Viser opslag med etiketten Ørestad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ørestad. Vis alle opslag

onsdag den 4. december 2019

Ørestad

Ørestad er historien om byudvikling der sker her og nu. Så hvis man vil følge med, må man besøge den med jævne mellemrum. 


Ørestad Boulevard, den nordlige ende, set fra under metroen. Her er der stadig en del gang i byggekranerne.

Det er ved at være 5 år siden denne blog sidst rapporterede fra Ørestad (1. januar 2015). Denne gang havde jeg afsat alle de lyse timer (ca. 5) til at gennemtrave "staden". Og det viste sig at være knapt nok. Hvis man skal gå i dybden, så må man nok afsætte mere tid. For der er i sandhed sket meget de sidste 5 år. Der er kommet liv i gaderne, forretninger, cafeer, mennesker og lys. Omvendt bliver det måske også for meget hvis det varer for længe.

Cabinn Apartments har sin egen fortælling i små kasser med forskellige farver, her set fra tagterrasse i Fields.

Inkarnerede hadere af nyere arkitektur kan godt stoppe læsningen her, hvis de forventer en sønderlemmende kritik af Ørestaden. Tværtimod er det en stor oplevelse at se en bydel der er vokset fra omkring 100 indbyggere i 2004 til de nuværende omkring 16.000 indbyggere (for stadig opadgående). Dvs den er på størrelse med Frederikssund, Åbenrå eller Nyborg. Der bygges stadig, men man kan sagtens få en fornemmelse af at livet for alvor har indtaget Staden.

Ferrings sorte tårn er et af de allerførst byggerier i området, tegnet af Henning Larsen Architects. Det er så højt at det gynger på toppen.

Der er noget nær et festfyrværkeri af farver, former, materialer (mursten, beton, glas, rustent jern), brede boulevarder og snævre gyder, svimlende høje "skyskrabere" og lavere beboelsesejendomme. Belægninger af asfalt, betonfliser, granitsten, afbrudt af lavvandede kanaler og højt gennem det hele metroen. Selv om den gennemgående højde nok er større end normalt, så brydes det af de mange forskellige kringlede måder som facaderne skyder i vejret på.

Ferring er blevet overgået af Crowne Plaza, Dissing og Weitling arkitekter. Der er indbygget solceller i facaden og den er CO2-neutral. Klimaforandringerne har også sat sit præg på Ørestad.

Sidste gang jeg var derude for 5 år siden, beskrev jeg nogle af de mange arkitekttegnede nyskabelser. Nu er der så kommet endnu mere til. Jeg har ikke undersøgt arkitekterne bag denne gang. I stedet blot nogle umiddelbare iagttagelser.

Lavt byggeri med udsigt til højt byggeri, i den sydlige ende af Ørestad ved Kalvebod Fælled Skole.

Hvis man ikke er til en heldagstur, så vil jeg anbefale følgende steder: Den centrale og tværgående park for at se lidt af "folkelivet", den udvendige balkon på Royal Arena giver et godt overblik i det område og man kommer i højden, Robert Jacobsens Vej som en næsten færdigt sidevej og endelig stien på østsiden af den kanal som løber nord-syd langs Ørestads østlige del for at se det hele lidt på afstand.

Kalvebod Fælled Skole er en af mine yndlings. Det tog lidt tid at finde ud af at det var en skole.

Ørestad er først og fremmest en anderledes oplevelse af alle de forestillinger om hvordan noget skal se ud: En skole, et hotel, et forretningscenter eller en beboelsesejendom. Kalvebod Fælled Skole er et godt eksempel: Jeg skulle helt hen til bygningen og læse hvad det var. Et stenkast fra den noget større Royal Arena med samme runde form. To bygninger som klæder hinanden rigtig godt, synes jeg. I det hele taget er byrummene et studie værd: Ofte i højden, på terrasser og skjulte kroge finder man beskyttede åndehuller.

Dette foto taget fra Kalvebod Fælled Skole viser lidt om variationerne i området: Grønt bælte, lave beboelsesejendomme, den imposante Royal Arena, højhusene i baggrunden.

Det fascinerende ved Ørestad er at der ikke er knyttet nogen historie til området. Det ligger på et inddæmmet område, på gammel havbund, så alt hvad man ser, er menneskets første berøring og påvirkning af et jomfrueligt stykke jord. Og man skal vist være meget konservativ hvis man ikke kan se at det sprudler med arkitektoniske ideer i Ørestad. Det kan måske næsten blive for meget for en hel dag at tage ind.

Robert Jacobsens Vej er næsten fuldt ud færdigbygget, med brede fortorve og adskilt fra den motoriserede trafik med en lavvandet kanal omgivet af træer.

Nu ved jeg jo ikke hvordan det er at bo i Ørestad. Det må være en speciel oplevelse at være de første at flytte ind i et så stort område. Hvordan mon det føles at være de første? Hvordan er det at bo indeni husene og færdes i gaderne? Hvordan har de det med at komme fx til det gamle København, til middelalderbyen som er så radikal anderledes? Er lejlighederne behagelige at færdes i? Disse spørgsmål har jeg ingen bud på.

Kanalvejen mod øst giver mulighed for at se Ørestad lidt på afstand.

Hvis man har bygget højt, er der til gengæld ikke langt til lys og luft. Kun ganske få hundrede meter mod vest ligger Kalvebod Fælled, og mod øst en kanal med en fredelig gang- og cykelsti foran kolonihaver og villabyggeri. Og som en bred forbindelse mellem dem, den centrale park.

Farver, former og materialer ...

Da voldene faldt i midten af 1800-tallet, blev brokvartererne opført på ganske få årtier. Meget af det som i dag er blevet eftertragtet var engang trøsteløse lejekaserner med baggårde. Senere spredte villabebyggelserne sig i Brønshøj, Vanløse og andre steder. Arealmæssigt har København for længst nået en grænse, men har siden ved at indvinde vandområder, på Amager og Nordhavnen, fortsat sin vækst. Det er den historie som jeg gerne hermed vil reklamere lidt for.

onsdag den 1. januar 2014

Ørestad

Nyt år: Jeg kan ikke forestille mig noget mere nyt og større i København end Ørestaden. Med sine 3,1 km2 på størrelse med en provinsby.


Ørestad er så stor at den har 4 "bydele": Nord, Amager Fælled, City og Syd. Hver med forskellige kvarterer med navne som Downtown, Lake City, August Schade-kvarteret, m.v. Når staden engang er fuldt bebygget, vil der også være indbyggere og arbejdspladser der kan måle sig med de fleste provinsbyer, hhv 25.000 og 80.000. Det sidste markerer at bydelen i høj grad skal være en arbejdsplads.

Ørestad City skyline set fra nord mod syd mod den grå vinterhimmel fra de kunstige bakker på Amagerfælled. Til venstre for midten Bella Sky Hotels markante forvredne dobbelttårn. I midten Ørestad Syds Copenhagen Towers (Crowne Plaza) med de 25 etager. I forgrunden en vintervåd fælled og Vandrerhjemmet.

Intet er gammelt her. Ikke engang jorden den er opført på. For 100 år siden ville Ørestaden have været en kystby. Kystlinjen gik nogenlunde langs vestsiden. Af og til endda ind i det der nu er by. Man kan vel sige at "naturområderne" er kunstnatur. Eller kunstig natur. Fields blev opført på bar mark i 2004.

Ørestad City Bypark syner umiddelbart ikke af ret meget fra Ørestads Boulevard, der på denne strækning også hedder Sivegaden. Men går man ind i den, åbner der sig et ganske stort areal med en række "øer" med temaer på begge sider af den centrale gade.I midten bagest Wing House (Henning Larsen).

Staden er så ny - det meste opført inden for de sidste 10 år - at områderne mig bekendt endnu ikke har nået at fået øgenavne. I stedet vrimler det med engelske navne på erhvervsbyggerierne: Copenhagen Towers, Copenhagen Golf Park, Company Park, Hotel Cabinn Metro, Wing House, Ørestad Downtown. De fleste boliger har nu danske navne. Men der bygges stadig, så det kommer måske.

Ørestad Syd er langt fra færdigbygget. Det er måske svært at se, men bænkene antyder det. Dette er De Urbane Haver i Ørestad Syd. Til venstre områdets mest markante bygning, 8-tallet. Lidt til højre Lake City. Jo, der står da lidt kål hist og her. Men stier og veje er også kun smattede stier eller grøfter. Byggeriet er stadig i gang.

En betydelig del af byggerierne er tegnet af verdenskendte arkitekt(firma)er som Daniel Libeskind (1946) og Henning Larsen (1925-2013), som døde sidste sommer. Men der er nu også meget trivielt byggeri som ligner alt muligt andet moderne betonbyggeri.

VM-huset set fra syd, er et af de internationalt kendte byggerier. Det er værd at tage en tur hele vejen rundt, og ikke mindst, indeni. Det er nærmest hult indeni, med parkeringspladser, en bjergbanelignende elevator, labyrintiske svalegange og andet spøjs arkitektur. Sydsiden ligner en bevokset bjergskråning.


Så der er sket meget siden man begyndte at bruge Amager Fælled Kvarteret nord for Vejlands Alle, Amager Fælled 1680-1956 til militær øvelsesplads (i hvert fald den nordlige del). 1956-1973 fungerede den som losseplads. Da jeg flyttede ind på Grønjordskollegiet i 1974, var "Fælleden" stadig lidt berygtet, og man kunne finde affaldsdynger mange steder. Det var et lidt "berygtet" sted. En overgang mødested for bøsser, nu afgrænset til Zigøjnerpladsen.

Ørestad Skole er en gåtur værd. Prøv at bestige trappen mellem den og Ørestad Gymnasium, op til legepladsen. Her kan man kigge ind i klasselokaler, administrationslokaler, toiletter, konferencerum mv.  I stueetagen er såmænd biblioteket der er døgnåbent. Arkitekturen er "motionerende" i sig selv, mange trapper. Samt elevatorer til gangbesværede.

Selv om der stadig bygges, så kan man allerede se hvordan bydelen vil komme til at se ud. Der er forretninger, restauranter, indkøbscentre og anden infrastruktur for indbyggerne. På denne nytårsdag er der på trods af småregnen en del mennesker som helt tydeligt bor derude. Mest unge med børn.

Man kunne fristes til at få den tanke at vi er i legos hjemland. Alting er kasser, legoklodser, men varieret i en uendelighed, som her i et af de to huller i 8-tallet.

Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bjergtaget af bydelen. Dens uendelige variationer over legoklodsen, i den størrelse, mængde og variationer .... Der findes ganske enkelt ikke noget lignende i Danmark. Det er ikke på højde med nybyggeriet i Berlin, men det er det nærmest jeg kan komme til en sammenligning.

Lake City set gennem en af de mange udgange af 8-tallet. Cykelfolket har i hvert fald taget bydelen til sig, lader det til. For de kan vel ikke alle sammen været cyklet ud til golfbanen bag husene. Midt i billedet ser det ud til at der skal laves nogle kunstige bakker.

Hvordan det ser ud om nogle år, når slitagen og/eller patinaen sætter ind, når træer og buske er vokset til, når forretningslivet er etableret, når institutionerne er klar, det ved vi ikke noget om. En by der ikke forandrer sig, er en død by. Godt nok bliver Nordhavnen endnu større, men der er man dårlig nok begyndt endnu. Så det er hermed fastslået at København er en levende by.

Slut på Ørestad, start på Kalvebod Fælled. Helt mod syd står Hein Heinsens "Den Store Udveksler". Ifølge folderen er det to spiraler viklet ind i hinanden: Vor Frelsers Kirketårn vendt på hovedet (den kan jeg godt se) og "former og figurer, man kun svagt kan genkende". Utaknemmeligt placeret på en byggeplads.

Ruten

Nord-syd er afstanden mellem Metro Islands Brygge og Metro Vestamager lidt over 5 km. langs Ørestads Boulevard. Men turen kan gøres meget længere ved at gøre afstikkere både mod øst og vest. Der er sagtens til op til 20 km hvis man vil se det hele.