Jonstrup Vang - Hareskoven

Foråret skulle være en måned gammel. DMI siger sol, det bliver der nu ikke meget af. Til gengæld må man gå godt til for at holde varmen

Yeah, stomp the rhythm, squirrel. Kunne vel være en plat undertekst til dette foto. Det lille væsen var rimelig fortørnet over at blive forstyrret. Og der var masser af egern at se i skoven i dag.

Togene kørte uregelmæssigt i dag, så en større udflugt til Marbjerg blev udsat til fordel for en skovtur. Ikke særlig planlagt, bare sådan noget i retning af: Start på Ballerup Station og gå mod Hareskov, eventuelt Farum. Det sidste blev det dog ikke til, for der var mange smutture rundt i den endnu meget brune skov. Der er godt nok kommet gæslinger og knopper, men det er ikke just de grønne farver der dominerer. Til gengæld er der masser af fuglesang, og man kan også benytte sig af lejligheden til at se nogle af de ting som endnu ikke er dækket af blade.

Harevad og Gisselfeld Broer

Broerne fx er meget synlige for tiden. Og sten jeg ledte forgæves efter på en tidligere tur i august 2013 var nu helt fri for bevoksning. Det gælder fx vadestedet Harevad over Tipperup Å mellem Gisselfeld Moose og Djævlemosen. Om dette skriver hjemmesiden Oldtidsstier, at

Harevad var et centralt vadested i Hareskovens netværk af oldtidsstier, hvoraf flere fører nedad mod vadestedet over Tipperup Å ... På sydøstsiden af nutidens bro ses stenene fra en stenkiste, fra før broen blev rørlagt. Nordvest for broen har der været flere vadesteder - bl.a. er der fundet rester af en grenvase (vad). Her gik i middelalderen Roskildebispens vej fra Vandskelsvejen ved Måløv og videre til Hjortholm ad Kulhusvej. Efter Harevad skilte en nordgående gren sig ud over Hejrebakken mod Lille Værløse og Fiskebæk. Høje og dysser indikerer, at der har været stier siden stenalderen - bl.a. med tilknytning til et bopladsområde på højdedragene mod nordøst mellem Skovlystvej og Fægyden. 

I forgrunden stendyngen som skulle stamme fra den gamle bro. Flere af stenene har huller og ridser med ukendt formål. Jeg forestiller mig at der har være isat jerngelændere eller lignende. I baggrunden under trægelænderet kan man lige ane den nuværende bro og vejen over Tipperup Å, som flyder venstre-højre i billedet.

Nu rider der dog ikke biskopper forbi, kun to ryttere fra en rideskole. Og de ser aldeles fredelige og almindelige ud. Mens Harevad Bro eller vadested altså nu er erstattet af en mere nutidig, så skulle Gisselfeld Bro stamme fra omkring år 1700. Nu er der dog lagt en betonbelægningen ovenpå.

Stenene i Gisselfeld Bro ser ud til at være genanlagt og fuget. Samt en tyk betonbro lagt ovenpå. Gissselfeld Bro fører Skovlystvej over Tipperup Å.

Gisselfeld Mose svarer i det store og hele til Søndersø Vandværks kildeplads Tipperup. Det er et sumpet område som man dog selv en klam dag som i dag godt kan passere. Indtrængende vand minder mig dog om at efter 1½ års slid er mine Teva Riva'er ikke helt vandtætte længere. Kildepladsen er et offentligt rekreativt område med shelter, bålpladser og rigelig plads til børn og voksne. Tilsyneladende også sand? I hvert fald ligger efterladt et komplet sandtingslager tæt på Tipperup Å.

Umiddelbart nord for Landstedet ved Ballerup ligger resultatet af den meget voldsomme skovhugst langs skovvejene. Naturen går sin gang og kræver sine ofre .... klicheerne står i kø på en dag som denne.

Orkanen Bodil, svampe og ælde har været hårde ved træerne i Jonstrup Vangs sydlige del. Der er store områder nord for Ballerup som er blev lagt ned af motorsavene. Så meget at skovvæsnet har fundet det nødvendigt at ophænge skilte for at orientere skovvandrere hvad de har gang i for tiden.

Ikke alle dele af mountainbikesporet ser ud som dette, med dybe pytter og svuppende, klæbrigt underlag, som man synker godt ned i. Det ser ud til at være brugt for nyligt, men jeg møder dog ikke nogen.

Jonstrupvang og Hareskovene er præget af at være byskove. Agilityfaciliteter for mennesker findes alle vegne, spejderhytter, shelters, ridestier og mountainbikestier. Tilmed er området meget kuperet. Og selv en lidt grå arbejds-torsdag som denne bliver den brugt af motionister af alskens slags, samt børnehaver.

 

Skoven er ikke rigtig frisk og stor lige nu, og der er ikke ret meget kuk, kuk, kuk kuk, fallera. Men nogle træer blomster dog, som her lidt nord for Ballerup. Med baggrund i en skyet himmel byder det vandreren velkommen.

Tibberup Å og Herlev/Gladsaxe

Landbrug og urbanisering har været hård ved naturen i Herlev. Men  de grønne områder mod nord danner en grøn banan som er et populært søndagsmål.

Et typisk billede fra Smørmosen. Man er ikke i tvivl om at det her er mose. Støvlerne synker godt ned i underlaget, og næsen drypper af fugt. Det eneste grønne er mosset som bare får jordbund og stammer til at se endnu mere ud af vinter.

I det nordlige Herlev har mennesket gennem tiderne været hårde ved landskabet. Først afdrænede bønderne Tibberup Sø, så den i stedet blev til Fedt- og Smørmosen. Så bragede urbaniseringen ind over markerne i midten af forrige århundrede. På få årtier var landsbyen Herlev blevet til kommunen Herlev med 27.000 indbyggere.

Øst for Tibbevangen ligger et gammelt landbrugsområdet, hvor der nu er rideskole. Og nogle volde i forgrunden som jeg umiddelbart ikke kunne genkende brugen af. Får og heste stikker snuderne ned i underlaget, så noget spiseligt må der altså være. Hvis man tager skyklapper på ser denne korridor helt landlig ud.

Formentlig undgik det nordlige område i Herlev bebyggelse fordi det er ret uegnet til boliger. Men flere steder er der bygget så tæt på vandet, at nogle haver har små damme eller vandløbsom en del af deres haver. Først i de seneste årtier er man begyndt at give naturen mere plads. Men området er og bliver "by-natur", hvis man da kan kalde det noget sådant: En underlig blanding af mose, marker med heste og får, pensionisthaver, golfbane og andet.

Her er man ikke i tvivl om at Tibberup Å rent faktisk er en å og ikke en grøft.

Hele området emmer pt af vand. Åernes vandstand er højere end normalt, og strømmen er synlig. Helt anderledes end om sommeren hvor åerne til tider bare ligner tørre grøfter. Kagsåen og Tibberup Å strømmer.

Tibberup Bro fører Tibbevangen over Tibberup Å. Man aner en granitstensbygget bro på den ene side af vejen. Den er sværere at se på den anden side.

Fugtig er mærkbar overalt. Vejene er bløde og flere steder oversvømmede. Vandrestøvlerne kan ikke bunde, så man må op i græsset og springe fra tue til tue. Men det gør vel bare turen lidt mere spændende. For megen spænding er der ikke at finde. Vejret er trods DMIs sole gråt, vådt og blæsende. Hjortespringbadet er livlig besøgt. For hvad ellers skal man foretage sig?

I omegnskommunerne er der rigeligt med kolonihaver, pensionisthaver, haveforeningen og hvad de ellers bliver kaldt. Som denne syd for Klausdalsbrovej. På en grå, kold og blæsende vinterdag som i dag er der ikke meget andet liv end et par hundeluftere. Cykelrute 65 fører igennem området, men den kan være svær at spore. Nogle steder er den blot et trampet spor gennem en græsplæne.

Ruten

Kagsåen. Tibberup Å. Tibbevangen. Cykel rute 65. Sømose Å. Frederikssundsvej. Ialt 11 km.