Høje Taastrup-Trekroner ad stier og landeveje gennem svundne landsbyer

15 kilometer stier og landeveje gennem forstæder, forsvindende landsbyer og spirende forår

Blekingevej 2 er vel hvad man mest forbinder med byggeri i Høje Taastrup, men på den anden side af banen er der såmænd andet at kigge på. 

Forår opleves på denne tid bedst i områder mellem by og det skalperede landbrugsdanmark. Det er her man kan mærke den rest af natur vi trods alt har tilbage, med mindre man altså bruger timer på at finde de helt store oplevelser. Jeg havde til det formål planlagt en rute gennem egentlig kendte steder, men hvor jeg håbede på både fuglefløjt (udover lærke, kragefugle og måger) og forårsblomstring mm i Københavns forstæder. Samt nogenlunde fred og ro. Du kan jo prøve at gåturen selv, hvis du ikke tror på den!

Der mangler vel lige et dannebrogsflag her, og en hestevogn. Så er vi med igen. Nå, det blev nnu kun til nogle søvnige biler.

Tæt på Høje Taastrup Station ligger blandt alt byggeriet fra midten af forrige århundrede hengemt de små landsbyer som har givet navn til Kommunen. Endda nogenlunde af en størrelse og med så mange bygninger bevaret - tilmed et gadekær og en kirke - at det bliver næsten helt Morten Korchsk, nemlig langs Bygaden gennem Høje Taastrup og Kraghave. Dem har jeg før beskrevet her på bloggen. Syd for Kraghave kommer man forbi et mindesmærke for en dansk modstandsmand, Verner Emil Sørensen. Han var medlem af DKP og BOPA, og forsøgte sammen med sin gruppe at erobre et tysk ammunitionstog her. Det gik ikke som beregnet, toget havde et større vagtmandskab end forudset, og han blev dræbt. Mindestenen står tæt på s-togslinjen.

Mindesmærket over Verner Emil Sørensen fortjener såvel foto som omtale, se teksten.

Fra disse går der en sti (sjovt nok hedder den Høje Taastrupstien) mod vest til Baldersbrønde. Man kan komme over Roskildevej via Baldersti. Den passerer en gammel kending, nemlig Charlottegården der er bygget af teglsten fra det der engang var Danmarks største teglværk, Hakkemose Teglværk. Her boede ejeren, J. P. Langgaard. Af Baldersbrønde er der ikke megen landsbystemning tilbage. Et enkelt hus kaldes Kalkmandens Hus. Uden forklaring i øvrigt, men kendere af maleren L. A. Ring vil måske genkende huset fra et af hans malerier. Han boede i Baldersbrønde. Man kan studere de undselige seværdigheder med korte historier på en hjemmeside.

Baldersbrønde set fra fodgængerbroen over Roskildevej. 

Fra Baldersbrønde går en sti op til Kallerup Grusgrav. Der er ikke adgang for bilister, så man har hele stien for sig selv fra spejderhuset helt op til Kallerupvej. Jeg tror nok at man skal benytte den på søn- og helligdage, for hvis der kom en lastbil forbi (og det gør der vel i sagens natur fra grusgrave) må det støve noget så ganske forfærdeligt. Det larmer også ganske forfærdeligt fra Holbækmotorvejen - det eneste sted hvor jeg skyndte mig afsted pga larm. Kallerupvej er en ok vandrevej. Der er ikke ret meget trafik på sådan en søndag og gode græsrabatter. Ved hundevæddeløsbanen kan man dreje mod vest ad en sti, Kalleruphaven for at nå op til Fløng Folkeskov. Den blev plantet i 2014 og visse steder er den da nået op i 2-3 meters højde. Men midterområdet ligner stadig en brakmark.

Til forskel fra så mange andre bakker på Sjælland kan man kigge næsten hele horisonten rundt uden at blive skærmet af træer. Til gengæld er udsigten måske ikke ligefrem den mest spændende. Men højden på bakken er overraskende stor, og må være et godt træningssted for løbere.

En mindre oplevelse er Møllebakken midt i Fløng. Overraskende nok er det ikke som så mange andre bakker på vestegnen et affaldsbjerg, men en rigtig høj. Og der er oven i købet et oldtidsminde på toppen. Udsigten er det flade, omgivende land hvor der fortrinsvis er parcelhusbebyggelse. Man skal gå lidt ned ad vestsiden for den bedste udsigt mod den gamle Fløng landsby hvor kirken ligger på en bakketop.

Udsigten ud over Fløng mod kirken. Og hov, jo der var så sandelig dannebrog til tops!

Videre mod vest ad Marbjerg - som også er en gammel kending. Jeg kan ikke dy mig for atter engang at bese Mikael Pedersens "Villaen". Det er en helt utrolig historie om designeren af Christiania-cyklen som er langt mere kendt i en engelsk mellemstor industriby end her i sit hjemland. Man kan finde et link til min tidligere post om landsbyen. Jeg besøgte den i 2014 i forbindelse med mine vandværksvandringer. Det blev nu ikke til et gensyn med Marbjerg Vandværk, kun på afstand. Ad Marbjerg Bygade kan man gå nogenlunde ubesværet for trafik, og dernæst bruge stien til Trekroner Parkvej. Så undgår man ikke længere at komme ind i byen igen hvis man vil til Trekroner Station.

Nå ja, helt undgå det skalperede landskab kan man så heller ikke. Selv om udsigten til Energitårnet kompenserer lidt. Her set ved Marbjerg.

I et vejr som dette er turen perfekt. Der er masser af fuglesang i byområderne, omend man ikke kan undgå at komme forbi de tavse landbrugsområder der ligger sortladne hen, eller rapsen som er begyndt at blomstre. Som snart i et par uger vil fortrylle mange med deres gule farver, for så i nogle måneder at ligne afsvedent krat. Og ende på mit køkkenbord som økologisk olie. Og til slut så en lille idyl fra Marbjerg.

Smedevænget i Marbjerg forløber på begge sider af åen - som må nu ikke kan se inde i selve landsbyen.

God påske til alle bloggens læsere.