Greve - Mosede

Godt nytår! Sidste tur i år gik til Greve uden noget særligt formål andet end lidt frisk luft på en af de få solskinsdage i december

Grevegård er fra 1826, men der drives ikke længere landbrug. Der er nu museum, Greve Museum som dels er et lokalhistorisk museum, dels udstiller kunst mm.

Greve blev urbaniseret forholdsvis sent, fra 1962. Da bestod Greve Kommune fortrinsvis af landbrug og gartnerier. Dog var der langs kysten (se indslaget om Den Sydlige Riviera), fra 1900 etableret nogle turistområder med iskiosker, handlende, Greve Badehotel, kroer mm. Men efter vedtagelse af S-banen kom der gang i sagerne også længere inde i landet. Modsat grundspekulationen tættere på København havde sognerådsformand og proprietær Anders Ploug ikke meget til overs for den slags byggerier, og mente at almindelige mennesker skulle kunne købe jorden. Selv Socialdemokratiet var begejstret. Hertil kom dog så udgifter til byggemodning og opførelse af husene. Så helt for almindelige mennesker blev det så heller ikke.

Andelsboligbyggeriet Lærkehegnet (1985) med 90 boliger tæt på rådhuset er typisk for det omfattende stisystem. Jeg havde et kort med. Hvilket viste sig helt nødvendigt. Også fordi kvartererne minder en del om hinanden. Der er dog udmærket skiltning - hvis ellers man ved i hvilken retning man skal.

Hvis man bevæger sig fra stationerne Hundige og Greve mod vest, vil man opdage at de har et tæt stisystem med lukkede boligveje. Kørende og gående er adskilt, gennemkørsel udelukket. En idé som senere er fulgt op andre steder. Med lidt god vilje ville man formentlig kunne foretage en vandretur alene på disse stier for at studere forstadsbebyggelser af alskens slags - med undtagelse af højhuse.

Kirkemosegård øst for Greve. Hvis man ikke kigger for meget til siderne, kan man godt forestille sig det gamle landbrugsland, hedebo-egnen.

I 1972 blev motorvejen indviet. Og den sætter stadig mere og mere præg på omgivelserne med nu 8 spor. Det larmer og suser i kilometers afstand. Ligesom den har skåret kommunen midt igennem. Nu også med følgeskab af København-Ringsted-banen. Nordvest for er tillige anlagt et gigantisk erhvervskvarter, kun afbrudt af nogle smalle grønne områder langs vandløb. Og først når man er kommet igennem dem, er man "ude på landet"

Grevestien, broen over motorvejen og den endnu ikke indviede København-Ringsted-bane. Larmen er her ganske forfærdelig, og hvor bredt bæltet der deler kommunen i to er, ses meget tydeligt.

Om det er denne isolering fra stationsområdet der efterhånden har kvalt forretningslivet i Greve Landsby, ved jeg ikke, men en af de mere triste nyheder er at Brugsen i Greve er lukket. For knap 4 år siden var det den vist nok sidste overlevende forretning. Den lukkede i maj 2015. Med et enormt stationscenter har det åbenbart været for meget, og Greve Landsby er blevet endnu en af de talrige landsbyer som er blevet reduceret til soveby.

Mosede Bygade nr. 3 står i boligregisteret til at være fra 1827. Blot et af de mange næsten 200 år gamle huse på den gamle bygade.

Mosede landsby

Midt inde i et stort boligområde med parcelhuse, rækkehuse og lavtetagebyggeri ligger de sidste rester af landsbyen Mosede. Ikke særlig meget, men lidt har også ret. Den bestod af 6 gårde (hvoraf 5 stadig findes), nogle husmandssteder, en købmand, en smed og en lille skole (nedlagt 1954). Så særlig stor har landsbyen aldrig været. Den lå (og ligger da stadig) nord for Mosede Mose. Sidstnævnte ligner nu mere en park, men engang i tidernes morgen kunne man sejle i båd til Køge Bugt. Mosen. Vandløbet er nu rørlagt. Mosen skal dog stadig være nærmest bundløs. Og har måske en fremtid som reservoir i forbindelse med ekstremregn.

Et kik på en af de fem overlevendegårde fra landsbytiden. Landsbyen selv er dog blevet totalt opslugt og omgivet af boligkvarterer.

En af de første udstykninger skete fra en gård der formentlig hed Kildegården som var den nordvestlige nabo til Lundemosegård. Senere kom Elmegården 1967, Mosede Bypark 1977 og Blågården 1979.  Urbaniseringen skete så hurtigt at man ikke nåede at kloakere, og en tidlang i stedet brugte septiktanke. Nu har de fleste vel glemt at man af den grund kaldte Greve-Kildebrønde for Greve-Sivebrønde. (Se Grundejerforeningen Kildegårdens historie i 50 år – kort fortalt).

Mosede Bygade, bl.a. nr. 16. De små nydelige huse giver et miniputindtryk af hvordan der engang må have set ud. Men husdyrene, markerne, markstensveje og landbrugsmaskiner er væk.

Landsbyen husede på et tidspunkt dansktopeliten, fx sangerne Gustav Winckler og Jørgen Winckler, Thøger Olesen og radiomanden Hans Vangkilde som er kendt fra tv-serien Radio Merkur.

Gudernes Stræde (1): Gadstrup - Mosede

Gudernes Stræde er en 64 kilometer vandrerute som blev indviet i 2009 med afmærkning og informationspæle (fortællepæle)

Dette syn øst for Snoldelev glæder mig overmåde meget! Det er nemlig første gang jeg i nyere tid har set måger efter ploven. Det glæder mig fordi det tyder på at der er regnorm i jorden, og de er altså ikke blevet sprøjtet ihjel af landmændene.

Dagens rute fra Gadstrup til Mosede Fort (Karlslunde) er på ca. 16 km. Halvdelen af strækningen - Gadstrup til Korporalskroen - foregår på landeveje som man må dele med de motoriserede. Men det er ikke det store problem da vejene er særdeles lidt trafikeret. Når bort ses fra strækningen Gadstrup-Snoldelev og et lille stykke ved Korporalskroen. Den anden halvdel af strækningen fra Korporalskroen til Mosede Fort foregår ad grusstier. I år og på dette tidspunkt kan disse enkelte steder være lidt svampede, men ikke mere end at almindelige vandrestøvler sagtens kan klare det. Jeg måtte ændre ruten, da stien under Køge Bugt Motorvejen er spærret.

Gadstrup Station er et godt udgangspunkt for denne del af ruten. Byen er pænt stor (knap 2.000 indbyggere), med det stort industrikvarter, fx Danisco.

Årsagen til at man har kaldt ruten Gudernes Stræde er inspireret af Martin A Hansen. Jeg har ikke læst bogen. Men pointen skulle være at der er blevet fundet en masse efterladenskaber fra oldtiden. De står omtalt på de mange informationspæle på ruten. Men ud over at det da er sjovt nok at vide, så er det eneste der er tilbage en del oldtidshøje. Resten må man fantasere sig til. Jeg synes man i stedet skal koncentrere sig om de øvrige kulturhistoriske oplevelser som man kan se, lugte og føle på ruten.

En af flere oldtidshøje øst for Snoldelev. Og det typiske Hedebolandskab, med store marker, spredte gårde, enkelte alleer. Men lærken synger på denne flotte senvinterdag med jævn vind.

Ruten er ganske fin for de fleste vandrere. Stierne udmærkede, der er masser at kigge på undervejs, selv om det ikke er fra oldtiden. Og landskabet er overvejende et kulturlandskab på Hedeboegenen med marker. Der er stationsbyen Gadstrup, hedeboegnens gårde, landsbyer mm.

Snoldelev er i modsætning til Gadstrup ikke ret meget andet end en soveby for lidt over 600 indbyggere. Dette kunne godt ligne en gammel købmandsgård som formentlig har ligget i "centrum" af landsbyen. Nu er det hjemsted for et revisionsfirma. Radio24syv har en reportage for egnen.

Gårdene er pænt store, markerne ligeså. Resterne af naturområder skal man lede længe efter. De var effektive, de gode hedebobønder. De opdyrkede hvad opdyrkes kunne. Der er enkelte små klatter lidt sydøst for Snoldelev (Snoldelev Mose på ca. 250-250 meter og Gammel Havdrup Mose på ca. 300x500 meter). Gudernes Stræde har afstikkere til dem. Men efter et hurtigt kik mod syd beslutter jeg at mine ben nok ikke holder til 4-5 km ekstra i dag. Desuden er de nok mere interessante om sommeren.

Hastrup set fra syd. Hastrupgård til venstre i billedet. Gårdene er nogenlunde velholdt. Omend landsbyen dog også har enkelte huse der tyder på forfald. Grøftekanten til højre er et udmærket sted at holde pause og nyde udsigten, freden og roen.

Men der er en del fine gårde langs ruten, ligesom små landsbyer: Gadstrup, Snoldelev, Hastrup og Karlstrup. I Snoldelev bør man lige dvæle lidt ved nr. 28B på Snoldelev Bygade som er et gammel bindingsværkhus fra 1777. Navnet Snoldelev lyder lidt som noget man kan bruge i et nedladende udtryk. Men der på egnen mener man at det stammer fra kong Snold som herskede over hele Sjælland. Senere blev Snoldelev del af Den Store Rockerkrig, da rockerne flyttede ind i et mejeri, og Bandidos angreb borgen med panserværnsraketter. Øst for Karlstrup er præget af bysamfundene som spredte sig langs s-togslinjen til Køge. Bortset fra det meget fine stykke strand syd for Mosede Fort. På denne tid af året fremstår den endda som noget særligt med de flotte tangskulpturer, skabt af vind og bølger.

Stenagergård ved Brændmosevej. Gården må i dette indslag gøre det ud for de mange isolerede gårde som findes langs ruten. Mange driver dog ikke længere landbrug. På skiltet op til Søgård står der fx Roskilde B&B, OpenUp Invest og Center for Potentialeudvikling. Et andet eksempel er Engstrupgård ved Møllesvinget som sælger blomster og brugskunst.

Midtvejs på denne del af Gudernes Stræde ligger Korporalskroen. Kroen fortæller at den har aner tilbage til 1795. Den blev flyttet hertil i 1785 da en dansk konge befalede at der skulle laves snorlige veje i området. Tæt på kroen ligger en bro bygget i fine sten. Her i februar er kun kroen åben, men det ser ud til at der om sommeren også er et iskagehus samt et museum for en gammel købmandsbutik. Her er også bænke og borde langs Møllebæk.

Købmandsbutikken er ikke åben i dag. Men det er da muligvis et sted som kan være et nostalgisk gensyn for 60+'ere. I hvert fald fra hvad jeg kunne bedømme ud fra skilte og kigge ud af vinduerne. Til venstre Korporalskroen som er åbent denne skønne vinterdag.

Den østlige del af ruten ligger i et urbaniseret område, og stien går gennem nogle små , men meget idylliske klatter. Silkemad og Brødmosen.

Silkemad. Et lille, men idyllisk område langs Karlslundebæk som har overlevet urbaniseringen.

Man kan altid diskutere hvor meget der skal gøres ud af fortællingen langs sådanne stier. Man kan fx diskutere hvorfor man kun har omtalt Tune-stillingen på pælen ved Svanedammen langs jernbanen. Tunestilingen forløb langs en stor del af ruten mod sydøst. For der lå adskillige såkaldte "huler" langs ruten. Stillingen kom vist aldrig til at spille nogen stor rolle. Sporene efter den er på det nærmeste udslettet, og hvad der er tilbage er meget småt. Den havde en kort indvirkning på beboerne i området fordi mange tusinde soldater blev indlogeret hos dem under 1. verdenskrig. For interesserede har Michael H. Clemmensen skrevet en længere afhandling om stillingen. Jeg gjorde et tappert forsøg i 2014 på at beskrive resterne af den. Det er nok en smagssag om man synes det er værd at fremhæve på ruten. Senere har jeg fundet et detailkort over samtlige installationer.

Dagens tur sluttede ved Karlslunde Strand. Egentlig er det her Gudernes Stræde starter. Men jeg gik altså den forkerte vej. Det blev den ikke kortere af.

Uden at vide det har jeg før vandret på den næste etape af Gudernes Stræde, nemlig i indslaget om Lejre Vandværks Kildepladser.

Ruten

Gadstrup St. Gudernes Stræde (ruten findes beskrevet i folderen Ramsødalen-Mosede. Klarslunde Station.

Vandreruten Gudernes Stræde

Man skal være en trænet vandrer der kan gå hele stiforløbet på en gang. Derfor har jeg delt det op i 5 etaper, og nummeret dem fra (syd)øst mod (nord)vest. Nummeringen har mere at gøre med at folk der føler sig inspireret så selv kan sammensætte egen rute. Etaperne ser således ud, og der bliver tilføjet link når jeg har gennemført turen:

1. Mosede Gadstrup.
2. Gadstrup-Lejre 3. april 2016. 15 km. Se også  28. august 2015.
3. Lejre- Vester Såby. 16. km.
4. Vester Såby-Ejby. 16 km.
5. Ejby-Vellerup. 10 km.

Tunestillingen: Roskilde - Mosede Fort

En tur på det der i fire år, 1914-18, under 1. verdenskrig for 100 år siden kunne være blevet en dansk krigsskueplads

 

Sprøde efterårsfarver. Måske lidt atypisk at anbringe dette foto fra bunden af en forlængst forladt grusgrav nord for Sjællandsringen/ FDMs køretekniske anlæg. Men det var i dette område (før grusgravenes tid) at Tunestillingen blev anlagt. Måske er nogle af planterne vendt tilbage, efter skytte- og senere grusgravenes hærgen. Nu er det hele ved at blive omdannet til et bakkelandskab.

Da 1. verdenskrig brød ud i august for 100  år siden, skændtes politikerne i Danmark om Danmarks, dvs. mest Københavns forsvar. Vestvolden der ikke var mere end 20 år gammel, var allerede sakket bag af udviklingen, og resultatet blev den meget nødtørftige Tunestilling. (Følg linket for Michael H. Clemmensens militær-politiske gennemgang af stillingen). Et system af skyttegrave, "huler", fort(er) som der i dag stort set intet er tilbage af, med den vigtige undtagelse Mosede Fort.

Mosede Fort set fra syd. Til højre er Køge Bugt. Batteriets museum ligger nedenfor de istandssatte grå betonarmeringer.

Jeg har tidligere på en tur til Hedeland været ved at overse et af de anlæg, "huler", som stadig findes. På denne tur prøvede jeg at finde nogle andre, nemlig lidt vest for Vindinge ved Lillevangsvej, og ved Herredsfogedhuse. Det lykkedes imidlertid ikke. Men belært af erfaringen fra sidst med overgroede, nedgroede anlæg, søgte jeg nu heller ikke grundigt efter dem. Og de ligner formentlig også den på fotoet fra mit tidligere indslag.

I området syd for Vindingevej graves der stadig grus. Her Vindinge Grus HCS. Firmaet oprettedes under 2. verdenskrig (1941) af købmand Hans Chr. Svendsen (heraf HCS), men begyndte dog først efter krigen af grave grus. Sønnen solgte firmaet i 1990 til A/S Rich Frederiksen & Co. Lidt længere østpå er det Roskilde Sten & Grus.
 

Hedeland

Denne sydlige del af Hedeland er nok der hvor grusgrave og industri stadig sætter grænser for naturoplevelser. Markant er fx DK Betons høje beholdere i krydset Vindingevej-Tunevej. Eller som der står med småt (og kik på hjemmesiden) Heidelberg Cement Group. Store områder er ikke åbent for publikum.

Vindingevej er en stærkt trafikeret vej gennem Hedeland, her ved DK Beton. Store lastbiler er overrepræsenteret på vejene, og er ikke for vandrere med sarte nerver. Men alt i alt viser bilisterne nu det hensyn som man nu kan byde vandrere, når nu der hverken er cykelsti eller brede rabatter: De kører i en pæn bue udenom, og ikke i høj fart.

Men til gengæld er der en af Hedelands bedste udsigter, nemlig bakkedraget mellem Sjællandsringen, Herredsfogedvej og Tokshøjvej. På denne klare dag har man en udsigt mange kilometer til alle sider når man bevæger sig rundt i området. Og der er sågar "in the middle of nowhere" et rent og velholdt toilet med rindende vand og lys!

Selv om der er meget industri i dette område af Hedeland, er der dog også storslåede udsigter over de nu overgroede og forladte grusgrave.

Tune og Karlslunde

Ellers byder området på to landsbyer: Tune og Karlslunde. Især den sidste er værd at kigge nærmere på. Mange af husene må være fra det tidsrum, og  i hvert fald den velbevarede Karlslunde Skole fra 1908. Hvor der nu er børneinstitution og kulturhus, Karlslundehuset. Såvel Karlslunde som Tune består af en rest af de gamle landsbyer og moderne parcelhuse. Sidstnævnte langt hovedparten af byområdet. Forretningerne ligger ikke i de ældre dele, men til gengæld er der på dette tidspunkt af året rigeligt at tage i vejkanten: Æbler og blommer.

I dette område ligger der et par huler fra Tunestillingen. De er dog ikke tilgængelige. De ligger på privat grund. Til gengæld kan kan her få et indtryk af terrænet, fordi der ikke er gravet grus i dette område.

Vejene fra Roskilde over Tune til Karlslunde er stærkt trafikeret. Det kan måske interessere landbrugshistorisk. De fleste gårde langs vejen er ofte omlagt til virksomheder som fx Moeskær (1924) og Greendays. Men et par hundrede meter trukket tilbage fra vejen ligger en række af gårde. Her kan man formentlig se blomsten af dansk/sjællandsk intensivt landbrug.

Mosede Fort

Den vigtige undtagelse fra at Tunestillingen er nedlagt er Mosede Fort. Der foregår en del aktiviteter i forbindelse med 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig. Jeg vil ikke tøve med at anbefale dem! Følg selv med på fortets hjemmeside. Fortet er for nyligt blevet en afdeling af Greve Museum med fokus på Danmark under 1. verdenskrig. Og for en gangs skyld gjorde jeg en undtagelse og besøgte museet (90 kr i entre, men de er godt givet ud).

I gangen gennem batteriet kan man se hvordan kuglerne blev hejst op til kanonerne oppe i batteriet. For enden kan man til venstre lige skimte endnu et hejseværk foran det store enderum hvor der er indrettet kommandorum.

Batteriets fort har pt en udstilling hvor de 22 rum er forsøgt indrettet enten som de var dengang, eller med et tema. Man kan således se officerernes lille opholdsstue med plads til en kvartet. I nodestativerne står en kvartet af den tyske militærkomponist Friedrich Seitz. Hvis officererne grangiveligt hørte Seitz, så har de åbenbart ikke haft skrupler med musik fra en komponist der kom fra et land der var i krig med Danmark 1864, og som nu igen var involveret i en.

Et rum er indrettet til Grundloven 1915. Den der betød at tyendeloven var på vej ud, at kvinderne fik stemmeret og afskaffede privilegier for velhavende mænd. Et rum er helliget fortets historie. Opførelsen 1913-16, fangelejr 1945-47, nedlagt 1947, Strandpark 1970. Desuden er der et rum for de 100.000 krigsfanger der var i Danmark, hvoraf dog under 200 blev taget som deciderede krigsfanger.

Mosede Strand og Havn

Mosede Fort ligger ud til Køge Bugt, og neden for fortet kan man se noget for københavnere så usædvanligt som en naturlig strand. Ikke en kunstig strandpark. Nå ja, naturlig og naturlig. Man fjerner tang om sommeren for strandgæsterne. Men det er ikke sket i dag, hvor der er en karakteristisk odør. Museumskustoden oplyser på min forespørgsel om det er min næse der er noget galt med, eller at det vitterligt lugter, at det er "en af de dage ....". Så slemt er det nu heller ikke, og det bliver til en slendretur nord på ....

Både nord og syd for Mosede Strand er der anlagt store strandparker. Så er man københavner, er dette altså måske det bedste bud på en naturlig strand. Mere naturlig er den dog ikke end at man fjerner tang om sommeren, og der er anlagt høfter hist og her.

... til Mosede Havn, som til min overraskelse stadig har et aktivt fiskeri. Der ligger små fiskerbåde, der er røgeri - et nyt er endda under opførelse, der er små huse med navne som "Kahytten" og fiskere har store pladser hvor de også i dag arbejder med deres net. Der ligger faktisk net over et ret stort areal. Og mange pæle tyder på et omfattende bundgarnsfiskeri. Havnen rummer desuden de sædvanlige små restauranter og kiosker.

Mosede Havns fiskerihavn. Ude af billedet til venstre ligger Cille Røgeriet. Længst væk i billedet er man ved at anlægge et nyt røgeri, og det er også der nettene ordnes.

Ruten

Roskilde St. Vindingevej. Tunevej. Stier til Sjællandsringen. Roskildevej. Tune Landsby. Karlslunde Centervej. Karslunde Landsby. Mosede Fort. Mosede Havn. Karlslunde St. Fodmæssigt en dårlig rute: Trafikerede veje hvor man ofte er henvist til en skæv, bevokset rabat. Men karakteristiske by-, land- og landsbymiljøer. Ialt omkring 20 km.