Gudernes Stræde (1): Gadstrup - Mosede

Gudernes Stræde er en 64 kilometer vandrerute som blev indviet i 2009 med afmærkning og informationspæle (fortællepæle)

Dette syn øst for Snoldelev glæder mig overmåde meget! Det er nemlig første gang jeg i nyere tid har set måger efter ploven. Det glæder mig fordi det tyder på at der er regnorm i jorden, og de er altså ikke blevet sprøjtet ihjel af landmændene.

Dagens rute fra Gadstrup til Mosede Fort (Karlslunde) er på ca. 16 km. Halvdelen af strækningen - Gadstrup til Korporalskroen - foregår på landeveje som man må dele med de motoriserede. Men det er ikke det store problem da vejene er særdeles lidt trafikeret. Når bort ses fra strækningen Gadstrup-Snoldelev og et lille stykke ved Korporalskroen. Den anden halvdel af strækningen fra Korporalskroen til Mosede Fort foregår ad grusstier. I år og på dette tidspunkt kan disse enkelte steder være lidt svampede, men ikke mere end at almindelige vandrestøvler sagtens kan klare det. Jeg måtte ændre ruten, da stien under Køge Bugt Motorvejen er spærret.

Gadstrup Station er et godt udgangspunkt for denne del af ruten. Byen er pænt stor (knap 2.000 indbyggere), med det stort industrikvarter, fx Danisco.

Årsagen til at man har kaldt ruten Gudernes Stræde er inspireret af Martin A Hansen. Jeg har ikke læst bogen. Men pointen skulle være at der er blevet fundet en masse efterladenskaber fra oldtiden. De står omtalt på de mange informationspæle på ruten. Men ud over at det da er sjovt nok at vide, så er det eneste der er tilbage en del oldtidshøje. Resten må man fantasere sig til. Jeg synes man i stedet skal koncentrere sig om de øvrige kulturhistoriske oplevelser som man kan se, lugte og føle på ruten.

En af flere oldtidshøje øst for Snoldelev. Og det typiske Hedebolandskab, med store marker, spredte gårde, enkelte alleer. Men lærken synger på denne flotte senvinterdag med jævn vind.

Ruten er ganske fin for de fleste vandrere. Stierne udmærkede, der er masser at kigge på undervejs, selv om det ikke er fra oldtiden. Og landskabet er overvejende et kulturlandskab på Hedeboegenen med marker. Der er stationsbyen Gadstrup, hedeboegnens gårde, landsbyer mm.

Snoldelev er i modsætning til Gadstrup ikke ret meget andet end en soveby for lidt over 600 indbyggere. Dette kunne godt ligne en gammel købmandsgård som formentlig har ligget i "centrum" af landsbyen. Nu er det hjemsted for et revisionsfirma. Radio24syv har en reportage for egnen.

Gårdene er pænt store, markerne ligeså. Resterne af naturområder skal man lede længe efter. De var effektive, de gode hedebobønder. De opdyrkede hvad opdyrkes kunne. Der er enkelte små klatter lidt sydøst for Snoldelev (Snoldelev Mose på ca. 250-250 meter og Gammel Havdrup Mose på ca. 300x500 meter). Gudernes Stræde har afstikkere til dem. Men efter et hurtigt kik mod syd beslutter jeg at mine ben nok ikke holder til 4-5 km ekstra i dag. Desuden er de nok mere interessante om sommeren.

Hastrup set fra syd. Hastrupgård til venstre i billedet. Gårdene er nogenlunde velholdt. Omend landsbyen dog også har enkelte huse der tyder på forfald. Grøftekanten til højre er et udmærket sted at holde pause og nyde udsigten, freden og roen.

Men der er en del fine gårde langs ruten, ligesom små landsbyer: Gadstrup, Snoldelev, Hastrup og Karlstrup. I Snoldelev bør man lige dvæle lidt ved nr. 28B på Snoldelev Bygade som er et gammel bindingsværkhus fra 1777. Navnet Snoldelev lyder lidt som noget man kan bruge i et nedladende udtryk. Men der på egnen mener man at det stammer fra kong Snold som herskede over hele Sjælland. Senere blev Snoldelev del af Den Store Rockerkrig, da rockerne flyttede ind i et mejeri, og Bandidos angreb borgen med panserværnsraketter. Øst for Karlstrup er præget af bysamfundene som spredte sig langs s-togslinjen til Køge. Bortset fra det meget fine stykke strand syd for Mosede Fort. På denne tid af året fremstår den endda som noget særligt med de flotte tangskulpturer, skabt af vind og bølger.

Stenagergård ved Brændmosevej. Gården må i dette indslag gøre det ud for de mange isolerede gårde som findes langs ruten. Mange driver dog ikke længere landbrug. På skiltet op til Søgård står der fx Roskilde B&B, OpenUp Invest og Center for Potentialeudvikling. Et andet eksempel er Engstrupgård ved Møllesvinget som sælger blomster og brugskunst.

Midtvejs på denne del af Gudernes Stræde ligger Korporalskroen. Kroen fortæller at den har aner tilbage til 1795. Den blev flyttet hertil i 1785 da en dansk konge befalede at der skulle laves snorlige veje i området. Tæt på kroen ligger en bro bygget i fine sten. Her i februar er kun kroen åben, men det ser ud til at der om sommeren også er et iskagehus samt et museum for en gammel købmandsbutik. Her er også bænke og borde langs Møllebæk.

Købmandsbutikken er ikke åben i dag. Men det er da muligvis et sted som kan være et nostalgisk gensyn for 60+'ere. I hvert fald fra hvad jeg kunne bedømme ud fra skilte og kigge ud af vinduerne. Til venstre Korporalskroen som er åbent denne skønne vinterdag.

Den østlige del af ruten ligger i et urbaniseret område, og stien går gennem nogle små , men meget idylliske klatter. Silkemad og Brødmosen.

Silkemad. Et lille, men idyllisk område langs Karlslundebæk som har overlevet urbaniseringen.

Man kan altid diskutere hvor meget der skal gøres ud af fortællingen langs sådanne stier. Man kan fx diskutere hvorfor man kun har omtalt Tune-stillingen på pælen ved Svanedammen langs jernbanen. Tunestilingen forløb langs en stor del af ruten mod sydøst. For der lå adskillige såkaldte "huler" langs ruten. Stillingen kom vist aldrig til at spille nogen stor rolle. Sporene efter den er på det nærmeste udslettet, og hvad der er tilbage er meget småt. Den havde en kort indvirkning på beboerne i området fordi mange tusinde soldater blev indlogeret hos dem under 1. verdenskrig. For interesserede har Michael H. Clemmensen skrevet en længere afhandling om stillingen. Jeg gjorde et tappert forsøg i 2014 på at beskrive resterne af den. Det er nok en smagssag om man synes det er værd at fremhæve på ruten. Senere har jeg fundet et detailkort over samtlige installationer.

Dagens tur sluttede ved Karlslunde Strand. Egentlig er det her Gudernes Stræde starter. Men jeg gik altså den forkerte vej. Det blev den ikke kortere af.

Uden at vide det har jeg før vandret på den næste etape af Gudernes Stræde, nemlig i indslaget om Lejre Vandværks Kildepladser.

Ruten

Gadstrup St. Gudernes Stræde (ruten findes beskrevet i folderen Ramsødalen-Mosede. Klarslunde Station.

Vandreruten Gudernes Stræde

Man skal være en trænet vandrer der kan gå hele stiforløbet på en gang. Derfor har jeg delt det op i 5 etaper, og nummeret dem fra (syd)øst mod (nord)vest. Nummeringen har mere at gøre med at folk der føler sig inspireret så selv kan sammensætte egen rute. Etaperne ser således ud, og der bliver tilføjet link når jeg har gennemført turen:

1. Mosede Gadstrup.
2. Gadstrup-Lejre 3. april 2016. 15 km. Se også  28. august 2015.
3. Lejre- Vester Såby. 16. km.
4. Vester Såby-Ejby. 16 km.
5. Ejby-Vellerup. 10 km.

København-Ringstedbanen og Bugtkilen

To ture i en: Del 2 af København-Ringstedbanen og del 2 af de nye grønne kiler i Fingerplanen

Bugtkilen er sammen med Fjordkilen den anden af de landområder som Miljøministeriet har sendt til debat efter af have udsendt et detaljeret debatoplæg. Bugtkilens nordlige afgrænsning er Greve Landsby. Herefter bælter den sig langs Køge Bugt Motorvejens og København-Ringstedbanens vestside ned mod Lille Skensved i et bælte på 1½-2 km. Naturstyrelsen lavede i 2014 en rapport om den. Naturstyrelsens rapport om Bugtkilen (2014).

Bugtkilen er præget af landbrug, først og fremmest. Dernæst er der en del små landsbyer. Som her syd for Karlslunde. Over markerne er der sparsomt fuglekvidder fra lærker og stær. Men ellers skal man ind i bebyggede områder for at finde fugleliv.

Bugtkilen

Fremover kan områderne i Bugtkilen ikke byudvikles. Dens rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi må heller ikke forringes af fx dominerende tekniske anlæg. Perspektivet på meget langt sigt er at de grønne kiler skal udvikles til store sammenhængende friluftsområder med fokus på rekreation, natur, landskab, landbrug og friluftsliv til gavn og brug for alle hovedstadens borgere. Det betyder at de små og gamle landsbyer Jersie, Karlstrup og Solrød forbliver som de er.

Man kommer til Lille Skensved Station med et dieseltog fra Næstved eller Roskilde. Lille Skensved markerer Bugtkilens sydgrænse og ligger kun ganske få minutter fra Skensved Å. Industritårnet i baggrunden kan bruges som pejlemærke i hele den sydlige del af Bugtkilen.

Det sammenhængende er det så som så med. Hverken i Fjordkilen eller i Bugtkilen er der særlig gode måder at vandre gennem området, udover i bil. Der er adgang forbudt og uvedkommende forbydes adgang de fleste steder uden for de større veje. Vandrere er overladt til at tage nogle afstikkere ind i området for at få et indtryk af det. Med mindre man da vil forbryde sig imod den private ejendomsret. Interesserede kan kigge i Naturbeskyttelsesloven, hvis kapitel 4 beskæftiger sig med offentlig adgang. I Bugtkilen er det især afsnittene om udyrkede områder og veje og stier der kan have interesse. Sådanne love kan imidlertid altid tolkes, og denne vandrer er absolut ikke den som ønsker at ophidse lodsejere.

Skensved Å har tilsyneladende bevaret lidt af sit naturlige snoede løb. Og der er masser af vand i åen pt. Helt ude mod øst ved motorvejen er en af Københavns Vandforsynings gamle kildepladser for Thorsbro Vandværk, Jersie Syd.

Men området har potentiale. Selv om der i Bugtkilen kun er meget få sådanne enklaver mellem de enorme landbrugsarealer. Ifølge Miljøministeriet er der kun to "oplevelsesrige delområder": Jersie Mose og Skensved Å på grænsen mellem Solrød og Køge kommuner. Skensved Å er trængt af plovene, men har potentiale som vandreområde. Og området omkring Karlstrup med blandt andet Karlstrup Mose på grænsen mellem Solrød og Greve kommuner. Skovrejsning er ikke noget Naturstyrelsen ønsker da det strider imod hedeegnens karakter af landbrugsslette. Se dog nedenfor om Greve Skov.

Solrød har nogenlunde samme indbyggerantal som Jersie, nemlig omkring de 500. Den ligger omtrent midt i Bugtkilen.

Af kulturhistoriske seværdigheder er der Folkehøjskolen Tune Landboskole fra andelstiden. Derudover er der nogle sparsomme rester af et gammelt middelalderligt voldsted ved Karlstrup Kirke som ligger underligt ensomt placeret 500 meter fra Karlstrup på en bakketop. Uden for har man en god udsigt fra en stejl bakke som i virkeligheden er det eneste der er tilbage af borgen. Den 10 meter brede voldgrav eksisterer ikke længere.

Voldstedet ved Karlstrup Kirke. Udsigt fra bakken fra 1100-tallet. Voldstedet eksisterede til 1400-tallet. Kirken kom til i 1200-tallet. Tårnet dog først i 1400-tallet. Selv om der ikke er så meget at se af det middelalderlige, er det et godt udsigtspunkt til alle sider.

Der er planer om nye stier: Hedebostien mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord skal gå gennem området mellem Karlslunde og Karlstrup med kurs mod Tune. Efter diverse høringsfaser mm. skulle planen ligge klar om cirka et år, april 2016.

København-Ringstedbanen

Mod øst afgrænses bugkilen af den kommende København-Ringstedbane. BaneDammark mener at i sensommeren 2016 skulle jernbanearbejdet være nået så langt at man kan begynde at anlægge skinner. Længst er man nået i den sydlige del af Bugtkilen gennem Hyllemose. Jernbanedæmningen tegner sig klart i landskabet, og der er allerede enten lagt broer over eller tunneler under vandløb og veje. Hyllemose er ved den lejlighed blevet kraftigt reduceret. Interesserede kan kigge på flere fotoer fra dagens tur på Flickr.

Et kig mod nord ved vandløbet Gammelmosestreget. Dæmningen strækker sig helt ud til Åmarken/Roskildevej som man kan ane ved den store kran i baggrunden. Her er lavet midlertidige omfartsveje mens man anlægger jernbanen. Man får også et lille glimt af Hyllemose på begge sider af banen. Den er der ikke meget tilbage af. Jernbanen er Bugtkilens østgrænse helt op til Karlstup.

Landbrug/natur

Alt efter livssyn kan man se Bugtkilen som et resultat af dansk landbrugs store succes, eller som et bevis på at der stort set ikke er noget dansk natur tilbage. Fra nord til syd er der enorme marker overalt. Et levende hegn, hvis man er heldig. De villahavestore grønne pletter er få og svære at få øje på. Hvis man ikke vidste at det måske er anderledes andre steder i Danmark, så kunne man få svært ved at tro på de talrige erklæringer om naturbeskyttelse og forstå hvorfor landbruget gør så meget modstand, fx i Landbrugsavisen på Twitter, som repræsenterer afgrødernes og husdyrenes synspunkt, hvor vådområder, enge og moser er unyttige.

Nordmarksvej mellem Solrød og Karlstrup går en anelse uden for Bugtkilen, men den bedste mulighed for at komme mod nord og samtidig være "på landet". Det er en forholdsvis ubefærdet vej og udsigten er typisk som vist på fotoet.

Uanset hvad man mener, så har det været katastrofalt for mellem 20 og 40 procent af det dyreliv der ikke kan hoppe fra oase til oase. Denne truede del af Danmarks dyreverden får stadig flere medlemmer. Uplejede villahaver er blevet et af de steder hvor dyrelivet trives og overlever. Man kan næsten høre det når man vandrer: Mens det er blevet mere tyst "ude på landet" langs markerne, så summer det af insekter og fuglesymfonier tæt på landsbyerne og inde i dem. Det er lidt paradoksalt, grænsende til det tankevækkende, at man i et område som dette har en større variation af dyreliv i byområder end ude på de enorme markarealer.

Umiddelbart vest for Karlstrup hæver terrænet sig tilpas meget til at man kan få et overblik over en pænt stor del af Bugtkilen mod syd: Bare marker. Enkelte levende hegn. Der er også tyst. Ingen dyr, kun enkelte fugle.

Flere indslag fra området

Som supplement til turen kan man bruge mine tidligere vandringer, dvs. forløbet af den nye København-Ringstedbane. Endvidere turen til Thorsbro Vandværk hvor nogle af kildepladserne ligger i Bugtkilen. Samt til Havdrup Kildeplads, som passerede bl.a. Solrød og Jersie.

Det er ikke til at se det ... hvis man ikke lige ved det. Men det er Greve Skov. Eller rettere, den del af den kommende skov som stadig er på private hænder. Den offentlige længere nordpå har knæhøje træer. Måske kommende generationer vil få glæde af den. I dag er der ingen adgang her, kun i det mindre offentlige område nordpå ved Greve.

Ruten

Lille Skensved Station. Skensved Å (lettere uvejsomt terræn). København-Ringstedbanen. Jersie. Solrød. Nordmarksvej. Karlstrup. Sognevejen. Karlslunde. Karlslunde og Greve Landevej. Greve. Af disse er Nordmarksvej og Sognevejen udmærkede vandreveje. Ialt ca. 18 km