Hedeland

Hedeland er et landskab i konstant forandring. Dette er denne blogs femte og første sommerbesøg

En tur i Hedeland må nødvendigvis kun dække en del. Det er umuligt at gennemtrave det hele på en dag. Dagens tur dækkede Høje Tåstrup kommunes andel af Hedeland, altså den vestlige del indtil Greve Kommune. I de kommende år vil Hedeland forandre sig endnu mere, for i foråret blev antaget tre udviklingsplaner for området af de tre kommuner som hedeland ligger i.

Forudsætningen for eksistensen af nutidens Hedeland er grusgravning. Og det foregår stadig i store områder, her ved Præstehøj, mellem Stærkendevej og Tranemosevej.

Det såkaldte Team SLA har foreslået at man dramatiserer landskabet endnu mere med at lave dybere dale og højere bakker. Og anlægger en "ødemark". Der skal være en central ("Horndrageren", opkaldt efter en sjælden orkidé). Et andet team, RUBOW har foreslået overnatningshytter i en særlig arkitektonisk udformning. Mens et tredje, Team Møller & Grønborg vil inddrage foreninger i landskabsudviklingen.

Udsigt fra Naturstien. I forgrunden får man et indtryk af de mange planter som gror i området. Ligesom det summer af bier, sommerfugle, guldsmede og meget andet.

Naturstien

Siden sidst er der blevet indrettet naturstier. Det er helt smalle trampestier som bl.a. går fra Stenager Station sydvest over Dopperne til Hedelands største skovomrråde syd for Nymølle Sø. Natur skal her forstås helt bogstaveligt. Der spilles på mange tangenter både hvad angår planter, insekter og dyreliv. Biodiversiteten er meget høj og udsigten heller ikke at kimse af. I glimt kan man kikke sydpå til skibakken. Hele turen er 4 kilometer.

Udsigt fra Naturstien, mod syd. Man går oppe i terræn og i glimt har man dette betagende syn. Bl.a. til skibakken (dog ikke med på dette foto).

Den østlige del af stien ligger højt og stien kan være lidt svær at få øje på, men det er altså den lille trampesti som går op på bakken nord for Brandhøjgårdsvej. Om efteråret ser der ud til at være brombær på ruten. Og der er også enkelte frugttræer formentlig æbler og pærer. Hvis det skulle friste nogen. Skråningen mod syd er vokset til med høje træer mens området nord for stien er fyldt med lav engagtig beplantning.

Vest for Brandhøjgård får man et af de bedste indtryk af hvordan de dybe grusgrave langsomt gror til. Trætoppene udjævner landskabet en del, og faktisk ser det hele mere dramatisk ud om vinteren.

Men ud over naturstien er der så sandelig så meget andet at kigge på. Vores tur gik fx forbi den dramatiske dal (grusgrav) langs vestsiden af Brandhøjgårdsvej, vest for Brandhøjgård. Området er i forhold til mine tidligere besøg nu vokset godt til. Bunden af den forhenværende grusgrav især med lave træer og buske mens skråningerne stadig er ret bare med græsbevoksning og spredt krat. Det gør at dalen måske ikke længere ser så dramatisk ud som første gang, men til gengæld så meget frodigere. Her får man også et godt indtryk af hvor meget sand og grus der er blevet gravet væk, idet man fra bunden af dalen ved Vinkelsø gå op ad en lang flad bakke til det oprindelige landskabsniveau dengang området var plant.

En af de karakteristiske togstationer, Sølund øst for fiskesøen. Hundeskoven til højre dækker effektivt for udsigten til haveforeningen Brandhøj

Vinkelsø er desuden et af de steder hvor søbredden er flottest at gå langs. I modsætning til fx Flade Sø der er bevokset med siv langs hele bredden, og hvor man kun ganske få steder opdager at der overhovedet er en sø. Eller til Flintesøen øst for skibakken og amfiteatret der ser mere parkagtig ud.

En af veteranbanens lokomotiver passerer Vinkelsø. Her får man også set søen fra den side hvor man kan gå langs bredden. Den modsatte bred er bevokse med siv.

Veteranjernbanen

Man kan ikke undgå at støde på den 5 kilometer lange smalsporsjernbane. Der kører også tog søndage i sommersæsonen. De stammer fra nedlagte roebaner og de mange teglværks- og industribaner.

Hedeland Golfklub ligger i det gamle niveau, idet Stærkendevej stadig forløber som på en bakkekam som den altid har gjort.

Banen ender ved golfbanen som breder sig nord for Tune Landevej. Hvis man er vandrer gør man klogt i at undgå golfbanen. En strålende solskinsdag som denne er golfbanen godt besøgt, og man skal tage sig i agt for golfbolde. Da området mellem Stærkendevej og Tranemosevej langs Brandhøjgårdsvej desuden stadig fungerer som grusgrav, kan man passende helt omgå området. Der er masser af stier at vælge imellem til det formål.

Maglehøj Mølle. Møllen er fuldt funktionsdygtig. Og vandt da også i konkurrencen for mange år siden over Tjørnehøj Mølle 1 km nord for, i følge en forklarende tekst inde i møllen. Ironisk nok er det dog sidstnævnte mølle som stadig fungere, nu dog ikke som vindmølle, men som maskinmølle.

Maglehøj Mølle

Jeg har tidligere passeret møllen. Men aldrig været inde i den. Det kom vi så i dag og det var en meget stor oplevelse. Interiøret er bevaret eller nyistandsat og møllen skulle fungere. Den er blevet nænsomt restaureret af en efterkommer af ham der oprindeligt lod møllen opføre. Vingerne alene har kostet 400.000 kr at restaurere. Godt for turister og mølleentusiaster, men altså ikke noget der kaster mange penge af sig. Et prisværdigt initiativ som burde fortjene bedre. Møllen er trods alt en del af områdets og Reerslev-Stærkendes lokalhistorie.

Friheden - Roskilde ad Fjernvandrevej E6

Vandringsløse Tidendes første gæsteafsnit af Cykelmyggen som fører læseren på sporet af Danmarks internationale vandrerute E6

Cykelmyggens cykel ved Toftevænget, lidt nordvest for Ishøj Landsby. Vel sluppet igennem den nu næsten helt overgroede og forsvundne sti fra København-Ringstedbanen til Smågårdsrende.

Egentlig er Fjernvandrevej E6 ikke for cyklister. Den er en 5.200 km lang vej fra Alexandroupolis i Grækenland til Kilpisjärvi i Finland. Danmarks bidrag består i stykket fra Kruså til Kastrup. Dagens etape var på godt 40 km (45 med vildveje), hvilket altså er mindre end en 1/100 af hele vejen. Faktisk viste det sig at jeg tidligere har gennemtravet det meste af ruten tidligere - uden at vide det. For ruten er ikke særlig godt afmærket. Et kort er et must - og alligevel gik det galt flere steder.

Scenarie ved broen tæt på Arken Museum. Lidt atypisk scenarie. Det er nok derfor at svaneparret har udsøgt sig lige netop dette sted.

Så tæt på landets hovedstad er naturoplevelserne begrænsede og isoleret til meget små enklaver mede adskillige kilometers afstand.

Strandparkerne

Med mindre man bare godt kan lide at vandre uanset hvor, så kan manglen på naturoplevelser være en af grundene til at vælge cykel frem for vandrestøvler. Stykket langs Strandparkerne går langs de mere anonyme grusveje bag klitterne, og her har man hverken udsigt til vandet eller til indsøen. Det er mere en gennemfartsvej så man kan komme hurtigt fra sted til sted. Til gengæld er der gode vejforhold, især gennem Mågeparken i Hvidovre. Fra Ishøj Havn til Reerslev er stierne mest beregnet for mountainbikes.

Store Vejleå er klemt af marker og bebyggelse, men man aner dog dens pragt og vælde flere steder langs ruten. Her i Ishøj

Vejleåerne

Kultursteppen dækker omkring 2/3 af Danmark, og jeg gætter på at det tal er højere på denne del af E6. Rapsmarker lyser kunstiggult så blikket næsten automatisk trækkes hen mod de mere varierede grøn-blå-gule rabatter. Ruten byder ellers på strækninger langs to af de bedste åforløb på vestegnen, nemlig Store Vejleå og Lille Vejleå. Men netop på denne strækning er de temmelig klemt inde, og Lille Vejleå har ikke rigtig fået bredde og saft og kraft. Til tider minder den mest om en grøft. Her er cyklens tempo bestemt en fordel. Det går lidt kvikkere med at komme igennem.

København-Ringstedbanen hvor den krydser Motorring 4 vest for Tranegilde. Til højre ses grusvejen som har erstattet den forhenværende rute som forløb til venstre for banen. 

Til gengæld er stierne på denne del af ruten mest til vandring, og forholdsvis uegnet til cykling. Det bliver bestemt ikke bedre af at der er forsvundet næsten en kilometer af stien på grund af byggeriet af København Ringstedbanen. Men en ny sti er tilsyneladende ved at blive etableret. Hjulspor er støbt ned i leroverfladen, og turen her er nyrerystende på cykel.

Jo, det er E6. Det kan man bl.a. se på skiltet med ridning forbudt ca. midt i billedet. Men vejen er overbegroet, sandsynligvis fordi den har været spærret som følge af banearbejdet.

Kildepladserne

Hvis man er til fredfyldte og oplevelsesrige naturområder må man ty til HOFORs kildepladser. Men de er meget små i dette område. Her kan man tage sig en pause og indsnuse lugte, lytte til fuglestemmerne og i bedste fald se en ræv, et rådyr eller en hare. Nuvel, vi er tæt på Staden, så man skal ikke forvente for meget natur. Slet ikke når man bevæger sig ind på fx Benzonsdals endeløse kulturstepper med konventionelt landbrug og monokultur. I stedet kan man så fokusere på bare dette at gå eller cykle. Det hjælper på formen at motionere!

Egentlig hører Kildebrønde ikke til E6. Men ved Lille Vejleå og Ishøj Kildeplads forsvinder stien simpelthen og jeg cykler forvildet rundt indtil jeg igen kommer på rette vej ved Kildebrønde

På cykel kan man nemt komme til at køre galt eller ganske enkelt ikke bruge vandrestien. Det skete da også på et tidspunkt. Jeg kørte forkert og anede ikke hvor jeg var. Det viste sig så at være tæt på Kildebrønde. Så fik jeg også set det sted - og Strøby Huse. Som vist på fotoet er der en gammel kirke og en gul bygning, som er Kildebrønde Gamle Skole. Den er fra 1860. Hvis der går lidt Nøddebo Præstegård i det, så er det ikke helt forkert. En af pastorerne inspirerede til pastor Blicher.

På samme omvej ser jeg også Strøby Huse. Hvis det ikke lige var for den stærkt befærdede vej, kunne der da godt lugte lidt af landsbyidyl.

Tæt på Kildebrønde ligger Strøby Huse. Uden kirke og skole, men til gengæld med en vingeløs mølle. Hvis man farer vild, er området finmasket hvad angår veje, så det er rimeligt nemt at komme tilbage på sporet igen.

Lille Vejleå, umiddelbart vest for Thorslunde. Vi ser mod vest. Åen er stærkt rettet op som en snorlige rende og der er betonfliser for neden, ligesom med Harrestrup Å.

Stykket langs Lille Vejleå har jeg passeret i forbindelse med vandværksvandringerne den 12. februar 2014. Dengang var det altså stadig vinter. Men egentlig ser området omkring kildepladserne og Lille Vejleå ikke så forfærdelig meget anderledes ud på grund af de udstrakte landbrugsområder. 

Hedeland er et spændende område, og det er under konstant forandring. Dets forhenværende brug som grusgrav ses af smalsporsbanen med dens mange "stationer" eller trinbræt. Det meste er nu rekreativt område. Om sommeren kan man køre med toget.

Storlandbrug

Området syd for Thorslunde er domineret af industrilandbruget Benzonsdal. Dette område oplevede jeg første gang 21. juli 2016. Denne gang er jeg glad for at være på cykel: Kilometer efter kilometer langs trøstesløse marker uden særlig meget liv oplevede jeg dengang. Så det må gerne gå lidt stærkt med at komme gennem det. Og det er der ikke ændret ved i dag. Lyd- og livløst, kun vindens sagte susen høres.

Vindinge er et byområde som er ved at vokse sammen med Roskilde. Men den gamle brønd er dog blevet restaureret så man kan se hvordan det så ud da farfar var dreng og man mødtes ved landsbyens gadekær

Hedeland

Det er ironisk at et af de største naturområder på E6 er et gammelt industriområde, nemlig de nu for længst forladte grusgrave som man kender under navnet Hedeland. Engang et fladt hedeområde. Så krævede motorveje og husbyggerier enorme mængder grus som blev gravet op og efterlod området med gigantiske kratere der  i dag langsomt er ved at vokse til medsærpræget og varieret planteliv. Og har tiltrukket en masse dyr, fugle og insekter. Således opdagede jeg det den 25. februar 2014. Og siden er det bare vokset mere og mere til.

Og som nogen måske har gættet, har Vandringsmanden måttet ty til cyklen. Hælsporer har gjort at vandring er både pinefuld og ikke anbefalelsesværdig. Sådanne behandles nu med indlæg og forventes at være væk igen i løbet af 3 måneder.

Der er adskillige gode guider til fjernvandrevej E6. En af dem er på Friluftsguiden.

Tunestillingen: Roskilde - Mosede Fort

En tur på det der i fire år, 1914-18, under 1. verdenskrig for 100 år siden kunne være blevet en dansk krigsskueplads

 

Sprøde efterårsfarver. Måske lidt atypisk at anbringe dette foto fra bunden af en forlængst forladt grusgrav nord for Sjællandsringen/ FDMs køretekniske anlæg. Men det var i dette område (før grusgravenes tid) at Tunestillingen blev anlagt. Måske er nogle af planterne vendt tilbage, efter skytte- og senere grusgravenes hærgen. Nu er det hele ved at blive omdannet til et bakkelandskab.

Da 1. verdenskrig brød ud i august for 100  år siden, skændtes politikerne i Danmark om Danmarks, dvs. mest Københavns forsvar. Vestvolden der ikke var mere end 20 år gammel, var allerede sakket bag af udviklingen, og resultatet blev den meget nødtørftige Tunestilling. (Følg linket for Michael H. Clemmensens militær-politiske gennemgang af stillingen). Et system af skyttegrave, "huler", fort(er) som der i dag stort set intet er tilbage af, med den vigtige undtagelse Mosede Fort.

Mosede Fort set fra syd. Til højre er Køge Bugt. Batteriets museum ligger nedenfor de istandssatte grå betonarmeringer.

Jeg har tidligere på en tur til Hedeland været ved at overse et af de anlæg, "huler", som stadig findes. På denne tur prøvede jeg at finde nogle andre, nemlig lidt vest for Vindinge ved Lillevangsvej, og ved Herredsfogedhuse. Det lykkedes imidlertid ikke. Men belært af erfaringen fra sidst med overgroede, nedgroede anlæg, søgte jeg nu heller ikke grundigt efter dem. Og de ligner formentlig også den på fotoet fra mit tidligere indslag.

I området syd for Vindingevej graves der stadig grus. Her Vindinge Grus HCS. Firmaet oprettedes under 2. verdenskrig (1941) af købmand Hans Chr. Svendsen (heraf HCS), men begyndte dog først efter krigen af grave grus. Sønnen solgte firmaet i 1990 til A/S Rich Frederiksen & Co. Lidt længere østpå er det Roskilde Sten & Grus.
 

Hedeland

Denne sydlige del af Hedeland er nok der hvor grusgrave og industri stadig sætter grænser for naturoplevelser. Markant er fx DK Betons høje beholdere i krydset Vindingevej-Tunevej. Eller som der står med småt (og kik på hjemmesiden) Heidelberg Cement Group. Store områder er ikke åbent for publikum.

Vindingevej er en stærkt trafikeret vej gennem Hedeland, her ved DK Beton. Store lastbiler er overrepræsenteret på vejene, og er ikke for vandrere med sarte nerver. Men alt i alt viser bilisterne nu det hensyn som man nu kan byde vandrere, når nu der hverken er cykelsti eller brede rabatter: De kører i en pæn bue udenom, og ikke i høj fart.

Men til gengæld er der en af Hedelands bedste udsigter, nemlig bakkedraget mellem Sjællandsringen, Herredsfogedvej og Tokshøjvej. På denne klare dag har man en udsigt mange kilometer til alle sider når man bevæger sig rundt i området. Og der er sågar "in the middle of nowhere" et rent og velholdt toilet med rindende vand og lys!

Selv om der er meget industri i dette område af Hedeland, er der dog også storslåede udsigter over de nu overgroede og forladte grusgrave.

Tune og Karlslunde

Ellers byder området på to landsbyer: Tune og Karlslunde. Især den sidste er værd at kigge nærmere på. Mange af husene må være fra det tidsrum, og  i hvert fald den velbevarede Karlslunde Skole fra 1908. Hvor der nu er børneinstitution og kulturhus, Karlslundehuset. Såvel Karlslunde som Tune består af en rest af de gamle landsbyer og moderne parcelhuse. Sidstnævnte langt hovedparten af byområdet. Forretningerne ligger ikke i de ældre dele, men til gengæld er der på dette tidspunkt af året rigeligt at tage i vejkanten: Æbler og blommer.

I dette område ligger der et par huler fra Tunestillingen. De er dog ikke tilgængelige. De ligger på privat grund. Til gengæld kan kan her få et indtryk af terrænet, fordi der ikke er gravet grus i dette område.

Vejene fra Roskilde over Tune til Karlslunde er stærkt trafikeret. Det kan måske interessere landbrugshistorisk. De fleste gårde langs vejen er ofte omlagt til virksomheder som fx Moeskær (1924) og Greendays. Men et par hundrede meter trukket tilbage fra vejen ligger en række af gårde. Her kan man formentlig se blomsten af dansk/sjællandsk intensivt landbrug.

Mosede Fort

Den vigtige undtagelse fra at Tunestillingen er nedlagt er Mosede Fort. Der foregår en del aktiviteter i forbindelse med 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig. Jeg vil ikke tøve med at anbefale dem! Følg selv med på fortets hjemmeside. Fortet er for nyligt blevet en afdeling af Greve Museum med fokus på Danmark under 1. verdenskrig. Og for en gangs skyld gjorde jeg en undtagelse og besøgte museet (90 kr i entre, men de er godt givet ud).

I gangen gennem batteriet kan man se hvordan kuglerne blev hejst op til kanonerne oppe i batteriet. For enden kan man til venstre lige skimte endnu et hejseværk foran det store enderum hvor der er indrettet kommandorum.

Batteriets fort har pt en udstilling hvor de 22 rum er forsøgt indrettet enten som de var dengang, eller med et tema. Man kan således se officerernes lille opholdsstue med plads til en kvartet. I nodestativerne står en kvartet af den tyske militærkomponist Friedrich Seitz. Hvis officererne grangiveligt hørte Seitz, så har de åbenbart ikke haft skrupler med musik fra en komponist der kom fra et land der var i krig med Danmark 1864, og som nu igen var involveret i en.

Et rum er indrettet til Grundloven 1915. Den der betød at tyendeloven var på vej ud, at kvinderne fik stemmeret og afskaffede privilegier for velhavende mænd. Et rum er helliget fortets historie. Opførelsen 1913-16, fangelejr 1945-47, nedlagt 1947, Strandpark 1970. Desuden er der et rum for de 100.000 krigsfanger der var i Danmark, hvoraf dog under 200 blev taget som deciderede krigsfanger.

Mosede Strand og Havn

Mosede Fort ligger ud til Køge Bugt, og neden for fortet kan man se noget for københavnere så usædvanligt som en naturlig strand. Ikke en kunstig strandpark. Nå ja, naturlig og naturlig. Man fjerner tang om sommeren for strandgæsterne. Men det er ikke sket i dag, hvor der er en karakteristisk odør. Museumskustoden oplyser på min forespørgsel om det er min næse der er noget galt med, eller at det vitterligt lugter, at det er "en af de dage ....". Så slemt er det nu heller ikke, og det bliver til en slendretur nord på ....

Både nord og syd for Mosede Strand er der anlagt store strandparker. Så er man københavner, er dette altså måske det bedste bud på en naturlig strand. Mere naturlig er den dog ikke end at man fjerner tang om sommeren, og der er anlagt høfter hist og her.

... til Mosede Havn, som til min overraskelse stadig har et aktivt fiskeri. Der ligger små fiskerbåde, der er røgeri - et nyt er endda under opførelse, der er små huse med navne som "Kahytten" og fiskere har store pladser hvor de også i dag arbejder med deres net. Der ligger faktisk net over et ret stort areal. Og mange pæle tyder på et omfattende bundgarnsfiskeri. Havnen rummer desuden de sædvanlige små restauranter og kiosker.

Mosede Havns fiskerihavn. Ude af billedet til venstre ligger Cille Røgeriet. Længst væk i billedet er man ved at anlægge et nyt røgeri, og det er også der nettene ordnes.

Ruten

Roskilde St. Vindingevej. Tunevej. Stier til Sjællandsringen. Roskildevej. Tune Landsby. Karlslunde Centervej. Karslunde Landsby. Mosede Fort. Mosede Havn. Karlslunde St. Fodmæssigt en dårlig rute: Trafikerede veje hvor man ofte er henvist til en skæv, bevokset rabat. Men karakteristiske by-, land- og landsbymiljøer. Ialt omkring 20 km.

Reerslev - Hedeland - Vindinge

Hedeland ligger mellem landsbyerne Vindinge (Roskilde Kommune) og Reerslev (Høje-Tåstrup Kommune)

Hedehusene

Stik syd for Hedehusene Station går den ca. 1 km lange Reerslevvej mod Reerslev. Vejen er en af de mest helstøbte med etplanshuse fra starten af forrige århundrede (formentligt, blot mit gæt). Små huse som (igen formentligt) oprindeligt har været beboet af arbejdere, og som i givet fald vidner om Hedehus-området som et driftigt industriområde. Hvad det stadig er og bærer præg af. Der er liv, uhøjtidelighed og afslappet stemning denne fredag formiddag.

Øst for Hedeland mellem Hedehusene og Reerslev kan man stadig fornemme de flade landskab som det så ud før man begyndte at grave grus og sten. Når man bagefter kigger på de kæmpemæssige huller hvor man gravede og stadig graver, får man en fornemmelse af de kolossale mængder der er blevet kørt væk. Her fra Brandhøjgårdsvej ned mod Tingstedvej og Reerslev ude i horisonten.

Vindinge, Reerslev og stærkende

Den 23. februar i år udforskede jeg en del af Hedeland. Jeg har nu sat kurs sydpå ad Reerslevvej for at vandre til de små landsbyer Vindinge og Reerslev/Stærkende som ligger på hver sin side af Hedeland. I dag opfatter man vel nærmest dem begge som "opland" til bl.a. Roskilde. Men sådan har det ikke altid været. Begge var gennem århundreder temmelig store landsbyer med deres eget opland, "mange nye husmandshjem", som det fremgår af en beretning om en tur i 1924:

Vindinge er en smuk gammel sjællandsk landsby med gamle huse og gårde tæt sammenliggende og en stor smuk kirke midt i byen. Men ude omkring på markerne lå mange nye husmandshjem, og det var til disse vi tog ud. ... Der var gode kornafgrøder, store smukke besætninger ude i staldene. ... En af deltagerne hilste vor ankomst med ordene: ”Vi har nu fået sådan en dejlig Minister, der vil afskaffe Manøvrerne, så tager vi dette i stedet for”

Reerslev skal ikke fotograferes, men opleves. Huse og gårde ligger mestendels (ikke som på fotoet) diskret væk fra vejen på en ca. 1 km lang strækning. Og det hele ser stadig væk ud til at blive brugt uden at være et museum! Der er glade børnestemmer fra skole og institution i den sydlige ende af landsbyen.

Den sidste bemærkning hentyder formentlig til Tune-stillingen og det besvær man havde med at opvarte og indkvartere de udstationerede soldater 1914-18. Men folk på landet har sikkert været vant til lidt af hvert gennem tiderne. Selv om vi dårligt ved det, for som med alt andet når man går bare et par århundreder tilbage i tiden, kender vi kun almuens historie fra de finere klassers beskrivelser, og de har altid forsøgt at miskreditere almuen. Fra Holbergs latterliggørelse til Oehlenschlägers romantisering.

Jeg har før passeret Maglehøj Mølle. På vejen opdagede jeg ikke en mølle, som ligger knap 1 km nordligere, Tjørnehøj Mølle. Begge møller har deres oprindelse i 1885 hvor to mølleinteresserede gårdmænd ikke kunne blive enige om hvem der skulle bygge, og derfor byggede en hver! I hvert fald hvis man skal tro på Møllearkivet. Tjørnehøj Mølle (på billedet) er nu motoriseret, mens Maglehøj Mølle er restaureret i sin oprindelige form.

Bortset fra sagsakter der er mere "neutrale". Som fx en retssag hvor Reerslevs bønder klagede over at Roskilde stadsmusikant forsøgte at spise bønderne af med en dårlige musikant (citeret fra "For borgere og bønder : stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800", s. 472-473) i 1759. Den viser at almuen forstod sig på musik og kultur. Flere hundrede år tilbage i tiden kender vi mest området fra retskendelser. Og de afslører omend indirekte både intelligente, selvstændige og iderige landsbyboere, som magthaverne, kirken osv. har haft svært ved at kontrollere. Degnen i Vindinge og Reeerslev blev fx 4. januar 1788 idømt en bøde (s. 238) for at have handlet i modstrid med præsten om hvem der skulle afholde aftenlæsningen.

Nord for Stærkendevej, vest for Brandhøjgårdsvej er en efter mine begreber enorm grusgrav. Nede i dybet æder gravemaskiner sig ind i den gamle havbund og sorterer det ud i fine bunker. I det fjerne kan man lige ane tårnet fra Reerslev Kirke. Uden for billedet er en ældre gård som til flere sider nu nærmest står på en søjle med stejle "klinter" dybt ned umiddelbart på den anden side af havehækken. Det må være skræmmende.

Biskop Balle

Vi kender også lidt til ungdommen i Reerslev og Vindinge fra biskop Balles notesbøger fra sine besøg i 1787 og 1800 i hhv. kirker og skoler. Sognepræsten i begge årstal herr Høyer. Han var ifølge Balle allerede gammel i 1787, og prædikede uden sammenhæng og grundighed og katekiserer mådelig med en underlig vidtløftighed. Han synes dog at have fået ny ungdom i 1800, hvor Balle skriver at han er rørig og munter og bringer mange gode tanker frem. Men han ordene savnes nu og da, fordi hukommelsen slår ham fejl. Degnen, hr. Hansen får også pæne ord af biskoppen for sin sang og katekiseren. Værre så det ud med ungdommen:

Iblandt ungdommen fandtes nogle få, som svarede skikkelig og med forstand. Den største hob var mådelig, og iblandt de sidst konfirmerede havde tre udvist så stor vankundighed, at jeg måtte pålægge præsten at undervise dem påny, før de kom til Guds bord. 

Og det bliver ikke bedre ved næste besøg, hvor

En del af ungdommen var borte. ... måske træthed fra den foregående uges arbejde kunne være årsag deri, og hvile nu behøvedes til styrke ved det forestående høstarbejde. ... Deres kundskab befandtes efter lærebog og katekismus både klar og fuldstændig. De læste meget godt i bog og havde lært mange salmer. Også ældre gjorde god rede efter forklaringen.

Til sammenligning med den endnu fungerende grusgrav ovenfor, her en forladt, ca. midtvejs, Østre Vindingevej. Vejen er meget lidt trafikeret, o bebyggelserne langs vejen ser flere steder ud til at være enten forladt eller tæt på at blive det. I hvert fald set på forfaldet af bygningerne. Men udsigten er der bestemt ikke noget i vejen med. Og det ser ud til at der er ved at blive lavet en ny sti med ridesti ind i dette område.

Skolerne hørte også under biskoppen. Skolerne i Vindinge og Reerslev fik besøg af biskoppen i år 1800, men han var langt fra tilfreds. På Vindinge skole var

... en mængde børn var tilstede. Ikkun få havde begyndt på lærebogen. De fleste indskrænkede sig til katekismus, men havde skikkelig begreb. Boglæsning var god, og skolegang havde været tålelig ….

Dette ligner noget fra Mols Bjerge, eller måske endog alperne. Men det er en gammel grusgrav der nu er vokset til med skov. Man må op på volden øst for Østre Vindingevej for at opdage dette betagende syn. Her hvor vejen knækker stik nordpå.

Mens Balle fra Reerslev skole beretter at

Nogle børn havde gjort skikkelig fremgang i lærebogen og svarede vel. Flere gjorde skikkelig rede for katekismus. Boglæsning var god. Man vidste lidet af den bibelske historie. Nogle skrev. Salmer havde man lært. 18 bøger uddeltes. Skoleholder Lars Christensen er en tro og flittig mand, som katekiserer ganske godt.

Mon ikke landsbyboerne mildt overbærende har sagt fra over for kirkens indskrænkede verden: De bibelske remser, katekismus, bibelhistorie og smuk salmesang. I dag er horisonten heldigvis længere end biskoppens.

Modsat Reerslev er Vindinge ved at miste sit præg af gammel landsby. Jeg har fået fortalt, at nogen skal have sagt, at en by der ikke konstant er i forandring, er ved at uddø. Hvis det har noget på sig, så tegner Vindinges fremtid lys. Her er et nyt boligområde øst på ved at opstå.

Der er fx skolebestyrelser. Men Vindinge er stadig en landsby med ca. 2.000 indbyggere, med de karakteristika der kendetegner dem. Roskilde Kommune vedtog 2011 en lokalplan for at sikre købmanden i byen. Det var planlagt at nedrive to af længerne i købmandsgården fra 1877 for at skaffe plads til udvidelsen. Men i dag ser det ud til at købmanden er lukket. Og har været det i et stykke tid. Den lille plads uden for er i stedet et udsalg af udplantningsplanter. Det gør lidt ondt at se at endnu en lokal købmand bider i græsset.

Endnu noget nyere boligbyggeri som jeg synes er originalt. I hvert fald ikke noget man ser hver dag. Det er gaden Naturparken, på vej ud af Vindinge ad Østre Vindingevej.

Reerslev/Stærkende

Man fornemmer dog oogså andet. Reerslev Stærkende har et landsbylaug, hvis hjemmeside er dejlig fri for medie-forsidebaskere. Til gengæld fortæller den om et landsbysamfund med en mangfoldighed af aktiviteter. I en tid hvor befolkningsstrømmen går fra land mod by. Som Vindinge har Byhornet og den lokalhistoriske årbog, har Reerslev-Stærkende bladet Tingstedet. En sætning i april-nummeret for i år fortæller måske lidt om landsbyernes situation anno 2014:

... mange her fra landsbyen haster i de tidlige morgentimer af sted til deres arbejdspladser og vender først tilbage, når solen hænger lavt på himlen og en rimet frostnat venter, så kun få landsbyboere kan med taknemmelighed glæde sig over de dejlige tidlige forårsdage ...

Men bort set fra det er bladet fyldt med information om lokalområdet. Udover det aktuelle materiale, kan man bl.a. læse en interessant føljeton om en af gårdene, Stendyssegård og livet på denne gennem 1900-tallet. Den starter i nr. 114 (2011) og har også været bragt i Årsskrift. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje Tåstrup (2001 og 2002). For interesserede i den almindelige danskers liv er det et fantastisk materiale. Og Biskop Balle må vende sig i sin grav over sine spildte ord på Balle-Lars. Beretningen fra juletræsfesten i forsamlingshuset i begyndelsen af 1900-tallet:

Vi sang en eller to julesalmer, så talte pastor Wasmann om juleevangeliet, så sang vi igen en julesalme, så talte skolelæreren vel om julebudskabet, jeg kan ikke huske hvad det var.

Men det gør heller ikke noget at han ikke kan huske noget. I stedet udtrykker beskrivelsen en  bundsolid, nøgtern og fornuftig indstilling til skole, til den verdensfjerne religion og kirke, som ganske sættes i perspektiv af hele den dagligdag som ellers beskrives i de mange afsnit.

Københavnsvej - den gamle hovedvej mellem Roskilde og København - er snorlige. Stadig trafikeret, selv om Holbækmotorvejen nok tager det store trek nu omstunder. Man aner Roskilde Domkirkes to tårne til højre og Energitårnet til venstre.

Industrialiseringen har også haft sine omkostninger. I Reerslev eksisterede 1956-1976 et pelsrenseri, som i sin levetid nåede at poste omkring 10 tons klorerede opløsningsmidler ud i området, og bl.a. forurenede Solhøj Kildeplads 2,5 km væk. Siden 2007 har der været været en rensning af undergrunden, som konstant er i gang. Man regner med at det hele er renset i 2022.

Ruten

Hedehusene St. Reerslevvej. Brandhøjgårdsvej. Tingstedvej. Reerslev. Stærkendevej (Hedeland). Vindinge. Østre Vindingevej. Hovedgaden. Hedehusene St. Ialt ca. 13 km. Min krop er pt ikke til længere ture end ca. 12 km. Håber snart det bliver bedre.

Turen går til Hedeland - Hedehusene

13 minutter fra Valby Station med afgang hver halve time til Hedehusene ligger det 15 km2 store Hedeland.

Med et vandrerepertoir på ca. 20 km er det urealistisk at se Hedeland på en dag, Men det rækker til en tur nord-syd uden alt for lange afstikkere øst og vest. Hedeland ved Hedehusene mellem Vindinge og Tune er et kuperet "kunstigt" skabt landskab. Oprindeligt var her fladt som en pandekage, men det tynde jordlag blev solgt, og derefter gik man i gang med en omfattende udvinding af ler, kalk, sten, grus og sand. Det har fundet sted gennem 100 år, men hovedparten er sket ved den store byggeaktivitet i hovedstadsområdet i 1960'erne. Storbyen krævede huse, veje, institutioner mm. Råstofferne til alt dette lå dels lige under mulden, dels meget tæt på hvor de skulle bruges. Og der graves stadig.

Hedehusene station er nummer 3 i rækken og bygget i 1917. Den gamle var fra 1873. Man kan finde billeder af den gamle station. Den er ganske imponerende, synes jeg, og man fornemmer at da den blev bygget, var Hedehusene et vigtigt trafiksted. Man bør tage den lille tur ad Godsbanegade-Reerslevvej-Mejerivej til Hedeland for at få fornemmelse af arbejderboligerne i det gamle Hedehusene.

Allerede når man stiger af toget i Hedehusene fornemmer man den særlige stemning. Foran stationen står en sten for P. Madsen, som i 1892 startede en af de ældste grusgrave i Hedeland ved Hedehusgård. Det er også her smalsporsbanen sydpå starter. I 1897 opførte F. L. Smith det første teglværk i området.

Hedegård Station. Nu er det udgangspunkt for veteranjernbanen, men 1903-1973 var det en vigtig endestation for industribanen sydpå. Fotoet viser kun et lille uddrag af hele stationsområdet. Bag fotografen er en stor remise. Fra 1980 kørte toget med passagerer, men i dag kører det kun med turister i sommermånederne.

På sit højeste beskæftigede grusgraven 40 mand der producerede 6.000 vognladninger om året. Gården er nu ridecenter. Om søndagen maj-september kan man komme med den 5 km lange Veteranbane (smalspor) som n1903-1973 kørte rundt med råstofferne. At der vitterligt er tale om enorme mængder sand og grus, beretter en håndskreven beretning fra 1970 om. Her er tale om en veritabel sandstorm:

Jeg kan huske den 01.04.1970, det var stormvejr, og vinden var i øst. Der var åbne marker med sandjord helt ud til Reerslev. Der var en lille vej som gik op forbi Lillemarksgården og Flintebjerghuset, det røg og føg med sand, så Øster Vindingevej var føget til, man kunne kun komme lidt derudaf, så kørte man fast i sandet, og man kunne intet se. Poul Larsens gård blev helt fyldt med sand, det lå helt op til vinduerne, så han kørte sand væk i flere dage med maskiner. Familien havde lejet 7 støvsugere, der var sand alle steder indendørs også. Sandet kom også indover ”Klubhuset”, så der gik jeg og skovlede sand. Sandstormen drev også mod Roskilde, så vi sagde ”vi kommer med jord og sand til sammenlægningsdagen den 01.04.1970”. (Gerner Jørgensen, vejmand i Reerslev – Vindinge Kommune og Roskilde 1966 – 1991).

I slutningen af 1970'erne var området så godt og grundigt gennemgravet at det lignede et månelandskab. Det har man siden forsøgt forvandlet til et naturområde, eller en naturpark. Nogle steder lod man gravene stå - jordlagene kan fx stadig ses i stejle skrænter. Andre steder lod man områder gro til af sig selv, eller plantede til.

I Hedelands sydøstlige hjørne ligger resterne af en enorm grusgrav. Her set nogenlunde vest for Villershøjgård. Her så jeg også 3 hjorte i det fjerne. Måse på jagt efter raps og andet som bønderne dyrker i området.

Hedeland er i dag en blanding af søer, bakker og en særpræget og varieret flora. Området er nærmest nyreformet. Mere kantet kan det beskrives som en trekant hvorfra man har udskåret landsbyen Vindinge: 5½ km, 4½ km, 5 km. Det er nemt at komme rundt i området på det omfattende net af stier. Intereresserede kan finde link til Hedelands historie. Her er vinbønder. Jordlag kan ses i skrænterne. Og de første gæslinger jeg har set i år, var i det nordlige område syd for dopperne og langs knallertbanen!

Fantasien fejler ikke noget, hvad angår kreative udnyttelser af de gamle grave. Mit i billedet ses amfiteatret fra 1996, hvor der har været afholdt opera, koncerter og ballet. Og til højre den enorme skibakke. Efter at have set en cykelrytter i medvind nærmest stå stille på vej op mod toppen, og med 15 km i benene, opgiver jeg at bestige skibakken i denne omgang. Udsigten må vente til en anden god gang.

Tune-stillingen

Der er rester af den forsvarsvold som gik fra Roskilde til Køge over Tune i Hedeland. For historieinteresserede findes en pdf-fil af Michael H. Clemmensen. Den eksisterede i et par år under 1. verdenskrig og skulle være en slags fremskudt bastion der mest bestod af skyttegrave og pigtrådsafspærringer langs en ca. 22 km lang linje. Samt ca. 5.000 underjordiske "flankeringshuler".Der er ligeledes en hjemmeside fra Vindinge der fortæller lidt om livet langs fronten, med et par tusind soldater der skulle have mad, skyttegrave og huler der rodede op i lodsejeres marker, militærøvelser og andet.

 I samtiden var der megen kritik af Tunestillingens værd som forsvarsværk, og når man kigger på denne flankeringshule, "Grusgrav Nord" ved Tokhøjvej, så bliver man vel ikke ligefrem imponeret. Det var meningen at man fra hulen skulle kunne skyde langs en pigtrådsafspærring. Der er to skydehuller og et lyshul. Dertil et periskophul og en pumpe, hvis hullet skulle blive oversvømmet.

Reeerslev

Mens Hedehusene emmer arbejdere, så emmer Reerslev af landbrug. Og ikke bare rideskolen. Man bør unde sig en tur gennem byen på Tingstedvej med afstikkere i de små sidesmøger. Og så ligger der en lille historisk klenodie ved Lundhøjgård, omend temmelig medtaget af tidens tand. Forhåbentligt bliver det da reddet af en eller anden museumsmand. Som nævnt i indlægget om Thorsbro Vandværk var det i Reerslev at bondemanden på Lundhøjgård et par kilometer vest for godset Gjeddesdal byggede et lille mejeri, og var med i andelsmejeriet Hedelykke fra 1880'ern. Det lile mejeri ligger der stadig som et lille granithus.

Beskedent ser det ud, dette gamle mejeri, formentlig fra 1870'erne eller 1880'erne ved Lundhøjgård i Reeerslev. Men tag ikke fejl: Meget begynder i det små. Det var her at kimen til det moderne mejeribrug bl.a. blev lagt. I dag ligger det idyllisk ved et lille kær og en frønnet bænk.

Tankerne vandrer ...

Som vandrer får jeg nogle gevaldige overvejelser om hvad natur egentlig er for noget. Og hvad der er naturligt og ikke er. Hvis vi kigger på naturen sådan rent geologisk, er Danmarks overflade ret ung. Et par titusind år og formet af istider. Hedeland blev således dannet af materialer fra Sverige ført til Hedehusene under istiderne. Det er også isen som nydeligt sorterede materialet i fint sand, grus, sten og kampesten. Dem har gravemaskiner fjernet igen og gravet sig dybere ned i materialer som er ført hertil af isen endnu før. Kigger vi på naturen, så var der før gravemaskinerne tog fat intet naturligt ved den. Bønderne havde gennem hundreder af år fældet den naturlige bevoksning og lavet marker på jorden. I dag er det ved at vokse til igen med beplantning som mere eller mindre er tilfældigt styret af "naturen" eller af mennesker.

Vinterterrasserne mellem Tune Landevej og Roskildevej (her set fra vest mod øst fra Løkkevej) er endnu et eksempel på en kreativ udnyttelse af de gamle grave. Man har her formået at skabe et velegnet udflugtsmål, og så vidt jeg kunne se, også lystfiskeri.

Man kan også bare glemme alt om hvordan det hele er blevet skabt, og lade sig styre af sanserne: Ser det smukt ud? Hører vi glade fuglestemmer, eller infernalsk larm fra motorveje? Lugter her af slam eller af frisk hø? Mærker fødderne stenbro eller dejlig blødt underlag? Hedeland er et dejligt sted for mennesker, og denne søndag med masser af sol (og blæst) er der masser af dem i Hedeland, Og de fleste ser glade ud.

En forladt grusgrav. Et dramatisk landskab som venter på at blive formet af mennesker og natur. Det er ikke svært at forestille sig hvad der er foregået af udgravninger her.

Hedeland er ikke ren idyl, så meget kan vi slå fast. Der har ifølge Roskilde Avis, 29.6.2009, været problemer med hærværk, affald og især hundeejere (som endog har truet vagter). Men aviser er dårlige til at gengive hvordan ting ser ud. Jo, de løsgående hunde findes da sikkert, gale hundeejere osv. Men på denne dag er livet i Hedeland som det er mest i Danmark. Flinke, eller i hvert fald høflige mennesker der ikke virker særlig truende.

På mange måder er Hedeland et overlegent alternativ til fx Vestskoven og Kalvebod Fælled: Kun 15 minutter med tog fra København H, meget større, meget mindre larm (faktisk kun fra Tune Landevej, men slet ikke i samme målestok som de to nævnte vandringsmål), afvekslende landskaber, masser af historie og aktiviteter.

Der graves stadig i Hedeland. Her sydvest for Dopperne i den nordlige ende. Langs vejen sydligere kan man stadig finde rustne maskiner hist og pist som vidner om forne tiders udgravninger.

Ruten

Hedehusene Station. Herfra er det med at tage kortet i hånden og gå hvorhen man nu ønsker. Min rute blev ca. 20 km.