsløbet

Jeg har før været på sporet af Kildevandsløbet, og troede jeg havde fundet det meste. Men hvordan jeg har kunnet overså resterne af Kildevandsløbet ved Kildeplads III er lidt af en gåde. Min undskyldning er hestefoldene. Man skal bag om hestefoldene på kildepladsen for at opdage at der langs Bymoserende langs hele nordsiden af kildepladsen er nogle af de bedst bevarede rester af Kildevandsløbet. Oven i købet stadig med vand i. Dog formentlig ikke fra boringerne, men almindeligt dræn. Man kan stadig i hestefolden ane hvordan kildevandsløbet sigter mod pumpestationen i den vestlige ende og herefter syd for Bymose Rende og beskyttet af en dæmning, forløber østpå mod Harrestrup Å.

Ok, det her er måske mest for vandværksnørder. Men start til venstre i billedet, næsten helt nede, så kan man ane Kildevandsløbets forløb op mod midten af fotoet, faktisk bliver renden dybere og dybere, og ved træerne i højre side af billedet er renden fuldt bevaret. Den forløber så parallelt med Bymose Renden gennem hele kildepladsens nordlige forløb.

Hvis man følger vej med vest, syd for Harrestrup landsby kommer man til et gammelt vandanlæg, en rund betonbeholder med nogle installationer ovenpå. Det hele er groet til, men man kan se et dæksel lavet af Frederiksberg Jernstøberi på Falkoner Alle som blev nedrevet i 1940.

Fotoer er taknemmelige og ser meget idylliske ud. Motorvejen er ved at være færdig. Den forreste bro fører til haveforeningen Ågerup (ude af fotoet til højre). Og støjvolden er overgroet af agersennep som får udsigten til at se helt vidunderlig ud. Kun vejarbejdsmaskinen nederst til venstre antyder at der om få måneder vil være et trafikinferno.

Frederikssundmotorvejen

Nu er det ved at være sidste udkald for vandrere og travere til at bese Frederikssundmotorvejen før den senere i år bliver indviet, og freden er forbi. Jeg vil anbefale at man tager turen på støjvolden fra Harrestup Å og vestpå. Volden er meget høj og man har et glimrende udsyn over dels byggeriet, dels alle de miljøer som motorvejen formentlig vil komme til at forpeste: Harrestrup Mose,  Haveforeningerne og Ledøje. Man kan håbe at der med tiden bliver anlagt en sti oven på volden. Den ville forløbe i betryggende afstand fra støjhelvedet og samtidig give et godt udsyn adskillige kilometer.

Og nu vi er ved de gule farver, så lige haveplæneejernes skræk. Men hold kæft, hvor ser det flot ud! Harrestrup Å ved Ballerup. Jeg mindes en historie om nogle japanere som var så betaget af mælkebøtter at de tog nogle med til Japan for at forsøge at få dem til at gro der i potter. Den gik ikke. Mælkebøtter gror i det miljø hvor de hører hjemme: Her!

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Frederikssundsmotorvejen. 350 S. I alt ca. 15 km.

Kildevandsløbet langs Harrestrup Å

Siden 1859 får København vand fra kildepladser langs Harrestrup Å. I starten løb det ind til byen i en åben kanal: Kildevandsløbet.

I dag ser vandet fra grundvandsboringer ikke dagens lys før det løber ud af din hane derhjemme. Vandet løber skjult for solens lys til bl.a. Islevbro Vandværk. Sådan var det ikke i 1859 da man begyndte at få vand fra grundvandsboringer langs Harrestrup Å. Vandet tog den 20 kilometer lange tur til Sankt Jørgens Sø i en åben kanal (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å. Og det gjorde det formentlig indtil i midten af 1890'erne. I dag løber de samme vej, men nu godt beskyttet for sollyset i store vandrør, gravet ned i jorden. Og nu kun indtil Islevbro Vandværk.

Her starter Kildevandsløbet: Pumpehuset på Kildeplads III ved Harrestrup og Bymose Å. I dag er Kildevandsløbet rørlagt og trygt dækket til. Og sådan er det hele vejen ind til omkring vandværket ved Islevbro i Rødovre.

Det forsvundne Kildevandsløb

Starten af renden er Kildeplads III ved Harrestrup. En af de allerældste kildepladser fra 1859. Og den fungerer stadig væk. Den ligger ved det ca. 1 kilometer lange vandløb Bymose  Rende. Kildevandsløbet startede med at løbe syd for Bymoserenden, men forløber dernæst nord for. Det gør den hele vejen forbi Kildeplads VI (1859) ved Smedebæk Bro, hvorefter den igen smutter om på sydsiden af åen. Det gør den så hele vejen ind til Kildeplads VII (1870) ved Ballerup Boulevard. Her løb indtil 1987 vandet fra Kildeplads VIII langs Sømose Å også ind. Men den er nu lukket pga forurening. Herefter løb renden igen nord for åen.

Det er meget sparsomt med fotoer og dokumentation om dette vandløb, uden hvis eksistens der ikke ville have været noget der hed det moderne København. Så hvis du har information eller fotoer er de meget velkomne. Man kan på gamle kort se at Kildevandsløbet er aftegnet som tykke streger langs Harrestrup Å. Jeg mener at man stadig kan se nogle rester kan stadig anes i landskabet. I hvert fald forløber de rester nøjagtig samme sted som aftegningerne på kortet. Måske har du allerede set det uden at tænke over hvad det var for noget. Da den blev gravet var der hele den lange vej et åbent landskab med marker. I dag er der stort set bygget hele vejen.

Krogebjerg Parken er klart det sted man kan ane konturerne af Kildevandsløbet mest. Harrestrup Å løber til venstre i billedet langs træerne. De to vandrender ses tydeligt, adskilt af dæmningen. Og flere steder kan man se vanddæksler i bunden af renden til venstre.

Islevbro Vandværk

Indtil Islevbro Vandværk er der ikke synlige rester. Der findes et gammelt foto som viser hvordan renden løb tæt forbi iltningshuset på Kildeplads X (1885) og Kildeplads XIX ved nuværende Islevbro Vandværk. Kun et vejnavn minder om den tid: Kildeløbet. Fotoet må være fra Kildevandsløbets sidste dage. Ifølge en rapport fra 1897 var løbet allerede på det tidspunkt ved at blive lagt i rør (se citatet nederst). Der ser nu ud til at have været vådt næsten helt op til kanten. I Tidsskrift for Elektro- og Maskintekniks artikelserie om Københavns Vandforsyning (1.3.1921, s. 7) tales der om problemer med alger i filtrene pga. brugen af overfladevand siden 1882. Grundvandet var og er meget rent og fint og skal kun iltes for at fjerne den ubehagelige smag af jern, fx i Iltningshuset på Kildeplads X. Overfladevandet var og er derimod fyldt med  smådyr, småplanter og sundhedsfarlige bakterier. Og det rene grundvand må efterhånden være blevet mere og mere forurenet på sin 20 km lange vej mod Skt. Jørgens Sø.

Nord for Damhusengen kan man se at der vitterligt engang var en københavnsk kildeplads her. Røret forrest i billedet har indgraveret Københavns Vand. I baggrunden står så en nyere konstruktion fra Rødovre. Om det har noget med vand at gøre, ved jeg ikke. Man kan lige ane dobbeltløbet af Kildevandsløbet til højre og venstre for det store træ.

Krogebjerg Parken, Damhussøen

Kildevandsløbet holder sig på samme side af Harrestrup Å helt ind til Damhussøen. København havde også Kildeplads XV 1905-1930 nord for Damhussøen, og der er stadig synlige rester af kote-rørene hist og her i Krogebjergparken og andre steder hvis man kigger godt efter. I 1936 afhændede København kildepladsen til Rødovre Kommune. Så man vil også se at der er reminiscenser fra anlæg fra denne kommune. Formentlig er der anlagt to render, så man kunne rense det ene uden at blokere for vandtilførslen imens, og så lukke og åbne dem på skift. De paralelle render er aftegnet på gamle kort.

Hvis man skulle være i tvivl om at Damhussøen ikke var et vandreservoir, så kig på dæmningens sider. Den er overalt beklædt med store kampsten. I Damhussøen blandede grundvandet sig med overfladevandet. Vandspejlet er hævet 9 meter over "naturlig" vandstand.

Damhussøen er en kunstig sø, dannet ved opstemning af dæmningen hvor Roskildevejen løber. At det foruden at være en sø også er et vandreservoir fremgår af at siderne er foret med store kampesten. Ligesom iøvrigt også Sankt Jørgens Sø er. Vandet i Damhussøen stammede altså dels fra Kildevandsløbet, dels fra regnvandet. Harrestrup å løber øst for Damhusengen. Lige før dæmningen til søen tager den en tur stik vest og løber langs vestsiden af Damhussøen.

Ved Ålekistevej på modsat side af Damhussøen er der stadig vand i det der vist nok engang var Grøndalsåen. Hvor Kildevandsløbet går under vejen kan jeg ikke rigtig se. Fotoet er taget fra slusen som formentlig skulle forhindre åen i at udtørre Damhussøen. Dette var ikke teoretisk. I begyndelsen af 1900-tallet var dette en realitet, og Frederiksberg Kommune anklagede Københavns Kommune for at være skyld i det.

Grøndalsåen

Fra Damhussøen blev vandet ledt langs Grøndalsåen ind til Sankt Jørgens Sø. Grøndalsåen er i dag rørlagt i hele sin udstrækning. Den løb/løber hvor Grøndalsparken er. Men der er planer om at frilægge åen igen. Ligesom med Ladegårdsåen. Klimaændringer og behov for afvanding af oversvømmede kældre har med et gjort åerne attraktive igen. Åerne er samtidig kommunegrænser, og så går der normalt politik (læs: kuk) i det. Hvem skal nu betale? Og det sker formentlig også i dette tilfælde. Og den lille park syd for Bispeengbuen afspejler også åens forløb.

Formentlig åen under Jernbane Alle. Den er helt tørlagt. Selv om der ligger en lille pyt for enden af tunnelen ser det ikke ud til nødvendigvis at stamme fra åen. Der findes tilsvarende passager ved broen ved Godthåbsvej.

Enkelte steder er åen og kildevandsløbet ført under veje, som Ålekistevej, Jernbane Alle, C. F. Richsvej, Godthåbsvej og Borups Alle. Vest for Flintholm Station kan man tydeligt se afmærkninger i form af bløde buer fra åen og løbet. Jeg er nu ikke helt sikker på hvad der er hvad. Også under broen ved Godthåbsvej er der spor efter gamle vandinstallationer, bl.a. et hvor der står "opført 1888", hvilket kunne være det år åen og/eller Kildevandsløbet blev rørlagt.

Vest for Flintholm Station kan man tydeligt se de to paralelle render. Eller resterne af dem

Mellem Flintholm og Grøndal Stationer smutter løbet under jernbanen. Nord for (Grøndal Station) kan man prøve at følge resterne af løbet i vildnisset langs haveforeningerne, men man bliver uværgerligt nødt til at vende om og fortsætte på den anden side af jernbanen. Løbet smutter heldigvis tilbage til denne side, og der spor af renderne og enkelte installationer helt frem til Fuglebakken Station. Dernæst fader sporet ud. Der kan hist og her findes rester af såvel å som kildevandsløb, bl.a. langs Åboulevarden ved Jagtvej. Men så er det slut. Vel ankommet til Sankt Jørgens Sø havde Kildevandsløbet opfyldt sin mission. Herefter var det op til vandværkets enorme dampmaskine at sørge for at vandet blev pumpet ud til Københavns dengang 150.000 indbyggere.

Her er mit bedste bud på hvor Kildevandsløbet slutter sin 20 km lange rejse. I Sankt Jørgens Sø ved Åboulevarden. Fra det lille beskedent udseende grønne pumpehus til et endnu mere beskedent udseende udløb. Jeg kan i hvert fald ikke finde andre synlige steder. Men hvilken forskel det har gjort! På beskidt sundhedsfarligt vand til frisk og godt vand.

Kildevandsløbet ifølge kilder

I Polyteknisk Tidsskrift 1902/03 kan man læse om anlægget af broen ved Godthåbsvej i forbindelse med en vej mellem Godthåbsvej og Frederikssundbanen. I denne beskrivelse nævnes også Kildevandsløbet:

For at tilvejebringe en bedre Forbindelse mellem Vandløse og Kjøbenhavn og for samtidig at aabne de mellemliggende Arealer for Bebyggelse skal der anlægges en Vej fra Godthaabsvej ved Grøndal til den paa Generalstabskortet med a mærkede Overkørsel over Frederikssundsbanen mellem Bygaard og Bogholdergaard. ... Grøndal Bro bestaar af en 6 Fod hvælvet Bro for Kildevandsløbet samt to 3 Fods Gennemløb for de paa hver Side af Kildevandsløbet liggende Markvandsgrøfter. 

Kort der viser nogle af de daværende ovennævnte steder: Næsten vandret gennem billedet Frederikssundbanen. Den store nord-sydgående vej er Jernbane Alle. Mellem Bygård og Bogholdergård ses Vanløse Station. Nederst Bogholderbro, som er identisk med broen ved Jernbane Alle (se foto ovenfor) og nuværende Flintholm Station. Grøndal Bro er den ved Godthåbsvej og Grøndal Station. Og ligger hvis man følger åen mod nordøst. Den planlagte vej må være Grøndals Parkvej.

Løbet blev gravet med de bare hænder og skovl. Og det begynder først nu at gå op for mig hvorfor min barndoms matematikundervisning i 1960'erne gik ud på at når 1 mand kan grave 2 meter grøft på 1 time, hvor lang tid tager det så at grave en rende på 20 km. Og så blev det hele endda kastet til igen 40 år efter, fordi man efterhånden fik vandet i lukkede rør. Så det er egentlig imponerende at der stadig kan ses rester af det. I en rapport fra Københavns Kommune 1897 hedder det

Det aabne Løb, Kildevandsløbet, hvori Vandet oprindelig førtes ind til Staden, er i Aarenes Løb blevet erstattet af lukkede Jærn- og Betonledninger. Disse have en samlet Længde af c. 4 Mil og variere i Diameter fra IVs til 4^/2 Fod. Kun paa en Længde al c. 3,000 J'od er der bibeholdt en aaben Strækning af Hensyn til Vandets Udluftning. Vandet fra de underjordiske, dybtliggende Vandlag er nemlig saa jærnholdigt, at Jærnet først maa fjernes derfra, inden det sendes ind i Ledningerne i Byen. Dette sker ved at udsætte det rindende Vand for Luftens Paavirkning i en ganske kort Tid. Jærnet udskilles derefter som røde Fnug af Jærnilte, der senere i Filtrene maa filtreres fra Vandet.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Harrestrup Å. Damhussøen. Grøndalsåen. Ialt 20 km hvis man tager turen hele vejen fra Kildeplads III til Sankt Jørgens Sø.

Det sidste efterår før motorvejen

Storbyborgernes iver efter frisk luft og natur drøner igennem kvarterer hvor borgere med samme ønske slog sig ned for en generation siden

 

Hvor længe endnu kan man se rovfugle svæve over Hedegårdens Bypark syd for Ballerup? Det tørre svar er nok: Indtil en gang i 2015, altså næste år. For da indvies Frederikssundmotorvejen ganske få hundrede meter syd for, og så er det nok slut med freden.

Det har været en flot, lun efterårsdag. Solen skinner. Der er kun let vind og temperaturen noget der lige så godt kunne være sensommer. November siger kalenderen. Der er dømt frisk tempo gennem en så varieret rute som Vestvolden, Vestskoven, Harrestrup Mose og Ballerup. Og måske også sidste efterår med en lydkulisse inden den får en ekstra tand opad når Frederikssundmotorvejen åbner næste år.

Vestskoven er en menneskelig agilitybane for alskens motionister, her en flok cyklister. Men man finder stort set alle friluftssportsgrene repræsenteret en dag som denne. Også rollespillere er i gang. Man ser børn og fuldvoksne med sværd, skjold og middelalderlige kostymer i den østlige del af skoven.

Vestvolden

Vestvolden blev opført langt borte fra den overbefolkede storby, ude i det rene ingenting hvor bittesmå landsbyer som Husum, Hvissinge og Ejby indtil langt op i 1900-tallet var de eneste bebyggelser. Og så enkelte mærkværdige småbygninger som filtreringshuset hvor Harrestrup Å krydser Vestvolden ved Tårnvej: Filtreringshuset? Nåja, nu ligger det inde midt i en forstadsbebyggelse, og ingen tænker sikkert på hvad det kunne have set gennem dets lidt over hundrede års eksistens. Hvis det ellers kunne tale.

Der er ikke meget "naturlig" natur i Vestskoven. Bakker er affaldsbjerge. Søer og damme oftest udgravede ved menneskets hjælp. Men det gør jo ikke efterårsfarverne mindre betagende. Som her ved et (kunstigt) vandhul ved Bymosevej, tæt på Ministeregene.

Vestskoven

Vestskoven startede i 1967 og det foregår stadigvæk anlægsarbejder. Den var oprindelig tænkt som et rekreativt område for den voksende bybefolkning. Men her havde man ikke taget storbyens vækst i ed. I dag gennemskæres Vestskoven på tværs og på langs af stærkt trafikerede veje: Hele nordsiden af Frederikssundmotorvejen som forventes færdig næste år, 2015. Derudover af Motorring 3 langs Vestvolden, som blev planlagt under 2. verdenskrig, og anlagt 1966-1980. I perioden 2005-2008 blev den udvidet fra 4 til 6 spor. Mindre trafikeret er Oxbjergvej, men det er Ring 2 ikke, ligesom Motorring 4, som blev anlagt 1974-1977. Selv en søndag som denne er billarmen et markant indslag hvor end man er i Vestskoven. Man er sjældent mere end 1000 meter fra en af de stærkt trafikerede veje, som høres overalt. Stærkest mod øst, svagest mod vest.

Langs Risby Å findes stadig rester af en gammel kildeplads for Københavns Vandforsyning. Men der udvindes ikke længere vand her. Ikke pga landbrugets forurening, men pga gamle lossepladser som præger den vestlige del af Vestskoven og den stærkt forurenede Risby Å.

Harrestrup Mose

Man kan stadig nå at få et indtryk af noget der tilnærmelsesvis ligner natur i den nordvestlige del af  Vestskoven ved Harrestrup Mose. Men det er kun et spørgsmål om tid. Inden for et år åbner Frederikssundmotorvejen, og så er det slut med freden. Den bogstavelig talt skærer sig gennem mosens nordlige del. Og så vidt jeg kan se er der ikke bygget støjvolde. Så snart vil der være et inferno af støj fra trafik som haster imod steder længere ude mod Frederikssund.

Ved den forhenværende kildeplads ved Hedeengvej ligger denne sø. På vej mod Harrestrup Mose. Præcis på dette sted er larmen fra trafikken den laveste i Vestskoven. Men det bliver der formentlig snart lavet om på.

I Harrestrup Mose kan man også finde reminiscenser fra Københavns Vandforsynings nu nedlagt kildeplads langs Risby Å (mellem slaggebjergene, Hedeengvej). Kildepladsen er ikke længere med i listen over fungerende pladser.

Her er den tikkende støjbombe under Harrestrup Moses fred og idyl: Frederikssundmotorvejen lidt øst for Harrestrup Å. Der er endnu ingen støjvolde til at beskytte mosen, som ligger i baggrunden. Men måske kommer det? Haveforeningerne er i hvert fald blevet pakket ind i en. Det beskytter for den kommende larm, men fjerner til gengæld udsigten.

Frederikssundmotorvejen

Motorvejen mangler ikke ret meget i at blive færdig. Bunden, fundamentet er lagt. Der er gjort klar til at asfalten kan blive hældt ud over det. Skiltene er allerede på plads. I forhold til sidst jeg var på disse kanter er der sket en del, og vejen skal nok blive færdig inden for den fastlagte tidsfrist.

Her er den udsigt som mange bilister længes efter, men som beboerne i området formentlig frygter: Frederikssundmotorvejen set fra Ballerupvej mod Motorring 4 i baggrunden. Til højre afkørslen. En kæmpe motorvejsfletning står allerede klar. Skiltet er på plads. Der skal bare planes og asfalteres.

Storbyens paradokser

Engang var det område som dagens vandretur foregik i, et attraktivt område for storbymennesker som ønskede fred, ro og tæt på naturen. Men nu er der så andre storbymennesker som ser frem til at flytte endnu længere ud mod Frederikssund, og de skal naturligvis have motorveje til at køre på når de skal på arbejde. Og det har afgørende virkning på tidligere generationers samme ønske.Man kunne måske endog fristes til at konkludere at drømmen er knust.

Et kik ud over den såkaldte Harrestrup Ådal med Harrestrup i baggrunden. Jeg kan forestille mig at beboerne her i sin tid købte det for at få et åndehul, et fristed. Den tid er snart forbi. Men det sker til glæde for de som er flyttet 10-20 kilometer længere mod vest. Lad os håbe at de nyder det!

Ruten

Vestvolden Husum-Ejbybunkeren. Vestskoven. Harrestrup Mose. Svanesøen. Ballerup Boulevard (linje 350S). I alt 18 km.

Københavns tidlige kildepladser

Historien om Københavns vand efter vandværket i 1859 indtil århundredskiftet er historien om grundvandsboringerne, kilderne. 

 

Man kan næsten ikke forestille sig et større antiklimaks hvad angår drama efter indlægget om vandets historie end kildepladserne. Men Københavns 1800-talskilder fortjener en hædersplads i byens historie. I mere end 100-150 år har de leveret og leverer delvis stadig vand til stadens beboere. De spillede og spiller stadig hovedrollen. Uden dem, ingen vand. De er bogstavelig talt kilderne til det vand vi dagligt lukker ud af hanerne. Uagtet at kun et fåtal af byens beboere kender til dem, endsige skænker dem en tanke. De fortjener en rundtur!

Københavns (grund)vand

Grundvandsboringerne erstattede som nævnt i indlægget fra 16. januar 2014 i sidste halvdel af 1800-tallet vandet fra brønde og overfladevand fra søer og åer. De repræsenterer således et radikalt skifte i vandforsyningens historie. I starten blev de nummereret med romertal. Formentlig i kronologisk takt med at de blev boret. Kan man forestille sig noget mere anonymt?

Jeg skylder dog også at nævne Cisternerne i Søndermarken. De blev bygget som højdebeholder 1856-1859,  overdækket 1889 og lukket 1981. Men man kan ikke se noget på nuværende tidspunkt, da der er lukket indtil 2. marts. Det eneste man kan se indtil da er pyramiderne på plænen over dem, og de er opført langt senere.

Kilderne til københavnernes vand blev fra 1859 fundet langt ude på landet, faktisk helt op til 10 km i luftlinje fra vandværket. Man kan stadig pletvis genfinde en smal stribe af det landlige miljø langs Harrestrup Å, som her tæt på Vestforbrænding, hvor får afgrænser området. Dengang var der formentlig marker.

Generelt ser kilderne meget anonyme ud. Det hele foregår jo også under jorden! Faktisk ligner de mest græsarealer langs en å, Harrestrup Å, Sømose Å, Bymose Rende og Kagsåen. De har et lille pumpehus, jeg formoder at de er opført langt senere end kilderne blev anlagt. Ellers er der kun nogle lave, overdækslede små anordninger og sine steder rør der stikker op. Da de startede, lå de langt ude på landet. Men er senere blevet indhentet af urbaniseringen og ligger nu midt i byområder. De fleste af dem i de sidste 10-20 år er blevet lukket pga forurening enten fra landbrug, fx pesticider, eller af industri, fx chlorider, BAM.

I over 150 år har Kilde III forsynet København med vand. Og det gør den stadig, selv om nogle af boringerne er blevet lukket pga forurening. Pumpehus "grøn alpeost". Området er stort, og som det eneste også stadig beliggende "ude på landet" tæt på den lille landsby Harrestrup. Og omgivet af sommerbyer: Kildegården mod nord og Sommerbyen Ejby mod syd.

Over 100 års vandleverance

Flere af romertalskilderne er i mellemtiden blevet lukket og bebygget. Men mange af den eksisterer faktisk stadig, selv om de fleste nu er blevet lukket pga forurening. Den følgende liste over de kilder vi stadig kan besøge, baserer sig på en liste fra HOFOR fra 2013:

• Kilde III (1859). Tæt på Harrestrup landsby. Kildepladsen er nyrenoveret. Forurenet med BAM i 2006, og en afværgepumpning er igang. 
• Kilde VI (1859) ved Harrestrup Å, Smedebæk Bro blev lukket pga forurening fra pesticider (se også billede i Vandringsløse Tidende 17. november 2013). 
• Kilde VII (1870) ved Harrestrup Å på højde med Ballerup Boulevard fungerer, men var lukket 1986-2009 pga forurening fra Kilde VIII. 
• Kilde VIII ved Kildevandsløbet ved Sømose Å i Herlev blev lukket i 1987 pga en kraftig forurening (se billede i Vandringsløse Tidende 30. september 2012). 
• Kilde X (1885) ved Islevbro Vandværk. Delvist lukket 1997-2009 pga forurening). 
• Kilde XI (1885). Delvist lukket pga forurening af pesticider. Ågerup/Ballerup. Fungerer stadig.
• Kilde XIII (1897). Delvis lukket pga forurening 2005 i den sydlige ende. 
• Kilde XIV (1905) Præstebro, Gladsaxe/Herlev ved Kagsåen. 
• Kilde XV (1905). Nordre Damhussø. Den blev nedlagt 1930 over overdraget til Rødovre vandværksanlæg). 

Pumpehuset helt-gult på Kilde VI ved Smedebækbro. Kilden åbnede samme år som kilde III, nemlig 1856. Pumpehuset er helt tydeligt i samme stil som på Kilde III. Men værket er lukket og der er omfattende byggearbejder i gang (se containeren der anes til venstre i billedet). Lokummet er ikke brændt, men står langs muren.

Kilderne leverer i dag vand til det langt senere Islevbro vandværk. (1918-1923). Men værket får også vand fra boringer meget længere væk fra København: Tyskemose (under afvikling), Nybølle Øst og Vest (under afvikling), Katrinebjerg, Hove og Værebro. Interesserede kan læse mere om vandets fascinerende udvinding i Naturstyrelsens "Værket ved Islevbro" (2011).

Kilde VII langs Harrestrup Å på begge sider af Ballerup Boulevard. Pumpehus gult-med-rødt-tårn. Uden for billedet til højre kommer Sømose Å, hvis kilde VIII fik VII lukket i en periode pga forurening. Vandløbene hænger nemlig ofte sammen, og vandvæsnet må regne med at en ulykke et sted hurtigt breder sig til det næste.

Kilde VII. For at forøge mængden af vand gjorde man i 1870 de eksisterende damppumpeanlæg mindre provisoriske. Der blev opført et lille maskinhus med skorsten, hvortil flyttedes dampmaskinen fra Kildeplads III og pumperne fra brønden nr. 8. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Kilde III: Harrestrup

Kilden er den ældste, stadig fungerende. Formentlig fordi man dengang placerede den hele 10 km fra vandværket. Urbaniseringen har endnu ikke omkapslet kilden, dog trænger sommerbyerne sig på. Men kilden er den eneste som i et vist omfang formentlig har bevaret noget af sine originale omgivelser.

Kildepladserne byder generelt ikke på de store antikvariske seværdigheder. Men hvis man har sans for detaljer, kan man finde gamle boringer med påtrykt tekst, her Københavns Vandforsyning. På andre står der K. V. 6.

Kildeplads III, 1870. Der er ikke meget som ligner området i dag. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Kilde X: Islevbro

Kilde X åbnede i 1885 ved Islevbro. Den ligger umiddelbart inden for Vestvolden og meget tættere på København end de lavere nummerede kildepladser. Det kunne måske være fordi Krigen 1864 havde vist at Dybbøl-stillingen ikke var nok til at forsvare København, og med Vestvolden i udsigt, havde man da i hvert fald forebygget at fjenden kunne kontrollere hovedstadens vandforsyning. Men det er kun et gæt. Man skal nok i arkiverne for at få af- eller bekræftet den teori.

Kilde X med de gule vandværksbygninger i baggrunden, imellem dem løber Harrestrup Å. Huset adskiller sig fra de andre kildepladsers, og det ser faktisk ud som om det er af ældre dato end disse. Kildepladsen er som den eneste ikke tilgængelig for publikum.

Kildeplads X. I 1882 blev det besluttet at søge vandforsyningen forøget ved anlæg af to nye kildebrønde på ydersiderne af de eksisterende: Kilde X og kilde XI. Det blev for kilde Xs vedkommende udført 1883-1884. (Fra København Vandværk 1859-1909)..

Kilde XIII (og XIV)

I 1897 åbnede København en boring 9 km ude på landet på en øde mark ca. midtvejs langs Kagsåen. I et område hvor senere Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner mødtes. Området lå dengang mellem de to små landsbyer Husum og Herlev. Da Islevbro Vandværk stod færdigt i 1923 - ligeledes langt ude på landet hvor Vestvolden stødte til Harrestrup Å, leverede denne kilde vand til værket. Som så igen blev sendt ind til København mange kilometer væk. Kilde XIV (1905 ved Præstebro, Gladsaxe/Herlev).

Da Kilde XIII blev åbnet i 1897, lå den under beskyttende dække af Vestvoldens kanoner. Pumpehus gul-med-alpegrøn gavl ligner de andre, men det har ikke noget tårn, og det ser heller ikke ud til at der nogensinde har været et. Fotoet er fra den nordlige del af kildeområdet, der stadig leverer vand. Området i baggrund (syd) er forurenet og boringerne har ikke været brugt siden 2005.

I 1950'erne skyllede urbaniseringen hen over Kilde XIII. Småværksteder afløstes af huse. Nu lå den ikke længere ude på landet, men midt i et boligområde. I dag fungerer den som hundetoilet for områdets beboere. Kilden omklamres af Motorring 3, nedkørsel 22 og Frederikssundsvej. Det var nu ikke så meget den kraftige luftforurening fra vejene, men forudsætningerne for trafikken, nemlig forureningen fra bilværkstederne der for længst var forsvundet, som stoppede udvindingen af vand  i 2005.

Som forventet steg grundvandet ganske betydeligt. Husejerne der i god tro havde købt huse, måtte pludselig se deres kældre stå under vand, og andre, højereliggende huse, se det samme ske når de stadig hyppigere udbrud af ekstremregn fandt sted. Den ubemærkede kilde er et et eksempel på trængslerne for den bynære vandforsyning.

Vestvolden krydser Harrestrup Å ved Islevbro Vandværk, og ligger flere meter over åen. Umiddelbart over åen har voldgraven en overløbsventil, så ved høj vandstand fosser vand som her fra voldgraven ned i åen. Det var muligvis godt for voldgraven, men i dag er det ikke så godt. Voldgravsvandet kommer nemlig fra den stærkt forurenede Utterslev Mose.

Som afslutning på denne epokes vandanlæg skylder man vel også at nævne det nu nedlagte anlæg ved BorupsAlle/Hillerødgade fra 1901. Dette filter- og oppumpningsanlæg, der dengang lå "ude på landet", betjente Søndersø og de ovennævnte kilder. Så vidt jeg kan se er der intet tilbage af det i dag.

I dag skal man endnu længere ud på landet for at finde kilderne til Københavnernes vand. Faktisk ligger langt, langt hovedparten af kilderne endnu længere ude og benævnes nu ved den lokalitet de ligger i. Ikke med romertal. Og hertil kommer en række fra København fjerntliggende vandværker. Herom i et senere afsnit.

Ruten - en rigtig (g)å-tur!

Nord-syd (går eventuelt modsat retning): Kagsåen nord for Gladsaxe Ringvej (kildeXIV). Sydpå langs Kagsåen (Kilde XIII). Følg åen og Vestvolden til Kilde X ved Islevbro Vandværk. Fortsat ad Harrestrup Å til kilde VII ved Ballerup Boulevard. Lav eventuelt en afstikker ad Sømose Å til Kilde VIII nord for Mileparken. Smedebæk Bro (Kilde VI). Bymose Å til Sommerby Ejby og Kilde III. Distance ca. 10 km uden svinkeærinder.

Værket ved Vesterfarimagsgade set fra den nu ikke-eksisterende Aborreparken. (Fra København Vandværk 1859-1909).

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.