Forår?!

Efter en våd, blæsende og kold marts er det næsten ikke til at tro at det er forår. En forsigtig vandring viste dog at det er det - så længe det varer

Lille og Store Vejleå er efterhånden kendt terræn. Så weekendens tur var egentlig bare sat sammen således at den skulle bevæge sig på stier og landeveje som jeg endnu ikke har betrådt. Og så ellers bare nyde solen og varmen.

Udsigt fra Rævebakken. Dønnergård Bagved Køge Bugt Motorvejen oog det åbne landskab mod Strøby Huse og Kildebrønde Landsby.

Godt en kilometer stik nord for Greve station ligger der et bakkedrag, Rævebakken. Jeg har ikke kunnet finde ud af om det er naturlige bakker, men de minder umiskendelig om de affaldsbjerge som også findes i Vestskoven og ved Ejby. Altså anlagt over årtiers bygge- og husholdningsaffald og dernæst dækket af jord. Nu er de groet godt til. Udsigten er ikke overvældende flot. Det bedste kik er mod nordvest.

Jeg passerede Ringsted-Københavnbanen flere gange. Her er det ved Bag Kirken, lidt sydøst for Kildebrønde.

Grænseområdet mellem by- og landområder er skarpt trukket af Køge Bugt Motorvejen der nu er ved at få følgeskab af København-Ringstedbanen. Endnu kører der ikke tog på skinnerne så man kan stadig passere. Men jeg går ud fra at når togene engang kommer susende forbi med over 200 km/t ved det hele være indhegnet. Der er dog etableret broer eller viadukter over eller under banen.

Kappelev Landevej set fra markerne lidt nord for Kildebrønde. Området er gammelt landbrugsland.

Jeg har efterhånden besøgt de fleste landsbyer vest for motorvejen og jernbanen - og i dag endnu en, nemlig Kildebrønde. Det er muligvis meget hyggeligt at bo i Kildebrønde og for vandringsfolket er der da også en ganske nydelig kirke og gammel skole (lige overfor) at kigge på. Kirkens ældste dele er af frådsten, de yngre af munkesten og den er ikke blevet pudset over. Skolen er fra 1860 og lukkede i 1954. Herefter blev den indtil 1981 brugt til genhusning. Siden har den været brugt som menighedsgård.

Udsigt fra Ishøjen mod Issøen. Som Rævebakken er der udsigt over boligkvarterer næsten hele vejen rundt. Og motorvejen.

Eftersom jeg har været gennem Ishøj Landsby adskillige gange, tog jeg turen gennem haveforeningsområdet syd for. Og jeg skal da love for at det er fornemt af et haveforeningsområde at være. Det ligner nærmest noget helårsbebyggelse. Øst for kan man tage Ishøjstien. En fortrinlig vandresti uden de store oplevelser, med mindre man er interesseret i industrikvarter og motorvej. Ishøj har også sit eget "Rævebakken", Ishøjen og en tilhørende sø, Issøen. Igen kan man blive i tvivl om det er en naturlig bakke eller et affaldsbjerg. Nok det sidste.

Tranegilde er altid god for motiver. Her fra den forsvundne kirkehøj.

Ca en kilometer nordøst for Ishøjen ligger et lidt specielt boligkvarter omkring en lille dam, med gadenavne som Spindestræde, Tværstræde og Murergården. Så sandelig om der ikke også ligger en Elite Købmand midt i det hele. Hensigten har formentlig været at skabe noget landsbylignende omkring et gadekær. Igen er det svært at se om det er lykkes. Der stå kun en enlig fisker. Det hele er åbenlyst bygget af beton i en ubestemmelig grågul nuance. Min kollega Sune har begået en meget præcis og informativ artikel om stedet.

Vi kan ikke få for meget Tranegilde i sådan et flot vejr

Befolkningstætheden er betydelig højere end i Tranegilde som ligger spejlvendt af motorvejen. Størrelsesmæssigt er de lige store. Her er som bekendt masser af historie som man dog skal have stor fantasi for at forestille sig.

Den blev vist lidt irriteret på at jeg blev ved med at insistere på at tage et foto. I hvert fald gik der ikke mange sekunder før den lettede.

Jeg slog lige et smut forbi Store Vejleå for at se hvordan det var gået siden oversvømmelserne i september 2017. Det var som bekendt i den anledning at jeg var i TV Lorry, efter at have tippet dem om naturfænomenet. Nu var der så blevet tørt, kun et enkelt sted annoncerede Ishøj Kommune med at de var i gang med at rense åen op.

Så blev foråret formentlig indledt. Og længere vandreture til mere eksotiske steder forhåbentlig mulig.

København-Ringstedbanen

Ikke uventet er der sket en masse siden denne weblog besøgte strækningen Vigerslev Station til Vallensbæk en frostklar snevejrsdag 26. december 2014.

Her går banen under jorden ved Vigerslev Station. Genbrugsstationens hegn anes yderst til højre. Og man aner Kulbaneparken som en tydelig forhøjning hele vejen gennem fotoet oven på jernbanetunnelen. Foto taget nogenlunde fra samme vinkel december 2014 viste nedgravningen.

København

Turen udgør 11 af de i alt 60 km jernbane. Og går gennem fire af de i alt 10 kommuner. Den del der ligger tættest på København. Først og fremmest er man nu færdig med at grave den underjordiske del. Den 700 m lange tunnel under Kulbaneparken er færdig og terrænnet er løftet adskillige meter. Dog endnu som en mudret "højslette", som formenlig om nogle år vil være beplantet som park hvor folk overhovedet ikke vil bemærke højhastighedstogene i underverdenen.

Starten på afspærringen af Holbækmotorvejen til højre, set mod København. Banen kommer buldrende ind under fødderne på fotografen som står på fodgængerbroen ved Næsborgvej og fortsætter derefter under jorden. Til venstre Vigerslev Alle.

Hvidovre

Ved Harrestrup Å og Vigerlevvejdukker banen op igen for en kort bemærkning for så igen at krybe under Holbækmotovejen, Hvidovretunnelen. Et par af sporen på denne har været spærret mens tunnelen blev gravet under dem, men nu ser det ud til at der igen er lagt asfalt og de er klar til at blive taget i brug langsVigerslev Alle og Allingvej. Hvor banen dykker under jordoverfladen igen er der en fodgængerbro mellem Næsborgvej og I. G. Smiths Alle.

Brøndbyøstervej-broen ses midt i fotoet der er taget fra Avedøre Havnevej. Til højre og næsten ikke til at få øje på Brøndbyskoven, til venstre Holbækmotorvejen. Cirka midt i billedet er der faktisk en sti der er ført under bane og motorvej, man kan svagt ane den som et brud i volden helt til højre.

Allingevejs ene vejbane har også været afspærret i lang tid, men er nu genåbnet og genetableret med cykelsti og det hele. Ved Hvidovrevej dukker banen igen op til overfladen og forløber nu i en grav uden overdækning mellem Holbækmotorvejen og Allingvej. Sådan fortsætter det helt til Avedøre Havnevej hvorefter banen og motorvejen forløber i nogenlunde samme niveau.

Tunnelen under Holbækmotorvejen. Bemærk den markante hældning på skinnerne. For passagerer i fuld fart vil dette næppe være noget man bemærker. Men hvis toget blev bragt til standsning, ville man opleve at kaffen løb over i den ene side - hvis koppen altså var fuld!

Brøndby

Umiddelbart efter Brøndbyøstervej dykker banen så igen under jordoverfladen under Holbækmotorvejen så den nu i stedet for at forløbe nord for motorvejen forløber syd for. Forløbet her er et af de mere dramatiske. Skinnerne er lagt betydeligt på skrå så de med høj hastighed i svingene under motorvejen ikke vil blive bragt til at ryge af sporet på grund af centrifugalkraften.

Banen slår et slag syd på i stedet for at følge Holbækmotorvejen for at undgå motorvejskrydset mellem Motorring 3 og Holbækmotorvejen. Men helt undgå broer har man altså ikke kunnet. De to forreste er Vestvolden, mens den fjerneste og tredje er Motorring 3. Desuden er der en fjerde for en af indfletningerne til Holbækmotorvejen.

Vest for Holbækmotorvejen har man lavet et meget nænsomt gennembrud af Vestvolden, samt umiddelbart derefter en bro under Motorring 3. Formentlig vil de mange passagerer betyde at passagerer vil opleve et kort swish hver gang. Men næppe få ret meget tid til at beundre Vestvolden. Til gengæld vel der være rigeligt med udsyn for gående langs Vestvolden til at opleve togene ovenfra.

Vallensbæk Torvevejbroen. I det fjerne skimtes broen ved Vejlegårdsvej. Banen er her ved at køre ind i det fredede område omkring Store Vejleå. Mellem de to broer er der en tunnel under banen for gående og cyklister.

Vallensbæk

Banen er efter Motorring 3 kommet ud i mere åbent terræn og forløber mere roligt og udramatisk me de sædvanlige og mere kendte broer indtil den kommer til Vallensbæk Torvevej. Her kører toget nemlig igennem området omkring Store Vejleå og Vallensbæk Sø. Noget større indgreb i naturen er banen ikke, for Holbækmotorvejen har allerede sat sit umiskendelige præg på landskabet med en infernalsk larm.

Vandskiklubbens klubhus blev reddet og ligger uden for billedet til venstre. Ellers ses her hvordan man har inddraget et stykke af søen til banen. en sti er anlagt mellem banen og søen. 

Langs nordsiden af Vallensbæk Sø har man inddraget et stykke af søen til banen. Der er allerede anlagt en sti. Fotoer fra området kan virke meget idylliske, men kort afslører hvilket område man her bevæger sig ind i: Udfletningerne mellem Holbækmotorvejen og Motorring 4! Med idylliske navne som fx Vallensbækgrenen, men tag ikke fejl. Måske er dette paradis for bilister, men for motionister og gående et inferno af motorvejslarm.

Den lille træbro til fodgængere syner af lidt i forhold til de betontunge broer til tog og biler.

Og netop ved vandskiklubben kan man ved at gå langs den kanal som forbinder Tueholmsøen med Vallensbæk Sø få et gyseligt indblik i hvordan bilismen i den grad dominerer.

Det nordvestlige hjørne af Vallensbæk Sø. Herfra kan man skue ud mod rædselsscenariet omkring Motorring 4. Men Vandringmanden vender næsen mod syd til mere fredelige områder.

Og her forlader Vandringsmanden så for nu banen for at berolige nerverne langs Store Vejlåstien til Ishøj Station. Det var de ca. 11 første kilometer af København-Ringstedbanen fra Vigerslev til Vallensbæk. En tur som med de nye højhastighedstog med op til 250 km/t vil kunne tilbagelægges på et par minutter, men som til fods varer flere timer. Hele balladen er planlagt til at blive taget i brug i december 2018, så der er stadig tid.

København-Ringstedbanen og Bugtkilen

To ture i en: Del 2 af København-Ringstedbanen og del 2 af de nye grønne kiler i Fingerplanen

Bugtkilen er sammen med Fjordkilen den anden af de landområder som Miljøministeriet har sendt til debat efter af have udsendt et detaljeret debatoplæg. Bugtkilens nordlige afgrænsning er Greve Landsby. Herefter bælter den sig langs Køge Bugt Motorvejens og København-Ringstedbanens vestside ned mod Lille Skensved i et bælte på 1½-2 km. Naturstyrelsen lavede i 2014 en rapport om den. Naturstyrelsens rapport om Bugtkilen (2014).

Bugtkilen er præget af landbrug, først og fremmest. Dernæst er der en del små landsbyer. Som her syd for Karlslunde. Over markerne er der sparsomt fuglekvidder fra lærker og stær. Men ellers skal man ind i bebyggede områder for at finde fugleliv.

Bugtkilen

Fremover kan områderne i Bugtkilen ikke byudvikles. Dens rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi må heller ikke forringes af fx dominerende tekniske anlæg. Perspektivet på meget langt sigt er at de grønne kiler skal udvikles til store sammenhængende friluftsområder med fokus på rekreation, natur, landskab, landbrug og friluftsliv til gavn og brug for alle hovedstadens borgere. Det betyder at de små og gamle landsbyer Jersie, Karlstrup og Solrød forbliver som de er.

Man kommer til Lille Skensved Station med et dieseltog fra Næstved eller Roskilde. Lille Skensved markerer Bugtkilens sydgrænse og ligger kun ganske få minutter fra Skensved Å. Industritårnet i baggrunden kan bruges som pejlemærke i hele den sydlige del af Bugtkilen.

Det sammenhængende er det så som så med. Hverken i Fjordkilen eller i Bugtkilen er der særlig gode måder at vandre gennem området, udover i bil. Der er adgang forbudt og uvedkommende forbydes adgang de fleste steder uden for de større veje. Vandrere er overladt til at tage nogle afstikkere ind i området for at få et indtryk af det. Med mindre man da vil forbryde sig imod den private ejendomsret. Interesserede kan kigge i Naturbeskyttelsesloven, hvis kapitel 4 beskæftiger sig med offentlig adgang. I Bugtkilen er det især afsnittene om udyrkede områder og veje og stier der kan have interesse. Sådanne love kan imidlertid altid tolkes, og denne vandrer er absolut ikke den som ønsker at ophidse lodsejere.

Skensved Å har tilsyneladende bevaret lidt af sit naturlige snoede løb. Og der er masser af vand i åen pt. Helt ude mod øst ved motorvejen er en af Københavns Vandforsynings gamle kildepladser for Thorsbro Vandværk, Jersie Syd.

Men området har potentiale. Selv om der i Bugtkilen kun er meget få sådanne enklaver mellem de enorme landbrugsarealer. Ifølge Miljøministeriet er der kun to "oplevelsesrige delområder": Jersie Mose og Skensved Å på grænsen mellem Solrød og Køge kommuner. Skensved Å er trængt af plovene, men har potentiale som vandreområde. Og området omkring Karlstrup med blandt andet Karlstrup Mose på grænsen mellem Solrød og Greve kommuner. Skovrejsning er ikke noget Naturstyrelsen ønsker da det strider imod hedeegnens karakter af landbrugsslette. Se dog nedenfor om Greve Skov.

Solrød har nogenlunde samme indbyggerantal som Jersie, nemlig omkring de 500. Den ligger omtrent midt i Bugtkilen.

Af kulturhistoriske seværdigheder er der Folkehøjskolen Tune Landboskole fra andelstiden. Derudover er der nogle sparsomme rester af et gammelt middelalderligt voldsted ved Karlstrup Kirke som ligger underligt ensomt placeret 500 meter fra Karlstrup på en bakketop. Uden for har man en god udsigt fra en stejl bakke som i virkeligheden er det eneste der er tilbage af borgen. Den 10 meter brede voldgrav eksisterer ikke længere.

Voldstedet ved Karlstrup Kirke. Udsigt fra bakken fra 1100-tallet. Voldstedet eksisterede til 1400-tallet. Kirken kom til i 1200-tallet. Tårnet dog først i 1400-tallet. Selv om der ikke er så meget at se af det middelalderlige, er det et godt udsigtspunkt til alle sider.

Der er planer om nye stier: Hedebostien mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord skal gå gennem området mellem Karlslunde og Karlstrup med kurs mod Tune. Efter diverse høringsfaser mm. skulle planen ligge klar om cirka et år, april 2016.

København-Ringstedbanen

Mod øst afgrænses bugkilen af den kommende København-Ringstedbane. BaneDammark mener at i sensommeren 2016 skulle jernbanearbejdet være nået så langt at man kan begynde at anlægge skinner. Længst er man nået i den sydlige del af Bugtkilen gennem Hyllemose. Jernbanedæmningen tegner sig klart i landskabet, og der er allerede enten lagt broer over eller tunneler under vandløb og veje. Hyllemose er ved den lejlighed blevet kraftigt reduceret. Interesserede kan kigge på flere fotoer fra dagens tur på Flickr.

Et kig mod nord ved vandløbet Gammelmosestreget. Dæmningen strækker sig helt ud til Åmarken/Roskildevej som man kan ane ved den store kran i baggrunden. Her er lavet midlertidige omfartsveje mens man anlægger jernbanen. Man får også et lille glimt af Hyllemose på begge sider af banen. Den er der ikke meget tilbage af. Jernbanen er Bugtkilens østgrænse helt op til Karlstup.

Landbrug/natur

Alt efter livssyn kan man se Bugtkilen som et resultat af dansk landbrugs store succes, eller som et bevis på at der stort set ikke er noget dansk natur tilbage. Fra nord til syd er der enorme marker overalt. Et levende hegn, hvis man er heldig. De villahavestore grønne pletter er få og svære at få øje på. Hvis man ikke vidste at det måske er anderledes andre steder i Danmark, så kunne man få svært ved at tro på de talrige erklæringer om naturbeskyttelse og forstå hvorfor landbruget gør så meget modstand, fx i Landbrugsavisen på Twitter, som repræsenterer afgrødernes og husdyrenes synspunkt, hvor vådområder, enge og moser er unyttige.

Nordmarksvej mellem Solrød og Karlstrup går en anelse uden for Bugtkilen, men den bedste mulighed for at komme mod nord og samtidig være "på landet". Det er en forholdsvis ubefærdet vej og udsigten er typisk som vist på fotoet.

Uanset hvad man mener, så har det været katastrofalt for mellem 20 og 40 procent af det dyreliv der ikke kan hoppe fra oase til oase. Denne truede del af Danmarks dyreverden får stadig flere medlemmer. Uplejede villahaver er blevet et af de steder hvor dyrelivet trives og overlever. Man kan næsten høre det når man vandrer: Mens det er blevet mere tyst "ude på landet" langs markerne, så summer det af insekter og fuglesymfonier tæt på landsbyerne og inde i dem. Det er lidt paradoksalt, grænsende til det tankevækkende, at man i et område som dette har en større variation af dyreliv i byområder end ude på de enorme markarealer.

Umiddelbart vest for Karlstrup hæver terrænet sig tilpas meget til at man kan få et overblik over en pænt stor del af Bugtkilen mod syd: Bare marker. Enkelte levende hegn. Der er også tyst. Ingen dyr, kun enkelte fugle.

Flere indslag fra området

Som supplement til turen kan man bruge mine tidligere vandringer, dvs. forløbet af den nye København-Ringstedbane. Endvidere turen til Thorsbro Vandværk hvor nogle af kildepladserne ligger i Bugtkilen. Samt til Havdrup Kildeplads, som passerede bl.a. Solrød og Jersie.

Det er ikke til at se det ... hvis man ikke lige ved det. Men det er Greve Skov. Eller rettere, den del af den kommende skov som stadig er på private hænder. Den offentlige længere nordpå har knæhøje træer. Måske kommende generationer vil få glæde af den. I dag er der ingen adgang her, kun i det mindre offentlige område nordpå ved Greve.

Ruten

Lille Skensved Station. Skensved Å (lettere uvejsomt terræn). København-Ringstedbanen. Jersie. Solrød. Nordmarksvej. Karlstrup. Sognevejen. Karlslunde. Karlslunde og Greve Landevej. Greve. Af disse er Nordmarksvej og Sognevejen udmærkede vandreveje. Ialt ca. 18 km

København-Ringstedbanen (I)

DMI siger -5 grader, men termometeret står på -10, da Vandringsmanden er på sporet af den kommende København-Ringstedbane: 1. etape Valby-Ishøj

En rovfugl studerer de underlige jordvolde og arbejdsskure vest for Brøndbyvester Boulevard. Og der er rigeligt med den slags. Her bygges nemlig København-Ringstedbanen.

Klingende frost, vindstille og flot himmel. Det er perfekt til at se de foreløbige resultater af den lov af 26. maj 2010 som dronning Margrethe skrev under på og som gav Transportministeriet lov til at give Bane Danmark lov til at bygge en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted. Et kort over den planlagte strækning viser de omfattende gravearbejder til den i perioden 2010-2018 i kommunerne København, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Jersie og Køge. Danmarks første højhastighedstogsbane (250 km/t). Håbet er en markant bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Den går hovedsagelig langs motorvejen.

 

Umiddelbart syd for Vigerslev Station tager den nye bane en sydligere retning gennem Kulbaneparken. Til højre i billedet er genbrugsstationen, som stadig er åben via en lang omvej. Ca på højde med rørene midt i billedet er man ved at grave ud og ned, så banen forløber i en tunnel under parken mod Vigerslevvej - som bliver hævet 2 meter.

Banen kommer til at forløbe over og under terræn og enkelte steder endog under jorden. Ikke helt uden problemer. I Vallensbæk fandt man fx en gammel forurenet losseplads og i december 2014 arbejdede man på at nedbryde betonfundamenterne fra det gamle Valby Gasværk (1907-1963). Gaseksplosion (1964) midt under den kolde krig skabte skræk og rædsel i befolkningen. Jorden var stærkt forurenet og noget skulle fjernes med heldragter og masker. I Valby skal banen krydse Frugtmarkedet, Retortvej og Kulbanevej. På Retortvej foregår der afvanding, belysning, en ny bro over den kommende jernbane og andre trafikomlægninger. Frugtmarkedet og Kulbanevej omlægges, mens Retortvej både skal omlægges og føres over den kommende højhastighedsbane på en ny vejbro.

Kulbanekvarteret-Hvidovre

Ifølge en længere artikel i Boligen er banens start en længe ventet start på en "mishandlet bydel". Den tøver ikke med at kalde det "skandaløse byplanlægning, som Københavns Kommune har stået for i mange år". Kulbaneparken er et resultat af en aldrig konstrueret Vestmotorvejen. Den er gennem tiderne blevet brugt som fodboldbane, beskidt og forurenet krat af buske og affald, genbrugscentral og oplagsplads for diverse entreprenørmateriel, et alternativt rekreativt område for gamle sofaer og rusten grill mm. Sneen dækker alt dette.

Udsigt fra Vigerslevvej. Til højre Vigerslev Alle, til venstre Holbækmotorvejen. De fire sorte der stikker op midt i billedet, markerer hvor Harrestrup Å kommer til at krydse banen. Banen forløber i en åben udgravning et kort stykke inden den igen skal ned i en tunnel, Hvidovretunnelen.

Under Kulbaneparken nedgraves en 700 m lang tunnel til Vigerslevparken. Den starter øst for genbrugsstationen til Vigerslevvej som hæves 2 m. Der er pt ikke meget at se andet end jernspunsene som markerer hvor der skal graves ud. Den bedste udsigt har man fra Vigerslevvej. Herfra skal banen løbe  i en åben afgravning gennem Vigerslevparken. Banen føres under  Vigerslevvej som hæves. Harrestrup Å forceres med en bro. Fra Vigerslevparken løber banen i en 600 m lang Hvidovretunnellen under Vigerslev Allé. Fra stibroen ved Ulstrupvej anlægges banen i et trug til Avedøre Havnevej.

Holbækmotorvejen til venstre, Allingevej til højre. Broen længst væk er Avedøre Havnevej. Omtrent ved stibroen tæt på fotografen skal toget komme ud af tunnellen og fortsætte i et trug ned til Avedøre Havnevej. Truget her er allerede udgravet under broen, og i dag står der vand. Det gør der forhåbentlig ikke når toget skal igennem.

Hvidovre-Brøndby

Den sydlige lille kilometer i Bakkeskoven er et stort morads og pludder-mudder. Heldigvis er der frost, så de knoldede bæltekøretøjsspor er helt frosset til og kan forceres med nogen besvær. Langs motorvejen er der opført store jordvolde, for banen skal nemlig op i terræn. Ved Brøndbyøstervej skal banen krydse motorvejen. Lidt synd for den muslimske begravelsesplads hvor det bestemt ikke ser ud til at de afdøde har fred for øjeblikket.

Brøndbyøstervej er lukket ved motorvejen. Her er nu jordvolde som fører op til broen over motorvejen omtrent på dette sted. Træerne i horisonten er Vestvolden, og til højre uden for billedet ligger den muslimske begravelsesplads. Til venstre for motorvejen Avedøresletten. Som lige som Vestvolden er fredet områder.

Vestvolden og dele af Avedøresletten er fredet. Derfor anlægges jernbanen i terræn og skal passere fæstningskanalen i relativ lav højde. Anlægget over fæstningskanalen skal være færdigt i foråret 2016. Gang- og cykelstien vest for Fæstningskanalen ved Vestvolden syd for Holbækmotorvejen forventes lukket for gennemkørsel fra d. 22. oktober 2014 og frem til sommeren 2015. Stien lukkes af sikkerhedsmæssige årsager.  I perioden kan gående og cyklister anvende alternative ruter i området.

Såvidt broen over Vestvolden. Den ser ikke særlig bred ud, men de må vel vide hvad de gør. Og der skal formentlig files lidt af volden. Jernspunsene er sat klar til udgravningen. Volden er alligevel skamferet af Holbækmotorvejen og dens forgreninger til Motorring 3, så en jernbanebro vil næppe ændre på det.

Efter Søndre Ringvej støder man på nogle af de få ofre for jernbanen, nemlig Syvhøjgård (Brøndbyvej 150) og fem kolonihaver i Brøndby Haveby. De er allerede blevet revet ned for at gøre plads til den nye jernbane. Søndre Ringvej er i øvrigt et udmærket udsigtssted pt. Banen skal nemlig føres under og broen er allerede klar.

Nord for Brøndby Haveby (tv) kan man få et indtryk af hvordan terrænet er pt: Mudder, mudder og atter mudder. Frosten gør det heldigvis muligt at forcere det uden at synke i. Til gengæld skal man undgå de glatte, tilfrosne vandpytter.

Vallensbæk

Stisystemet omkring Vallensbæk Torvevej eksisterer stadig, men blive tilsyneladende brugt af bæltekøretøjerne, og igen er jeg glad for at det hele er frosset til. Ellers ville jeg nok være taget en anden, mere farbar vej. Broen under Torvevej står allerede klar, men der er kun gravet ud på begge sider af broen. Formentlig skal der graves en nedkørsel.

Så vidt jeg kan se på kortet må dette være levningerne af Syvhøjgård. Bag bunken med blandet stort affald, bl.a. et køleskab, ses til venstre en flisebunke og til højre en kampestensbunke. Til højre anes Brøndbyvej. Gad vide hvad der skal ske med bunkerne. Kommer de til at indgå som bundmateriale under jernbanen?

Vest for Tjørnagergård er der imidlertid udmærkede nyanlagte gang- og cykelstier, og der er også kommet en bro under den kommende bane til Horsestien. Rækværket er allerede sat op, selvom der ikke kører noget tog endnu, det ser lidt spøjst ud.

Cykel- og gangstibroen til Horsestien. Rækværket er allerede støbt fast. Men det varer endnu 4 år før der suser tog over måske med 240 km/t. Til gengæld bliver den bageste bro under Holbækmotorvejen brugt. Selv på denne skønne helligdag.

Banen skal føres over Holbækmotorvejen på en 500 meter lang jernbanebro, M4-broen, der strækker sig fra vest for Vallensbæk Sø henover Holbækmotorvejen og dennes afgrening til Motorring 4 til syd for Wintersmindevej. Dette skulle stå på i perioden efteråret 2014 til efteråret 2016. Vandskiklubbens klubhus flyttes og vandskisport indstilles til jernbanen er etableret. Der etableres en trampet sti ved foden af banedæmningen langs den nordlige søbred. De eksisterende stier, der passerer under motorvejen, føres også under banen.

Vallensbæk sø set fra øst mod vest. Vandskiklubben forrest i billedet skal flyttes. Banen skal løbe langs med og over Holbækmotorvejen (th). Det er umiddelbart lidt svært at forestille sig hvordan det engang kommer til at se ud. Der er ikke megen gang i vandskiene. Til gengæld i slæderne, som allerede har glattet de mange bakker ud.

 

Kik mod Køge

1. etape er overstået, benene kan kun lige bære til Ishøj Station. Men jeg glæder mig allerede til næste etape, efter at have set at der over motorvejene ved Køge lægges den eneste station, som til gengæld bliver ganske spektakulær, se fx billedserien i Berlingske.

Ruten

Valby Station. Herefter er det bare med at følge de nærmeste stier, veje, parker mm. på kryds og tværs af anlægsarbejderne til Ishøj Station. Jeg har med vilje ikke angivet veje, da det formentlig ændrer sig hele tiden. Ca. 20 km. Ruten kan absolut ikke anbefales cyklister.