Naturparkens landsbyer

Fra for 200 år siden at være et bærende element i det danske hovederhverv landbruget har landsbyerne radikalt skiftet funktion

Dette indslag handler kun om landsbyer set fra et vandringssynspunkt: Som en oplevelse på den lille rejse som enhver vandring er. Er der noget interessant at kigge på før man begiver sig videre? Eller er der ingen steder at slå sig ned? Mange af os er opvokset på landet, og de som voksede op i 1950'erne og 1960'erne, eksempelvis i landsbyen Egernsund (1.200 indbyggere) nåede at opleve landsbyer med karakter af landbrugssamfundet. Landsbyer som små "øer": Egen identitet, en vis samhørighed og skæbnefællesskab, og uforsonlige fjendtligheder, gerne gennem generationer. Afstande på 3-5 kilometer kunne forekomme uoverskuelige. Denne type landsbyer er romantiseret og idylliseret i bøger af Morten Korch (vil du læse dem, så gå hjem og snork). Og de forsvandt i 1970'erne. Og med den røg forretningslivet, skoler, værtshuse og andre institutioner som dannede fælles mødesteder.

Som mange bilister oplever landsbyer: Huse langs en gennemkørselsvej. Hvad gemmer der sig bag facaderne bag hækkene? Her Måløvvej i Ganløse. Landsbyer er i dag mange ting. Ikke som jeg forestiller mig dem for 50-100 år siden hvor de lå som isolerede øer mellem de større byer.

Landsbyer før og nu

Landsbyer har helt andre og anderledes funktioner i dagens Danmark. De kan være mange ting. Hvis man vil opleve deres tidligere funktioner, må man vist forsøge sig på visse øer. Jo mindre en øbefolkning er, desto mere afhængig er man af hvem  der bor på øen og om disse er i stand til at sikre øsamfundets beståen. Med en større befolkning kan man tillade sig at sige fra og overlade opgaverne til andre. Sådan er det ikke mere i landsbyer, hvor man i dag bare interagerer med de nær- eller fjerntliggende byer.

Det er kun på overfladen at landsbyerne stadig ligger som små øer. Og kun arealmæssigt (hvis vi medregner omgivelserne) overgår landsbyer de store byer. Min artikelserie om Københavns vandforsyning har eksempler på at storbyen København gennem flere hundreder år har opfattet "landet" i 60 km afstand som vandforsyningsområder. Vandringsløse Tidende har med denne vandring det mål at se nærmere (uden dog at prætendere ligefrem at gå i dybden) med nogle af de landsbyer som ligger i (Farum) Naturpark. Der dog ikke kan opfattes som et landdistrikt, men som et byområde med mere eller mindre afstand til større byer.

Kirke Værløse set fra Bundsvej. Det er Bunds Å som slynger sig forbi landsbyen til højre for. Åen i sig selv er ikke noget særlig, højst en meter bred. Men ådalen er dramatisk og dele af den er også fredet. Ikke så langt borte ligger den nu nedlagte Flyvestation Værløse. Som en ø ligger landsbyen der, men med utallige "færgeforbindelser" ud i landet. 

Kirke Værløse

Kirke Værløses ca. 1.000 indbyggere svarer til noget lidt større end Orøs. Oprindeligt havde landsbyen kirken, så et andet Værløse hed Lille Værløse. Det ændrede sig da Lille Værløse fik en station, og voksede så meget at det ikke længere svarede til navnet. Så man strøg bare Lille. Nu er Kirke Værløse den lille, selv om den også voksede, men slet ikke i samme omfang. Og egen Netto. På den måde kom Kirke Værløse lidt til at minde om mange lignende landsbyers skæbne langs s-togslinjen til Køge.

Smedegade (tv) og Bybrøndstræde (th) i Kirke Værløse. Som den formentlig har set ud i hundrede år, i hvert fald hvad angår huse og gårde. 

Kirke Værløse er en blanding af gammel landsby omkring Smedegade. På Smedegade 19 lå der en Tatol, som mange på min alder vist husker. Selv i Egernsund var der en Tatol. Sammen med ca 130 andre steder i landet. Det var en slags forløber for minimarkeder, hvor man kunne alskens varer som Tatol-kaffe, dameundertøj i stor størrelse og netstrømper, 5 stks. cigaretpakker, Eifel og York, brun sæbe i løs vægt, dagens avis og måske en pilsner. (På et af mine Flickr-fotoer mener jeg at man lige kan ane den forhenværende Tatol-bygning i baggrunden efter det gule stråtæktshus).

Ganløse

Ganløse er med sine ca. 2.900 indbyggere på grænsen af boligministeriets definition af en by, nemlig 3000. Og i øvrigt nogenlunde svarende til hvad der bor på Fanø der i modsætning til Ganløse betegnes som et landdistrikt og befolkningen spredt ud på knap 60 km2. Så alt efter behag kan man kalde Ganløse en by eller en landsby.

Bygaden i Ganløse med Ganløse Kro. Kroens historie rækker århundreder tilbage i tiden og var engang kongelig privilegeret. Den nuværende bygning er vist fra omkring år 1900. Bemærk at der også står postgård. For landsbybeboerne måtte indtil 1912 kun komme på kroen efter post. Så blev kroen et vigtigt samlingspunkt, og aktuelt spiller Ganløse Revyen her med bl.a. Anne Herdorf.

Ganløse må vel siges at have hvad der hører sig til en by: Rytterskole, kro, bibliotek (omend selvbetjent), supermarked (Kiwi, åbent 8-22), bager, gadekær medtilhørende park, mølle (uden vinger), snedker/tømrer og adskillige andre småvirksomheder og forretninger. På denne onsdag formiddag er det mest supermarkedet der trækker. Biblioteket er helt tomt på trods af at der er selvbetjent åbningstid. Og byen synes mest befolket af håndværkere. Der er både meget at kigge på og steder at slå sig ned. Ganløse ligger halvvejs på ruten.

Ganløse City: Rytterskolen til venstre, i midten bageriet (det gule hus) og helt bagest biblioteket i en gammel gård med lokalarkivet. Til højre en lukket købmandsbutik, men uden for billedet til højre er der et spritnyt Kiwi-supermarked.

Slagslunde

Slagslunde er med ca. 1.000 indbyggere en del mindre end Ganløse. Befolkningstallet er på størrelse med Orøs. Her er der godt nok forsamlingshus, skole og institutioner, men udover en frisør ikke meget forretningsliv. Det er heller ikke hvad Slagslunderne ser byen som. På hjemmesiden præsenterer den sig som "den ideelle by for familien som gerne vil bo tæt på naturen og ikke have for langt til arbejde" - sagt i samme sætning som at der er 30 km til Københavns Rådhusplads. Det er også det indtryk man får ved at gå gennem landsbyen, og indtrykket af Slagslunde som en rar by at bo i.

Slagslunde har sit eget gadekær. I baggrunden præstegården fra 1860. Gadekæret er for længst holdt op med at være det daglige samlingspunkt. Og i det hele taget er der ikke mange daglige samlingspunkter. Til gengæld ser der ud til at være en hel del lejlighedsvise samlingssteder.
 
Her er der meldt klart ud. Landsbyen har sin egen musikfestival. I år den 8. august. At ungdommen trives, fremgår måske af at U14-holdet for Slagslunde-Ganløse blev Sjællandsmestre i 2015. Allerede i 1934 blev de to idrætsforeninger i Slagslunde og Ganløse enige om at de var for små og slog sig sammen. Idrætsforeningen var også foreningsballer på Ganløse Kro, dilletantforestillinger og andespil. Der er heller ikke meget landbrug tilbage, snarere i bedste storbystil et kogræsningslaug. For vandreren er der ikke meget liv, men til gengæld en rar og hyggelig atmosfære.

 

Sperrestrup, eller marken umiddelbart nordøst for landsbyen set fra Naturstien Buresøstien.

Sperrestrup

Med Sperrestrups ca. 25 indbyggere er vi nok ved at nå grænsen for noget man overhovedet kan kalde en landsby. Det svarer til en befolkning på størrelse med Nekseløs (20). Den består af fire gårde: Damgård, Bakkegård, Vanggård og Bygård samt fem huse. Så der er ikke så meget at opleve for vandreren i selve landsbyen før man er ude af den igen. Her er det derimod omgivelserne der trækker. Sperrestrup har fået opkaldt en skov efter sig og er udgangspunkt for en af de allerbedste vandrestier jeg har vandret på, nemlig Buresøstien.

Damgården er en af de fire gårde i Sperrestrup. Og sådan er det med Sperrestrup. Man kan næsten ikke andet end bare at gå igennem og nyde landsbyen så længe det varer.

Jørlunde

Min aktuelle helbredstilstand tillod ikke at besøge Jørlunde. Hvis ca 300 indbyggere svarer til befolkningen på Sejerø (366). Mens jeg har levet (dog uden at have været der og oplevet det), er der lukket en række virksomheder i landsbyen: Krauses Bageri, cykelværksted, købmandshandel, kommunekontor, alderdomshjem, bibliotek, frysehus, brugsforening, smedje, stålfabrik og kurvemageri. Tilbage er Jørlunde Forsamlingshus, præstegården og forsamlingshuset. Og delvis skolen. Jørlunde Skole fungerede som sådan 1939-1991, ca. 2 km fra Jørlunde. Siden 2001 som 10. klassecenter. I dag ligger virksomhederne koncentreret lands landsbyens vestgrænse, Roskildevej. Og her åbnede i 2014 et pølsemageri, så forretningsliv har måske en fremtid.

Mellem landsbyerne

Og det er måske det væsentlige: Turen til landsbyerne. Den byder på særdeles attraktive vandrestier, se Ruten nedenfor. I særklasse er ruten mellem Sperrestrup og Ganløse. Ved gården Granhøj i Slagslunde Skovs sydvestlige hjørne skal man være opmærksom på at man et stykke af vejen går på en privat grund der kun er åben for passage mellem solopgang og solnedgang. Kratvej vest for Slagslunde byder på nogle helt enestående panoramaer mod syd og denne klare dag kan man se helt klart til Energitårnet ved Roskilde, 20 km væk. Bundsvej er trafikeret, men til gengæld har man en enestående panoramaudsigt mod syd hele vejen. Desuden tæt på Ganløse også Damvad Ådal. Selve åen slet ikke synlig her, men ådalen er dramatisk set med danske forhold.

Ruten

Jørlunde Skole. Langdyssevej. Sperrrestrup. Naturstien Buresøstien. Kollensøvej. Kratvej. Slagslunde. Slagslunde Skolesti. Ganløse. Bundsvej. Kirke Værløse. Værløse Station. Ca. 20 km

Naturparken Jørlunde-Farum

Naturparken-tur mellem den forhenværende Slangerup-bane og Mølleåstien

På denne dag med stormende kuling er det med at vælge den rigtige retning, vest-øst, og ikke omvendt. Belønningen var solskin meget af tiden, og klart vejr, så jeg kunne se langt. Og udsigter er der masser af på denne rute, hvor det gennemgående træk er kuperet terræn gennem istidslandsskabets tunneldale og åse.

Lav sol, endda ved middagstid. Ikke over Gnags' Aarhus, men over Buresø, set fra Mørdrupvej. Det ser sommerligt ud, men det er altså kun den 11. januar. Og det kuler, med vindstød af stormstyrke.

Tunneldale og åse stammer fra samme fænomen, blot i forskellige faser: De enorme smeltevandsfloder under gletsjere der for 20.000 år siden dækkede området. Om sommeren løb smeltevandet ned under isen gennem revner og sprækker, dannede tunneler og strømmede så ud (nogen gange op) af isranden. I sidste del af istiden gik isen i stå. Tunnelerne proppede til med fint sand og grus. Vandet høvlede ydeligere af loftet på tunnelen, der hele tiden løftede sig pga aflejret sand og grus, ofte 20-25 meter. Og dannede fx Strø Bjerge, Skuldelev Ås, Køge Ås - og altså Slangerup Ås, et af turens mål. De er "afstøbninger" af tunneldale.

Udsigt fra Slangerup Ås mellem Slagslundevej og Lærkefryd. Gl. Københavnsvej løber neden for bakken, og bag den Græse Å. Ude i horisonten til venstre kan man lige ane udkanten af Slangerup. Skoven nærmest er Kratmølleskoven eller Kratskoven.

Slangerup Ås

Er et stærkt kuperet landskab. Man kan opleve den markante israndslinje og den store tunneldal. en varieret bevoksning af overdrev med spredte træer og levende hegn, kornmarker og kvæg. Der skulle være et rigt fugleliv bl.a. musvåge, tårnfalk og duehøg. Dem så jeg dog ikke, måske har vejret trods alt været for strabadserende for dem. Slangerup Ås skiller Slangerup Overdrev og Jørlunde Overdrev. Fra sidstnævnte på bakken mellem Slagslundevej (Danish Agro) og gården Lærkefryd var der i dag en flot udsigt mod nord. Udover udsigten står man også mellem hvad der i oldtiden formentlig en slags religiøst center,  mens Danish Agro er et moderne milliardfirma med tusindvis af ansatte rundt omkring i Danmark.

Fra grusvejen Slangerup Ås går en lille privat stikvej ned mod Buresø, hvorfra man har et godt vy over åsen (til venstre), Buresø Rende og (uden for fotoet) Buresø)

Jørlunde Overdrev - og Sø

Overdrevet er der stadig, Jørlunde Sø ikke. Den blev tørlagt. Bebyggelsen Jørlunde Overdrev er små nyere parcelhuse, bortset fra Jørlunde Skytteforenings hus og baner Så hvis man vil vide noget om livet på denne egn, kan man fx læse Hans Reckweg (1942). Hans far ejede Christianshvile, i dag Buresødal som er et økologisk landbrug, med egen hjemmeside og et ugentligt nyhedsbrev. Han beretter om Jørlunde Overdrev i 1900-tallet. Det hårde liv på landet. Industrialiseringen og fraflytningen fra 1950. Parcelhuse i 1960'erne. Metalskolen. Mørdrup By hvor kun Mørdrupgård er tilbage. Blækhuset på toppen af Slangerup Ås, Dansk Journalistforbunds rekreative tilbud til deres medlemmer. Dengang man kendte, sognefogeden og sognerådsformanden var samme person veg ikke tilbage for at slås for den lille husmand.

Mørdrupvej er en lidt ensformig vej som går igennem et pampas-lignende landskab. Men ved gården Mørdrup gå en sti ned mod Langsø-fredningen, og den er et must. Man går på toppen af bakken og kan kigge ned i den forhenværende sø, med Uggeløse Skov som baggrundskulisse. Her set mod den lille bybyggelse Krogenlund. Stien støder til Mørdrupvej igen ved Frynebro, Rosenlundsvej.

Jørlunde Østre Vandværk

Der er skrevet en lille beretning om dette andelsselskab, oprettet 1963, udvidet 1976 og 2004. I dag med 79 andelshavere. Vandværket har gennem de sidste 10 år insisteret på at fortsætte som et selvstændigt forbrugerejet vandværk, sålænge vandværkets forbrugere er i stand til det og ønsker at drive vandværket. Og det synes at fungere fint, hvis man skal tro den seneste tilstandsrapport fra 2009, og også deres generalforsamlingsredegørelse 2014.

Stien drejer ved Frynebro til højre mod Mørdrupvej. Bebyggelsen ligger på skråningen ned mod Langsø Å. I baggrunden skoven der også hedder Krogenlund.

Kedelsø-Langsødalen

Kedelsø-Langsødalen er fredet siden 2006. Allerød Kommune lavede i 2010 en beskrivelse med kort over det fredede område. Om området står der (i uddrag):

Landskabet omkring Buresø har ... undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor ... som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab”. ... Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. ... Langsødalen, især, fremtræder ... stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. ... Stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger ... Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage ... Langsø og Kedelsø ... blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet ... Mørdrupgård ... er den største jordbesidder. ... Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse å som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennem løber derfor dalen som en udrettet kanal i dag.

Så vidt Allerød Kommune. Man kan gå en lille kilometer langs stien mellem Langsø Å og Mørdrupvej og derefter fortsætte ad Rosenlundvej. Stien er et af turens absolutte højdepunkter.

Udsigt gennem Langsø i forgrunden og Kedelsø i baggrunden. Man forstår godt hvorfor dette område er blevet fredet.

På vej videre mod Farum kommer man igennem et særpræget område med Put and Take, og Lynge Drive In biograf. Biografen slutter sæsonen i november, men plakater reklamerer stadig for Mockingjay 2, Hobbitten og Dum Dummere 2. Biografen er et levende fossil fra 1960'erne hvor drive in biografer var på sit højeste i Danmark med hele 2 af slagsen. Den anden var Bil-Bio i Rødovre (1971-1982). Lynges er ældre, fra 1961. Og trives tilsyneladende stadig: Der er allerede programsat film fra april! Berlingske Tidende besøgte stedet og gav en stemningsfyldt beretning 14. juni 2013.

I bunden ligger cafeteria Southfork (hvad skulle det ellers hedde?). Og længst væk et af biografens to lærreder. Det andet ligger til venstre, uden for billedet.

I det hele taget har området en speciel karakter. Umiddelbart nord for ligger et industriområde, og ud mod Slangerupvej et dybblåt lille landligt hus hvor restaurant og pizzeria Bollinis holder til. Ved siden af Brogårdens kvalitetsfoder til dine dyr. For at understrege det landlige, holder en gamle karet udenfor.

Skovriderstien drejer af fra Slangerupvej og følger Vassingerød Løbet som et par kilometer længere mod sydøst løber sammen med Mølleåen. Her set ved skovridergården i Filetten - hvor der også er arboret.

Farum Lillevang

Farum Lillevang er en forholdsvis nyopstået skov, ifølge Naturstyrelsen. Kaffehøj mellem Slangerupvej og Plantagevej er bevokset med næsten 300 år gamle bøgetræer og området har stået urørt siden 1905. Naturstyrelsens folder. Hørsholm Museum har lavet et kort som viser beliggenhden af de mange bronzealderhøje fra 3.500 år fvt og hvad man har fundet i dem. Mellem 1300 og i hvert fald 1500 lå her en landsby Bothelstorp, her. Men der er usikkerhed om præcis hvor. Træer og buske i Fileten vest for Farum Skovridergård er et eldorado for træinteresserede. Også amatører fordi der er små skilte der fortæller om hvad det er for et træ, lidt som de skilte der er i Botanisk Have.

Kaffehøj i Farum Lillevang. Den er større end de nærliggende gravhøje Te- og Kakaohøj. Ikke alle de flotte 300 årige bøgetræer har kunnet klare mosten. Men de får lov til at ligge og gå naturens gang.

Ruten

Jørlunde Overdrev. Gl. Københavnsvej. Slangerup Ås. Buresø - Mørdrupvej. Rosenlundvej. Slangerupvej. Plantageskolevvej (Farum Lillevang). Lillevangsvej. Farum Station. Den direkte vej er ca. 16 km. Så der er rigelig margen til afstikkere, hvis man er til 20 km's tur.

Egholm Kildeplads (Søndersø Vandværk)

Høj sol. Kold blæst. Opsamlingsheat fra Søndersø Vandværk: Egholm Kildeplads

1940 står der på Egholm Kildeplads' pumpehus. Selve kildepladsen er dog nogle årtier ældre.

 
Vandringen den 23. januar 2014 til Søndersø Vandværk med kildepladser afslørede at ture på 30 km ligger over for mit niveau. Kildepladserne Tipperup, Egholm og Kildedal nåede jeg ikke. Specielt Egholm ligger langt fra de øvrige. Men det viste sig at området absolut er en vandring værd. En af de bedste af kildepladserne. Helt ukendt er området dog ikke for mig, idet jeg før har passeret det på vej til Mølleåen, Buresø og Bastrup Sø.

Lidt nord for gården Egholm har man et pragtfuldt udsyn over kildepladsen, der strækker sig ind fra højre i billedet, til højre om den faldefærdige lade og ud mod husene (Ny Sperrestrup) i baggrunden. Her er ingen larm fra civilisationen, kun fuglekvidder og blæstens susen.

Vandreturen går mest gennem fredelige områder, hvor der ikke er lyde fra civilisationen, men hvor man til gengæld kan høre fuglestemmer overalt. Og også se fugle som man ikke ser der hvor jeg kommer fra (København). Det er et område som jeg uden tøven vil anbefale enhver der gerne vil finde et fredeligt sted med et rigt fugleliv, og måske også om sommeren et varieret plante ditto. At det er et godt jagtområde, fremgår af et skilt ved kildepladsen som meddeler at Al jagt og færden med skydevåben er forbudt! Underskrevet af selveste direktøren for Københavns Vandforsyning. En god bid af vejen går på landeveje med grusbelægning langs asfalten, men trafikken er minimal.

De her ser man normalt kun som silhuetter til at klæbe op på storbyens stål- og glashuse. Men her flyver de altså lyslevende omkring. Jeg er ikke ekspert i fugle, så jeg gætter bare på at det er en musvåge. Der var oven i købet to, og det er andet end mus de var på jagt efter, synes det mig.

Egholm Kildeplads er omtalt i det daværende Frederiksborg Amts indsatsplan for Egholm (2006). Kildepladsen blev etableret i 1920. På pumpehuset står der dog 1940. København udvandt på daværende tidspunkt 1,3 mio. m3 vand om året. Hvad man ikke kan se er, at der 20 m nede er kalk fra 60 mio år siden hvor Danmark var havbund. Og oven på det et 20 til 60 meter tykt lag af sand og ler fra istiden 14-20.000 år siden. Man har målinger tilbage fra før den intensive udvinding af grundvand i området, og derfor ved man, at det har betydet en sænkning i grundvandstanden på 1-4 meter. Overskydende vand ville blive afledt af vandløbene. I stedet er de tørret ud.

Nede i tunneldalen med arbejdsvejen og kildepladsen på højre hånd. Kun den kolde blæst forhindrer Vandringsmanden i at blive længere end til det begynder at blive lige koldt nok. Solen har godt nok fat, men det har vinden også.

Landsbyer og gårde

Sperrestrup og Ny Sperrestrup har hver 3-4 gårde og ellers præget af fritidshuslignende grunde. Beboerne er der denne lørdag. Det er ikke til at se om de bor der eller det bare er weekend. Lidt nord for Sperrestrup ligger et lille stråtækt hus ved vejen med et vindue hvor der står Ellehus 1776. Men mon huset er så gammelt?

Udsigt fra kildepladsen mod Solbakkegård i Ny Sperrestrup. Mon det er ahorntræet fra 1890 man kan se foran det gule hus? Der er masser af heste, men ingen af de Gutefår, som internettet beretter om. I dag passer gården godt til sit navn. Der er både sol og en bakke.

Jørlunde påberåber sig en stolt fortid som muligt hjemsted for den ifølge Danmarkshistorien så betydningsfulde Hvide-slægt. Der er de der mener at kirken er deres værk. Skjalm Hvide Hotel er da også indgangsport til byen, med tyske, norske og engelske flag blafrende.

Kig mod Ny Sperrestrup. Bag landsbyen ligger kildepladsen i en dal.

Området har åbenbart været interessant i titusinder af år: Tæt på Sørisgård (der nu er moderne økologisk landbrug med gårdbutik der denne lørdag er åben), er fundet rester af Brommekulturen fra 10-12.000 år siden.  Men ellers ligner Jørlunde med dens 300 indbyggere enhver anden butiksforladt landsby. Skolen der ligger på Lars Tyndskids marker fungerede 1939-91 og har siden haft svært ved at finde anvendelse til noget.

Sørisgård (uden for billedet til højre) ligger i en dal. Set fra Sperrestrupvej mod Jørlunde. Det er i dette område, man har gjort fund af mennesker for 10-12.000 år siden.

Gårdene i området har som landbruget overalt i området skiftet funktion. Markområderne er heste- og bærland. Mens gårdene forsøger at overleve på andet end landbrug. Gården Egholm (eller egeholm som der står på bygningen) ser ud til at have udloddet et par parceller på grunden, måske til turister? Brogård syd for Jørlunde er Bed & Breakfast og Korshøjgård er et overnatningssted.

[EDIT 22. april 2014. Et billede af udsigten fra Jørlunde Kirke mod hovedgaden er af en læser ønsket fjernet. Hvilket det så er blevet. Jeg henviser i stedet til Flickr, Google Maps (hvor man fx kan tage et Street View ned langs hovedgaden) eller andre internetbilledtjenester, hvor du kan finde samme motiv - og flere til. Har du et ønske om at få fjernet fotoer fra denne blog, er du altid velkommen til at henvende dig.].

Et kik gennem Bygaden i Jørlunde. Omkring Jørlunde kirke er der noget der ligner et par ældre huse. Men ellers er landsbyens huse af nyere dato. Forne tiders formodede glanstider med Hvide-slægten er der ikke meget andet tilbage af end det brand som turistbranchen i området forsøger at sælge til turisterne.(Billede tilføjet 22. april 2014)

I minilandsbyen Stenlille er Lille Hyldeborg Institution. Om Solbakkegård i Ny Sperrestrup står følgende på internettet

...formentlig oprettet ved udstykning af Vanggård i 1837. De ældste nuværende bygninger er stuehus og en spånklædt lade fra 1860-1890. Ahorntræet på gårdspladsen er plantet i 1890. Gården har et jordtilliggende på 39 ha. På ejendommen er der en mindre hestepension og en større fårebesætning af Gutefår, som er en gammel nordisk race af korthalefår - karakteriseret ved at begge køn har horn og en pels bestående af to lag uld. Det var formentlig den type får, der levede i Danmark i bronzealderen. Dyrene afgræsser tunneldalområdet og sørger for, at området ikke gror til i skov og krat. På markerne dyrkes der havre til hestene og byg til fårene samt græs til hø og wrapensilage. 

Gården Kongsdal mellem Stenløse og Stenlille siges at være det eneste tilbage af en planlagt kongevej i området. Her finder man en Brenderup-trailer ved siden af en hestevogn. Formentligt har de kongelige ikke brugt denne vogn til transport. Men det er da en statelig vogn, som rejser minder om Frilandsmuseet.

Ruten 

Egedal Station. Stenlillevej. Nørrekærvej. Arbejdsvejen på Egholm Kildeplads. Ny Sperrestrupvej. Sperrestrupvej. Jørlunde. Lindevangsstien. Slangerup. Ialt ca 13 km.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.