Hornsherred - Fjordstien Midt

Belært af tidligere ture på Hornsherred sprang jeg på cyklen for at udforske den mellemste del af ruten. Det kom jeg ikke til at fortryde: Hjulene er efter min opfattelse at foretrække fremfor vandrestøvlerne her.

Læren var at der er lange strækninger med landbrugsarealer som jeg synes er ret enerverende at vandre i, der er langt imellem "snapsene" med naturoplevelser og seværdigheder. Det kom da også til at holde stik. Ruten egnede sig glimrende til cykel så man hurtigt kunne komme igennem landbrugsarealerne til de mere interessante steder. Generelt gik turen gennem et kuperet terræn, dog uden at der var behov for at stige af cyklen.

Færgelunden. Gården har en lang historie bag sid fra dengang her var færgested. Og der er nu museum i bygningen som absolut er et besøg værd, ligesom området omkring. Nogle tidligere beskrivelser, den ene fra 1801 og en anden fra 1803 findes på Politivennen Live Blogging. Knap så rosende er et indslag fra 1824, mens en anden fortæller om problemer om vinteren (1827), mens en knap så rosende findes fra 1835.

Første del af turen gik fra Frederikssund Station over Kronprins Frederiks Bro. Den er som bekendt fra 1935, og det er altså ikke den nuværende Frederik X, men Frederik IX den er opkaldt efter. Den tidligere bro hed det samme, og dengang var det så Frederik VIII den var opkaldt efter - dengang han var kronprins. En sydligere bro er opkaldt efter daværende kronprinsesse Mary. Så kan man jo spekulere over hvad nyere versioner af broerne kommer til at hedde. 2019-2022 var sidstnævnte bro i øvrigt en betalingsbro. Der findes en dobbeltsporet cykelsti langs den trafikerede 53. Den kan være lidt svær at finde når man kommer fra Frederikssund, man skal krydse vejen i fodgængerfeltet - tættet på fjorden

Hyllestedvej. Et stykke inde på vejen findes dette fortryllende lille sted, Duedal med nogle små heste foran.

Trængslerne langs den stærkt trafikerede vej 53 sluttede ved at dreje til højre ad Hyllestedvej. Det er en smal landevej, men da der næsten ingen trafik er her, har man næsten det hele for sig selv. Generelt i dagens rute på landeveje uden den store biltrafik. Selv om larmen fra hovedvejene kan høres på visse strækninger. Målet var at komme ned mod sommerhusområdet Over Dråby og stranden der.

Over Dråby Strand. Det er et lavvandet område med vegetation helt ned til, ja endog ud i vandet. Muligvis kan man bade der, men jeg valgt at gå en tur på de fine stier langs fjorden.

Over Dråby Strand er vel ikke så meget badestrand, men mere et strandengsagtigt naturområde. Man kan dog godt bade der hvis man vil. Der er meget fredeligt. og udsigt til nogle rev hvoraf der i dag var et oven vande. En hejre og en måge hvilede sig der. Men ellers fik jeg ikke megen bid i min medbragte fuglekikkert. Enten er jeg dårlig til det, eller er der ikke særlig meget at kigge efter. Nok det første. Ad Orebjerg Alle med godset gik det så mod det næste sommerhusområde, Dalby Huse, dernæst Toftegaardsvej til Kyndby med en særpræget kirke og ad Kyndbyvej mod Kyndbyværket. Vejen er spærret, men Fjordstien går over til Jungedalsvej. Jeg tog dog tilbage til Kyndby.

Kyndbyværket. Området foran den nyere del af værket i baggrunden ser noget forladt. Det samme gælder den rasteplads som fotoet er taget fra. 

Med store bogstaver står der 1940 Kyndbyværket. Tilsyneladende hed det dog de første 2 år Isefjordværket som var Danmarks første landsdelsværk, modsat de mange lokale elværker. Det blev udvidet ad flere omgange. Fra 1960 blev det dog degraderet til kun at være et mindre betydende værk overhalet af andre sjællandske værker. Det ældste anlæg stoppede i 1987 og blev nedrevet 1998. Kyndby Huse var bygget som 158 tjenesteboliger til de ansatte - det er dog ikke tilfældet længere. En  af Kyndbyværkets opgaver skulle være at dødstarte det sjællandske elnet, men det var det ikke særlig godt til i 1981 og 2003.  Man kan ikke komme ind på værket, men ved indgangen mod syd kan man gå op i terræn hvor Ørsted skilter med at de fremmer biodiversiteten. Fjordstien går mod nord, men jeg vovede ikke at tage cyklen med op ad trappen for at fortsætte ad den meget smalle og overgroede trampesti. Så det blev en tur tilbage samme vej jeg var kommet.

Svanholm. Køer græsser ved krydsen Solbakkevej.

Svanholm er i min bog et "must see". Man kommer der ad en ca. 1 km sidevej. Den tidligere herregård var et af Danmarks første storkollektiver (1978) og økologisk landbrug. Godsbygningerne er ikke for turister, det er derimod nogle staldbygninger m.m. hvor der er gårdbutik og en lille cafe hvor der serveres filterkaffe med mælk fra junge.

Ved Lyngerupvej kørte jeg en lille afstikker ind i Gerlevparken. For folk der interesseret sig for roser, er der her Valdemar Petersens samling af historiske roser, en træsamling af i Danmark naturligt forekommende træsorter. Stedet er privat ejet, men der er offentlig adgang. 

Sjællandske Midtbane. Kun nogle ganske få reminiscenser fra banen eksisterer i form af nogle rester af cementsøjler ved Egelundsvej

Hvis du har været i Frederikssund, har du sikkert ikke kunnet undgå at se den lange tange som næsten går tværs over Roskilde Fjord lidt sid for Kronprins Frederiks Bro. Tangen der er næsten 1 km lang, skulle have været en del af Sjællandske Midtbane fra Hillerød til Næstved. Det var i hvert fald planen i 1908. Banen nåede kun til Ringsted, og strækningen fra Hvalsø til Frederikssund eksisterede kun i 7½ år, 1928-1936. Kun en anelse bedre end strækningen Frederikssund til Hillerød som helt blev opgivet, og som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen.

Et lille smalt farvand skiller Frederikssund-siden med Hornsherred. Tangen går ca. 1 km ud i Roskilde Fjord, er et flot naturområde med en trampesti. På den anden side kan man se resterne af jernbanebroen. På dæmningssiden er der ikke så mange rester af den bortset fra ved indkørslen.

Tangen er nu et ganske flot og særpræget naturområde bevokset med en alle langs trampestien og vilde blomster for resten. Indkørslen til tangen er meget nem at finde. Man fortsætter sådan set blot ad Egelundsvej indtil man mod fjordsiden kan se nogle rester af betonviadukten. Mellem disse aner man en smal sti, og voilá!

Kronprins Frederiks Bro set fra den nedlagte jernbanedæmning.

Fra tangen kan man også følge trafikken over (og igennem) Kronprins Frederiks Bro. Her er den oppe for nogle lystfartøjer. Afstikkeren ud på tangen er absolut et besøg værd! Det kan være vanskeligt - især på det sidste stykke - at cykle, men så kan man jo stå af og trække. Der er dejlig fredfyldt - ikke megen trafiklarm når derud. Og der er masser af lystfartøjer at se på som skal igennem det smalle farvand.

Ruten

Frederikssund Station. Færgelunden. Hyllestedvej. Over Dråby Strand. Orebjerg Alle. Dalby Huse. Toftegaardvej. Kyndbyvej (tur-retur). Kyndbyværket. Svanholm. Dalby. Lyngerup. Lyngerupvej. Bygaden. Sjællandske Midtbanedæmning. Frederikssund Station. I alt ca. 35 km.

Bramsnæs. Ejby. Kirke Hyllinge - Hornsherred

En todelt tur: Første halvdel er en kystvandring på Bramsnæs, Bramsnæs vig til Ejby Ådal. Anden halvdel er en tværgående rute over Hornsherred i svinefoderdanmark. 

Det er en del år siden jeg sidst var i dette område, to gange i 2016 i forbindelse med Gudernes Stræde, dels i marts måned, dels i juni. Gudernes Stræde går ikke ud på Bramsnæs, det gør Fjordstien heller ikke. Men dele af dagens rute gik dog brudstykker af begge vandreruter. På forhånd havde jeg ikke kunnet finde ud af om Bramsnæs er åben for offentligheden. Derfor opdagede jeg også med glæde et lille skilt på Næsvej på vej mod Bramsnæs hvor man bliver budt velkommen, undtagen hvis man er i bil, så er man nødt til at lave en aftale. Det passer selvfølgelig en vandringsmand særdeles godt, og jeg stødte da også kun på en bil som åbenbart var en lokal. 

Næsvej Bramsnæs. Isefjorden ligger til venstre for vejen - Næsvej, mens Bramsnæs Vig ligger til højre.

Forventningerne fra velkommenskiltet ved indgangen blev bestemt opfyldt. Desuden er det kun muligt at køre med bil et ganske kort stykke ud på halvøen. Ellers er der kun smalle vandrestier. De eneste lyde man hører er en mangfoldighed af fugle. Jeg tog turen på solsiden som om formiddagen er østsiden, altså mod Bramsnæsvig. Her fører et ganske smalt spor ud til Dejlighedsspidsen. Det er freden, roen og de mange naturlyde som er det største attraktion her. Og på en dag som denne bølgernes dovne plasken mod den lavbundede kyst.

Solsiden, østsiden formiddag mod Ejby. Engang var der marsvin i vigen.

Tværs over vigen kan man ane middagens rute: Turen lands vigen mod Ejby. Mod land stiger landskabet ganske langsomt, og på toppen af bakken ser det ud til at der er landbrugsarealer. Så længere væk er de altså heller ikke. Alligevel giver det smalle bælte med natur åbenbart  gode betingelser for dyrelivet.

Dejlighedsspidsen. Egentlig ikke imponerende sådan rent visuelt. Men stemningen, freden og roen finder man ikke mange andre steder.

Dejighedsspidsen er et fint sted for en pause på turen. Herfra kan man se rundt i Isefjorden. En almindelig tirsdag i slutningen i maj er der ikke megen menneskelig aktivitet at se på fjorden. En enlig kajakroer under Ejby. Men ellers ikke noget. 

Vestsiden af Bramsnæs. Om eftermiddagen er den nok mere solbeskinnet.

Vestsiden - som om formiddagen er skyggesiden - er mod nord en lav, diskret klint som ligger inde mellem træerne. Kysten er her mere stenet, men der går et spor oppe under træerne hvis det bliver alt for anstrengende. Her er til gengæld en del gode badesteder. Jeg kan se sandbund lidt uden for den stenede strand, og vandet bliver ret hurtigt dybt til svømning. Helt inden ved den snævre landtange til Bramsnæs er der til gengæld en fin sandstrand. Kun en enkelt "badegæst" finder jeg her på en almindelig arbejdsdag. 

Bunden af Bramsnæs Vig. Et næs går langt ud i vigen.

Man kan godt gå langs stranden bunden af vigen. Men set i bakspejlet er det nok mere at foretrække vejen. Sporet bliver mere og mere utydeligt og ufremkommeligt især ved Krabbesholm, og en humoristisk sjæl har sat skilte op med cyklen forbudt! Det er ganske enkelt helt umuligt at cykle her. Omvendt så opmuntrer det mig også til at slutte at man kan godt må gå her. Til sidst er der ikke længere nogen sti, men et tætbevokset sivkrat som jeg må knase sig igennem. Vel ude af det kommer man så til et noget pløret område som dog gradvis bliver mere fremkommeligt når først man er kommet over på den anden side af vigens bund

Ejby Strand. Det godt sted til rast, tanke vand og besøge toilettet.

Herfra fortsætter så en smal, men noget anstrengende sti mod Ejby Strand. Udsigten fejler imidlertid ikke noget. Der er toilet ved stranden. Og rasteplads hvis man trænger til det. Stranden ligger næsten ud for spidsen af Bramsnæs, så her kan jeg sidde og drømme om dengang jeg gik på den anden side. Også her er der fredeligt. Ingen badegæster - men jeg kan ikke garantere for om dette også er tilfældet i feriesæsonen. 

Ejby Havn. En gammel fiskerhavn som nu fortrinsvis er til lystbåde.

Ejby Havn er en noget anonym anløbsplads med rødmalede skure. Engang var det et fiskerleje hvor der blev fanget ål sild og blåmuslinger. De sidste er vist det eneste der er tilbage at fange. Måske ikke i de profitable mængder længere. For vandrere er stranden måske mere at foretrække. 

Nord for Fiskerhuse, kik mod ådalen

Fra Ejby Havn mod Ejby Ådal går man ad Fjordstien, og det er nok en af de mere krævende ruter på denne sti. Stenstranden er ganske anstrengende at gå på. Så selv om udsigten der ikke fejler noget, må man nyde ved at stoppe op. Når man går på stenene, er det en god ide at kigge ned hvor man går. Jeg som nævnt tidligere gået langs ådalen, så denne gang nøjedes jeg med at krydse åudløbet. Der i øvrigt var ganske lavvandet. Mange ugers tørke har åbenbart også sat sit præg på mængden af vand i åen. 

Kik mod syd, Munkholmbroen

Nord for der hvor Ejby Å udmunder i Isefjorden er der et højdedrag som man ikke bør lade sin næse gå forbi. Stigningen er godt nok ganske stejl, men det er al umagen værd. Fra toppen har man en fantastisk udsigt både mod nord og syd. I dagens klare vejr var det muligt at se helt mod syd til Munkholmbroen, mod nord anedes færgen til Orøs østside (altså ikke den til Holbæk). 

Kik mod Nord. Orø

Herefter lokker kystvandringen mod nord, men det må vente til en anden gang, for det kræver lidt planlægning at finde et sted hvor man kan støde på et offentligt transportmiddel. I stedet for drejede jeg ind over land langs ådalen mod kurs mod Lyndby for at nå bussen der.

Vest for Ejby. 

Nu starter så en helt anden form for vandring, nemlig turen over land gennem det typiske danske landskab: svinefoder til begge sider. Uendelige kulturstepper som står i stærk kontrast til naturen langs fjord og vig. Fuglestemmerne er nu helt forstummet, måske en enkelt lærke hist og pist, og den afvekslende duft fra planter og træer er afløst af sporadisk tung lugt af svin og køer.

Ved Kirke Hyllinge

Kirke Hyllinge er en pænt stor by. Sikkert et dejligt sted at bo, men for vandrere er der ikke meget at komme efter. Kirken har et toilet og forsyning af vand, men ellers er der ikke nogen forretninger, supermarkeder eller andet hvor man kan fouragere. Min tur gik gennem Kirkegade og Bygaden. Sidevejene er præget af villabyggerier.

Lille Karleby

Karlebyerne - Store og Lille (selv om det forekommer mig at lille var større end store) er moderne sovelandsbyer med lidt håndværk og industri. Ellers omgivet af store, livløse i bedste fald grønne marker. Trafikken er ikke så voldsom her. 

Mellem Karlebyerne og Lyndby.

Ved Lyndby er trafikken til gengæld taget ganske betydeligt til, og indbyder bestemt ikke til at fortsætte til fods mod Roskilde. Men nu er der heller ikke meget tilbage i benene. 20 km, måske i et noget vanskeligt terræn har sat sine spor, og heldigvis går bussen til Roskilde Station (230R) ganske tit.

Ruten

Langtvejkrydset busstop. Næsvej. Bramsnæs rundt. Standen langs Bramsnæs Vig til Ejby og Fiskerhuse. Ejby Ådal. Kirke Hyllinge. Karlebyvej gennem Store og Lille Karleby. Lyndby Kirke busstop. Ca. 20 km.

Orø rundt

Orø rundt til fods langs kysten er godt og vel 20 kilometer. Det kan man sagtens nå på en dag. Og "indmaden" er mest marker og mere eller mindre trafikerede veje.

Der er en anden færgeforbindelse til Orø. Men for mit vedkommende startede og sluttede det her. Med Orø-færgen til Holbæk. 

Orø har længe stået på min liste over "must-go" ture. Og nu blev det så endelig gjort! Jeg havde hørt en del om øen i forvejen, bl.a. at den skulle være bilfri. Derfor fik jeg et chok over at opleve at hele den sydlige del af øen omkring Brøndevej, Bygaden m.fl. er stærkt trafikerede; ikke pga. færgetræk (så mange biler kan der trods alt heller ikke være med færgen), men formentlig pga. supermarkedet i Bybjerg. Trods de beskedne afstande på øen, foretrækker de fleste åbenbart at bile den. Trækker man en cirkel med centrum i supermarkedet  og slår en cirkel på 2½ km er øen på nær den nordlige del med Næsby ellers fuldstændig dækket ind. Men et par kilometer ligger åbenbart langt over gå-afstand for mange. Man skal et godt stykke udenfor Bybjerg for at støde ind i trampestierne hvor vandreren endelig kan få fred og ro uden at skulle tænke på at blive kørt ned.

Nord for Gamløse, på vej mod øst ned mod trampestien kan man finde dette lille hus hist hvor vejen slår en bugt.

De første par kilometer nord for Gamløse går gennem landbrugsområder, men når man kan skimte Østerløb i det fjerne, begynder trampestien for alvor. Den går gennem de vidtstrakte strandenge. Den første del af strækningen med marker mod vest. Til øst kan man ikke rigtig se fjorden gennem det tætte krat og sivskovene. Men freden og roen begynder nu at indfinde sig. Man kan endog høre lærken på markområderne - hvilket efterhånden er blevet et særsyn da selv denne sidste overlevende fugl på disse områder er ved at være væk. Udover den tiltager insektlivet og dermed også fuglelivet jo længere man kommer mod nord. 

Østerløb, køer og den brede strandeng med de mange blomster og insektlivet.

Der er advaret mod sumpede områder på visse strækninger af trampestierne, men efter en længere tørkeperiode går det fint. Jeg kan nu sagtens forestille mig at der kan været sumpet ved vedvarende regn. Cirka halvvejs mod Næsby kommer en herlig del af trampestien, den forsvinder nærmest i et vidunderligt flor af blomster. Og da terrænet samtidig stiger, får man i glimt nu også Østerløb at se. Især området omkring det såkaldte "Forklædet" er af stor vandringsværdi. Her står også en enlig jernskulptur, lavet af en af kunstnerne fra Næsby (se senere). Bl.a. har man udsigt mod Kundby Værket og den anden side af fjorden. 

Mere strandeng, Østerløb og Sjælland på den anden side.

Næsby er en lille landsby, med indbygget overraskelse: Der ligger i en kunstnerhave en kafe med servering af kager mm. Og flere jernskulpturer! Stedet ligger ca. midtvejs på turen, så det er et oplagt sted til at tage sig en ordentlig hvil før de foranliggende strabadser. Egentlig kan man også fortsætte mod næsset helt mod nord. Men jeg er ikke sikker på min form for tiden, så jeg sætter i stedet kursen mod syd ad landevejen Næsbyvej. Heldigvis ikke nær så trafikeret som vejene sydligere. Der er et enkelt stop undervejs ved Orøstenen - der er fra Bornholm. Ikke fordi stenen er så fantastisk, men fordi udsigten er ganske god. Man kan se ud over Salvig. Med de åbenbart obligatoriske marker i forgrunden. 

Udsigten fra Orøstenen (der er en stor granitsten). Vandet er Salvig. Og (selvfølgelig) de obligatoriske svinefodermarker i forgrunden.

Lidt syd for Langdalgård og efter 2-3 km på asfalt, kan man endelig igen dreje mod nordøst ad en trampesti, og denne sti hele vejen langs kysten til Møllebrovej i syd ved Bybjerg er generelt en rigtig god vandrerrute. Ikke engang cykler kommer her, for terrænet er for besværligt - selv for mountainbikes. Stien benyttes på denne smukke sommerdag af forbløffende få vandrere. Kun omkring sommerhusområderne synes det som om de lokale lige skal lufte hunde på en del af stien. 

Trampestierne langs vestsiden af Orø kommer lidt tættere på vandet end på østsiden. Her er man næsten dernede ved Salvig.

På den allerede beskrevne del af Orø er kysterne ikke umiddelbart tilgængelige. Man går langs sumpede strandenge, eventuelt afgræsset af køer, ofte et pænt stykke inde i landet. Men ved campingpladsen er der en lille strand - Orø Strand - som er en strand i "traditionel" forstand, altså med sand, mulighed for at bade osv. Det er nok derfor at campingpladsen er blevet placeret her. Vandet ser dog ikke ud til at være til at svømme i. De personer jeg så, stod langt fra kysten, men dårlig nok med knæene under vand. Med andre ord, en børnevenlig strand. 

Orø Strand med campingpladsen i baggrunden.

Helt mod vest ændrer stranden sig til noget mere dramatisk, med små klinter, og vestkysten er en kyststrækning med store mængder af sten som ligger langt ud i fjorden. Sejlbåde ville nok ikke vove sig for langt ind mod kysten her. Men der ligger dog nogle enkelte ro- og motorbåde for svaj hist og pist. 

Et typisk foto fra vestkysten langs Vesterløb. På en strækning af 2-3 kilometer. En strækning med en af de bedste udsigter på hele Orø.

Hele herligheden slutter ved Møllebrovej, og de sidste kilometer ind til færgen går ad en noget kedelig grusvej, Vestre Strandvej gennem et sommerhusområde hvor man kun i glimt kan ane Vesterløb mellem grundene. Nok se, men ikke berøre. 

Om vandrestiernes afmærkning er kun godt at sige: Der er pæle med små kort de fleste steder hvor man kan blive i tvivl om hvor man er, samt forklaringer på lokale seværdigheder. Stiernes beskaffenhed er meget svingende. Det frarådes at forsøge sig med cykling, og løb er heller ikke mulig mange steder. Gode solide støvler er nok et must. Men opfylder man det, er det rigtig godt vandreterræn på fladt område. Stigninger er der stort set ingen af med mindre man opsøger dem. 

Fjordstien Holbæk - Langtvedkrydset

Strand, skov og øde steder gør denne strækning på  Fjordstien til en af de bedste jeg hidtil har gået på

Munkholmbroen er kendt, ligesom Munkholmkiosken der anes midt i billedet. Også denne tirsdag eftermiddag er der en del kunder i butikken.

Sådan lidt opgjort i kilometer er der 4 kilometer strandvandring fra Holbæk og langs Strandmøllevej. Derefter er der 9-10 kilometer skovvandring gennem Dragerup Skov og Eriksholm Skov og til sidst 4 km i området på begge sider af Munkholmbroen. Ikke strikt til Fjordstien alt sammen. Men jeg er nu engang afhængig af tog og busser og hvor langt benene kan klare. Der er ikke de store udfordringer. Strækningen er mest på grus eller skovveje samt lidt asfalt til sidst (og skulle bare overstås).

Elefant Apotekets historie går tilbage til 1705 og fra 1720 på dette sted, Ahlgade 32. Ifølge OIS skulle bygningen stamme fra 1675. Men det har jeg nu svært ved at tro på! Det blev restaureret i 2017.

Holbæk

Holbæk er sådan en pænt stor provinsby med en fin, bred gade (Ahlgade), en nydelig havn og nogle interessante byggerier på vej mod Strandmøllevej. Bl.a. rækkehusene på Labæk. Jeg har før besøgt Holbæk og set andre dele af byen. Så det var ikke på programmet denne gang. Og der er trafikeret samt vejarbejde på Ahlgade. Så det blev kun til et par snapshots af de prægnante bygninger og så mod dagens egentlige rute: Fjordstien.

Fjordstien efter lystbådehavnen,med udsigt til Dragerup i det fjerne. Skyerne ser truende ud, men de holdt sig til det. Ingen regn.

Dragerup Skov

Jeg havde egentligt også overvejet en tur ud på Kirsebærholmen øst for Holbæk. Men vel ankommet dertil opdagede jeg at det var en del af golfbanen og godt fyldt op af golffolket. Som generelt er meget venlige, men jeg har det lidt dårligt med at skulle ende turen med en lille hård hvid bold i skallen. Så jeg vendte om på landtangen og stak i stedet sydpå. Skovenen er privatskov, så man må ikke bevæge sig udenfor stierne. Det går det lidt svært at manøvrere rundt, for man kan ikke gå langs kysten. Der er siv helt ud til strandkanten. Så man skal medbringe specialudstyr til at vandre i vand.

Ved molen ud for Torpedostationen har man et pragtfuldt vy både mod nord og syd. Og når der så oven i købet er to heste der skal have dyppet skoene, så bliver det ikke meget bedre. Skoven rejser sig op ad skrænten.

Men visse steder kan man lave afstikkere til stranden, fx ved den gamle søminestation. Eller torpedostation. Den er nemt genkendelig og man bør unde sig en tur ud på den lille mole ud for stationen. Her har man en dejlig udsigt over Isefjorden. Stien går oppe på skrænten som er meget stejl, absolut konkurrencedygtig med Furesøens. Udsigten er noget begrænset, men ret betagende selv om man næsten ikke kan se fjorden.

En lidt usædvanlig strækning: Nemlig ude af skoven mellem Dragerup Skov og Erikholmskov. Det er lidt svært at yde skovvejene retfærdighed. De er gode! Og på grund af blæsevejret holdt myggene sig hjemme. Jeg så ikke en eneste.

Ud for Tjebberup gjorde jeg en afstikker op til denne lille by og gik ad Munkholmvejen. Det kan absolut ikke anbefales. Den er meget befærdet, så ved Bredetved gik det ned igen til Fjordstien. Igen en god udsigt over fjorden på nedstigningen og mellem Dragerup Skov og Eriksholmskov kommer man ned til fjorden en kilometers penge. Her er bl.a. en skydebane med skyskraberstore mure der efterhånden vil være beklædt med efeu.

Udsigt til Erikholmskov. En af de få steder hvor man ikke går oppe på skrænten (der er nemlig ikke nogen!)

Erikholmskov

Syd for skydebanen går stien igen op på skrænten og ind i landet. Så man mister igen udsigten til fjorden, men går til gengæld gennem en flot skovstrækning. Fjordstien følger hjertestien. Og selv om der er ikke er skiltet, så er det sådan set bare at følge skrænten. Jeg tog en afstikker ad de overgroede stier ud på pynten nord for Munkholmkiosken. Her er absolut stille, og man har udsigt til Munkholmbroen. Stierne bruges vist mest af fiskere, og man er nødt til at tage samme vej tilbage igen.

Et stykke på vej mod Munkholmbroen er der en nedgang til en lille bitte strand med nogle både. Herfra har man denne udsigt mod broen. Og ishuset på den anden side.

Munkholmbroen og omegn

Munkholmvej sætter nu sit præg på turen. Og det absolut ikke på den gode måde. Man kan gøre et stop ved den legendariske Munkholmkiosken hvis man er til usund mad og drikke, samt temmelig dårlig kaffe. Men stemningen vil sikkert tiltrække det fleste. Og stemning har man brug for de sidste 4 kilometer derfra. For der er ikke tænkt på vandrefolket. Slet ikke fra kiosken til broen hvor man går på en smal stribe der vist er beregnet til cykler. Jeg har før prøvet at gå langs stranden. Det kan godt med nogen anstrengelse lade sig gøre på vestsiden. Men det var der ikke kræfter til i dag.

Øst for Munkholmbroen. Butikken har åben.

Heldigvis er der et pusterum på kiosken øst for Munkholmbroen. Her er kvaliteten på is skyhøj over Munkholmkioskens, så hvis man kan holde sig, bør man vælge denne kiosk i stedet. Den er næsten ikke besøgt. Og overfor er der til de kunsthåndværkinteresserede en butik i en gammel bindingsværkslade.

Marken er mejet, ved Langtvedkrydset. Og trafikken på vejen bag mig er mejet intens. Men om lidt kommer linje 219 og kører mig til Hvalsø. Den første strækning helt alene i bussen sammen med chaufføren.

Den lille kilometer til stoppestedet Langtvedkrydset er en plage. Der er ingen plads til vandrere. Det sidste stykke er der en stubmark. Og trafik er der rigeligt af.

Fjordstien kan ses nederst i dette indslag. 

Holbæk Fjord - Tuse Næs (Fjordstien)

Købstad, fjord og herregårdsland er hvad denne del af Fjordstien byder på

Holbæk er et godt udgangspunkt for vandreture: Der er en lille velbevaret gammel bykerne omkring det gamle Sortebrødrekloster, Bymuseet og Rådhuset, og en havn som har mange træskibe og stadig noget havnemiljø bevaret udøver lystbådehavn - bl.a. færgen til Orø. Hvis man er til QR-koder, er der forskellige standere hvor man kan læse forskellige anekdoter om havnens historie.

Klosterstræde ved Sortebrødreklostret byder på en håndfuld smukke bindingsværkshuse, det gamle rådhus og Bymuseet.

Ellers er det sådan set bare at følge stranden langs fjorden. Der er en asfalteret gangsti de først 2½ kilometer mod vest. Mod nord har man så fjorden og udsigten til Tuse Næse, mod syd folks baghaver. Disse er ret åbne, og hvis man som mig lider lidt af generthed, så skal man nok dreje hovedet ud mod fjorden. 

Havnen byder på fine træskibe, forskellige bådelaug, Orø-færgen og hvad der nu ellers hører sig til i en mindre dansk købstadshavn.

Når bebyggelsen holder op, fortsætter stien som en smal grussti udenom Fjordgårdens område i det sydøstlige hjørne af fjorden. Her kommer man op til den befærdede Kalundborgvej, men det går dog snart igen mod nord langs fjordens østlige del. Denne inderste del er sivbevokset og man går et stykke fra fjorden langs dæmningen. Kun afbrudt af Tuse Å. 

Sydkysten af fjorden langs bebyggelsen. Øst- og nordkysten kan lige skimtes i horisonten.

Ved Tuse Næs Vej drejer man så mod øst ind på Tuse Næs. Jeg kunne ikke se nogen sti langs fjorden, og Fjordstien er markeret som en udmærket sti langs vejen. Hvor man dog er generet af trafikken. Der er stedet taget i betragtning temmelig meget af den. 

Turen langs dæmningen i inderfjorden. Længere mod nord ligger Lammefjorden der jo som bekendt også er et af 1800-tallets talrige inddæmningsprojekter.

Min ambition var at vende om i Hørby, men det rakte dagens form ikke til, så i stedet blev det til en lidt grundigere tur rundt på Hørbygård, en gammel herregård, og Hørby Kirke som ligger bagved. Og så gik turen ellers den samme vej tilbage. Der kører busser på Tuse Næs, men ikke ret tit. 

Hørbygård er historien om kirkens, kongens og adelens hensynsløse jerngreb over bønder, husmænd, karle og løsgængere gennem århundreder. Nu bruges herregården til kontorudlejning.

Man kan undre sig over at kirken ligger så langt fra byen, men det skyldes at den blev udstykket for mange år siden, og nu er der altså kun den temmelig imposante kirke tilbage.

Vy fra østenden af fjorden mod Holbæk

De helt store oplevelser af natur, kultur og andet byder denne tur vel ikke på. Det kommer i så fald mest i småbidder. Men til motion og en frisk tur i det blå med udsigt til en fjord er bestemt heller ikke at kimse af. Måske har sommerferiens storslåede ture til Skagen og Bornholm skruet ambitionsniveauet lidt i vejret?

Fjordstien kan ses nederst i dette indslag. 

Forårsdag i Roskilde: Himmelev og Veddelev

To landsbyer som har fået to helt forskellige skæbner. En 10 år gammel skov - og vist den første dag som jeg vil kalde forårsdag

Alting ser bedre ud i solskin, og det har vi ikke haft for meget af, heller ikke varmt vejr dette forår. Men langfredag var en undtagelse. Påskuddet var at kigge nærmere på to vidt forskellige gamle landsbyer, Himmelev og Veddelev nord for Roskilde. Det ene nærmest udslettet, den anden velbevaret. Men også på hvad der ligger mellem dem. Et af stederne er Himmelev Skov, som jeg før har besøgt for 3 år siden i forbindelse med Fjordkilen. Der blev taget mange flotte fotoer, så jeg vil allerede nu anbefale at man kigger på de nyeste i mit Flickr-album for Roskilde.

Himmelev Skov, nord for 1000 års skoven. Det er et gammel grusgravsområde. Hvilket tydeligt afspejler sig i landskabet.

Himmelev Skov

Skoven er rejst siden 2004 og nu 14 år efter ligner det stadig ikke en skov. Hvilket er en interessant betragtning set ud fra at man ikke bare lige gør sådan noget overnite (hvilket man af og til får indtryk af i den offentlige debat når man snakker om at lave "erstatningsnatur"). Staten kan i øvrigt først overtage områderne når ejerne sætter dem til salg. Man har også valgt den billigste måde at plante træer, nemlig i rækker. Da man også skal forhindre mus og andre gnavere i at ødelægge de unge træer, må man have lige rækker at køre igennem med harver.

Gammel grusgrav i Himmelev Skov. Som man kan se er det begrænset hvad skov angår. Indtil videre.

Det vil tage 30-40 år før området for alvor skifter udseende i retning af skov. Men som vandreområde er området allerede nu ganske godt. Kuperet og med flotte udsigter langs de gamle vandfyldte grusgrave. Især langs søerne er vegetationen lav stadig væk.

Nordlige del af grusgraven i Himmelev Skov.

Hvis man vælger landevejen Koldekildevej i stedet for ringvejen til Veddelev, kommer man gennem et landbrugsområde. Om vinteren og foråret står det ganske bart og uden særlig meget liv. Til gengæld er der udsigt over Roskilde Fjord og de spredte gårde i området. Veras Minde, Hvidegård og Gammelgård. Samt det særprægede udsalg af østerlandsk haveskulpturer umiddelbart før Veddelev.

Udsigt fra Koldekildevej over Roskilde Fjord. Landevejen går gennem øde marker. Så kun gårdene bryder monotonien. Men der er til gengæld næsten ingen trafik.

Veddelev

Veddelev Landsby ligger stadig godt bevaret langs bygaden. Man kan få et ganske godt indtryk af en landsbygade. Selvom der dog også er nyere huse. Husene er i sig selv måske ikke de mest interessante, men samlet set er den charmerende. Bygaden er heller ikke nogen gennemfartsgade, så trafikken er begrænset, formentlig kun brugt af de lokale. At husene ikke er bygget efter en lokalplan, fremgår ret tydeligt. De ligger nærmest som kastet rundt, tilfældigt.

Nydelige små huse i Veddelev ved Brovej. Sådan lidt fiskerhusagtigt. Men havnen ligger altså et stykke vej derfra.

Paradoksalt nok er det den kaotiske byggestil som gør at landsbyen fremstår som en enhed. Man har dog valgt ikke at følge den traditionelle sjællandske skik med at kalke bindingsværket over, men i stedet malet det i forskellige farver, hvilket ellers mest er tilfældet på Fyn og i Jylland. Der ligger 4 gårde, ikke særlig prangende. Højagergård, Ny Højagergård, Møllegård og Broagergård.

Landsbyhus på Veddelev Bygade. Man har malet bindingsværket, ulig sjællandsk skik som var at kalke det over. Trægavlen er også karakteristisk for de fleste huse.

Fra Veddelev fulgte jeg et stykke af Fjordstien langs Roskilde Fjord, for dernæst at bestige det højdedrag hvor Himmelev ligger. Med kirken som øverste punkt. På vejen kommer man forbi en legendarisk virksomhed, nemlig Stryhns. Elsket eller hadet for leverpostejen.

Udsigt over Roskilde Fjord langs Fjordstien

Himmelev

Modsat Veddelev fremstår Himmelev ikke længere som en gammel landsby. Godt nok har den modsat Veddelev en kirke, men den gamle hovedgade er af langt nyere dato og der er højst bevaret en håndfuld bygninger fra ældre tid. Bl.a. Egegården som nu er børneinstitution. Ved siden af kirken ligger et imponerende gulstensbyggeri som nu er beboelse. Men som engang synes at have været brugt til noget andet - i givet fald er det ikke lykkes mig at finde ud af hvad.

Ved Himmelev Kirke. Hvis nogen aflæserne ved hvad dette byggeri har været brugt til, så efterlad gerne en kommentar, eller smid mig en mail.

Kirken bærer præg af at havde skullet kontrollere en lille landsby, den er ikke så magt- og frygtindgydende som andre landsbykirker. I 1796 var der kun 11 og nogle husmandssteder. Modsat i dag hvor der er over 12.000 mennesker. Kirken står noget rå, med den fordel at dens tilblivelseshistorie fremgår nogenlunde klart.

Himmelev landsbyhus. Et af de få som vidner om at her lå engang en lille landsby.

Kirken startede i 1100-tallet med kampestensfundament med mure af marksten og kridtsten med rundbuevinduer der blev gjort større i 1300-tallet. Et par sære tilbygninger blev bygget i 1300-tallet og 1500-tallet. Desværre opdagede jeg føst da jeg kom hjem at der findes en 900 år gammel graffiti i form af indhuggede vikingeskibe i Skuldelev-stil. Den gad jeg ellers godt have set. Formentlig af håndværkere.

Gadevang 5, Himmelev. Håndværkertilbud til salg pt. Men også en landsbyidyl med gadekær og det hele.

Roskilde Østre Kirkegård

Ellers er der ikke så meget andet at kikke på. Dog kan man med fordel lægge vejen forbi Østre Kirkegård. Den blev etableret i 1885 til aflastning af Gråbrødre kirkegård. Særlig smuk synes jeg er Den Fælles Mindehave. Det er en rund plads med flere ringe uden adskillelse mellem ravstederne. De pårørende erhverver en helhedsløsning. Som det ses på fotoet er der et gravminde med plads til en inskription. Blomster bliver fjernet, bortset fra de som kirkegårdsforvaltningen har plantet

Fælles Mindegrav på Østre Kirkegård i Roskilde. Her må ikke lægges blomster, de bliver fjernet

Kirkegården kan i øvrigt skimtes når man kører forbi med toget. Jeg har ofte lagt mærke til den, sikkert som så mange andre togpassagerer som tegn på at nu er man ved at komme til Roskilde Station. Også krematoriet og det gamle kirkegårdskontor er bemærkelsesværdige bygninger. Så på trods af at kirkegården ikke kan byde på mange kendte personers gravsteder, er det en smuk park.

Ruten

Trekroner Station. Himmelev Skov. Koldekildevej. Veddelev. Vestre og Østre Kirkegårdsvej. Himmelev. Østre Kirkegård. Roskilde Station. Det løber op i ca. 18 km.