Vinge - endnu kuns en mudderpøl

Frederikssund, Vinge: Pionergrundene i Deltakvarteret er udsolgt endnu mens området ligner en mudderpøl

Deltakvarteret er pt en stor mudderpøl. Men byggekranerne er i gang og hist og pist aner man konturer af veje: Ja der er sågar plantet vejtræer. Så vidt jeg kan se, er det den kommende Okavanvej.

Kort fortalt er der i Frederikssund Kommune planer om at opføre en helt ny og bæredygtig by på bar mark: Vinge til cirka 20.000 indbyggere, S-togsstation, skole, daginstitutioner, idrætsanlæg og anden offentlig service samt 4.000 arbejdspladser.

En nyanlagt vej peger mod Tvinsmosegård. Der er allerede plantet vejtræer og lagt sten på fortovet. Men omgivelserne er det rene smat. Jeg gætter på at det er Deltavejen man kan se her. I baggrunden løber Dalvejen. Og man kan se S-toget fare forbi nogenlunde hvor stationen vil komme til at ligge.

På mine tidligere besøg har jeg gennemtravet Vinge fra syd til nord ad Gammel Slangerupvej. Denne gang på den anden led. Forskellen er nu til at overse, bortset fra den lille strimmel kaldet Deltakvarteret nord for Dalvejen og øst for Gammel Slangerupvej. Her kommer også den kommende station til at ligge i nærheden af. Bygningen af denne forvente at starte 15. maj 2017. I disse dage skulle "store investorer" have budt ind så de sammen med staten kan få bygget station. Stationen har allerede på forhånd fået en International pris. Dvs. Tredje Natur og Henning Larsen Architects har, nemlig Leaf Award i kategorien "‘Urban Design of the Year". Vinge Station er et vigtigt element i den helhedsorienterede tilgang. Stationen er hjertet i udviklingen og forener landskab og by.

Åbenbart en af de mere etablerede kanaler i deltaet. Der er kommet græs! Husk støvler og vandtæt fodtøj når man besøger området.

På bar mark?

Vinge bliver i det store hele opført på "bar mark" som kommunens talsmænd ynder at udtale det. Men helt rigtigt er det ikke. Der er en halv snes gårde hvoraf flere allerede er blevet revet ned fx Skiftesten og Damgård. Og der er også bebyggelser langs Solbakken og Dalvejen. Formentlig går disse en uvis fremtid i møde: Bliver de eksproprieret og nedrevet? Bliver beboerne genhuset? Og hvornår sker det? Man kan håbe at beboerne bliver behandlet anstændigt.

En del af bebyggelsen Solbakken. Den fortsætter til venstre ud af billedet.  Det er levende mennesker der bor her, og de kommer meget snart til at være naboer til beboerne i Deltakvarteret som ligger umiddelbart bag husene.

Udviklingen går sin vante gang, men man bør vel sikre at ingen føler sig trådt på. Ejerne af ti gårde og beboerne i Solbakken kommer næppe op i nærheden af 100 personer. Og i det store spil hvor titusinder forventes at komme til at bo i området, tæller de formentlig ikke det store.
 

I Henning Larsen Architects visionsfilm om Vinge indgår Solbakken som en trekant på højrekanten af billedet mellem jernbanen og Gammel Slangerupvej. Nu skal man nok være forsigtig med tage den for alt for konkret. Solbakken er aftegnet med en mængde spredte villaer. Om man deraf kan slutte at man vil lade de eksisterende boliger blive stående eller erstatte af noget nyt, kan man nok ikke bruge videoen som bevismateriale for.

Frederikssund Kommune har allerede opkøbt flere at gårdene i området samt grundene nord for jernbanen. Når de nyindflyttede Vinge-borgere at blive naboer til Solbakkens beboere? Og hvordan bliver forholdet mellem disse? Måske bliver der overhovedet intet problem, men der ligger da latent et modsætningsforhold her.

Et typisk foto af hvordan området ser ud i dag: Bare marker med enkelte gårde hist og pist. Ikke just noget der trækker turister til. Måske en god forretning for landmændene?

Bort set fra i dette område er resten af det ca. 1 km gange 3 km store areal mest marker. Men når de engang om nogle årtier er bebygget, vil de komme uden tvivl komme til at påvirke nogle af de allerede eksisterende smålandsbyer: Skenkelsø, Snostrup, Store Rørbæk, Oppe Sundby og Hagerup. Fra at være små isolerede landsbyer langt fra alting vil de pludselig befinde sig midt i en urbaniseret zone.

Et næsten ikonisk billede: Vinge starter efter Frederikssundsvej der gennemskærer billedet. Man aner alleen Skiftestensvej der engang førte op til gården med samme navn, og bag ved det, skjult i en dal, Deltakvarteret.

Udover de menneskelige bebyggelser er der også nogle naturområder. Hagerup Mose, Oppe Sundby Mose og Skenkelsø Sø. De betyder lidt, da den grundlæggende idé bag Vinge by er at skabe en by, hvor naturlige elementer ikke blot bliver tilføjet til sidst, men er integreret fra starten. Det lykkedes mig nu heller ikke denne gang at trænge ned til Oppe Sundby Mose mellem den udtørrede Hagerup Mose og det kommende Vinge. Jeg måtte nøjes med at kigge over en roemark fra Deltakvarteret. Men Danmarks Naturfredningsforening betegner den i en rapport om Frederikssund Kommune som en af mange enge eller moser, som bør gøres tilgængelige.

Hagerup Mose set fra Skenkelsø. Stien er Hagerup Søvej. Bag mosen kommer Vinge Formentligt vil man inden for nogle årtier se Vinges skyline bag træerne.

Man kan gøre sig sine overvejelser om hvad der gavner naturen mest. At bevare de nuværende markarealer eller opføre en by. Spørgsmålet er relevant, for intensive landbrugsarealer er set fra naturens side ikke bedre end bæredygtige bymiljøer. Det kan enhver overbevise sig om ved at gå en tur om sommeren. Det intensive landbrug er i færd med at udrydde regnorme, insekter (bier), fugle mm. med pesticider mm. Der er tavst på kornmarkerne om sommeren. Og især efter hæsten. Hvorimod fugle synger, insekter summer når man kommer til landsbyer. Kort sagt, landbrugsarealer har en meget begrænset biodiversitet, mens villakvarterer har en væsentlig større biodiversitet.

Skal man græde eller le over at vi i Danmark er kommet dertil at urbaniserede zoner åbenbart er bedre end intensivt dyrkede landbrugsarealer til at passe på naturen? Bloggen her skal ikke tage stilling, men blot opkaste problemstillingen med endnu et markfoto. 

I følge projektchefen (Facebook 10. november 2015) er man i Vinge i gang med at få lavet en mini-helhedsplan for vand og natur. En af de ting som Vinge slår sig op på er netop at være et bæredygtigt byområde. Men ifølge Claus Steen Madsen, Direktør for Teknik, Miljø og Erhverv, Frederikssund Kommune er tingene ikke så enkle, fx hvad angår varmeanlægget. Man vil ikke "brænde ting af", og pga dette må man i en overgangsperiode operere med individuelle varmeforsyningsløsninger på bygningsniveau. Altså ikke et samlet fjernvarmesystem. Men med det langsigtede mål at  disse tilkobles et samlet fjernvarmenet.

Dagens tur gik udover Vinge også til Skenkelsø, Oppe Sundby og langs Sillebro Å.

Vinge - ny by mellem Frederikssund og Ølstykke

Jeg satte mig for at sikre fotoer for eftertiden af det område på ca. 3 gange 1-1½ km hvor der om få årtier ligger en ny by

Sydvest Vinge set fra Tokkehøjgård mod nord. Jernbanen krydser (broen), og uden for billedet til højre vil den kommende S-togsstation ligge. Dalvejen anes efter jernbanen, Skiftestensvej på toppen af bakken i baggrunden med alletræerne. Gården Skiftesten er jævnet med jorden. Kirken mellem træerne i horisonten er Oppe Sundby Kirke.

Endnu eksisterer Vinge kun som ideer og planer i byplanlæggeres hoveder. Godt nok kører der tunge lastbiler frem og tilbage på Gammel Slangerupvej på vej til og fra Deltakvarteret i det kommende Vinge. Men ellers tyder intet på hvordan området engang vil komme til at se ud. Markerne er just blevet høstet, landmændenes store maskiner kører fortsat rundt. Køer græsser fredeligt. Kort sagt ligner byggeplads Vinge mere et typisk område med (intensivt) landbrug. På de ikke-opdyrkede arealer blomstrer aktuelt rejnfan, gederams, margueritter så det er en lyst.

Køer græsser fredeligt ved Tokkehøjgård, uvidende om hvad der skal ske om føje år. Til højre i billedet skal Det Grønne Hjerte gå som et langt bånd midt gennem Vinge. Fotoet viser nogenlunde den sydvestlige fjerdedel af Vinge som den ser ud i dag. Formentlig vil man om nogle årtier ikke kunne se til Oppe Sundby Kirke for højt byggeri.

Visionen Vinge

Nu skal der laves om på det. Visonen med Vinges ca 370 ha. er at der engang skal bo ca. 20.000 mennesker her. Med egen S-togsstation til 55 mio kr og færdig i slutningen af 2017. Derudover skal byen have skole, daginsititutioner, idrætsshaller, bibliotek mm. Og huse 4.000 arbejdspladser, bl.a. et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park (nord). Der står såmænd allerede et skilt på Strandvangen ud for Gammel Slangerupvej (se foto nedenfor).

Nogenlunde her langs den nuværende Gammel Slangeupvej vil Vinges midterakse, kaldet Det Grønne Hjerte komme til for forløbe. Til venstre for vejen græsser køer ud for gården Isleholm. Foto taget mod nord omtrent ud for gården Vejleholm. På vejen en traktor, som nok bliver et sjældent syn. Allerede nu er de i antal overhalet af store lastbiler som kører til og fra Deltakvarteret. 

Poetisk skal Vinges midterakse hedde Det Grønne Hjerte - en "byfælled" nogenlunde langs den nuværende Gammel Slangerupvej. Og helt i tråd med tidsånden alt sammen bæredygtigt. Så måske vil der i stedet for de nuværende stubmarker engang komme et regulært dyre-, fugle- og insektliv i området? Byen er kommunalt finansieret, antageligt over 400 mio. over de næste 4-8 år. Frederikssund By er på 200 år vokset fra at være en lille by på 250 indbyggere til at være en ambitiøs kommune med store projekter som Vinge og ny forbindelse over Roskilde Fjord. Og Frederikssundmotorvejen.

Vinges østlige del ligger til venstre for vejen (Dalvejen). Til venstre, lidt uden for billedet Deltakvarteret, og det kommende stationsområde. Endnu kører der landbrugsmaskiner på vejen (høstarbejde?). Dette vil formentlig mere og mere blive et særsyn.

Den spæde start

Starten er skudt i gang med det såkaldte Deltakvarteret ved Dalvejen mellem gårdene Fredtoft, Dalen og Damgård. Det skal både rumme villaer, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber. Og det er det eneste sted der pt graves på livet løs. Der har allerede været åbent hus søndag den 16. august, hvor Deltaområdet (lokalplan) blev præsenteret til eventuelt kommende beboere. Det bedste sted at følge med er på Vinges Facebookside. Der er åbent hus igen 27. august 2015. Fra Facebooksiden kan man også tilmelde sig enkelte lukkede grupper.

Deltakvarteret set fra nord fra stikvejen til Tvinsmosegård. Man kan ane støvskyerne fra gravemaskiner og lastbiler efter træerne. Man fornemmer også at området ligger i en dal. Stationen kommer til at ligge i dette område.

Lidt nordvest for Deltakvarteret kan man dog se et andet forvarsel: Gården Skiftesten som engang lå for enden af den idylliske Skiftestensvej, er helt forsvundet. Kun et par brosten og stumper af mursten vidner om at her lå engang en gård. Det hele er nu ved at være overgroet, og man kan end ikke ane konturerne af gården. Til gengæld kan man nyde den udmærkede udsigt især mod syd.

Vinges sydlige del, set fra Skiftestensvej - et glimrende udsigtssted og flot gammel alle. Jernbanen deler nogenlunde billedet horisontalt. I baggrunden Tokkehøjgård. Her er intet tegn på at der engang vi ligge en fuldt udbygget by.

Hvis man gerne vil se udsigter, så er der udover Skiftestensvej også Snostrupvej tættest på Snostrup med et godt overblik mod nordvest. Snostrup er en diminuitiv landsby med egen kirke, så måske venter der gyldne tider for sognepræsten? Området omkring gården Tokkehøjgård er nok det nærmeste man kan komme et samlet overblik over området, Gammel Slangerupvej har ligeledes nogle udsigter mod nord og vest tæt på Vejleholm og Isleholm. Og endelig stikvejen ned mod Tvinsmosegård.

Man skal ikke sælge skindet før ... men skiltet kan man godt sætte op før parken er der! Sådan ser den nordlige del af Vinge ud. Den del der engang skal blive det som skiltet skriver. Silleåen danner diskret Vinges nordgrænse, den løber skjult tværs gennem billedet i en dyb kløft. Så vidt jeg kan se må gården i baggrunden tilhøre Sundbylille, måske Magleholm?

Omgivende natur

I salgsmaterialet nævner man Skenkelsø Sø og Hagerup Sø. Det er også rigtigt at disse ligger meget tæt på Vinge. Hvad angår Hagerup Sø er den pt en mose hvor der for størstedelens vedkommende  er adgang forbudt for offentligheden (jeg har tidligere forsøgt at trænge ind i området). Det samme gælder delvis også Skenkelsø Sø, som jeg efterhånden har besøgt adskillige gange. For begges vedkommende gælder at man kun kan se ud over dem fra nogle udvalgte udsigtspunkter eller nogle begrænsede offentlige stier. Resten sker på lodsejernes nåde, og den rækker ikke langt.

Vinge Nord. Nogenlunde sådan ser området ud i dag, her set mod syd fra indkørslen til gården Kongstedgård. Det grønne område bagest er Oppe Sundby Mose, og bag ved det ligger Hagerup Mose (tørlagt sø). Noget bevaringsværdigt naturområde kan man vel ikke kalde området. Men sikkert udmærkede til landbrug.

Sillebro Å

Denne å og tilhørende ådal fortjener særlig opmærksomhed. Den udgør Vinges nordlige grænse (ca. 1 km), og i dag fremstår den som en lille, men meget flot å som løber i en kløft. Den skal samtidig være nabo til den kommende Haldor Topsøe Park. Jeg håber at planlæggerne ikke har tænkt sig at omdanne dette område til et friseret område med terrasser og lignende, men forsøger at bevare det som et naturområde med behørig afstand til bebyggelser. 100 meter åbred ville ikke være for lidt. Måske ikke økonomisk rentabelt, men man kunne (gen)skabe et pragtfuldt naturområde her. Hvor der i dag er stubmarker helt ned til skråningen.

Sillebro Å ved Vinges nordgrænse. Forhåbentlig får man nogle eksperter i naturgenoprettelse til at se på området og ikke nogle parkspecialister som får åens smukke og dramatiske kløft til at ligne ethvert andet parkanlæg.

Mod vest fortsætter Sillebro Å forbi først en stinkende Vestforbrænding, dernæst et byparkområde, hvor man har forsøgt at lade åen komme til sin ret samtidig med kælkebakker, naturfitness, shelters, fiskebro, boldbaner, osv. Men måske kunne man bare lade området i Vinge være et mere "vildt" og fredeligt område. Tør man håbe på det?

Læs mere

Man kan læse mere på fx Frederikssund Kommunes side om Vinge, Vinges egen hjemmeside, arkitektfirmaet Henning Larsen, og de fem forslag til den kommende station. Ikke alle synes det er en god ide, og Liberal Alliance har anbefalet at man helt dropper projekt Vinge.

Ruten

Ølstykke Station. Jernbanestien. Snostrup. Tokkehøjgård. Dalvejen. Skiftestensvej. Gammel Slangerupvej. Langs Sillebro Å til Frederikssund Station. I alt ca. 12 km.

Hagerup Sø - og Danmarks største byudviklingsområde

Hagerup Sø har gennem mange hundrede år været skueplads for interessekonflikter mellem natur, landbrug og offentlige myndigheder. Sådan ser slagmarken ud en strålende sommerdag.

Hagerup Sø, nu Hagerup Mose, har nogenlunde samme historie som Skenkelsø Sø: Allerede før 1864, nemlig i 1840 forsøgte man at tørlægge søen ved at grave en kanal fra Hagerup til Sillebro Å. Men matrikelkort fra 1854 viser at det ikke lykkes, søen blev ikke tørlagt. I stedet fik man et rodet område ligesom Skenkelsø Sø, der hverken var det ene (landbrug) eller det andet (sø). Det var dyr og planter formentligt ligeglade med, men især for at det ikke lykkedes med landbruget. Hjemmesiden Det Tabte Land fortæller mest om Skenkelsø Sø, men der også et afsnit om Hagerup Sø.

Skenkelsø landsby set fra øst. Midt i billedet længst væk ligger i en dal Hagerup Mose. Området er i den grad præget af marker, kun afbrudt af smalle levende hegn. Hvede, raps ... whatever. Der er kun ganske få enklaver af buske, træer og lunde. Ingen tilgængelige, da alt er privatejet.

Det mest afslørende for hvor søen engang lå, er den vestlige vej, Hagerup Søvej som slynger sig nord-syd, formentlig langs den gamle søbred. I dag er der meget spredte bebyggelser langs grusvejen og den sidste halve kilometer forbydes al færdsel for uvedkommende. Når man kommer fra Skenkelsø, er man heller ikke i tvivl om at der har ligget en sø engang. Fra den lille landsbys østlige udgang har man en fortrinlig udsigt over dalområdet. Landsbyen er ganske lille. Med få gårde, hvoraf et af husene, Skenkel Søhus huser Hytholm Keramik. Den er drevet af Allan Hytholm som er en af de mere kendte keramikere i Danmark.

I baggrunden går Dalvejen op til Skenkelsø. Her set fra Hagerup Mosevej får man fornemmelsen af at der har været en sø engang, og at man måske går langs den gamle søbred. Nu græsser hvide køer - her i blandt en rigtig tyr med ring i næsen - og får.

Man kan ikke skridte igennem området, men må tilbage til Dalvejen for at gå en kæmpeomvej for at prøve at se den forhenværende sø fra vestsiden. Bl.a. er det ikke muligt at komme over Jørlunde Å, som faktisk er en rigtig å som man ikke bare sådan kan springe over. Jeg har ikke ben til omvejen, men fortsætter i stedet til Fjordstien og Roskilde Fjord mod Frederikssund.

Området øst for Hagerup Mosevej er nok et af de mere spændende på denne tur. Ikke alene er udsigten er god. Der er også fuglekvidren, summen af insekter og susen i blade og siv. Lige som der dufter dejligt af sommerblomster.

Fra mose til eng, mose og søer

I nyere tid har der så været planer om at genskabe et 200 hektar stort område med enge, moser, rørskove og søer. Ifølge en nyhedsartikel fra Egedal Kommune, januar 2014. Den fortæller at der er givet 730.000 kr til forundersøgelse. Og processen med høringer af bl.a. borgerne er allerede i gang, med referat fra borgermøde den 10. april 2014. Denne skal ifølge tidsplan foregå indtil 2015.

Jørlunde Å/Ålebæksrenden løber midt gennem Hagerup Mose. Men det er absolut ikke muligt at bane sig vej langs kanten (måske til nød til kanten), som det fremgår her. Bredderne er beklædt med meterhøjt siv. Man kan heller ikke springe over åen/renden. Selve vådområdet er nu ikke så stort som nogle lodsejere frygter. Det er klemt fra alle sider af landbrugsarealer som visse steder næsten går helt ned til åen.

Det første møde synes allerede at kridte banen op: Kommunerne vil dialog med lodsejerne og interessegrupper. Alle lodsejere vil senere blive tilbudt samtaler. Flere af de fremmødte lodsejere ar ikke særlig begejstrede: Naturværdien er ikke god. Der er nok vådområder allerede, man må sikre landbrugsarealer. Det hele ender alligevel med at blive en sump. Naturfredningsfolk ønsker følgegruppe med interesserede, men det mener lodsejerne ikke der er grund til, det kan de udmærket godt selv klare. Men måske bliver det helt væltet over ende af en fjerde faktor: Byudviklingen.

Det er bl.a. om dette område at en lodsejer angiveligt skal have sagt at man må sikre landbrugsområderne. For en udenforstående vandringsmand ser det dog ud til at det da i dag i den grad er sket: Området er fuldstændig præget af landbrugsarealer. Stakittet midt i billedet markerer Ålebæksrenden. De mosearealer som man vil omdanne til sø, har med mit ringe kendskab til marker vel ikke ligefrem bevist at egner sig til landbrug? Men det er måske en ligegyldig diskussion. Helt for enden af vejen på toppen af bakken kan man lige ane et skilt. Det proklamerer, at her skal byen Vinge opføres.

Har du været i Vinge?

På toppen af Dalvejen ved den nu øde Damgård står der nemlig et skilt om at her skal opføres et kæmpebyggeri, byen Vinge tegnet af Henning Larsens Tegnestue, med plads til 10.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. 350 ha og ifølge tegnestuen dermed det største byudviklingsområde i Danmark. Kik eventuelt på hjemmesidens 3½ minut lange film. Her fremgår det at Vinge vil være en helt ny by som strækker sig på begge sider af s-togsbanen, ca. 1 km sydpå og ca. 1½ km nordpå, afgrænset af Frederikssundsvej mod vest og .... jeps, Hagerup Mose/Sø mod øst. Om beboerne i den kommende by (og her er altså  tale om en veritabel by) får noget af skulle have sagt i den forbindelse, har jeg ikke kunnet hitte ud af. Pt står det dog på standby da arkæologer graver i området.

Jernbanestien mellem Måløv og Frederikssund er nu helt færdig. Der mangler vist kun en bro hist og pist. Jeg har tidligere gået denne tur, se 4. august 2013, og må da snart ud at afprøve stien igen. Her få kilometer øst for Frederikssund.

Ruten

Ølstykke St. Skenkelsø. Hagerup Mosevej (tur/retur). Dalvejen.Jernbanestien. Bjergvejen. Roskilde Fjord. Frederikssund St. Ialt ca. 15 km