5 frostgrader og hård vind. Så er det med at finde en rute med læ. Frederiksborg Slot, Strødam Naturreservat med Pøle Å og Gribskov var planen
Allerede på vej ned mod Frederiks Borg Slot gennem Hillerød begyndte jeg at overveje om det her nu ikke var for koldt. Jeg havde ellers pakket mig selv godt ind i uld og vindtæt, med vinden og minus 5 grader er ikke sådan lige til at standse. Det niver i kinderne og fingrene føles allerede som der er ved at gå forfrysninger i dem. For første gang i mange år oplevede at høre isen "synge". Det er en magisk oplevelse og lyder lidt som hvalsang. Det sker når isen sprækker, og det sker især i et vejr som dette hvor isen bearbejdes af frost, høj sol og stærk blæst.
Frederiksborg slot set fra torvet med Christian 4. der står som en anden turistguide klare til at hyre turister.
Frederiksborg Slot
Måske er der lidt varme at få på Frederiksborg Slot. Det var der så ikke, og museet åbner først kl. 11 i vinterhalvåret. Til gengæld var der flere børnehaver, og børnene så ikke ud til at lade sig det kolde vejr gå på. Så ... når de kunne, så kunne jeg vel også. Men der skal gang i skankerne, og det er svært et sted som Frederiksborg Slot i solskin, selv tidlig morgen i stiv blæst. Og så hober motiverne sig jo op. Frederiksborg Slot har aldrig forsvaret landet fra nogen udenlandsk trussel, tværtimod beværtede Frederik 3. den svenske konge her i 1658. Meningen med disse slotte var også snarere at forsvare kongerne mod bønderne som lagde ryg til at finansiere al ødselheden, og afskrække dem fra at gøre oprør.Gård ved barokhaven. Barokhaven er et imponerende haveanlæg, og har krævet en mængde ansatte til at holde den.
Bønderne havde garanteret heller ingen adgang til barokhaven nord for slottet. Her stiger terrænet noget så alle de fornemme kunne få det maksimale ud af udsigten til haven og slottet. Med smækre kvindestatuer der må fryse noget så gudsjammerligt, men ikke synes at lade sig mærke af det. For at føje spot til skade gik turen forbi Badstuen der faktisk mere ligner et lille slot. Men mindre kunne vel ikke gøre det for datidens konger og adel når de skulle forlyste sig på de penge som de bønderne var sat til at lave for dem. Uden at de dog selv har haft nogen som helst adgang til haven.
Badstuen. Intet var for stort for de fine som smed om sig med de penge som landets bønder knoklede løs for at indtjene til dem og som de selv intet fik at se af til gengæld.
Badstuen ligger mellem to damme, Ødammen og Badstuedammen. Badstuen blev dog ikke kun brugt til at bade fra, men også til at æde og drikke når kongen og jagtselskabet var vendt tilbage fra jagt. Formentlig de famøse parforce-jagter, et stort show hvor kongerne skulle føre sig selv frem og vise hvor store helte de var. Lysthuset er bygget under Frederik 2. 1580-81 af den hollandske bygmester Hans Floris. Han var nu ellers i Danmark i andet ærinde, nemlig for at hjælpe til med opførelsen af Kronborg. Man kan godt gå amok i at fotografere Frederiksborg Slot. Så kik videre på de seneste fotoer Flickr eller fra Instagram.
Ødammen med Lille Dyrehave i baggrunden. Her har svømmefuglene også fundet et sted med læ og åbent vand.
Ødammen ligger mellem Lille Dyrehave og Indelukket. Her er der endelig læ. Og uden vind kan man faktisk godt mærke at solen er begyndt at varme godt igennem. Jeg kan mærke varmen gennem min forte uldjakke, og får næsten lyst til at stoppe op. I hvert fald indtil jeg har fået varmet fingrene op igen. Det er nok her at jeg besluttede ikke at vende om igen, men i hvert fald fortsætte som planlagt gennem Selskov hvor der også er nogenlunde læ for at komme til Isterødvejen og Strødam Naturreservat vest for Gribskov.
Den sydlige del af Strødam Naturreservat langs Isterødvejen.
Strødam Naturreservat
Selskov er en fin lille skov uden at gøre meget væsen af sig. På denne kolde, blæsende dag ydede den perfekt læ til at nå frem til et andet mål for dagens tur, Strødam Naturreservat. Der er ikke adgang til store dele af dette, men langs vestsiden en god sti ca 2 km, heraf de ca. 1½ langs selve reservatet. Stien forløber på dæmningen mellem Pøle Å og Strødam. Naturreservatet er kunstig anlagt i 1996. I 2006 blev der sluppet bævere løs som skulle kunne ses hvis man kikker godt efterPøle Å. Til højre ses dæmningen til Strødam hvis vandstand er betydeligt over åens. Jeg vil umiddelbart skyde på noget i retning af en meters penge.
Pøle Å fremstår helt tydeligt som en afrettet å. Den forløber som anlagt efter en lineal, og den har da også delt skæbne med så mange andre åer idet den i 1920erne og frem har været belastet med afløb fra landbruget og byernes rensningsanlæg, fx fra Hillerød og Helsinge. Det hele havnede så i Arresø. Og da den er Arresås vigtigste kilde (den står for ca. halvdelen af tilløbet til søen) er den også den største forureningskilde. Strødam (1996), Solbjerg Engså (1993) og Alsønderup Enge er netop blevet etableret for at mindske næringsstofbelastningen af Arresø.
Strødam Naturreservat, udsigt mod nordvest fra fugletårnet mod Gribskov.
Kunstig eller ej. Fuglene er strømmet til området. Selv her på en susende kold vinterdag er der masser af ænder, svømmefugle, gæs og svaner at se, foruden det mylder af småfugle som opholder sig i krattet langs dæmningen.
I den nordvestlige end forbindelse mellem søen og Pøle Å. Vandet strømmer fra søen ud i åen.
I den nordlige ende af Strødam findes forbindelsen til Pøle Å. Den ser ud til at være åben permanent og vandet fosser ned åen. Isen har kun bidt sig fast enkelte steder langs bredden. Langdbrugslandet starter allerede vest for åen, og hvis der nogensinde har været en randzone her, så er den der ikke længere på dette sted, se fx fotoet.
Pøle Å på strækningen tæt på Fruebjergvej med stien til højre. Træerne markerer området nord forr Strødam som ser ud til at være blevet oversvømmet. Terrænnet hæver sig dog længere nordpå og bliver mere fast efter Gadevangs rende.
Gribskov og Gadevang
Stien fortsætter efter Strødam nord på med Gribskov tættere og tættere på. Men området er ufremkommeligt, det er nærmest oversvømmet. Jeg skal ikke kunne sige om man forestiller sig at træerne efterhånden går ud og bliver til et moseområde. Jeg kigger efter bævere her, men kan dog ikke se nogen. Heller ikke afbidte træstubbe og lignende.Gadevangs Rendes udløb fra Gribskov. Renden er frossen på denne strækning. Men længere ind mod skoven er isen ikke sikker.
Gadevangs Rende er frosset. Så det er muligt at passere oven på denne mod Gribskov. Man skal dog passe lidt på visse steder. Desuden krydses renden af et elektrisk hegn, så man må gå udenom på landevejen. Gadevang er et flere hundrede år gammel bebyggelse, også fra før der var skovher og i stedet frit udsyn over markerne. Det var dengang vist beboet af folk der tog sig af hestene. I dag består byen fortrinsvis af huse fra 1960'erne og 1979'erne.
Gadevangs Mose er en lyngmose. Den er ganske lille og man kan i slentretempo nå igennem den på 5-10 minutter. Gadevang er en soveby, ganske nydelig med "købmandscafeen JordNær" drevet af frivillige. Der er dog lukket da jeg kommer forbi.
Gribskov på dette stykke er overraskende skovagtigt i modsætning til den østligere del hvor man forstyrres af gennemfartsveje og jernbanens advarselshyl. Skoven er også væsentlig mere kuperet og alt i alt mere "vild" end jeg husker turen langs Esrum Sø.
Gribskov, Louisevej. En typisk skovvej i denne del af Gribskov. Kuperet og med flotte træer, afvekslende vegetation.
Der er gang i motorsavene. Et hold fra Skovskolen er åbenbart ude for at træne, og i hele området syd for Gadevang genlyder skoven af de rasende save. Biler står parkeret langs vejene. Kulden er ikke blevet mindre i løbet af dagen, og da solens kræfter damper af, kan kun et målrettet tempo holde kulden ude. Langt over mit sædvanlige tempo. Så det er en godt mør Vandringsmand der udmattet og med stramme kinder sætter sig i toget med en dampende varm kop filterkaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar