Lille Rørbæk Enge - Jyllinge

Man kan vælge at følge den afmærkede Fjordstien mellem Frederikssund og Jyllinge. Men man kan også lave nogle afstikkere, hvis man er til lidt eventyr!

Drejer man fra Fjordstien i Lille Rørbæk og følger vejen op til luftnavigationsanlægget på Løkkebakke, har man denne udsigt over Roskilde Fjord. Den lille damper kan nogle af de lokale muligvis identificere (EDIT 4. juli. En lokalkendt kollega har identificeret den lille damper som S/S Skjelskør).

Lille Rørbæk Enge

Lille Rørbæk Fredningen (eller Enge) er et ret stort område langs Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Jyllinge. Det blev fredet i 1996 og skulle være den eneste tilbageblevne åbne strandeng langs fjorden. Og sidste hjemsted for et par truede planter, orkideer mm. Fjordstien fører ikke gennem fredningen, men følger østsiden af den. Der er nemlig ikke nogle stier gennem selve fredningen. Der er nogle stier, alle med udgangspunkt i Lille Rørbæk som fører ned til fjorden, men ikke langs med fjorden. Set i bagklogskabens lys skulle jeg nok bare have valgt vejen ned til Hammerhage. Her er det nemlig muligt at gå en lille kilometer langs stranden og Svaleklint.

Stien stik vest fra Lille Rørbæk ender blindt, så man bør nok foretrække at fortsætte lidt oppe i landet og vælge den næste, mere sydligt beliggende sti. Hvis man da ikke som vandringsmanden uforfærdet kaster sig ud i at traske gennem markskel og bevoksninger som denne.

Men hvis man vil gennemføre en vandring tæt på stranden, er vilkårene at lade hånt om adgang forbudt skilte, indhegninger og krydse marker med køer (og det gør jeg bare ikke! Jeg skal mindst have et elektrisk hegn mellem mig og dem). Jeg har før bemærket lodsejernes læggen beslag om naturområder ved bl.a. Skenkelsø Sø, og troede faktisk sidste gang jeg var på besøg hos jætterne at der var åbnet op. Men nej, i dag er stien gennem den sydøstlige ende af søen atter barrikaderet, og jeg måtte vælge en omvej for at komme fra Ølstykke til Lille Rørbæk.

Strandenge er i sagens natur flade. Men der er dog noget klintagtigt over landskabet ved Svaleklint, og her kan man også gå langs stranden. Man bør dog nok gå tilbage hvis ikke man er til eventyr og ufremkommelige sivskove.

Værebro Å

Helt galt går det hvis man vil forsøge at følge Værebro Å fra kysten ind til broen ved Lupinvej. Der er nemlig et bredt bælte af 1-2 meter høje siv, gyldenris, brændenælder og bjørneklo. Igen hvis man ikke vil dele vej med køerne. Egentlig lidt synd for os mennesker, for Værebro Å er ganske bred og vandfyldt på denne strækning. Engang (i stenalderen) var der en fjord som strakte sig 12 km ind i landet, og der er fundet våben fra et slag i middelalderen her (1133).

Jeg kommer umiddelbart til at tænke på Bogart og Katherine Hepburn i "Afrikas Dronning", da jeg kaster mig ud i at forsøge at navigere langs Værebro Å. Der mangler bare iglerne, den tropiske hede - og Kathrerine Hepburn, forstås - og Bogart - og tyskerne - og ginen - og ....

Når første man er kommet syd for Værebro Å, er vandreforholdene igen gode fra Lønagerparken for enden af Osvej Vest. Man kan gå langs stranden, eller hvis man hellere vil, oppe i klitterne, hele vejen ned til Jyllinge. Og det vil jeg stærkt anbefale, selvom Fjordstien skyder genvej gennem boligkvartererne. På en dejlig sommerdag som denne har man en fin udsigt over sejlerlivet på Roskilde Fjord, og man kommer bl.a. forbi nogle badestande og -broer (Jyllinge Strandpark) og en lystbådehavn ved Rådalsgård.

Tilbage på Fjordstien kaster Vandringsmanden fra broen ved Lupinvej et blik gennem den sivskov som just er forceret. Man kan lige ane Værebro Å slynge sig gennem sivskovene. Jo, der er absolut grundlag for at genindspille "Afrikas Dronning" her!

Jyllinge 

Den sidste halve kilometer ind til Jyllinge gik jeg oppe på Nordstrandsvej, fordi den fører over en bakke. Herfra har man panorama over Roskilde Fjord, med bl.a. udsigt til Lilleø. Holmene ud for Jyllinge er EU fuglebeskyttet og færdsel på dette tidspunkt af året er forbudt. Det så det nu ikke ud til at det blev respekteret. Der var flere både som var trukket på lang på fx Lilleø.

Vel ude af fredningsområdet og i mere civiliseret terræn: Nordmarken, nord for Jyllinge. Her udfolder Roskilde Fjord sig for alvor med strande, åbne vidder, sejlerliv og blå himmel. Nå ja, sådan da. Lidt skyer gør vel ikke noget.

Jyllinge Fiskerihavn rummer en dramatisk historie om dette erhvervs storhed og fald. I 1861 var der 28 fiskere med 21 både i området, og i 1875 6 fiskehandlere. En lille havn blev anlagt i 1906. De røde skure som man kan se i dag er fra 1920. Men havnen mente de lokale fiskere var for lille, og de søgte det offentligt om støtte til en ny i 1926. Det resulterede i en veritable "Havnekrig" fordi de lokale mente at myndighederne gjorde det alt for dyrt. En lokal helt, "Store Jens" (hvis drabelige kontrafej pryder planchen på havnen) tog sagen i egen hånd og oprettede ganske enkelt "Nordre Frihavn". Et skilt med dette navn står stadig på et af skurene.

Roskilde Fjord set fra Nordmarksvej, umiddelbart nord for Jyllinge.

Men fiskeriets dage var ved at rinde ud. I perioden 1947-53 skubbede Cheminova til udviklingen ved at udlede gift i Værebro Å, og det ødelagde forholdene for fisk og skaldyr. Paradoksalt nok blev havnen dog renoveret 1966-69. Men fiskeriets dage var talte. Som så mange andre steder. Og det er et åbent spørgsmål om hvis "skyld" det var. Vandringsfolk har det privilegium ikke at skulle afgøre den slags historiske sammenstød. Så vidt jeg kan se er den seneste tilføjelse til havnen en lille plade på et skur, som markerer vandstanden ved orkanen Bodil i december 2013, 2.07 m over daglig vande. Og det er et pænt stykke oppe, ca. en meter over dørtærsklen til huset.

Helt bagest til venstre er "Jyllinge Fiskeeksport". I midten det hvide skur hvor der på modsat side er indsat en plade over vandstanden 2.07 m over daglig vande. Og i forgrunden nogle af redskabsskurene. de har navne som "Nordre Frihavn", og huser  fx jagtforeningen.

Ruten

Ølstykke Station. Lille Rørbæk. Fredningen. Nordmarken. Jyllinge. Linje 600S tilbage til Ølstykke. Ialt ca. 17 km. Heraf dog adskillige kilometer gennem særdeles uvejsomt terræn.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Roskilde Fjord, Bodil Xaver Dag 3

Stormen Bodil alias Orkan Xaver blæser stadig kraftigt ved Roskilde Fjord. Frederikssund er hårdt ramt. Naturen lader som ingenting

I Tyskland hedder stormen ikke Bodil, men Orkan Xaver. Og egentlig skulle vi nu befinde os til julemarked i Hamborg, men al togtrafik i Nordtyskland er indstillet, og vi nåede ikke frem. Ikke kun tyskere mindes stormfloden i 1962 der dræbte flere hundrede i Hamburg. Også jeg husker billeder fra aviserne fra da jeg var 8 år gammel. Så galt gik det ikke denne gang. Men som sagt, nok til at vi ikke kom af sted. I stedet blev det til en tur fra Frederikssund ad Fjordstien over Lille og Store Rørbæk til Ølstykke. Så hvad er forskellen på Frederikssund og Hamburg? Bodil, eller Xaver!

Frederikssund

Der har været snakket meget om Frederikssund i fjernsynet, og med rette. Allerede da jeg steg ud af s-toget opdagede jeg at al strøm på stationen var gået. Jeg kunne ikke tjekke mit rejsekort ud. Heldigvis var der busser hvor det så kunne gøres. Butikscentret der ellers summer af liv en lørdag formiddag, var lukket. Man kan ikke komme ind, og på den anden side af stationen forsøgte et redningshold at pumpe vand ud. Og så kan man se at vandet må have været ret tæt på.

Bruhnsvej tæt på stationen er ufarbar, her ved Stenhuggeriet. Der er 200 meter fra havnen og alt er oversvømmet. Området tættere på havnen er helt afspærret. Folk ser opgivende ud. Der er intet at stille op. Og det er bidende koldt.

På den anden side af vejen står husene på Lærkevej under vand. Bruhnsvej ned mod havnen er afspærret af politiet. Selv om et par dumdristige bilister alligevel skal forsøge sig med vand op til bilakslerne. Det er der sagt og vist meget om, og mit mål er ikke byen, men landet. Sillebro Å der i sommers mere lignende en vejgrøft, er svulmet gevaldigt op.

Sillebro Å. Normalt et lille vandløb, i dag nærmest en flod. Her ved rensningsanlægget ender stien på den østlige side af åen i en slags side-å hvor det hurtigt bliver for dybt for selv gummistøvler.

Jeg forsøger at følge den ud i fjorden, men må hurtigt give op. Stien er ca. 100 meter nede forvandlet til en side-å, hvor selv støvler ikke er nok. Jeg finder i stedet Fjordstien der løber væsentligt højere. Jeg tager et par afstikkere. Ned til Marbæk Lystbådehavn, hvor fjorden er nået faretruende tæt på havnekontoret. En kilometer længere sydpå ved Strandparken er fjorden også nået tæt på bakken, hvorfra vi i sommers kunne skue ud over den idylliske fjord.

Roskilde Fjord og det der engang var Marbæk Lystbådehavn - ok, den er der stadig, men det er bare lidt svært at få øje på andet end gelænderne på bådebroerne. På odden bag træet til højre i billedet ligger Vikingebopladsen, og man kan have sine bange anelser om hvordan det er gået den. Ligesom Valhalla Friluftscene hvor de gæve Frederikssundsvikinger udkæmper slag hvert år.

Lille Rørbæk

Fjorden ser ikke så idyllisk ud i dag. Den viser tænder, og det er ifølge en af de lokale, som jeg møder ved Oppe Sundby, ret usædvanligt og "ikke noget man ser hver dag".

Vel ude af civilisationen tager naturen sig anderledes afslappet af stormvejret. Her græsser heste fredeligt uanfægtet ved Store Færgedal. Men i baggrunden viser Roskilde Fjord tænder. Man får ikke længere noget indtryk af oversvømmelserne og vandstigningen her. Men blæsten er intens.

Efter gang på gang at være blevet forhindret af vandet i at prøve at gå langs kyststien, opgiver jeg og fortsætter ad Fjordstien der løber længere inde i landet. Herfra ved jeg fra tidligere ture at der er nogle punkter hvorfra man har en god udsigt over fjorden. Bl.a. ved luftfartnavigationsstationen ved Lille Rørbæk.

Her ved Lille Rørbæk Enge kan man godt se at fjorden har bredt sig, hvis man sammenligner med fotoet fra indslaget fra 11. februar 2013. Kik fx på højstpændingsmasten nummer 2 fra venstre som i dag står ude i vandet. I februar på land.

Det suser godt om ørerne når jeg er nødt til at gå op imod vinden, og jeg må holde på hat (dog ikke briller, de sidder godt fast). Landsbyen ligger i en dal, men stormen har også her sat sit præg, idet et træ er knækket. Og bænken hvor vi i sommerens hede forfriskede os, er nu væltet.

Gadekæret i Lille Rørbæk. Bortset fra et knækket træ og en væltet bænk så det ikke ud til at den lille landsby havde lidt overlast, godt beskyttet bag Løkkebakke og andre højdedrag.

Også storebror Store Rørbæk ånder fred efter stormen. Her er der endog en del mennesker på gaden. Store Rørbæk er noget mere udsat for vestenvinden, hvad den ca. en kilometer landevej mellem de to landsbyer vidner om. Træerne er slemt bøjet efter vinden.

Vejtræerne langs vejen mellem Lille og Store Rørbæk efterlader ingen tvivl om hvor vest er henne. De hælder slemt mod øst, martrede af den ubarmhjertige vestenvind. Nogle er endda knækket midt over. Dog ikke under denne storm, men en tidligere. I baggrunden skimtes husene omkring gadekæret i Store Rørbæk.

Frederikssundsbanen, jernbanestien

På vej til Ølstykke Station opdager jeg at jernbanestien nu er blevet asfalteret som cykelsti. Før var den ellers grus, sten og græs og temmelig ufremkommelig i uvejr. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at tage stien. Man har endnu ikke fået bygget en bro over snostrupvej, så cykelstien ender midt ude i den blå luft, inden den fortsætter på den anden side af vejen. Men det kan kun være et spørgsmål om tid.

Den helt nyasfalterede cykelsti langs Frederikssundsbanen mellem Ølstykke og Frederikssund, her ved Skenkelsø Sø. Følg rækværket tværs gennem billedet for at få et indtryk af hvordan den her snor sig ud og ind, op og ned.

Ruten

Frederikssund Station. Den afmærkede Fjordstien til Lille Rørbæk. Store Rørbæk. Snostrup. Ølstykke. Lidt i tvivl om hvor langt, da der var mange omveje. Nok lidt over 15 km.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Lille Rørbæk - tidslomme ved Roskilde Fjord

Temaet for dagens vandring: "Det tætteste man kan komme på hvordan landbrugssamfundet så ud, og helst så gammelt som muligt". Jeg kunne være taget en tur på Frilandsmuseet. Men jeg havde fået et tip om at det måske var lige så  godt at tage til Lille Rørbæk. Og i Frederikssunds lokalplan for Lille Rørbæk beskrives landsbyen nærmest som et frilandsmuseum. Området mellem landsbyen og Roskilde Fjord som enestående. Faktisk er strandengene fredet. Det skete i 1996 med "Lille Rørbæk-fredningen": 385 ha med landskabelige, kulturhistoriske, rekreative og biologiske værdier, som det hedder i en rapport fra Skov & Landskab (s. 17-18).

 De fredede strandenge ud for Lille Rørbæk. På den anden side udpeger en mand stedet hvor man fandt Skuldelevskibene, og hvor også soldater fra 1864 fik tildelt jord. Manden påstod at vandet var så lavt mellem de to småøer at han engang var gået på grund med sin kajak.

Strandengene ser nu ikke ud af så meget på denne frostklare vinterdag. Det ligner såmænd bare nogle marker. Men der er lyde af et rigt fugleliv. Jeg mener at kunne høre krager, ænder, gæs og et mylder af for mig helt ukendte fuglestemmer.

Jeg kan ikke bare mig for et modlysbillede hen over strandengene syd for Frederikssund. Solen står højt og varmer. Men det er altså frostgrader. Ikke mange mennesker er at se her. Mod nord, tæt på Frederikssund er engen selv en dag som denne meget velbesøgt.

I Lille Rørbæk er landbruget for længst en saga. Ligesom på Frilandsmuseet kan man se huse, redskaber mm. som bønderne brugte for mange herrens år siden. Men landskabet, omgivelserne, udsigterne - dem kan Frilandsmuseet aldrig genskabe. Omvendt ved jeg da godt at husene i Lille Rørbæk er beboede af moderne mennesker med computere, elektriske køkkenredskaber og dyre biler. Men alligevel. Ved at kombinere de to ting ... og så kommer der måske også en hel lille tur ud af det.

Husene ligger i spredt orden omkring gadekæret, og der er kun en gennemgående vej, Bygaden. Gårdene ligger lidt trukket væk fra kæret, her er der mest mindre huse. Alle ser meget vedligeholdte ud og i god stand.

Der er ikke meget baggrundsmateriale om Lille Rørbæk på internettet. Lokaliteten er åbenbart så vild at der stadig er krybskytter i området! Slægtsforskerne har været i gang. Der er en oversigt over Frogårdsslægten og  Gyldenstrand.

 Motiverne hober sig op på den korte tur gennem Lille Rørbæk. Det fleste huse fortjener faktisk at blive foreviget. Men jeg vælger kun at bringe et lille udpluk som fx dette hus. Kun traileren og den røde bil ødelægger illusionen om at være hensat til år 1900. Eller 1800 for den sags skyld.

Men mest interessant er måske en beretning fra Fin Dahl (f. 1936 på gården Elsenborg) om sine minder fra Rørbæk. Hans beretning fortæller en del af livet på landet i sidste halvdel af forrige århundrede. Han beskriver landsbyen således:

I Lille Rørbæk ligger der fem gårde, to mindre ejendomme og 15 huse rundt omkring det store gadekær. De fem gårde har nogle fine navne, som lyder: Frydendal, Gyldendal, Stjerneholm, Frogården og Elsenborg – meget idyllisk.

Elsenborg er en meget flot rødmalet gård, hvor man nu reklamerer med antikviteter. Men lidt lugt af "land" hænger der dog stadig over landsbyen hist og her. Men nogle fritgående dyr kan jeg ikke få øje på. Lille Rørbæk ligger 'nede' i en dal, lige som Husum Landsby gjorde det. Så jeg lukker øjnene og forestiller mig at nu er jeg i Husum for 60 år siden.

Elsenborg ligger i udkanten af Lille Rørbæk mod Ølstykke. Det er en meget flot rødmalet gård, og jeg har nænsomt undgået at få skiltet med "Antikviteter" med. På denne gård blev Fin Dahl født og opvokset. Jeg var nu ikke henne og banke på.

I størrelse passer det meget godt med tidligere landsbyer som Utterslev, Brønshøj, Husum, Hvissinge, Ejby, Rødovre, Mørkhøj og andre steder som byerne nu for længst har opslugt og udslettet. Men området omkring Lille Rørbæk burde altså kunne give et visuelt billede af hvordan de måske kan have set ud for et par generationer tilbage.

 Et kig over gadekæret. Bygaden løber mod højre, og fortsætter efter det hvide hus i midten af billedet. Det var så det. Lille Rørbæk er passeret. Der ligger endnu nogle gårde efter kæret. Men så er man på landet igen.

Menneskene der opførte og arbejdede i husene som de oprindeligt var tænkt som (landbrug) er selvfølgelig længst døde og borte. Formentlig er tilværelsen med brølende køer og op kl. 5 om morgenen med hønsene nu afløst af fortravlede pendlere og hundeposer. Lidt ude af Lille Rørbæk er jeg allerede gået galt, men ved en luftnavigeringsstation møder jeg en lokalkendt som er ude med sin hund. Han er tæt på de 70 og fortæller at på den anden side af fjorden fandt man Skuldelevskibene. Og tæt på er der nogle grunde som tilhørte veteraner fra 1864 som var blevet lovet standgrunde. Det fik de også. Nogle smalle striber godt nok.

På vej ud af landsbyen mod Frederikssund støder man på denne statelige stråtækte gård. Herefter er asfaltvejen ved at være slut, og så står der grusveje for resten.

Det tager omtrent en halv time med s-tog til Frederikssund, og turen fra Frederikssund St til Ølstykke St  ind over landet med Lille Rørbæk halvvejs er en frisk tur på omkring 15 km. Fra Lille Rørbæk till Frederikssund kan det bedst betale sig at følge de små skilte "Fjordstien", for der er ingen vejnavne på grusvejen. Jeg har tidligere besøgt området for at nyde Skenkelsø Sø. At jeg ikke opdagede Lille Rørbæk, selv om jeg nærmest gik forbi, bekræfter endnu engang at det godt kan betale sig at være forberedt og have præcise mål. Lidt lige som forskellen mellem at gå i et supermarked med eller uden huskeseddel.

Udlodsvej markerer Ølstykkes overgang fra by til land. Man kan stadig støde på store landbrugsejendomme med stråtag. Idyllisk ser det ud som de ligger der. Men på den anden side af vejen har Ølstykke allerede bredt sig, og måske kommer denne gård til at lide samme skæbne som Hvissings bondegårde.

Og så bemærkede jeg at solen faktisk varmer! Det luftede det meste af turen, men på vej gennem et vindstille område, kunne jeg mærke solen har fået magt, og ikke bare afgiver lys, men også varme! Dejligt.

Det er svært at sige noget om hvad der er historien bag stuehuset til denne gård. Hvis lade og udhus er i endnu mere forfalden tilstand. I laden står stadig trillebøre og andre landbrugsredskaber. Blev den forladt over hals og hoved? Eller tjente beboerne tykt på at sælge huset? Det får stå hen i det uvisse. Det er nok ikke til at redde. Men terrassen, haven og alt andet vidner om forne tiders storhed.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.