Amarminoen Dragør-Svenskeholmvej

I mange år har jeg gået Amarminoen uden at ane at jeg gik på den. Den blev nemlig først navngivet i 2020. Men nu skulle det altså være alvor!

Amarminoen går fra Dragør Fort langs sydkysten af Amager til DR-byen. Eller omvendt.(Amar + minoen =/ Caminoen). Den siges at være omkring 27 km. Så det skulle være overkommeligt for en dag. Naturpark Amager har lavet et oversigtskort over ruten. Dette indslag dækker nogenlunde strækningen fra Dragør til Naturcenter Amager (med visse svinkeærinder, se artiklen nedenfor).

Dragør Havn. I denne ende af Amarminoen kan man jo lige så godt kigge på en af Danmarks mest charmerende byer med en gammel bymidte. Og restaureret lodsbåd og tårn. Engang holdt de også til i Allinge på Bornholm. 

Allerede ved dagens start i Dragør Havn er det nødvendigt at gøre sig klart at skal man, så er det nu: der er flere toiletter ved og på Dragør Havn. Men næste stop er ved Kongelundsfortet, eventuelt i Kongelundskroen hvis den er åben (torsdag til søndag i sommersæsonen). Og så er der ellers dømt påholdenhed indtil enten Ørestad, eller den nye badeanstalt nord for Skrædderholmen. Den er så ny at den ikke er aftegnet på kortet.

Søvangsbugten. Mellem Dragør og Søvang er stranden urørt. Ingen kystsikring (læs kystødelæggelse), broer eller anlægssted for fiskeri.

I forhold til de tidligere vandringer i området har Amarminoens stier fået en gevaldig opfriskning. Så det har man da fået ud af at navngive den Amarmino. Stierne var der jo i forvejen, og formålet har da sikkert også været det meget prisværdige at få folk motiveret til at gå en tur og nyde det nærmeste som man kommer til natur i Danmark. Det meste på ruten er så menneskeskabt natur (hvis man kan kalde det sådan), men absolut noget af det mest heldige. Selv om formålet oprindelig var andre, fx militære, så er det faktisk lykkedes at tiltrække planter, insekter, dyr og fugle i et ganske betydeligt omfang.

Søvangsbugten. Ud i bugten rager broen til Søvang, det hele anlagt til de indviede. De gange jeg er passeret, har jeg ikke set nogen hverken på broen eller badeanstalten, så overrendt synes den ikke at være. 

I Søvangsbugten er der hele tre meget lange bade- og bådebroer. I bedste danske stil er de private og afspærret med en bom. Badevandet helt inde ved kysten er tæt pakket med lidt ulækkert tang så langt øjet rækker, så hvis man er til badning, kan man måske lave en aftale med nogle af ejerne til broerne. Hunde forbudt i naturpark og vildtreservat. Det er der så ca halvdelen af hundeejerne der respekterer, og stort tak til dem. Fritløbende hunde skræmmer fugle m.m. væk, men der står på et skilt: "Vis hensyn, vi skal alle være her". Dog henvendt til racende cyklister. 

Søvangsbugten ved Søvang. Skiltet påstår at broen er Danmarks længste badebro.

Ned mod Søvang kommer man op på diget der beskytter bebyggelsen. Pæle markerer hvor vandstanden kommer til at stå ved en 100 årskatastrofe, læs stormflod. Udsigterne til en sådan hændelse er med klimaændringerne ikke længere så usandsynlig, så det truer bl.a. luksusboligerne langs kysten i Søvang. Det ser godt nok ud til at boligerne ikke må lade hegn være højere end diget, men man kigger jo altså lige ind i folks private huse. Gad vide hvad der sker med udsigten når digerne forhøjes nogle meter. 

Udsigt mod nordøst fra Kongelundsfortets højeste tårn.

Syd for Søvang går stien ind i landet udenom naturparken og vildtreservatet. Mellem Søvang og Kongelundsfortet går den via Fasanstien gennem skoven. Den byder bl.a. på en af Thomas Dambos trolde som har gemt sig godt. Stien munder ud ved Kongelundsfortet. Et af de senest anlagte forsvarsværker som de sidste ca. 30 år har været ejet af Dragør Kommune og som nu bl.a. bruges til skoler. Der er fuld offentlig adgang til de udendørs områder. Til gengæld er de fleste af bygningerne aflåst, bortset fra et kikkerttårn som man ikke skal være klaustrofobisk for at gå ind i.

Udsigt mod syd fra tårnet i Kongelungsfortet. Voldgraven ses nederst i billedet.

Der er fyldige forklaringer på hvad bygningerne har været brugt til, eller skulle bruges til under en eventuel krig. Med fotoer. Men ellers er der to tårne man kan gå op i og få en fantastisk udsigt over vildtreservatet og vådområdet omkring fortet. Vådområdet gør sig mindre godt på fotoer, de ser lidt kedelige og flade ud, men i virkeligheden er de en stor sanseoplevelse for de øret og næsen.

Stien langs Hestefælleden er sine steder ret sandet, og i tørt vejr som dette noget besværligt at gå i, ikke for kørestole. Også her lader enkelte deres hunde gå uden snor.

Der er masse af insekter, hvilket betyder mange fugle og masser af vilde blomster som heller ikke ses på oversigtsfotoer. Men næsen tager ikke fejl. Pt er der meget tørt efter en måneds næsten uafbrudt tørke. Men det mærkes dog mest lidt inde i landet hvor vegetationen er ret afsvedet, dog nok til hestene i Hestefælleden syd for Kongelunden.

Hestefælleden med heste, se mod Kongelunden i baggrunden.

Jeg er på mine ældre dage begyndt at tage kontakt til heste, fordi nogle af dem tilsyneladende fatter interesse. Hvorfor, det ved jeg ikke rigtigt, og det er ikke fordi de vil have at jeg giver dem noget frisk græs eller lignende at spise. De kommer bare hen og vil "snakke". Jeg har endog været udsat for at et af de store dyr lænede sin store mule op ad min arm, ligesom for at give et lille knus, eller hvad nu sådan noget hedder. Det er sikkert noget jeg bilder mig selv ind (ja, det er det). Men er en dejlig tanke. Man går vist og bliver lidt sentimental med tiden.

Et sidste vy mod Hestefælleden og Aflandshage med sportsområdet. Hestefælleden mod Kongelundskroen.

Ud for Kongelundskroen er der et mindre søsportsområde midt i statens vildtreservat. Her er det tilladt at dyrke de former for sport som jeg ikke rigtig kender navnene på. En dag som denne er der ikke så mange. Men andre gange jeg har været her, har der været fuld gang i sejl og faldskærme, eller de navne som jeg ikke rigtig har fået lært.

Enghøj ved Pinseskoven. En af de mere anonyme høje i landskabet. De fleste er vist anlagt af militæret gennem tiderne. Nogle skal dog være små holme fra dengang området var et lavvandet farvand.

Jeg valgte en lidt anden rute gennem Pinseskoven end Amarminoen angav, og det skyldtes at jeg havde mistanke om at der kunne være mange myg. Jeg valgte en rute vest for kanalen, stadig gennem skoven, men ikke så kroget. Bortset fra det sidste stykke gennem Pinseskoven mod Granatvej. Her var græsset ret højt, og da jeg senere kom hjem, opdagede jeg noget rødt udslet. Det klør dog ikke så meget som myggestik, faktiske slet ikke. Et stykke op mod Ørestad forlod jeg så endeligt Amarminoen (der drejer ad Svenskeholmvej) og gik i stedet videre ad Granatvej mod Ørestad. Dels byder den nemlig på kaffe og forfriskninger og en masse spændende arkitektur (og ikke at forglemme masser af toiletmuligheder), dels har jeg gået den resterende del masser af gange. Især langs Dæmningsvej, ikke fordi det er det mest spændende stykke, men fordi det ligger bekvemt for mig at komme til. 

Velkendt kig fra Granatvej: Flat, flat flat. Med et lille vandhul. 

Det allerede beskrevne stykke, samt det resterende har jeg tidligere på bloggen beskrevet ruten ved forskellige lejligheder dengang den endnu ikke hed Amarminoen: 16. juni 2014 Naturpark Amager, den 11. august 2014 Statens Vildtreservat Vestamager, den 12. juli 2015 Store Magle og Amager Syd, den 12. juli 2015 fra Store Magleby og rundt om Sydamager, den 22. maj 2016 Kalvebod Fælled rundt, Vestamager, den 28. maj 2017, fjernvandrevej E6 og rundt om lufthavnen, og senest for to år siden den 29. februar 2020 Statens vildtreservat og Kalvebod. Så som det ses, så kan Amarminoen stykkes sammen af disse indslag, for heller ikke denne gang fulgt jeg ruten mere end ca. 15 km.

Navnløs bakke tæt på Ørestad, Koklapperne. Den ser ud til at være anlagt til militære formål. Grøften foran højen kunne være gravet for at få lavet bakken. I dag er det imidlertid et godt sted for fx frøer. 

De fleste af asfaltvejene er anlagt af militæret og er snorlige. Det gælder også for Granatvej der siden jeg gik her første gang fået lagt et nyt lagt asfalt, til stor glæde for cyklister der her godt nok ikke kan træne bakker, men så den ubarmhjertige vind som uhindret blæser over vejen. Apropos blæst, så hørte jeg tilfældigt på tv en undersøgelse af om kraftig blæst ikke kunne kompensere for højde. Det kan den så ikke. For bare nogenlunde at matche højder, skal der nærmest en orkan til. Dette var en servicemeddelelse til cyklisterne. 

Ruten 

Dragør, langs kysten i det omfang det kan lade sig gøre for naturreservater. Kongelundsfortet. Søndre Sluse. Pinseskoven. Granatvej. Ørestad. Turen var ca. 20 km. hvoraf ca de 15 var på Amarminoen.

Kalvebod Fælled - Statens Vildtreservat

Februar megen regn har i den grad sat sit præg på dette område som i forvejen er et udpræget vådområde - det er blevet endnu mere vådt.

Bemærk skiltet med koen: Her er der om sommeren fritgående køer. Den går ikke i dag. Området er som det ses helt oversvømmet, og bunden blød så man synker ned. Også der hvor der ikke er vand.

Det har i år knebet med at finde gode vandredage hvis man er for kræsen med vind og regn. Fredag den 28. februar var for denne måned ok: kun lidt formiddagsregn, stærk blæst og vekslende skydække, men tørt fra over middag. En gang imellem meldte solen sig sågar på banen. Et højst sjældent syn i år. Denne dag afprøvede jeg mit nye legetøj, vandrestave. Terrænet skulle være perfekt til det: Asfalt, grus, mudrede skovveje og græs i lange, lige stræk

Et typisk vy over Kalvebod Fælled: Udenfor vejen er terrænet stort set utilgængeligt hvis man ikke har gummistøvler eller vaders.

Turen gik fra Ørestad Station ad Kanonvej mod syd. Hvor man "normalt" kan gå ind på engene, kunne det ikke anbefales i dag. Der går normalt også køer derinde, men dem så jeg ingen af, og det med god grund. De ville nemlig soppe i vand. Jeg sprang fra tue til tue ind mod en af de få høje som findes langs Kanonvej, også for at finde en anelse læ bag den lave bakke.

Ellevehøjvej gennem Pinseskolen. Broen ser ganske mørnet ud, og jeg vovede mig ikke ud på den. Vandet står ganske højt i kanalen.. 

Det tog næsten hele turen ad Kanonvej at få stave, tøj og øvrige udstyr sat på den rigtige måde. Ikke kun beregne stavenes længde, dupper for/imod. Blæsten over det flade land var ubarmhjertig, og tilmed begyndte det også at regne. Ørerne var især hårdt udsatte, men heldigvis var det blot et spørgsmål om at pakke det rigtigt ind i hætte og halstørklæde.

Pumpestationen Vandet står en anelse højere. Godt ud af Pinseskoven mod pumpehuset er der stadig noget læ bag ved dæmningen, men snart venter turen ovenpå den. Og så er der frit slaw for blæsten..

Gennem Pinseskoven var det lidt læ, så det var tid til at puste ud. Vel forbi pumpehuset mod syd, startede blæsevejret igen da jeg besteg dæmningen og Dæmningsvej. Her plejer at være en jævn trafik at motionerende cyklister, men på hele turen mødte jeg højst en håndfuld, ligesom vandrere. Hundelufterne havde ikke vovet sig op på dæmningen.

Klydesø og Statens Vildtreservat umiddelbart før det østligste fugletårn ved pumpehuset.

Den smule læ for blæsten der var i starten af Klydesø, og også på Dæmningsvej efter Pumpehuset, varede kun ganske kort. Her kunne jeg godt begynde at mærke at der er vindmodstand. Også fuglene havde søgt læ bag dæmningen hvor vandet var nogenlunde roligt, undtagen svanerne og blishønsene der ikke er bange for lidt søgang. Dæmningen er omkring 7 kilometer lang, så det er lidt af en vandretur i strid modvind.

Det mest omsuste sted på Dæmningsvej. Her har man udsigt til Avedøreværket på Avedøre Holme. Bag sig kan man se mod Kongelunden - og windsurferne der vistnok godt kan lide denne slags vejr. Der var i hvert fald en del ude.

Jo længere mod vest på Dæmningsvej, des mere blæst og det strid modvind. Udsigten til bølgerne der brydes mod kampestenene neden for dæmningen er ganske betagende. Blæsten var nu så stærk at jeg havde problemer med at holde stavene ud fra kroppen mod luvard. Heldigvis er der tre fugletårne med 1 kilometers afstand - og jeg brugte dem alle til at puste ud. De to første noget utætte, det tredje uden vinduer mod blæsten. Så her havde jeg et kort øjeblik lyst til bare at blive hængende.

Igen Klydesø, denne gang ved det tredje fugletårn. Ørestad langt borte.

Først efter andet fugletårn på vej mod det tredje, begyndte jeg at få blæsten lidt mere skråt, og ikke direkte. Bølgerne var langt fra så flotte som længere sydpå. Men det var næsten en  lettelse at slippe for den konstante vinds pres. Helt godt blev det dog først da vejen gik stik nord. Jeg er flere gange før gået hele vejen ad dæmningen (bl.a. den 11. august 2014 og den 22. august 2018), og jeg mener - også ved at kigge på fotoerne fra de ture - at fælleden nu er ganske våd. Det er i øvrigt altså også min første vintervandring på dæmningen.

Reservatvej følger Statens Vildtreservats nordlige grænse. Reservatet ligger altså til højre for vejen.

God forbi fuglereservatet var det nu muligt at gå over på læsiden af dæmningen, og selv om udsigten ikke er så god her - der er ikke havudsigt - havde jeg brug for et break fra den konstante susen om ørerne. Skibe, sejlbåde, kajakker var der ingen af. Først ved Hvidovre Strand og Valby Parken viste de første sig, godt i læ, og nu med fuld sol.

Svenskeholmene. Så er vi snart ved motorvejsbroen. Gik over denne, og resten af turen var i forholdsvis god læ af kysten ved Hvidovre og Valby.

Hjemturen foregik over motorvejsbroen, gennem Hvidovre og Valbyparken. Alt i alt langt over 20 kilometer. Stavene fungerede ganske fortrinligt, omend jeg foretrak at pakke dem sammen gennem Valbyparken, af frygt for at stikke dem ind i et cykelhjul.

Naturpark Amager

Inden for de sidste årtier er der vendt op og ned på forestillinger om by og land: På landet fortrænges natur af monokultur, mens den til gengæld rykker til storbyen, fx Naturpark Amager

Kalvebod Fælled. Dette vy fra det nordlige område som afgræsses af kreaturer, er vel hvad de fleste forbinder med stedet. Flat som en pandekage, gammel havbund der er blevet inddæmmet. Men lyd- og lugteindtrykkene er blevet voldsomt forstærket til det bedre siden sidst jeg var her. Og det bliver forhåbentlig kun bedre.

I Naturpark Amager ligger Amager Vildtreservat. Fællesbetegnelsen for tre landområder, langt det største er Kalvebod Fælled i København og Tårnby Kommuner, men også Kofoeds Enge og Aflandshage i Dragør hører med. Vandområdet er hele området fra Sjællandsbroen sønden om Amager til Dragør. København, Tårnby og Dragør samarbejder i disse år om at omdanne resten af området til Naturpark Amager. Siden 14. august 2013 har denne blog besøgt området adskillige gange. Og langsomt kan man nu begynde at se konturerne af hvordan det vil udvikle sig. For de som ikke var besøgt Naturpark Amager i de seneste år, så kan jeg godt anbefale turen igen. Der er sket en masse, især i skovområderne. De er groet godt til. Naturen er for alvor vil at holde sit indtog.

Kik til vest, der er en ... nå ja ikke en hest, men en ko. Kik til øst og se arkitektens trøst, dvs. bag fotografen hvor Ørestad er. Udsigt fra Kanonvej.

Københavns natur

Hvis nogen undrer sig over at bykommuner som København og Tårnby ligger over fx Struer i Danmarks Naturfredningsforenings kort over hvor godt det står til med naturen i Danmark, eller at København ligger på højde med Sorø, Ringsted og Køge (og Tårnby ligger sågar over disse tre kommuner), så tag en tur til Amager. Når jeg specielt nævner Sorø, Ringsted og Køge er det fordi jeg i de sidste mange år har gennemtrasket mange landkommuner og mener at have grundlag at argumentere ud fra. Kortet i højremenuen viser hen til de over 300 steder med i gennemsnit 20 kilometers vandring. Altså ca. 6.000 km på Sjælland. Det vil jeg mene er mere end et repræsentativt udsnit.

Grænsen mellem by og land - Ørestad og Fælles - er ganske skarp. I baggrunden det prisbelønnede 8-tallet og foran det, fælleden med køer. Det er især i dette område der afgræsses.

Vi lever endnu i en tid med en forestilling om at kultur er i byen, mens natur er på landet. Men siden jeg voksede op på landet 1954-1974 er der ved at blive vendt rundt på det. I hvert fald hvis man måler natur på rigdom af planter, dyr, insekter og fugle. Der er sket drastiske ting på landet siden jeg boede der 1954-1974. Naturområder er ved trængt sammen i enklaver, små oaser i et hav af monokultur af byg, hvede og rasp og intensivt drevet landbrug.

Området syd for Ørestad er i høj grad hesteland. Der er flere udendørs stalde og området er også let tilgængeligt via Ugandavej, Nøragersmindevej m. fl.

Til gengæld er naturen ved at indtage Naturpark Amager. Man vil kunne opleve at der er store områder hvor kreaturer afgræsser arealerne. Et eksempel er fx Lærkestien, her kan man få et rigtig godt indtryk af de udstrakte flade sletter med kreaturer og lærkesang. Men der er en meget stor forskel til agrarlandet: Man har ladet vandhuller og vådområder være. Desuden har man uden for afgræsningsområderne ladet det hele gro til. Derfor vil man opleve en rigdom af insekter og vilde planter som man ikke vil se og høre ved i dagevis at traske langs endeløse, tavse (og til dels trøstesløse) hvede-, rasp- og bygmarker i fx Ringsted, Sorø og Køge kommuner. Formentlig også på det engang så højtbesungne Fyn. Flere insekter betyder rigt fugleliv, som igen avler rigt dyreliv osv. Det ikke bare ses, det høres også. Selv når man går langs de snorlige gamle militære asfaltveje som Kanalvej og Granatvej.

Heste afgræsser området øst for Pinseskoven i baggrunden. Skoven har på ganske få årtier vokset sig til en "rigtig" skov.

Indrømmet, der er visuelt ikke de store landskabsmæssige oplevelser for vandrere. Men hvad der ikke er for øjet, er der for ørerne og næsen. Totaloplevelsen er en helt anden end "på landet". Ikke for ingenting er der naturskoler på Amager. For der er meget at komme efter, både for plante- og dyreinteresserede. Hvis man skal opleve nogle af de mange naturligt forekommende planter og dyr der findes i Danmark, så kan man opleve dem kun få minutter fra Københavns Centrum. Selvfølgelig skal man vide hvor man skal lede. Men man skal ikke lede længe.

Hejresøen. En af de mindre søer mellem Kongelunden og det store vildtreservat. Dæmningen nederst i billedet.

Jeg er endnu ikke blevet så særligt inspireret til at studere fuglefløjt. Jeg har hidtil klaret mig fint med at spotte en lærke, en solsort og krager som er de fugle man som oftest ser på landet. Og ret mange andre bliver det så heller ikke til. Men på denne tur var der masser af forskellige jeg aldrig havde hørt før, og ved Kongelundskroen var der sågar en vibe på stien. Vestamager ligger nemlig på Naturstyrelsens liste over de 25 vigtigste steder hvor man kan se engfugle. Det vel og mærke på en liste hvor de øvrige 24 lokaliteter ligger meget langt fra bebyggede områder. Viben var engang nærmest indbegrebet af dansk engfugl. Men dræning, sprøjtning med pesticider og intensiv udnyttelse af græsarealer har siden 1975 reduceret bestanden til 25 % af hvad den var dengang. Antallet af viber er også faldet andre steder i Europa, men Danmark ligger i en trist førerposition. Naturpark Amager adskiller sig også fra mange andre små naturenklaver på landet ved sin imponerende størrelse. På den lange led er der omkring 10 km, på den korte led mellem 2 og 5 kilometer. Størrelsesmæssigt er vi her oppe i klassen hvor også fx Bidstrupskovene og Gribskov befinder sig. Ikke et område man lige gennemvandrer på et par timer, eller for den sags skyld på en dag.

De vidtstrakte strandenge syd for Kongelunden, set fra Kongelundsfortet (man kan ane bastionen nederst til venstre i fotoet.

Bynær natur

Alt er ikke lutter idyl. Området slås med sin nærhed til byen, og larmen fra bilerne. Især mod nord er støjniveauet fra trafikken ganske betydelig. I mindre grad også jernbanen. Man venter sjældent forgæves på nogle af de lange godstog eller Øresundstogene. Man skal et pænt stykke syd for Ørestad før man slipper for det. Og helt mod syd ved Kongelunden overdøves det hele af fly fra Copenhagen Airport. Flyene drøner forbi - og ganske tæt på - hvert eller hvert andet minut. Dette er i allerhøjeste grad ødelæggende for lydoplevelsen. Men til gengæld synes fx viben at trives udmærket på trods af drønene fra flyene.

Kongelundsfortet, se fra foden af Radartårnet. Til venstre er kasematten hvor krudtet blev opbevaret (forrest) og længst væk i samme bygning projektørgaragen. De enorme projektører skulle køres indog ud.

Fra Kongelundsfort til Ørestad

Hvis man er til kulturelle oplevelser, kan man slå et smut forbi Kongelundsfortet. Ikke det mest velholdte af forterne i Københavns Befæstning. Men der er dog en serie spændende bygninger: Radartårn, kasemat (til ammunition), køkken, projektørgarage, kikkertstation, afstandsmåler (til fjendtlige skibe) og afsatser til 15 cm kanoner som kunne skyde op til 16 km. Der er ikke åbent nogen steder, men dørene er så forfaldne at man ofte kan smugkigge ind. Hvad fortet måske mangler lidt, er der til gengæld rigeligt af i form af udsigter fra fortet. Man kan få nogle pragtfulde kik over vandet og og vådområder langs kysten.

Ørestad. Mig bekendt ikke prisbelønnet arkitektur. Men ret meget af det nybyggede ser ud som dette. Forskalningsvægge der skal imitere mursten.

Er man ikke til gamle kulturminder, så er Ørestad i modsat ende urbaniseringshistorie for fuld skrue. Der er allerede opført prisbelønnede bygninger her, og kraner, bulldozere og gravemaskiner arbejder på livet løs med nye boliger, erhvervsbyggerier og andet.

Jernbanen set fra broen, Kanonvej. Der kommer jævnligt tog forbi, bl.a. meget lange godstog. Hvis man er til den slags.

I disse år føres der en heftig debat om det danske landbrug. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvor hårdt det er at være landmænd og udskrige dem til de store syndere. I debatten indgår også at mange landmænd føler sig som ofre for skrivebordsbiologer og storbymenneskers hetz. Dette indslag er ikke ment som et angreb på landmænd. Det skal blot ses som et synspunkt fra en aldrende vandringsmand som har oplevet en udvikling der er foregået i en god portion længere tid end et halvt århundrede. Tag det for hvad det er, og ikke mere.

Se flere fotoer på Flickr album for København, Tårnby og Dragør Kommuner

Ruten.

4As stoppested ved Trekantsøen. Kanonvej. Lærkestien. Kanalvej. Kongelunden. Kongelundsfortet. Sydvestpynten og stranden til slusehuset. Ellevehøjvej. Granatvej.

Fjernvandrevej E6 (R.I.P.) og rundt om Lufthavnen

I hvilket Cykelmyggen fremsætter den teori at Fjernvandrevej E6 slet ikke eksisterer! Og at man lige så godt kan tage Lufthavnen rundt

Vrrrrooommm. Man har fornemmelsen af at man bare skal strække armen i vejret for at nå flyet ved Kystvejen.

Hvis Fjernvandrevej E6 eksisterer (og det påstår Friluftsguiden og adskillige andre kilder at den gør), så er den i bedste fald ikke afmærket særlig godt med skilte, i værste fald med misvisende skilte på strækningen over Amager. Det måtte Cykelmyggen konstatere på dagens tur fra Avedøre Holme til Lufthavnen. Vildveje er dog ok. Så længe man er på cykel og ikke skal gå de mange kilometer uden for ruten.

Fra Kalvebod Strand kan man se ned mod den forjættende E6. Til venstre fugleø, til højre langs kysten kan man skimte først Mørtelhavnen, så Hvidovre Havn. Og i det fjerne Kalvebod Bro med Skrædderholmen.

Allerede vel kommet over den maleriske Skrædderholmen i Kalvebodløbet gik det galt. Vel ankommet til Amager viser skiltet et ca. 300 graders sving tilbage, så vidt så godt. Det viser kortet også, Men nu havde jeg så forventet at der ville være et skilt som viste mod sydøst, men i stedet viste skiltene klart mod nord, langs dæmningen og Kalvebodsløbet. "Nuvel. Der sker så mange ting på Amager, og ruten er måske lavet om, så ... " Og flere steder langs dæmningen bekræftes man i at man nu er på rette vej: E6.

Fra Skrædderholmen har man et godt udsyn over det inddæmmede område. Nu er vi igang, vi er på E6. Hvem kunne vide at det var en af de længere strækningen. For vel kommet over Kalvebodløbet starter forvirringerne.

Knap fire kilometer længere nordpå opdager man så at det er gruelig forkert. Nu hedder det ikke længere E6, men E94 (var det vist nok) og pegede direkte ind mod centrum af København. Det er en dejlig tur, men ikke i dag. Nu var det så at Cykelmyggen tog sagen i egen hånd og forsøgte at sætte kursen mod Ørestaden. Ad Selinevej.

Ørestaden er et godt pejlemærke for hvor man skal hen. Det er så bare med at finde den rigtige rute der fører derhen. Og med Kalvebod Fælleds våde terræn, skal man passe på med ikke at havne i sumpen. For enden af Selinevej fører denne sti imidlertid tilbage på sporet. For broen er Kanonvej. Så er det bare med at dreje til højre og tilbage til E6

Igen en meget fin tur med en pæn asfalteret vej hvor man kommer igennem en del af Amagers friluftsliv. Skytteklubber bl.a. Indtil man havner i et krat for enden af en P-plads. Men, heldigvis er der trampet en sti gennem krattet langs Øresundsmotorvejen, som støder i Kanonvej som kører det rigtige sted hen.

Fra broen over motorvejen til Lufthavnen har man et fint udsyn over Kalvebod Fælled. Det har bare ikke rigtig noget med E6 at gøre. I det fjerne kan man måske skimte Store Høj som markerer den sydligste del af Ørestaden. Området til højre er i øvrigt repræsentativt for udsigten på Fælleden.

Bortset fra at der ingen skiltning er. Jeg har imidlertid klogeligt derhjemmefra indtegnet ruten på et kort, og efter at have opgivet at finde nogen skilte, følger jeg bare ruten. En lidt kedelig rute gennem stærkt trafikerede parcelhuskvarter i Tårnby. Nu havde jeg så opgivet håbet om at blive modtaget med dannebrog og hurraråb over at have fundet ud til togstationen. Og i stedet udstukket en rute rundt om Lufthavnen. Kastrup Digevej så meget attraktiv ud. På kortet. Men ikke i virkeligheden, for allerede ved lystbådehavnen i Kastrup stod det klart at vejen er afspærret. I stedet må man køre ad Kystvejen. For de som er interesseret i lufthavne og luftfart er denne vej et rent Slaraffenland. Man kommer forbi den ene seværdighed efter den anden på begge sider af vejen. Dog vil jeg fraråde at tjekke vindretningen i forvejen. Selv i dag hvor det kun blæser en jævn vind, suser det godt om ørerne og man mærker her for alvor at det er fladt på Amager.

De ca. 500 meter hvor Kystvejen svinger mod vest er noget af turens flotteste. Og mest bllæsende. Her har man udsigt til Dragør og fortet (til venstre).

Læg især mærke til det sted hvor landingslysene er placeret. Her kan man blive stående et par minutter (længere tid er der ikke mellem flyene) og komme særdeles tæt på dem (Se det indledende foto). Landingen skal ske kun ganske få hundrede meter fra hvor man står og det føles som man bare behøver at strække armene i vejret for at mærke bugen af flyene.

Udsigten fra Fælledvej mod Søvang. Flotte enge med markblomstrer og fuglekoncert. Stadig fladt, men perfekt på cykel.

Efter Store Magleby er man nødt til at tage en gevaldig omvej hvor man er langt fra Lufthavnens område. Ad Fælledvej-Kalvebodvej. Nogle lidt anonyme veje hvor man bliver mindet lidt for kraftigt om at der er fladt på Amager (igen). Mere variation kommer der når man kører nordpå gennem Ullerup. I den sydlige del ligger der nogle gårde som efter årstallet på gavlene at dømme skal være meget gamle: Petergård (1855) og Dortheasminde (1838). Det ser endda ud til at Dortheasminde har været model for adskillige andre gårde længere nordpå. Nu havde Cykelmyggen set Lufthavn nok for i dag og forcerer Nøragersmindevej. Endnu en af disse uendeligt fortsættende veje som er så karakteristisk for Amagers landeveje. Gode cykelstier, og tak for det! For hvis dette havde været en vandretur, ville det nok ikke have været en af de mest spændende. Nøragersmindevej har den fordel at den (næsten) styrer direkte mod Svenskeholmsvej - som igen fører mod E6. Selv om det ikke er skiltet.

Udsigten fra Villahøj. Så kan man ikke komme ret meget højere på Amager! Men det gør heller ikke så meget. Vådområdet på begge sider af højen er fortryllende. Her er det et godt sted at spise madpakken.

Med på ruten hører Villahøj, og det er en af de mere spektakulære stop på ruten. Fra bænken midt på højdedraget (vi snakket vel 2-3 meter over terræn) har man et godt udsyn over to vådområder. Vådområder er sikkert landmandens skræk: Man kan ikke dyrke noget på dem, og køerne vil ikke stå i vand til knæene. Men for fugle, dyr og insekter er det et eldorado. Og man bør unde sig en pause på turen til at indånde stemningen. Lytte til de mangfoldig lyde og se de mere specielle vadefugle. Da man sidder godt skjult i krattet, kan man faktisk komme temmelig tæt på. En kikkert ville have været god her.

Så er det tilbage over Skrædderholmen. Og hjem igen. Glad over at dette ikke var en vandretur, men en cykeltur. For udenlandske håbefulde, men intetanende vandrere er E6 på denne strækning en fælde, som hvis man er til fods godt kan komme til at koste adskillige omveje. Bevares, man kommer da igennem flotte områder som langs dæmningen ved Kalvebodløbet. Og måske også en tur gennem Ørestad. Men et kort, afmærket med ruten er ganske enkelt et must. Ellers er man lost. Og hvis ikke jeg havde haft et indgående lokalkendskab til Amager så jeg hele tiden kunne spotte sigtemål i det fjerne, ved jeg ikke rigtig hvordan denne tur ville have forløbet.

Kalvebod Fælled rundt, Vestamager

Vestamager er blevet en tilbagevendende del af bloggens indslag. Siden sidste besøg er der gået næsten 2 år

Til glæde for de mange hesteinteresserede, et foto af norske fjordheste, skudt ca. midt på Kanalvej. Og der er mange af dem. Hestene bliver brugt som naturplejere, fordi de elsker græs. Så meget at de af og til må have mundkurv på så de ikke foræder sig. Det bliver de nemlig syge af.

Og siden sidst har Naturstyrelsens vandretursfolder skiftet navn fra Vestamager til Kalvebod Fælled. Hvilket formentligt er mere præcist. Om det så også får et "folkeligt gennembrud" vil tiden vise.

Kalvebod Brygges korte historie

Speaking of Naturstyrelsen, så lad mig repetere hvad Naturstyrelsen fortæller om stedet: Oprindeligt var Vestamager havbund med nogle små øer, Nordre Klapper, Koklapperne og Svenskeholm (opkaldt efter svenske soldater som opholdt sig der under Københavns belejring i 1658-60). I midten af 1800-tallet gik Amagers vestkyst langs Mejlgårdsdiget mellem den nuværende Finderupvej og Bella Center. Dagens tur starter dog ved dette diges sydlige ende. Det var også dengang militæret erobrede området til skydeterræn på Amager Fælled og forbød offentlig adgang.

Et meget typisk billede af Kalvebod Fælled. Flat, græs med spredt krat og enkelte skove. Horisonten næsten altid domineret af storslået byggeri: Avedøreværket mod Vest, Ørestaden mod øst. Flyet der letter i baggrunden. Set fra Fasanskoven i nord mod syd.

I 1930'ernes depression blev en lov vedtaget om at inddæmme området (1939). Det var et beskæftigelsesprojekt. Ydermere fremskyndet af besættelsen i 1940, hvor man kunne bruge projektet til at forhindre at danske arbejdsløse blev sendt til Tyskland på tvangsarbejde. Det tog 3 år at bygge den ca. 14 km lange og fire meter høje dige, grave kanaler og grøfter. Det blev i 2012 forstærket med et 5,9 meter højt dige bag det gamle. Og så har Vestamager ellers levet på pumperne siden. Fuglene strømmede til og fuglereservatet blev oprettet til den i 1952, fredet i 1990.

Kalvebod Fælled set fra Kanalvej mod nordvest. I baggrunden Ørestad. Og knap så langt væk hestestalden med de norske fjordheste. Som det bemærkes ligger Kanalvej lige en anelse over terræn.

Det inddæmmede område blev besat af militæret indtil 1984, undtagen Amager Fælled som var åbent for offentligheden. Så skulle området renses for ueksploderede granater, eksplosiver og ammunition fra over 325 års skydeøvelserne i terrænet. Det var færdigt i 2010, og nu er det kun Klydesø og andre områder fra Statens Vildreservater hvor man ikke har adgang. Her skal fuglene have lov til at få fred. Ud af de godt 20 km2 er 3 km2 senere blevet til Ørestad.

Naturcenter Vestamager. Med sin tætte beliggenhed ved Vestamager metrostation er det en naturlig indgang til fælleden og måske også for Ørestads beboere.

Landbrug og fritidsliv

Det er vist nok slut med traditionelt landbrug på arealet. I bedste storbystil er der i stedet oprettet fx Københavns Kogræsserlaug som har indtaget Amager Fælled for andet år i træk: 11 Hereford-kvier drøvtygger løs langs Ørestad Boulevard vest og nordvest fra Grønjordssøen. Indtil de til efteråret ender som bøffer mm på medlemmernes borde. Jeg gik dog ikke omvejen til velkomstarrangementet klokken 13.00 for at hilse på dyrene. På en af mine tidligere vandringer stiftede jeg bekendtskab med Sundby Kogræsserforening ved Koklapperne. Og hvis man ikke lige har et personligt forhold til de køer, så ligner de køer som de er flest.

Hejresøen i forgrunden og Søndre Pumpe i baggrunden foran dæmningen.Udsigten er flot ind i landet. Og man kan også nyde den fra toppen af dæmningen ca. 1 km vestpå. Men resten af vejen går man på ydersiden uden udsigt ind over fælleden.

Fritidsliv er der nok af ved Vestamager Station med Naturcenter Vestamager (der var det igen). Jeg havde valgt en anderledes rute for variationens skyld og tog Kanalvej. Ikke noget dårligt valg, for den ligger en anelse højere, der er mere bevoksning og så som sagt fritidsaktiviterne ved Naturcentret. Og så er der forbløffende stille, forstået på den måde at trafik og anden bystøj slet ikke kan høres her. Desuden er der på visse strækninger en trampesti ved siden af den næsten snorlige asfaltvej. Ponytræk er ikke åbnet endnu, men det skulle der være i weekender 12-16. Der er ikke engang ponyer. Men syd for Ugandavej er der til gengæld masser af heste, bl.a. norske fjordheste som skulle være det tætteste man kan komme på levende forhistoriske heste.

Vy fra toppen af dæmningen over den østlige del af Klydesø ind mod byen. I baggrunden Avedøreværket som man kan se næsten hele vejen

Dæmningen

For enden af Kanalvej kommer man til de lukkede fuglereservater og dæmningen. Man kan gå oven på dæmningen den første kilomenter efter Søndre Pumpe ud til det første fugletårn. Men så er det også slut. De næste 4 kilometer går man langs et højt dige ind mod land og havet til den anden side. Vejen er her mere egnet til cykelkørsel, og det slår mig (for sent) at det nok havde været smartere at tage turen nord om reservaterne inde i land langs Ellevehøjvej-Reservatvej. I stedet for griber (og senere bebrejder) jeg mig selv i at starte med at ironisere over horderne af grånende, velpolstrede herrer (og enkelte damer) udstyret med Tour de France-outfit fra øverst til nederst, det lader til at samtlige hold er repræsenteret i dag.

Kun fra de 3 fugletårne har man udsigt ind over land og Klydesøen. Dette foto giver et indtryk af dæmningen. Yderst til venstre kan man se asfaltstien med et par cyklister (eller cykelryttere, hedder det vel med det udstyr). Til højre længst væk motorvejsbroen til lufthavnen over Skrædderholmen.

Jeg burde egentlig være advaret, for jeg har gået dæmningsturen en gang før. Den er frisk, så på en drønhed sommerdag kan der være grund til at tage turen. Og så hvis man er optaget af at se på vand. Der er også en bro hvor man kan fiske fra. Eneste mulighed for at kigge ind over Klydesøen er de tre fugletårne som er opstillet med ca. 1 kilomenters afstand.

Birkedam ligger uden for det lukkede fuglereservat op til motorvejen. Området står markeret på kortet som Svenskeholm, og skulle altså være det område som dengang området var hav bestod af nogle lave holme. De er nu ikke sådan lige til at få øje på.

Fasanskoven

I stærk kontrast til den megen trafik på Kanalvej og Dæmningen er der næsten helt mennesketomt i Fasanskoven. Man må bide det i sig at skulle gå ca. km langs Lufthavnsmotorvejens brølende larm, men belønningen er alt rigelig. Skoven består mest af birk der sine sine steder leder tankerne hen på sydsvenske skove. Ikke for ingenting har Naturstyrelsen en af sine lejrpladser her, Sneppen. Og det ser sågar ud til at der er gæster.

Naturstyrelsen har i sin nyeste udgave af folderen strøget afsnittet om områdets historie. Til gengæld står der at området rummer Danmarks største birkeskov. Jeg ved ikke om det er Pinseskoven der hentydes til, men der er i hvert fald også en masse i Fasanskoven. Og de er et betagende syn!

Fuglesangen er intens over hele Kalvebod Fælled, men særlig intens i Fasanskoven. Man kan ikke undgå at blive i godt humør af det. Jeg kender slet ikke stemmerne, men opdager dog en vipstjert på vejen. Jeg er ikke i tvivl om at fuglekendere vil få meget ud af at sidde og lytte her.

Fra Fasanskoven har man et kik mod syd ud over de enorme flade områder. Helt ned til skovområder mod syd.


I det hele taget er det lydene fra fugle og dyr, lugtene fra planter og freden og roen der er Kalvebod Fælleds store force. Fotoer yder egentlig slet ikke stedet fuld retfærdighed. For særlig storslået kan man vel ikke kalde synet af naturen der. Skal man endelig bruge det ord, må det vel snarere være Ørestad man kan bruge det om. Men man skal heller ikke undervurdere Kalvebod Fælled. Jeg har efterhånden vandret flere hundrede vandreture, mest "på landet", og man kan høre, se og lugte meget mere liv end på landets landbrugsarealer. Ironisk nok ser det ud til at storbyens oase Kalvebod Fælled er blevet et tilflugtssted for dyr og planter som ellers systematisk er blevet udryddet på det vi ellers traditionelt kaldte for "på landet". Det er tankevækkende.

Ruten

Vestamager Metro. Kanalstien. Dæmningen. Birkedamsvej. Fasanskovvej. Ørestad Metro. Alt i alt ca. 16 km. Og det er nok det korteste man kan gå hvis man skal hele Kalvebod Fælled rundt.

Statens Vildtreservat Vestamager

Efter en hed sommer er det dejligt at blive blæst godt igennem på dæmningen langs det lukkede fuglereservat på Sydvestamager

Der skal ikke sjældne fugle til at få det til at hoppe i mig. Et par skarve er godt nok. Der er bundgarn mindst to steder på dagens rute. Og fuglene indfinder sig troligt, siddende på bundgarnspælene og poserer for fotografen. De mere fuglekræsne skal imidlertid kigge den modsatte vej, over dæmningen og ind i fuglereservatet.

Mange af Vandringsløse Tidendes gåture handler om at gå på steder hvor vores forgængere har gået i hundreder, måske tusinder af år. Men på Vestamager kan man gøre det, som vores bedsteforældre og måske også forældre (alt efter hvor gamle vi er) ikke kunne: Gå rundt tørskoet på havbunden af farvandet mellem Amager og Sjælland! Der fik de den, de gode gamle dage. Ha!

Dæmningen er 7 km. Men kun de ca 5 går langs reservatet. Den er blevet udbygget og forhøjet ad flere omgange. Til højre er reservatet, til venstre havet og den asfalterede Dæmningsvejen. På den allersydligste del af den nye dæmning er det tilladt at gå ovenpå den. Men ikke her. Billedet er taget fra et af de tre fugletårne langs dæmningen.

Hele balladen blev først inddæmmet under 2. verdenskrig, herefter okkuperet af militæret. Nu er det kun Staten som forhindrer os i at gå ind i vildtreservatet. Men der er særdeles gode grunde til at gå den 10-11 kilometer lange tur rundt om reservatet, hvoraf ca 5 km af turen foregår på dæmningen. På en dag som denne, sol og blæst, en pragtfuld oplevelse af hav når det gnider tænder.

Solen forsølver havet på den mest betagende vis. Bølgerne bruser højt. Nyttesløst at snakke sammen pga lyden (og godt det samme). Smag af saltvand. Hud der bliver strammet op af havgusen. Lungerne blæses igennem af den friske vind. Så enkelt kan det være!

Jeg tog metroen derud, men man kan også komme til vildtreservatet ad Kalvebod Bro (der er færdsel for cykler og fodgængere), Kongelunden og andre steder. De omtrent 3 km Granatvej fører bl.a forbi Sundby Kogræsserforenings (af 2005) 20 herefordkvier som ligger mageligt henslængt og tygger drøv. Om ikke så længe ligger de formentligt knap så mageligt henslængt på et noget koldere sted, nemlig fryserne på de ca. 100 familier som holder køerne.

Bag Dæmningen ligger Klydesø. Der er adgang forbudt, og området er indhegnet. Kun køerne får lov til at afgræsse området.

Da området er fladt, fladt, fladt, kan det anbefales at bestige nogle af de såkaldte høje for at få et overblik. Fx Granathøj og Sydmøllehøj. Nogle er vist forhenværende holme i det tidligere hav, mens andre er nogle som militæret lavede. Militærets mangeårige tilstedeværelse på stedet er på det nærmeste næsten helt fjernet. Man skal kigge godt efter betonrester hist og pist og håbe ikke at løbe på en af de mere ubehagelige overraskelser, landminer. Men det er vist kun når man graver i jorden man risikerer det.

Højen Sydmølle er vist det eneste sted man kan gå ind på selve reservatet. Der er to høje, hvoraf det ene har dette underlige tårn. Det ligner noget fra militærets tid, og det ser ud som om nogen har skudt til måls efter det engang. Måske nogle danske jenser, hvem ved? Herfra kan man se de lange dæmning strække sig bagest gennem hele billedet og strandengen derimellem.

Turen rundt om reservatet falder nogenlunde i to dele: Landdelen og havdelen. Landdelen følger Reservatvej med udsigt fortrinsvis over engene, mens Sydmøllevej fører til den lukkede Klydesø og et lille fugleskjul stik syd for Sydmøllevej. Ellevehøjvej går gennem birkesumpe, som en dag som denne efter et kraftigt regnvejr er sumpagtig fugtig med tung luft og masser af guldsmede. Ingen myg! De høje træer skærmer for vinden, som desto mere føles når man helt mod syd bestiger dæmningen ved Søndre Pumpe.

Søndre Pumpe ligger og skutter sig i læ bag dæmningen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der vil ske hvis pumpen holdt op med at virke. Området ligger op til 2 meter under havets overflade. Svalerne svirrer omkring stedet på jagt efter insekter. Til venstre letter et fly fra lufthavnen. Men det hele overdøves af havet på en blæsende dag som denne.

De tre kilometer mellem Søndre Pumpe og fugletårnet kan man gå oven på den nye dæmning. Men på resten af den nordlige strækning er der adgang forbudt ovenpå, og man må følge den udmærkede Dæmningsvej, uden andre udsigter til vildreservatet end fugletårnene der er opstillet med jævne mellemrum. Til gengæld har man en solskinsdag som denne en fantastisk udsigt over havet. Kun de allerkraftigste fly fra lufthavnen er i stand til at brage igennem bølgerne som knuses mod stenene et godt stykke nede. Men som sender våde sprøjt helt op på vejen og op ad lårene på de forbipasserende.

På den lille forbindelsessti mellem Reservatvej og Svenskehomvej er der op til flere efterladenskaber fra militærets dage. De er lidt af en sjældenhed. Militæret ryddede godt op inden det forlod stedet. En lille bunker samt disse nu helt ubestemmelige betonklodser. I baggrunden Ørestadens sydligste del med byggeriet Ottetallet i centrum.

Fugle ser jeg ikke så mange af. Og jeg er heller ikke nogen speciel ørn til at se efter fugle. Jo, jeg kan se at der er måger, vipstjerter og skarv, samt en masse svaler. Hvis man kigger godt efter, kan man sikkert se mange af de mere diskrete og sjældne fuglearter også. Fugletårnene er højt placeret, og man kan skubbe vinduerne op for at få gode fotoer. Jeg så nu kun en person med fuglefotograferingsudstyr, så det er sikkert ikke sæson. Jeg forestiller mig det er bedre i forårs- og efterårsmånederne, når trækfugle søger nord eller syd.

Ud for Kongelunden holder windsurferne til. Der er mange! Hav og himmel går næsten i et i horisonten.

Ruten

Vestamager Metro Station. Granatvej. Sydmøllevej. Ellevehøjvej. Dæmningsvej. Reservatvej. Sneppestien. Kalvebod Sti. Vestamager Metro Station. Med smutveje til fuglskjul mm. omkring 20 km.