Jersie, Kirke Skensved, Gl. Havdrup, Solrød

Rester af bondesamfund, stationsbyer, urbanisering. Tre emner for dagens tur til Jersie, Kirke Svenstrup, Gl. Havdrup og Solrød

Engtoftegård øst for Jersie. Lad os bare starte med noget som i allerhøjeste grad lever op til den morten korchske nationalromantiske forestilling om en dansk bondegård.

Historien om Danmark indeholder fortællingen om landsbysamfundenes forvandling fra landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Dernæst at landbrugssamfundet bl.a. i Solrød Kommune blev marginaliseret fra slutningen af 1800-tallet af industrisamfundet, eksemplificeret ved en satellit knyttet til en station der udviklede sig til en stationsby der overtog landsbyens rolle som områdets kraftcenter. Efter 2. verdenskrig indhentede urbaniseringen såvel den ene som den anden type samfund. Dagens tur knytter an til disse tre aspekter af danmarkshistorien. Man kan læse mere om dette i artiklen af Kurt Hartvig Petersen: Landsbyerne sprænges.

Landbysamfundene

Mange af disse ting kan læses på hjemmesiden for den udmærkede lokalhistorisk forening i Solrød Kommune som har skrevet en del artikler netop om disse emner, baseret på gamle kilder. Som altid når man studerer lokalhistorie, er det et helt andet billede man får end hvis man læser om kongernes, kirkens og adelens.

Landsbyens gadekær har i senere nationalromantik fået et nærmest idyllisk og ikonisk status for indbegrebet af det fredsommelige landsbyliv. Idyllisk ser de da for det meste også ud nu om stunder. Især hvis det her som i Kirke Svenstrup er omgivet af stråtækte bindingsværkshuse. Men nok temmelig langt fra datidens alt mulig brug af kæret 

Under enevælden blev det i 1802 begyndte centraladministrationen at decentrale visse opgaver til lokalområdet, nemlig fattigkommissioner til at tage sig af de fattige. I 1814 blev tilsvarende oprettet skolekommissioner. Egentlige lokale magtorganer i form af sogneforstanderskaber opstod først i 1842 og blev i 1867 erstattet af sognerådene. Disse holdt sig indtil kommunalreformen i 1970. De første mange årtier var det udelukkende velbjergede mænd som sad der, fordi kvinder og tyende først fik valgret til sognerådene i 1908.

Gammel Havdrup, Kirkegade 2 A. Ejendomsregistret angiver ejendommen til at være fra 1807. Så byggestilen fortæller formentlig om hvordan en mindre gård eller større husmandssted så ud på det tidspunkt.

Denne del af Danmarkshistorien er næsten gået totalt tabt sådan rent fysisk. Med mindre man tager en tur på frilandsmuseet. Men med lidt god fantasi er Solrød Kommune dog et sted tæt på Staden at gøre sig nogle synsmæssige. Forbeholdene er dog enorme: Væk er køer, svin, får, geder, høns - og lugten fra alle disse. Væk er de levende hegn. Væk er de vilde blomster. Væk er lyde og lugte fra alt dette. Tilbage er enkelte huse og gårde - og de skriftlige beretninger fra dengang. Som i øvrigt ofte fortæller en helt anden historie end den man lærer i skolen. Tag nu fx det med traditionerne og den danske kultur. Beretningerne herom er af en ganske anden karakter end hvad nationalistiske politikere mm henviser til som en ren selvfølge.

Nordre Bygade 7 i Jersie. Ejendomsregisteret angiver huset til at være fra 1825.

Fra 1800-tallet findes fx en beretning om begravelse som afspejler den tids tro og verdensopfattelse: En gårdejer fortæller om begravelser på gårdene i gamle dage. Stor vægt på tilberedningen af bespisningen, grise og høns. Ringerne rigelig forsynet med øl, brændevin og tobak. Skolelæreren holdt en tale. Herefter den kirkelige handling. Varsler af hvordan karlenes skovle og spader faldt ned på gravhøjen. Var det sidste en spade, blev næste begravelse en mand, en skovl en kvinde. Folk der ikke var gårdmænd, fik dog en mere skrabet begravelse.

Sådanne bygninger emmer af stationsby, jernbaner og århundredstkiftet 1900. Bagsiden af Ulvebørs ved Havdrup Station. Man finder dem næsten overalt i stationsbyer opført i sidste halvdel af 1800-tallet. 

De første jernbaner - stationsbyerne

Det første større anslag mod landsbysamfundene kom med jernbanen. For Solrøds vedkommende i 1870erne med stationerne Havdrup og Lille Skensved. Det hedder de nu, men dengang havde bebyggelsen ved nuværende Havdrup Station det skumle navn Ulvemose Huse. To ildevarslende ord i bondesamfundets ordbog: Ulv og mose. Om dette har smittet af på synet på de mennesker som flyttede ind i bebyggelsen som senere skulle blive Havdrup, ved jeg ikke. Havdrup havde 10 gårde, en præstegård og 33 huse. Og sådan er det vel stort set stadig. Men Ulvemose Huse kom til at hedde Havdrup, og Havdrup til at hedde Gammel Havdrup. For sidstnævnte gik i stå, lige som Kirke Svenstrup gjorde det, faktisk er den kun halvt så stor som den var dengang. Og Lille Skensved er i dag langt større end Kirke Skensved. Kirke Skensved havde ellers  23 gårde og lige så mange huse.

Hovedgaden 22, Havdrup (1899). Stationsbyernes huse er sjældent prangende eller fyldt med krummelurer og tingeltangel. Dette er måske en undtagelse. Havdrup er stadig et område i stor vækst. Byen har en center, station og stadig masser af liv. Den mangler til gengæld den gamle kirke, gadekæret og de stråtækte bindingsværkshuse.

Med stationsbyerne flyttede også en ny type mennesker til. Folk som ikke levede af landbrug, men af håndværk, industri, handel og andet. I Havdrup vidner de røde bygninger ved stationen med skiltet Ulvebørsen om hvad der foregik i Ulvemose Huse.

Havdrup Skole, 1920. Med de mange tilflyttere blev behovet for skoler væsentlig større. Jersie Skole er fra 1916, Havdrup Skole et par år yngre. 

Overlevelse mellem jernbaner

Både Jersie og Solrød lå dog så langt væk fra jernbanerne, at de stadig kunne udvikle små landsbysamfund på trods af deres forholdsvis lave indbyggerantal på omkring 500 personer. Motorvejen kom til i 1970, S-banen til Jersie kom i 1978, og dermed også den urbanisering langs Køge Bugt som præger kysten fra København til Køge. Formentlig af denne grund oplevede de ikke som Gammel Havdrup og Kirke Skensved en stor tilbagegang og nærmest udslettelse af stationsbyerne. Mange af dem fik blot tilføjet Strand til deres daværende nærmeste landsby.

Solrød Bygade. Det stråtækte hus angives at være fra år 1900, så man vedblev altså med at bygge i den gammelkendte landsbymåde

Jersie og Solrød overlevede dog bedre end Kirke Skensved og Gammel Havdrup. Måske fordi de begge ligger for langt væk fra jernbanerne. Foreningsliv var der også. I Jersie oprettede man en af landets allerførste håndboldklubber, Jersie Håndboldklub 1898/99. Det første Amtsmesterskab blev vundet 1943. Jersie HK fungerer stadig som selvstændig håndboldklub. Den holder stadig til ved idrætsanlægget, men banen ligner noget der er løgn.

Solrød Byvej 17. Angivet til opført 1880. Landsbyen ser ud tilat have lært af stationsbbyernes arkitektur. 

Anlæggelsen af Sydmotorvejen og S-banen i 1970-erne forvandlede området til et byområde og en slags forstad til København. Nogenlunde samtidig med motorvej og s-tog skabtes ved kommunalreformen i 1970 den nuværende Solrød kommune af kommunerne Jersie-Kr. Skensved, Havdrup-Solrød kommune og Karlstrup sogn. Så meget tilbage af fortidens forskellige og foranderlige samfund er der ikke. Kun hvis man kigger godt efter. Bortset fra området omkring s-banen og i Havdrup fungerer landsbyerne først og fremmest som sovebyer.

København-Ringstedbanen set fra Solrød byvej mod nord. Banen slynger sig yndefuldt langs den 8-sporede motorvej. Larmen er ganske forfærdelig. I midten rager symbolet for moderne tiders fart og tempo, McDonald op. Hurtigt ind, hurtigt ud. Vi ved hvad vi får, det smager ens. 

Udviklingen er langt fra færdig i Solrød Kommune. Senest har København-Ringstedbanen sat sit præg på området langs motorvejen. Den vil dog formentlig ikke ændre ret meget på strukturen, men blot i mindre grad snitte endnu flere skiver af landområder langs motorvejen.

Ruten

Jersie Station. Åsvej. Jersie. Toftegårdsvej. Kirke Skensved. Havdrup. Skolevej. Gammel Havdrup. Roskildevej (fordærdelig vandrevej). Solrød. Solrød Station. I alt over 20 kilometer med afstikkere til de mange gårde mm.

Havdrup Kildeplads - Solrød - Jersie

Vejen til Havdrup Kildeplads under Thorsbro Vandværk fører gennem Solrød, Kirke Skensved og Jersie landsbyer

 

Denne udsigt illustrerer hvilke interesser der er i spil: Midt i billedet vand til københavnerne, umiddelbart bag den er en maskine i gang med at høste (bemærk den nærmest knivskarpe overgang fra kildeplads til mark) og til højre skimtes et træ langs Solrød Bæk. På Havdrup Kildeplads er man ikke i tvivl om at naturen absolut kommer i anden, hvis ikke tredje række.

Havdrup kildeplads hørte 1950-2005 under Vandværket ved Lejre. Derefter blev råvandet transporteret til Vandværket ved Thorsbro. Med sine 6 ha stor er det den næststørste af kildepladserne under Værket ved Thorsbro. Renoveret i 2001 med nye boringer og ny samleledning. Den er ca. 2 km lang og følger Skelbækken og Solrød Bæk med højtvoksende eller slået eng. (Thorsbro eksisterende forhold. Naturstyrelsen).

 Kildepladsen har sin egen pumpestation fra 1951. En af de større af slagsen.

Kildepladsen ligger skarpt afgrænset til områder med intensivt landbrug. Markerne grænser tæt op ad Solrød Bæk, som efter en lang tørkeperiode nærmest er helt tørlagt. Jeg når på denne tur ikke afstikkere til Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose. Sidstnævnte skulle være en god fuglelokalitet med ynglende rørhøg, engfugle og svømmeænder. Vandstanden i mosen er lav om sommeren og bør ikke falde yderligere, hvis mosen skal beholde sin værdi for fuglelivet. 

Solrød Bæk. Et af de få steder hvor den er synlig, og hvor der stadig rinder vand. Man kan måske ane at markerne nærmest er ved at gro ned i bækken. Her er ikke noget med zoner og meterafstande til vandløb.

Man kan med lidt stædighed godt kæmpe sig vej de ca. 500 meter fra kildepladsens østende til Flaskeengen. En naturbeskyttet eng. Jeg får øje på en mark med heste, omgivet af elektrisk hegn. Men det er nu ikke noget jeg umiddelbart ligefrem varmt vil anbefale andre vandrere.

Dette er en meget typisk udsigt. Her ved Toftegårdsvej. 3 km udmærket vandrevej, stille og meget lidt trafikeret. Man hører ikke lyde fra civilisationen. I det hele taget hører man ingenting. Ingen fugle, ingen dyr. Ingen dufte. Kun stubmarker og en enkelt flues summen hist og pist i et af de levende hegn mellem markerne. Til nød en forvildet due.

Turen giver i det hele taget et godt indtryk af hvad intensivt dansk landbrug går ud på. Måske burde jeg have ventet til den 7. september og gået med på den 9 km guidede vandretur til Solrød og Jersie landsbyer. Men da mit mål mere var Havdrup Kildeplads, nøjedes jeg med at  læse om Landsbyernes historie. Solrød Lokalhistoriske Forening. Og den tankevækkende gennemgang af sognerådene og Fattigkommisionen siden år 1800.

 Så vidt jeg kan skønne er dette de gamle landarbejderboliger på Bygaden i Solrød.

Solrød

Solrød landsby (med ca. 480 indbyggere) er en anelse mere spændende for vandrere end Jersie og Kirke Skensved. Dermed ikke være sagt, som antydet nedenfor, at det gælder det samme hvis man er beboer de to steder. Solrød Bæk løber gennem byen og der er nogle ret enestående landarbejderboliger på Bygaden. Men modsat i Jersie synes forsamlingshuset ikke at været noget samlingspunkt. Måske rejser man til Jersie for at se Sussie og Leo i stedet for?

Solrød, Jersie og Kirke Skensved (og sikkert flere) ligner hinanden derved at da urbaniseringen for alvor satte i gang i midten af forrige århundrede, blev de bogstavelig talt kørt ind på et sidespor, dels af s-banen (nu linjerne A og E til Køge) som løber langs kysten, dels af Køge Bugt Motorvejen. Kun Havdrup (med 4.000 indbyggere) synes at have overlevet som en decideret by med forretninger og egen infrastruktur.

Af et byrådsreferat fra 10. april 2014 er der en orientering om den socioøkonomisk virksomhed, "Byens kager og søde sager". Med egen Facebook-side. Det er en brobygning for "psykisk sårbare personer (f.eks. borgere med angst, depression eller ADHD), borgere med manglende basale sociale og praktiske kompetencer, med kriminel historik, med lettere misbrug og borgere med fysiske skånebehov." For mig ser det nu mere ud som om den er lukket.

Jersie

Jersie Landsby kan man læse om forskellige steder. Københavns Magistrat og et par københavnske borgmestre ejede allerede for flere hundrede år siden et par af gårdene. Dette at ejerne var langt væk, stimulerede bøndernes selvværd. I Jersie gik udviklingen efter landboreformerne meget langsomt. Folk var ikke meget for at ændre på tingene og de havde ry for at være gammeldags og stivsindede. Engang var her præstegård, skole, mølle, brugsforening og forsamlingshus.

Et par ældre huse i Jersie. Byen er ellers lidt som enhver anden landsby med ca 500 indbyggere. Intet forretningsliv. Og nydelige, men også for vandrere lidt anonyme bebyggelser.

Skolen blev nybygget og flyttet ud af byen i 1916. Men der er stadig gang i forsamlingshuset efter mere end 100 år. Her afholdes bl.a. koncerter, Sussie og Leo (19. september), Tørfisk, Sir John & the Hits (på trods af navnet fra Stevns), og så er der banko hver onsdag aften. Landsbylauget er aktivt og afholder den 23. august den årlige sommerfest med børneaktiviteter som hoppeborg, kagekonkurrence, kaffe og kagebord, og stor buffet.

Ifølge Dagbladet Køge, 24. juli 2014 har Jersie en "konge", nemlig fhv. snedker og tømrermester Poul Mathiesen, med (bygge)kongetitlen Poul d. 7. Siden 1995 bygmester i Kjøge Mini-By af bindingsværket til husene. Der var allerede seks andre Poul'er blandt de frivillige. Cirka. 400 mini-huse er det blevet til.

Der findes en ganske interessant hjemmeside om Niels Jørgensen. Han var en af bønderne i Jersie hvis karriere tilsyneladende dels er en hel odyssé i datidens politiske partier, Venstre og Højre, dels historien om landbrugets modernisering i 1800-tallet. Jeg synes hans cv taler lidt for sig selv om dette område. I hvert fald hvis man lader tankerne flyde frit:

• 1827 Født. Som yngste søn.
• 1855 Overtager forældrenes gård ved at købe den til selveje af Giesegård Gods.
• Afvandingsprojekt for Jersie Mose. Hjemmesiden kalder den "unyttig", hvilket vel hentyder til i landbrugsmæssig sammenhæng. 
• Engagerer sig politisk i "Bondevennerne". En alliance i 1840'erne og 1850'erne mellem medlemmer af de liberale og bonde- og husmandsbevægelsen for bedre forhold for landboernes forhold. Efter Grundlovens vedtagelse gik det hurtigt ned ad bakke. Nogle tilsluttede sig i 1870'erne Venstre.
• Bestyrelsesmedlem i Bondestandens Sparekasse og kontorbestyrer i Roskilde.
• 1859-1864 Jersie-Kirke Skensved sogneforstanderskab.
• 1868-1880 Roskilde Amtsråd  for Venstre. Herefter svinger han åbenbart til Højre.
• Landvæsenskommissær, taksator ved jernbanebyggeri, medlem af skattekommisionen mv. 
• Indfører nye regnskabsmetoder. I det hele taget er han ikke bange for at modernisere.
• 1886 Dannebrogsmand. Et tegn på at han nu begunstiges af sine nye venner i Højre. Det absolutte regeringsparti 1865-1901 baseret på et flertal i Landstinget. Bl.a. den berygtede J.B.S. Estrup 1875-1894 kæmpede en indædt strid mod parlamentarismen via fx provisoriske love.
• 1889 Gården brænder. Genopføres som moderne indrettet gård. Indkøber damptærskeværk, "Niels Jørgensen + Co" (-1929).
• Drejer politisk til Højre. Nærmer sig Estrup, og bekæmper bl.a. Venstres Viggo Hørup. Det behøvede man nu ikke være i Højre for at gøre. Hørup var i den periode ret isoleret i sit eget parti, Venstre. Mister mange tillidshverv, men belønnes medaljer og stillinger af Højre.
• 1889 Naurbjerg Mejeri er en af de få topposter han har tilbge.
• 1896 Gården overdrages til svigersøn. Herefter lever han i aftægt på gården.
• 1913 Død.

Nuomstunder er politik naturligvis helt anderledes. Og interesserede i Jersie kommunalpolitik kan eventuelt læse lokalplanforslag fra 2006, Solrød Kommune.

Ruten

Jersie Station. Åsvej. Jersie landsby. Toftegårdsvej. Kirke Skensved. Naurbjergvej. Tykmosevej. Havdrup Kildeplads. Solrød landsby. Solrød Station.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.