Harrestrup Å og Mose

Denne tur er et fast indslag på webloggen. Så nyd bare billederne og klik eventuelt på de tidligere indslag om åen og mosen

Mose og motorveje

Harrestrup Å udspringer her fra Harrestrup Mose, ca 1 km vest for landsbyen Harrestrup. Engang et flot naturområde. Nu lydmæssigt domineret af en konstant støj fra Frederikssundmotorvejen. Man har nemlig lavet en hoj støjvold mod kolonihaverne mod nord. Men ikke mod syd.

På sin vej østpå strømmer åen de første 1-1½ km under to stærkt trafikerede motorveje. Udover Frederiksundmotorvejen også Motorring 4. Der er dog etableret en fodgængersti under, som her under Motorring 4 hvor man skuer mod øst udover Harrestrup Ådal. Til venstre efter tunnelen ligger Svanesøen og til højre Ådalen. Herfra er der ca ½ km med flotte naturområder.

Harrestrup Ådal og Svanesøen

Den østlige ende af ådalen før Harrestrupvej er et yndet område for fugle. Her er det flokke af gråænder syd for åen. Mon ikke de er på vej sydpå? Noget af området er lukket af, men man kan se ind over det. Svanesøen befinder sig bag træerne og endnu længere nordpå Ballerups sportsområde med Super Arena, idrætspart, stadion, svømmehal, boldbaner mm

Kolonihaver

Øst for Harrestrupvej forløber åen gennem et kolonihaveområde, Kildegården. Hele 1½ km. Og bestemt ikke den mest interessante del af turen. Åen har her mest karakter af en dyb grøft som det kan være svært at se. Undtagen her ved Harrestrup Bro hvor åen slår et lille knæk mod nord.

Yndlingstykket

Et par hundrede meter vest for Smedebæk Bro støder Bymose Rende til Harrestrup Å som derved får en kraftig forstærkning. Åen fortsætter som Harrestrup Å. Og dette sted er mit yndlingssted fordi der også er et lille vandfald. Bymose Rende kommer bagest fra venstre. Harrestrup Å fra højre. I dag er det endda muligt at bruge den lille hjemmelavede bro til at passere åen. Den afhuggede fod der hænger i snoren, må være noget fra Halloween.

De næste ca 1½ km indtil Vestforbrænding er så absolut mit yndlingsstykke. Her er man ikke bare dejlig fri for at høre den øredøvende larm fra motorveje og andre trafikerede veje, åen er også her omgivet af grønne områder til begge sider. Skovlunde Naturpark bl.a. Fotoet viser pumpestationen på en af de ældste kildepladser, nr. VI som siden 1859 har leveret frisk grundvand til Københavns indbyggere. Den ligger ved Smedebæk Bro.

Omtrent her med Ejby Mose til venstre udenfor billedet slutter så åen med at være nogenlunde fritløbende. På højre side af åen ligger haveforeninger. Fårene er taget ind for vinteren. Og åen er godt renset for siv og andre gevækster. I baggrunden aner man at åen her - som det eneste sted - løber igennem et lettere kuperet område.

Spildevandsteknisk Anlæg

Fra Vestforbrænding og hele resten af vejen ud i havet skifter Harrestrup Å fuldstændig karakter. Den bærer stadig præg af den tid hvor den ikke var en å, men blev betegnet et "spildevandsteknisk anlæg". Det samme gælder Sømose Å som løber sammen med Harrestrup Å netop her, ca i billedet ved Ballerup Boulevard. Undskyld jeg skriver det, men det ser utrolig grimt ud med fortovsfliserne langs åen. Men det fortsætter altså de resterende ca. 10 km hele vejen ud i havet, også hvor åen skifter navn til Damhusåen, Langvadså eller hvad andre navne den nu måtte have haft gennem tiderne. Nedenfor ses fliserne tydeligt (ved Viemosebro).

Om åen nogensinde vil blive biologisk levende igen med fisk, padder og andre gode sager, vil tiden vise. Tiden som spildevandsteknisk anlæg har formentlig spoleret mulighederne lang tid ud i fremtiden. Det er så nemt at ødelægge en ås biologiske liv, det er så forbandet svært at genoprette det. Men som man kan se er der altså stadig masser af vand som udgangspunkt. Helt anderledes end fx Ladegårdsåen som der blev postet mange penge i at undersøge om man kunne give kunstigt åndedræt. Tænk engang om man kunne sejle op ad åen, eller drive lystfiskeri i den!

Vestskoven Rundt

Det er et par år siden jeg sidst var i Vestskoven. Der er sket en del siden dengang

Store Vejleå-dal er efter min mening et af de smukkeste områder i Vestskoven. Der er fredfyldt og meget varieret. Her set fra Risby Mosevej mod åen (vest)

Denne blog har flere gange været på tur til denne skov på Vestegnen. Her beskæftigede jeg mig også med sevædighederne og skovens historie, så interesserede læsere henvises til de indslag. Denne gang havde jeg sat mig for at gå rundt om skoven: Fra Ejby Bunkeren, langs sydsiden til Kroppedal og så tilbage langs nordsiden. Som det vil fremgå, kom det ikke til at gå helt regelret for sig. Vestskoven er et område hvor der er foregået en masse gennem tiderne, siden vikingetiden. Men alt dette er væk. Også det landbrug som foregik gennem århundreder er der kun få spor tilbage af. Til gengæld har den moderne tid skrevet historie her.

Dette er hvad man har valgt at bringe af den fortid som man ved festlige lejligheder ynder at være stolte af. Hvad markeringerne står for, må man læse på informationsstanderen i forgrunden.

Når man færdes i Vestskoven, kan man vælge at opfatte den som historien om bilismens sejr over landbrug og natur. Historien om hvordan drømmen om den landlige idyl i form af nemme adgange med bil til disse - netop spolerede den selvsamme. Beretningen om hvordan man i det 21. århundrede forsøgte at redde hvad reddes kan. Og forhåbentligt vil de kommende generationer sætte pris på det. Det er en måde at anskue Vestskoven på. Man kan også se den som en agilitybane for storbymennesket, for fritidsinteresser som hesteridning, cykelridning, hundeluftning, snobrødsture og hvad der ellers hører til.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men dette her er Vestskoven, tro det eller ej. Set fra Nordre Ringvej mod nord - Herlev Sygehus rager op i baggrunden. Til venstre, udenfor billedet ligger Pæreplantagen, og til højre Oxbjerget. "Hvor skoven dog er frisk og stor, dyt dyt dyt dyt fallera".

Rundturen gav mig det indtryk at Vestskoven består af lapper. Snittet af tre Motorveje (Motorringen, Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen), en næsten lige så stærkt befærdet Nordre Ringvej samt tre mindre, men stadig stærkt trafikerede gennemfartsvej: Ledøjevej, Herstedøstervej og Oxbjergvej. Det er ikke alene selve arealet, men også lydniveauet som præger skoven, fra stærkt larmende til en lyd der svarer til en kraftigt kørende emhætte. Vestskoven består af 5 større lapper: Fra øst mod vest: Oxbjerg-Hvissingelappen, Stenslettelappen, Herstedhøjelappen, Risbylappen og Kroppedallappen. Men hver af disse kan yderligere inddeles i nogle mindre lapper.

Hvissingesten (det er den i baggrunden). Som den har ligget siden istiden. 

Oxbjerg-Hvissingelappen

Dette er den mest støjende og mindst naturprægede lap. Det er blevet værre siden sidst jeg var der, da Frederiksundmotorvejen har taget en god bid af nordsiden. Man kan vel af den grund heller ikke indvende at næsten hele østenden er præget af den store rideskole. Her er der opvisning, ser det ud til, med musik og højttalere. Oxbjerget ligger her. Men jeg har været der før og går udenom for at spare kræfter til resten af turen. Hvissingestenen ligger også i dette område, hvis man er til den slags.

Pæreplantagen er stadig et særpræget området selvom den har fået skåret en ordentlig luns af med anlæggelsen af en tilkørselsvej til motorvejen. Pæretræer har en begrænset levetid, og der ser ikke ud til at blive plantet nye. I mellemtiden er det historien om hvad der sker når en plantage bliver forladt og får lov til at gro.

Det falder også i øjnene at der her syd for har været et stort vikingeområde hvoraf der intet, absolut intet er tilbage. Hvis vi er stolte af vores historie og de ikoniske vikinger, så er det i hvert ikke noget som giver sig udslag i at vi respekterer deres efterladenskaber. Kun en informationstavle ved Skyttestien og nogle sten og pæle skal angive hvad der engang fandtes her. Måske passer billedet af vikingen som landmand ikke rigtig ind i forestillingerne om skibe, hjelme og store sejl.

Der er masser af landsbymotiver i Herstedøster. Her et af de mere diskrete ved Herstedøstergade.

Stenslettelappen

Denne lap er i virkeligheden blevet kraftigt beskåret mod syd til fordel for et stort industriområde. Mod syd kan man i stedet for at se levende træer købe træfældningsudstyr i Silvan og planker i trælasten. Derudover er der busser, Rivval og Next>. Mod nord er larmen fra Frederikssundmotorvejen dominerende, så hvis man er til fred og ro bør man vælge en sydlig rute. Her er også Pæreplantagen hvor får afgræsser området. Man er vist velkommen til at plukke pærerne hvis man kan få fat i dem. Enten ved at klatre op i de høje træer, medbringe en høj stige eller en lang frugtplukker. 

Stensøen og området omkring er et af de mere idylliske i Vestskoven. Og så er her også fredfyldt.

Landsbyen Herstedøster er absolut et besøg værd. Den ligger der, underligt afsides og oser stadig af gamle dage kombineret med nutiden. Der er også gang i byggeaktiviteten denne lørdag hvor håndværkernes radio er indstillet på en kanal hvor de så vidt jeg kan høre snakker et østeuropæisk sprog.

Herstedhøjlappen

I den sydlige del er man endelig nået tilstrækkeligt langt væk fra motorvejene til at kunne begynde at føle det som om man er i en "rigtig" skov. Her er nogle flotte områder omkring Stensø. Og lidt syd for den ved Gamle Landevej fortæller en informationstavle at her havde Smørum Herred  (nogenlunde svarende til nutidens Vestegnen) sit rettersted, en galge fra 1500-tallet til 1791. Jeg forsøger også at læse om de to henrettelser i hhv 1757 og 1765 på den stærkt beskadige tavle.

Vandrere bør undgå Vestskovvej der løber et par hundrede meter inde i skoven. Den er trafikeret og ikke rigtig nogen gode forhold. I stedet bør man gå udenfor skoven fx langs Gamle Landevej. Som for øvrigt er et af de få steder man stadig kan se vejforløbet af den gamle Roskildevej. Den nordlige del er vel det område i Vestskoven hvor motorvejene mest sætter deres præg. I forhold til for 10 år siden har skoven overtaget nogle af husene som lå her, bl.a. Harrestruphus og bygningerne ved Gartnervangen.

Heste græsser langs Risby Mosevej ned til Store Vejleå.

Kroppedallappen

Må siges at være Vestskovens kronjuvel-lap. Gennem området løber Store Vejleå og ådalen er ganske smuk. Fra Dyssekildevej er man ved at prøve at rekonstruere en vikingevej til Vikingelandsbyen i Risby. Men mens der gives milliarder ud på motorveje i Jylland, ser det ud til at være mere vanskeligt her. Man har været i gang siden 2010 og der er da også markeret en trampesti. Målet er at få lavet nogle forskellige typer af vikingeveje: sten/grus, stenbro, sveller, pælebro og hulvej. Men foreløbig er der dog kun græs og enkelte steder overgroede planker, det er tæt på Store Vejleå.

Kik fra Risby Mosevej mod Kroppedal. Store Vejleå løber gennem billedet ved trærækken.

Der er hele to åer på spil i dette område. Store Vejleå som man ikke rigtig kan se, men hvis ådal er meget naturskøn, og Risby Å som man godt kan se, og oven i købet også på nordsiden af denne lap gå langs med. Men som ikke ligner meget andet end en vandfyldt grøft. Uden nogen ådal.

Dyssekildevej, set mod nord. Langt ude ligger Dyssekilde. Store Vejleå forløber til højre uden for billedet, og stien mod Vikingelandsbyen i Risby går mod højre.
Kroppedal er et sted hvor man formoder at der har ligget en høvdingegård. Men heller ikke her er der bevaret noget. Museet har lukket, så jeg får ikke tjekket om der er noget derinde.

Tinghøjvej, lidt øst for Tinghøj der i øvrigt er groet helt til. Ikke at forveksle med de store affaldsbjerge der også ligger i området.

Risbylappen

Er som Kroppedallappen et fint naturområde mod syd, mens nordområdet nu har fået en larmende nabo, nemlig Frederiksundmotorvejens forlængelse. Jeg husker at lavede en tur hertil i februar i år, så jeg tager en sydligere rute. Den folder jeg har med er fra 2007, og der er fjernet adskillige huse siden da. Visse steder kan man stadig se gamle hække og tomter, men de er ved at gro til. Det gælder bl.a. Egehus og Damhus.

Kagsmosen - Harrestrup Å

Naturpleje er blevet in i kommunerne. Det kan man se flere steder på denne tur.

Kagsmosens bredder er blevet ryddet for uigennemtrængeligt krat og der er anlagt nye træflisstier og bænkepladser langs bredden. Resultatet er som på fotoet. Nu mangler det bare at gro noget underbeplantning, det ser lovende ud.

Kagsmosen

Kagsmosen er en meget lille mose påvirket af larmen fra Motorring 3. Og vand var der indtil for nylig ikke så let at finde, ud over den hønsegårdsagtige plæne hvor ænderne havde vænnet sig til at blive fodret med franskbrød. Mosens kanter var tæt bevokset med uigennemtrængeligt krat, og man skulle kæmpe sig vej ud til de frønnede bænke langs bredden. Men i løbet af vinteren er der sket en masse, især i den nordlige del af mosen. Krattet er blevet fældet t fordel for nogle lunde af træer der har fået lov til at blive stående samt bløde og dejlige vandrestier af træflis. Og for mennesker har mosen pludselig fået et helt anderledes indbydende udseende. Selve turen er ganske kort, 1½-2 kilometer alt inklusive. Men nu synes det som om at mosen også kan bruges til andet end motionssti.

Endnu et foto fra Kagsmosen som viser at man nu har et meget bedre udsyn. Man kan fx se helt til huset på oversvømmelsesbassinet.

Harrestrup Å

I en periode skiftede Harrestrup Å funktion fra at være en å til at være et spildevandsteknisk anlæg (læs: kloak) og bund og sider blev beklædt med nogle rædselsfulde fortovsfliser som stadig skæmmer hele å-forløbet fra Vestforbrænding og indtil udløbet. Stien fra Kagsmosen er da også lidt ensformig, men til forskel fra for nogle år siden synes det som om beboerne har fået overtalt hundeejerne til ikke at efterlade hømhøm på stierne. Det har været en voldsom lugtgene andre gange jeg har gået her.

Harrestrup Å som spildevandsteknisk anlæg: De karakteristiske fortovsfliser, det lige, udrettede åforløb - og ikke at forglemme Vestforbrændings skorsten og trafikken på Nordre Ringvej. Endnu er der ikke hundelorte som forpester luften, så man har da lov til at håbe på hundeejernes pli.

Men fra Vestforbrænding og vest på har åen stadig bevaret lidt af hvad man må formode er sin oprindelige autencitet. Bl.a. fordi Københavns Vand, nu HOFOR gennem mere end 150 år har haft kildepladser langs den øvre å. Naturplejen er her måske ikke så tydelig som i Kagsmosen, men på begge sider af Vestforbrænding er der lavet forsøg med at få bugt med bjørneklo ved hjælp af sort plast.

Harrestrup Å som - nå ja - å. Efter Vestforbrænding for åen lov til at sno sig som den formodentlig har gjort i tusindvis af år. Det er på denne strækning at de grønne arealer bliver afgræsset af får. Dvs. nord for Ejby Mose. Det samme er ved at ske ved det "nye" område mellem Motorring 4 og Holdanvej, syd for åen. Dette område er ved at blive retableret efter motorvejsbyggeriet.

Efter Vestforbrænding kan man godt hvis man tager skyklapper på forestille sig at man er kommet rigtig ud på landet. Med grønne marker, får, høj himmel og masser af fuglesang. Glostrup Kommune har også skabt et minivanddamsmiljø vest for sommerbyen Ejby Vænge. Den viser at naturpleje er en god ting for øjet. Naturen er alligevel så ødelagt at man ikke længere bare kan lade den passe sig selv, for så gror det hele bare til med invasive arter som bjørneklo og alskens krat.

Får spiller en stor rolle i naturplejen langs Harrestrup Å. De holder kratbevoksningen nede uden at man skal bruge store omkostninger til at lade maskiner gøre arbejdet med at fjerne det. Og på denne solrige formiddag ser de ud til at stortrives.

Kildevandsløbet

Jeg har før været på sporet af Kildevandsløbet, og troede jeg havde fundet det meste. Men hvordan jeg har kunnet overså resterne af Kildevandsløbet ved Kildeplads III er lidt af en gåde. Min undskyldning er hestefoldene. Man skal bag om hestefoldene på kildepladsen for at opdage at der langs Bymoserende langs hele nordsiden af kildepladsen er nogle af de bedst bevarede rester af Kildevandsløbet. Oven i købet stadig med vand i. Dog formentlig ikke fra boringerne, men almindeligt dræn. Man kan stadig i hestefolden ane hvordan kildevandsløbet sigter mod pumpestationen i den vestlige ende og herefter syd for Bymose Rende og beskyttet af en dæmning, forløber østpå mod Harrestrup Å.

Ok, det her er måske mest for vandværksnørder. Men start til venstre i billedet, næsten helt nede, så kan man ane Kildevandsløbets forløb op mod midten af fotoet, faktisk bliver renden dybere og dybere, og ved træerne i højre side af billedet er renden fuldt bevaret. Den forløber så parallelt med Bymose Renden gennem hele kildepladsens nordlige forløb.

Hvis man følger vej med vest, syd for Harrestrup landsby kommer man til et gammelt vandanlæg, en rund betonbeholder med nogle installationer ovenpå. Det hele er groet til, men man kan se et dæksel lavet af Frederiksberg Jernstøberi på Falkoner Alle som blev nedrevet i 1940.

Fotoer er taknemmelige og ser meget idylliske ud. Motorvejen er ved at være færdig. Den forreste bro fører til haveforeningen Ågerup (ude af fotoet til højre). Og støjvolden er overgroet af agersennep som får udsigten til at se helt vidunderlig ud. Kun vejarbejdsmaskinen nederst til venstre antyder at der om få måneder vil være et trafikinferno.

Frederikssundmotorvejen

Nu er det ved at være sidste udkald for vandrere og travere til at bese Frederikssundmotorvejen før den senere i år bliver indviet, og freden er forbi. Jeg vil anbefale at man tager turen på støjvolden fra Harrestup Å og vestpå. Volden er meget høj og man har et glimrende udsyn over dels byggeriet, dels alle de miljøer som motorvejen formentlig vil komme til at forpeste: Harrestrup Mose,  Haveforeningerne og Ledøje. Man kan håbe at der med tiden bliver anlagt en sti oven på volden. Den ville forløbe i betryggende afstand fra støjhelvedet og samtidig give et godt udsyn adskillige kilometer.

Og nu vi er ved de gule farver, så lige haveplæneejernes skræk. Men hold kæft, hvor ser det flot ud! Harrestrup Å ved Ballerup. Jeg mindes en historie om nogle japanere som var så betaget af mælkebøtter at de tog nogle med til Japan for at forsøge at få dem til at gro der i potter. Den gik ikke. Mælkebøtter gror i det miljø hvor de hører hjemme: Her!

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Frederikssundsmotorvejen. 350 S. I alt ca. 15 km.

Ejby Industri mellem vision og virkelighed

Industrikvarterer 1960-90 står bag den danske velfærdsstat. De lever en anonym tilværelse - selvom de er rammen om manges liv.

I cirka halvdelen af vores vågne tilværelse befinder de fleste med et arbejde sig på en eller anden arbejdsplads. Ofte er sådanne placeret i industrikvarterer. Et af de store er i Glostrup og Rødovre omkring Ejby Industrivej. En stor del af disse menneskers tilværelse består i at bevæge sig rundt der. Så sådanne kvarterer er i søgelyset for arkitekter og byplanlæggere hvad angår udseende. Mens fx erhvervsfolk, økonomer og DJØF'ere fokuserer på effektivitet og produktion, tænker fx arkitekter måske trivsel. Det er en almen opfattelse at der sjældent er økonomi i trivsel. Så arkitekter mv. bliver anvendt til effektivitet.

"Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden", står der i projekt Ejby Fælled. Læserne må selv afgøre om dette parti ved Metro passer til den beskrivelse. Her ser vi dog ikke noget gennem en bilrude, men fra et fortov, og vi er til fods.

Men af og til støder man på anderledes koncepter om industrikvarterer. For forhåbentligt er der da stadig arkitekter og byplanlæggere som forsøger at tænke anderledes, ja måske oven i købet i konkurrence med andre forskellige forslag med andre koncepter.

Den firesporede Ejby Industrivej med bred midterrabat og cykelsti (i bagggrunden Vestforbrændings skorsten). "De interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken - man gør kun stop hvis man har et ærinde", som det hedder i en af projektrapporterne.

Et af koncepterne hedder Ejby Fælled, et naturligt vækstcenter. Det indleder med at give området følgende karakteristik, som vist de fleste uanset hvad man ellers mener kan blive nogenlunde enige om:

Området nås i dag altovervejende med bil, og de interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken – man gør kun stop, hvis og hvor man har et ærinde. Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden. Mellem bygningerne er der store åbne arealer og grunde, der ligger øde hen. Området er egentligt meget grønt, men det ser ikke grønt ud og opleves ikke som sådan. Bygningerne er typiske erhvervs-, detail- og industribygninger opført i 60érne frem til 90érne – bygget ud fra en begejstring over rationalisering og masseproduktion med deraf følgende anonyme bygningsudtryk og lav detaljeringsgrad. Resultatet er en bydel tilpasset transport og produktionsformer – en bydel, der i meget lille grad afspejler kroppens skala og som fremstår som et udsagn om det modsatte af det gode og sunde liv

Eller som en der kender området udtrykker det:

naturskønt og deprimerende på samme tid og så lugter det af brændt asfalt til tider. Jeg savner miljøet og livet på Vesterbrogade på Henning Larsens Tegnestue. Ingen steder at hænge ud efter arbejdstid.

Med Stjernegrillen (se nedenfor) som eneste sted jeg fandt at hænge ud, forstår jeg så udmærket det. Projekt Ejby Fælled forsøger at tage hensyn til hvad de ser som fremtidens arbejdskraft, nemlig mennesker hvis arbejdsliv i høj grad bygger på netværk. Og den ser potentialer i at indrette grønne områder til dette formål.

Erhvervsvej er den anden store hovedfærdselsåre gennem industrikvarteret. Her tilbringer tusindvis af mennesker halvdelen af deres vågentilværelse. På ydersiden en strømlinet tilværelse af asfalt, biler og industribygninger, hvor effektivitet klart er sat over æstetik. Jo, der er også træer, men "det opleves ikke som sådan".

Det andet projekt kaldet Ejby Campus bygger inddeling i området: Byporten langs Nordre ringvej, Parken på begge sider af Ejby Industrivej og Ejbyen - den østlige strimmel. Planens afsluttende planer bærer næsten udelukkende engelske udtryk på de forskellige områder: Relax, Event, Meet, Walk, Lunch, Park, Play, osv. og vil (hvis planen bliver realiseret) gradvist blive gennemført indtil år 2025.

Agilent Technology - Dakos imposante bygning i stål, glas og beton ligger umiddelbart på den anden side af Nordre Ringvej over for Ejby Mose. I forgrunden Ejbyholm Haveforening

Industriparken har mange store virksomheder, såsom fx Agilent Technologies og Dako. En stor international virksomhed som laver elektroniske og bioanalytiske måleinstrumenter og udstyr. På verdensplan er der op i nærheden af 50.000 mennesker ansat. Andre er Santax, NCC, UNICON. Og Metro. Grillbaren Stjernegrillen på hjørnet af Krondalsvej og Islevdalvej fortæller diskret om livet i området. Den har åbent 6:30-14 på hverdage og lukket lørdag-søndag. Selvom den havde været åben, ville jeg nok ikke være gået ind. Men det har de på Black Bens Burgerguide, hvor grillen får en middelmådig karakter på 3 ud af 6 points.

På denne dejlige solskinsdag er der aktivitet i de små forhaver til rækkehusene på Rådmand Billes Vej. Byggeriet er fra samme tid som industrikvarteret og bygget umiddelbart op ad dette. Formentligt for at skulle huse arbejderne der.

Rådmand Billes Vej er opført samtidig med industrikvarteret, i slutningen af 1950'erne. I den østlige ende af vejen finder man Den Røde Villa som er et stuehus til det gartneri, som lå her før vejen blev bebygget. Nu bruges det i stedet til beboeraktiviteter. Det blev sat i stand og ombygget i 2001.

Lidt kunst og kultur er der også plads til midt i effektiviteten. Jeg forsøgte at finde kunster og motiv, men det lykkedes ikke. Hvad manden laver med sin fod på hvad der vist er en løve, fandt jeg altså ikke ud af.

Ruten

Harrestrup Å. Produktionsvej. Ejby Industrivej. Erhvervsvej. Islevdalvej. Rådmand Billes Vej. Langs Vestvolden hjem. Ialt ca. 10 km.

Vestenceinten Nord (Vestvolden syd for Harrestrup Å)

Vestenceinten blev Vestvoldens sydlige del kaldt. Den består af 19 af de ialt 23 batterier. (Se også Husumenceinten). Jeg har tidligere bevæget med ned i Vestenceinten, 20. oktober 2012 og 21. oktober 2012. Så jeg tager bussen ned til Hvissinge Batteri og fortsætter sydpå derfra. Der er sket en hel del siden jeg var her i oktober. De såkaldte poterner (ikke at forveksle med dem på menneskets bedste venner, men derimod underjordiske gange) er blevet restaureret, så man nu kan gå tværs gennem volden til de fæstningsanlæg der er anlagt ude i voldgraven til at skyde på tværs mod fjenden. Fæstningsanlæggene er dog stadig under restaurering. I den nordlige del er der lidt af det oprindelige, omgivende landskab ved Brøndbyskoven og Espelunden. Om batteriernes betonanlæg kan man læse og se på Vestvolden.info. 

Espehus ligger i Espelunden i Rødovre, ca. 500 meter fra Vestvolden. Huset er et gammelt husmandssted som nu fungerer som restaurant og selskabslokaler. Espelunden Park er Rødovre kommunes bypark, anlagt i 1954 på et tidligere planteskoleareal.

For enden af Rødovreparkvej er man ved at opføre en bygning. Jeg går ud fra at det er en rekonstruktion af det gamle batteritogsmagasin der lå præcis der. Batteritoget udløste tilsyneladende en krig mellem de forskellige værn. Oprindeligt blev det brugt udelukkende til at opføre volden. Men så mente artilleriet at sporene kunne bruges til at køre med det dengang moderne jernbaneskyts. Det blev vedtaget, men allerede dengang havde man tilsyneladende IC4-skandaler, og i øvrigt blev skytset forældet.

Mon ikke det er batteritogsmagasinet man her er ved at rekonstruere for enden af Rødovre Parkvej? Der er meget træværk, gulvet af mursten. Til højre i billedet kan man lige skimte et slags forrum og hallen bagved kunne udmærket være til toget.

Af de 9 artillerimagasiner er intet tilbage, men der er en rekonstruktion ved Hvissingebatteri, som jeg tidligere har afbildet her på bloggen.

I fredag viste jeg kikkertstationen ved Frederikssundsvej. Denne station i Hvissinge Batteri har en model af kikkerten, så man kan få et indtryk af hvordan det må have set ud. Den er dog meget ramponeret. Jeg har kun set den runde søjle i midten overleveret i disse to stationer. I alle andre er de gået til.

Kikkertstationer skulle næsten alle være bevaret. De er let henkendelige: Små halvcirkler, støttemur og betongulv. I nogle af dem kan man endnu se en meterhøj betonsøjle, der har båret en kikkert. Og en støbt betontrappe. Kikkertstationen ved Hvissingebatteri har en noget ramponeret rekonstruktion af en kikkert stående. Men ellers havde jeg nu noget svært ved at finde dem alle i terrænnet.

Dette meget smukt istandsatte magasin ligger ved Roskildevejen, som lige skimtes i baggrunden til højre. Fra gang- og cykelstien over Roskildevej har man en fin udsigt over området.

Ved Roskildevejen er der et nyistandsat magasin. Formentlig fordi volden her var åben og derfor havde behov for lidt ekstra forstærkning. Området fra Hvissinge Batteri til Park Alle er ved at blive skovet, og det gør det noget nemmere at se selve voldanlægget. Jeg synes at det ser godt ud de steder hvor man har fjernet krattet, men ladet store træer stå på skråningerne. Andre steder er krattet så tæt at man dårligt kan se igennem dem. Selv nu hvor der ingen blade er på dem. Det ville være fint, hvis man ryddede et par områder. Men så forskellige er batterierne så heller ikke, så man kunne udmærket lade det grønne være til gavn for dyre-og plantelivet. Og motionisterne.

Sådan ser stationsbygningen ud fra haven. Der er forskellige frugttæer og en flagstang. Så Dannebrog gik formentligt til tops ved festlige lejligheder. Men at det for længst er forladt, fremgår af at ruderne er slået ind de steder hvor der ikke er sat skodder for.

Af seværdigheder er militærstationen syd for Vestbanen og øst for voldgaden. Oprindeligt var der her et vigespor og forskellige servicebygninger. To af bygningerne står endnu. Og der skulle også være nogle fundamenter. Vigesporet er fjernet. Banketten anes mod banen. Der hørte tilsyneladende også en have til bygningen med frugttræer og det hele. Der er ikke adgang til selve stationen, men en tilbygning (formentlig til materiel) ligger frit tilgængelig. Et godt håndværkertilbud, ville der vist stå i en boligannonce.

Dette fredskrudtmagasin i Vibe Batteri (ud for Horsedammen) er istandsat og i sin egen bizarre krigskarlearkitektur faktisk lidt imponerende.

Umiddelbart syd for jernbanen ligger Vibe Batteri. Det meste af batteriet er restaureret, men beplantningen fylder endnu en hel del. Det ser ikke ud til at skovvæsnet har været ret meget i gang her. Det næste batteri sydpå, Brøndbyøster Batteri ved Vestskoven er ved at blive istandsat. Man har gravet betonen fri, formentlig for at kunne komme til at støbe.

 Lidt syd for Park Alle ligger dette batardeau, altså en betondæmning som stemmer vandet i volden op, så det ikke løber for hurtigt væk. Billedet er taget fra vestsiden af volden, og som det ses er der et gitter som ikke tillader en eventuel fjende at løbe over dæmningen.

Her det sydligste batardeau ca. 500 meter nord for Holdbækmotorvejen. Vandstanden er betydeligt højere til venstre. Begge batardeauer er bygget i tilknygning til to fæstningsanlæg.

Umiddelbart nord for Holdbækmotorvejen er der dels ved Brøndbyøster Batteri og ved Park Alle nogle betondæmninger (batardeauer) som opstemmer vandet. Højdeforskellen ses tydeligt. I modsætning til ved Husum Station ligger de to batardeauer med omkring 500 meters afstand. Det ser ud til at man er ved at rydde skoven ned til dem så de bliver mere synlige.

En lille fin detalje som findes i hvert fald to steder på denne del af strækningen: Der er nogle små broanlæg som formentlig skulle anvendes til midlertidige broer der hurtigt kunne fjernes igen. På hver side af graven er der to betonstøbte mure, og området i mellem er med brosten. Træbroen er dog nok af nyere dato. En anden af broerne var mere eller mindre styrtet sammen.

Jeg kiggede forgæves efter de kommandostationer som blev opført 1910. På facaden har de en række jerndragere, der har båret et halvtag over en dør og to vinduer. Men de kommer måske når jeg tager det sidste stykke ned til Avedøre Batteri. En anden gang.

Gammelt kort over Vestvolden. Rummer mange samtidige henvisninger.
Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011-2015. Skov- og Naturstyrelsen 2010.

Hvissinge - Vissinge - HB9

Ribe anses for at være Danmarks ældste by, men Hvissinge som landsby(sted) er ældre. Hvis Hans-Henrik Rasmussens hæfte om Hvissinge står til troende. Hvissinge, Hvessinge eller Vissinge har været landsby i mere end 1.700 år. Der er fundet rester af gårde, udhuse, brønde, stiger mm. tilbage til jernalderen (375-775) i området mellem Sortevej, Birkeskoven og Fraligsvej. Her dyrkede beboerne bl.a. rug, byg, hør og hamp. Den erstattede formentlig en nedbrændt, nærliggende bebyggelse, som eksisterede i omkring 300 år. Tæller den med, er vi tilbage til da tre vise mænd besøgte Brian og hans mor i en lade i Betlehem.

Hvissingegård ligger tæt på gadekæret. Bag stuehuset er der 3 store længer, og den fremstår i det hele taget som en meget stor gård. Nu er der børneinstitution her. Se legehuset i haven.

Landsbyen flyttede rundt i området. På skrift hører vi først om den under Christian 5 i 1680'erne. Her blev optalt 8 gårde og 12 holdshuse. Ikke meget, men mere end Glostrup Landsby, hvorfor rytterskolen holdt til her 1722-1912, hvor den brændte. I 1787 var der 156 indbyggere. Indtil et stykke op i det 19. århundrede gik gårdene i arv mellem gårdmandsslægterne.

Også Leragergårds stuehus ser imponerende og velbevaret ud. Længerne er til gengæld ikke så store. Nu huser den amatørteateret og yoga.

Det ældste vi kan se i dag, er gårde der er lidt over 100 år gamle: Leragergård, Hvissingegård (midten af 1800-tallet), Enceintegård (kan ikke være ældre end 1886, da den formentlig er opkaldt efter Vestenceinten, som Vestvolden hed dengang - og Husumenceinten) og Vældegård (stuehuset opført 1926 efter brand).

Af Enceintegård er kun dette stuehus bevaret, og det er privatbolig. Uden at vide det går jeg ud fra at det lidt underlige navn stammer fra Vestenceinten, som Vestvolden dengang hed på denne strækning. Navnet kan anes midt på facaden.

 Lidt afsides fra gadekæret ligger Engbrydegård, Parcelgården (omtalt ved en tidligere tur til Vestskoven) og Kroghslyst (opført slutningen af 1700-tallet, Roskildevej 526. Købt af Københavns Kommune kort efter 1919, forpagtet). Desuden er der nogle få ældre huse omkring gadekæret, der ikke er så stort som det var engang.

Af de gamle gårde forekommer det mig at Engbrydegård stikker mest ud fra sine nuværende omgivelser. Den ligger i "Pipkvarteret", det folkelige ord for det parcelhusområde hvis veje har fuglenavne. Der står en gammel pumpe på gårdspladsen, nogle mælkejunger langs huset formentlig for at markere husenes forne funktioner.

Fra 1900 udviklede Glostrup sig lidt lige som Brønshøj. Men så var det slut med de hvasse hvissinger. Ifølge "Større danske landbrug" (1933) overvejede Hvissingegårds bestyrer (ejeren handelsgartner) at overgå fra 10 marks drift til frugttræer og gartneriprodukter. Som en langvarig flodbølge skyllede parcelhuse mod nord over markerne og efterlod de oven nævnte gårde som små øer midt i småhuskvarterne. Hvissinge landsby holdt stand til 1980'erne. I dag fremstår området Hvissinge som et parcelhuskvarter med enkelte etagebyggerier.

Nogen egentlig landsbystemning er der ikke omkring gadekæret. Det kunne nærmest være en hvilken som helst park med en lille dam. Der er dog enkelte undtagelser som dette lille hus.

Historien fra Mørkhøj gentager sig: Gårdene nedlægges, gartnerier kører et par årtier før udstykningen til parcelhuse former området til det vi kan se i dag. Ingen af gartnerierne er bevaret andet end i fotoer. Hvor tidligere tiders gårdmænd, gårdkarle og kvinder arbejdede, kan nutidens mennesker dyrke yoga, amatørteater, spise, få passet børn eller bare bo.

Her er et andet af de mindre huse omkring gadekæret.

I snart 50 år (siden 1963) har De Danske Pelsauktioner holdt til i Hvissinge trods protester fra dyreværnsforeninger. Den ligger ca. halvvejs ad Degnestien, der kun er for cykler og fodgængere. En egentlig plan kom i 1976: Hvissingeplanen.

Dette område er Hvissingetorv. Jo, der er en Spar, den obligatoriske kebab-take-away og vist nok også andre torvefunktioner. Men ellers er det præget af institutioner og boliger. På denne fredag er der ikke just torvestemning.

I 1990'erne blev området genstand for den nye trend: Byøkologi. 200 boliger blev opført i Hvissinge Vest syd for Vestskoven. Mellem Nordre Ringvej og Oxbjergvej. Så sent som i dette årti har de sidste større ubebyggede lommer måttet overgive sig.

Tæt på Vestskoven har nogle arkitekter fået lov til at slå fantasien løs. Hvad ligner det? Det vilde vesten? Det lille hus på prærien? Området er ikke helt uden charme, i den forstand at det rent arkitektonisk skiller sig ud fra resten af Hvissinge. Foto taget i retning mod det såkaldte Aktivitetsfelt mod område 1A. Husene kaldes Skovhuse.

I Glostrups kommuneplan 2003-2015 er Hvissinge Landsby omtalt som Område HB9. Leragergård er smidt ud af HB9 og tilhører HO9. Dog bedre end tre andre gamle Hvissinge-gårde som slet ikke er med i plantillægget. Sådan kan det gå. Hvad der vidner om Hvissinge landsby er hegn, træer og enkelte bygninger. Og det er kun tilladt at bygge i en etage. 

For alsidighedens skyld også lidt for bilisterne: Motorring 3 og dets møde med Jyllingevej. I horisonten til venstre Vestforbrænding og lidt til højre for midten Herlev Hospital. Til lykke med de fine faciliteter. Det tager 2 minutter at nå den afkørsel, som 4 kilomenter længere mod nord fører ned til Frederikssundvej. Tænk, jeg foretrækker at bruge de 40 minutter det tager til fods langs volden!

Bog: Hans-Henrik Rasmussen: Hvissinge – fra jernalder til nutid (2002).
Bog: J. J. Hansen: Større danske landbrug. Bd. 1. 1933.
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv: Nyt fra arkivet. Søg på Google.
Nyt fra Arkivet, 42/2006 om Hvissinge Øst, s. 5-12.
Nyt fra Arkivet, 38/2005 om Hvissingestien, s. 12-18.
Eksempel på slægtsside fra området.
Kommuneplan for Hvissinge Landsby. 2003-2015.
Passivhus familiebolig.