Turen går til Valby

Fra to små landsbyer til store industrivirksomheder, arbejderboliger og rigmandskvarterer: Valbys bygningshistorie kronologisk

Mosedalsvej viser et lille udpluk af Valbys arkitektur: I forgrunden lave landsby-/købstadsagtige huse, i baggrunden etagebyggeri.

For mindre end 200 år siden var Valby den første landsby man stødte på når man bevægede sig udenfor Stadens volde mod Roskilde, bortset fra perioden 1776 hvor den nuværende Roskildevej blev anlagt og indtil 1847 hvor jernbanen kom til at køre igennem.

Bjerregård på Bjerregårdsvej havde marker til alle siden. Det er på dens udstykkede jorder det første villakvarter i Valby blev opført. Nu er den blevet opslugt af storbyen og ligger midt i et af de mest mundæne områder i Valby, Carlsbergkvarteret.

Landsbysamfundene Valby og Vigerslev

Af landsbyen Valby er der ikke meget tilbage, knap nok vejføringen: Rytterskolen (1721), Valby Langgade 55 (1847) og på Valby Langgade stuehuset (1880) til den gård, der blev nedlagt til fordel for det nye industriområde nord for Valby Station. Men fra Valby Langgade kom man dog forbi en af de senere udstykkede gårde, nemlig Bjerregård. Også stuehuset til Lykkens Minde findes stadig. Da de nu er totalt opslugt af villakvarterer, er det næsten umuligt at forestille sig hvordan en rejsende ville have set Valby for 130 år siden.

Vigerslevstræde 19 er fra 1827 og altså mange år før urbaniseringen startede. Vigerslevstræde indeholder andre huse som giver et indtryk af hvordan der så ud i landsbyerne Valby og Vigerslev. Den var dengang omgivet af marker. Men det er også det tætteste man kommer på den tid.

Man kan også i Vigerslev finde enkelte ældre bevarede hus fra omkring 1830. Men der er intet tilbage af landsbyens gårde. Landsbyens gadekær lå på hjørnet af  Langagervej og Vigerslevvej, kroen hvor Lykkebo Skole ligger nu. Kun Vigerslevstræde har bevaret en landlig karakter med enkelte huse fra landsbytiden.

Palæer og småboliger

Allerede inden forstaden Valby blev indlemmet i København i 1901, havde der været gang i urbaniseringen i form af fabrikker, villaer og arbejderboliger til disse. Starten på urbaniseringen af Valby startede i Carlsbergkvarteret, et villakvarter opført i periode 1870-1930 med tryk på århundredskiftet. De blev opført på udstykningen af gårdene Bjerregård og Lykkens Minde. Mange blev tegnet af kendte arkitekter som Ulrik Plesner, Fritz Koch, P. Holsoe og Thomas Havning. Og Jesuskirken (1891) blev opført med Vilhelm Dahlerup som arkitekt.

Carlsbergkvarteret er domineret af kæmpekasser som denne. Her finder man også det gamle hovedkvarter for Metronome, en bygning flyttet fra Nordhavnen på Østerbro og meget andet. 

Mens brygger Jacobsen stod bag Carlsbergkvarteret, var den lokale tømrermester Hans Pedersen i gang med at opføre nogle byggeforeningslignende bebyggelser på Toftebakkevej (1886-87) og Valhøjvej (1894). Et af husene med rundbueudsmykket hovedgesims samt indfatning omkring vinduer og døre fortæller hvor flittig han var, det var hans hus nr. 100. Men han stoppede ikke der. Han byggede omkring 50 flere. Tidens tand har dog været hård ved hans huse som ofte er blevet renoveret til ukendelighed. Han var især aktiv 1880-1900, og hans stil var anonym og nøgternt. Husene har blanke mure med mønstermurværk.

Valhøjvej 6 (1893). Nabohuset (nr. 4) var Pedersens hus nr 100, og har en indskrift over døren: "Her Nr. 100 staaer som et minde, om flittig og stræbsom mand og kvinde, Thi uden støtte og klogskab i hjemmet. Bliver mandens virksomhed aldrig fremmet"

Fabrikker og boliger blev opført simultant i de to første årtier af 1900-tallet for at arbejderne havde kort til arbejde. Og det bedste af byggeriet i en solid og god kvalitet fx byggeforeningshuse er bevaret. Nogle af disse og især langs Valby Langgade og Søndre Fasanvej blev nedrevet igen i 1960'erne og 1970'erne, men ellers står de seneste 100-130 års bebyggelser der stadig og fortæller historie

Tidlig industrialisering

Man var allerede siden Carlsberg vant til store industrier i området. Og fra 1898 kom der adskillige store virksomheder til bydelen: Først syd for stationen med Valby Maskinfabrik og Jernstøberi NS der møvede sig ind på et kæmpeareal af Lyshøjgårds jorder. Da de blev opført, lå de ganske isoleret ved Gammel Køge Landevej. Meget er revet ned, men nogle af de store produktionshaller står endnu og er nogle af de ældste. Bl.a. en lang hal som er en bindingsværkslignende jernkonstruktion med store vinduespartier og udfyldningsmurværk i røde teglsten samt et krumt tag.

"Valby Maskinfabrik" er navnet på det bolig- og erhvervskvarter som F. L. Smith-grunden i disse år er ved at blive forvandlet til.

Dernæst gik det løs nord for stationen med Bomuldsspinderiet (De Danske Bomuldsspinderier) i 1906-07 med Alfred Thomsen som arkitekt. Da produktionen ophørte i 1960'erne, blev bygningerne indrettet til et antal mindre virksomheder, og nu er det butiksentret "Spinderiet". I 1916 sluttede Porcelænsfabrikken (senere en del af Bing & Grøndahl og endnu senere Den Kongelige Porcelainsfabrik, der nu hedder Royal Copenhagen) sig til. Fabrikken lukkede i slutningen af 1980érne. Den producerede ikke fint service, men det lige så nyttige teknisk porcelæn til isolation der kunne modstå 2 Millioner Volt. Nu bor Valby Skole på fabrikken.

Engang blev der afprøvet spænding her da der var Porcelænsfrabrikken. Nu kan man kun håbe at eleverne på Valby Skole har en lige så spændende dagligdag

Nogle valbyere vil måske også mene at i 1908 blev byen verdens navle for filmindustrien med Nordisk Film (grundlagt i 1906 af biografejer Ole Olsen). De lukkede atelierer kom til 1908-1914.  Først overvejende i glas af hensyn til lys. Men fra 1920 afløste projektører solen. Noget blev bombet i 1944. men delvis genopbygget og nyt opført.

Byggeforeningshuse: Boliger til arbejdere

Boligerne i samme periode havde som nævnt til formål at huse arbejderne så de ikke havde så langt til arbejde. Og det var især byggeforeningshuse. Arkitekten Julius Bagger tegnede for "Valby og Omegns Byggeforening" 1898-1904 100 næsten ens huse som var lejeboliger for arbejdere fra Carlsberg, "Den Røde By". Der er nu ikke specielt mange røde huse i kvarteret, men lige så mange hvide, pudsede og andre farver. Samtidig tegnede arkitekten Chr. Mandrup-Poulsen nogle byggeforeningshuse for Valby Arbejderes Byggeforening, "Den Hvide By". Den lever til gengæld op til navnet, alle husene er hvidpudsede

Kløverbladsgade. Byggeriet minder utrolig meget om Det Hvide By, men det er altså to forskellige arkitekter som har tegnet dem. 

Der var god gang i byggeforeningshusene. De 25 dobbelthuse i Byggeforeningen Selveje er fra 1903-1905 og tegnet af arkitekt Chr. Mandrup-Poulsen. Også langs Trekronergade og Kløverbladsgade blev der omkring århundredskiftet opført byggeforeningshuse, nemlig "Kløverbladet" tegnet af arkitekt Ejner Blytmann og "Venners Hjem" tegnet af arkitekt Axel E. Petersen. Alt sammen dobbelthuse. Førstnævnte minder ret meget om "Den Hvide By".

Dobbelthus på Selvejeveej. Husene er ikke alle som dette. Mange er pudsede og malet i forskellige farver. Men størrelse og udformning er nogenlunde ens.

Byggeforeningerne skaffede gode og billige boliger: rækkehuse, dobbelthuse og fritliggende huse til arbejderklassen. Modsat tømrermesteren hyrede de arkitekter. Byggeforeningerne fik imidlertid snart konkurrence fra Københavns Kommune. Ved Vigerslev Alle og Høffdingsvej opførte den i 1908 en etageboligbebyggelse til arbejderne på Valby Gasværk, tegnet af stadsarkitekt H. Wright. Det siges at være den første kommunale etageboligbebyggelse i København.

Gasværksarbejderboliger. Bagtil er der et område med små haver.

Som det fremgår af fotoerne var der ikke nogen bestemt fremherskende stil, måske lidt i retning af nationalromantismen. Og sådan kom til det at gå også i de kommende årtier.

Mere industrialisering: Carl Jakobsensvej

Kort tid efter 1909 blev Carl Jakobsensvej anlagt som erhvervskvarter. Her kan man især på sydsiden af vejen finde så markante bygninger som "Sukkertoppen", Københavns Sukkerraffinaderi (1913-1914 af arkitekt Arthur Willmaack) og Trifoleum Frø (opført 1918- 19, tegnet af arkitekterne Ole Falkentorp og F. Freese). Bygningerne blev i 1965 overtaget af Henkel. hvis egen bygning fra 1928 havde Schmidt-Andersen, O. H. Nicolaisen og H. Kruse som arkitekter. Den huser nu Søfartsstyrelsen.

Henkels fabrik på Carl Jacobsensvej.

Den nordlige side af vejen har en række funktionalistiske bygninger fra 1920'erne og 1930erne.

Fra byggeforeningshuse til etagebyggeri

Byggeforeningen Lyset er opført i 1912-14. Den er tegnet af arkitekt Heinrich Hansen for statsansatte og kommunalt ansatte funktionærer fra de små, mørke lejligheder i brokvartererne. Prisen skulle stå i forhold til husstandsindtægten og være sunde boliger. Derfor  er alle veje opkaldt efter fremskridtsvenlige læger. der virkede i 1800-tallet: Castberg, Steenberg, Eschricht, Carl Lange, Mansa, Panum og Stein. Husene var oprindelig kalket røde og gule efter Københavns Kommunes anvisning.

Dobbelthus på Mansasvej, "Valby Vænge". Ikke alle er i rå mursten som dette hus, murstenene kunne ikke renses ordentligt op, og blev pudset.

"Lyset" ligger øst for Mansasvej, og vestfor denne vej blev Byggeforeningen Valby Vænge opført 1917-18. Den består af 30 dobbelthuse. Et kuriosum er at den er opført af røde sten fra nedrivningen af Københavns første hovedbanegård ved Paladsteateret. Enkelte huse har dog valgt at blive pudset. Murstenene så ikke altid lige pæne ud. Genanvendelse af mursten var ikke ualmindelig. Efter 2. verdenskrig blev fx nogle af villaerne ved dobbelthusene langs Kagsbro i Husum opført på samme måde. Nord for ligger etagebyggeriet på Carl Langesvej fra 1917. Det består af 13 boligblokke for arbejdere. Hver blok har 8 lejligheder. Arkitekt Chr. Mandrup-Poulsen.

Carl Langesvej. Den klassistiske stil skyldes the grand old man for arbejderboliger, Chr. Mandrup-Poulsen. Han tegnede også bydelen Frederiksholm.

Fra 1912 kom der for alvor at komme gang i etagebyggeriet. Karrebebyggelsen øst for Toftegårds Plads syd for Vigerslev Alle er Valbys største sammenhængende etageboligkvarter. Det er opført i perioden 1912-42 og derfor er der meget stor forskel i byggestilen. Fælles er de store, lukkede karreer  i 5 etager i røde sten og med røde tegltage.

En af de ældste karreer "Valgård" er ligesom karreerne ved Rasmus Rasks Vej de ældste karrebebyggelser. De er opført 1912-18 i nationalromantisk stil. 

"Valgård" syd for Vigerslev Alle er en af de ældste hvilket også kan ses på arkitekturen. "Vestergården" mellem Molbechs Vej og Kjeldsgardsvej er fra 1931 (arkitekterne A. Willmaack og V. Hvalsøe). "Kjeldsbogaard" har dog en grøn plads synlig fra vejen. Vest for Toftegårds Plads ligger på nordsiden af Vigerslev Alle karreerne omkring Lyshøj Alle fra 1911-42. "Kjøgegården" på hjørnet af Toftegårds Alle og Vigerslev Alle var den første (Rolf Schroeder og F. Wagner). Andre karreer er tegnet af arkitekterne A. Wittmaack og V. Hvalsøe, F. Wagner (1921-26) og Thorvald Dreyer (1934-38). Stilen bliver mere og mere funktionalistisk jo nyere de er. Og butikkerne i bebyggelsens stueetager er for længst lukket.

"Storgården": Vilhelm Thomsensvej, en af de ældre karreer som er opført i nyklassicistisk stil. Bebyggelsens to andre typer er enkle og mere funktionalistiske.

Etagebyggeriet fortsatte mod Vigerslev station på Storgårdens jorde 1921-1940. Igen med Københavns Kommune som bygherre, denne gang tegnet af arkitekt Henning Hansen. De ældste bygninger ved Vilhelm Thomsens Alle er stadig præget af nyklassicismen. Mens de senere opførte er mere præget af funktionalismen.

Blandede bolsjer

I 1930'erne opstod ideen om at efterlige engelske Garden Cities, altså forstadskvarterer, og det resulterede i Vigerslev Haveforstad, 1930-32. Den blev anlagt på Harrestrupgård og Hansstedgårds jorder. Skolen er dog fra senere (1954-59, stadsarkitekt F. C. Lund). Randbebyggelsen mod Valby Langgade er dog etageshuse.

Nakskovvej. Et diset billede som typisk viser en del af det enorme villakvarter.

Fra samme periode (1938-1939) stammer også "Hønsehusene" (arkitekt Ivar Bentsen, Ole Buhl og T. Miland Petersen). Det er et af de første eksempler i Københavns Kommune som blev opført efter lov om "Støtte til boligbyggeri for børnerige familier".

Hønsehusene. Modellen har tydeligvis sat sit præg på andre senere byggerier i fx Herlev.

Noget helt specielt er de 72 husvildebarakker (stadsarkitekt F. Lund) fra 1947. Det er svenskrøde træhuse med sadeltage med tagpap, fremstillet i Sverige. De første indflyttere var tyske fIygtninge fra Kløvermarkslejren. Da de var rejst hjem, blev husene genanvendt til husvilde. Lignende byggerier fandtes også Lykkebovej og ved Ellebjergvej. Da tanken var at barakkerne skulle være midlertidige, var der kun få fællesfaciliteter. De er dog senere blevet istandsat, isoleret m.v.

Pilestykket. Husvildebarakker. Boligerne bærer stadig præg af det som de blev beregnet til: At huse tyske flygtninge efter 2. verdenskrig

Gå selv på jagt

Denne gennemgang har kun medtaget en meget lille del af hvad der måske retfærdigvis burde nævnes. Og der er meget mere at kigge på. Her blot en hurtig opremsning:

• Ålholmkvarteret (1922-32) hvor man både kan se Bedre Byggeskik, nyklassicisme og funktionalisme (arkitekter som Frederik Wagner, Thorkild Henningsen og Anders P. Kirkerup). 
• Store Vigerslevgård 1947-49 som blev opført på på Vigerslevgårds jorder. Vigerslevgård var en af Vigerslevs gamle gårde. 
• Folehaven 1952-61 tegnet af arkitekterne Houmøller Klemmensen og Svend Fournais. er opført af Fagforeningernes Boligforening.
• Håndværkerbyen 1953- er tidligere nævnt i et indslag på denne blog. Det var her de udsanerede baggårdsvirksomheder fra brokvartererne rykkede ud fra 1953. Bebyggelsen. blev tegnet af arkitekt Ole Vinter, i 1957 udvidet med Valby Værkstedsby I og i 1961 med Valby Værkstedsby II.

Du kan også prøve på min Instagramprofil, Politivennen.  Der ligger en del fotoer fra Valby.

Ruten

Man skal selvfølgelig ikke gå ruten kronologisk, for så kommer man til at krydse sin vej mange gange. Jeg vil i stedet henvise til oversigtskortet i Bydelsatlas Valby. 1994

Silicon Ballerup

I serien af vandringer i erhvervskvarterer er bloggen nået til Lautrupparken i Ballerup, folkeviddet kalder det Silicon Ballerup

Børge Jørgensen: Variationer over et tema (1988) ud for Trygs kontorbygninger i det nordøstlige hjørne af Lautrupparken. Børge Jørgensen (1926-1998) var påvirket af Robert Jacobsen og udenlandsk skulptur. Han siges at være god til at få skulpturerne til at spille sammen med omgivelserne, især ved anvendelse af blanke ståls spejlinger. 

Erhvervskvarteret langs Ring 4 og Ballerup Byvej er opkaldt efter en stor gård, Lautrupgård som stadig findes i kvarteret. Dog produceres der siden 1965 ikke kød og mælk på gården. I stedet er gården indrettet til produktionshøjskole, ungdomsskole, musikskole m. fl. Formentlig findes der stadig folk som har arbejdet på gården eller på andre måder er vokset op i landbrugssamfundet. På gamle fotoer ser markerne små ud - ekstensivt landbrug. Ellers var der kun landsbyen Skovlunde og en gård der hvor Ballerup Superarena nu ligger. Syd for Tempovej endog et lille vandløb. Nu drøner Ballerup Boulevard i stedet forbi. Gården nåede formentlig aldrig rigtig at blive en del af det intensive landbrug inden dens jorde i rasende fart blev udstykket til erhvervsgrunde.

Tidlig bebyggelse mod syd

En af de første virksomheder var Løvens Kemiske fabrik, eller fordi kemi senere fik et blakket omdømme: LEO Pharma. Virksomheden er en dansk legende og et rigtigt industrieventyr: Den startede i 1908 i Løveapoteket, på hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde. Albyl er kendt af alle over 60 år og blev produceret fra 1912. Nu har det stort set samme produkt talrige andre navne. Penicillin gav yderligere skub i geschæften der i 1958 flyttede ud til Ballerup.

Leo Pharma er stadig en dominerende virksomhed som fylder hele områdets sydøstlige hjørne. Og modsat virksomhederne nord for Ballerup Byvej er der afspærret, med bom og det hele.

LEO er atypisk for erhvervskvarteret syd for Ballerup Byvej. Her afspejler gadenavnene industri- og fremstillingsvirksomhedssamfundet: Tempo, energi, metal, industri. Og området bærer også præg af den slags småvirksomheder, fx biler, VVS og håndværkere. Området her har også en traditionel erhvervsstruktur med indhegninger, høje mure osv. Der er også murstens- og træbyggeri. På den måde minder området også om andre at de tidlige erhvervskvarterer i Københavns forstæder.

Bortset fra Leo Pharma domineres området syd for Ballerup Byvej af småvirksomheder, håndværk, bilreparation, VVS o. lign. Som fx Skorstensgaard, årets værksted 2016 på Trustpilot. Selve virksomheden er dog ret ny, etableret 2009.

Området blev bebygget efter 1970. Mange af bygningerne har dog skiftet funktion siden. Den ejendom hvor DBC holder til, stammer tilbage fra 1972. Dengang blev den brugt af firmaet Facit A/S, som beskæftigede sig med klargøring og reparation af kontormaskiner. Og bygningerne var oprindelig bestemt til lager og værksted. Samt en stor portåbning. Bygningen blev brugt af forskellige handels- og kontorvirksomheder indtil det blev overtaget i 1985 af DBC.

Lautrupgård mod nord

Nord for har stierne navn efter old school computerord: Data, central, terminal og register. Ord som siger lidt om hvor hurtigt det er gået med edb: I min ungdom var det helt nye navne. I dag bruges de næsten ikke længere. Og navnene hentyder også stadig i en vis udstrækning til den type virksomheder som Ballerup Kommune ønskede slog sig ned her. Siden 1970'erne er det blevet til mere end 100 firmaer i Lautrupparken - 2.5 mio kvadratmeter.

Kommunen købte arealet af Løvens Kemiske Fabrik i 1963. Og havde planer om at opføre boliger. Men i stedet blev det så altså til virksomheder ind: Tryg, TDC, Siemens, Tryg, KMD, Rank Xerox og Pfizer. Nu er de eneste tilladte boliger dem som er indrettet til portnerboliger mm. til udenlandske firmaer. Det giver Ballerup Kommune over 100 mio. kr. i kassen. Fortrinsvis IT, medicin og finans. Hvor det før var vejnavne som afspejlede hvilke typer erhverv der var da vejene blev anlagt, blev det senere de virksomheder der slog sig ned her, der kom til at give navn til store sportshaller: Topdanmark-hallen, Siemens Arena osv.

En havareret cykel, nærmest symbolsk på fraværet af denne transportform i området. Og den velbenyttede station. Enkel, praktisk, god. Det hele fylder dog kun lidt set i sammenligning med de kæmpestore områder med parkeringspladser fyldt med biler.

Siden gik det ellers stærkt, og området fik i 1989 sin egen station, Malmparken Station. En af de allernyeste på s-banenettet. På lidt længere sigt er det måske dødsstødet for de mindre virksomheder i området. Man planlægger nemlig at erstatte dem med højere byggeri dog til samme formål som hidtil. Erhvervsudvikling går stærkt, og hvad der var god kotyme for 10 år siden, er det ikke nødvendigvis nu eller om 10 år. Kunsten er at opføre bygninger som forudser udviklingen i fremtiden.

Området nord for Ballerup Byvej adskiller sig på andre måder fra området syd for. Der blev truffet en principbeslutning om, at der ikke må være hegn mellem virksomhedernes grunde, derimod jordhøje, buske og træer. Desuden er området tilgængeligt uden bil. via gang- og cykelstier. Det betyder at vandrere temmelig uhindret kan passere tværs over græsplæner, græsarealer, høje ja sågar små arealer der ser helt landlige ud. Det affødte at Lautrupparken i 1996 fik Vejprisen for samspillet med det gennemkrydsende vejnet.

Wihlborgs på Borupvang. I det senest bebyggede område. Variationer over samme tema med beton, stål og glas.

Der er mange store udenlandske firmaer i området. Et af de nyligt tilkomne er det svenske firma Wihlborg. Kostprisen for Lautrupvang 8 var i 2012 97,5 millioner kr. Dyrt? Måske, men Wihlborgs ejer i Sverige ejendomme for i alt 19,4 mia svenske kromer. Ved siden af medicinalkoncernen Pfizer som oprindelig også lod bygningen opføre 1999 men ombygget i 2007.

Grøn profil - og tonsvis af biler

Hvad man måske ikke kan se når man bare går forbi i området er, at der er et kommunalt næsten forureningsfrit propangasanlæg indstillet til at overgå til naturgas. Det er dog senere blevet ændret til fjernvarme. Olie- og kulfyrede varmeanlæg er forbudt i området. Belært af erfaringer med forurening er der også forbud mod sådanne virksomheder i området.

Når man ved at arkitektur former folk, så er det et påtrængende spørgsmål: Er det så den samme kreativitet der kommer ud af de forholdsvis få variationer over temaet beton og glas? Som et eksempel på noget der dog trods alt forsøger at stikke ud fra det arkitektonisk set monotone kontorbyggeri er D.I.S. Innovative Engineering (1997) - og så alligevel ....

Der skulle også i 2014 have været et pilotprojekt Danmarks første Walk & Talk mødelandskab. Hvilket jeg dog ikke umiddelbart kunne finde. Måske gik jeg på det uden at vide det. En dag som denne ser det derimod ikke ud til at mange ansatte bruger dem. Jeg mødte dog en enkelt meget spredt gruppe som gik rundt, styret af en meget travlt udseende mandsperson med kort og papirer beskyttet af plastikomslag. Det passer sikkert ind i en eller anden managementteori om at dialog til fods styrker kreativitet, sundhed og trivsel. Initiativet kom fra  Ballerup Kommune, Tryg og Nordea Liv & Pension. Sidstnævnte har desuden indrettet en tennisbane syd for hovedkvarteret over Sømosen. Helt overraskende har studier nemlig vist at motion i løbet af arbejdsdagen styrker medarbejdernes energiniveau, engagement og kreativitet.

Nets i det nordvestlige hjørne, tæt på Kommudatas enorme domiciler. Her ser man udfoldet hvad området arkitektonisk byder på af grønne områder: Den friserede dam, volden foran den enorme parkeringsplads, og beton- og glaskontorhuse. Variation over et tema.

Brugt bliver til gengæld med p-pladserne. Og dem ser man overalt, især i den nordlige del af området. Kæmpearealer med bil ved siden af bil. Ved Lautrupbjerg har man dog bygget små voldanlæg rundt om parkeringspladserne så bilhavet ikke er så dominerende. Men ellers er det beton, stål og glas det hele. De to mastodontvirksomheder Tryg og KMD breder sig stadig, de fungerede i 1970'erne som murbrækkere for andre virksomheder.

Fremtidens byggeri

Der er udbudt en del kontorbygninger til salg. I 2013 kom så en lokalplan omkring Borupvang, det sidste ledige område. Og der skal nu kun være en enkelt grund tilbage, før der er udsolgt. Der bygges i hvert fald på livet løs i området, også en tåget og diset dag som i dag. Erhvervseventyret fortsætter i stedet i Måløv. De skal ligge ved en slags havnefront ud til en 800 meter lang, kunstigt anlagt sø. Området bliver på 200.000 kvadratmeter og 45.000 kvadratmeter reserveres til erhverv. På resten skal der bygges boliger til det kommunen håber bliver nye borgere i kommunen.

Til juli 2017 skulle EG så kunne rykke ind i en femetagers bygning. Det er svært at se på nuværende tidspunkt (og måske også når det er færdigt), men der skal være områder indrettet til idéudvikling og samarbejde på tværs af afdelinger udenfor de formelle mødelokaler. De mange arbejdspladser skaber store trafikproblemer. For selv om den kollektive transport til området er god, ligesom adgang med cykel, så er det bilerne der dominerer. I 2007 var trafikken blevet et så alvorligt problem at det blev taget op i kommunalbestyrelsen.

Forhåbentlig ikke ikonisk foregår dette samleje totalt blottet for såvel sex som følelser - i granit - foran Leif Hansen og Pfizer og T Systems, Tågen understreger stemningen. Granitten udstråler højst en længsel efter varme og tætte kroppe. Er det det som man ønsker personalet?

Foran Lautrupgård er også Akticon ved at være færdig til indflytning. Placeringen betyder at den nærmest er port til Lautrupparken. Kommende brugere får indflydelse på placering, udformning, indretning og materialer. Og byggeriet er opført efter ”Green Building” princippet som mere end opfylder kravene til fremtidens bygninger hvor der bl.a. tages hensyn til energi, forurening, Co2  m.v.

Tåge indhyller Lautrupgård. Minderne om et forlængst svundet landbrugssamfund som jeg ikke ønsker sig tilbage, forsvinder i disen. Spørgsmålet er bare: hvad kom der i stedet: erhvervsområdet Lautrupparken er klinisk renset for forretninger, små kafeer. Kontorbygningerne er små landsbysamfund med kantiner for de ansatte. Og når arbejdsdagen er slut, lukkes og slukkes der.

Om de åbne arealer mellem kontorbygningerne får lov til at bestå under pres fra virksomheder som ønsker at udvide deres kontorarealer, det får tiden vise. Og biodiversitetmæssigt er sådanne erhvervsområder sikkert mere varierede og sundere for naturen end de store intensivt dyrkede landbrugsarealer man ser i Nordsjælland. En hare nåede jeg da at skræmme på min vej tværs gennem de grønne områder.

Sømose Å vs. Mileparken Erhvervsområde og Industrikvarter

Man kan vel næppe få et bedre overblik over hvad der holder Danmark i gang end ved at besøge industrikvarterer. Og dertil lidt historie.

Siden vandringer 30. september 2012, 4. oktober 2012 har jeg haft lyst til at se på industrikvarteret omkring Mileparken og dets korte, men vigtige historie. Det viser sig at bag de lidt anonyme facader gemmer sig industrihistorie, spændende arkitektur og forklaringer på hvordan det moderne Danmark blev til og hvordan det fungerer nu. Men først dog lidt forhistorie. Nemlig kort om noget der gemmer sig under det det kryptiske navn ....

Kildeplads VIII set mod syd fra Ellekær. Bag ryggen på fotografen (nord) er Sømose Å rørlagt. Ved kildepladsen dukker den op til venstre. Der græsser igen køer på "marken". Men grundvandet er kraftigt forurenet, og der er anlagt pumpehus til afværgepumpninger.

.... Kildeplads VIII!

Sejrherrerne skriver historien. Vinderen hedder Mileparken. Taberen den 3,2 km lange Sømose Å og hvad den engang løb igennem. Her var marker og gårde. Så vidt jeg kan se er den eneste gård der er tilbage på Smedetoften. Foran stuehuset står der Kildegård. Men ellers er det svært at finde materiale om denne gård. Kildegård ligger et par hundrede meter fra Sømose Å og den kildeplads (Kildeplads VIII) hvor Københavns Kommune siden slutningen af 1870'erne hentede vand. Den kildeplads ser vi på hvad der skete med i slutningen af dette indslag.

Kildegård (det står der i hvert fald foran stuehuset) er det eneste levn fra landbrugsperioden. Den ligger på HOFORs grund i Smedeholms østlige sving. Men ellers har jeg ikke på nettet kunne finde noget om denne gård.

Københavns Kommune ejede også en flyveplads på Lystoftegårds jorde i Skovlunde 1946-1980, med en hangar fra 1950. Området omkring Kildeplads VIII bestod udelukkende af marker. Skovlunde havde i 1949 da s-toget kom 800 indbyggere. Herlev havde 6.270. Men de næste ti år steg det til 20.749. Hvilket gav byen fik tilnavnet "barnevognenes by". Kildepladserne pumpede grundvandsspejlet 5-10 meter længere ned. Og i de tørlagte, lavtliggende områder blev der bygget. Kildepladsen er stadig midterakse i hvad der nu er industrikvarteret. Mens få kender den eller den nord-sydløbende Sømose Å, er den øst-vestgående Mileparken nærmest et landskendt ikon.

Fra Indre By til Herlev

Et forvarsel om industriens ankomst var Løvens Kemiske Fabrik (1947) på Lautrupgårds jorde. Men så kom Mileparken med brede beplantede rabatter og store grunde. Nogle af de første grunde lå på Knapholm, hvor man stadig kan se bygninger fra den tid, nemlig nr. 2 (1940) og Knapholm 3 Knapholm Auto. Nyere er SSG i nr. 6 (1996). Andre lå på Lyskær, hvis historie kan læses i Lokalplan for området omkring Lyskær.  (2008). Fra ca. 1940 skulle virksomheder fra det indre København udflyttes. I starten, i 1950'erne og 1960'erne var det mest store og små håndværksvirksomheder. En del af bebyggelsen findes på Lyskær 3B (1949), Lyskær 8 (1957). Senere kom lager-, oplagsvirksomheder og service- og administrationsbygninger: Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990), Lyskær 13 A (1988). Den funktionalistiske kontorbygning på Mileparken 38, hjørnet af Ring 3 (1957 - kan stadig ses på Google Maps) måtte vige pladsen for noget nyere kontorbyggeri, se foto herunder.

Lyskær 3B huser nu Progressive (se nærmere nedenfor) og er en af de flotteste industribygninger i hele erhvervskvarteret. Den er fra 1949. I baggrunden kontorkomplekset på hjørnet af Mileparken og Ring 3.

To af de ældste firmaer er Icopal og Oluf Brønnum. Icopal på Lyskær blev grundlagt i 1876 og er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere. Oluf Brønnum. blev grundlagt i 1874 som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. Omkring år 1900 var det en af de største isenkramsforretninger i landet. I 1950 startede en afdeling for professionelle køkken- og restaurantfolk på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Et stort pakhus på Christianshavn blev erhvervet som lager til at servicere ekspansionen. I 1954 blev firmaet udnævnt til Kgl. Hofleverandør. Firmaet flyttede i 1979 til Herlev.

Brønnum på Ellekær. Her er en virksomhed som ikke behøver prale for meget af hvad den kan? Med næsten 150 års erfaring er bygningen enkel, ligesom skiltet og omgivelserne. Det ligner nærmest et parcelhus.

Nogle firmaer er nogenlunde på alder med Mileparken. Fx Bjørntoft Maskinfabrik, EVA og Carls Ras. Bjørntoft Maskinfabrik på Literbuen blev grundlagt i 1946 i København og leverede reservedele til biler og motorcykler. Senere robotter og senest olieindustri. EVA transport blev etableret 1949 på Vesterbro. I starten med Nimbus motorcykler med sidevogn. Senere biler. I tresserne flyttede EVA Transport til erhvervskvarteret. Carl Ras er opkaldt efter Carl Rasmussen Værktøj & Beslag på Nørrebrogade (1932). Under krigen, hvor der var stor mangel på søm, tog Carl Rasmussen tog ud på bygge- og lossepladser og trak søm ud af gamle planker og pæle. Dem fik han så rettet ud Københavns fængsler. Ny håndværkerbutik juni 2015. E. Klink Ventilation er en over 60 år gammel virksomhed, grundlagt 1947. Den blev 2005 en del af Wicotec A/S, som igen er en del af Aarsleff-koncernen. Opkøbte 2007 Danklima i Viby. Moderselskabet Wicotec A/S fusionerede 2012 med Kirkebjerg A/S.

Sådan ser de fleste bilister erhvervskvarteret: Hjørnet Ring 3 og Mileparken overfor MacDonald, Shell og Netto. Kleestrup og DynaTeam holder til her. Mileparken forsvinder til højre ud af billedet.

Lager, service og kontor

I 1960'erne og 1970'erne skiftede kvarteret beboere fra fremstillingsvirrksomheder til servicebetonede virksomheder. Fx G&C, Ellekær som er et dansk indendørsdesign, grundlagt af Grith og Carsten Schæffer i 1973 i en garage, HydroScand som er grundlagt i 1969 i Stockholm og leverer slanger og ledningskomponenter i Skandinavien. Sælger for 185 millioner euro (2014) og har mere end 1000 ansatte. Klestrup står for behovsanalyser, design og udvikling af kundetilpassede it-løsninger. Norisol, Mileparken 13 blev grundlagt i 1977 for at servicere lokale raffinaderier og kraftværker. Nu har Norisol en årlig omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner og ca. 1.500 medarbejdere.

Institutionsvask på Meterbuen. En del af De Forenede Dampvaskerier (DFD, 1958). Oprindeligt startet af Kristian Peter Thorgaard da han overtog Lunds Kitteldepot. Siden er virksomheden ekspanderet efter at have overtaget Kivi-Tex som også ejer DFD Sygehusvaskeri og rengøringsselskabet Elite Miljø. Kivi-Tex omsætter for ca. 1,5 mia. årligt, og har ca. 2.500 ansatte.

Fusioner - enhed gør stærk?

Desuden er der flere eksempler på fusionsvirksomheder

Alle har vist kørt i elevator. I Herlev kan man se KONE, Marienlundsvej. Den kom til Danmark i 1968 ved købet af den svenske virksomhed ASEA-Graham, ejere af Thriges og Titans elevatorafdelinger, der var slået sammen i 1964 og blev til Thrige-Titan-KONE Elevator A/S. I 1972 ændrede virksomheden navn til TT KONE Elevator A/S, 1973 KONE Elevator A/S. Firmaet har også opkøbt Lifton Elevator. Nu hedder selskabet slet og ret KONE A/S.

Dagrofa med hovedkvarter i Ringsted ejer SuperBest og Kiwi Minipris og leverer til en række købmænd, herunder SPAR. Markedsandel på det danske dagligvaremarked på ca. 20 procent. Omsætning 2011 Dagrofa for 21,5 mia. kr. Beskæftigede 3.886 ansatte. Dagrofa blev etableret  i 1983 ved en fusion mellem grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S.

To mastodonter er naboer på Vasekær/Mileparken. Den ene på europæisk plan, den anden på dansk plan: Forrest et lille hjørne af Carl Ras, i baggrunden NCCs siloer og slisk. Intet industrikvarter uden NCC synes at passe for Mileparkens tilfælde.

Bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheden NCC har i Nordeuropa har en omsætning på 45,5 milliarder kroner og 18.000 ansatte. Fordelt på NCC Construction Danmark A/S, NCC Roads A/S, NCC Bolig A/S og NCC Property Development A/S. Den opstod gennem fusioner i årene 1996-99 mellem entreprenør­se­l­ska­ber­ne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos Construction og asfaltfirmaet Phønix.

Marielundsvej 39-45 rummer mange varierende erhvervsbygninger. Den gule i forgrunden fortjener næsten sit eget foto. Derudover den røde i baggrunden.

Nye tider

Nye erhvervsgrene er opstået inden for de seneste årtier, og hvis man vil studere dem, er Mileparken et godt sted at starte. 

MSBranding, Ellekær, hvis hjemmeside er et studie værd i moderne managementterminologi. Visma. Lyskær,  leverer bl.a økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger. Oover 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Progressive, Lyskær 3 blev  startet 1999 af tre unge studerende med en vision om at revolutionere den danske it-branche. Opkøbte senere IMind og DataTech. Motionsbølgen er repræsenteret ved Saga Trim. Mileparken, der leverer motionsudstyr, sauna/damp mm. At der også kan tjenes penge på klimaændringerne er SSG eksempel på. Tidligt ude, allerede i 1996 voksede den til i 2008 at have 300 medarbejdere. Godt hjulpet af tøbrud og skybrud 2011 med over 10.000 anmeldte skader fik firmaet en økonomisk indsprøjtning til i 2012 at opkøbe to selskaber i Norge, samt i 2013 malerfirmaet Bühring & Johansen og tømrerfirmaet Thylkjær & Partner. VideoPro. Lyskær. Film Scanning & Video Digitalisering. Sikrer sikre Historiske film for fremtiden. Digitalisering af Video, Smalfilm, Lydbånd.m.m. Scanning af 8mm, Pathe 9.5mm, 16mm.

Internationale giganter

Endelig har en række internationale gigantfirmaer valgt at oprette en afdeling:

Schaeffler. En af de helt store tunge drenge i international virksomhed indenfor kuglelejer. Grundlagt 1883 i Tyskland. FAG-kuglelejer stifter Otto Wistisen A/S i Århus 1959. Omkring 82.000 ansatte i 2014 og en omsætning på 12,1 milliarder Euro.

Verifone på Knapholm fylder godt i billedet. Træerne i baggrunden ligger op ad Kildeplads VIII.

Verifone er grundlagt 1981 på Hawaii. Efter internettet oplevede virksomheden en formidabel vækst, og i Danmark er den en af de største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Fritstående betalingsterminaler, integrerede betalingsterminaler og mobile terminaler.

Andre

Fog Trælast og Herlev Byggemarked (nu XL-byg) er to eksempler på at det kan lade sig gøre at holde stand mod Silvan og Bauhaus. Den startede som Johannes Fogs Tømmerhandel i Lyngby i 1920. Inden for de sidste 10 år har Fog opkøbt Anco Herlev, Asminderød Savværk & Trælast, Fog Trælast & Byggecenter, Vordingborg, Værebro Tømmerhandel i Ølstykke og Trælasten i Helsinge.

Et blogindslag som dette kan slet ikke opremse dem alle. Listen kan fortsætte (dog ikke i det uendelige): Business Park i Lyskær, Assa Abloy i Mileparken, som er hjemmehørende i Hobro, Autobutlers afdeling AutoLakering, Ebikecenter, Elitetryk på Literbuen som sponsorerer Herlev Eagles, Fun City på Hørkær, HApotek på Marienlundsvej, KTS (København Tekniske Skole), PopLab på Literbuen og Prime Production, Literbuen. ABB (Meterbuen), Bryde & Sønner (Meterbuen), HOFOR (Vesterlundsvej), Herlev Byggemarked, nu XL-byg (Vesterlundsvej).

I virkeligheden er der rigeligt for den ihærdige vandrer at udforske!

Hvad med Kildeplads VIII?

Midt på Kildeplads VIII er der en indgang fra Knapholm. Her står et gammelt, næsten ulæseligt skilt fra dengang der var noget der hed Københavns Vandforsyning: "Indvindingsområde for drikkevand. Adgang ikke tilladt for uvedkommende". På lågen hænger et nyere fra Region Hovedstaden. På det står der at RH siden 1994 oprenser området. Og at det gør den de næste 24 år. Altså indtil 2018. siden 1987 er der nemlig ikke blevet indvundet en dråbe drikkevand.

Børge Hindsgaul var en driftig erhvervsmand som et par hundrede meter fra Sømose Å ved skøde lyst 5. april 1951 erhvervede ejendommen på Vasekær 4, der tidligere havde været anvendt som gartneri. Han lod opføre en trefløjet fabrik (Dameta) til bl.a. fremstilling af stålreoler. Før de blev malet, blev de affedtet med klorerede opløsningsmidler, blandt andet triklorethylen og triklorethan. Sammen med andet spildevand fra erhvervsområdet omkring Knapholm skulle det blive skæbnesvangert for kildepladsen. Den måtte i 1987 lukke pga. kraftig forurening. Et årti senere (se dom i Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2001) blev Børge Hindsgaul dømt til at betale Herlev Kommune 2.500.000 kr. med procesrente fra 14. juli 1995 og til at betale sagsomkostninger. Senere kom Erfainventar til ejendommen. Og fremstiller stadig stålreoler til skoler, biblioteker osv.

Vasekær 4. Det er måske lidt drastisk at kalde det arnestedet for forureningen af Kildeplads VIII. Skiltene fra Erfainventar står der stadig. Men den fjerne bygning ser uvægerligt ud til at være forladt og overgroet for en del år siden. Langt fra de ellers meget udbredte "showrooms" i erhvervskvarteret.

Københavns Amt måtte i 1986 etablere et afværgeanlæg, som i dag modtager vand fra flere afværgeboringer i erhvervskvarteret. Afværgevandet bruges dels til industrielle formål og dels renset så det kan udledes i Sømose Å. Mellem ½ og 1 mio. m3 vand bliver det til om året. Sømose Å blev i 1997 opgraderet fra at være et spildevandsteknisk anlæg til cementstøbt vandløb som fører vand til et 13.000 m3 stort regnvandsbassin, Hanevad 'Sø', der samtidig skiftede status fra at være et kølevandsreservoir for slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Vestforbrænding er forbindelsesled mellem Mileparken industrikvarter og Ejby Industripark (bag Vestforbrænding) som jeg beskrev 3. maj 2014. Sømose Å kommer rislende fra nederste venstre hjørne bag trappegelænderet ud i Hanevad "Sø" midt i billedet. Træerne bagest til venstre står på Kildeplads VII (1870) på den anden side af Harrestrup Å som løber gennem midten af billedet. Man kan lige ane både det gamle og det nye pumpehus en anelse til venstre for midten. Denne kildeplads fungerer modsat Kildeplads VIII stadig.

Kildeplads VIII er ikke det eneste sted der er mærket af forurening fra virksomheder fra "de glade tressere". I 2002 blev der konstateret en jordforurening fra Rich. Müller A/S, Industriparken 40 fra en 20 m3 gennemtæret olietank fra 1961 med olie- og trichlorethylen af ikke ubetydeligt omfang. Virksomheden gennemførte selv en undersøgelse som konkluderede at forureningen muligvis kan udgøre en fare for grundvandet, men skønnes ikke at påvirke indeklimaet. Samtidig fandt man andre spor af forurening. Da forureningen er sket før 1. januar 2001, kan virksomheden ikke stilles til ansvar. Således er Mileparken både en succeshistorie om dansk industri og foretagsomhed, samt om en mørk bagside ved denne udvikling hvor de kun blev set på de kortsigtede økonomiske gevinster. Ikke de økologiske omkostninger - som betyder at HOFOR må hente vand over 60 km fra København.

Ruten

Området er en ujævn cirkel med "centrum" i Kildeplads VIII og en radius på ca. 3/4 kilometer. Men vejarealet og fristelserne til at lave afstikkere gør det rigeligt til en 4-5 timers tur op i nærheden af 15-20 kilometer.

Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarterer

Erhvervskvarterer er opholdssted for mange mennesker i mere end halvdelen af deres vågne tilværelse

Langs Ring 3 fra Lyngby til Avedøre Holme ligger Hovedstadsområdets ”ring” af erhvervskvarterer. Fra nord til syd: Bagsværd (dele er nu ved at blive boligkvarter). Gladsaxe og Mørkhøj (målet for torsdagens vandring), Mileparken (Herlev), Ejby, Hersted Industripark, det kæmpestore område nord for Holbækmotorvejen i Brøndby og endelig Avedøre Holme. Foruden mindre klatter rundt omkring.

Udsigt fra Sneglehøj. Det eneste offentlige sted man kan komme i højden og få et fugleperspektivistisk indtryk af en typisk vej i ringvejens erhvervskvarterer: Brede, bilvenlige veje, p-pladser. Smalle ofte tilgroede fortove og erhvervspræget byggeri i utallige variationer.

Langs Ring 4 (der sydpå løber sammen med Motorring 4) ligger desuden et – godt nok et meget stort et – område, nemlig Lautrup. Disse områder markerer Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund i sidste halvdel af 1900-tallet. Arkitektonisk måske ikke noget der trækker de store turistbusser til. Men uden dem, intet Danmark som vi kender det i dag.

En lidt atypisk fabriksbygning, Beck & Jørgensen på Sydmarken. Den rummer aspekter af fabriksbyggeri af ældre dato med et vist historisk skær over sig. Virksomheden stammer da også tilbage fra 1892 og laver lak og maling ”som vi tænker på som de gode gamle dage”.

Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd er blandt de ældste. Her kan man stadig findes små enklaver med små (håndværks)virksomheder. Men udviklingen går mod stadig større byggeri. Flere steder er gravemaskinere i gang med at fjerne forfaldne småvirksomheder: Mon ikke de bliver erstattet af  større. Hver virksomhed, stor eller lille, rummer et stykke koncentreret erhvervshistorie, som jeg slet ikke fyldestgørende kan skrive om her.

Dyna Bubber's Grill er tydeligt præget af sin beliggenhed i et erhvervskvarter. Især åbningstiderne. Da jeg passerede, så det mest ud til at være personer med ærinde i området som brugte grillen.

Vest for Hillerødmotorvejen

I denne del af erhvervsområdet ligger de mindre virksomheder i randen af området. Der er en del bilrelaterede virksomheder som fx Lygtens Karosseri (1987) med speciale i Taxi Mercedes Benz og brugtbilbutikken Drago Auto. Men også butikker som Malmberg Proff Butik (elektronik), Bygma og Kano & Kajak (af alle!). LIC, Lærernes Indkøbs Central, er sat til salg. Den gik konkurs i sommers. Der er også specialvirksomheder som Carometec, ældre- og handicapcentret Sovi og elkomponentfirmaet Thiim. Helt mod vest holder Gladsaxe og Herlev Kommuner til. I modsat ende Center for Døve. De større virksomheder ligger i midten. Bilvirksomheder dominerer: Audi, WV og Skoda mm. Foruden SIF Group (off shore), Ironpump, reklamefirmaet Art Design, Bording og ”we enable science”-VWR.

Lygten Karosseri. Med speciale i taxi. Samt i baggrunden andre lignende småvirksomheder. 

I dette område ligger det nærmeste man kommer til naturområder: Sneglehøj som man nemt kan komme til at overse, og Grønnegård hvor der sågar går heste. Her ligger det ene af to madsteder, Dyna Bubber's Grill som har åbningstider rettet ind efter arbejdstiderne: 7-15. Der er en del aktivitet allerede denne torsdag formiddag. Andre madsteder ligger ved Gladsaxe Trafikplads. Begge steder ikke just steder hvor man serverer mad der lever op til de anbefalede kostråd.

CTR groups imposante strygejernsbygning ved indkørslen til nogle af de virkelig tunge drenge i området, fra Gladsaxe Møllevej.

”Trekanten”

Det kunne man godt kalde området mellem Gladsaxe Møllevej, Hillerødmotorvejen og Ringvejen. Allerede ved indgangen til området tårner strygejernsbygningen CTR Group sig op, mørkegrå og tillukket. Men det er ikke det eneste center for nogle af de virkelig store nationale og internationale kanoner: Fusionen af to næsten 100 gamle virksomheder (2001) MTHøjgaard, Canon, det Novo Nordisk ejede NNIT (1994), NCC (1988), SPX energi og Eniro fylder godt op i området.

Svenske Eniros bygninger er lidt af en befrielse af beskue i forhold til Canon, MTHøjgaard, NNIT, NCC m.fl. i området. Arkitekturen er præget af streng effektivisme uden kringelurer og overflødigt pjank. Et klart signal til de ansatte om at nu er de altså på arbejde? Eller til besøgende?

Sidstnævnte adskiller sig fra de andre rent arkitektonisk og liver op i området med de imposante bygninger. Mellem mastodonterne finder man dog også laguner af små håndværksvirksomheder og sågar en trælast, Søborg Tømmer. Som andre steder hvor man støder på disse, er de tit præget af forfald, med gammelt affald og nødtørftigt tilskoddede vinduer. Det eneste mere kulturelle indslag finder man over for Silvan: Eventyr Teatret, oprettet 1991, dog først fra 2007 bosiddende her.

Tobaksvejen. Til venstre ser man Business Park udleje lokaler. Til venstre er betonbilen i gang. Og uden for billedet til venstre en byggeplads. Længst væk kan man lige ane taget af Gladsaxe Company House.

Tobaksvejen

Dette område er under stærk ombygning. Vejen lægger ellers traditionelt ud med det 150 år gamle Berendsen Textil og det 30 år gamle stålwirefirma Denwire. Men længere nede rives ned, graves og bygges nyt op. Business Park averterer med salg/leje af lokaler. Midt i det hele ligger Gladsaxe Skoles (1921) flotte bygning. Men i skolegården er uret gået i stå på kl. 12, der ligger blade overalt og cykelstativerne er tomme. For skolen blev 2012 slået sammen med Egegård Skole, som nu hedder – Gladsaxe Skole! Til gengæld har Gladsaxe Company House for nyligt holdt rejsegilde på prisbelønnede 15.400 m2 tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter som nabo til det ellers idyllisk udseende parcelhuskvarter Ærtemarken-Græsmarken. Og mere er i vente.

Gladsaxe Company House, et af de nyeste byggerier i kvarteret. Mørkt, højt, tungt og tillukket. Men prisbelønnet for det indvendige. Er det inspirerende at arbejde her? Skal det være inspirerende? Og i hvilken retning? 

Syd for Ringvejen

Området syd for ringvejen er domineret af HOFORs enorme vandhøjdebeholder, Danmarks største. På de idyllisk klingende veje, Rosenkæret og Sydmarken ligger nogle ikke særlig idylliske (bygge)markeder (type Harald Nyborg). Det sydlige kuperede areal af en uens mængde virksomheder: Fra Ferrosan over Living Art (1987) til Søborg-”if it ain't got flames, it aint't shit”-Autoophug. Living Art der laver gardiner, markiser mm., holder til i hvad jeg måske finder som områdets arkitektonisk flotteste bygning. Den er i øvrigt til leje. Der er mange håndværksvirksomheder og små fabrikker som fx det uanseligt udseende Danslib, underleverandør til 1.500 kunder i Norden, Beck & Jørgensen farve og lakfabrik, Ejers Plast, den legendariske fodboldspiller Harald Nielsen & Rudi og Alarmer.nu

Søborg Autoophug ligner ikke just en strømlinet moderne virksomhed. Til gengæld prikker den til min humoristiske sans. Den ligger i et område med andre lignende virksomheder, MC Parts og værksteder.

Men jeg har kun nævnt en brøkdel af de hundredvis af små og store virksomheder i området. Man kan sagtens finde andre. Titusinder tilbringer det meste af deres aktive tid her, formentlig 8 timer på alle hverdage. Vejene er indrettet til at de hurtigt kan parkere deres biler. Mellem fortovene (der sine steder ikke bærer præg af at blive brugt ret meget, de er nærmest groet til) og vejbanen er der parkeringspladser, foruden virksomhedernes egne parkeringspladser. Ud for Weidingerglas på Generatorvej fandt jeg områdets eneste skulptur, en oprejst isbjørn med tilhørende unge. Den var ret groet til med mos. Dette er arbejdspladser! Godt nok er der enkelte steder udendørs plæner og træer med siddepladser. Men kun indrettet til kortere varende ophold. Og det er formentlig heller ikke her man ”hænger ud” efter arbejde til en efter-snak med sine kolleger. Snarere går det hurtigt ud til bilen, eventuelt til busstoppestedet, og så hjem.

En formentlig lidt ældre erhvervsbygning. Som nu huser Living Art. 

Ruten

Turen kan næppe gøres kortere end 12 km. Min rute: Generatorvej. Turbinevej. Transformervej. Knud Højgaardsvej. Sydmarken. Tobaksvejen (med afstikkere). Græsmarken. Rosenkæret. Sydmarken (med afstikkere). I alt ca. 15 km.

Ejby Industri mellem vision og virkelighed

Industrikvarterer 1960-90 står bag den danske velfærdsstat. De lever en anonym tilværelse - selvom de er rammen om manges liv.

I cirka halvdelen af vores vågne tilværelse befinder de fleste med et arbejde sig på en eller anden arbejdsplads. Ofte er sådanne placeret i industrikvarterer. Et af de store er i Glostrup og Rødovre omkring Ejby Industrivej. En stor del af disse menneskers tilværelse består i at bevæge sig rundt der. Så sådanne kvarterer er i søgelyset for arkitekter og byplanlæggere hvad angår udseende. Mens fx erhvervsfolk, økonomer og DJØF'ere fokuserer på effektivitet og produktion, tænker fx arkitekter måske trivsel. Det er en almen opfattelse at der sjældent er økonomi i trivsel. Så arkitekter mv. bliver anvendt til effektivitet.

"Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden", står der i projekt Ejby Fælled. Læserne må selv afgøre om dette parti ved Metro passer til den beskrivelse. Her ser vi dog ikke noget gennem en bilrude, men fra et fortov, og vi er til fods.

Men af og til støder man på anderledes koncepter om industrikvarterer. For forhåbentligt er der da stadig arkitekter og byplanlæggere som forsøger at tænke anderledes, ja måske oven i købet i konkurrence med andre forskellige forslag med andre koncepter.

Den firesporede Ejby Industrivej med bred midterrabat og cykelsti (i bagggrunden Vestforbrændings skorsten). "De interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken - man gør kun stop hvis man har et ærinde", som det hedder i en af projektrapporterne.

Et af koncepterne hedder Ejby Fælled, et naturligt vækstcenter. Det indleder med at give området følgende karakteristik, som vist de fleste uanset hvad man ellers mener kan blive nogenlunde enige om:

Området nås i dag altovervejende med bil, og de interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken – man gør kun stop, hvis og hvor man har et ærinde. Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden. Mellem bygningerne er der store åbne arealer og grunde, der ligger øde hen. Området er egentligt meget grønt, men det ser ikke grønt ud og opleves ikke som sådan. Bygningerne er typiske erhvervs-, detail- og industribygninger opført i 60érne frem til 90érne – bygget ud fra en begejstring over rationalisering og masseproduktion med deraf følgende anonyme bygningsudtryk og lav detaljeringsgrad. Resultatet er en bydel tilpasset transport og produktionsformer – en bydel, der i meget lille grad afspejler kroppens skala og som fremstår som et udsagn om det modsatte af det gode og sunde liv

Eller som en der kender området udtrykker det:

naturskønt og deprimerende på samme tid og så lugter det af brændt asfalt til tider. Jeg savner miljøet og livet på Vesterbrogade på Henning Larsens Tegnestue. Ingen steder at hænge ud efter arbejdstid.

Med Stjernegrillen (se nedenfor) som eneste sted jeg fandt at hænge ud, forstår jeg så udmærket det. Projekt Ejby Fælled forsøger at tage hensyn til hvad de ser som fremtidens arbejdskraft, nemlig mennesker hvis arbejdsliv i høj grad bygger på netværk. Og den ser potentialer i at indrette grønne områder til dette formål.

Erhvervsvej er den anden store hovedfærdselsåre gennem industrikvarteret. Her tilbringer tusindvis af mennesker halvdelen af deres vågentilværelse. På ydersiden en strømlinet tilværelse af asfalt, biler og industribygninger, hvor effektivitet klart er sat over æstetik. Jo, der er også træer, men "det opleves ikke som sådan".

Det andet projekt kaldet Ejby Campus bygger inddeling i området: Byporten langs Nordre ringvej, Parken på begge sider af Ejby Industrivej og Ejbyen - den østlige strimmel. Planens afsluttende planer bærer næsten udelukkende engelske udtryk på de forskellige områder: Relax, Event, Meet, Walk, Lunch, Park, Play, osv. og vil (hvis planen bliver realiseret) gradvist blive gennemført indtil år 2025.

Agilent Technology - Dakos imposante bygning i stål, glas og beton ligger umiddelbart på den anden side af Nordre Ringvej over for Ejby Mose. I forgrunden Ejbyholm Haveforening

Industriparken har mange store virksomheder, såsom fx Agilent Technologies og Dako. En stor international virksomhed som laver elektroniske og bioanalytiske måleinstrumenter og udstyr. På verdensplan er der op i nærheden af 50.000 mennesker ansat. Andre er Santax, NCC, UNICON. Og Metro. Grillbaren Stjernegrillen på hjørnet af Krondalsvej og Islevdalvej fortæller diskret om livet i området. Den har åbent 6:30-14 på hverdage og lukket lørdag-søndag. Selvom den havde været åben, ville jeg nok ikke være gået ind. Men det har de på Black Bens Burgerguide, hvor grillen får en middelmådig karakter på 3 ud af 6 points.

På denne dejlige solskinsdag er der aktivitet i de små forhaver til rækkehusene på Rådmand Billes Vej. Byggeriet er fra samme tid som industrikvarteret og bygget umiddelbart op ad dette. Formentligt for at skulle huse arbejderne der.

Rådmand Billes Vej er opført samtidig med industrikvarteret, i slutningen af 1950'erne. I den østlige ende af vejen finder man Den Røde Villa som er et stuehus til det gartneri, som lå her før vejen blev bebygget. Nu bruges det i stedet til beboeraktiviteter. Det blev sat i stand og ombygget i 2001.

Lidt kunst og kultur er der også plads til midt i effektiviteten. Jeg forsøgte at finde kunster og motiv, men det lykkedes ikke. Hvad manden laver med sin fod på hvad der vist er en løve, fandt jeg altså ikke ud af.

Ruten

Harrestrup Å. Produktionsvej. Ejby Industrivej. Erhvervsvej. Islevdalvej. Rådmand Billes Vej. Langs Vestvolden hjem. Ialt ca. 10 km.