Jól, yule, joulu, jul

Julen falder i en periode hvor vi trænger til lys. Såvel rent fysisk som psykisk. Det er et årtusindgammelt ønske som har overlevet mange anslag.

På denne 21. december, hvor lyset langt om længe vender tilbage, er det vel naturligt at tænke på lys og mørke. Og i anden række også på hvad disse fænomener ofte er forbundet med: Det gode og det onde. Mytologier og religioner har alle måttet forholde sig til, man fristes nærmest til at sige underkastet sig dette naturfænomen. Forn Siðr, katolicisme, protestantisme, ateisme. Intet har de kunnet stille op mod hvad disse naturkræfter sætter i gang, sådan rent almenmenneskeligt.

Julens traditioner fortaber sig som bekendt årtusinder tilbage i historien. Før man begyndte at fejre lysets tilbagekomst, var årstiden formentlig også rammen for Mørkets Fest. Lidt af det har vi genoplivet i nyere tid og flyttet til et andet tidspunkt med Halloween. Mørkets Fest blev formentlig afholdt i ærbødighed over for de døde, som ikke opfattedes som ligegyldige. De var stadig afgørende for pløjningen fx. Jul er uløseligt forbundet med mørke og lys.

Ikke for ingenting ligner Brønshøj Kirke, Københavns ældste bygning (1180'erne) en borg. Den skulle imponere og skræmme, dels ved siden af de lave middelalderhuse, dels ved sin synlighed fra toppen af Brønshøj Bakke. For kirkerne snyltede siden 1104 på bønderne, som skulle betale tiende, altså 1/10 af deres korn, kvæg mv. til kirke, præst og bisp helt op til år 1900.

Lyset vender tilbage

Fra Skandinavien til Rom iagttog man at ved midvinter havde mørket kulmineret, og det begyndte at blive lyst igen. Det fejrede man ved at spise og drikke godt. Tidspunktet kunne falde forskelligt. I Norden fejrede man det midt i januar, i Rom den 25. december med genfødslen af solguden Saturn. Man udvekslede bl.a. gaver til denne fest. Germanerne så det stedsegrønne træ som symbol på livet og frugtbarhed. Den stedsegrønne kristtjørn symboliserede himmeldronningen Dianas menstruationsblod, mens misteltenens bær var solgudens sæd. Begge ingredienser i den moderne jul.

Omkring år 1900 var det ved at være så som så med kirkens rolle som godsejere. I 1895 da Utterslev Mark var ved at blive befolket, og blev til Bispebjerg, eller Nordvest-kvarteret, måtte kirker som Kapernaumskirken affinde sig med at blive klemt inde mellem 5-6 etagers huse. Væk er fordums storhed og borglignende udseende.

Julen eller midvinter har sammen med midsommer gennem årtusinder været almindelige menneskers største fest. I middelalderen var bagning og brygning af stærkere øl en juleforeteelse. Der var en tolerance som viste sig ved at de kristnes engle deltog på lige fod med Odin, Thor, Frej og andre af de nordiske guder.

I 1920'erne og 1930'erne forsøgte kirken at slå igen. Dette ses to steder i provstiet: Ansgarskirken (1933). Opkaldt efter den katolske munk Ansgar som var på visit i Danmark i 800-tallet. Tilsyneladende et nostalgisk forsøg på at rulle tiden tilbage, helt grotesk udtrykt ved den katedralagtige Bispebjerg Kirke. Sidstnævnte er der skrevet rigeligt om, for mig ligner den et aparte kompromis med den socialdemokratiske boligbebyggelse som omkranser kirken.

I starten var dette forhold gensidigt. Den hellige Frans af Assisi (1182-1226) tog Moder Jord i ed:

Lovet være Du, Herre,
for vor søster moder jord,
som opholder og bærer os
og frembringer alskens frugter
og farvede blomster og græs.

Det var i den periode de første kirker blev bygget. Siden ophøjede magthavere den intolerante, afskrækkende og missionerende mellemøstlige ideologi til statsreligion. I 1600-tallet nedlagde man fx forbud mod de mange og vidt udbredte juleskikke. Og Christian 5.'s lov fra 1683 byggede i høj grad på Moseloven. Uden større succes. En af de få ting som kirken bibragte julen, nemlig kristmessen, måtte udfases.

Grundloven indvarslede demokratiet 1849. Men det tog tid. Kvinderne måtte vente til 1915. Overklassens Landstinget blev afskaffet 1953. Fra midten af 1800-tallet har vi spredte vidnesbyrd om "almindelige mennesker". Som et eksempel bruger jeg cand. mag og lærer Peter Becks bog "Dansk dreng i Sundeved" aka Ullerup (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1973. 168 s.), som beskriver julen som bondesamfundets fejring af lysets tilbagevenden (s. 68-69). Herunder også kirkens juleaften omkring 1920 ved pastor Mahler. Det følgende citat (s 90) kunne lige så godt have været skrevet om min barndoms jul i kirken, 30-40 år senere:

...Paster Mahler prædikede. Jeg blev forskrækket, da han med tordenstemme fra prædikestolen læse juleevangeliet, men jeg var mest optaget af de store juletræer på hver side af alteret.

Husumvold Kirke er den første ud af i alt 5 kirker bygget i 1960'erne i provstiet (1960). Den ligger ved siden af haveforeningen Bellevue og idrætspladsen. Den ville formentlig uden de store problemer kunne omdannes til klubhus, omklædningsrum og cafeteria.

Den danske folkesjæl?

Den mørke vinter har gennem tiderne betydet meget for menneskets psyke og behov for at slippe igennem vinteren. Eliten og magthaverne har forsøgt at binde befolkningen på mund og hånd, men de kunne aldrig binde ånd. Men mon ikke mytologier har spillet en stor rolle, hvad enten det er Odin og Thor, Moses og Jesus? Om disse mytologier også har haft en ideologisk gennemslagskraft er derimod mere tvivlsomt. Peter Beck (1900-19?) illustrerer det i en enkelt sætning fra sin skolegang:

"Desværre kan jeg intet huske om det sjette bud, rimeligvis fordi det i forbindelse med storketroen var uforståeligt eller meningsløst"

Dengang lød det sjette bud "Du skal ikke bedrive hor" (i dag er det "Du må ikke bryde ægteskabet"). Citatet viser sammenstødet mellem den officielle og offentligt danske politik og den gedulgte som rimeligvis har været særdeles udbredt blandt befolkningen.

Dagens vandringssang

Vandrere går ekstra godt med sang. Og helst med en munter sang. Humor er en måde at omgå magthavere, og humor er hvad der er i en gammel engelsk sang, John Barleycorn (must die). Den klinger godt i ørerne på denne grå dag. Som julen fortaber dens oprindelse sig i fortiden. Måske er den gammel, måske ikke. Den findes i talrige versioner og udgaver (jeg har valgt Traffics). Men fælles er at der er tre mænd. Som alle gamle sange er de åbne for fortolkning, også min: De tre mænd er konge, adel og kirke, der forsøger at gøre anslag mod moder Jord, symboliseret ved naturens frugter, rugen.

There were three men came out of the west, their fortunes for to try
And these three men made a solemn vow
John Barleycorn must die
They've plowed, they've sown, they've harrowed him in
Threw clods upon his head
And these three men made a solemn vow
John Barleycorn was dead

At min fortolkning kan være lige så god som mange andre, bygger jeg på at i nogle versioner hedder de Kings. Konge, kirke og adel skummede fløden fra bønder, arbejdere mm i årtusinder. Og det på den mest bestialske måde:

They've let him lie for a very long time, 'til the rains from heaven did fall
And little Sir John sprung up his head and so amazed them all
They've let him stand 'til Midsummer's Day 'til he looked both pale and wan
And little Sir John's grown a long long beard and so become a man
They've hired men with their scythes so sharp to cut him off at the knee
They've rolled him and tied him by the way, serving him most barbarously
They've hired men with their sharp pitchforks who've pricked him to the heart
And the loader he has served him worse than that
For he's bound him to the cart

Midsummer's Day! Årets andet toppunkt, hvor John topper med livskraft, han er blevet Sir John. Nu venter de tre mænd bare på at Sir John svækkes af alderdommen, så alskens hyrede håndværkere kan udføre det beskidte arbejde. Igen i min frie fortolkning krigskarle, degne, præster og embedsmænd.

They've wheeled him around and around a field 'til they came onto a pond
And there they made a solemn oath on poor John Barleycorn
They've hired men with their crabtree sticks to cut him skin from bone
And the miller he has served him worse than that
For he's ground him between two stones

Nu skulle den ged være barberet eller hvad? John Barleycorn, Moder Jord, er knægtet, torteret med alskens forskellige redskaber af datidens håndværkere, myrdet og gået grusomme ting igennem. Men man har forregnet sig:

And little Sir John and the nut brown bowl and his brandy in the glass
And little Sir John and the nut brown bowl proved the strongest man at last
The huntsman he can't hunt the fox nor so loudly to blow his horn
And the tinker he can't mend kettle or pots without a little barleycorn

I andre versioner ender mølleren i øvrigt ynkeligt forkrøblet efter at være faldet af hesten, ramt af maltens kraft.

 

Emdrup Kirke ligger i et parcelhuskvarter, og bygningen minder også om et parcelhus. Tårnet synes at være noget meget almindeligt i 1960'erne. 

Reminiscenser

I dag er der 12 bygninger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. Som bibliotekar kan man blive helt misundelig. Til sammenligning ligger der kun 5 biblioteker i samme område, altså under halvt så mange. Utterslev Kirkes lukning bringer dog tallet ned på 11. Tagensbo Kirke og Ansgarkirken var oprindelig også på listen. Bondesamfundet klarede sig med en: Brønshøj Kirke fra 1180'erne, der er Københavns ældste bygning.

Bellahøj Kirke (1963) kunne meget vel være et forsamlingshus. Der er lavet en symbolsk "bakke", men ellers forsvinder den rent højdemæssigt fuldstændigt. Pastoratet Bellahøj overtager formentligt Utterslev Kirke, der som den eneste i provstiet lukkede i september.

Tre bygninger stammer fra denne tid, og er i traditionel stil, lettere tillempet murstensbyggerier og opkaldt efter hhv sted og person: Kapernaumskirken (1895) og Ansgarkirken (1933, restaureret 1979). Lokaliteten, bakketoppen har kun overlevet for Grundtvigs Kirkens (1921-1940) vedkommede.

I slutningen af 1960'erne blev kirken bogstaveligt talt en del af boligbyggeriet. Tagensbo Kirke (nr. 3 fra venstre med tårnet) er fuldstændig integreret i boligblokken. Kirken var på listen over kirker som kulturministeriet mente kunne undværes. Som noget særligt skulle kirkerne imidlertid selv indvillige. tænk hvis biblioteker kun kunne lukkes hvis bibliotekerne selv gik med til det!

I 1960-1969 blev ikke mindre end 5 ud af de 11 kirker bygget. De 5 afspejler forskellige aspekter af hvordan en gammel mytologi forsøgte at indrette sig i et moderne samfund. Navne stammer ikke længere fra bibelen, men hvor de er placeret: Husumvold Kirke (1960), Emdrup Kirke (1961), Bellahøj Kirke (1963), Utterslev Kirke (1963) og Tagensbo Kirke (1966-69). Ingen er placeret på bakketoppe.

Kun korset signalerer hvad Husum Kirke er. Omend det ligner vandværket der ligger ca. 100 meter derfra på Frederikssundsvej.

Den ene af to nyeste kirker, Husum Kirke (1977) er bygget fordi Brønshøj Kirke ikke siden 1920'erne var stor nok juleaften. Hvorfor man så ikke i stedet benyttede Husumvold Kirke forlyder hjemmesiden ikke noget om. Med Tingbjerg Kirke (1983) er bygningerne endegyldigt faldet ind i det omgivende boligbyggeri af Steen Eiler Rasmussen.

Tingbjerg Kirke (1983) er den nyeste kirke i provstiet. Kun den gule farve adskiller den fra den øvrige bebyggelse. Tårnet er føjet til senere. Samfundsudviklingen slår også igennem: Ca. 70 år efter kvindernes valgret har halvdelen (2) af kirkens præster (4) været kvinder.

Lysets fest, julen, er også blevet en del af kirken. Der står tændte juletræer foran de fleste af dem. Det ældgamle frugtbarhedssymbol. Godt nok har kirken gennem tiderne forsøgt at gøre lysfesten til fødselsdag for en af de helt store stjerner: Jesus Kristus. Men kun de færreste tror vel på den slags røverhistorier nu om stunder. Gode historier har vi til gengæld til alle tider haft behov for at høre. Især dem hvor lyset vinder. Og det gør det jo. Fra i morgen.

Glædelig jul!

Ruten

Tingbjerg Kirke. Husumvold Kirke. Husum Kirke. Brønshøj Kirke. Bellahøj Kirke. Utterslev Kirke. Emdrup Kirke. Bispebjerg Kirke. Tagensbo Kirke. Kapernaumskirke. Ansgarkirke. Ialt 10-12 km.

Turen går til Utterslev Mark - Nordvest

Mark, latrinaffaldsplads, forurenende industrier, kvartersløft. Nordvest var og er mere end et postnummer.

 

Nordvest? Vand med grønne planter og blomster? Det er der ikke meget af i nordvest, men det store vægmaleri i hjertet af området udtrykker måske de drømme som mange beboere i kvarteret har.

Utterslev Mark (-1880)

Utterslev Mark er i dag mere kendt som området mellem Lersøen-Nørrebro Station-Hyrdevangen-Godthåbsvej-Bispebjergvej/Bispebjerg Parkalle. Utterslev bestod gennem århundreder af ca. 10 gårde og lige så mange huse med 100 beboere. Gadekæret er der endnu og menes at være fra omkring svenskekrigene 1660. Landsbyen er der kun nogle enkelte huse tilbage af: ”Svenskehuset” (nogen påstår at det var en svensk tømrer der under svenskekrigene stod bag huset) huser AAB's Administrationskontor, Tages over 200 gamle Hus er i dag privatbolig og kirkens værested, men var tidligere landarbejderbolig. Menighedshuset fungerede som midlertidig kirke 1938.

Der er endnu ikke ryddet op i gadekæret efter orkanen for et par uger siden. På den anden side af kæret er Sokkelundlille, hvor der efter sigende skal være foregået både det ene og det andet siden Christian VII. Nu er der dog ganske fredeligt, og indrettet til børnekulturhus. I øvrigt et af mange, og mange forskellige slagser, i området.

Og så er der det markante Børnekulturhuset Sokkelundlille ved gadekæret. Oprindelig en kongelig Jagthytte fra 1770. Christian VII brugte det vist som horehus. Kært barn havde mange navne som Thranes Hus (efter ejeren 1892-1919, grosserer Thrane) og Schweitzerhuset. Gårdene lever dog videre i gadenavne: Tomsgård blev nedrevet 1938, landbruget dog kun til 1913 hvor kommunen havde overtaget den. Hulgård blev nedrevet da man byggede Genforeningspladsen 1918. Væk er desuden Gjerdesgård, Grysgård (nedbrændt 1901), Fogedgård, Fordresgård (nedrevet omkring 1915), Østergård og Vestergård (nedrevet i 1910'erne) og Utterslevgård. Bellahøj er en undtagelse og den er lige blevet flot restaureret.

Godt tænkt, men bare en forbier! I dag ligger Brønshøj Apotek, Lindeapoteket ved Brønshøj Torv. En fremsynet apoteker troede at vejkrydset mellem landevejene Frederikssundsvej og Bellahøjvej-Utterslevvej mellem Vanløse og Utterslev ville skabe et torv. Så på den øde Utterslev Mark byggede han sit apotek. Han havde bare ikke forudset at krydset i stedet ville blive et af Københavns mest trafikerede vejkryds. Nu ligger apoteket indeklemt mellem indfartsveje. Men der står stadig APOTEK BE 3822 i et af vinduerne.

Turen er lagt an efter et udpluk fra Københavns liste over bevaringsværdige huse, specielt for Utterslev.

Politivennen om bønder

Utterslev har kun været en integreret del af byen i lidt over 100 år. Og det var langt ude på landet. Endnu længere væk end brokvartererne, som dengang var ude på landet, hvad der fremgår af en notits i Politivennen fra marts 1801. Brokvarterne beboedes dengang af "mange" rørige mænd og karle, men de ligger uden for voldene, og man bevæger sig rundt med heste:

En del af mine bekendte herude på Nørrebro ønsker med mig gerne at vide, på hvad måde, eller i hvilket korps det må tillades os at vise vor iver for at forsvare vort fædreland og den stad vi er borger af, end skønt vi bor uden for dens volde?
Her, og især på Vesterbro er mange rørige mænd og karle, og da de fleste har heste, kunne der, ifald sligt måtte synes vor kronprins tjenligt, oprettes et ridende og tillige et velberidt korps, som ikke skulle være at foragte

Og forholdet mellem byboere og bønder er langt fra godt. I en anden artikel fra 1801 (s. 3514) fremgår beklager en byboer sig over at han og hans ven uden for Københavns vold er ved at blive kørt ned af en bondevogn. Den kunne såmænd komme fra Utterslev. Forarget råber han så efter bønderne, at

Der er vej for dig at køre, og ikke her hvor folk skal gå

Det er tydeligt at byboeren slet ikke kan se hvor fornærmende det egentlig er. Og bønderne sig da heller ikke i. De slår ud efter ham. Det er ved at udvikle sig, og det verbale slagsmål fortsætter med at passagererne på bondevognen giver igen:

Kør de hunde i grøften

Men det er ikke det værste. En af passagererne bliver identificeret som jøden Henriques fra Store Fiolstræde! Et kort glimt af det københavnske borgerskabs racisme, xenofobi og mistænksomhed. Andre steder i Politivennen beskyldes bønderne for at ødelægge landevejene, de efterlader møddinger på dem, sælger almindelig landbrugsjord under dække af et tyndt lag tørv og de får prygl af slagtersvendene ved Københavns porte. Kort sagt, fjendtlighed og mistænkelighed mellem befolkningen i Københavns bydele er ikke noget nyt!

Utterslev bebygges (1880-1990)

Ved Utterslevs indlemmelse i København 1901 havde landsbyen stadig kun omkring 1.250 indbyggere. Men urbaniseringen er i gang. Et af husene fra den tid (1887) på hjørnet af Thoravej og Provstevej var så bevarelsesværdigt at det blev fragtet til Den gamle By i Århus. Området er nu en blanding af moderne etagebyggeri og landsbyagtige småhuse.

Et ikke helt utypisk indblik i Utterslev Marks brogede byggeri. Provstevej/Thoravej, hvor hjørnehuset er blevet flyttet til Århus. Små landsbylignende buse, i baggrunden et moderne etagebyggeri, i baggrunden endnu et tidstypisk byggeri.

Syd for Frederikssundsvej var der latrinlosseplads i 1870erne, så Sangfuglekvarteret - eller om man vil pipfuglekvarteret - blev først bebygget o. 1917-1920. På Glentevej tæt på Hillerødgade kan man på Projekt Hjemløs' hus se at området vitterligt tilhører Utterslev. Her står et skilt: "Mat nr 192 Utterslev". Området langs Frederikssundsvej plastres til med industrier: Sæbefabrikken Schou, køkkendudstyr på Glud og Marstrand ("Madam Blå"), vaskeriet Thor. Så mange at forureningen gjorde området uegnet til beboelse. Det gjorde folk så alligevel. Det ændrede sig først da industrialderen rindede ud i 1970'erne. Store dele af kvarteret blev revet ned omkring 2008.

Gamle industribygninger som stadig er i brug, dog med vidt forskellige formål. I forgrunden en autoforretning, i baggrunden til højre Projekt Hjemløs. Glentevej. Småindustrier med biler var og er ikke ualmindelige i Nordvest. Men meget er enten revet ned eller restaureret til andre formål. Et matrikelskilt på bygningen i baggrunden bekræfter at vi er i Utterslev.

Hvis vi ser bort fra det gamle landsbymiljø omkring gadekæret, så synes jeg man groft kan dele Utterslev Mark op i 3 dele:

Området omkring Bispebjerg Torv, der er et gennemført stykke byplanlægning i særklasse. Et helt kvarter øst fra Bispebjerg Kirkegård er opbygget og planlagt i mindste detalje.

En hel bydel omkring Bispebjerg Torv er opbygget, planlagt i mindste detalje. I dag ligger der såvel en bedemand som en restaurant på torvet. Noget særligt liv eller centrum er der dog ikke på torvet. Det virker lidt øde og forladt. Så som samlingspunkt for bydelen synes ideen ikke at være blevet realiseret.

Området indkranset af Skoleholdervej, Tagensvej, Lygten, Hillerødgade, Borups Alle og Utterslevvej er en kaotisk og herlig blanding af gammelt og nyt, boliger og industri, islam, religiøse sekter, kulturhuse og meget andet. Og det skifter næsten for hvert gadehjørne, selvom der er meget højt etagebyggeri her.

Det synes ufatteligt at denne lille sidegade til Tomsgårdsvej (Gravervænget) skulle have været centrum for myten om Nordvest som et røverkvarter hvor end ikke taxier turde bevæge sig ind. Husfacaderne til højre (ikke i billedet) er fyldt med parabolantenner. Nu er der ganske fredeligt at gå igennem, og jeg føler mig på intet tidspunkt utryg.

Området Borups Alle, Hillerødgade, Godthåbsvej, Bellahøjvej. Dette område er præget af egentlig meget fint lavt etagebyggeri, rækkehuse, småhuse og lignende i vist nok meget solid kvalitet. Det hele ville sikkert være meget attraktivt, var det ikke fordi man har valgt at gøre de brede veje til et trafikinferno. Borups Alle med de fine bygninger fra omkring 1920, fx Byggefagenes Samvirke (1922). Rød- og Hvidkildevej med rækkehuse.

Hvis man kan abstrahere fra larmen fra udfaldsvejen mod hareskovvej på Hulgårdsvej, så virker dette jo nærmest helt forstadsagtigt med rækkehuse med små forhaver Faktisk er hele trekanten Borup Alle- Bellehøjvej- Hillerødgade præget af sådant byggeri og af lavt etagebyggeri i solid kvalitet. Mon bilisterne overhovedet bemærker det?

Klokkergården (1939) er ikke med på listen. Den blev designet af  (Povl Baumann & Knud Hansen) samt havearkitekten C. Th. Sørensen. Han var arkitekt på mange kommunale og almene byggerier. Der er en diskret indgang fra Skoleholdervej, og den er et besøg værd. Det er næsten en lille park, eller oase. Over for ligger Utterslev Skole. Her lå De røde Barakker, eller ”svenskehusene” fordi de blev skænket af Sverige til Danmark efter 2. verdenskrig (1946) og de lignende da også svenskrøde enfamiliehuse. Beboerne var de "De rejsende Folk", , som boede her og som ikke ville bo i lejligheder. Det var ikke rigtige sigøjnere, men noget "beslægtet", som man forsøgte at hjælpe til at blive fastboende.

Utterslev og Nordvest (1990-)

Utterslev lugtede måske for meget af svinestald og gadekær. Hvad der også fremgår af  en kvartersvandrerfolder. Men i 1939 blev posthuset København NV bygget på Glasvej. Senere kom lokalavisen Nord Vestavisen, og siden 1990'erne blev Nordvest indbegrebet af  indvandrerghetto, bandekriminalitet og samlingssted for alskens udskud. Jeg erindrer at have hørt at kvarteret endog lavede sin egen slagsang, Nord Vest, på melodien af Pet Shop Boys' Go West. Michael Noers film Nordvest fra i år lever sikkert op til mediernes billede af Nordvest. Raske Penge, alias Rasmus Poulsen, og hans nummer "Bor Her" handler om Nordvest, Videoen viser en del sorthvidfotoer fra kvarteret, og det er også hvad jeg ser denne grå torsdag. Den har haft knap 900.000 hits på YouTube. Teksten kan findes på Raske Penges hjemmeside. Her er et lille udpluk:

Godt med byggetomter, autoværksteder,
kommunister som der holder ud som stærk læder.
Det er ikke for smart endnu. Det er stadigvæk lokalt
og internationalt. Sjollere tror, det er gået galt.
Men verdens sprog mødes inde i 5Aeren.
Atmosfæren er salaam med creme hos bageren.

Der er pole-dance studie i mit nabolag.
Og de har koranskole ved siden af.
Og der er et ungdomshus som var nabo til Shell.
Og bolsjefababrikkerne fremstiller hippierne selv.
Nogen de føler noget utryghed,
så de sidder og kukkelurer i deres lejelighed.

Ingen tvivl om at det alternative miljø trives i området, og hvis man googler Nordvest på YouTube er der adskillige videoer med lavt seertal, som fx denne der udmærker sig ved mange billeder fra området. Et af de værste kvarterer ligger ikke mere end 500 meter øst for Utterslev Torv. I 1990'erne var Gravervænget et af de steder som var med til at gøre Nordvest berygtet. Rygter vil vide at selv taxaerne ikke kørte herind. Det var også et af de kvarterer som Københavns Kommune investerede store summer i til kvartersløft.

Jagtvej 69 - Ungeren, Ungdomshuset - lever stadig, i hvert fald i drømmen og visse unges fantasi på Dortheavej 57. Retorikken er ikke til at tage fejl af. Hvad der foregår inde bag væggene, vil jeg overlade til andre at udforske.

Måske skyldes meget af de unges utilfredshed at de gang på gang er lovet boliger, som aldrig blev til noget. Fechtels Hospital på Frederikssundsvej 78A (1908) var oprindeligt et hjem for ældre. Så blev det solgt for at oprette ungdomsboliger, men i dag er det en andelsboligforening. Alderdommens Trøst i starten af Nørrebrogade blev i 1980'erne forsøgt omdannet til ungdomsboliger. Men det er den bestemt ikke i dag. Ritt Bjerregård blev i 2004 overborgmester, bl.a. på et løfte om at oprette 5.000 billige boliger. Pensionerede journalister og deres enker beboede tidligere Journalistgården (1935) ved Tuborgvej og den lille gade Bjergvænget bag Bispebjerg Torv. Den er gået konkurs, og forventes solgt til Lejerbo - som ungdomsboliger. Ser vi et mønster her? Eller er det blot tilfældigt?

Journalistgården ved Tuborgvej set fra Bjergvænget. Bliver den endnu et eksempel på ældreboliger der stilles i udsigt til at blive omdannet til ungdomsboliger, for så at ende med at blive (halv)dyrt ejer/andelsbolig?

Sådan rykker de sociale problemer rundt i København. Da jeg flyttede til København i 1974, var det "Brokvartererne", dvs. Nørrebro og Vesterbro. Så blev først Nørrebro (i 1980'erne), og senere Vesterbro (det pågår endnu) bysaneret, og problemerne rykkede til Ydre Nørrebro, senere Nordvest i 1990'erne. Nu har Sydhavnen fået aben.

Litteratur

Lars Cramer-Petersen: Utterslevvej, Bellahøjhøj (Brønshøj Museum, 2003)
Asger Fog: Utterslev: Fra landsby til storbyforstad (Brønshøj Museum 1996)
Christian Kirkeby: Fra Utterslev Mark til Nordvestkvarteret. Om kvartersløftet. (Lokalhistorisk Selskab, 2002) og Utterslev: Fra landsby ti åndehul i storbyen. (Lokalhistorisk Forening, 2000)

Ruten

Denne er næsten umulig at beskrive pga de talrige veje. Her blot nogle klumper: Området omkring Utterslev Torv. Omkring Bispebjerg Torv. "Nordvest"-kvarteret i trekanten Skoleholdervej-Tagensvej-Rentemestervej. Genforeningspladsen og området øst for det. Min rute startede og sluttede ved 350A's holdeplads på Bellahøj, i alt mindst 15 km.