Bognæs

Bognæs er fred, ro og forladthed som man ikke finder ret mange steder indenfor 1 times transport fra Hovedstaden.

For mig er strandengene en af de største attraktioner på Bognæs. De er utilgængelige, men til gengæld emmer der af fred, fuglene er godt klar over at man ikke kan komme ud til dem. Og så med skovene som kulisser.

En af grundene til at der er så fredeligt på Bognæs er at det ikke er tilladt at køre rundt med motoriserede køretøjer, undtagen hvis man bor der. Hvis man er til fods, kommer man da også ud på en længere vandretur. Nærmeste busstop er Herslev som ligger 3-4 km væk. Men landtangen ud til Bognæs er bestemt også værd at tage med, eventuelt med en lille afstikker til Herslev Havn. Eller man kan stå af ved Kattinge Værk eller i Kattinge.

Herslev Havn i vinterhi. Bådene er trukket på land, og havnen affolket. Toiletterne er lukket, dog ikke handicaptoilettet.

Jeg har været på Bognæs for 2½ år siden, om foråret, så denne gang var målet at besøge nogle af de steder på østsiden som er afspærret februar til august på grund af havørnene. Dvs. området ved Askehoved og stien nordpå. Disse to stier fører ned til nogle af de meget smukke strandenge som det er meget svært at genfortælle skønheden i med et foto. Her fremstår de ofte lidt kedelige. Men det er dybt uretfærdigt.

Strandengen øst for Askehoved. Et skilt varsler at der kan være løse tyre løs på strandengene. Men heldigvis er der elektrisk hegn, og ingen tyre. 

Stien til Askehoved giver også et nærmere syn til Hesteholme. Det er to meget lave holme syd for landtangen. Og så er der selvfølgelig skoven. Egentlig kan jeg bedst lide at gå langs skovbryn. Men for skovelskere er skoven af høj oplevelsesværdi. Også hvad angår fugle- og dyreliv.

En af de meget sjældne skovsøer i Storskov. Måske den eneste? Skoven ser ud som de fleste andre skove, men i modsætning til disse kan man her opleve "skovens dybe, stille ro". En meditativ oplevelse som bestemt er hele turen værd - og mere til.

Bebyggelser

Man undgår ikke at komme forbi Bognæs' sparsomme bebyggelse, Bognæsgård og husene mellem Vesterskov og Storskov, længst mod øst skov- og landarbejderhusene. Det er også dem man kan se fra Kongehøj og hele vejen på vej ind på Bognæs.

Alting ser bedre ud i solskinsvejr, også de små land-og skovarbejderhuse. Men træer og buske vidner om at det måske kan være et lidt blæsende sted hvis vejret er til det. 

De andre og større huse ligger lidt i læ af skovene og kan være vanskelige at få øje på. Landarbejderhusene ligger på halvøens mest forblæste sted. Desuden ligger der helt mod sydøst en gård midt i skoven der tilsyneladende er helt forladt. Tæt på observationsstedet for havørnene.

Bognæsgård og andre større huse ligger godt beskyttet i skoven. Modsat land-og skovarbejdernes boliger der ligger mere udsat for den blæst som giver tangen mellem Vesterskov og Storskov til et noget forblæst område.

Til gengæld besluttede jeg at skippe Vesterskov i dag. Det er ellers her de høje, flotte klinter er, og turen langs stranden. I stedet foretog jeg en dramatisk og egentlig lidt farefuld nedstigning af klinten vest for Kongehøj. Herfra har man nord på et vy til klinten langs Bognæsvej, og sydpå til en bred strandeng der pt er overskyllet med tang. Området er ret sumpet, men hvis man prøver at undgå sivområderne (der normalt markerer dybt vand), så kan man gå rimeligt tørskoet langs stranden og på strandengen helt ned til man kan se husene.

Et vy fra vestkysten mod nord til Vesterskov. Stranden er kun farbar på denne del. Resten er pt fyldt med tang eller et sumpet område med strandeng længere sydpå.

Tilbageturen gik jeg denne gang på Rishøjvej hvor man kommer igennem Risgårde. Med Riisgården på den vestlige side og Risgård på den østlige. Man har herfra et godt udsyn over området mod Herslev Havn og Fjorden. Bussen går fra Kattinge Værk som ligger i Roskilde Kommune, men som tilhører Københavns Kommune og er udflytterbørnehave. Med sin helt egen og særprægede historie.

Ruten

Herslev Bygade (linje 207). Herslev Havn. Bognæsvej. Storskov rundt med afstikkere til Askehoved mm. Bognæsvej. Rishøjvej. Kattinge Værk (Linje 207).

Bognæs - Fjordstien

Skov, endda måske oprindelig. Masser af dyr - inklusiv havørn. Planter. Øde og fjernt fra civilisationen

Fasan i Storskov på Bognæs. Denne her falder da egentlig trods de flotte farver meget godt ind i omgivelserne. Dem er der mange af. Sammen med kronvildtet, rådyrene og alle de andre.

Efter nogle ture rundt i de 60% af Danmarks overflade der er marker, trængte jeg til noget der smager bare lidt af naturlig natur. Og her tilbyder Bognæs sig. Halvøen er privat ejet, men man føler sig ikke uvelkommen: Det er tilladt at gå og cykle på stierne. Og dem er der rigeligt af, så man behøver ikke andet. Fjordstien forløber tæt på Bognæs, men da ikke alle stier er til at cykle på, ligger den lidt uden for ruten. Det tætteste man kan komme med offentlig transport er bussen til Herslev, der er et kig værd, med en gammel bygade og et bryggeri.

Udsigt fra foden af åsen på den nordligste pynt. På den anden side af fjorden er Sæby, med kirken der rager op. Åsen er er aflægger af Skuldelev Ås. Den kan tydeligst ses lidt nord for Bognæsgård.

Bognæs berømmes adskillige steder, fx i beskrivelserne på Skjoldungelandets hjemmeside. Så forventningerne var store. Og lad det være sagt med det samme, de blev også indfriet. Bognæs er en vandretur værd. Mindst en. Og der er glimrende vandrestier (fra grusveje til hjulspor) i skovbrynet med udsigt til strandengene og fjorden. Derudover nogle tværgående stier.

Mange af de flotte, stille strandenge ligger en anelse væk fra grusvejen. Men der er med jævne mellemrum lavet stier ned så man kan komme til udsigter som denne.

Bognæs tilbyder to dybe skove, strandenge samt et par gamle huse. To tredjedele af skovarealet er løvskov (mest eg og bøg). Nåleskoven er blandet gran, fyr og pyntegrønt. Jeg ledte efter de omtalte  300-500-årige storkronede ege på Egehoved og de gamle skovlind, der formentlig er rester af den oprindelige skov. Men jeg har nok ikke kigget godt nok efter. Der var også rigeligt andet at se på. Midt i skovene er dog også områder med nyskov og åbne arealer der er blevet skovet for nyligt.

Enkelte steder som her er der en decideret strand med sten, sand, muslingeskaller og tang. Der emmer af fred her, med de sagte bølgeskvulp mod stranden og fuglene der synger i skovene bag ved. Der dufter af vand.

Man er ikke i tvivl om at der er et rigt dyreliv her. Det kan man ikke undgå at høre. Fuglene synger så det er en fornøjelse. På tangen over til halvøen er en flok kronhjorte. De putter sig lidt bag en bakketop, men ser meget opmærksomme ud på forbipasserende. Man skal nok ikke komme for tæt på de imponerende gevir. Et skilt advarer om at der går løse tyre rundt på strandengene. De var dog ikke lukket ud så tidligt på året. En specialitet er et afspærret området mod øst hvor der siden 1995 har ynglet havørne. Området er spærret 1. februar til 1. august, men der er en observationspost. Hvor jeg dog ikke kunne se nogen havørne i dag.

Havørneland. Hele østsiden er adgang forbudt pga havørnene. Men der er et observationssted hvorfra man har mulighed for at få et glimt af havørnene. Og der er nogle sedler med fotoer som viser hvor man skal kigge, bl.a. på denne del af skoven hvor de tidligere har bygget reder. Jeg havde nu ikke held til at se de flotte fugle.

At der har været liv i mange tusind år kan man se allerede ved halvøen der fører over til Bognæs. Her ligger på toppen af en stejl bakke Kongehøj. Som man godt må gå op på (modsat Dronningehøj) og hvorfra man har udsigt til alle sider. Der er yderligere 5 gravhøje. Der er fundet bopladser fra jægerstenalderen (11.000 – 4.000 f.v.t.).

Udsigten fra Kongehøj mod det lave område der adskiller Vesterskov med Storskov. Landarbejderboligerne ligger en anelse til venstre for midten og kan lige skimtes under skovlinjen.

Bognæsgård 

Det er meget sparsomt med huse på Bognæs. Enestegården Bognæsgård er fra 1984 som den kan ses nu. Men den har aner tilbage til 1730. Selv om gården er brændt adskillige gange, er den foreviget på film. De ældre udgaver er brændt flere gange. Men man kan se dem i danske film.  Dog ikke den første, Øgård (brændt 1701 og igen 1793). Gården fra 1816 er med i filmoptagelserne til "De røde heste", "Det gamle guld", "Flintsønnerne" og "Mosekongen". Den 5. januar 1962 om aftenen brændte stuehus, kostald, svinestald, hestestald samt den særprægede lade. Den 5. august 1962 brændte den næstsidste bygning, og tilbage stod en lille svinestald.

Udsigt fra skoven over strandengenee umiddelbart nord for Bognæsgård. I det fjerrne kan man ane energitårnet ved Roskilde.

Gården er blevet brugt i hele 9 danske film i perioden 1950 til 1962. Morten Korch-film som De røde heste (1950), Det gamle guld (1951), Flintesønnerne (1956) og Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958). Derudover to Far til fire-film På landet (1955) og På Bornholm (1959). Den sidste film, Der brænder en ild (1962) brugte oven i købet den nedbrændte gård tilsat halmmåtter. Lynet slår ned i Klintegården, hvor Ib Mossin og Poul Reichardt redder dyr ud af stalden.

Tangen mellem de to skove er samtidig den del som der er huse på. I forgrunden skovarbejder- og landarbejderboliger (engang). Nu privat ejede. Set fra øst (Storskov). I baggrunden kan man ane hvor de andre gårde er. Bognæsgård ligger bag den længst væk til venstre.

Derudover er der skovfogedboligen. De små gamle bindingsværkshuse var land- og skovarbejderboliger. I det sydøstlige hjørne af Storskoven ligger en gård som ser meget forladt ud.

En lille mose i skovene. Og karakteristisk bevoksning. Nåletræer, gamle løvtræer.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Herslev (nærmest for offentlig transport). Bognæsvej. Vesterskov. Storskoven. Bognæsvej. Herslev. Der er ikke nogen lige linje. 18-20 km. Hvis det er for meget, kan man eventuelt vælge kun at besøge den ene af skovene.