Vestvolden - Den Dækkede Vej

Den Dækkede Vej er den beskyttede vej som løber på "indersiden" af fjendesiden. En god vandresti som fotoer desværre vanskeligt kan yde retfærdighed

Oskarslyst? I dag hedder stedet Marinegården. Men på den oprindelige kort over volden lå præcis samme sted en gård der hed Oskarslyst med præcis samme tre længer, ved siden af Fattiggården. Voldpunkt VIII ved Parkvej. Ifølge ejendomsregistret er den ældste bygning på Sognevej 35 fra 1937.

Den dækkede vej er en vej eller sti som forløber i mandshøjde (2½ m) under toppen (glaciset) af fjendesiden af Vestvolden næsten hele vejen fra Utterslev Mose til Gl. Køge Landevej. ("Bedækket" er et gammelt udtryk om Københavns gamle vold, mens man om Vestvolden mest bruger "dækket"). Formålet var selvfølgelig at blive brugt af soldaterne. Men også at opsamle den jord som måtte blive flyttet når fjendtlige granater ramte volden, så jorden ikke havnede i voldgraven og fyldte den op. Dette kunne i værste fald betyde at vandet hhv skabte oversvømmelse og tørlægning af voldgraven.

Den dækkede vej starter meget brat ved Gammel Køge Landevej. På fotoet ses hvorfor: Til venstre er voldpunkt I med Køgevej til venstre uden for billedet. Midt i billedet gemmer der sig en kaponier og i det fjerne geværkaponieren i voldpunkt 0. Landområdet til højre i billedet eksisterede ikke da volden blev opført. Det var vand. Så fotoet er i virkeligheden snyd: Det er taget midt ude i det dder engang var vand.

Nogen fornøjelse kan det ikke have været at stå der, for man var udsat for ved et uheld at blive plaffet ned af egne styrker fra ryggen. Bortset fra enkelte meget små betonmagasiner er fjendesiden af volden udelukkende bygget af jord. Den byder således ikke som vennesiden på en mangfoldighed af voldanlæg, betonkonstruktioner, magasiner osv. Til gengæld er stien især om sommeren præget af masser af grønt, af fugle- og dyreliv så man næsten kunne fristes til at tro at man var i skoven - var dette ikke for den særdeles påtrængende larm fra Motorring 3. Der er stort set kun tre forskellige slags anlæg:

Et typisk billede af Den Dækkede Vej, her umiddelbart nord for Roskildevej. Til venstre uden for billedet voldgraven. Som det ses er vejen ret ensformig, næsten snorlige for at soldaterne hurtigt kunne rykke fra et sted til et andet. For hvert voldpunkt førte en kommunikationsbro over på vennesiden og til en kaponier.

Den Dækkede Vej

dækker stort set hele den nævnte strækning, når bortses fra en ca. 2 km lang strækning mellem dæmningsbroen ved Voldpunkt XVII syd for Slotsherrenvej og til Husum Station, voldpunkt XX. Her løber stien helt frit oven på dæmningen. sine steder faktisk næsten i niveau med vandet i voldgraven. Men man regnede åbenbart ikke med at fjenden ville angribe ind over Kagsmosen eller området syd for.

Man kan diskutere om dette er en dækket vej: Syd og nord for Slotsherrensvej er volden så lav at vejen forløber på voldkronen næsten helt nede ved vandlinjen, eller til nød som her lidt syd for Slotsherrensvej, forsynet med en meget lav beskyttende vold hvor man da vist skal ligge ned for ikke at blive skudt.

Som nævnt forløber stien i en bestemt højde under toppen af volden, og da volden har varierende højde, betyder det at der er vekslende afstand ned til voldgraven. Strækningen i Rødovre er den højeste, mens den i Hvidovre og Brøndby forløber noget lavere. Det er en udmærket sti, når bortset fra strækningen syd for s-togslinjen til Køge. Her er terrænet noget uigennemtrængeligt.

Her har jeg forsøgt at indfange et voldanlæg: Til venstre forsvinder stien ned mod kommunikationsbroen, til højre den ydre ringvold, og i midten kernevolden. Jo, det er svært at se. Især om sommeren når det hele er tilgroet. Voldpunkt XII, overfor dobbeltkaponieren.

Voldanlæggene ved voldpunkterne

Ved hver af kaponierernes "åbne" ender er der anlagt halvmåneformede voldanlæg. Her er der stier ned til voldgraven og kommunikationsbroerne, altså de lave, midlertidige broer som hurtigt kunne sættes op og pilles ned igen i krigssituationer. Enkelte af disse kommunikationsbroer er blevet restaureret og forsynet med gitre. Men de fleste er forsvundet fuldstændigt. Et enkelte sted kan man dog stadig se rester af de betonfundamenter som broernes ender skulle fastgøres til. Ellers er der kun stierne som markerer hvor de skulle være. Som et kuriosum er jernbanebroen for København-Ringstedbanen anlagt præcis hvor der engang var en sådan bro.

Her ses den bedst bevarede af bunkerne umiddelbart overfor kommunikationsbroen. De findes ikke alle steder, og de resterende bunkere er begravet i jord, grene og byggeaffald. Voldpunkt VII lidt nord for Holbækmotorvejen..

Ud for hver kommunikationsbro var der enten anlagt et betonmagasin eller anlagt skyttegrave. Oppe i terræn altså så voldene med en kerne af vold. Det er meget svært at danne sig et indtryk af disse anlæg, for alle som en er de groet til med træer og buske. Intet steds har man som på vennesiden af volden ryddet et område så man kan se profilen af volden. De er derfor umulige at afbilde på fotoer. Man må selv tage en runde.

Hvad denne bunker har været brugt til, er uvist. Også om den er en oprindelig konstruktion. Det oprindelige kort over volden giver ingen forklaring. Bunkeren befinder sig sammen med en snes skyttegrave med platforme ved voldpunkt VIII nord for Parkvej. Der er et udluftningsrør øverst på volden. (EDIT 25. april 2017. Af Ole Jensen der har studeret Vestvolden i årtier, har jeg fået at vide at den er beregnet til beregnet til en acetylenprojektør.).

Forstærkninger ved strategiske punkter

Ind i volden er der enkelte steder på strategiske punkter gravet skyttegrave til troppeansamlinger. Det gælder ved de dengang kendte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Jyllingevej, Roskildevej osv. Men et specielt anlæg findes nord for Parkvej. Her ser det ud som om der også er lavet platforme til tungere, måske endda rullende skyts.

Den viste bunker ligger i et område med en halv snes skyttegrave som den viste (hvis man ellers kan skimte den). Skyttegraven har en platform.

Endvidere må man vel retfærdigvis også nævne specielle anlæg som Harrestrup Ås underføring af Vestvolden. Overløbsristen i voldgraven angiver det sted hvor Harrestrup Å løber under Vestvolden.

Harrestrup Ås underføring under Vestvolden. Jeg ved ikke om anlægget er det oprindelige. Man kan tydeligt høre vandet fra voldgraven plaske ned i åen inde i tunnelen gennem overløbet. 

Turen var et led i udfærdigelse af et kort over Vestvolden. Med dagens optagelser skulle de sidste være i hus, og de vil blive sat ind på kortet ved førstgivne lejlighed.

Vestvolden - Københavns Befæstning

Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre

Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!

Avedørelejren

9-0-niner startede operation "Indtag Avedørlejren". Efter en tre timers march og efterfølgende overraskelsesangreb, afsluttedes operationen i god ro og orden ved opsamlingssted Hvidovre Hospitals Kollegium, Kodenavn Arriva 200S

En karakteristisk militærbro med stormgitteret som med rette er blevet Vestvoldens logo. Dissebroer er der blevet etableret en håndfuld af i de senere år.

Dagens militariske march forløb i to etaper: Et fremstød varende ca. 3 timer fra Vestvoldens voldpunkt XXI (Husum Station) til voldpunkt IV (Avedøre Tværvej i Hvidovre). Herfra blev der foretaget en afstikker som indledte et ca. 1 times flankeangreb på Avedørelejren. Kun et par ventende buspassagerer bed vist mærke i operationen der i øvrigt forløb efter planen.

 Et af de mange batardeauer, her et som ligger syd for jernbanen. Man får et godt indtryk af hvordan terrænet falder stille og roligt fra Utterslev Mose til Øresund.

Turen til Avedørelejren foregik stort set på den Bedækkede Vej, altså den vej som forløber langs voldgraven på "fjendesiden". Man gør i øvrigt klogt i at gøre dette om sommeren. For om vinteren kan den sine steder være temmelig ufremkommelig og smattet. Men på en dag som denne er den fint tør og hård. Volden er efterhånden vokset godt til med træer og buskads så det kan være vanskeligt at se selve voldgraven. Men der er i de senere år lavet flere militærbroer foruden de almindelige vejbroer, ligesom der enkelte steder er indrettet små parkanlæg og tyndet ud mellem træerne så man kan få et godt indtryk af det imponerende fæstningsanlæg.

Endnu et batardeau-billede, malerisk ser det ud. Man får et godt indtryk af hvor tæt beplantningen er på begge sider af volden. Det er næsten for meget, måske kunne man godt rydde nogle flere strimler så man fik et bedre indtryk af voldens kontur.

Den bedækkede vej havde to formål: Dels at fungere som værn for forsvarsstyrkerne - det må have været en nervepirrende affære at ligge der, godt nok beskyttet af en vold, men samtidig med ens venners skyts fløjtende over hovedet. Dels at forhindre at jord som blev flyttet fremad af fjendens skyts faldt ned i voldgraven. Det er nu ikke muligt at gå hele vejen langs denne vej. Mellem Roskildevejen og jernbanen må man gå en lille omvej på en kilometers penge.Det samme gælder for stykket mellem Holbækmotorvejen og den endnu ikke åbnede København-Ringsted-bane.

Vestvolden er kendt for sine hejrekolonier som ses året rundt. Her var jeg så heldig at fange en hejre lige før landing på grenen til venstre i billedet. Flot ser det ud, synes jeg!

Man må også vænne sig til bilernes tilstedeværelse. Ud over den konstante drønen fra Motorring 3 krydser man adskillige stærkt trafikerede veje; Slotsherrensvej, Jyllingevej, i særdeleshed Roskildevej, Parkvej, Holbækmotorvejen m.fl. Der er ikke gjort meget for at hjælpe vold-vandreren. Hvis man vil være helt sikker, må man gå en stor omvej til nærmest fodgængerovergang, hvis man da ikke tager chancen og bruger midterrabatterne til at krydse vejen, ofte i løb fordi der er så få ophold i trafikken.

Lidt nord for Holbækmotorvejen har man tyndet godt ud i underskoven og her får man da også et ganske glimrende indtryk af det imponerende voldanlæg. Måske koster det kommunerne for meget at pleje de stejle skrænter på denne måde, men tak fordi de gør det enkelte steder!

På cykel- og gangbroen over Holbækmotorvejen har man et godt vy over hvor langt den nye jernbane er kommet. Der er lavet en nænsom overgang over Vestvolden med en lav bro samt gennemskæring af volden på begge sider. Et nærmest kirurgisk snit som mindst mulig piller ved helhedsindtrykket af Vestvolden.

Avedørelejrens hovedindgang med vagtbygningerne. Den store bygning til venstre bag porten er indrettet til Cirkusmuseum, tidligere husede den kommandantskabet. Museet er lukket på fredage (og det er det i dag - det nåede jeg ikke at tjekke).

Avedørelejren

Endelig, efter 3 timers march når jeg til Avedøre Tværvej hvorfra der er en lille kilometer til Avedørelejren. Nord for vejen har man i øvrigt et ganske betagende syn af Avedøresletten der strækker sig langt mod nord. Flere kilometer væk kan man se byggearbejderne på København-Ringstedbanen. Men på trods af jeg nu er i åbent terræn, lykkedes det mig alligevel at slippe ubemærket og uantastet til lejren.

Fægtesalen. Avedørelejren blev opført i en tid hvor nærkamp stadig væk var den dominerende krigsmetode. Tanks, fly, maskingeværer, gasangreb osv. kom dog til ganske få år efter.

For de uindviede, så var Avedørelejren en kaserne som blev bygget umiddelbart før 1. verdenskrrig 1911.13 (arkitekten var Helge Boisen-Møller der var søn af noget så fredsommeligt som en præst og en kvindesagsforkæmper). Hvis nogen synes det ligner Kastellet arkitekturmæssigt, så er det ikke helt galt.

Fægtesalen med et kompagniområde til venstre. Pladsen befinder sig umiddelbart bag Cirkusmuseet.

Jeg sniger mig hastigt gennem lejrens snorlige, gitterformede gader og konstaterer at den nu bliver brugt til langt fredeligere formål, fx af Filmbyen og Forstadsmuseet. Avedørelejren skulle afløse de mere primitive teltlejre og blev opført på Paradislejrens areal (opkaldt af en gård ved navn Paradisgården). Der er en enkelt rest fra disse lejre, nemlig en officerspavillon som er blevet restaureret. Jeg kaster et hurtigt blik indenfor og konstaterer at nu står der haveting. Måske fordi Avedørelejrens militære funktioner sluttede i 1999 hvor den blev købt af Zentropa og Hvidovre Kommune. I dag rummer den omkring 320 andels- og ejerboliger, daginstitution, vandrehjem, et cirkusmuseum, filmselskaber, en restauration samt som nævnt Forstadsmuseet.

Officersmessen i Avedrelejren. Der er nu ikke mange officerer tilbage.

Avedørelejren bestod af 15 bygninger, øvelsesplads (der senere blev til Avedøre Flyveplads) og skydebaner. Hver af de 4 belægningsbygninger kunne rumme 112 menige og 8 befalingsmænd. Den havde messe, badeanstalt og toiletter. Under 1. Verdenskrig blev Københavns Befæstning bemandet med 64.000 mand, og Avedørelejren blev overfyldt med militær. Under 2. verdenskrig besatte tyskerne lejren. Men selv om danskerne igen overtog lejren efter krigen, blev det i begyndelsen af 1960’erne besluttet at rømme lejren. Det skete så ca. 30 år senere.

Kommandantskabet. Nu kommanderes der ikke så meget mere herfra. Der er indrettet Cirkusmuseum i bygningen. 

Som sagt mislykkedes mit angreb på kommandantskabet, idet jeg fandt døren lukket og bygningen uindtagelig. Om der altid har været klovner i bygninger, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det er der så nu. Ved et listigt skinangreb, lykkedes det mig at indlede retræten i retning af Avedøre Landsby og Kettevej, hvor jeg ved Hospitalskollegiet mødes med opsamlingsholdet fra Arriva 200S. Der var ingen faldne, og der blev ikke taget fanger.

Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.

Vestvolden oversvømmet del 2

Opfølgning på nytårsdags situationsrapport fra Vestvolden der løber over sine bredder i Rødovre

Uden i øvrigt mange ord, blot en ajourføring af fotoerne fra indlægget fra 1. januar i år. Generelt er vandet ikke steget yderligere, måske endog faldet et par centimeter. Mellem Islevbro og Slotsherrensvej er voldgraven ved at fryse til. Heldigvis er der ingen betonanlæg (kaponierer) på denne strækning. Jeg ved ikke om betonen i disse er frostsikret.

Bemærk også linket til yderligere fotoer fra oversvømmelsen på mit Flick-album over Rødovre.

Broen umiddelbart syd for Jyllingevej bag Ejbybunkeren er stadig oversvømmet. Voldgraven er dog ikke som længere nordpå ved at fryse til.

Det mest kritiske sted for beboerne langs Vestvolden er på Ved Voldgraven mellem Islevbrovej og Slotsherrensvej. Vandstanden er sunket noget, så stien på volden ikke længere er oversvømmet, men vandet siler stadig ned på vejen, fryser til og laver skøjtebane, der stadig forhøjes ved at nyt vand løber hen over det frosne.

Broen mellem Knudsbølvej og cykelbroen til Ejby Erhvervskvarter er stadig lukket. Vandstanden ser ud til at være faldet noget siden fotoet fra 1. januar. Men ikke ret mange centimeter.

Oversvømmende Velkommen 2016: Vestvolden

De store regnmængder har sat sit præg på Vestvolden. Vandstanden er højere end nogensinde. Et enkelt sted er den endda ved at flyde over

Stormgitteret er blevet Vestvoldens vartegn, og de fleste steder har de da også modstået vandet. Med undtagelse af her ved Jyllingevej, hvor man ikke længere kan passere. Vandstanden kan nogenlunde bedømmes ved at sammenligne rækværkets to halvdele. Jeg mener at dette foto er broen set fra den anden side under mere normale omstændigheder..

De mange der benytter stierne langs Vestvolden har sikkert bemærket en usædvanlig høj vandstand i voldgraven. I hvert fald beboerne på Ved Voldgraven i Rødovre som ligger under vandspejlet også til daglig, må have bemærket at vandet siler ned på deres vej. Jeg har på mine cykelture til arbejde uden at tænke videre over det undret mig over mængden af vand på vejen. Så det er ikke noget nyt, det har stået på i flere uger.

Ved Voldgraven i Rødovre, syd for Slotsherrensvej. Husene ligger på voldens glacis, altså klart under vandspejlet i voldgraven, også til daglig. Det udgør normalt ikke noget problem. Men her ser man hvordan vandet stille og roligt siler gennem volden og konstant holder køreanen våd. Godt der ikke har været frost endnu. Men det skulle komme i næste uge.

Men ellers er vandstigningen åbenbar for enhver som er vant til at færdes langs volden. Den bedste måde at få et indtryk af ovesvømmelsen er ved at benytte den bedækkede vej, altså den sti som løber langs voldgraven på fjendesiden - altså mod vest. Her er oversvømmelsen særlig tydelig i Rødovre syd for Kagsmosen. Et enkelt sted (se nedenstående foto) er vandet endda ved at løbe over volden. Det er nu også det mest kritiske sted. Volden er trods alt de fleste steder så høj at vandet skal stige adskillige meter før det bliver kritisk.
 

Volden langs Ved Voldgraven er et af de laveste stykker på Vestvolden fordi man ikke regnede med at en fjende ville angribe her. Området er sumpet. Dette betyder at vandet nu på dette sted er ved at flyde over volden, ned på det gamle glacis og mod bebyggelsen. Det eneste sted hvor vandmængden er kritisk for de omliggende huse.

Bevoksningen langs bredderne som normalt er på land, står oversvømmet, og selv store træer må pludselig se sig selv stå flere meter ude i volden under vand. Elletræer er ligeglade, men stort set alle andre træer vil nok i det lange løb bukke under hvis det fortsætter. Tøsneen i november har sat sit præg på mange træer, selv store, som ganske enkelt er flækket midt over og er faldet ud i voldgraven eller spærrer for stien.

Broen ved Knudsbølvej som forbinder Tårnvej med industrrikvarteret ved en gang- og cykelbro over Motorring 3 er ganske enkelt spærret: "Broen er spærret på grund af vand", oplyser de i al hast opsatte skilte. Broen er nu ikke længere oversvømmet, men det er tydeligt at vandstanden har været højere her end fotoet viser.

Længere syd på mod Brøndby bliver voldene meget højere, så oversvømmelsen synes ikke af så meget. Men hvis man krydser volden fra den bedækkede vej og besøger kaponiererne på den anden side vil man hurtigt opdage at mange af dem er helt oversvømmet - godt at de ikke skal bemandes, for de stakkels soldater ville da stå i vand til et pænt stykke over anklerne. Poternerne som leder gennem volden er sine steder omdannet til små vandløb eller drænkanaler. Men også i selve volden kan man se at der er opstået små kildevæld hvorfra vandet kvælder ned i selve graven.

Dobbeltkaponieren ved Voldpunkt XII og Hvissinge Batteri er oversvømmet. Det er måske lidt svært at se pga tågen. Men man aner hvor højt vandet står, og måske også til venstre vandløbet fra poternen. Kigger man ind i kaponieren vil man opdage at der står vand til op over anklerne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på vandafledningen i Vestvolden. Kun må man jo konstatere at vandet skal passere utallige flaskehalse på sin vej sydpå, bl.a. Slotsherrrensvej, Jyllingevej, Roskildevej, jernbanen og Park Alle. Rørene under disse kan muligvis være dimensioneret alt for små til at kunne klare måneders regnmængder. Og endvidere være proppet til.

Dette syn er ikke usædvanligt på den bedækkede vej: Et stort træ er væltet hen over stien. Men mængden af væltede træer over stier er dog intet imod det store antal som er væltet på tværs af voldgraven. Desuden flyder der stumper af stammer og grenansamlinger rundt. Man kan levende forestille sig hvordan disse vil blokere flaskehalsene under veje og jernbaner.

Måske er netop den usædvanlige mængde af drivtømmer også med til at proppe disse flaskehalse til. Som nævnt ovenfor bemærker man overalt på stien væltede træer, og visse steder må man endda klatre igennem eller gå en mindre omvej.

Vist nok en ny foreteelse i volden umiddelbart nord for Voldpunkt 12, Hvissinge Batteri: En veritabel kilde er sprunget ud af volden ca. halvvejs oppe og risler lystigt ned i voldgraven.

Men ellers er der batardeauerne, altså betondæmningerne som afbøder terrænets fald og sikrer at vandet ikke bare fosser ud af voldgraven. Den første man støder på efter dem ved Husum Station ligger lidt syd for Park Alle i Rødovre, og her er der godt nok gang i den. Vandet fosser. Uheldigvis bliver vandet bremset af en veritable blokade af store grene. Men om det hjælper at fjerne disse, skal jeg ikke gøre mig klog på. Blot konstatere at begge glughuller er godt proppet til med dem.

Batardeauen umiddelbart syd for Rødovre Park Alle. Stormgitteret står flot. Men bemærk de store træstammer som har lagt sig på tværs af glughullerne. Mon de ikke er med til at bremse afvandingen? Dette foto viser batardeauen under mere normale omstændigheder. Som det ses, ingen fos, og vandet står oven i købet langt under overløbet.

Syd for disse batardeauer ser det ud til at alt er som det plejer at være. Broerne er pæne, kaponiererne tørre og stierne langs voldgraven ikke på noget sted oversvømmet. Det ser oven i købet ud til at vandstanden ligner noget nær det normale. Jeg kommer dog ikke så tit så langt ned til at kunne bedømme det.

Broerne og voldgraven syd forr batardeauen ser mere normale ud som fx denne. Stormgitteret kan med rette hævde sin status som vartegn for Vestvolden.

Solskinstur i december langs Vestvolden og i Utterslev Mose

En af de sjældne weekender med høj himmel og sol indbyder til en slentretur i lokalområdet

Utterslev Mose i brun vinterbeklædning. Midtmosen. Hvad man ikke kan se på billedet er at vandstanden på den anden side af dæmningen op til husene er meget høj. 

For en gangs skyld var vi heldige med vejret i weekendet. To dage med flot himmel og sol. Selv om man skal have sort tøj på for at mærke at vintersolen også godt kan varme en lille smule. Det blev da til frokost i det fri, godt hjulpet af en kande varm chokolade.  Og der er masser at se på langs Vestvolden og i Utterslev Mose. Begge steder er blevet beriget med adskillige forbedringer på det seneste. Langs Vestvolden i Husumenceinten er stierne blevet ryddet og belagt med træflis. Det fungerer godt indtil videre, det føles nærmest som at gå på et blødt tæppe. Hvordan det ser ud om nogle år når træflisen begynder at kompostere, det gider jeg ikke tænke på. De må vel vide hvad de gør, de der holder anlægget. Både den tunge sne og den efterfølgende storm/orkan har gjort indhug på en masse træer, især tjørn og slåen. Grenene er dels knækket af den tunge tøsne, dels flået ned af stormen. Forståeligt nok har man endnu ikke nået at fjerne det hele.

Kagså Batteri ved Bystævneparken, nu legeplads med militære motiver. Men ganske fredelige.

I Kagså Batteri ved Bystævneparken er der ingen gæster, men man får helt lyst til at slå sig ned. Der er god plads ved den gamle kikkertstation som har fået et oversigtskort hvor de danske jenser kunne tage pejling af hvad det var de så. Det fremgår at det var bare marker det gårde, høje og kratbevoksninger. Det var det eneste man kunne pejle efter dengang. Så kan man sammenligne med hvordan det ser ud i dag. Den faldefærdige bro på toppen af volden er nu også endelig blevet restaureret. De gamle brædder ligger der endnu.

Forrest en af de glatbarberede holme. Før var de bevokset med høje træer, se et tidligere billede af samme. I baggrunden anes gravemaskinerne på modsat bred.

I Utterslev Mose er det især i Østmosen der er sket noget. De mange holme der har været bevokset med høje træer, er blevet rundbarberede. Alle træer og buske er fjernet, så de står nøgne tilbage. Formentlig kun til foråret, hvor mere moseagtig bevoksning vil brede sig på dem. Arbejdsmaskinerne holder hvile dag. I det hele taget forsøger man at få mosen til at ligne en mose.

Gravemaskinerne set tæt på i Østmosen. Udenfor billedet nogle pontoner og både.

Også i Højmosen der ellers bliver brugt som fodboldbaner, sker der ting og sager. I denne weekend stod banerne. Men man kan se høje stakke af fældede træer og buske langs Grønnemose Alle, og det er også meningen at mosen nu skal have lov til at være mose.

Højmosen. Man kan både se bunken med træaffald og hvor højt vandet står på området med fodboldbanerne.

I mange år har man forgæves forsøgt at rense mosen. Men uden ret meget held. Det viser desværre at hvis først ulykken er sket, kræver det et enormt arbejde at få naturen på fode igen. Selv om det kun tog et øjeblik, nogle få år at ødelægge. Løsningerne er ikke nemme, selv om de gode viljer til at gøre noget ved det sikkert er mange. I hvert fald arbejder en del frivillige i mosen for at vedligeholde området. Denne weekend er den også flittigt brugt som agilitybane for løbere, hundeluftere og familier som arm i arm nyder det gode vejr.

Billedet rummer byens dilemmaer: Mosen, motorvejen og Bellahøjhusene. Mosen som symbol på den grønne idyl de fleste drømmer om. Bellahøjhusene som symbol på drømmen om den pragtfulde udsigt, og motorvejen som den nemme og hurtige vej til vores drømmehus.Ingen af delene gik i opfyldelse. Mosen er amputeret, udsigten fra højhusene er blevet til udsigten til hustage og motorvejenes bilkøer på hverdagene ...

Vestvolden: Voldgaden

Hvis der stadig skulle befinde sig et par stykker "derude" som ikke har prøvet Vestvolden, så her et par tip. Og måske også et bidrag for kendere af denne vandringsklassiker

Dobbeltkaponieren (voldpunkt XXI) mellem Nordvestbanebatteri og Kagsåbatteri (XXII) kan man se fra Frederikssundsvej og Mørkhøjvej. Det er nu som adskillige andre af de gamle anlæg blevet barberet fri af de høje træer og det tætte krat som man reelt kan se det. Og betonen har fået en overhaling. En underjordisk, smal gang, en poterne fører gennem volden op til Voldgaden (ude af billedet til venstre).

Vestvolden er den del af København Befæstning som blev opført i slutningen af 1800-tallet. Vestvolden er speciel på den måde at den består af 23 (24 hvis man regner 0 med) artilleribatterier med ca 500 meters afstand, fuldt udstyret med kanonstillinger, lyskastere, kikkertstationer, ammunitionsdepoter, rum til sårede, kommandostationer og alskens andet krigsgejl - og alle er de forbundet med voldgrav, voldgade osv (en enceinte). Da volden blev bygget, skar den sig hensynsløst gennem marker, dale og bakker. I dag ligger den som et grønt, rekreativt område med bl.a. fritløbsområde for hunde, cykeludfordringsbaner, sut-træ og en række restaurerede seværdigheder. Derudover er der seværdigheder som Ejbybunkeren, HOFORs vandtårn og naturligvis batterierne selv.

Dæmninger - batardeauer - forhindrer at vandet i voldgraven bare løber ud i Øresundt. Mellem Husum Station og Frederikssundsvej er der tre af slagsen, og de er for nyligt blevet restaureret, bl.a. med gitrene som er blevet voldens varemærke. Man kan her tydeligt se niveauforskellen der falder i hvert basin. Bagest kan man ane jernbanestiens bro..

Kærlig hånd til Vestvolden

Netop i disse år er der mulighed for både at se charmen i forfaldet som fx Tinderhøj Batteri (XVI) som fremstår tilgroet og nærmest fredfyldt, mens Hvissinge Batteri (XI-XII) er blevet nyrestaureret og hvor man på trods af det parklignende anlæg stadig kan forestille sig det truende, dystre og krigsagtige. Det er også her oplevelsescentret ligger i nærheden af.

Får er blevet en fast bestanddel af Vestvolden. Der er fårefolde syd for Jyllingevej og næsten helt ned til Roskildevej. Det er tilladt at gå ind til den gennem smæklågerne. De lugter lidt, men ellers ser det ud til at de helt har tilpasset sig.

Selve voldområdet var for nogle år siden så tilgroet at det på det nærmeste var ufremkommeligt krat. Men der er bestemt sket en masse de seneste år. Man har flere steder ryddet underskoven, som nu bliver afgræsset af får for at forhindre at de gror til igen, anlæggene er blevet restaureret og endog åbent for publikum så man kan komme ind i de små forter, eller kaponierer, ammunitionsdepoterne mm. Også adgangsvejene tværs gennem volden, poternerne, er blevet åbnet. Stierne er blevet belagt med behageligt træflis som forhåbentligt kan holde krattet på afstand et årti endnu.

København-Ringstedbanen er den seneste udefrakommende indgriben i Vestvolden syd for Holbækmotorrvejen. Så vidt jeg kan se vil banen blive ført gennem volden tæt på vandlinjen og stien hvor fra fotoet er taget blive ført over banen. De to løbere - den går ikke om et par år når højhastighedstog drøner igennem her.

Voldgaden

Voldgaden er den brede asfalterede statelige alle som løber hele vejen på vennesiden af volden. Næsten på hele strækningen er der flotte alletræer og hvor der ikke var, er der plantet nye som allerede er pænt store. Jeg vil anbefale at man går turen (som jeg gjorde i dag) meget tidligt og i weekenden, måske bedst søndag. Så får man bedst udbytte af solen i øst og fuglelivet. På Voldgaden kan man opleve en koncert af bytilpassede fugle - og hvis man er ekspert vist nok også et par sjældne.

Et typisk billede af Voldgaden: En alle med volden mod vest, åbne områder mod øst. Vejtræer, og militære anlæg som her fredskrudtmagasinet mellem voldpunktt VIII og IX lidt nord for Park Alle i Brøndby. Solen står pragtfuldt ind fra øst og oplyser voldanlæggene. Om eftermiddagen er solen på den anden side, så det hele ligger skygge.
 
Det er også om morgenen at fuglene stadig er lidt "søvndrukne" og ikke rigtig så kvikke til at forsvinde som senere på dagen. Faktisk mere end jeg har oplevet ude på landet hvor der er intensivt landbrug. Udover fårene kan man også opleve egern. Og for yndere at t vandre alene er man også dejligt alene på gaden indtil omkring kl. 9. Så begynder motionister, hundeluftere, cyklister mm. at vise sig. Man kan ikke se selve voldgraven fra Voldgaden. Men der er flere muligheder for at gå på tværs ved de mange broer som fører tværs gennem volden.

En gåsefamilie lusker kun dovent ud i vandet da Vandringsmanden nænsomt passerer. De ser ikke ud til at have voldsomt travlt, men de passer godt på de små gæslinger. Morgenen er perfekt til at studere fuglenes færden. Hejrer, blishøns, ænder.