Året 1923 bød på to nye vandværker for københavnerne: Nybølle og Islevbro
Dagens rute bød på et behageligt gensyn fra en tur i september sidste år. Dengang var målet Edelgave og jeg havde ikke den fjerneste anelse om hvad jeg nu vil beskrive nedenfor. Det viser jo blot at et landskab og landsbyer kan ses igen og igen, med nye øjne og synsvinkler. Turen byder på mange små overraskelser ind i mellem.
Kik over Værebro Ådal fra bakken ved pumpestationen på Værebro Kildeplads. Godt nok hører panoramaet til i slutningen af turen, men det viser meget godt det let kuperede landskab med blanding af marker, moser og spredt skovbevoksning, som turen fører igennem.
Da Thorsbro Vandværk blev opført, indlemmede København Brønshøj. Sundbyerne og andre omkringliggende kommuner. Førhen lokale vandværker skulle nu indgå i en større sammenhæng. For Brønshøj Vandværk (Frederiksborgvej 79) kom det til at betyde kort levetid 1896-1913. Hvorefter belysningsvæsnet overtog bygningen. På Væggen er et billede af værket. Af Valby Vandværk (1896) er kun en mindre byging tilbage langs Roskildevejen. Også Sundby Vandværk (1900), ikke at forveksle med andelsværket fra 1941, eksisterer ikke længere. Men man kan se en oversigt over bygningerne i Trap Danmark.
Og her et kik fra Ledøje mod syd og Tysmoseområdet. Der er da en del marker, men der er nu også ret mange rideskoler i området. På denne tid af året er der ikke landlige lugte fra bøndergårdene. Men det skyldes måske at der blæser en frisk kuling.
Nybølle Vandværk (1923)
For Københavns Magistrat kiggede langt ud over kommunes grænser. I perioden 1914-16 købte Københavns Kommune Holmagergård og omliggende arealer ved landsbyen Nybølle. Gården er i dag rideskole. Og i 1922 stod Nybølle Vandværk klar. Set på et kort ligger værket i lige linje indtil Kildepladserne langs Harrestrup Å med det tilhørende Kildevandsløb. Og for at håndtere de omfattende vandmængder afsatte kommunen i 1918 afsatte penge til filteranlæg og pumpestation for Nybølle ved Islevbro. Dette vandværk åbnede i 1923 og burde være med i denne rute. Men det må vente til et opsamlingsheat.
Nybølle Vandværk er adgang forbudt for publikum. Kun en ret stor funktionærbolig ligger tilgængelig ved vejen. Kildepladsen ligger foran vandværket og Nybølle Å løber til venstre bag træerne. Lidt skuffende efter at have gået så langt, så vær forberedt på at dette nok er det tætteste man kan komme til værket.
De første kildepladser var Nybølle, Nybølle Øst og Vest, Katrinebjerg, Hove og Tyskemose. Værebro er vist kommet til senere. Nybølle Vest og Tyskemose er forurenede. Nybølle kildepladser blev tilplantet med træer, hvor der før var et barsk og skovløst areal. Disse blev i øvrigt brugt som tømmer til senere anlægsarbejder. Pga. orkanen i december er kildepladserne ret ufremkommelige for væltede træer. I dag ligger pladsene i to kommuner, Egedal og Høje-Tåstrup.
Tysmose Å. Turen langs Tysmose Å og Nybølle Å er på denne dag lidt strabadserende. Der er ingen stier og selv om vejret er tørt, er jorden gennemblødt. Støvlerne synker godt i og flere steder må der gås omveje om helt oversvømmede områder. Dog ikke her. I stedet kan man se de store arealer med bjørneklo, som her ser ud til at være blevet fældet.
Jeg nåede ikke ned til kildepladsen ved Kathrinebjerg. Det er ellers er et af de områder hvor energiselskaberne begyndte at være opmærksom på omkostningerne ved vandindvinding, og nu afprøver en "grundvandsvenlig drift", dvs. at lodsejerne får penge for at undgå at bruge pesticider og bruge mindre gødning.
Tysmose Kildeplads. Det er ikke anbefalelsesværdigt at tage den anden bred, selv om store dele af markerne på denne strækning er oversvømmet. Her er det endnu mere ufremkommeligt og desuden er der private fritidshuse bagest i billedet. Her så jeg for øvrigt en ræv som lå på lur efter nogle gæs. Formentlig var den sur over at jeg skræmte dem væk. Gæssene derimod var måske tilfredse nok.
Nybølle Landsby
Nybølle er i dag som dengang en temmelig anonym landsby. Den ret sparsomme hjemmeside for landsbyen meddeler kækt at "I Nybølle har vi alt, på nær det vi mangler". Der er 5 gårde, hvoraf Nybøllegård og Tangkærgård er de ældste, og der skulle være et missionshus fra 1880'erne. Ellers er alt på mediefronten roligt i Nybølle. En rask søgning i Infomedia viser ikke nogen opsigtsvækkende begivenheder.
Nybølle Kildeplads umiddelbart øst for selve vandværket. Åen løber ude til venstre. Arealet er let kuperet, og nogenlunde fri for væltede træer.
Fredning af Værebro Å
Værebro Å og alle dens åforbindelser med lokale navne og tilknyttede sideåer er en vigtig faktor i vandværkets lokalområde. Den ellers fredelige Værebro Å er genstand for et rivegilde mellem biologer, lodsejere, ålaug, kommunalbestyrelser og Naturfredningsforeningen. Om snart sagt alt: Om Værebro Å overhovedet er en å, hvem der forurener og hvor meget, hvad den skal være i fremtiden mm. Det ligger i åers natur at de har det med at stige og falde efter vandmængden, især efter ekstremregn. Og Værebro Å er flere gange gået over sine bredder og har oversvømmet marker og bebyggelser, endog forårsaget druknedød af får og andre dyr. Sagen fik nogle RUC-studerende til at lave speciale om Værebro Å (2010).
Værebro Å er ret utilgængelig, så i stedet viser jeg et billede fra Nybølle/Hove Å. Åerne løber i et område sammen og oversvømmer områder som her. Meget idyllisk, og det er også på en flad sten med denne udsigt jeg indtager den varme chokolade med müsslibarer til. Hårdt tiltrængt, kan jeg mærke på fødderne. Og det er ikke slut endnu. Forude venter jord der nærmest kan sammenlignes med gennemvædet spagnum.
Nordsjællands Landboforening mente i 2011 fx at Værebro Å ikke er et naturligt vandløb, men en afvandingskanal. Baggrunden var oversvømmede kornmarker, kældre mm. Naturlige vandløb er EU-beskyttede og skal derfor sikres god økologisk tilstand i vandløbet. I april 2011 var en 95-årig mand fra plejecenter Damgårdsparken i Stenløse nær druknet i åen, da hans rollator fra en smal sti gled ned i åen. Det lykkedes dog for to piger at redde manden ved at tilkalde brandvæsnet.
Hove Kildeplads, umiddelbart op ad Hove Å, illustrerer måske meget godt hvorfor turen kan blive lidt anstrengende. Området er tydeligt mærket af væltede tråer, og jordbunden er nærmest sort. Udsigten fejler dog ikke noget. Og i modsætningen til så mange andre åer, er der rigeligt med vand og strøm i Hove Å. Eneste minus er måske at den er rettet meget ud, så der ikke er levnet meget råderum for fisk.
I juni 2012 kom Danmarks Naturfredningsforenings Fredningsforslag, 2012. En af lodsejerne, Jan Hansen (Veksø) startede en underskriftindsamling imod fredningsforslaget. Han ville miste ejendomsretten til 52% af sin jord. I oktober gik Ålauget mod Egedal Kommune, og henvendte sig direkte til Folketinget fordi de mente kommunen gjorde for lidt ved byforureningen af åen. Heller ikke et besøg hos daværende miljøminister Pia Auken gav noget resultat. Ålauget har flere artikler i lokalavisen samt åbenbart bombarderet kommunen med så mange emails at borgmester Willy Eliasen i lokalavisen 7. november 2013 meddelte at han nu havde besluttet ikke længere at svare på dem. Fredningsplanen blev godkendt marts 2013 i Roskilde og Egedal kommuner.
Hove Å tæt på Hove Mølle. Fotoet yder ikke hverken bredde, dybde, strøm eller rislen fuld retfærdighed. Men når man står derude, er det ikke svært at forestille sig at åen her har kunnet drive en vandmølle. Faldet er ganske betydeligt, og strømmen ser ud til at være meget stærk.
Bag diskussionen anes også en vurdering af om forureningen af byerne eller landbruget er værst. Ifølge Lokalavisen Egedal, 12. februar 2013 er dagen til behandling i de involverede kommuner. Orkanen Bodil i december 2013 fik åen til at løbe den forkerte vej og løbe over sine bredder, men ellers har der været tavst om sagen.
Værebro Kildeplads er for mig lidt af en skuffelse. Jeg havde troet at man her kunne se Værebro Å, men arbejdsvejene løber for det første ikke hele kildepladsen igennem, for det andet løber de langt væk fra åen med marker imellem. I baggrunden ses pumpehuset. Værebro Å krydser under broen i forgrunden - bemærk advarselsskiltet. Kildepladsen går mod vest bag fotografen og mod øst fra pumpehuset.
Islevbro (1923)
Som nævnt burde Islevbro Vandværk være en del af denne tur. Det blev opført som filteranlæg og pumpestation for Nybølle, Søndersø og kilderne de "gamle" kilder. Men værket ligger for langt væk fra Nybølle. Jeg har på tidligere ture været forbi vandværket. Jeg har af Sune fået en henvisning til filterstationens barndom, da den lå på en bar mark og før værket blev opført. Billedet afslører også det dengang åbne Kildeløbet, altså den kanal hvor vandet fra Kilderne løb ved siden af Harrestrup Å. Nu foregår det i rør, og selv vandværksansatte jeg har snakket med fra Islevbro var slet ikke kendt med Kildeløbets eksistens. Billedet er taget fra dæmningen mellem løbet og åen. Hvis man sammenligner det med mit nyere billede, taget i den modsatte retning (fra volden mod vandværket), vil man se at Kildeløbet og dæmningen nu er væk. Interesserede kan læse mere om vandets fascinerende udvinding i Naturstyrelsens "Værket ved Islevbro" (2011). Med til historien hører også Brønshøj vandtårn. (1928).
Og lad mig slutte af med lidt landsbyidyl fra Hove. Gadekærsvej. Nu kan det næsten ikke blive mere landligt. Kun plasticskraldespandene bryder lidt af fornemmelsen af tidslomme. Området vrimler med den slags udsigter, også Hoved Overdrev. Men mange af gårdene ser ud til at skrante ganske gevaldigt. Det er nok ikke det nemmeste sted at bo for moderne mennesker.
