Øst for Slangerup

Opsamlingsheat fra noget jeg ikke nåede på andre vandringer omkring Slangerup, fortrinsvis efter jernbanesporet og vandværker.

Omkring Slangerup har jeg været i flere gange, og også skrevet om området før, se fx På sporet af sporet: Slangerupbanen (7. september 2013), Slangerup Vandværk med kildepladser (11. september 2014), Naturparken Jørlunde-Farum (11. januar 2016). Dagens rute var at gennemvandre de meget få og små områder udenfor svine- og kofoderarealerne: Kirkeengen, Slotsmosen, Lystrup Skov og et gensyn med det nedlagte jernbanetrail. Hvor dette ikke var muligt: gå ad ikke så befærdede landeveje. Det lykkedes i det store hele, med overraskelser både af den behagelige og ubehagelige slags.

Udsigt fra Ingridvej ved Slotsmosen mod Slangerup. Man ser her henover Kirkeengen, ikkr i forgrunden, men det grønne område midt i billedet.

Fra Slangerup rutebilstation går Fredensgade stik nord langs Kirkeengen (10 ha) der blev fredet omkring befrielsen. Engang hed den af ukendte årsager ”Skiden Ås”. En del af arealet (forgrunden) er stadig dyrket, resten er eng- og græsgange og en del er mose. Ifølge skilte er der fugleliv og enkelte sjældne plantearter. Fra 1720 tilhørte den Slangerup Kirke og endnu længere tilbage Cistersienserklosteret. Derfra langs villakvarteret på Ingridsvej ud mod Slotsmosen. 

Mosen uden slot: Slotsmosen, set fra Overdrevsstien i forlængelse af Ingridvej.

Slotsmosen er en lille fredelig mose som er forsøgt naturgenoprettet fra 1996. Den er omgivet af en strimmel skov. Der går en sti hele vejen rundt om mosen. Den vestlige side er bebygget hvilket kan ses på det lave højdedrag.

Vist nok ved Lystrupvej. Dannebrog vejer i blæsten.

Jeg valgte den sydlige sti om mosen, og kom derfor til at gå ca 400 meter ad Lystrupvej. En af de mere ubehagelige overraskelser i form af en trafikeret vej. Der er dog heldigvis cykelsti. Herefter mod nord ad - Lystrupvej! mod Højagergård, et beskæftigelses-, aktivitets- og stu-tilbud under AKU Center Frederikssund. Højagergaard er en tidligere landbrugsejendom, med 20 tønder land, 2400 kvadratmeter drivhus og ni forskellige ordreproducerende værksteder. Herefter igen et trafikeret stykke på Hillerødvej - denne gang uden cykelsti. Et af rutens mest ubehagelige stræk. Så det er en lettelse at kunne dreje af Ravnsbjergvej.

Lystrup Skov. Kratvej i Frederikssunddelen af skoven.

Turens mest positive overraskelse var Lystrup Skov. Skoven er ikke særlig stor, min rute fik jeg banket på på 3 kilometer. Jeg kunne have gjort den længere ved at tage et loop eller to mere. Skovene er delt af Jørlunde Å, og den vestlige del hører til Frederikssund mens den østlige til Hillerød Kommune. I sidstnævnte er der en stor fold hvor køer afgræsser. Der er også tyndet ud i skoven. Åen er nærmest usynlig. Mod syd krydser stien åen der er en lille rende med næsten ingen vand. Ellers er terrænet pænt kuperet, stierne udmærkede, og blæsten havde den fordel at den blæste myggene væk. Der er overraskende mange bænke langs stien, mod nord tæt på Lystruplund er der skjult bænk & bord. Her blev frokosten indtaget, nogenlunde halvvejs gennem dagens rute. Der er ikke de store seværdigheder, mod syd i et kryds står Erhardts Lind. Den er ikke opkaldt efter Erhardt Jacobsen, men en skovfoged. Det blev plantet i 1886 og er meget stort. 

Gård med Lystrup Skov som baggrund, set fra Lystrupvej

I udkanten af skoven ligger Lystruplund - en lille særpræget landejendom med stuehus og to staldlænger. Vel ude af skoven kommer der igen et stykke af den tilsyneladende alle steds nærværende Lystrupvej mod Lystrup. En ubehagelig tur på ca. 1 km. Udover trafikken er udsigten til landbrugsarealer. Og blæsten havde helt frit løb her: stiv modvind. Og ingen rabat.

Lystrupgaard. Alleen ned mod hovedbygningen.

Lystrupvej drejer skarpt "bagud" mod landsbyen Lystrup der er ganske lille. En håndfuld stråtækte huse giver lidt indtryk af "gamle dage" på den bittelille Strædet. Mod øst ligger Lystrupgård. Set ude fra vejen ser Lystrupgård gammel ud, men den er fra 1906 hvor den blev genopbygget efter en brand - i dengang moderne stil. 

Strenghøjgård. Kornarealet foran gården er typisk for arealerne på begge sider af Lindholmvej. Endda overordentlig store.

Næsten ude af Lystrup gik ruten stik syd ad Lindholmvej langs landbrugsarealer. Enlige gårde ses til begge sider, mest markant Strenghøjgård. Her udfolder landbrugsarealerne sig for alvor. Jeg strejfede her en tidligere rute langs Slagerupbanens gamle trail, stationen Lindholm hvor der stadig er galger til grusbanen. Det hele lignede sig selv fra sidste besøg, så jeg drejede mod vest ad det gamle jernbanetrail - der også lignede sig selv. 

Hesteland: Lindholmsvej. 

Da jernbanetrailet ophørte, drejede jeg mod nord ad Slangerup Overdrev. Her kommer man i hesteland, bl.a. Slangerup-Lynge rideklub. Efter rideklubben mod nord indsnævrer vejen sig til en smal trampesti - så jeg en overgang troede at jeg var gået forkert, men den var altså god nok: På et tidspunkt drejer stien mod vest, ud til - nå ja, endnu engang Lystrupvej, men heldigvis kun kort, for nu valgte jeg Skolestien, som går en anelse sydligere end den tidligere på dagen gennemtravede sti langs Slotsmosen. Mod syd støder den igen til jernbanetrailet: Banegraven, en noget kedelig industrivej. Og så ad Gl. Øvej til Slangerup Kirke.

Alt i alt kun ganske få kilometer på trafikeret vej, en del flere kilometer i landbrugsområder, men dog klart opvejet af de mange småøer af natur, som beskrevet ovenfor. Under turen overvejede jeg at indføre forskellige servicemeddelelser i form af "alarmer", fx mod stærk trafik, landbrugsaraler m.m. for at advare eventuelle vandrere. Men i stedet besluttede jeg at anføre det under:

Ruten.

Slangerup Rutebilstation. Fredensgade. Ingridvej. Overdrevsstien. Lystrupvej mod Højagergård. Hillerødvej (stærkt trafik). Ravnsbjergvej. Lystrup Skov (Kratvej. Skovfogedvej). Lystrupvej (stærk trafik - ingen rabat). Lystrup. Lindholmvej (landbrugsarealer). Jernbanetrail. Slangerup Overdrev. Sti mod Industrivej. Banegraven. Gl. Øvej. Slangerup Kirke. Rutebilstationen

Gribskov Vest: Saltrup Station - Hillerød

Gribskov er en af Danmarks største skove. Her gennemvandret fra nord til syd på vestsiden

Den åbne kile syd for Saltrup Station rummer bl.a. denne lille idyl af en samling huset. Det hvide hus til højre er i øvrigt til salg, skulle nogen tænke på at flytte på landet. 

Denne blog har i juli 2016 gået ruten syd-nord langs Esrum Sø og strejfet det sydvestlige hjørne marts 2018. Dagenss rute var på ca 21 km i zig-zag i skovens vestlige del. Skov appellerer mere til ørerne og næsen end til fotografiapparater, så derfor kun lidt sparsomme skud hist og pist fra.

En af de mange rastepladser ligger ved Saltrupvej ved denne dam. I baggrunden jernbanen mod Græsted-Gilleleje.

Saltrup Station er - eller rettere kunne være - en hyggelig lille station. Men tag-malere har totalt spoleret indtrykket. Hvis der er nogle tag-malere som læser denne blog, så blot en indtrængende bøn: Lad dog være med at ødelægge bygninger som fx denne station! Vi er altså ganske mange som gerne vil få nogle oplevelser. Find på noget andet at få tiden til at gå med end at smøre miljøfarligt maling på interessante bygninger.

Bolandsvej. Skovture går vel netop ud på at se skov. Lugte og lytte. Og det er er i rå mængder i Gribskov.

Fra stationen går man syd på ad Boserupvej forbi et par idylliske bindingsværrkshuse (et af dem er i øvrigt pt til salg, hvis man ellers eftertragter skovensomhed). Godt inde i skoven havde jeg planlagt en zig-zag-rute sydpå for udover skoven også at kigge lidt på de sparsomme kulturminder og andre seværdigheder. Et godt pejlemærke er bålpladserne. De er udvalgt med omhu, ofte ned til små damme eller søer. Et af dem ligger kun en lille kilometer inde i skoven. En anden ligger lidt sydvest for Mårum Station (der er et trinbræt med et læskur).

Mårumhus i baggrunden. Forrest bag søen et par heste. Det er vist en gammel skovridergård. Der står stadig maskiner mm.

Jeg har før haft besvær med at finde lokaliteter i skove. Det gjaldt også denne gang. Et dobbeltgærde fra gården Kistrup skulle ligge her, men trods skoven endnu ikke er sprunget ud, fandt jeg det ikke. Heller ikke den urørte skov langs Bolandsvej (jeg fandt så en del andre, afmærket af Miljøstyrelsen, men det er en anden sag). Stik vestpå ligger Mårumhus i udkanten af skoven mod Mårum. Det er vist en gammel skovridergård, temmelig anonym murstensbygning med nogle heste foran en sø.

Jens Omgangs geværpibe stikker stadig ud. Nu tilsat en lodret sten med indskriften GRØNNEKILDE. En af de få afmærkede kulturminder som det lykkedes mig at finde. Det må godt nok have været lidt af et arbejde for munkene at vaske fødder her - der er ikke meget plads.. 

En god kilometer stik syd ligger tæt på en rasteplads på en stikvej fra hovedstien Grønnekilde. Det er et rør som stikker ud fra en lille stensætning. Den er opkaldt efter "det grønnes dag", eller skærtorsdag. Her skulle munkene fra Esrum Kloster vaske fattiges fødder på netop denne dag. Ifølge folderen opstod kilden da krybskytten Jens Omgang blev overrasket af skovfogeden. Han stak lynhurtigt geværløbet ind i brinken, hvorigennem vandet så løb. Det skulle stadig smage af jern.

Trustrup-stenen er nogenlunde nem at spotte mellem træerne. Indskriften lyder: OVER.LANSBYEN TRUSTRUP. DENS SIDSTE.BEBOR.VAR NIELS.JENSEN.BD.HR.FRA 1762 TEL 1790. Vandhullet bagved er måske gadekæret, men så slipper mit held også op. 

Kildens lidenhed er ganske godt billede på at det ikke er kulturminder man skal kigge efter for at blive imponeret. Heller ikke den forsvundne landsby Trustrup, som er afmærket med en sten på tæt på jernbanesporet mellem Duemose Trinbræt og Kagerup Station. Jeg ledte også her forgæves efter de fire gårdtomter, brønde og gærde i nærheden. Vandhullet ved jeg ikke om er det gamle gadekær.

Udsigten fra det 65 meter høje Fruebjerg. Skovens højeste punkt.

Det er snarere naturoplevelserne som man skal gå efter. Fx området omkring Fruebjerg. Det er ganske kuperet, og "bjerget" selv er rimelig nemt at bestige. Træerne er beskåret i en smal kile mod Arresø som man i godt vejr skulle kunne se. Vejret var godt, men søen ligger altså ret langt væk så det er svært at skelne detaljer. Ved foden af højen kan man se resterne af endnu et af de danske monarkers vandvidsprojekter, nemlig en kanal som skulle lede vand fra Store Gribsø til Hillerød. Denne gang var det Frederik II og blev påbegyndt i 1576. Man kan stadig fornemme de enorme menneskelige resurser som må have været brugt til dette totalt nyttesløse projekt som måske i særlig vandrige perioder har kunnet opfylde sit formål.

Resterne af den kanal som Frederik II satte svenske krigsfanger og formentlig da også danske bønderkarle til at grave fra Store Gribsø til Hillerød.

Resten af turen, fx gennem Gadevang, er mest asfalterede veje ind til Slotsbyen. Som sagt, en tur gennem den lange side af Gribskov kan formentlig ikke gøres meget kortere end omkring 20 kilometer. Det gælder også denne rute. Og der er stadig masser at komme efter.

Strødam Naturreservat og Gribskov

5 frostgrader og hård vind. Så er det med at finde en rute med læ. Frederiksborg Slot, Strødam Naturreservat med Pøle Å og Gribskov var planen

Allerede på vej ned mod Frederiks Borg Slot gennem Hillerød begyndte jeg at overveje om det her nu ikke var for koldt. Jeg havde ellers pakket mig selv godt ind i uld og vindtæt, med vinden og minus 5 grader er ikke sådan lige til at standse. Det niver i kinderne og fingrene føles allerede som der er ved at gå forfrysninger i dem. For første gang i mange år oplevede at høre isen "synge". Det er en magisk oplevelse og lyder lidt som hvalsang. Det sker når isen sprækker, og det sker især i et vejr som dette hvor isen bearbejdes af frost, høj sol og stærk blæst.

Frederiksborg slot set fra torvet med Christian 4. der står som en anden turistguide klare til at hyre turister.

Frederiksborg Slot

Måske er der lidt varme at få på Frederiksborg Slot. Det var der så ikke, og museet åbner først kl. 11 i vinterhalvåret. Til gengæld var der flere børnehaver, og børnene så ikke ud til at lade sig det kolde vejr gå på. Så ... når de kunne, så kunne jeg vel også. Men der skal gang i skankerne, og det er svært et sted som Frederiksborg Slot i solskin, selv tidlig morgen i stiv blæst. Og så hober motiverne sig jo op. Frederiksborg Slot har aldrig forsvaret landet fra nogen udenlandsk trussel, tværtimod beværtede Frederik 3. den svenske konge her i 1658. Meningen  med disse slotte var også snarere at forsvare kongerne mod bønderne som lagde ryg til at finansiere al ødselheden, og afskrække dem fra at gøre oprør.

Gård ved barokhaven. Barokhaven er et imponerende haveanlæg, og har krævet en mængde ansatte til at holde den. 

Bønderne havde garanteret heller ingen adgang til barokhaven nord for slottet. Her stiger terrænet noget så alle de fornemme kunne få det maksimale ud af udsigten til haven og slottet. Med smækre kvindestatuer der må fryse noget så gudsjammerligt, men ikke synes at lade sig mærke af det. For at føje spot til skade gik turen forbi Badstuen der faktisk mere ligner et lille slot. Men mindre kunne vel ikke gøre det for datidens konger og adel når de skulle forlyste sig på de penge som de bønderne var sat til at lave for dem. Uden at de dog selv har haft nogen som helst adgang til haven.

Badstuen. Intet var for stort for de fine som smed om sig med de penge som landets bønder knoklede løs for at indtjene til dem og som de selv intet fik at se af til gengæld.

Badstuen ligger mellem to damme, Ødammen og Badstuedammen. Badstuen blev dog ikke kun brugt til at bade fra, men også til at æde og drikke når kongen og jagtselskabet var vendt tilbage fra jagt. Formentlig de famøse parforce-jagter, et stort show hvor kongerne skulle føre sig selv frem og vise hvor store helte de var. Lysthuset er bygget under Frederik 2. 1580-81 af den hollandske bygmester Hans Floris. Han var nu ellers i Danmark i andet ærinde, nemlig for at hjælpe til med opførelsen af Kronborg. Man kan godt gå amok i at fotografere Frederiksborg Slot. Så kik videre på de seneste fotoer Flickr eller fra Instagram.

Ødammen med Lille Dyrehave i baggrunden. Her har svømmefuglene også fundet et sted med læ og åbent vand.

Ødammen ligger mellem Lille Dyrehave og Indelukket. Her er der endelig læ. Og uden vind kan man faktisk godt mærke at solen er begyndt at varme godt igennem. Jeg kan mærke varmen gennem min forte uldjakke, og får næsten lyst til at stoppe op. I hvert fald indtil jeg har fået varmet fingrene op igen. Det er nok her at jeg besluttede ikke at vende om igen, men i hvert fald fortsætte som planlagt gennem Selskov hvor der også er nogenlunde læ for at komme til Isterødvejen og Strødam Naturreservat vest for Gribskov.

Den sydlige del af Strødam Naturreservat langs Isterødvejen.

Strødam Naturreservat

Selskov er en fin lille skov uden at gøre meget væsen af sig. På denne kolde, blæsende dag ydede den perfekt læ til at nå frem til et andet mål for dagens tur, Strødam Naturreservat. Der er ikke adgang til store dele af dette, men langs vestsiden en god sti ca 2 km, heraf de ca. 1½ langs selve reservatet. Stien forløber på dæmningen mellem Pøle Å og Strødam. Naturreservatet er kunstig anlagt i 1996. I 2006 blev der sluppet bævere løs som skulle kunne ses hvis man kikker godt efter

Pøle Å. Til højre ses dæmningen til Strødam hvis vandstand er betydeligt over åens. Jeg vil umiddelbart skyde på noget i retning af en meters penge.

Pøle Å fremstår helt tydeligt som en afrettet å. Den forløber som anlagt efter en lineal, og den har da også delt skæbne med så mange andre åer idet den i 1920erne og frem har været belastet med afløb fra landbruget og byernes rensningsanlæg, fx fra Hillerød og Helsinge. Det hele havnede så i Arresø. Og da den er Arresås vigtigste kilde (den står for ca. halvdelen af tilløbet til søen) er den også den største forureningskilde. Strødam (1996), Solbjerg Engså (1993) og Alsønderup Enge er netop blevet etableret for at mindske næringsstofbelastningen af Arresø.

Strødam Naturreservat, udsigt mod nordvest fra fugletårnet mod Gribskov.

Kunstig eller ej. Fuglene er strømmet til området. Selv her på en susende kold vinterdag er der masser af ænder, svømmefugle, gæs og svaner at se, foruden det mylder af småfugle som opholder sig i krattet langs dæmningen.

I den nordvestlige end forbindelse mellem søen og Pøle Å. Vandet strømmer fra søen ud i åen.

I den nordlige ende af Strødam findes forbindelsen til Pøle Å. Den ser ud til at være åben permanent og vandet fosser ned  åen. Isen har kun bidt sig fast enkelte steder langs bredden. Langdbrugslandet starter allerede vest for åen, og hvis der nogensinde har været en randzone her, så er den der ikke længere på dette sted, se fx fotoet.

Pøle Å på strækningen tæt på Fruebjergvej med stien til højre. Træerne markerer området nord forr Strødam som ser ud til at være blevet oversvømmet. Terrænnet hæver sig dog længere nordpå og bliver mere fast efter Gadevangs rende.

Gribskov og Gadevang

Stien fortsætter efter Strødam nord på med Gribskov tættere og tættere på. Men området er ufremkommeligt, det er nærmest oversvømmet. Jeg skal ikke kunne sige om man forestiller sig at træerne efterhånden går ud og bliver til et moseområde. Jeg kigger efter bævere her, men kan dog ikke se nogen. Heller ikke afbidte træstubbe og lignende.

Gadevangs Rendes udløb fra Gribskov. Renden er frossen på denne strækning. Men længere ind mod skoven er isen ikke sikker.

Gadevangs Rende er frosset. Så det er muligt at passere oven på denne mod Gribskov. Man skal dog passe lidt på visse steder. Desuden krydses renden af et elektrisk hegn, så man må gå udenom på landevejen. Gadevang er et flere hundrede år gammel bebyggelse, også fra før der var skovher og i stedet frit udsyn over markerne. Det var dengang vist beboet af folk der tog sig af hestene. I dag består byen fortrinsvis af huse fra 1960'erne og 1979'erne.

Gadevangs Mose er en lyngmose. Den er ganske lille og man kan i slentretempo nå igennem den på 5-10 minutter. Gadevang er en soveby, ganske nydelig med "købmandscafeen JordNær" drevet af frivillige. Der er dog lukket da jeg kommer forbi.

Gribskov på dette stykke er overraskende skovagtigt i modsætning til den østligere del hvor man forstyrres af gennemfartsveje og jernbanens advarselshyl. Skoven er også væsentlig mere kuperet og alt i alt mere "vild" end jeg husker turen langs Esrum Sø.

Gribskov, Louisevej. En typisk skovvej i denne del af Gribskov. Kuperet og med flotte træer, afvekslende vegetation.

Der er gang i motorsavene. Et hold fra Skovskolen er åbenbart ude for at træne, og i hele området syd for Gadevang genlyder skoven af de rasende save. Biler står parkeret langs vejene. Kulden er ikke blevet mindre i løbet af dagen, og da solens kræfter damper af, kan kun et målrettet tempo holde kulden ude. Langt over mit sædvanlige tempo. Så det er en godt mør Vandringsmand der udmattet og med stramme kinder sætter sig i toget med en dampende varm kop filterkaffe.

Flere fotoer på Flickr for Hillerød.

Ruten

Hillerød Station. Frederiksborg Slot. Selskov. Strødam Naturreservat, cykelrute 32 langs Pøle Å. Gribskov. Gadevang. Lille Dyrehave. Hillerød Station. I alt lidt over 20 km. Stort set hele ruten går ad gode vandrestier.

Gørløse - Allerød

Tur gennem et typisk dansk landbrugsland med de små landsbyer Uvelse og Kollerød som mellemstationer. 

Generelt foregik turen på landeveje uden ret meget trafik. En kort strækning af Gammel Kurreholmvej er dog kun to hjulspor og turren gennem rutens eneste natur, Brødeskov og Børstingerød Mose foregik ad til tider svampede skovstier.

"Højt til himlen"

Man får her et indtryk af hvad mange landmænd ofte fortæller er det fede ved at være landmand, nemlig at der er højt til himlen. Udsigten brydes ikke af høje træer, skovarealer, og alt for store bakker. Der er fladt. Terrænet strømlinet til de store landbrugsmaskiner uden afbræk af levende hegn, stier eller krat. Og afgrøder som raps, hvede og byg når næppe over 1½ meter. Så der er højt til himlen her. Blæsten har frit spil.

Vist nok Grønhøj ved Kurreholmvej, set fra Gammel Kurreholmvej. Området her er ved at blive forvandlet fra produktionslandbrugsland til skov. Man kan ane træerne til højre i billedet.

Der er dog enkelte tiltag for at bryde landbrugslandet, omend  kun meget små. Et af dem ligger øst for Gørløse, nemlig Gørløse Skov. Den er endnu i sin vorden. Der er ikke antydning af noget der ligner skov bortset fra at man allerede han taget højde for at træerne er fuldt udvokset ved at anlægge et stisystem med tilhørende borde, bænke og P-pladser. Den kommende skov kan beses på nogle få hundrede meter langs Gammel Kurreholmvej.

Her er et kik ud over det område som kommer til at ligge mellem de to små klumper af Gørløse Skov: Området mellem Kurreholmvej og Gammel Kurreholmvej ved Enesøgård. Selv om 20-30 år når skoven er vokset til, vil området her formentlig stadig se sådan ud.

Området har også indhegnede arealer til græssende dyr. Men der er dog ingen sat på græs så tidligt på året. til gengæld er der masser af lærkesang over de åbne marker. Det er så også det eneste tegn på dyreliv indtil videre. Det tager ikke lang tid at udrydde et naturområde, men det tager årtier at genoprette det og endnu længere tid før at dyrene finder sig til rette. I det mindre dalsænkning vest for Uvelse er der til gengæld masser af kurtiseren. Ved søen spørges der fra den ene bred af søen "hvor tit", og fra den anden bred svares der "så tit".

Uvelse

Ingen tvivl om at naturen ikke er de eneste i området hvis tilværelse ikke bare er en selvfølge. Det første lugtindtryk når man kommer ind fra vest, er den karakteristiske lugt af brændeovn. Så det er ingen overraskelse at en ældre herre er i gang med at kløve brænde i sin indkørsel. Uvelse med ca. 1.000 indbyggere og den langt mindre Lystrup sydvest for forsøger at puste liv i en by uden ret mange faciliteter udover kirken (hvis den da kan kaldes en facilitet, udover kirkegården). Ifølge Uvelse Lokalråd er der tre områder som skal være opfyldt for at lokalsamfundet er bæredygtigt: 1. kultur, skole og fritidsaktiviter såsom børnehave, skole og UFC, 2. kollektive transportforbindelser der dog halter een smule, og 3. næringsliv med tømmermestre, blikkenslager, urmager, biludlejning, dyrlæge, slagter, Dagli' Brugs med apotekssudlevering og bibliotek og andet. Man har naturen lige udenfor døren.

Slagteren er ikke mere lokal end han leverer til  hele området, det er nemlig Frederiksborg Catering, Mesterslagteren. Og foran holder en af de sjældne trafikanter, en TDC-vogn. Dog ikke en kunde til slagteren, men en reparatør til elskabet overfor.

Nordvest for Kornvænget er Uvelse planlagt til at blive udvidet med ca. 12 % af byens nuværende udstrækning 2021-2024. Bl.a skal der være et forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb, der løber i områdets vestlige del. Denne udvidelse af byzonen er i overensstemmelse med den såkaldte Fingerplan 2013.

Den ældste del af kirken, skibet, skal være et af Danmarks ældste, men siden er der da i den grad blevet klistret snart det ene, snart det andet på det: Våbenhus, kor, runding, sideskib (der ser større ud end hovedskibet), tårn mm. Trods sin lidenhed

Hvis man bare er en nysgerrig vandrer, er der ikke så meget at kigge på i Uvelse. Kirker er ikke denne blogs yndlingsmål, men Uvelse Kirke er en undtagelse. Det oprindelige skib er nemlig et af Danmarks ældste, fra 1181. Men ellers ligner kirken godt nok lidt af en mærkværdighed ved at der er bygget ud og op på de mest mærkværdige måder. Uvelse har også en rytterskolen fra 1720erne. 1856 udvidet og 1880 yderligere udvidet. I 2016 fik skolen et nyt stråtag og det har allerede nu fået den velkendte patina.

I kilometerlang omkreds omkring Uvelse ser det nogenlunde sådan ud. Her er det Nordvanggård syd for Uvelse. Det fortsætter af ruten hele vejen til Kollerød. Der er i sandhed højt til himlen her!

Gammel og ny kulturarv

Strækningen fra Uvelse til Kollerød går igen gennem et typisk dansk landbrugsland, med noget mere trafik på vejen uden at det dog bliver decideret generende. Denne eftermiddag brydes monotonien dog af et regnvejr. Hvilket er ganske hyggeligt. Lidt syd for Fuglerupgård står der i rabatten et museumsskilt, men der er ikke umiddelbart noget at se i nærheden. Først når man kommer hen til P-pladsen mod vest opdager man en lille tavle bag to parkerede lastbiler.

Fuglerupgård taget fra den parkeringsplads hvor planchen om lur-fundene findes. Man kigger forgæves efter tørvemosen. Men til venstre uden for billedet er der en gravhøj.

Planchen her fortæller om at dette er fundstedet for lurer fra 800-700 år f.v.t. Et af det helt store fund som stammer helt tilbage fra 1797, de senere kaldte Brudevæltelurer. Opkaldt efter en nu helt forsvundet tørvemose. Kort derfra ses på en bakke en gravhøj, så ingen tvivl om at vi er i et af de områder hvor dansk kulturarv engang har været. Men nu ganske er pløjet ned. Gravhøjen er da også helt utilgængelig midt i en pløjemark.

Lina Murel Jardorfs atelier på Kollerød Bygade. Foran står nogle metalplader med udskæringer af kvinder og heste.

Af meget nyere dato, faktisk nutidig, er atelieret på det sted som er markeret som Brotræet på Kraks kort. Her er også en hjortefarm. På den anden side er et stort atelier hvor den danske kunstner Lina Murel Jardorf holder til. Med Facebookside. Jeg er ikke så kendt med kunst, men en af hendes bronzefigurer gik til 3.200 på en af Bruun Rasmussens auktioner.

Kollerød

Kollerød har jeg valgt at besøge for at bese det sted hvor en af danmarkshistoriens måske ikke mest berømte, men så i hvert fald mest beskrevne mordere kom fra, nemlig Ole Pedersen Kollerød (1802-1840). På trods af eftertidens interesse for Kollerød synes samtiden ikke på samme måde at have interesseret sig for siden. I Politivennen var det i stedet Peter Worm som blev henrettet kun to år tidligere. Dennes fængselshistorie minder i øvrigt en del om Kollerøds, så man næsten skulle tro at Kollerød havde læst om Worm.

Sydlige del af Kollerød. Huset midt i billedet er helt forladt. Vinduer og døre slået ind. Bag denne er en lade hvis tag ser ud til at have set bedre dage.

I modsætning til Uvelse rytterskole er rytterskolen i Kollerød hvor Ole formentlig gik i skole, blevet revet ned. Det skete i 1877. Kollerød var der ikke nogen kirke, da rytterskolen blev bygget. Det bemærkelsesværdige ved den var at der ikke var nogen kirke i byen, ligesom Søsum. Den nidkære biskop Balle visiterede skolen i 1806, og noterede dengang at skolelærer Gilberg trods sine 72 år stadig fremstod virksom og gav god undervisning. Dog var det sådan at over 40 Børn kun sjældent eller slet ikke søgte Skolen. Dengang gik man mest op i om man kunne sin katekismus, salmer og bibelhistorie, lidt geografi såsom hovedstæder i europæiske lande, lidt regning.

Nordlige del af Kollerød. Husene ser ældre ud med stråtag mm. Men er betydelig mere velholdte i den sydlige del af landsbyen.

Som forventet er intet i byen som på Ole Kollerøds tid. Den sydligere del af landsbyen fremstår ret forfaldent, mens der i den nordlige del er nogle velholdte huse. Nord for byen fortsætter stien som Vejs Ende hvilket det måske var engang. Men nu går Hillerødmotorvejen over Vejs Ende, endda hvor Kollerød Å krydser, og det lykkes mig at går over åen (og under motorvejen) uden at bemærke åen. Den er ellers værd at studere, for den er endnu et eksempel på maltrakteringen af vores vandløb. Fx kommer der få ørreder ud af de forholdsvis mange gydegravninger, formentlig pga. aflejring af sediment.

Børstingerød Mose. Man kan kun komme frem gennem mosen ved at følge de ophøjede stier. Det meste af mosen ser ud som her tæt på Birkehytten, en spejderlejr mellem Brødeskov og mosen.

Brødeskov-Børstingerød Mose

Turens eneste naturområder er det lille skovområde Brødeskov med en lille mose mod øst. Trods sin lidenhed er mosen dog en stor naturoplevelse. Her udfolder fuglelivet sig for alvor, udover de obligatoriske sanglærker. Området er pt et eldorado for kurtiserende fugle, og lister man sig hen ad stien (hvilket ikke er svært da den er blød), kan man ikke undgå at blive i godt humør af pipperiet. Der er mange forskellige slags. Ornitologer kan så tage sig af at artsbestemme dem, jeg nøjes med bare at nyde musikken. Ret længe går der dog ikke før man igen er ude hvor der er højt til himlen, enghaven vest for Lillerød. Et af de områder hvor man uvilkårligt kommer til at sætte farten op.

Ruten

Gørløse Station. Gammel Kurreholmvej. Uvelse. Lyngevej. Kollerød Bygade. Kollerød. Børstingerød Mose. Allerød Station. I alt a. 17 km.

Frederikssund-Skævinge-Hillerød

Søndag. DMI holdt hvad de lovede: 2-cifrede varmegrader. Det var lige ud ad landevejen ...

Denne tur foregår på gode vandreveje, asfalt eller hårdt stampet grus. Og med meget lidt trafik. Mest gennem landbrugsområder med de udsigter de nu engang byder på. Mange spredte gårde, adskillige hyggelige landsbyer, en enkelte større by midtvejs og start og slut i to større byer.

Græse

Man skal ikke langt uden for Frederikssund, ved hospitalet, før man når gode vandreområder. Det første sted man bør slå en ganske lille omvej til er Græse Mølle. Her kan man bl.a. opleve bruset fra Græse Å. Som formentlig også engang har kunnet drive en vandmølle.

Græse Å ved Græse Mølle. Det bruser så det kan høres langt væk.

Lidt nord for Græse Mølle er der en bakke. Jeg må indrømme at dagens distance taget i betragtning undlod jeg at bestige den. Så måske gik jeg glip af en udsigt der. Længere mod øst er Danshøj. Til gengæld passerer man nede i terræn en udtørret kilde. Et skilt fraråder at drikke vandet. Det er nok unødvendigt. Den ser helt udtørret ud, og skålen er fyldt med forrådnende blade.

Græse Bygade fra syd. Med Toftegård i forgrunden. På nogle gårde var det møgspredningstid, så der var lidt staldlugt hist og pist. Intet generende.

Bygaden går gennem Græse landsby med den store præstegård der vidner om præsternes privilegerede tilværelse fra for kun et par århundreder siden. Det må have været en god forretning med tiende. Eller måske bøderne (mulkt) fra de bønder som ikke dukkede op til gudstjenesten.

Sigerslevøster

Sigerslevøstervej-Geerslettevej er dansk landskab når det er mest intensivt landbrug. Det er dansk. Det udstråler effektivitet. Det er adgang forbudt. Og lærken synger denne søndag over det hele. Halvvejs mellem Sigerlevøster og Græse siger Frederikssunds Kommune på gensyn og man går over i Hillerød Kommune.

Glade, forventningsfulde køer løber mig i møde. De aner intet om min skræk for køer. Eller om det elektriske hegn som heldigvis holder dem på 20 meters afstand. Jeg var dårlig nok klar over at køer kan løbe, og elegant ser det sandt at sige heller ikke ud. Mon de tror jeg kan lukke dem ind i varmen igen? Få sekunder efter glor de spørgende eller bedende efter mig. Men jeg forstår nu engang ikke køer. Hvad er det de vil? Syd for Sigerslevøster.

Sigerslevøster ser lidt anonym ud, men den har en privatskole som ser pænt stor ud. Den ældste af bygningerne står der 1912 på. Skolens hjemmeside fortæller at den blev oprettet af en gruppe forældre i 1983, lægger vægt på det boglige såvel som det kreative og ikke bekender sig til nogen religiøs eller politisk retning.

Strø Bjerge

Strø Bjerge burde vel nærmere kaldes en lang bakke. Eller mere præcist en ås. Og en opdyrket en af slagsen, i hvert fald på passagen fra Smedevej. At det højeste punkt er 33 meter siger lidt om det kærligt-humoristiske betegnelse "bjerge". Det skal absolut ikke afskrække nogen vandrere, der er ikke meget bjergbestigning ved at vandre over åsen.

Udsigt fra Smedevej, nogenlunde på Strø Bjerges højeste punkt, 33 meter. Udsigt mod sydvest

Udsigten er der heller ikke noget i vejen med. Mod syd kan man se de mindre landsbyer og de spredte gårde i området. Der er også enkelte klatter med skov og krat.

Udsigt mod nord, mod Strø fra Strø Bjerge. Strø ligger længst væk til højre.

Jeg har før besøgt Strø Bjerge længere østpå i forbindelse med Slangerup Vandværk og dets kildepladser. Dengang passerede jeg åsen via vejen Skåret der skærer sig dramatisk gennem åsen. Ad Smedevej kommer man over åsen, og jorden er opdyrket på begge sider.

Udover køer, heste og vandrere er der en del cyklister ude. Vejret er også perfekt. Her en flok på vej ind i Strø. De er langt hjemmefra. De er fra Frederiksberg Bane- og Landevejsklub.

Skævinge er turens midtvejs, og et godt sted. Hvis man synes at 25 km er lige lovlig meget, er det en god ide at klippe turen over i Skævinge. Der er både jernbane og busser til alle sider. Der er også en åben Netto og endda et selvbetjent bibliotek. På vestsiden af Strøvej en del store villaer fra 1920'erne og 1930'erne, lige syd for stationen.

(Ny) Harløse

Mellem Skævinge og Harløse og Ny Harløse er der en nyanlagt dobbeltsporet cykelsti som er perfekt at vandre på. Harløsevej og Ny Harløsevej går gennem to mindre landsbyer med samme navne. På landevejen har man mod nord udsigt til Tjæreby og en flot kuperet landskab.

Et typisk parti ved Ny Harløsevej. Der er stråtækte gårde og huse langs hele ruten.

Harløse putter sig lidt bag hække og krat. Det er svært at få øje på husene inde bag. Jeg forsøger at finde stationsbygningen fra den omlagte strækning af Hillerød-Frederiksværkbane. Men forgæves. (Tilføjelse 9. marts: En venlig læser har givet denne adresse med billeder af stationen. Tusind tak for henvisningen). Ny Harløse er mere åben, og har et imponerende antal fællesaktiviteter, selv om byen kun har 200 indbyggere. Det ser dog ud til at også den engang har set mere liv. Et hus i centrum har afmærkninger i muren fra noget der ligner butiksvinduer. Det kunne såmænd godt ligne en gammel station. (OBS, tilføjet 9. marts. Det er ikke en gammel station. Det var en gammel butik, se tilføjelsen herunder)

Den gamle Brugs i Ny Harløse. Nu privat bolig. Afmærkningerne af vinduerne ses fx i gavlen længst væk i muren ud til vejen.

(Tilføjelse 9. marts. Samme kilde kunne oplyse at det havde været en brugs. Med de oplysninger in mente gik jeg i gang med at finde oplysninger. Lokalnyt kunne oplyse følgende,, med tilhørende fotoer:

Harløse Brugsforening i Ny Harløse blev flyttet til det da Hillerød-Frederiksværkbanen var bygget i 1897. Jernbanen var dengang eneste alternativ til hestevognstransport, så Harløse Station tiltrak det beskedne erhvervsliv som blev til bebyggelsen Ny Harløse, herunder Brugsen. I nutiden har bygningen rummet en antikforretning

Pga de nye oplysninger har jeg tilføjet et foto af den forhenværende Brugs.

Ny Harløse. Der er gang i rørlæggeriet gennem begge Harløser. Lidt til højre for midten andelsvandværket som Vandringsløse tidligere har skrevet om i forbindelse med vandforsyningen til København. Den dobbeltsporede cykelsti er udmærket vandrerterræn.

Ca. 1 km øst for Ny Harløse ved skolen ved Nordhøjvej går en ridesti ned til Freerslev Hegn, og den kan anbefales, da man så umiddelbart inde i hegnet rammer ind i den særprægede Banestien.

Banestien og Hillerød

Banestien opfører sig som et gammel jernbanespor. Graver sig igennem bakker og forløber over dæmninger gennem lavninger. Og er snorlige. Det er her Hillerød-Frederiksværkbanen forløb fra 1897 til 1950 bl.a. gennem Freerslev Hegn. Trinbrættet blev ikke meget benyttet, men i slutningen af marts 1945 var der en tilsyneladende stor sabotageaktion på et tysk tog. Banen blev senere omlagt så den blev en anelse længere, men til gengæld hurtigere. Og der har den ligget lige siden.

Man ved vejs ende er nær når man fra Banestien kan se Frederiksborg Slot. Men der er stadig et par kilometer gennem byen til stationen.

En sådan søndag hvor vejret er godt, lærken synger og trafikken er minimal er der masser af store og små oplevelser på denne tur.

Ruten

Frederikssunds Station. Græse Mølle. Græse. Sigerslevøster(vej). Smedevej. Skævinge. (Ny) Harløsevej, Banestien. Hillerød Station. I alt ca. 25 km. Lige ud ad landevejen.

Æbelholt Kildeplads og Kloster

Æbelholt Kildeplads er lidt af en udfordring efter flere dage med kraftig regn, og rig på oplevelser af natur og kultur

Måske et lidt dystert billede at indlede denne kildepladsvandring med. Men jeg var så heldig at Æbelholt Klostermuseum var åbent. De har en kolossal samling af skeletter som har bidraget til arkæologernes viden om hvordan lægevidenskaben havde det i middelalderen. Læs mere i indslaget.

Støvlerne kom på overarbejde på Æbelholt Kildeplads: Der er stort set ingen farbar arbejdsvej. For første gang oplevede jeg at løbe vild og at komme uden for en kildeplads. Mod syd op til Herredsvej er pladsen nærmest ufarbar, mens den resten af vejen er sumpet og våd.

Markvejen mellem Freerslev og Freerslev Hegn, længst væk i billedet. Man aner måske at vejen er ret fedtet. Men vejret er fint. Ideelt til frisk tempo. Alt tegner til en fin efterårsdag. Selv solen titter blegt frem en gang imellem, og fuglene synger.

Jeg havde ellers forberedt mig med fedtindsmurte støvler og ekstra sokker. Og fik brug for det hele! Det hele startede meget godt med en tur fra Freerslev gennem Hegnet til kildepladsen. Jeg syntes godt nok allerede her at vejene var lidt fedtede, men solen tittede igennem, fin temperatur og humøret var højt.

Andelsvandværket taget fra fodboldbanen i Harløse Park. Så lidt skulle der altså til for at erstatte de daværende brønde i området. Helt til i dag.

Jeg har i det første indslag om Slangerup Vandværk nævnt Harløse Vandværk, som det daværende Københavns Vand i 1959 måtte punge ud med penge til, da de startede med at indvinde vand i området. For det betød at brøndene blev tørlagte. Værket fungerer stadig og ligger nu ved siden af  Harløse Park med fodboldbaner og grønne områder. Ved siden af forsamlingshuset.

Dette foto er taget nord for Æbelholt Klosterruin, men giver et godt indtryk af kildepladsen. Masser af natur. Æbelholt Å løber til venstre. Længere fremme var der agerhøns. Men arbejdsvejen - den må man kikke langt efter. Tilmed står græsset mange steder helt under vand.

Nord for Ny Harløse ligger så "indgangen" til kildepladsen. Men hvor er arbejdsvejen? Jeg fik mine bange anelser da jeg flere steder ikke så de sædvanlige plancher fra HOFOR, men nogle temmelig ramponerede gamle fra Københavns Energi KE. De måtte altså være omkring 10 år gamle.

Kildepladsen har åbenbart været groet helt til med træer, for langs Herredsvejen har en skovningsmaskine været i færd med at forvandle træerne til flis. Dette foto viser den mere fremkommelige del af "arbejdsvejen". Bag skovningsmaskinen er affugtningsanlægget.

Og de arbejdsveje som jeg formodede måtte være på kildepladsen - som der er på alle andre - så heller ikke ud til at være vedligeholdt siden de tilhørte KE. Gummistøvler ville absolut have været at foretrække. For turen var absolut strabadserne værd. Området er naturmæssigt en oplevelse.

Kildepladsen byder på kildepladsernes mest ejendommelige bygning: Et affugtningsanlæg! Jeg har prøvet at google mig frem til hvad det går ud på, men uden held. Normalt er der pumpestationer på kildepladserne. Bemærk størrelsen. Jeg har ikke set noget lignende på andre kildepladser.

Æbelholt Kloster

Hvor kildepladsen krydser Isterødvej ligger Æbelholt Klosterruin (1175-1536). Helt ude i det rene ingenting. I middelalderen var det Nordens største Augustinerkloster. Her har man fundet en af de største nordiske middelaldergravpladser. Det lille, men velindrettede museum rummer nogle af disse grave, fund fra disse og en klosterhave med godt 100 forskellige lægeurter. Skeletterne beretter om krigerisk og usundt levned (fra Den Store Danske):

Mange af skeletdelene viser følger efter helede læsioner fremkaldt af fx sværd, økser, spyd, stridskøller og armbrøster. Flere skeletdele bærer følger efter knoglebrud, som er helet i korrekt stilling, hvilket tyder på, at munkene har været øvede behandlere. Mange skeletter viser tegn på sygdomme, fx tuberkulose, syfilis og tandsygdomme. Gennemsnitsalderen var for mændenes vedkommende 34 år og for kvindernes 28 år.

Den lille urtehave ligger bag museet. Og man kan købe noget til såvel maven (mjød og lakrids) som til hovedet (bøger). Selve klostret ligger nogle hundrede meter nord for museet, og der er kun dele af fundamentet tilbage samt en håndfuld søjler. Man har lavet volde for resten for at antyde grundplanen. Så man skal have gang i fantasien for at forestille sig dette fordums prangende bygningsværk. I 1930'erne fandt man en gammel vandmølle vest for klosterruinen. og i 1960'erne også det gamle mølleanlæg med damme osv. Disse er der dog ikke længere spor af. Det hele kan ses for spotprisen 20 kr.

4-5 steder er der broer som disse over Æbelholt Å. De ser meget mørnede ud, men bort set fra at de er glatte har de nu holdt sig godt!

Søsterbromølle

Besøgsgården Søsterbro Mølle ligger ved kildepladsen nordende. Der er ca. 35 tønder land med folde, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. Deres hjemmeside fortæller om et dansk landbrug i forandring gennem de sidste 20-30 år: De små gårde kan ikke længere ernære en familie, og er blevet til deltidslandbrug/hobbybrug og de større gårde er ofte meget specialiserede, og har derfor "kun" (mange) køer eller grise. Det mener man ikke altid er så sjovt for børn, så derfor har ejerne gennem 25 år altid haft et antal forskellige dyr på gården. Gården dyrkes økologisk, markerne bliver ikke sprøjtede, og får ikke kunstgødning.

Den lille halve kilometer kildeplads nordvest for Møllerisvej er den mest fremkommelige. Her ser det ud til at Æbelholt Å er tæmmet. I baggrunden Søsterbromølle, som er besøgsgård. Høns, geder og gæs (eller er det ænder?) græsser rundt mellem hinanden på den anden side af kildepladsen.

Skævinge Skov

I 1999 blev det besluttet, at der i området nord for Skævinge skal plantes en ny skov på ca. 400 ha. Udover skoven er planen, at der skal være ca. 320 ha ubevoksede arealer. Formålet er dels at sikre rent drikkevand og dels at blive et område, der kan udvikle sig til et attraktivt rekreativt areal med stort naturindhold. Skoven forventes plantet til over de næste 20-30 år. Projektet startede som et samarbejde mellem Københavns Energi, Hillerød- og Skævinge kommune samt Skov- og Naturstyrelsen.

I dette område vil der måske om føje år være skovrejsning: Skævinge Skov. Overalt i området ned mod Gørløse vil man opleve dette "overgangslandskab" som skal sikre rent vand til hovedstadsregionens beboere også i fremtiden.

Et af de vigtigste formål med plantningen af Skævinge Skov er beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det betyder at man kun behøver at ilte og filtrere vandet, før det er klar til at drikke. Men det kræver altså lige at grundvandet også i fremtiden har en god kvalitet. Skævinge Skov vil give god beskyttelse af grundvandet, fordi der i statsskoven ikke anvendes gødning, sprøjtemidler eller andre stoffer, som kan skade grundvandet.

Birkehøjvej

Midt i det kommende Skævinge Skov ligger et idyllisk sted, Kovad. Det påstås at Danmark er "vores" land, men når 75% af arealet ejes af 2% af befolkningen, fører det undertiden til interessemodsætninger omkring fortolkning af Grundlovens ord om at den private ejendomsret er ukrænkelig. Og Kovad er sådan et sted:

Frederiksborg Amts Avis (9. oktober 2014) skriver at byretten i Hillerød for anden gang måtte pålægge grundejer Lars Gliese ikke at spærre sin vej, Birkehøjvej, med træstammer, køleskabslåger, traktor, elektrisk hegn og lignende for sine to naboer, posten og for rednings- og slukningskøretøjer. De har ved domstolene fået hævd på retten til at benytte vejen, og deres gæster er blevet truet af ham. Enkelte havde fået elektriske stød af en vejspærring. Han har også tilsidesat to påbud fra Hillerød Kommune om at deltage i dagrenovation og at fjerne et skydetårn på sin grund.

Afregningen er betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 70.000 kroner, med trusler om flere hvis ikke han tillader at der hentes dagrenovation hos ham og fjerner skydetårnet. Desuden konfiskeres en jernstang, to kegler, en møgspreder, en traktor, et påhængskøretøj og et afspærringshegn. Der er dog ingen afspærringer på Birkehøjvej i dag. Faktisk ser der utrolig fredeligt ud. Og Vandringsmanden passerer i al fredsommelighed området.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Freerslev (linje 600S). Freerslev Hegn. Ny Harløse. Tjærebyvej. Kildepladsen syd-nord. Møllerisvej. Meløse. Skovbakkevej. Lindebjergvej. Borupvej. Gørløse (linje 600S). Bortset fra ½ km på Amtsvejen udmærkede vandreveje. Ruten ca. 22 km.