Ballerup-Lyngby: Skovtur i maj

Skoven er smukkest i maj. Og en tur fra Ballerup til Lyngby går gennem nogle af de smukkeste skovområder tæt på hovedstaden

Jonstrupvang, Hareskovene og Mølleåen er altid garanti for gode vandreoplevelser. Men netop nu i maj hvor træerne er nyudsprungne og løvet endnu ikke blevet vejrbidt af blæst, regn og tørke er noget specielt. Og efter en lang vinter er de fleste vist - i hvert fald jeg - særlig modtagelige over for fuglesangen og skovens lyde og duftene. Når vejret arter sig som i dag, kan man vel næppe forlange mere.

Sådan en fætter har jeg ikke set før. Måske kan nogle fuglekyndige opklare hvad det er for en fugl? Den er set i Lyngby Åmose. Og på størrelse med en lille solsort. Den har en grævlingeagtig sort maske på fra næbbet, over øjnene og et godt stykke om i nakken. Mit bedste bud er en spætmejse, hvilket passer godt med at den klatrede nedad.

Skovene

Turen byder på mange variationer: Jonstrupvang og Hareskovene byder på kuperet terræn med afvekslende udsigter til moser, tætte tykninger og lyse bøgeskove. Jeg havde valgt de trimmede grusveje for ikke at udfordre mine ben for meget. Og løbe vild. Men terrænet kan i sig selv være strabadserende på den gode måde, fx gennem Bøndernes Hegn, og især over højderyggen mellem Bagsværd Sø og Mølleåen. Som man bør gøre endnu mere strabadserende ved at bestige Sneglebjerget.

Nord for Kildesvinget ved Ballerup Rideklub med udsigt over mod Jonstrupvang. Imellem ligger et moset område med masser af dyreliv.

Selv om skovene er godt vokset til, er der dog områder hvor man tilsyneladende møblerer om. Et af områderne er ved Ballerup hvor man har afskovet et område for træplejens skyld. Der er siden sidst jeg var der nu sat hegn omkring området for at beskytte det for råvildtet. Dette kan så åbenbart tilsyneladende ikke finde ud af at finde nye veje, hvorfor der er sat advarselsskilte op om at hvis man ser et råvildt hænge fast i hegnet, skal man kontakte myndigheder. Åbenbart en slags lemmingeadfærd hos hjorte.

Skovene er ikke bare træer. Der er talrige små og store mosehuller, bl.a. dette tæt på det store stikryds ved Hillerødmotorvejen.

Ligeledes er der blevet afskovet et stort område omkring stjernevejen (Femvejen) umiddelbart vest for Hillerødmotorvejen. Der er ingen information på stedet. Men det ser ud som om man har forsøgt at (gen)skabe moseområdet dér.

Bebyggelserne

Også et par enkelte bebyggelser der har med skov at gøre: Langehus Skovløberhus ved Ballerupvej med udsalg af finurlige skovprodukter, Bakkehus ved Fægyden som er ved at blive istandsat, Hareskovhus ved Frederiksborgvej fra 1897. Ved Den Gamle Have tæt på Mølleåens bådudlejning er der et traktørsted som i dagens anledning er åben. Her kan trætte vandrere spise de medbragte forfriskninger eller købe sig til dem. Drikkevarer skal man dog købe i kiosken. Umiddelbart nedenfor er der på en græsplæne med brosten aftegnet de ældste rester af Frederiksdal. Fra før den tid hvor militærdiktatoren Frederik 3.'s megalomani slog ud i lys lue efter at Danmark næsten var blevet udraderet ved Københavns Belejring 1658-1660. Heldigvis blev planerne op et dansk Versailles aldrig til noget. Det ville formentlig have lagt landets økonomi i ruiner. Sneglebjerget skulle indgå i dette gigantiske haveanlæg.

Danmarks første militærdiktator, Frederik 3. (1609-1670) havde megalomaniske fantasier om dette område. Det skulle være en slags dansk Versailles. Heldigvis for befolkningen blev det aldrig til noget. Sneglebjerget skulle indgå i haveanlægget, og herfra har man en pragtfuld udsigt over Frederiksdal og Furesøen, som lige anes til venstre i billedet.

Vandet

Vand er altid et velkomment afbræk i skovvandringer. Og dem er der rigeligt af. Udover skovmoserne som Djævlemosen/Gisselfeld Mose, Afrodites Øje og flere andre navnløse, er der Bagsværd Sø hvor der til min store overraskelse er gang i den på rostadion. Det er såmænd 3. World Cup i kano og kajak der bliver afholdt i weekenden. Læser man lidt i teksten, står der at der kommer 350 deltager fra 32 lande. Så meget går jeg dog ikke op i sporten så jeg har eftersporet hvad det var jeg overværede. Tilskuerantallet syner heller ikke af særlig meget. Men stemningsfuldt er det da.

World Cup i kano og kajak på Bagsværd rostadion. Løbet er kørt og deltagerne er i fred og ro på vej tilbage. Der kommenteres både på dansk og engelsk. Og en lille skare har forsamlet sig på tilskuerpladserne, uden for billedet til højre.

Lyngby Åmose besøgte jeg i vinter. Den bør også opleves om sommeren når alt er grønt. Den gang tog jeg turen langs søkanten. I dag skete det ad den over 2 kilomenter lange Prinsessestien som er en stor vandreoplevelse. Meget af tiden går man langs stejle skrænter eller med mystiske og utilgængelige moseområder.

Prinsessestien. På en lang strækning går man på en smal sti i et vidunderligt område med mose ti begge sider. Her har jeg forsøgt at fange noget af stemningen.

Flere billeder på Flickr-album for Ballerup, Furesø og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ruten: Jonstrup Vang. Hareskovene. Lyngby Åmose

Ballerup Station. Lundegårdsstien. Jonstrup Vang. Tre Hjortestien. Gl. Jagtvej. Søvej. Kulhusvej. Prinsessestien. Frilandsmuseet. Lyngby Station. Den lige rute er ca. 15 km. Men jeg undede mig nogle svipture, bl.a. til Frilandsmuseet hvor jeg gik rundt en times tid indtil jeg var mæt af at se på 2-300 gamle huse og inventar.

Mølleåen - Hareskov

Mere præcist: Fra Lyngby Sø og Åmose, Mølleåen, Hareskoven og Jonstrup Vang til Ballerup

Lyngby Sø er delt mellem Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner. Holder man sig på nordsiden, Lyngby Åmose er man i den sidste. Her et typisk forløb af stien gennem mosen. Man kan andre steder gå helt ned til søbredden.

Jeg missede solen efter middag og et par timer frem. Til gengæld slap jeg for den bidende friske vind. Og jeg var bestemt ikke den eneste: Skove, moser, søer og stier er denne lørdag formiddag tæt befolket med hundeluftere, vandrere, løbere, cyklister, kajak- og kanosejlere og andre. Vandreturen i dag går gennem bynære naturområder.

Lyngby Åmose

På nordsiden af Lyngby Sø ligger en stribe mose. Man kommer til den ad en promenade langs østsiden af søen. Engang var det et fredeligt sted som Lyngby kommune havde fået anlagt for en billig penge. Men selv en lørdag som denne er der nu omstunder et inferno af larm fra Lyngby Omfartsvej. Udsigten står i grel modsætning til larmen. På den ene side drages man af den pragfulde udsigt over søen, på den anden side stresses man af støjen, som faktisk først dæmpes 1½ km væk når man når Mølleåen. Åmosen er ellers et godt sted at vandre. Man kan i modsætning til så mange moser gå helt nede ved søbredden, hvor der er anlagt en sti. Herfra har man også udsigt over selve søen og de små holme som "deler" søen i to dele.

Møllefloden mellem to søer. Kajakkernes motorvej? Hvor broen går fra Spurveskjul nord for åen (til højre) ti Nybroskov syd for (til venstre).

Mølleåen

De ca. 3 km Mølleåen mellem Furesø og Lyngby Sø er en af de bedre strækninger af Mølleåen. Der er dramatiske skrænter og åen selv er ret bred, faktisk nærmest en flod. Allerede Danmarks militærdiktator, kong Frederik 3. havde fået øje på områdets skønhed. Frederik 3. var den konge som kastede Danmark ud i den ulyksalige krig med Karl 10. Gustav af Sverige, og var ved at udradere Danmark af verdenskortet, hvis ikke fordi det havde været fordi hollænderne kom til hjælp og slog svenskernes storm på København tilbage i 1659  Frederik 3. havde - lidt lige som Hitlers arkitektoniske drømme om Germania - en drøm om en kolossal sommerresidens med Mølleåen som midterakse i Frederiksdal. Han nåede dog at dø forinden (ligesom Hitler) og planerne blev aldrig til noget. I stedet tilfaldt resterne af sommerresidensen en senere dansk militærdiktator, kong Christian den 6's udenrigsminister Schulin hvis efterkommere stadig ejer slottet Frederiksdal.

Der løber ikke megen vand fra Louisekilde længere. Men stedet er stadig idyllisk. Indskriften er blevet ophugget i nyere tid, men er igen ved at forvitre. Teksten står på tavlen.

Fra 1791 stammer Louisekilden som ligger ca. midtvejs mellem de to søer. Den blev meget belejligt opdaget på hendes 50 års dag. Men hele området emmer i den grad af at være et meget attraktivt udflugtsmål for københavnere. Selv på en bidende kold dag som i dag hvor alle restauranter og kafeer er lukkede, er der masser af mennesker. Hvis man har tid og ork er der adskillige afstikkere undervejs, fx til Jægerhuset, Sneglebjerget, Den Gamle Have, Frederiksdal og Hjortholm. Jeg besøgte dog kun den sidste.

Det fremgår af plancen at Winther skrev et digt heromkring i 1828: Flyv fugl flyv over Furesøens vove. Men man behøver nu ikke en finkulturel, forældet digter til at fornemme landskabets storslåethed.

Store Hulsø

Skoven syd for Furesøen hedder Frederiksdal Storskov. Forlader man Furesøen og går mod syd mod Hareskoven passerer man et noget kedeligt udseende åbent område, Ladegårdsmarken. Men synet bedrager. Ladegårdsmarken er en rasteplads for trækfugle, bl.a. sjældne arter som hvepse- og fjeldvåger og fiskeørne. Man bør absolut unde sig vandreturen omkring Store Hulsø. Søen er for så vidt ikke så imponerende. Man kan selv nu hvor alle bladene er væk, dårlig få et overblik over søen. Men området omkring søen er et besøg værd.

Stemningsbillede fra Store Hulsø. Man aner hvor svært det er at se selve søen, men det gør heller ikke så meget. I baggrunden de høje bakker som omkranser hele søen.

Søen er et dødishul fra istiden med meget stejle skrænter. Og man kan stort set gå omkring hele søen, både oppe og nede. Under militærdiktaturets værste tid i Danmark, enevælden i perioden 1668-1739 var det forbeholdt kongen at færdes her. Sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg tog turen syd om søen. Turen går gennem urørt skov med birk, el, skovfyr og andre træer.

Hareskovene

Endnu længere mod syd ligger så Hareskoven. Dem har jeg allerede anbefalet på tidligere vandringer. Og det skal så bare gentages her. Denne gang tog jeg turen ad en af de snorlige veje, Gl. Jagtvej, som løber hele vejen fra Femvejsstjernen til Langehus Skovløberhus, hvor der i anledning af årstiden sælges juletræer og hjemmelavet og industrielt fremstillet julepynt af alskens slag.

At julen nærmer sig, fremgår af denne billede fra Langehus Skovløberhus, hvor en familie bringer årets juletræ sikkert i havn. Fra den gule bygning i baggrunden er der udsalg af diverse julepynt mm.

Hareskovene rummer også mindre skovstier, men jeg valgte de brede, befærdede stier denne dag hvor det handlede om at kunne gå rask til for at holde varmen. Hareskovene er på alle måder et godt sted at vandre. Terrænet er kuperet, mange bakker og man kan selv vælge hvor udfordrende man vil have det ved at vælge mellem de behagelige brede skovstier eller de mudrede og glatte.

Solen er endelig tittet frem da jeg passerer det unavngivne vandhul syd for Gedderygmose i Hareskoven. Men det blæser så til gengæld frisk til. Og det er blevet hundekoldt.

Ruten

Lyngby Station. Mølleåen. Gl. Jagtvej. Ballerup Station. I alt ca. 20 km.

Jonstrup Vang - Hareskoven

Foråret skulle være en måned gammel. DMI siger sol, det bliver der nu ikke meget af. Til gengæld må man gå godt til for at holde varmen

Yeah, stomp the rhythm, squirrel. Kunne vel være en plat undertekst til dette foto. Det lille væsen var rimelig fortørnet over at blive forstyrret. Og der var masser af egern at se i skoven i dag.

Togene kørte uregelmæssigt i dag, så en større udflugt til Marbjerg blev udsat til fordel for en skovtur. Ikke særlig planlagt, bare sådan noget i retning af: Start på Ballerup Station og gå mod Hareskov, eventuelt Farum. Det sidste blev det dog ikke til, for der var mange smutture rundt i den endnu meget brune skov. Der er godt nok kommet gæslinger og knopper, men det er ikke just de grønne farver der dominerer. Til gengæld er der masser af fuglesang, og man kan også benytte sig af lejligheden til at se nogle af de ting som endnu ikke er dækket af blade.

Harevad og Gisselfeld Broer

Broerne fx er meget synlige for tiden. Og sten jeg ledte forgæves efter på en tidligere tur i august 2013 var nu helt fri for bevoksning. Det gælder fx vadestedet Harevad over Tipperup Å mellem Gisselfeld Moose og Djævlemosen. Om dette skriver hjemmesiden Oldtidsstier, at

Harevad var et centralt vadested i Hareskovens netværk af oldtidsstier, hvoraf flere fører nedad mod vadestedet over Tipperup Å ... På sydøstsiden af nutidens bro ses stenene fra en stenkiste, fra før broen blev rørlagt. Nordvest for broen har der været flere vadesteder - bl.a. er der fundet rester af en grenvase (vad). Her gik i middelalderen Roskildebispens vej fra Vandskelsvejen ved Måløv og videre til Hjortholm ad Kulhusvej. Efter Harevad skilte en nordgående gren sig ud over Hejrebakken mod Lille Værløse og Fiskebæk. Høje og dysser indikerer, at der har været stier siden stenalderen - bl.a. med tilknytning til et bopladsområde på højdedragene mod nordøst mellem Skovlystvej og Fægyden. 

I forgrunden stendyngen som skulle stamme fra den gamle bro. Flere af stenene har huller og ridser med ukendt formål. Jeg forestiller mig at der har være isat jerngelændere eller lignende. I baggrunden under trægelænderet kan man lige ane den nuværende bro og vejen over Tipperup Å, som flyder venstre-højre i billedet.

Nu rider der dog ikke biskopper forbi, kun to ryttere fra en rideskole. Og de ser aldeles fredelige og almindelige ud. Mens Harevad Bro eller vadested altså nu er erstattet af en mere nutidig, så skulle Gisselfeld Bro stamme fra omkring år 1700. Nu er der dog lagt en betonbelægningen ovenpå.

Stenene i Gisselfeld Bro ser ud til at være genanlagt og fuget. Samt en tyk betonbro lagt ovenpå. Gissselfeld Bro fører Skovlystvej over Tipperup Å.

Gisselfeld Mose svarer i det store og hele til Søndersø Vandværks kildeplads Tipperup. Det er et sumpet område som man dog selv en klam dag som i dag godt kan passere. Indtrængende vand minder mig dog om at efter 1½ års slid er mine Teva Riva'er ikke helt vandtætte længere. Kildepladsen er et offentligt rekreativt område med shelter, bålpladser og rigelig plads til børn og voksne. Tilsyneladende også sand? I hvert fald ligger efterladt et komplet sandtingslager tæt på Tipperup Å.

Umiddelbart nord for Landstedet ved Ballerup ligger resultatet af den meget voldsomme skovhugst langs skovvejene. Naturen går sin gang og kræver sine ofre .... klicheerne står i kø på en dag som denne.

Orkanen Bodil, svampe og ælde har været hårde ved træerne i Jonstrup Vangs sydlige del. Der er store områder nord for Ballerup som er blev lagt ned af motorsavene. Så meget at skovvæsnet har fundet det nødvendigt at ophænge skilte for at orientere skovvandrere hvad de har gang i for tiden.

Ikke alle dele af mountainbikesporet ser ud som dette, med dybe pytter og svuppende, klæbrigt underlag, som man synker godt ned i. Det ser ud til at være brugt for nyligt, men jeg møder dog ikke nogen.

Jonstrupvang og Hareskovene er præget af at være byskove. Agilityfaciliteter for mennesker findes alle vegne, spejderhytter, shelters, ridestier og mountainbikestier. Tilmed er området meget kuperet. Og selv en lidt grå arbejds-torsdag som denne bliver den brugt af motionister af alskens slags, samt børnehaver.

 

Skoven er ikke rigtig frisk og stor lige nu, og der er ikke ret meget kuk, kuk, kuk kuk, fallera. Men nogle træer blomster dog, som her lidt nord for Ballerup. Med baggrund i en skyet himmel byder det vandreren velkommen.

Sensommer skovtur

Jonstrup Hegn og Hareskovene er perfekte til en sensommertur når vejret er som på denne lørdag. Det har mange fundet ud af: Motionister, hundeejere, cykelamatører - og vandringsmænd.

På Naturstyrelsens side om seværdigheder i Hareskovene får man et indtryk af at området ikke bare er populært i nutiden, men har været det i årtusinder, siden stenalderen. Der bliver nævnt talrige seværdigheder. Hulveje, stendysser, vadesteder, ja sågar volde fra svenskekrigene. Men lad det være sagt med det samme: Nyd den smukke og betagende natur, og tag en arkæolog med hvis du da ikke selv er amatørarkæolog og kan skelne almindelige naturlige forekomster fra de menneskeskabte. Jeg gjorde alligevel et forsøg, med begrænset held.

Umiddelbart før man går fra Ballerup til Fureså Kommune kommer man igennem et åbent landskab med kuperet terræn og mosehuller i lavningerne. Her lidt nord for Ballerup Rideklub, og syd for Gedderygsmosen.

Naturen skuffer aldrig når jeg er gået tur her. Der er en 3 km sti direkte mod nord fra Ballerup Station som fører ud i Jonstrup Hegn og videre nordpå til Hareskovene. Hvor Skelvej krydser Skovlystvej, skulle en galgebakke være den første seværdighed på ruten være:

Den var i mange år hængested for Værløse, hvor forbrydere hang til offentligt skue. Hængepladsen bestod af tre pæle med en bom i mellem hver. Og de døde blev ikke taget ned, før rebet knækkede, eller ravne og krager havde fortæret ligene.

Drabeligt. Jeg spejder ind i skoven og får øje på nogle træbeklædte bakker med et forterræn som er ret ufremkommeligt. Jeg opgiver at trænge igennem det meterhøje krat med bl.a. brændenælder, og fortsætter ufortrødent mod nord. Her skulle være et gammelt vadested over Tipperup Å, Harrevads Bro. Den nuværende bro kan man slet ikke se, det er nogle cementrør der løber under stien. Men stenene fra den gamle skulle ligge et eller andet sted med huller og fordybninger. Jeg leder forgæves. Tipperup Å er i øvrigt fuldstændig tørret ud.

Et sikkert tegn på at efteråret er på vej, er at svampene er begyndt at "blomstre". Jeg går til bekendelse, jeg synes at de er smukke, se fx dette pragteksemplar. Der er mennesker der synes at svampe er ulækre at se på. Og ligeledes deres levevis. Men for naturen er de nyttige.

Jeg går også forgæves efter nogle langdysser og hulveje som skulle ligge mod nordvest ved mountainbike-sporet. Terrænnet er kuperet, og det er muligt at jeg har set dem uden at vide af det. Men naturen er pragtfuld her, og motorvejene på tilpas afstand så man ikke kan høre suset fra dem.

Parti fra skoven. Den er frisk og stor. Og udsigten aldeles fantastisk. Her får man lyst til at sætte sig og bare blive siddende.

Jeg laver endnu en afstikker for at se om jeg kan finde en stendysse ved et sted der på Kraks kort er market med Kelleren. Og det lykkes! Selv om jeg nok ikke havde opdaget den hvis ikke jeg havde fået den udpeget. For dels ligger den et stykke fra stien, dels er der ingen bakke, men blot en samling sten. Som jo kunne være kommet der af naturlig vej. Men her har oldtidens danskere altså bisat deres kære.

Yes! Det er lykkes mig at finde resterne af stendyssen. Den ligger i en åbning en snes meter inde i skoven ved Skovlystvej. Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men her er jeg ret sikker på at jeg har arkæologiske gener til at bestemme det som ikke bare en tilfældig samling sten.

Derimod lykkes det mig ikke at lokalisere det stenanlæg som består af knapt 1.000 sten ved Fægyden. Det skulle være et forhistorisk offersted, Hørgen. Til gengæld er jeg lidt imponeret af at Fægyden er indrammet med stengærder. Jeg kommer nu fra Lille Hareskov til Store Hareskov ved at krydse jernbanen. Nu begynder motorvejen at gøre sig gældende som en fjern drønen. Og det ødelægger unægteligt stemningen lidt, selv om skoven stadig er dejlig.

Jeg leder og jeg leder efter voldene fra svenskekrigene. Men lige meget hjælper det. Så i desperation bilder jeg mig selv ind at dette nok må være volden. Den ligger i hvert fald på det jeg formoder er det mest logiske sted at anbringe en vold: På en bakketop. Grumme var svenskerne, men dumme var de vel ikke. Sagen kompliceres meget af at jernbanen har gravet og vendt op og ned på det hele.

Jeg skal over på den anden side af jernbanen, fordi jeg har læst om et tre hektar stort område omkranset af en jordvold, Lejrens Indelukke og Svenske Vold. Det er resterne af svenskernes mange lejre 1658-1660. Flere gange går jeg frem og tilbage på stien parallelt med jernbanen sydfor. Også uden for stierne hvor der er krat og bevoksning. Hvad er vold og hvad er bare nyere drænkanaler? Jeg finder aldrig ud af det. Men i alle fald. Her hentede svenskere (og danskere) byggematerialer i så stor stil at det næsten udryddede skoven.

Skovens største dysse. Eller? Jo, det må være den. Skovens største vinbjergsnegle har tilsyneladende sat sig for at være markører. Nu da der ikke er nogen andre?

Succes er det endelig med turens sidste mål, skovenes største stendysse tæt på Skovbrynet Station. Den er da ikke til at tage fejl af. Den er også ryddet. Og nogle af stenene er sat op langs siden, ligesom for at markere, at her er den! Jeg var ellers lige ved at tro at det var en anden bakke på den anden side af stien. Opløftet tager jeg toget fra stationen. På en eller anden måde synes jeg det er betryggende at have gået gennem et område der er så fuld af historie. Og at det er så godt gemt, at det er så forbasket svær at få øje på.

Ruten

Ballerup Station. Sct. Jakobsruten stik nord. Skelvej. Gl. Jagtvej. Borgmosevej. Sandskredsvej. Skovbrynet Station. I lige linje ca. 12 km.De mange afstikker bringer nok turen op på ca. 15. km.