Gladsaxe og Bagsværd Forter

En gang om året på Københavns Befæstningsdag - i år i dag - er Vestvoldens og Nordfrontens forter åbne. To af dem ligger i Gladsaxe

 

Forbindingspladsen anno 1914 bagved Gladsaxe Fort. I dag befolket med ambulancefolk og sygeplejersker fra 11. Bataillon. Røgen bag teltene stammer fra bandager som er ved at blive kogt og hængt til tørre. Men ellers er det Hjemmeværnet der præger.

Jeg har før besøgt både Gladsaxe Fort og Bagsværd Fort, endda op til flere gange. I dag var de åbne så man kan komme inden i og se hvad der gemmer sig bag de tykke betonmure. I dag ligger forterne akavet i fredelige villakvarterer, og Motorring 3 kører forbi. Men da de blev opført for over 100 år siden da 1. verdenskrig brød ud, var her marker. Samt et par små landsbyer som Gladsaxe og Bagsværd. Man forestillede sig at fjenden ville ankomme til fods eller til hest, fx fra hvor Herlev Hospital ligger i dag, marchere ned ad bakken gennem Herlevhuse over Kagsåen (der dengang var en del mere vandfyldt end i dag) og fortsætte op ad bakken, gennem Kagsåkollegiet. Herefter ville de måske ikke engang bemærke en underlig bakke på toppen af bakken.

Ved mistanke om et fjendtligt angreb kunne en af de 100 forsvarere af Bagsværd Fort blive hejst op i denne lille elevator, løfte sig ½ meter over bakketoppen og herfra i klart vejr observere alt hvad der rørte sig i mange kilometers afstand. Herefter kunne kanoner på samme vis blive hævet op og beskyde fremtrængende soldater. Se mekanikken nederst i indslaget.

Kun en årvågen fjendtlig spejder ville få et kort glimt af en udkig der stak hovedet op for at orientere sig, eller endnu værre for fjenden: En kanon som beskød dem. Nu afslører gadenavne vest for Gladsaxe Fort om fortets nærhed: Bag Fortet, Lavetten, Patronvej og Fortvej. Men man kan slet ikke se fortet for Motorring 3.

Det kan meget vel tænkes at en eventuel angriber ville gå nord om Fedt- og Smørmosen og nærme sig København over markerne under Vibevænget. Fredelig ser det ud nu, og fredeligt har det også set ud dengang. Men i baggrunden, ved træerne, har fjenden kunnet observere en lille bakke, måske et kort øjeblik set en udkik stikke hovedet op ad bakken. Eller pludselig set en kanon skyde op af bakkens top og åbne ild. Bagsværd Fort!

Et bedre billede af ideen med fortet får man ved at nærme sig Bagsværd Fort ad Vibevænget. Her bemærker man den jævne stigning i terrænnet. Forterne var fremskudte fæstninger. Bag ved lå batterier, og den danske hær lå så klar bag ved til at storme frem når forterne havde skabt ødelæggelse og kaos i fjendens rækker.

Der er ikke mange sårede at behandle i dag, men personalet arbejder fortrøstningsfuldt på at forberede sig på et eventuelt blodbad. Der koges bandager og til venstre hænger de til tørre. Der udskænkes dog også kaffe til de mange besøgende. Alt imens Hærhjemmeværnets Tambourkorps trutter løs.

Gladsaxe Fort

Fortet blev aldrig indtaget af fjenden, men det er tydeligt at det i dag er indtaget af Hjemmeværnet. Ud over Forbindingspladsen er det nu mest grej fra 2. verdenskrig der dominerer fortet. Det fremgår også af messingsuppen. Godt nok spiller man Fanemarchen fra 1808 (i folkemunde Her kommer Jens med Fanen), men ellers er det mere sådan lidt Soldaterkammerater-lystige melodier som Liva Weels "Kammerat vær en mand" og Four Jacks "Åh Maria, jeg vil hjem til dig".

Militærmusik var vigtig dengang forterne blev bygget, ifølge folderen "Da Gladsaxe var befæstningskommune". Så meget Rigsdagen i 1911 måtte trække en beslutning fra 1909 om afskedige alle fra de 10 regimentsmusikkorps (hver på 20 mand) tilbage.

Det indvendige af fortet er blevet betydeligt ændret og tilpasset moderne forhold. Jeg snupper i forbifarten en folder fra Hjemmeværnet om forskellige formationer. Men bliver enig med mig selv om at det må jeg nok overlade til værnets medlemmer om at gå i dybden med.

Tørgraven på fjendesiden af Bagsværd Fort. Tjørn og brombær skulle besværliggøre fjendens passage. Bagest kaponieret som skulle beskyde de fjender det var lykkes at komme frem til fortet. På betonmuren stormgitteret, som er det eneste der er tilbage. På de andre forter mangler det. 1½ meter er blevet malet og restaureret. Men ellers ser det ikke ud til at der er sket noget med betonen siden sidst jeg var her. Til gengæld er beplantningen blevet ryddet, så man nu meget bedre kan se fortet.

Bagsværd Fort

Mens Bagsværd Fort stadig er slemt medtaget hvad angår afskalning af beton, så fremstår det indvendige af fortet mere autentisk end Gladsaxe Fort. Det skyldes måske at Det Danske Filminstitut indtil for nyligt brugte rummene til opbevaring af såvel "Brandfri" som "Brandfarlig Film", som der står på de mange døre. Bort set fra administrationsfløjen med spolerum, laboratorium og kontor. Her har man også bevaret en original hånddrevet elevator - den udkig jeg omtalte i begyndelsen af artiklen.

Kun lidt mere tiltrækkende end at være i en ubåd. Men sikkert et bedre sted at være i krigstid. Mandskabs- og ammunitionsrummene ligger på begge sider af denne gang. Og bærer stadig præg af at have huset Danmarks filmarv indtil for ganske nyligt. Men omvendt har det også betydet at fortets indre stadig har bevaret den krigs-alvorlige dysterhed nogenlunde intakt. Fugtigt, dyster akustik. Ingen vinduer. Mørke gange.

Fortets hovedattraktion er nok stormgitteret fordi det er det eneste der er bevaret. Området omkring fortet er ved at blive afskovet så fortets omgivelser står mere klart. Guiden fortalte også at institutionen bag fortet fraflytter så dette areal mere kommer til at ligne hvad det var en gang. I forhold til mit tidligere besøg ses tørgraven og volden meget tydeligere.

Elevatormekanik. Se elevatorstolen øverst i indslaget. Vægtstangen med vægtlodderne kan presses i bund og låses med en simpel mekanisme. En udkiksmand eller en kanon kan hejses op, alt efter formålet.

Alt i alt en fin lille tur. På Gladsaxe Fort et indtryk af verdenskrigenes uden for fortet. På Bagsværd Fort et indtryk af før-1. verdenskrigsbunkere indvendig i Fortet. Hvis læseren får lyst til næste år at se forterne indeni, synes jeg Bagsværd Fort vinder på autenciteten. Selv om man skal til Mosede Fort for at se et flot restaureret fort. Men generelt er der oplevelser overalt langs Vestfronten, Nordfronten og Tune-stillingen. Det kan ikke ses på en dag. Dertil er anlæggene alt for store og alt for spredte.

Ruten

Kagsåen. Angreb på Gladsaxe Fort over Kagsåkollegiet. Herefter ad Klausdalsbrovej og Vibevænget til Bagsværd Fort. Indtaget under anførelse af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Retræte via Gladsaxe Trafikplads. I alt ca. 12 km.

Bagsværd Bypark - fra industri til boliger

Jeg har delt dagens afsnit i to. Dette om Bagsværd Bypark og et andet om Furesøen og Mølleåen. Det kommer senere. Byparken er planlagt at skulle ligge i et erhvervskvarter fra midten af forrige århundrede på modsat side af Hillerødmotorvejen ved Smørmosen. Oprindeligt var her landbrug. Nogle af gårdene ligger der endnu, nu med andre formål. Den kommunalt ejede Thorasminde (fra 1858) bruges til udstillinger. Krogård anvendes nu til kontor, men var avlsgård for en hovedgård på Bagsværd Hovedgade. På gamle kort er også aftegnet gården Bagsværddal. Det er nu en vej.

En af de få gårde som er bevaret fra før området blev til industriområde. Thorasminde. Det er samtidig også den eneste grund som kommunen selv ejer.

I 1930'erne og 1940'erne blev landbrugene nedlagt og i stedet blev der gravet grus. Grusgravene blev i 1950'erne brugt som lossepladser for bl.a. kemikalier. Oven på lossepladserne blev der i 1960'erne bygget virksomheder som maskin- og smedeværksteder, autoværksteder, elektronikvirksomheder, snedkerier, trykkerier, støberier osv. Mange virksomheder findes stadig. Det gælder fx. afdelingen af den internationale bioteknologiske virksomhed Novozymes.

Den anden bevarede gård er Krogård. Den er har også bevaret staldbygningen, hvis facade anes i højre side af billedet. Der går dog ikke længere køer og grise rundt på gårdspladsen. I stedet for ko- og svinemøg har benzin, kemikalier og andet overtaget forureningen af jorden.

Det gælder skrotvirksomheden Bagsværd Jernhandel som genindvinder gammelt jern og metal fra industrien og afsætter det til genanvendelse. Den startede i 1946 på Lygten (Nørrebro), men flyttede allerede i 1948 til dens nuværende beliggenhed.

Det meste af industrien har med biler at gøre. Salg, reparation, og endelig skrotning. Bagsværd Jernhandel er en af de oprindelige virksomheder i området, og der skrottes stadig på livet løs.

Ellers består området af 61 grunde mellem 1.000 til 15.000 m2. På mange er bygningerne ved at gå i forfald. Og der er ingen virksomheder der er interesserede i at overtage grundene. Gladsaxe Kommune har derfor lavet 3 helhedsplaner mv. for at omdanne området fra industrikvarter til boligkvarter i de kommende 20-30 år. Endemålet er 3.000 arbejdspladser og 900 boliger.

Der er mange uens virksomheder i området. Små og store. Grimme, kedelige og ganske hyggelige. Tilsyneladende uden nogen særlig form for planlægning. Mon det er bygninger som disse kommunen finder værd at bevare?

Helhedsplanen forudsætter at Københavns byudvikling nu er ved at nå et mætningspunkt og at den spændende byudvikling i fremtiden vil foregå i forstæder som fx Gladsaxe med nøgleord som bæredygtighed og nytænkning af begrebet "forstad". Bæredygtigheden indebærer bl.a. at sunde eksisterende bygninger skal bevares og istandsættes.

Nord for erhvervsområdet ligger denne bygning med inskriptionen Vadstruphus. Nogle vil måske huske børneinstitutionen Vadstrupgård som for en 15 år siden var genstand for en heftig mediedebat. Huset her ser dog fredeligt ud.

Bydelen vil blive inddelt i fem områder, hver med deres særpræg. Købmandsbyen skal sørge for beboernes daglige fornødenheder. Kontorbyen og Vidensbyen taler vel for sig selv. Håndværkerbyen skal genhuse de mindre virksomheder som ikke allerede er lukket. Boligbyen omkring Thorasminde skal fortrinsvis bruges til beboelse. Men det hele er på tegnebordet endnu. For der er mange forhindringer. I de "glade tressere" var der ikke så mange der tænkte på jordforurening. Men nu betyder det at man ikke umiddelbart kan bygge på området. Det skal renses først eller forureningen indkapsles. Desuden er der komplekse ejerforhold. Kommunen ejer kun Thorasminde.

Bagsværd landsby er der stort set intet tilbage af. På Picasaweb har en dame ved navn Inger Dybdahl samlet en masse gamle billeder fra Bagsværd. De kan være meget svære at lokalisere i nutidens bybillede. Der er også en masse forklaringer til hvad det er man ser på billederne.

Bagsværd Fort (gen)indviet

Søndag den 26. maj blev Bagsværdfortet (gen)indviet. Det har godt nok stået der siden 1892-93, men alligevel. Det trængte til det: Sidst jeg besøgte det 3. november sidste år blev jeg godt nok skuffet over at beskrivelsen af fortet ikke nævnte at det var under restauration, og sandt at sige så det også ud til at det ville tage år at få det restaureret.

Det er umiddelbart svært at se hvad der er sket siden fotoet fra 3. november. Bortset fra at de fældede træer og buske nu er blevet fjernet.

Men, nu skulle det altså være. Allerede ½ år efter er der pigegarde, borgmester, tilhørende dårligt vejr og kaffe og kage. Ifølge programmet, for jeg var der ikke selv. Men det er med forventninger om et nyrestaureret fort jeg vandrer derudad for at se hvad der er sket siden sidst. I behøring afstand af festivitas. Og vejret er perfekt.

Til venstre kan man på toppen af bakken lige skimte hvor kanonen skulle hæves op og skyde mod fjenden, som kom fra højre. Tørgraven mellem kanonen og volden er kun halvt tilgængelig. Der er sået græs på volden til højre. Men man kan tydeligt se konturen af den. Træerne er ikke fældet på den del af volden som fotografen står på.

Lad det være sagt med det samme. Fortet er langt fra færdigrestaureret. Hvad man har gjort er at rydde volden ud mod fjenden og området omkring kanontårnet for bevoksning så man nu kan se konturerne af det hele. Tørgraven er blevet frilagt, så man bedre kan få et indtryk at området. Betonen ser imidlertid stadig rærlig ud. Et håndværkertilbud, hvis det havde været til salg. Desuden er man ved at oprense grunden for forurening. 1963-1996/2007 var Filmarkivet nemlig placeret her. Og udover at klimaet overhovedet ikke var godt for filmene, så var filmene åbenbart heller ikke godt for undergrunden. En af grundene til det dårlige indeklima var, at det aldrig lykkedes at få klimanlægget til at fungere tilfredsstillende.

Det berømmede stormgitter. Det er let at se hensigten med det, ud fra datidens nærkampe. De skråtstillede pigge har besværliggjort det for fjenden at kravle over gitteret, og skulle det alligevel lykkes, er der også pigge foroven, så man en eventuel fjende ville kunne få godt ondt i en bestemt legemsdel. Først forceret denne forhindring, havde fjenden nu adgang til bakken med kanonen.

Stormgitteret bliver berømmet hvor man kan læse om det. Tilsyneladende det eneste der er tilbage på de forter som findes i den gamle befæstning. Men det ser ud til at det snart skal reddes, hvis det ikke skal ruste væk. Det lykkes mig at finde en del af fortet hvor man på et par meter både har malet stormgitteret og restaureret betonen. (Se fotoet). Det er oven i købet ikke smurt ind i grimme tags, sådan som resten af fortet.

Der er rig lejlighed til at sudere hvordan betonblandingen er. Fundamentet er beriget med masser af steder som disse hvor det fremgår at der er blandet godt med store sten i blandingen. Det har ikke forhindret løgkarsen i at skyde op. Hundhømhømmen ser dog ud til at være at nyere dato. Ikke engang fluerne har fået øje på den endnu.

Ny er en forhindringsbane (inspireret af soldaterne træning under 1. verdenskrig). En planche oplyser at man har forsøgt at rekonstruere forskellige måder at træne på ud fra beskrivelser i Militært Tidsskrift. Der er nu hverken soldater eller motionister som bruger banen denne torsdag formiddag.

Der er ingen på træningsbanen i dag, der ellers bl.a. rummer en svævebane. Planchen fortæller at banen er indrettet til at træne soldaterne i nærkamp. Bl.a. forcere befæstninger, voldgrave og den slags. Det hele er ganske nyt, nydeligt og renvasket. Gad vide hvordan det ser ud om 5 år. Men den tid den sorg.

Eneste besøgende på fortet i dag er en venlig ældre herre som skal besøge kaninerne i aktivitetscentret med samme navn som fortet. Her er der tilsyneladende mere populære forhindringer. Man kan her komme til en måneds prøvepasning af en kanin. Hvis man består og bliver godkendt, kan man blive skrevet op til at passe en kanin for den nette sum af 150 kr om måneden, plus 20 kr. for foder.

Lige ud ad landevejen - til Bagsværd Fort

I "gamle dage" (dvs. for knap 100 år siden, i 1920'erne) var Mørkhøjvej og Gladsaxemøllevej en landevej, som førte gennem landsbyerne Mørkhøj og Gladsaxe. Begge med under en snes gårde. Mellem dem lå der så nogle spredte gårde. Lidt væk fra Mørkhøj lå Lillegård (nedslidt for over hundrede år siden, og kun et vejnavn minder om den) og Torvegården (1771-1950'erne, som lå ved Mørkhøj Kirke).

Det er ikke lige til at se det, men dette var engang en landevej mellem Husum, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd landsbyer. (Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Ringvej, med trafikpladsen til venstre). "Skoven" ca midt i  billedet markerer Mørkhøj, og fotoet er taget omtrent hvor Gladsaxe sluttede, ved den nuværende kirkegårdsmur.

Vejføringen er lavet om ved Mørkhøj. I dag går vejen udenom det gamle landsbyområde, så man nemt kan overse den. Landevejen gik gennem Mørkhøj landsby (nu Mørkhøj Hovedgade). På hovedgaden ligger en af de gamle gårde, Mørkhøjgård. Den skulle have aner helt tilbage til 1100-tallet. Den nuværende er fra o. 1836, eller rekonstrueret ud fra den.

 Mørkhøjgård, eller den rekonstruerede gård, rummer i dag Fødevareinstituttet. Det er en trelænget gård med en stor have bagved. Udover vejføringen er den vist også stort set hvad der er tilbage af landsbyen Mørkhøj.

Ikke meget ved Gladsaxe Trafikplads peger på at her levede mennesker for 5000 år siden i stenalderen. Men ikke desto mindre var her 7 stendysser, hvoraf den den ved Trafikpladsen er den eneste tilbageværende. Den højtbesungne danske bondekultur var angst, nødlidende, eller ligeglad med fortidsminderne og pløjede jorden op så der nu intet er tilbage. Først fredningsloven i 1937 satte en stopper for det. Det er heller ikke til at se at Trafikpladsen er anlagt oven på et gammelt vandhul.

Skulle denne blomsterkumme virkelig være den gamle stenalderdysse? Jeg kan ikke tro det. Men der er ingen andre at se efter angivelserne: Indgangen til Haveforeningen ved Trafikpladsen. Og den passer også beskrivelsen med at der ingen overligger er. Der er heller ingen skilte, kun nogle bænke.

Store dele af Gladsaxe Landsby er i dag kirkegård. Ikke engang gadekæret er der mere. Der er godt nok en branddam, men den er lavet senere. Kirken menes at stamme tilbage fra 1100-tallet og bygget oven på et gammelt hedensk offersted. Her tordnede præsterne i de første 400 år på latin mod landsbyens bønder og andre styrvolter og lovede død og helvede hvis de ikke underkastede sig kongen, kirken, adelen og herremændene.

Dette sørøverlignende mærke er indmuret i den gamle del af Gladsaxe Kirke. Bemærk timeglasset nedenunder. Interesserede kan sikkert få oversat den noget beskadigede tekst.

Der er flere gårdlignende bygninger tæt på kirkegården og præstegården. Men de er ikke særlig gamle.

Den gamle Gladsaxe landsby er godt og grundigt blevet udslettet af nybyggeri eller gravet op til udvidelse af kirkegården. De gamle hvile vel under bautastene? Pilegården står der på denne bygning, som oplyser at den er fra 1919. Ved siden af ligger Toftegård, der dog ikke oplyser hvor gammel den er. Mon ikke som Pilegården?

Et stykke ned af Klausdalsbrovej Egegården - som ligger en anelse øst for den oprindelige gård. Vandhullet er der endnu. Der er et loppemarked, og ellers er det næsten umuligt at se gården for parkerede biler, så der er måske livlig aktivitet.

Der bliver ikke dyrket meget landbrug på Egegården. Nu er der fritidshjem, hvor de unge kan boltre sig med basketball foran det gamle vandhul.

Terrænnet stiger over 30 meter fra vores hus til Gladsaxe og dernæst falder det ca. 5 meter mod Bagsværd Fort. Fortet er opført ganske få meter syd for Christianslyst. Det sted er der nu ingen spor tilbage af. Ikke engang stednavne. Det er der kun af Espegården, som har fået en vej opkaldt efter sig.

 Jo, måske med en nænsom hånd kommer fortet tilbage til sine stormagtstider. Men som det ser ud i dag, er der noget old school Christiania over det.

Målet for dagens march er Bagsværd Fort. (Opført 1892-93, og nedlagt 1920. Ifølge hjemmesiden er fortet "unikt, idet glacis, det ene observationstårn og stormgitteret er intakt."Det viser sig nu hurtigt at være lidt af en mudret omgang. Et godt håndværkertilbud ville det vel hedde hvis ikke det var fordi det var et mindesmærke.

Betonen er faldet af. Terrænnet er helt opblødt efter at vegetationen er fjernet. Og gitteret er rustent. Måske skulle man vente et par år med at besøge fortet igen?

Betonen er skaldet af overalt, og det kan man altså ikke klandre Tysken for. I bedste fald er der lagt jernplader ud for vandrere. Men ellers er der sorten muld. Man kan godt ane hvad det hele skal føre til. Bevoksningen er ved at blive fjernet. Formentlig for at gøre det lettere at reparere murværk, jerngitre mm.

Ved indgangen til fortet ligger den ene brændestabel efter den andet. Og jernplader bereder vejen for store maskiner.

Det kunne de nu godt have skrevet på deres hjemmeside!