Pederstrup og omegn

Nyt og gammelt mødes i Pederstrup vest for Ballerup: Museum, fungerende landbrug og hyggelige traktørsteder

Der er virkelig mange lam at se for tiden på Grantoftegård. Men skyld jer, for de vokser jo hurtigt. Og det er når de er helt små, de er mest nuttede.

I denne uge diskuterede jeg med kollega Sune på arbejde i forbindelse med den nye havnering hvad forskellen er på en vandresti og en promenade. Vi blev vist enige om at kriterierne i Sverige hvor der er meget natur og vilde steder, er skrappere end i Danmark. Her snakker vi om byvandringer osv. Og måske er vi i Danmark pga mangel på natur blevet tilbøjelige til at kalde alt for vandringer, selv en tur i parken eller til bageren efter morgenbrød.

Grantoftegård. Den del af gården som ligger nordvest for Pederstrup. Det er her lammene holder til.

Pederstrup

Hvorom alting er. Fordi man tager vandrestøvler og vandreudstyr på, kan man jo godt kalde en tur for en promenade i stedet for en vandretur. Og promenere i stedet for vandre vil jeg opfordre folk til hvad angår Pederstrup. Så kan man altid tage en vandretur rundt i området bagefter. For der er udmærkede vandrestier og -veje i området, hvis man kigger sig godt omkring.

"Smedemester. Hjulringe strammes paa ca. 20 minutter" står der på det sorte skilt på gavlen. Hjulringe stammer fra tiden før gummiringene. Fra dengang der var jernringe om træhjulene for at beskytte dem. Det havde det med at udvide sig og falde af. Derfor skulle de af og til opstrammes. Lidt ligesom at få pumpet luft i ringene nu omstunder.

En promenade i Pederstrup fortjener en varm solskinsdag hvor Ballerup Museum, Grantoftegård og Traktørstedet er åbent! Sådan en dag var det netop i dag. Og der var masser af liv i den lille (museums)landsby. Bl.a. af børn.

Pederstrup er i det store hele bevaret rent bygningsmæssigt, med gårde, huse og håndværksvirksomheder. Men bygningerne bruges nu til andre formål. På Ryttergården fx til folkedans.

Stedet er meget børnevenligt.Der bliver gjort meget for dem. Og for tiden er der små lam i den ene af Grantoftegårds gårde, nemlig den der ligger en anelse nord for Pederstrup. Der er åben stald 10-15. Den "rigtige" Grantoftegård - den med stuehus med navneskiltet - ligger sydvest for gadekæret. Og det er også her hvor der er en økologisk gårdbutik. Tjek dog lige åbningstiderne først!

Pederstrup viser sig fra sin allerbedste side en dag som denne, solen skinner og varmer. Og hvis man er til at fotografere, kan man virkelige få nogle gode motiver. Her et kik gennem landsbygaden. Der er mange fristelser for at slå sig ned og få kaffe, kage og hvad der ellers bydes på.

Ret meget å er der måske ikke længere over Ballerup Å. Men der er stadig en zone man kan gå i. Landmanden har altså ikke benyttet sig af sin ret til at pløje helt ned til åen. Til gengæld er der stubbe af bjørneklo. Så måske ser området lidt anderledes ud om et par måneder.

Ballerup Å

Efter Pederstrup-promenaden kan man tage på forskellige vandreture rundt i området. Den lille Ballerup Å løber gennem området, og man kan gå langs det meste af bredden. Omend det måske ikke er den helt store naturoplevelse. Her hvor åbrinken ikke er groet helt til er det faktisk ganske godt. Og syd for Tørvesletten vil man ofte kunne se den flok rådyr som holder til i området. Jeg har i hvert fald set den hver gang jeg har været der.

Poppelsøens ørredvand. Man kan leje alt hvad man skal bruge til en afslappet fisketur. Og så er der cafe og butik hvor man kan diskutere fangsten.

Lystfiskeri

Nord for Baltorpvej er der kommet en fiskesø, Poppelsøens Ørredvand. Stedet er velbesøgt en flot solskinsforårsdag som denne. Eksklusivt mænd. Man kan fange stør og ørred i søen, men det er vist mest for spændingens skyld, de skal sættes ud igen. Og der er strenge regler for hvad man skal gøre når man har fået en på krogen. Hovedtanken er at fiskene ikke skal lide overlast. Man kan lige få taget sin selfie og så er det ud med fangsten igen.

Udsigten fra Østerhøj mod Måløv. Måske ikke det mest prangende. På toppen står en sten med en udhugget bænk og nogle stenskulpturer. 

Naturområde

Mellem s-banen og Ballerup Byvej er Lindbjergvej en hyggelig vandrevej som man kan fortsætte på den anden side af Ballerup Byvej mod Østerhøj. Herfra har man i klart vejr et meget godt udsyn - omend udsigten ikke er den mest spændende. Det er mest mod Måløvs byområde. Øst for Østerhøj og indtil Brændemosen er der imidlertid ved at gro et nyt naturområde til. Smalt ligger det der langs Ballerup Byvej, men der er små søer og moser og kuperet terræn.

Øst for Østerhøj findes noget som vist er gammelt landbrugsland, men nu ved at gro til. Man mærker det straks på fuglelivet.

Hvis man ikke har noget imod at gå rundt i det samme område, er der efterhånden groet et ganske godt vandreterræn frem sydøst for Jonstrup Vang og ned mod Skebjergvej. Og som nævnt, Pederstrup er absolut en promenade værd. Grantoftegårds økologiske energibarer er bare gode! Og deres kakaomælk er den bedste jeg kan huske at have smagt.

Et foto som illustrerer noget af områdets stadige forvandling. På den anden bred en slags industriområde som har set bedre dage. Samtidig bruges det altså også til fritidsformål.

Hvor storby bliver til landbrugsland

Nedlagte tørvemoser, åer og andre vandfænomener præger de forhenværende landbrugsarealer syd for Frederikssundsvej. Nogle af dem ligger nu helt ude af konteksten midt i byområdet.

Hvis man vil opleve hvor Storbyen København ender og landbrugslandskabet så småt tager over, er området mellem Ballerup og Smørumnedre et godt bud. Frederiksundsvej er en af hovedstadens "fingre". Kigger man på et kort, opleves Københavnsområdet som et nogenlunde sammenhængende byområde helt ud forbi Ballerup. Herefter er der stadig byer, Smørumnedre, Stenløse, Veksø, Ølstykke. Men de hænger ikke sammen med København og de er små eller større klumper omgivet af landbrugsland.

Decemberland: Udsyn over Tørvesletten fra vejen langs s-togsbanen. Solen gør her lidt over middag sit bedste for at brænde igennem, men der er ikke meget at gøre godt med, her 9 dage før årets korteste dag. Men det blæser ikke, så selv om temperaturen er tæt på frysepunktet, føles det ikke koldt.

Pederstrup

Pederstrup er et must for vandrere i området. Det er en velbevaret landsby hvor også Ballerup Museum holder til. Desuden er Pederstrups historie karakteristisk for mange andre landsbyers i området: Skiftevis under kirken og kongen. Ødelagt af svenskerne under Københavns belejring 1658-1660. Den holdt sig helt op slutningen af 1960'erne, hvor den blev reddet. Ryttergården blev sat i stand 1967-78. Det samme blev Lindbjerggård (nu egnsmuseum) med gårdhaven og Pederstrupgård (ditto). Grantoftegård driver økologisk landbrug og forskellige aktiviteter for folk der gerne vil have en fornemmelse af landbolivet. Store Peters Hus hvor der nu er traktørsted er mindst over 200 år gammelt.

Pederstrup ca. 1 km vest for Ballerup fortjener opmærksomhed. Man får her et indtryk af en næsten selvforsynende landsby, skomager, smed, købmand osv. Mange gårde. En af dem stadig i drift. Her er til venstre skomagerhuset, til højre smedjen, hvor et skilt fortæller at man kan få strammet hjulringe. Det ved vist kun ældre hvad er. Træhjul havde i "gamle dage" en ring spændt fast rundt om hjulet for at forstærke det, og den ring kunne en gang imellem blive for slap.

På Tørvesletten vest for Pederstrup kan man opleve råvildt løbe rundt. Det skete i dag to gange hvor en flok på fire lystigt sprintede væk da de blev forstyrret af Vandringsmanden. Ellers er der ikke meget usædvanligt dyreliv at opleve på turen. Jo, der er altid egern, krager, skader og andre bytilvænnede skabninger.

Tørveslettevej er formentlig opkaldt efter sletten mellem Ballerup/Pederstrup og Smørumnedre. Området rummer en mængde moser hvor der før 2. verdenskrig blev gravet tørv (brændsel). [Tilføjet 13.10.2014. Se kommentaren, hvor en lokalkendt oplyser at sletten før hed Smørumnedre Mark. Først i nyere tid er man begyndt at kalde det Tørvesletten, formentlig efter at vejen kom til at hedde Tørveslettevej - ikke efter sletten, men efter gården Tørvesletten!]

Gårde

Udover landsbyen er der nogle gårde der nu har fået andre formål: Tørvesletten er som så mange andre forhenværende landbrug endt som stutteri. (Tilføjet 10.10.2014: Se kommentaren: Min oplysning beror på en misforståelse: Gården Tørvesletten er ikke identisk med stutteriet Tørvesletten. Den ligger ca. 250 m. nordligere end stutteriet og er børneinstitution). I dag er der også larm fra børn. Søagergård reklamerer med at være "Danmarks flotteste bondegård" (uden at fornærme nogen kan man vel godt sige at det samme ikke gælder deres hjemmeside). Rolighed(en) på Råbrovej husede (1917-) engang sognerådsformand (1917-42), folketingsmedlem for Socialdemokratiet (1929-), indenrigsminister (1947-50) og landbrugsminister (1953-57) Jens Laurits Oluf Sørensen Smørum (1891-1976), landarbejder, letmatros og fisker. Nu er der planteskole. Råbroholm bliver brugt af spejderne. Ormehøjgård er golfcenter. Skebjerggård sælger juletræer.

Smørumnedres østlige del bærer i den grad præg af de mange tørvemoser som lå her før i tiden. Her er det Stormosen. I dette område kan man på en gang se et par ældre landbrugsejendomme, tørvesletten, Stormosen og det moderne villakvarter længst væk.

Moser

Der er mange små og store moser i området. Råmosen blev fredet 1962. Det er en pænt stor mose (29 ha), med et udpræget rekreativt område, fordi de mere interessante dyr og planter for længst er forsvundet. Kun lystfiskeriet har det godt. Som så mange andre bynære naturområder bruges den af og til til at dumpe affald. Som de andre moser blev Råmosen indtil efter 2. verdenskrig brugt til at grave torv. Denne decemberformiddag ligger Råmosen indhyllet i tåge, og solen har svært ved at trænge igennem. Stillingen by-land må vel her vurderes til at stå 1-1.

Tidligst på turen oplever jeg Råmosen med al dens klicheagtige mosemystik. Solen hænger fuldmåneagtigt over mosen og formår ikke at brænde tågen og de lavthængende skyer af. Tåge, dis og gråblege træsilhoutter markerer mosens domæne. Kun trafikken griber forstyrrende ind i tryllerierne.

Det gælder også Stormose, Husesø Mose (midt i golfbanen), Balsmose (der skulle være fisket både karpe, suder, brasen og gedde i den, og den har en fanklub), Grønsømosen og Ammetofte Mose.I sidstnævnte gravede firmaet Lauritz Knudsen så mange tørv at 50 m Råbrovej forsvandt 2-3 meter ned i mosen (se 25. april 2013). Mange af disse moser indgår nu som rekreative områder i Smørumnedre.

Jeg tror nok at Ballerup Kommune har forsøgt at gøre Ballerup Å mere tilgængelig. Men stien stopper på et tidspunkt. Og om nogen egentlig sti langs åen er der heller ikke tale. Snarere et knoldet græsareal. Stokkene er kæmpebjørneklo. Som tilsyneladende i sommers må have nærmest skygget for udsigten til åen.

Åer

Hvor der er moser er der vandløb. Og vandløb har mange navne. Der er Ballerup Å, Grønsø Å, Råmose Å m.fl. Floder er der bestemt ikke tale om. Og slet ikke lange, højst et par kilometer kan de svinge sig op på. Ikke desto mindre bliver der også kommunalt taget hånd om dem, fx i Regulativ fra 1997 fra Ballerup Kommunalbestyrelse, Det er da betryggende at der er styr på placering af dræn- og spildevandsudløb. Det ser ud til at der gøres nogle halvhjertede forsøg langs åerne. Man kan i teorien gå langs Ballerup Å og Grønsø Å. Men sine steder er der ret ufremkommeligt. Stierne er knoldede græsarealer. Ofte ender stien og man må gå tilbage. Udmærkede hundelufterområder.

Grønsø Å er dels længere, dels mere farbar i forhold til Ballerup Å. Egedal Kommune har åbenbart givet tilladelse til anlæg af en enorm golfbane på begge sider af åen. Det kan man så mene om hvad man vil. Langs golfbanen er terrænet ret fladt, men længere vestpå ligger noget der kunne minde om en decideret ådal.

Grønsø Å er at foretrække. Selvom en stor del af turen går tværs gennem golfbanen. Der er mange golfere ude, men det lader ikke til at genere dem at der går vandringsmænd rundt derude. Så der er tilsyneladende plads til os alle sammen. Min hensigt var at følge den helt op til udspringet i Grønsø mose, men der er ved at blive anlagt en ny vej. Så jeg nøjes med at skue over mod det forjættede land. Med lidt god vilje kan man visse steder tale om et ådalslandskab, især i området vest for golfbanen. Ikke nogen imponerende ådal dog.

Ved dette vejbyggeri tæt på Råbroholm slutter min færd mod Grønsø Ås udspring i Grønsømose. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? Hvad er det for en vej der er ved at blive anlagt her? Jeg prøver forgæves at google. Måske nogen af læserne kan opklare byggeriet. Så vidt jeg kan se, skal vejen forbinde Nybøllevej omtrent ved Syvhøjgård med stikvejen til Søagergård.(Tilføjet 10.10.2014: Se kommentaren. En læser oplyste at det er forbindelsesvejen til Frederikssundmotorvejen. Jeg har senere både gået tur på forbindelsesvejen og på Frederikssundmotorvejen).

Ruten

Ballerup Station. Pederstrup. Råmosen rundt. Langs Grønsø Å til Råbrovej. Smørumnedre. Tørvesletten. Pederstrup. Ballerup Station. I alt omkring 17 km med afveje.