Herlev

Årets korteste dag. Året er blevet gammelt, men Herlev er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å

 

Centrum af Herlev Landsby lå her ved gadekæret. Kirkens ældste dele er fra 1400-tallet, det gule er Hjulmandens Hus (1814) og et hvidt hus (1924). Men ellers er gårdene der lå rundt om kirken, forsvundet og markerne bebygget.

Herlev af i dag er historisk set ung. Mod øst afgrænset af Kagsåen, mod nord af Tibberup Å og mod syd af Sømose Å. Herlev af i dag er uigenkendelig fra Herlev for 50 år siden. Og for 100 år siden var den endda så lille at den indtil 1909 hørte under Gladsaxe Kommune. Der er produceret en film på YouTube som (hvis man ellers kan holde speaken ud) viser hvordan kommunen så ud i midten af forrige århundrede: Livet på gårdene - enkelte ser noget forfaldne ud, menneskene, Herløv Kro og dens have, hestevogne. Og begyndelsen til nutidens Herlev. Arealmæssigt Danmarks tredjemindste kommune (ca. 12 km2), men den 20. mindste hvad angår indbyggertal (o 28.000 indbyggere). For med 2.300 indbyggere pr km2 er Herlev befolket betydeligt over landsgennemsnittet..

Herlev Station er en af de oprindelige stationer på Frederikssundbanen fra 1879 og det første vidnesbyrd om urbaniseringen. Den blev placeret ca. 500 meter syd for Herlev Landsby og fortrinsvis beregnet på godstransport. Men stationsby blev Herlev aldrig. Der skulle gå yderligere 70 år som landbrugsområde.

Det er rimelig enkelt at se hvor gammelt byggeriet er i Herlev. Fra de "helt gamle dage" er der stort set intet andet tilbage end kirken, Hjulmandens hus og Herlev Kro (omkring 1863) i bymidten. Gårdene lever videre i navnene, fx i byggeriet Herlevgård som er opkaldt efter gården af samme navn som lå der før. Fra de knap så gamle dage er der stadig et par gårde: Bakkegård, Klausdalsbro, Kildegården m.fl., og de ligger alle nord for Herlev bymidte. Gammel Klausdalsbrovej har enkelte og spredte ældre bygninger som dog helt drukner i alt parcelhus- og rækkehusbyggeriet. Stationen (1879) medførte ikke rigtig nogen udvikling som stationsby.

Bakkegården er som gårdene er flest i Herlev. Den halve snes som stadig er tilbage. Der er garanteret ingen vagabonder på Bakkegården. Og oplysninger om gården er heller ikke lige til at finde.

I 1906 var Herlev dog vokset så meget at der kom en skole, Herløv Kommuneskole. Udvidet 1931 og 1950 (gymnastiksalen). Så gik det også stærkt: Engskolen måtte opføres som en midlertidig skole, og den eksisterer stadig!

Højbjerggård blev opført ca. 1 km vest for Herlev midt ude på landet, med marker så vidt man kunne se. Sådan er det ikke længere. Nu ligger bygningen omkranset af Herlev Gymnasium og parcelhuse.

Vildfarne Børn

I 1916 fik Herlev landsby og gårdene selskab af en statelig bygning, Højbjerggård som på en stilfærdig måde fortæller en 100 årig historie om sociale problemer i Danmark. Bygningen opført for Kirkelig Forening for Vildfarne Børns Redning. "Vildfarne" betød kriminelle, for den kriminelle lavalder var dengang 10 år, og det var måske lige i overkanten at anbringe sådanne i Vestre Fængsel hvor behandlingen var rå. Fra 1948 skiftede stedet funktion til at resocialisere unge piger. Og foreningen skiftede navn til Kristelig Forening for Børneforsorg. Ældre husker mest stedet som "pigehjemmet". Unge piger fik det bedre. Så i stedet blev det specialhjem for narkomaner 1969-1977. Herlev Kommune var i mellemtiden vokset rundt om hjemmet og overtog det i 1977 hvorefter man oprettede et voksenuddannelsescenter. Herlev Ungdomsskole flyttede ind i 2002.

Hvis huse kunne tale, ville Herlev Bygade 41 fra 1920 have adskilligt at fortælle. Her har været købmand, tøjforretninger, restaurant mm. Huset lå oprindeligt mellem to små stråtækte bindingsværkshuse.

Så gik det stærkt!

Indtil 2. verdenskrig kunne man stadig opleve blomsterflor i vejgrøfterne i Herlev der mest bestod af gårde. Men i 1935 indvarsledes bilismens komme ved at Frederikssundsvej blev udlignet og nu ikke længere gik gennem byen, dvs. nuværende Herlev Bygade. Blomsterfloret skulle der snart sættes en stopper for. I starten af 1950'erne var Herlev bebygget på begge sider af Herlev Bygade i ca. 500 meter. I Herlev Bygade 41 huserede Købmand Balle. Men der er også blevet handlet fisk, herretøj, sportstøj og restauration i huset. Og sådan er der så meget: Hvor Nykredit bank ligger, lå engang Herlev Bank. Taxa Harald, Chr. Godtfredsens Lillebil, Herlev Taxa, de er forsvundet. til gengæld holder der en park af biler med Chicago Roasthouses logo ved Frederikssundsvej.

Toggangen (Herløv Stationspark) mellem stationen og Herlev Bygade er et tidligt eksempel på urbanisering. Bebyggelsen er fra 1943, oprindelig lejeboliger, siden 1974 andelsboliger

Det startede først da der kom s-tog og med Herlevhuse og højhusbyggeriet Toftegård ved stationen i 1950 under Socialdemokratiet. Dengang forudså man ikke bilismens indtog, og husene på Toggangen (dengang Stationsvej) var ikke gearet til den tunge trafik. I dag er vejen lukket af samme grund da husene ikke kunne tåle det. På Stationsvej kom endnu en købmand. Da telefonselskabet KTAS rykkede ind på Herlev Hovedgade i 1955, var HE optaget (af Hellerup), og Herlev fik i stedet Yrsa.

I 1954 flyttede Herlev rådhus på grund af ekstrem pladsmangel ud af kammerrådens ejendom til det nye rådhus, sammen med posthuset. Det blev for trangt så der måtte opføres et nyt rådhus. Til gengæld forfaldt postfunktionen, og huset står nu til nedrivning.

De konservative stod for parcelhusbyggeri op gennem 1960'erne. Og for 50 år siden spillede the Who i byen! Sideløbende med boligerne blev erhvervskvarteret Mileparken anlagt. Da kommunen igen blev socialdemokratisk, blev byggeriet sådan et kompromis mellem parcelhuse og etagebyggeri, nemlig hvad man vist kalder tæt-lav-bebyggelse. Altså små rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Indtil alt i 1980'erne var bebygget med Hedelyngen som prop. Den nordligste del af Herlev rummer dog stadig fredede, grønne områder som Fedtmosen og Smørmosen som er behandlet adskillige gange på denne weblog. I dette område finder man også det tætteste man kan komme på store villaer, nemlig helt mod nordvest, tæt på Furesø Kommune.

Herlev Eagles? Snarere DFDS. For uden penge, ingen ishockey. Og det er pengene der bestemmer hvad der skal stå på bygningen.

Natur og sport

Herlev har masser af sportsanlæg og -haller. Det er som om man instinktivt fornemmede at det frie rum, naturen, markerne osv. skulle erstattes af et eller andet. Og det blev så sportshaller. Der er næppe noget sted i Herlev hvor der er mere end 1 km til nærmeste hal eller anlæg. De fleste er lokalkendte, men et enkelt er dog måske landskendt, nemlig Herlev Skøjtehal, hjemmebane for Herlev Eagles siden 1968. Og godt nok vejer Eagles-flaget, men på bygningen står der DFDS Seaways Areana.

Så kan det ikke blive mere Herlev! Indkøbscentret med diverse byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej med Herlev Hospital som en grå eminence i baggrunden. Og biler, masser af biler og parkeringspladser. Godt nok blev Herlev engang kaldt barnevognenes by, men i dag er barnevognene blevet forkortet til bare -vognene.

Skoler er der en del af, men udover Sygeplejerskeuddannelsen ikke så meget videregående uddannelse. Herlev Gymnasium og HF blev etableret som forsøgsgymnasium under navnet Herlev Statsskole i 1974. I 1986 ændredes navnet til Herlev Gymnasium. Herlev Hospital kom til 1965-1977 (2005 hvis man kræver ibrugtagning).

Herlev Hospital rager 120 meter i luften og kan dermed illustrere højden af de fleste store danske bakker på en meget konkret måde. Hospitalet må vel siges at være en slags vartegn for Herlev med mange rekorder med delte meninger om hvor ærefuldt det er.

Det er svært at udpege et vartegn for Herlev. Vandtårnet var det vel engang, indtil Herlev Hospital, kom til i 1976, og det kan prale med at være Danmarks højeste bygning på 120 m. Men det typiske Herlev er de diskrete parcelhusveje, rækkehusene. Ordnede og regulerede små enheder hvor indkøb står i centrum. Hvor går man ud for at more sig en fredag eller lørdag aften? Formentlig bliver det som oftest en aften foran flimmerkassen.

Der er så meget andet i Herlev, men det er tidligere grundigt behandlet: erhvervskvarteret Mileparken, kolonihaverne, Herlevhuse, halvtredserbyggerier, Smørmosen og Fedtmosen.

Mens Herlev Bymidtes mindre butikker kører mindre godt, går det strygende for BIG efter amerikansk, enkelt koncept: Et trefløjet butikskvarter i beton med en kæmpeparkeringsplads i midten.

Der bygges nu ikke så meget mere i Herlev. Af større byggerier kunne jeg kun spotte et område nord for Gammel Klausdalsbrovej. Men til gengæld rives der så ned og bygges nyt. Seneste større projekt er fra 2016: BIG. Efter amerikansk koncept. Færre, men større bygninger. Og Herlev Bymidte står over for en gennemgribende renovering i 2018.

Bare Herlev! Et typisk scenarie fra Herlev. Små parcelhuse, eventuelt rækkehuse, i et eller to plan. Grus, asfalt, mursten, parkering.

Man kan selvfølgelig gå på biblioteket for mere litteratur om Herlev. Jeg har nu holdt mig til lokalarkivets Facebookside.

Kagså-Dalen

Kagså-dalen mellem Gladsaxe og Herlev er de sidste årtier stille og roligt gået hen og blevet et rigtig godt rekreativt "bynatur-område"

Fra bakken nord for Klausdal får man indtryk af den udtørrede Tibberup Sø. I horisonten Hareskovene. Smørmosen midtfor og Fedtmosen til venstre.

Kagsåens eksistens skyldes Tipperup Sø. Det der i dag er Smørmosen og Fedtmosen. I oldtiden sejlede folk rundt i udhulede egestammer. Ca. 1300-1673 eksisterede landsbyen Tipperup. Men så forærede Chistian 5. den til Joachim Vincentz von Hahn der ganske enkelt nedlagde den - sådan gjorde man åbenbart under enevælden, Danmarks daværende svar på nutidens militærdiktaturer. Kongen overtog området igen 1738 og beholdt mosen til jagt og tørveskær. Et godt indtryk af den nu udtørrede sø får man på bakken nord for Klausdal der nu bruges af KFUM-spejderne.

Endnu et kik fra Klausdal, denne gang mere mod nordvest til Kildegården der nu er naturcenter. En vidunderlig blomstereng med masser af blomster, insekter og andet godt i forgrunden.

Bønder

Bønderne fik efter kronens overtagelse af området i 1738 Fedtmosen som blev udstykket. I dag er der kun enkelte reminiscenser tilbage, gårdene Kildegården og Klausdal der ikke er specielt gamle, men som formentlig ligger på steder hvor der har ligget gårde siden dengang. Som det fremgår af billederne drives der ikke længere landbrug på gårdene. Men formentlig har der været kornmarker omkring dem.

Kildeplads XIV (1897). Da den blev anlagt, var det ganske langt ude på landet. Ca. 10 kilometer fra København. Og inden for et par kilometers radius kun de små landsbyer Herlev og Gladsaxe. I baggrunden Kagsåkollegiet som blev bygget 1968.

Københavns Vandforsyning

Tibberup Sø blev afvandet dels af Tibberup Å - der senere bliver til Jonstrup Å og Værebro Å, dels af Kagsåen som via Harrestrup Å og Damhussøen ender ved Åmarken. Men udover bønderne havde København også siden 1500-tallet rumsteret i området - vandforsyning! I første omgang i form af overfladevandet fra søen. I 1672 var vandstanden i søen faldet så meget at vandet løb denmodsatte vej - altså tilbage i søen! I 1722 var der blevet forbrugt så meget at søen blev til mose. Ikke desto mindre blev man ved med at forsøge at udvinde vand. Først ved at oprense grøfterne i 1786, men uden held, mosens vandspejl var allerede sunket for meget. I 1815 forsøgte man sig så igen med at oprense Kagsåen. Et forsøg med at stoppe afløbet gennem Tibberup Å hjalp heller ikke og blev genåbnet i 1820. I 1861 afsagde Højesteret dom over at Københavns Vandforsyning ikke havde ret til at udnytte vandet. Så erkendte man at Kagsåen ikke kunne levere vand til København.

Københavns Vandforsyning har både betydet at området langs Kagsåen er blevet drænet så man har været nødt til at grave åen dybere og dybere, på den anden side sikret at området ikke blev offer for den eksplosionsagtige urbaninsering fra 1950'erne.

Kunne man ikke udnytte overfladevandet, gik det bedre med grundvandet. I 1897 anlagde Københavns Vand Kildeplads XIII og 1905 Kildeplads XIV. De lå dengang groft sagt 9 km ude på landet på en øde mark. Og de fungerer stadig væk, dog  er Kilde XIII delvis lukket pga industriforuerening. Kildepladserne betød på den ene side at området blev drænet for vand, på den anden side at naturen blev forskånet for urbaniseringen.

Moseområde mellem Motorring 3 og Kagsåen som løber langs trærækken bagest. Anlægget af Motorring 3 kom til at betyde at arealet dalede i betydning som landsbrugsområde.

Motorring 3

På forunderlig vis kom Motorring 3 lige som Københavns Vandforsyning til at spille rollen som tveægget sværd for Kagsådalen. Motorringen sætter i dag sit afgørende præg på lydbilledet langs Kagsåen. Som en kraftig emhætte suser den konstant og vedvarende. Det var formentlig ikke planen da den blev planlagt og projekteret under 2. verdenskrig. Stykket langs Kagsåen blev dog først færdigt i perioden 1968-1971. Og er i dag en af de mest - hvis ikke den mest - befærdede motorveje i Danmark.

Engarealet med sø, græs og markblomster. Det sydligste område -længere mod nord anes skovområdet. Og Motorring 3 med skiltet helt yderst til venstre.

Støjniveauet er den dårlige nyhed, den gode at ådalen ned til Kagsåen i dag rummer tre rigtig gode bynaturområder, fra nord til syd: Vildvoksende skov (fortrinsvis løn, vist nok), mose og eng. Syd for Herlev Ringvej kan man opleve den helt paradoksale stemning af larm fra motorvejen - og et fantastisk fugle-, insekt- og planteliv. Hvis man vil studere vilde planter og græsser, så er der rige muligheder. Og ornitologer vil formentlig også kunne få megen tid til at gå her. "Skovområdet" har fået lov til at gro til så det i dag fremstår ret uigennemtrængeligt, selv de få trampestier der er. Moseområdet er sumpet og gummistøvler kan anbefales. Engområdet har nogle gode vandrestier. Her er både en rig blomsterflora, samt et godt udvalg af Danmarks mange græsarter repræsenteret, ind i mellem også rester fra de gamle kornmarker (rug, vist nok).

Haveforeningen Nyvang i Herlev Kommune grænser helt ned til Kagsåen i forgrunden. I modsætning til haveforeningen Tornhøj på Gladsaxe-siden af Kagsåen, som ligger et pænt stykke fra åbredden med en græsrabat og sti mellem.

Haveforeninger

Indtil 2. verdenskrig havde Kagsådalen været overladt til landbrug, formentlig bare marker og åbent landskab. Men så begyndt urbaniseringen for alvor at røre på sig. I første omgang som udslag af den københavnske arbejderklassens ønske om lys og luft. Det betød at fra øst begyndte haveforeningerne siden 2. verdenskrig bredt sig ned mod Kagsådalen. Og det fortsatte på den anden side af Kagsåen mod vest med Nyvang ind i Herlev Kommune (1952) og Smørmose (1956). Fra samme periode (1948-50) stammer også Herlevhuse som tidligere er blevet beskrevet her på Vandringsløse Tidende. Herlevhuse kan ses som et forsøg på at realisere arbejderklassens drøm om at bo permanent "på landet" i små, billige huse.

Haveforeningen Tornhøj i Gladsaxe Kommune. Afstanden til åen er væsentlig større end i Herlev Kommune (til venstre i billedet). Som det bemærkes er åen lige blevet oprenset. Og på trods af de kraftige regnskyl er der ikke meget vand i den. Selv om den er blevet dybere. 

Kagsåkollegiet

Meget symptomatisk for 1960'ernes velstandsboom og en stigende søgning til de videregående uddannelser blev i 1968 Kagsåkollegiet færdigt. På initiativ af De Unges Boligaktion, Danske Studerendes Fællesråd og Studierådet ved Københavns Universitet. De to sidste blev dog senere udskiftet med repræsentanter for Lærerstuderendes Landsråd, Studierådet ved Danske Teknika samt Gladsaxe Kommune. Kollegiet var tegnet af arkitekt Aage Hartvig Petersen.

Nyttehaver nord for Klausdalsbrovej. Jeg ved ikke hvornår de er fra.

Kagsåens lidelseshistorie er således lang: Bønder, godsejere, vandvæsen, haveforeninger, beboelse, kollegier har alle krævet at få del i kagsådalens lyksaligheder. Således at den for ganske årtier siden lignende en parodi på sig selv. Men på forunderlig vis blev noget reddet af vandforsyningen, af motorringen - og endelig af at man de seneste årtier er blevet opmærksom på andre værdier end materielle og økonomiske.

Græs er ikke bare græs, det finder man hurtigt ud af når man nærkikker på engarealerne. Jeg vil vædde på at man kan finde et betydeligt udvalg af Danmarks mange græsarter her.  Og fugle, insekter og dyr elsker sådanne områder. Det summer bogstaveligt af sol over engen!

Området har påbegyndt en ny epoke hvor man har givet skov, mose og eng lov til at brede sig. Afregningen i form af et rigt dyreliv, fugleliv, insekter og planter har ikke ladet vente på sig. Og kagsåparken, som er det officielle navn, er undergået store forandringer hen i mod at blive et rekreativt område for nutidens fortravlede bymennesker. Faktisk har jeg set en større biodiversitet på dette forholdsvis lille område end ude "på landet" hvor kulturstepperne og monokulturen dominerer!

Arbejderdrømme: Haveforeninger i og udenfor København

Frihed på landet, fællesskab, friske grøntsager, fred og ro - eller skure langs larmende motor- og ringveje, urbanisering og forurening?

Hvis det var gamle bondelandsbyer, åbne marker og frisk luft de gode arbejdere i 1940'erne sparede op til i flere år for at få en parcel i Hf Carl Nielsens Minde i Gladsaxe, så forstår man det godt: En lille landsby omkring kirken, enkelt gårde og vidt udsyn til alle sider. Ca. 20 år senere var det slut. Nu er der kun en håndfuld fredede bygninger tilbage, fx Gedebukkehuset (eller Gedebukkemandens Hus) ved indgangen til haveforeningen fra Gladsaxe Møllevej.

Virkeligheden for Københavns enorme arbejderklasse omkring år 1900 var elendige slumkvarterer på brokvartererne. Nogle søgte lykken ved at flytte til Søborg, som tidligere beskrevet i Vandringsløse Tidende. Andre blev boende, men forsøgte i stedet at udleve drømmen med en parcel i en haveforening. Som så meget andet er haveforeningerne præget af deres tid. Enevældens bud var fattigvæsnets fattighaver med et opdragende formål. Efter enevælden opstod ideen om at give fattige mennesker adgang til grønsager - og frisk luft. I 1884 blev den første uden tilknytning til fattigforsorgen oprettet med tilknytning til Venstre. Men arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet overtog hurtigt ideen i København i 1891 i Guldbergsgade (Arbejdernes Værn). Og så gik det stærkt, i 1906 var der således 6.000 haver i København.

Haveforeningerne i København

Haverne blev anlagt "på landet" uden for København i gå- eller cykelafstand, fx i Guldbergsgade og i Lersøparken fra omkring 1909-1921 og i Valby, Brønshøj og Vanløse. Men allerede i 1940'erne blev disse områder opslugt af hovedstaden. Nogle blev nedlagt. Andre flyttede ud på det der dengang var landet uden for Københavns Kommune, fx Klausdalsbrovej. Det skete for Hf Voldly (se nedenfor) og Hf af 4. juli 1917 som lå hvor Lersø Park Alle er nu, deraf årstallet. Den blev anlagt på Egegårds jorder omkring 1949. Og for Hf Fælles Eje der oprindelig lå i Guldbergsgade. Enkelte overlevede som små enklaver i kommunen København.

Egegård ligger i dag godt gemt i det sydvestlige hjørne af krydset Klausdalsbrovej og Gladsaxe Møllevej. Nu som kommunal institution. Men da kolonihaver som fx Hf af 4. juli 1917 flyttede herud i 1940'erne var det bl.a. på denne gårds jorder. Og der skulle gå yderligere nogle årtier før urbaniseringen for alvor slog igennem her.

To overlevere ligger ved Mørkhøjvej og omtaler sig selv som hhv andelsforening og andelsselskab. Birkevang er den største med 140 husstande, og praktisk talt alle grunde er beboet året rundt, hvilket den kommunale lokalplan fra 1992 også tillader. Andelsselskabet Rosenvang (1926) fyldte 80 år d. 10. marts 2006, samme år som overgangen til helårsstatus blev en realitet. Husene mod Vestvolden har et noget broget udseende og ved nybebyggelse skal de flyttes 2,5 meter væk fra skellet. Hække på mindst 1,80 m skal anlægges.

Hf Voldly er opkaldt efter at den oprindelig lå ved Vestvolden i Husum. Hvor nu Voldparken holder til. I modsætning til Rosenvang og Birkevang blev den flyttet hertil i Gladsaxe, hvad der dengang måske var et godt bytte, men i dag med sin beliggenhed ved Gladsaxe Ringvej og Hillerødmotorvejen nok må betegnes som et ringe bytte.

En anden overlever der valgte at forblive en almindelig haveforening er Brønshøjholm Haveforening stiftet 30. oktober 1924. Området blev tidligere sporadisk brugt til losseplads. Oprindeligt lå en del på stien østligt bag om  havebyen og et areal langs Kirkemosens bred. Men det blev udvekslet for stien langs Boldklubben Fix' fodboldbaner. Modsat Rosenvang og Birkevang stemte medlemmerne i 1999 for at være en varig kolonihave.

Gladsaxe

I takt med at haveforeningerne forsvandt fra Københavns Kommune etablerede man fra 2. verdenskrig nye længere ude, fx langs (Gammel) Klausdalsbrovej i Gladsaxe og Herlev. Haveforeningerne i Gladsaxe blev til mellem 1942 og 1947, med undtagelse af Hf Smørmosen fra 1956 der er den eneste der er andelsejet, resten er kommunalt ejet. Det socialdemokratiske koncept fremgår af navnene Fælles Eje og Samvirke. Når bortset fra fælles flaghejsning på 1. maj er det nok hvad der er tilbage. Andre tog bare navn efter lokale stednavne.

Hvis man en sjælden gang finder den rigtige vinkel som her ud over Hf Mirabelle og Hf af 4. Juli 1907, kan man måske fornemme hvad der i 1940'erne tiltrak københavnerne. Men så skal man også finde en fotokile mellem motorveje, højhuse mm. Og larmen er øresønderivende, hvad et foto naturligvis ikke kan gengive.

De første blev anlagt nord for Gladsaxe kirkegård, Hf Carl Nielsens Minde på Toftegårds jorder i 1943. Dengang var Gladsaxe en ca 500 m lang landsby langs Gladsaxe Møllevej, afgrænset af Branddamsvej mod øst. Af den eksisterer kun få bygninger, fx Gedebukkehuset, eller Gedebukkemandens Hus fra 1700 tallet. Den fredede bygning ligger som indgang til haveforeningen, tæt på det nuværende marketenderi og pizzaria. Navnet hentyder til formand for Kolonihaveforbundet Carl Nielsen, altså ikke komponisten Carl Nielsen. Haveforeningen har både oplevet at blive udvidet og eksproprieret til Motorvej. Oprindeligt hørte også Hf Mirabelle (1942-1943) til denne haveforening, men blev afsnøret af Motorring 3. Mod nord ligger Signalhaverne der noget specielt, oprindeligt 22 haver tilhørende staten.

Dette vidunderlige sted forener mange af de elementer som forbindes med et kolonihavehus: Der er noget for børnene, bordet hvor familien samles, plænen hvor der kan spilles bold, grillen, terassen og naturligvis det hyggelige hus.

I 1947 udvidedes området vestpå med Hf Skrænten (eller i starten Lille Tornhøj da den var en del af Hf Tornhøj, den mindste, men har mange gamle huse bevaret og desuden en af de bedste udsigter), Hf Tornhøj, Hf Fælles Eje og Hf Samvirke. De blev anlagt ved den motorvej som tyskerne under 2. verdenskrig i 1943 begyndte at anlægge for at kunne rykke hurtigere rundt på de tyske tropper. De lå stadig i behagelig cykelafstand fra København, det har vel taget en times tid. Man kan fornemme den oprindelige idyl med at de er anlagt på en skråning ned mod Kagsådalen. Men idyllen varede kun et par årtier til bilerne fik håneretten over cyklisterne. Og resultatet er særdeles hørligt i dag: Støjen fra Motorring 3 og Hillerødmotorvejen er markant overalt, på trods af lydmure og bakker. Selv langs Kagsåen høres den tydeligt.

De fire haveforeninger vest for Hillerødmotorvejen ligger på en skrænt. Sine steder har man en god udsigt over Kagsådalen. Og en tæt beliggenhed til Smørmosen. Dannebrogsvimplen vejer fint i dag - ligeledes gør parabolantennen.

Det gælder også de to haveforeninger lidt længere sydpå, Hf Mosehøj med mange huse fra 1940'erne bevaret og Hf Voldly. Den sidste er et eksempel på en forening som blev flyttet. 1928-1948 lå den i Husum hvor Voldparken nu ligger. Da man flyttede, tog man klubhuset med og genopførte det sten for sten i Gladsaxe.

Indpakket i nyere træbarakker kan man finde dette klubhus opført i mursten og bindingsværk i Hf Voldly Klubhus. Det lå oprindeligt i Husum (nu Voldparken), men medlemmerne tog det ganske enkelt med til Gladsaxe hvor det blev genopført.

Herlev

Haveforeningerne bredte sig i 1950'erne videre langs KLausdalsbrovej ind i Herlev, med Hf Klausdalsbro, Hf Nyvang. (1952. Lejer af Københavns Kommune, administreres af Herlev Kommune). Hf eller Parcelforeningen Rytterhaven, Hf Syvendehus og Hf Hjortespring. En afstikker mod nord i Gadsaxe skete med  Hf Smørmose (Andelshaveforening opført på jorder til den tidligere Søgård. 1956-58). Som et eksempel på den nye øko-bølge er Slottet i Smørmosen. Men det er en anden historie som webloggen måske kan vende tilbage til en anden gang.

Haveforeningernes faciliteter

Alle haveforeninger har et område med fællesfaciliteter, et kontor, mødelokale, affaldssortering osv. Enkelte har fælles vand og toilet, 3 har sågar marketenderi og et enkelt pizzaria. Det er her fællesmeddelelserne hænger. I de fleste haveforeninger var det også her Pinden oprindelig var - altså området for drukmåse. Men de er ved at blive ildesete. Ved marketenderiet i Carl Nielsens Minde er der ligefrem et skilt der forbyder "drikkeri". Marketenderiet er ikke en erstatning for det lokale supermarked. Fra et tidligere besøg i det i Nyvang oplevede jeg at man ikke kunne få franskbrød. Det skulle bestilles senest dagen i forvejen. Og generelt er der kun få tilbage. I Hf af 4. juli 1917 hænger der i den lukkede butik et over 3 år gammelt skilt:

"Kære kunde. Da jeg ikke har vare nok til at holde butikken åben til den 15.08.2012,derfor butikken sidste dag er Søndag d. 12.08.2012. Her vil jeg takke alle For disse år. Mvh købmanden"

Og der ser ikke ud som om der har været rørt ved butikken senere. I Hf Tornhøj er der dog stadig en hvor der selv en sen efterårsdag som denne er kunder.

Hf Fælles Eje har et pænt stort marketenderi som også bruges til forskellige andre fællesskabsformål. Der er en udendørs overdækket terrasse hvor folk kan sidde. Om drikkeri er forbudt her som det er ved Hf Carl Nielsens Minde, skal jeg ikke kunne sige.

 Lovmæssighed med nyt koncept

Efter en langvarig og ophedet debat om folk kunne bo i kolonihaver hele året, foreslog Københavns Kommune at omdanne 13 haveforeninger til helårsbeboelse efter et have brugt Elmebo på Amager som forsøgskanin. Lovgivningsmæssigt blev der indtil 2001 forhandlet om haveforeningernes ret til at leje jord, typisk 20-30 år ud i fremtiden. Men siden da er tilladelserne gjort permanente.

Nu er de oprindelige formål for længst fortid. Enevælden, Venstre, Socialdemokratiet. De politiske kolonihaver er pist væk. Et helt andet indhold lagt ned over dem. Prydhaverne har overtaget, selv om der da enkelte steder stadig står et frugttræ og nogle enkelte køkkenbede. Fællesskabet er det formentlig også så som så med. I nyere tid bliver kolonihaverne brugt af unge som et midlertidigt nødvendigt bosted indtil de kan finde noget andet.

Haverne og indboet i husene er ofte et skrabsammen af alt muligt som ingen kunne drømme om at have i deres egne huse. Eller som engang har været der, men som er for umoderne, uden at man egentlig kan nænne at smide det ud. Mange skilte og standere som denne kan man så spekulere over hvor stammer fra. Nu fungerer den som cykelstativ.

Haveforeningerne, deres navne og placering afspejler således et stykke byhistorie. Lige som storbyens huse, placering, udseende osv. intet har at gøre med hvad de blev opført til. Men at de er der, givet os en mulighed for at fantasere os tilbage i den historie, hvoraf størstedelen formentlig er gået tabt for evigt, sammen med de mennesker der boede der og deres huse, møbler, haver, skure osv. Når jeg går rundt i haveforeningerne, synes jeg de er et minde om arbejdernes oprigtige drøm efter et bedre liv. Godt nok endte den som et monument over bristede drømme i et lydinferno på byggegrunde hvor ingen formentlig ville opføre et helårshus. Men beboerne knokler også denne efterårsferie løs på deres egne drømme. Måske mere individualistiske, men ikke mindre charmerende.

Det gennemgående træk i alle haveforeningerne er fælleshuset. Typisk med kontor, mødesal, toiletter, redskaber, vaskeri. Her fælleshuset i Hf Tornhøj. Rødtornen midt i billedet er skænket af Gladsaxe Byråd i 1995 i anledning af 50-året for foreningen.

Der er langt fra de tidlige haveforeningshuse af genbrugstømmer fra trækasser, sildekasser mm. til nutidens præfabrikerede og måske endda arkitekttegnede parcelhuslignende huse. Fra enevældens opdragende, over Venstres nyttehaveide og arbejderbevægelsens rekreative til nutidens økologiske trend. Fra dagshuse til helårshuse. De gamle ånder lever videre i husenes navne. Selvironiske navne som Slottet. Godset og Datja, ordspil som Kridthuset, Dukkehuset, Lykke, Kolonisten, Sparekassen, Godt Nok eller bare et skilt man har fundet, Reberbanen og Larsens Plads - sidstnævnte optræder forbløffende mange steder.

Skal man forsøge at sammenfatte hvad der i dag har erstattet fortidens huse, de små dukkeudgaver af slotte med spir, tårne osv., så er det en mere jordnær arkitektur, som ligger tæt op ad parcelhusets. Godt nok er mursten og tegl udskiftet med træ, eternit, aluminium og tagpap. Og selvfølgelig i miniudgave. Men enfamilievillaen med haven er modellen.

Læs mere

Man kan læse om haveforeningerne i Gladsaxe på internettet på Haveforeninger i Gladsaxe. Pdf af Gladsaxe Byarkiv. Også lidt om historie generelt. Desuden på to hjemmesider om Kolonihavernes historie og Kolonihavernes historie. Derudover lidt læsestof om den seneste store begivenhed, nemlig Naturstyrelsens rapport fra 2000 om kolonihavernes fremtid og Miljøministeriets notat om helårsbebyggelse. 2006.

Ruten

Man kan selv vælge hvor lang tid man vil bruge på ruten. Vælger man kolonihaverne langs Klausdalsbrovej er det rimelig nemt at komme fra den ene til den anden. Og så er det bare med at gå rundt i de mange gange. Umuligt at opgøre i kilometer, og man gør sikkert mange stop undervejs for at se på et specielt hus, have eller udsmykning.  Jeg brugte et par dage i efterårsferien, og cyklede til og fra, i forbindelse med mit genoptræningsprojekt.

Sømose Å vs. Mileparken Erhvervsområde og Industrikvarter

Man kan vel næppe få et bedre overblik over hvad der holder Danmark i gang end ved at besøge industrikvarterer. Og dertil lidt historie.

Siden vandringer 30. september 2012, 4. oktober 2012 har jeg haft lyst til at se på industrikvarteret omkring Mileparken og dets korte, men vigtige historie. Det viser sig at bag de lidt anonyme facader gemmer sig industrihistorie, spændende arkitektur og forklaringer på hvordan det moderne Danmark blev til og hvordan det fungerer nu. Men først dog lidt forhistorie. Nemlig kort om noget der gemmer sig under det det kryptiske navn ....

Kildeplads VIII set mod syd fra Ellekær. Bag ryggen på fotografen (nord) er Sømose Å rørlagt. Ved kildepladsen dukker den op til venstre. Der græsser igen køer på "marken". Men grundvandet er kraftigt forurenet, og der er anlagt pumpehus til afværgepumpninger.

.... Kildeplads VIII!

Sejrherrerne skriver historien. Vinderen hedder Mileparken. Taberen den 3,2 km lange Sømose Å og hvad den engang løb igennem. Her var marker og gårde. Så vidt jeg kan se er den eneste gård der er tilbage på Smedetoften. Foran stuehuset står der Kildegård. Men ellers er det svært at finde materiale om denne gård. Kildegård ligger et par hundrede meter fra Sømose Å og den kildeplads (Kildeplads VIII) hvor Københavns Kommune siden slutningen af 1870'erne hentede vand. Den kildeplads ser vi på hvad der skete med i slutningen af dette indslag.

Kildegård (det står der i hvert fald foran stuehuset) er det eneste levn fra landbrugsperioden. Den ligger på HOFORs grund i Smedeholms østlige sving. Men ellers har jeg ikke på nettet kunne finde noget om denne gård.

Københavns Kommune ejede også en flyveplads på Lystoftegårds jorde i Skovlunde 1946-1980, med en hangar fra 1950. Området omkring Kildeplads VIII bestod udelukkende af marker. Skovlunde havde i 1949 da s-toget kom 800 indbyggere. Herlev havde 6.270. Men de næste ti år steg det til 20.749. Hvilket gav byen fik tilnavnet "barnevognenes by". Kildepladserne pumpede grundvandsspejlet 5-10 meter længere ned. Og i de tørlagte, lavtliggende områder blev der bygget. Kildepladsen er stadig midterakse i hvad der nu er industrikvarteret. Mens få kender den eller den nord-sydløbende Sømose Å, er den øst-vestgående Mileparken nærmest et landskendt ikon.

Fra Indre By til Herlev

Et forvarsel om industriens ankomst var Løvens Kemiske Fabrik (1947) på Lautrupgårds jorde. Men så kom Mileparken med brede beplantede rabatter og store grunde. Nogle af de første grunde lå på Knapholm, hvor man stadig kan se bygninger fra den tid, nemlig nr. 2 (1940) og Knapholm 3 Knapholm Auto. Nyere er SSG i nr. 6 (1996). Andre lå på Lyskær, hvis historie kan læses i Lokalplan for området omkring Lyskær.  (2008). Fra ca. 1940 skulle virksomheder fra det indre København udflyttes. I starten, i 1950'erne og 1960'erne var det mest store og små håndværksvirksomheder. En del af bebyggelsen findes på Lyskær 3B (1949), Lyskær 8 (1957). Senere kom lager-, oplagsvirksomheder og service- og administrationsbygninger: Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990), Lyskær 13 A (1988). Den funktionalistiske kontorbygning på Mileparken 38, hjørnet af Ring 3 (1957 - kan stadig ses på Google Maps) måtte vige pladsen for noget nyere kontorbyggeri, se foto herunder.

Lyskær 3B huser nu Progressive (se nærmere nedenfor) og er en af de flotteste industribygninger i hele erhvervskvarteret. Den er fra 1949. I baggrunden kontorkomplekset på hjørnet af Mileparken og Ring 3.

To af de ældste firmaer er Icopal og Oluf Brønnum. Icopal på Lyskær blev grundlagt i 1876 og er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere. Oluf Brønnum. blev grundlagt i 1874 som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. Omkring år 1900 var det en af de største isenkramsforretninger i landet. I 1950 startede en afdeling for professionelle køkken- og restaurantfolk på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Et stort pakhus på Christianshavn blev erhvervet som lager til at servicere ekspansionen. I 1954 blev firmaet udnævnt til Kgl. Hofleverandør. Firmaet flyttede i 1979 til Herlev.

Brønnum på Ellekær. Her er en virksomhed som ikke behøver prale for meget af hvad den kan? Med næsten 150 års erfaring er bygningen enkel, ligesom skiltet og omgivelserne. Det ligner nærmest et parcelhus.

Nogle firmaer er nogenlunde på alder med Mileparken. Fx Bjørntoft Maskinfabrik, EVA og Carls Ras. Bjørntoft Maskinfabrik på Literbuen blev grundlagt i 1946 i København og leverede reservedele til biler og motorcykler. Senere robotter og senest olieindustri. EVA transport blev etableret 1949 på Vesterbro. I starten med Nimbus motorcykler med sidevogn. Senere biler. I tresserne flyttede EVA Transport til erhvervskvarteret. Carl Ras er opkaldt efter Carl Rasmussen Værktøj & Beslag på Nørrebrogade (1932). Under krigen, hvor der var stor mangel på søm, tog Carl Rasmussen tog ud på bygge- og lossepladser og trak søm ud af gamle planker og pæle. Dem fik han så rettet ud Københavns fængsler. Ny håndværkerbutik juni 2015. E. Klink Ventilation er en over 60 år gammel virksomhed, grundlagt 1947. Den blev 2005 en del af Wicotec A/S, som igen er en del af Aarsleff-koncernen. Opkøbte 2007 Danklima i Viby. Moderselskabet Wicotec A/S fusionerede 2012 med Kirkebjerg A/S.

Sådan ser de fleste bilister erhvervskvarteret: Hjørnet Ring 3 og Mileparken overfor MacDonald, Shell og Netto. Kleestrup og DynaTeam holder til her. Mileparken forsvinder til højre ud af billedet.

Lager, service og kontor

I 1960'erne og 1970'erne skiftede kvarteret beboere fra fremstillingsvirrksomheder til servicebetonede virksomheder. Fx G&C, Ellekær som er et dansk indendørsdesign, grundlagt af Grith og Carsten Schæffer i 1973 i en garage, HydroScand som er grundlagt i 1969 i Stockholm og leverer slanger og ledningskomponenter i Skandinavien. Sælger for 185 millioner euro (2014) og har mere end 1000 ansatte. Klestrup står for behovsanalyser, design og udvikling af kundetilpassede it-løsninger. Norisol, Mileparken 13 blev grundlagt i 1977 for at servicere lokale raffinaderier og kraftværker. Nu har Norisol en årlig omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner og ca. 1.500 medarbejdere.

Institutionsvask på Meterbuen. En del af De Forenede Dampvaskerier (DFD, 1958). Oprindeligt startet af Kristian Peter Thorgaard da han overtog Lunds Kitteldepot. Siden er virksomheden ekspanderet efter at have overtaget Kivi-Tex som også ejer DFD Sygehusvaskeri og rengøringsselskabet Elite Miljø. Kivi-Tex omsætter for ca. 1,5 mia. årligt, og har ca. 2.500 ansatte.

Fusioner - enhed gør stærk?

Desuden er der flere eksempler på fusionsvirksomheder

Alle har vist kørt i elevator. I Herlev kan man se KONE, Marienlundsvej. Den kom til Danmark i 1968 ved købet af den svenske virksomhed ASEA-Graham, ejere af Thriges og Titans elevatorafdelinger, der var slået sammen i 1964 og blev til Thrige-Titan-KONE Elevator A/S. I 1972 ændrede virksomheden navn til TT KONE Elevator A/S, 1973 KONE Elevator A/S. Firmaet har også opkøbt Lifton Elevator. Nu hedder selskabet slet og ret KONE A/S.

Dagrofa med hovedkvarter i Ringsted ejer SuperBest og Kiwi Minipris og leverer til en række købmænd, herunder SPAR. Markedsandel på det danske dagligvaremarked på ca. 20 procent. Omsætning 2011 Dagrofa for 21,5 mia. kr. Beskæftigede 3.886 ansatte. Dagrofa blev etableret  i 1983 ved en fusion mellem grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S.

To mastodonter er naboer på Vasekær/Mileparken. Den ene på europæisk plan, den anden på dansk plan: Forrest et lille hjørne af Carl Ras, i baggrunden NCCs siloer og slisk. Intet industrikvarter uden NCC synes at passe for Mileparkens tilfælde.

Bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheden NCC har i Nordeuropa har en omsætning på 45,5 milliarder kroner og 18.000 ansatte. Fordelt på NCC Construction Danmark A/S, NCC Roads A/S, NCC Bolig A/S og NCC Property Development A/S. Den opstod gennem fusioner i årene 1996-99 mellem entreprenør­se­l­ska­ber­ne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos Construction og asfaltfirmaet Phønix.

Marielundsvej 39-45 rummer mange varierende erhvervsbygninger. Den gule i forgrunden fortjener næsten sit eget foto. Derudover den røde i baggrunden.

Nye tider

Nye erhvervsgrene er opstået inden for de seneste årtier, og hvis man vil studere dem, er Mileparken et godt sted at starte. 

MSBranding, Ellekær, hvis hjemmeside er et studie værd i moderne managementterminologi. Visma. Lyskær,  leverer bl.a økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger. Oover 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Progressive, Lyskær 3 blev  startet 1999 af tre unge studerende med en vision om at revolutionere den danske it-branche. Opkøbte senere IMind og DataTech. Motionsbølgen er repræsenteret ved Saga Trim. Mileparken, der leverer motionsudstyr, sauna/damp mm. At der også kan tjenes penge på klimaændringerne er SSG eksempel på. Tidligt ude, allerede i 1996 voksede den til i 2008 at have 300 medarbejdere. Godt hjulpet af tøbrud og skybrud 2011 med over 10.000 anmeldte skader fik firmaet en økonomisk indsprøjtning til i 2012 at opkøbe to selskaber i Norge, samt i 2013 malerfirmaet Bühring & Johansen og tømrerfirmaet Thylkjær & Partner. VideoPro. Lyskær. Film Scanning & Video Digitalisering. Sikrer sikre Historiske film for fremtiden. Digitalisering af Video, Smalfilm, Lydbånd.m.m. Scanning af 8mm, Pathe 9.5mm, 16mm.

Internationale giganter

Endelig har en række internationale gigantfirmaer valgt at oprette en afdeling:

Schaeffler. En af de helt store tunge drenge i international virksomhed indenfor kuglelejer. Grundlagt 1883 i Tyskland. FAG-kuglelejer stifter Otto Wistisen A/S i Århus 1959. Omkring 82.000 ansatte i 2014 og en omsætning på 12,1 milliarder Euro.

Verifone på Knapholm fylder godt i billedet. Træerne i baggrunden ligger op ad Kildeplads VIII.

Verifone er grundlagt 1981 på Hawaii. Efter internettet oplevede virksomheden en formidabel vækst, og i Danmark er den en af de største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Fritstående betalingsterminaler, integrerede betalingsterminaler og mobile terminaler.

Andre

Fog Trælast og Herlev Byggemarked (nu XL-byg) er to eksempler på at det kan lade sig gøre at holde stand mod Silvan og Bauhaus. Den startede som Johannes Fogs Tømmerhandel i Lyngby i 1920. Inden for de sidste 10 år har Fog opkøbt Anco Herlev, Asminderød Savværk & Trælast, Fog Trælast & Byggecenter, Vordingborg, Værebro Tømmerhandel i Ølstykke og Trælasten i Helsinge.

Et blogindslag som dette kan slet ikke opremse dem alle. Listen kan fortsætte (dog ikke i det uendelige): Business Park i Lyskær, Assa Abloy i Mileparken, som er hjemmehørende i Hobro, Autobutlers afdeling AutoLakering, Ebikecenter, Elitetryk på Literbuen som sponsorerer Herlev Eagles, Fun City på Hørkær, HApotek på Marienlundsvej, KTS (København Tekniske Skole), PopLab på Literbuen og Prime Production, Literbuen. ABB (Meterbuen), Bryde & Sønner (Meterbuen), HOFOR (Vesterlundsvej), Herlev Byggemarked, nu XL-byg (Vesterlundsvej).

I virkeligheden er der rigeligt for den ihærdige vandrer at udforske!

Hvad med Kildeplads VIII?

Midt på Kildeplads VIII er der en indgang fra Knapholm. Her står et gammelt, næsten ulæseligt skilt fra dengang der var noget der hed Københavns Vandforsyning: "Indvindingsområde for drikkevand. Adgang ikke tilladt for uvedkommende". På lågen hænger et nyere fra Region Hovedstaden. På det står der at RH siden 1994 oprenser området. Og at det gør den de næste 24 år. Altså indtil 2018. siden 1987 er der nemlig ikke blevet indvundet en dråbe drikkevand.

Børge Hindsgaul var en driftig erhvervsmand som et par hundrede meter fra Sømose Å ved skøde lyst 5. april 1951 erhvervede ejendommen på Vasekær 4, der tidligere havde været anvendt som gartneri. Han lod opføre en trefløjet fabrik (Dameta) til bl.a. fremstilling af stålreoler. Før de blev malet, blev de affedtet med klorerede opløsningsmidler, blandt andet triklorethylen og triklorethan. Sammen med andet spildevand fra erhvervsområdet omkring Knapholm skulle det blive skæbnesvangert for kildepladsen. Den måtte i 1987 lukke pga. kraftig forurening. Et årti senere (se dom i Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2001) blev Børge Hindsgaul dømt til at betale Herlev Kommune 2.500.000 kr. med procesrente fra 14. juli 1995 og til at betale sagsomkostninger. Senere kom Erfainventar til ejendommen. Og fremstiller stadig stålreoler til skoler, biblioteker osv.

Vasekær 4. Det er måske lidt drastisk at kalde det arnestedet for forureningen af Kildeplads VIII. Skiltene fra Erfainventar står der stadig. Men den fjerne bygning ser uvægerligt ud til at være forladt og overgroet for en del år siden. Langt fra de ellers meget udbredte "showrooms" i erhvervskvarteret.

Københavns Amt måtte i 1986 etablere et afværgeanlæg, som i dag modtager vand fra flere afværgeboringer i erhvervskvarteret. Afværgevandet bruges dels til industrielle formål og dels renset så det kan udledes i Sømose Å. Mellem ½ og 1 mio. m3 vand bliver det til om året. Sømose Å blev i 1997 opgraderet fra at være et spildevandsteknisk anlæg til cementstøbt vandløb som fører vand til et 13.000 m3 stort regnvandsbassin, Hanevad 'Sø', der samtidig skiftede status fra at være et kølevandsreservoir for slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Vestforbrænding er forbindelsesled mellem Mileparken industrikvarter og Ejby Industripark (bag Vestforbrænding) som jeg beskrev 3. maj 2014. Sømose Å kommer rislende fra nederste venstre hjørne bag trappegelænderet ud i Hanevad "Sø" midt i billedet. Træerne bagest til venstre står på Kildeplads VII (1870) på den anden side af Harrestrup Å som løber gennem midten af billedet. Man kan lige ane både det gamle og det nye pumpehus en anelse til venstre for midten. Denne kildeplads fungerer modsat Kildeplads VIII stadig.

Kildeplads VIII er ikke det eneste sted der er mærket af forurening fra virksomheder fra "de glade tressere". I 2002 blev der konstateret en jordforurening fra Rich. Müller A/S, Industriparken 40 fra en 20 m3 gennemtæret olietank fra 1961 med olie- og trichlorethylen af ikke ubetydeligt omfang. Virksomheden gennemførte selv en undersøgelse som konkluderede at forureningen muligvis kan udgøre en fare for grundvandet, men skønnes ikke at påvirke indeklimaet. Samtidig fandt man andre spor af forurening. Da forureningen er sket før 1. januar 2001, kan virksomheden ikke stilles til ansvar. Således er Mileparken både en succeshistorie om dansk industri og foretagsomhed, samt om en mørk bagside ved denne udvikling hvor de kun blev set på de kortsigtede økonomiske gevinster. Ikke de økologiske omkostninger - som betyder at HOFOR må hente vand over 60 km fra København.

Ruten

Området er en ujævn cirkel med "centrum" i Kildeplads VIII og en radius på ca. 3/4 kilometer. Men vejarealet og fristelserne til at lave afstikkere gør det rigeligt til en 4-5 timers tur op i nærheden af 15-20 kilometer.

Smørmosen og Fedtmosen

Smørmosen og Fedtmosen i Herlev og Gladsaxe er blevet et sammenhængende område og man kan begynde at ane et enestående stykke bynært naturområde

Herlev og Gladsaxe Kommuner har gjort en masse i Smørmosen og Fedtmosen siden jeg var der sidste for ca. 2½ år siden.

Med Klausdal i ryggen og et udblik over Smørmosen tættest på og i det fjerne Fedtmosen. Et af de gode, måske det bedste sted at få et overblik over området.

Historisk set - dvs gennem hundreder af år - har moserne været udnyttet til jagt, græsning og tørvegravning og bearbejdet med gennemgravning af grøfter og afvandingskanaler. Således at området i 1940erne endte med at være raseret for alt hvad mennesket kunne tænke sig. Området bestod af nogle store fritliggende gårde med tilhørende landbrugsjord og småsøer som årtier senere blev opfyldt og drænet.

Moserne er fredet ad flere omgange: 1944 blev 70 ha fredet og 2003 60 ha mere. Og så begyndte de at blive tilgroet. Tilgroningen viser sig på smukkeste vis. Hvis den fortsætter uforstyrret, vil der engang være skov over det hele. Stadierne mod det kan man se i form af rørmose, kratmose og skovmose.

De tre dominerende landskabstyper i mosen: Rørmose, kratmose og skovmose. Her ved Valnæs Mose som er en af de flotteste af de retablerede småsøer.

Det er især i Herlevs del (den sydlige) der er sket en masse de seneste år. De mange småsøer er blevet retableret. Moserne er nået til det punkt hvor der er er søer, mosehuller, krat, økologisk landbrug, kreaturgræsning og enge. Det er jo ikke uberørt natur, det her. Det er et eksempel på at man forsøger at respektere at mennesket har behov for at opleve træer, planter, vand, dyr, fugle ... og at sådanne foreteelser nødvendigvis må have rum og plads.

Valnæs Mose. En af de flotteste søer/moser i området. Her poserer også et svanepar med unger for Vandringsmanden. De hvæser dog lidt: Kom ikke for tæt, eller vi snapper efter dig!

Vi snakker et område som er ca. 1½ gange 1½ kilometer, så ikke noget med bare at vandre lige ud ad landevejen. Men der er rigeligt med stier så man sagtens kan komme op på en 10-20 km lang rute. Fedtmosen og Smørmosen har gennem mange årtier haft gode stier. Disse er nu blevet suppleret med endnu flere i området syd og sydvest for den asfalterede sti. Altså området omkring Kildegården med Træbanken. Her er der anlagt græsstier og det er også her at de mange vandhuller er blevet retableret. Og først og fremmest er der nu adgang for offentligheden.

Kildegården er nu naturskole. Som det fremgår af deres hjemmeside foregår der en masse aktiviteter for børn året rundt. (Tilføjet april 2016: Ny hjemmeside).

Hvis man gerne vil se det hele lidt fra oven er der nogle højdedrag. Især et nord for gården Klausdal i det sydøstlige hjørne giver et meget fint udblik mod nord over markerne, mod vandområderne og skoven i baggrunden. Ellers er der den ca. 40 år gamle Træbanken hvor det dog kan være vanskeligt at se udsigten for - nå ja bare træer, og fugletårnet som mest giver et næroverblik over vandområdet i Smørmosen.

Nu er det bynært det hele. Så man skal ikke sætte næsen op efter de store vidder. Det er et forsøg på at skabe en lille enklave med forskellige typer landskaber: Træbanken. Den bedste oversigt over denne har man i øvrigt på en folder nord for Kildegården. Den halve snes små vandhuller i den østlige del med fantasifulde navne som Krebsekloen, Nattergalesøen og Tibberup Sø. Især vil jeg anbefale en tur om det ufremkommelige område nordøst for Tibberup Sø, her lader der til at være en meget rigt dyreliv. Fuglene synger, der er mange usædvanlige fugle og jeg så såmænd også en lille ræv forsvinde over Tibberup Å. Den sydvestlige del er præget af åbne marker i et let kuperet terræn.

Området nordvest for Tibberup Sø er et flot vildnis hvor man ikke kan gå rundt, men hvor man kan stå og nyde fugle, dyr og duften af alskens planter. Det er områdets måske allerfredeligste plet. Og det var også her jeg så en ræv.

Og så er der afgræsningsområdet øst for træbanken hvor Hjortespring Naturplejeforening i år holder fire kalve af Simmertaler og Herford. Lone og Inge melder at der i dag

luftede ... rigtig godt, men dejligt. Dyrene virkede veltilfredse og glade. De ville gerne snakkes med. Vand og strøm var i orden. der er virkelig mad nok til dem denne sommer, men også en del tidsler.

Det kan jeg kun bekræfte, dog forsøgte jeg ikke at snakke med dem, men forsøgte i stedet at hjælpe en hundeejer med at finde hundeskoven på den anden side af vejen ud fra mit kort. Han var kommet bilende for at lufte sin hund uden snor.

Geder der har fået menneskenavne. Så kan det ikke være mere bynært. I zoo er man vist holdt op med at menneskeliggøre dyr. Gederne hører til Herlev Kommunes naturskole, Naturcenter Kildegården.

Gårdliv er der såmænd også, nemlig på Kildegården, som ligger inde i selve det fredede område. Klausdal er ikke med i fredningen. På Kildegården kan man se gederne Cirkeline, Emma og Bianca, og når dyr får navne, så ved vi at vi er i byen! Der står også en tyr, men den er så fredelig at selv jeg ikke har nogen betænkeligheder ved at passere den i mindre en en meters afstand. Den gider knap nok vende hovedet efter mig. Og det er betryggende.

Mod sydvest er der mest åbne marker og udsigt mod vandtårnet på Klausdalsbrovej.
At området er bynært fremgår også af at støjen fra især Hillerødmotorvejen er markant i ½ kilometers afstand samt at man i horisonten kan se høje bygninger som fx vandtårnet, sine steder også Herlev By. Men man skal nu ikke være for beskedne. Jeg har travet en del gennem Nordsjælland og oplevet at være "ude på landet", og jeg har oplevet mere dyre-, fugle- og insektliv på dette lille område i Herlev og Gladsaxe end på kæmpearealer på landet. Det er synd at sige det, og landmændene har sikkert en og anden bemærkning at tilføje til det. Men det forekommer mig tankevækkende at Smør- og Fedtmosen fremstår som en slags reservat for hvad der er tilbage af Danmarks natur. Og at mine iagttagelser ikke bare er grebet ud af den blå luft, fremgår af denne artikel i Ingeniøren.

Udsigt fra fugletårnet ved Smørmosen.

Ruten

Brug den brochure som Gladsaxe og Herlev har lavet om området. Jeg fandt en i en boks. Stierne er afmærket som asfalt, grus og græs. Og så er det sådan set bare at vandre løs derudaf.