Egedal og Furesø kommuners landområder

Egedal er i overkommelig afstand til København og vel det nærmeste man kan finde hvis man vil ud på landet

Udsigten fra Tyvekrog mod nord gengiver ganske godt hvad denne vandrerute byder på: Kuperet terræn, landbrugsarealer, spredte gårde og enkelte krat- og træbevoksninger.

Egedal Kommune har mange gode vandrestier uden trafik og larm fra civilisation. Terrænnet er tilmed kuperet så man ikke bare ser på ensartede og monotone landbrugsarealer. Gårdene ligger spredt, og der er da også ind imellem nogle omend meget spredte naturområder med træer, krat, moser og andet hvor man kan opleve fugle, rådyr og andet dyreliv. Man kan også opleve enkelte tynde levende hegn mellem markområderne. Så hvis man ikke så sulten efter de helt store naturoplevelser, men bare godt kan lide at trave ud i det blå, så er Egedal et helt oplagt sted at tage hen for københavnere der trænger til at komme lidt væk uden at skulle bruge alt for lang tid på transport.

Et særsyn: Nord for gården Stokholm i krydset  Damvadvej-Svinemosevej kan man se disse moseområder af mere anselig omfang. Faktisk er den nordgående sti oversvømmet et enkelt sted. Ellers er indtrykket det samme som fra det første foto.

Dagens hovedstræk var den kilometerlange sti Svanekærvej-Svinemosevej-Fluebjergvej-Bogøgård Kildeplads. Vejen bliver også brugt af de lokale beboere i området. Dem finder man ikke så mange af på en tirsdag som denne. Jeg har tidligere passeret dele af ruten før, men stien er faktisk bedre end noget jeg før har været igennem. Bl.a. fordi den er så sammenhængende. Tit skal man ad trafikerede veje for at finde gode vandrestier, men ikke her. Bort set fra en enkelt kilometer er der tale om ca. 12 kilometer, hvilket er helt exceptionelt. Og så er stierne på Flyvestation Værløse endda ikke talt med.

Endnu et særsyn: Øst for gården Hestehave ved Damvadvej går stien gennem noget der ligner et decideret naturområde. Godt nok kun et par hundrede meter, men hvilke metre!

Landbrug

Det generelle indtryk af ruten er som nævnt det kuperede terræn, markerne og de spredte gårde. Og der er mange spredte gårde undervejs. I dette indslag har jeg plukket et par typiske eksempler, og så lagt endnu flere ud på Flickr-album for Egedal Kommune. Visse steder går stien bogstavelig talt igennem gårdene, de fleste steder ligger de dog diskret langt væk fra stierne, med snoede stier hen til dem.

Stenlillevej set fra Svanekærvej. Vidtstrakte marker med spredte gårde. Et typisk billede på den kuperede rute. Så vidt jeg kan se er det i forgrunden Kongsdal, med Toftehøj i det fjerne. Lokalkendte kan måske be- eller afkræfte det?

Landbrug er det så som så med på mange af dem. Mange har slået sig på heste, småhåndværk og andet. Fremstilling af natursten, for nu at nævne et eksempel, spejdernes hytte tæt på Egedal Station en anden. Men der lugter dog af gård på flere af dem.

Gård ved Thorkildgårdsvej, set fra Svinemosevej. Igen et typisk billede fra landbrugsområdet.

Dansk Folkeparti ville måske nok protestere over at globaliseringen også er slået igennem her, og det danske sprog fortrængt af engelsk, Brunhøj har nemlig skiftet ejer og navn til Brownhill Horse Lifestyle. Og sådanne tendenser ser man mange steder. De seneste år ser regnskaberne dog ikke så godt ud, den finansielle krise har også ramt hestesporten. Trods globaliserede navne.

Gård tæt på Knardrupvej, set fra Bogøgård Kildeplads. Gården er ikke aftegnet på Kraks Kort, men den ser gammel ud.

Den ramponerede hestevogn på bakken ved de græssende heste synes nærmest symbolsk for den situation. På marken overfor ser det også ud til at en lyssky person er kommet nemt af med sine sofamøbler. For ingen fornuftig person med sin sunde fornuft i behold ville vel stille et sofaarrangement lige præcis på en brakmark.

Bundsgård ved Bundsvej, nord for Bogøgård Kildeplads. Og sådan kunne dette indslag blive ved. Men læserne må ty til Flickr-album hvor bondegårdsbegejstrede vil kunne se endnu flere eksempler.

Dansk kulturarv

I disse tider raser debatten om at bevare den danske kulturarv på det politiske plan og i medierne. Der er kommet kanon for danske værdier osv. Det har dog ikke påvirket dagligdagen så meget. For selv om man måske godt verbalt vil nikke til at vi skal bevare den danske kulturarv, så synes det også som om at der også er grænser for hvor meget vi skal gøre ud af det, når den nu kommer i vejen for fortjeneste. Området er fx spækket med gravhøje af enestående kvalitet: Maglehøje tæt på Egedal Station, den sagnomspundne Asserhøj ved  Ganløse for nu blot at nævne et par.

Herulisk (?) kulturarv møder dansk landbrug: Asserhøj syd for Ganløse. I dette område ligger der en del gravhøje meget tæt, hvilket kunne tyde på at det har været et vigtigt område for befolkningen dengang. Byzantinske historikere mente at det folk der levede her (herulerne), blev fordrevet af indvandrere fra Sydsverige. Disse indvandrere var danerne, altså os! So much for dansk kulturarv.

Desværre ligger de meget i vejen for plovene. Og som de ligger der, så synes de nærmest at stå på tæer for at undgå at få tæerne, ja endog hele foden skåret af af plovskærene. Respekt er godt, men ekstra landbrugsjord er nu heller ikke til at kimse af, synes devisen at være her, og landmændene har helt sikkert lovgivningen med sig.

Bunds Å ved Kirke Værløse. I dette område forløb et net af oldtidsveje. Men igen, er det dansk kulturarv når det nu var herulerne som anlagde dem? Hvad danerne, altså de folk der indvandrere fra Sydsverige og fordrev herulerne, gjorde med denne kulturarv, fremgår af dette billede: Der er intet tilbage af kulturarven.

Bogøgård Kildeplads

Turen byder også på et gensyn med Bogøgård Kildeplads som jeg tidligere har passeret 23. januar 2014 i forbindelse med mine vandringer til Københavns Vandforsynings kildepladser. Her er der sket meget. Pumpehuset er fx blevet revet ned, så mit foto må være et af de sidste. I stedet for er der nu opført et mindre skurlignende pumpehus. Ifølge to mænd som jeg mødte i området for at kikke efter stor bjørneklo, blev det revet ned for omkring 2 år siden. Der er endvidere sket en massiv udtynding i trræbevoksningen. Samt anlagt en vej gennem den østlige del af kildepladsen så man nu kan følge Bunds Å hele vejen til Kirke Værløse. Kildepladsen opfylder meget tydeligt en funktion i dyrelivet.

Københavns Vand, eller i dag HOFOR spiller en stor rolle. Dels sænker kildepladserne grundvandsspejlet ved at pumpe vand til de tørstige i hovedstadsområdet, dels bevarer kildepladserne giftfri oaser med ofte vildtvoksende beplantning. Nogle gange lige lovlig vildtvoksende, hvis man skal tolke på de omfattende mængder fældet træ som ligger på Bogøgård Kildeplads.

En af længerne i den gård som ligger i det nyligt åbnede område i den østlige ende af Flyvestation Værløse.

Flyvestation Værløse

På vej til Måløv Station passerede jeg også den østlige del af Flyvestation Værløse uden at forestille mig de store nyheder. Men der er nyt: Området længst mod øst er nu blevet tilgængeligt for publikum, og på dette område ligger der en gård. Den ser noget sønderskudt ud, så jeg forestiller mig at det er en gård som flyvevåbnet har øvet sig på at storme. Den ligner da også noget man ellers kun ser fra sønderskudte huse fra krigsområder. Men ellers er den frit tilgængelig, med stuehus, stald og hvad der ellers hører til en firelænget gård. Gad vide om den er opført til formålet eller bare en gammel gård der blev slugt af flyevestationen.

Fluebjerg må afslutte denne artikel som endnu et eksempel på Egedals mange store og flotte gårde.

Ruten

Egedal Station. Svanekærvej. Svinemosevej. Fluebjergvej. Bogøgård Kildeplads. Flyvestation Værløse. Måløv Station. I alt ca. 18 km

Flyvestation Værløse

Trænger man til lys og luft efter regnvåde og deprimerende novemberdage, så byder Flyvestation Værløse på begge dele

Vy fra hjørnet af Jungshøjvej og Bringevej over den vestlige del af Flyvestation Værløse - Bringe Mose til venstre i billedet og bag den skimtes Knardrup. Hangaren nederst ligger på området ejet af Freja, og der er ikke offentlig adgang.

Denne blog har skrevet om tre tidligere besøg på flyvestation (21. juni 2013, 24. oktober 2013 og 21. august 2014). Visuelt er der ikke de store forandringer siden sidst - men lidt er der sket. Området har forskellige ejere: Naturstyrelsen ejer langt det størst område. Dette område er med få klatter offentligt for publikum, ligesom det nordlige område på Lånshøj og omegn der ejes af af private boligselskaber. Utilgængelige for offentligheden er Nationalmuseets område omkring Hangar 46 syd for Lånshøj (med forskelligt militært isenkram fra 1950 og frem), området mod syd der ejes af Freja Ejendomme A/S, samt Forsvarets lille enklave nordvest for Måløv Renseanlæg op til Gammelvadbro. Endelig har Værløse Menighedsråd et område der vist skal bruges til kirkegård.

En lastbil fra Freja på vej ind på det ikke-offentlige område der begynder ved skuret til venstre. Her forløber Jonstrup Å og Gammelvadbro er blevet flot restaureret. Skiltningen kan måske forekomme lidt  upræcis: Mener man at det kun er Forsvarets område der er forbudt eller hvad? Men det skal altså forstås som om at det er hele området, også filmstudierne mm. Kort sagt: Gå ikke over åen! Mod højre forløber en offentlig sti til indgangen langs Jonstrup Å.

Naturstyrelsen har oprettet en Facebookside. Her kan man læse om de forskellige aktiviteter som man forestiller sig der skal foregå i fremtiden - og som så småt også allerede foregår: Det kan være relateret til flyvning, asfaltorienterede motions- og sportsgrene (cykling, rulleskøjter osv), indendørs i de eksisterende bygninger samt naturligvis rekreativt naturområde. Noget er der sket. I august 2015 er der åbnet en 7 km ridesti. De steder hvor jeg stødte på den, så den ikke overvældende brugt ud, men det skal den nu nok blive. Og to hundefolde hhv nord og syd. Desuden foregår der en del endagsaktiviteter.

Bringe Mose, indgangen fra Knardrupvej.

Bygninger

Naturstyrelsen har taget beslutning om at nedrive en del bygninger efter at have indhentet forslag. Det drejer sig om raketbygningen, ”telefonhus” ved Jægerhytten og reservekontroltårnet "Pitten" (betonfundamentet vil dog blive bevaret). Naturstyrelsen mener ikke at de er bevaringsværdige, de er i dårlig stand og har ingen umiddelbart brugsmuligheder. Hvad angår Freja Ejendomme er det lidt sværere at finde ud af hvad man har tænkt sig. Pt ligger der fx filmstudier og Engelbrecht Construction. Mange af bygningerne i området ser ud til at være gået i endnu mere forfald end mine tidligere besøg. Andre bliver tilsyneladende brugt til landbrug. Noget nyt byggeri er ikke startet på dette område som ligger på begge sider af den sydlige perimetervej.

Mange af bygningerne på Frejas område synes at gå mere og mere i forfald. Der er ikke ansatser til at anlægge noget nyt, så jeg går ud fra at det hele stadig er i planlægningsfasen.

Perimetervejen som grusveej

Perimetervejen er den slyngede, smalle vej som bugter sig hele vejen rundt om flyvestationen. En del af den ligger utilgængeligt på Frejas område, mod vest løber den langs Bringe Mose.Den langsigtede plan er at omlægge den til grusvej, bl.a. fordi det er mere holdbart og asfalten smuldrer. Naturstyrelsen har annonceret at den vil "etablere nye strækninger, hvor det er nødvendigt for forløbet er sammenhængende samt afmærke ruteforløb." Altså modsat start- og landingsbanen og rullebaner og adgangsvejene til/fra de centrale indgange/P-pladser. Måske dog med en anden form for asfaltbelægning der er bedre for bl.a. rulleskøjter. Det har affødt en del protester på Facebooksiden fra rulleskøjteløbere. Personligt har jeg lidt svært ved at se hvorfor - der er masser af asfalt at rulle rundt på.

Perimetervejen ved Bringe Mose - nu altså med grus i stedet for den smuldrende asfalt. I baggrunden en af F16-hangarerne. Aner man allerede en konflikt mellem de forskellige brugere? Rulleskøjteløbere, vandrere?

Langs Jonstrup Å

Fra Gammelvadbro ved Bringevej er der lagt en vandresti langs Jonstrup Å. Den går ca. 700 meter gennem et naturområde. En dag som denne er den smattet, men går gennem absolut et af de smukkeste steder i området. Åen er især om sommeren næsten tørlagt, og derfor modtager den renset spildevand fra Måløv Reneanlæg. Det ses tydeligt ved nordøstsenden af anlægget. Her fosser skummende vand ud i åen og får den til at strømme lystigt, mens den øst for nærmest står stille.

Gammelvadbro. Just restaureret og meget flot at se. Broen ligger efter det punkt hvor Jonstrup Å får tilført renset spildevand, så som det ses er der godt gang i åen. 

Jonstrup Å er bindeled mellem Tibberup Å som starter i Smørmosen, og Værløse Å. Det er den samme å som har forskellige navne på forskellige strækninger. Begge åer er beskrevet i tidligere indslag her på bloggen. Åen er rørlagt under flyvestationens landingsbane. Ved renseanlægget nordøstlige hjørne kan man krydse åen og følge en sti mod nordøst. Her kommer man meget tæt på tårnet, men bliver dog ledt udenom, langs Bringevej.

Stien langs Jonstrup Å. Der er smattet i dag og visse steder synker skoene så langt ned at vand siver op over kanterne. Hvis man ser sig godt for er det dog ikke så slemt som i Bringe Mose

Bringe Mose

Bringe Mose må vel anses for at være flyvestationens største naturattraktion. Og efter en periode med regn er man ikke i tvivl om at det er en mose. Det går meget godt de første meter af stien efter indgangen i det sydøstlige hjørne. Men så er der dømt sump. Gummistøvler ville have været passende, med vandresko må man springe fra græstue til græstue og så i en vis fart inden man synker alt for langt ned.

Dette er stien. Som det ses står der synligt vand det meste af vejen, og hvor det ikke er synligt afslører sjap-lydene at det er det. Det bedste sted at passere er at gå så tæt på hegnet som muligt. Hvis det er muligt!

Efter et par hundrede meter kommer man til den syd-nordløbende drænkanal, og i dag er der en rivende strøm i den. Og vand driver ned fra området i kanalen. Efter endnu et par hundrede meters strabadser kommer man til den øst-vestløbende drænkanal,og her er terrænet noget mere fremkommeligt. Jeg valgt den østligste sti og den var nogenlunde "tør". Men strabadserne er hele turen værd. Natur bør ikke være lagt an på at mennesker kan bevæge sig mageligt rundt i den på afmærkede stier. Den bør være på dyrenes og plantelivets præmisser - hvad det så er. Og det får man et kort indblik i her, synes jeg.

Der er andre træbroer end den lange under lyssignalerne til flyvestationen. Her over drænkanalen. Som det ses er der masser af vand pt. At broen ikke bruges længere, fremgår af at der ikke er hul i trådhegnet.


På en af mine tidligere besøg forcerede jeg den ca. 500 meter lange træbro over Bringe Mose. Det tør jeg ikke i dag. Plankerne ser faretruende glatte ud. Lidt ærgerligt, for det havde måske været sidste chance. Naturstyrelsen vil ikke genetablere eller vedligeholde broen. Så den bliver formentlig fjernet. Og under de betingelser også forhåbentligt, for at have en livsfarlig bro i et så øde område kan hurtigt blive fatalt for intetanende personer. I den nordlige del af mosen afgræsser køer området for at forhindre at det springer i skov. Så der skulle jeg ikke have noget at gøre, køerne er nemlig løs.

Sortbrogede køer afgræsser den nordlige del af Bringe Mose. De kigger nysgerrigt hen mod mig, så jeg foretrækker at dreje skarpt mod vest og i sikkerhed på Knardrupvej.

Ruten

Måløv Station. Bringevej. Den offentlige sti langs Jonstrup Å. Flyvestationen på må og få. Bringe Mose. Knardrupvej. Kildedal Station.

Flyvestation Værløse - Laanshøj

Få år efter åbningen af Flyvestation Værløse og Laanshøj er Vandringsløse Tidende igen løs på den næsten traditionelle årlige (tredje gang) vandretur ...

Kys asfalten? Ikke mig, men paven gjorde det for ca. 25 år siden. Dog nok ikke her. Men det er alligevel ganske underholdende at se de mange installationer fra slet ikke så forne tider, som flyentusiaster sikkert vil kunne få en masse ud af. Og alle os andre bare gætte på hvad de kan have været brugt til. Landingsbanen skråner vitterligt, det er ikke foto-bedrag.

I år er det 25 år (1989) siden at pave Johannes Poul kyssede jorden på Flyvestation Værløse og velsignede den. Det har inspireret Flyvestationsudvalgets formand og formand for Socialdemokraterne i Furesø Kommune Martin Behbahani m. fl. til at ansøge om at frede stedet. Byrådsmedlem Per Kattrup (løsgænger) udtalte ved jubilæet, at

Det var et stort og historisk øjeblik .... Jeg husker tydeligt den dag i 1989 og jeg vil forsøge at frede den plet som et helligt sted at besøge for turister, som led i udviklingen af Flyvestationen og de kommende mange tiltag og aktiviteter jeg er med til at gennemføre som medlem af Kultur- fritid- og Idrætsudvalget, hvor det vil være en naturlig del af en samlet turist- og oplevelsespakke. (Furesø Avis 11. juni 2014).

Artiklen formoder at det er det eneste sted i Norden hvor dette er sket, så håber man på at det måske vil booste turismen i området. Det har jeg nu ikke kunnet verificere. Godt nok er det det eneste besøg i Danmark, men Catholic Web nævner at han var rundt i hele Norden, og at hans besøg i Danmark ikke var særlig vellykket:

... Johannes Paul II skabte ... historie, da han som den første pave nogensinde besøgte Dan­mark. Skønt de danske katolikker og mange ikke-katolikker gav pa­ven en hjertelig velkomst, bragte besøget ikke det økumeniske tøbrud med sig, som mange havde håbet. Sammenlignet med den velkomst, som paven fik i de øvri­ge nordiske lande, var den mod­tagelse, som den danske regering og folkekirken gav ham, afdæm­pet. Til gengæld havde den en form, hvor de fleste kunne være med, og folkekirken var således repræsenteret ved alle sine bi­skopper ved den berømte aften­sang i Roskilde Domkirke.

"Incoming Pope from the skies". Mon det lød sådan da paven landede? Kontroltårnet ligger desværre på det lukkede område. Måske er et af forslagene til Naturstyrelsen at åbne dette for publikum? Måske en kaffeautomat deroppe? Jeg kommer gerne en ekstra gang hvis det sker, alene på grund af det [Et opslag på Flyvestation Værløses Facebookside korrigerede min antagelse om at det var Naturstyrelsen der ejer kontroltårnet. Det er ikke tilfældet, det er Freja Ejendomme, der i det hele taget ejer hele området mod syd, og de har en 10 siders folder med kort, fremtidsplaner osv.].

Paven var naturligvis på udebane her, i det officielt protestantiske, reelt nok mest ikke-kristne Danmark. Og hans besøg medførte mig bekendt ikke nogen opblomstring af katolicismen i Danmark. Jeg må indrømme at jeg helt havde glemt dette besøg. Men jeg ville være kommet uanset fredning eller ej, for området er fortrinligt til vandreture, også uden Vorherres indblanding. Siden sidste tur i oktober 2013 er der sket en del.

Venteskur ved hovedvagten mod syd. Med flyvevåbensymboler og det hele. Hvor mange værnepligtige og professionelle krigskarle har mon ventet på bussen her? Nu buer sædet faretruende nedad. Men ellers ligner det bare et almindeligt venteskur. Der er dog ingen linjenummer. Den sidste bus er nok kørt.

Et af de gode steder at få overblik over flyvepladsen er fra øst. Her hæver terrænnet sig en anelse, og da selve flyvepladsen næsten er flad som en pandekage (det er en gammel smeltevandsslette) skal der ikke mange meter til før man føler sig lidt løftet over det hele. Helt mod øst er der et lille mosehul, hvorfra man har udsigt til Søndersø Vandværk. Området sydøst for Laanshøj er stadig spærret af, lige som området med bygningerne langs sydsiden. Ifølge folderen skyldes det forurening.

Mod øst er der en lille bakke hvorfra man kan få et indtryk af det kæmpeområde som flyvepladsen i virkeligheden er. Selv landingsbanen alene er 3 km lang. Den strækker sig fra den ene ende af billedet til den anden, foran de blå hangarer. Bag dem kan man lige skimte Laanshøj.

Husbyggeri

Huscompaniet har sat Laanshøj kaserne til salg, dvs de gule garnisonsbygninger. De ser alle beboede ud i dag, og hvilket sted at bo! Husssalget skal være gået forrygende hurtigt, over halvdelen (13 af de 28 moderne boliger i Østre Kvarter) solgt på under 3. uger. (Det skyldes nok ikke at Vandringsmanden leverede et par fotoer til salgsmaterialet). Firkanten mellem Sirius Alle og Østre Alle er en stor byggeplads. Her har man revet de gamle kasernebygninger ned. Men i resten af området er de blevet renoveret. Og i området nord for Udsigten er der opført nye huse. Det samme gælder området syd for Lejrvej. Her er der også gang i byggeriet, og enkelte huse synes allerede beboede. Furesø Kommune gør en særlig indsats for, at der bygges ældreegnede boliger i kommunen. I salgsvideoen ser man det hele lidt fra oven.

Nybyggeri nord for Udsigten. Nydelige små huse i et særpræget miljø. Sydvest for kasernen er et andet nybyggeri under opførelse. Altsammen for Huscompaniet.

Jeg har nævnt det før, men kasernebygninger erstattede i 1910 den teltlejr man opførte i 1909. 1932-2004 var her flyvestation. Under 2. verdenskrig holdt tyskerne til her, og de efterlod et mindesmærke neden for vandtårnet (fra 1910), i  form af sten indprentet et stort V. Vandtårnet selv står på toppen af Lånshøj, og her har man fundet en bronzealderhøj. Den kigger man dog forgæves efter.

Bronzealdergrav for mange tusind år siden. Vandtårn fra 1910. Laanshøj. Nu midt i en lille skov tæt på Laanshøj - tidligere kaserne, nu ved at forvandle sig til et blandet boligkvarter af næsten 100 år gamle kasernebygninger og moderne betonbyggeri.

Naturen

Ellers ligner flyvepladsen sig selv. Men der skal snart til at ske noget: Naturstyrelsen efterlyser forslag til hvad den kan bruges til. "Friluftslivet skal have luft over vingerne": 3 km lang asfaltbane. Mosen i den vestlige del, natur og fugleliv. Hede. Shelter til F16-fly, foreninger og klubhuse. Der var frist til at indsende forslag den 2. juni 2014. Men så vidt jeg har kunnet se er man gået i tænkeboks. Heller ikke facebookside melder om noget nyt. [Tilføjelse: Et opslag på Facebooksiden medførte at denne kunne oplyse at der er indkommet over 80 forslag, som man er ved at bearbejde]. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en Drifts- og Plejeplan 2014-2018. Planen udmærker sig ved også at indeholde en del oplysninger om historie, geologi, biologi mm. Denne dejlige torsdag er der et par cyklister i området samt de sædvanlige hundeluftere.

Denne pragtfulde blomstereng er nabo til nybyggeriet ved Laanshøj. Herfra har man også udsigt til F16-shelterne på den anden side af landingsbanen.

Bringe Mose har gennem årene været plaget af bjørneklo, som man på trods af ihærdig indsats ikke har kunnet fjerne uden at Furesø Kommune denne sommer har måttet give Naturstyrelsen en dispensation til at fjerne pilekrat i området. Områderne kan nu blive afgræsset som eneste virkningsfulde metode til at holde de meterhøje bjørneklo nede. Også selv om det vil gå ud over rådyr og fugle, men dog gavne andre dyrearter. Man kan gå rundt om hele mosen på trampestier. Nordlige og sydlige del af mosen bliver afgræsset. Det midterste område er tilgroet med krat og enkelte steder også høje træer.

Ca. 500 meter bro forbinder lysmasterne. Tværs gennem Bringe Mose. Den østlige del af broen er den mest stabile. Den vestlige ser ret halsbrækkende ud. Måske noget for den næste Indiana Jones-film?

Hvis man har nerver til det, kan man forcere en ca. 500 lang faldefærdig træbro som forbinder lysmasterne fra Måløvvej til starten af landingsbanen. Broen går tværs gennem mosen i det bevoksede områder. Og på store dele over åbent mosevand. Mange brædder er trådt igennem, sine steder hælder broen slemt. Jeg foretrak at gå langs sømhoveder for i det mindste at være sikker på tværstykkerne under broens planker. Hvis ellers man er modig nok, fører turen over broen ind i mosens indre. Alternativt kan man bruge trampestierne.

Bundså løber langs hegnet vestpå. Den er ved at blive renset op i dag. I baggrunden kan man ane en stor lysstander, som forment har skulle lede flyene mod landingsbanen. Herfra og mod venstre fører så en række lysstandere, med Indiana Jones-broen som forbindelse tværs gennem Bringe Mose.

Til og fra flyvepladsen

Fra Måløv Station kan man gå over Møllemosen (adgang fra Kratvej). Det er et afvekslende kuperet terræn, måske ikke med de helt vildt flotte udsigter, men man får på afstand et godt indtryk af flyvepladsen som en smeltevandsslette mellem højdedrag. Jonstrupvej er en anden mulighed. det er en noget pudseløjerlig vej, ganske hyggelig, med enkelte gode udsigter (Brandmosevej), særprægede forretninger spændende fra Lavendelhaven til Lykke Brudekjoler.

Et kik mod øst fra cirka midt på sydsiden. Selv efter tre vandreture frem og tilbage mangler jeg stadig at bevandre et par områder, så jeg vender helt sikkert tilbage med den årlige tur i 2015!

Siden 2013 ejes området af Naturstyrelsen ("Den grønne kile"), Kulturstyrelsen (de store hangarer mm mod nord) og Freja Ejendomme A/S (Sydlejren).

Ruten

Måløv Station. Møllemose (træbroen langs østsiden). Sydindgangen. Østpå langs hegnet til Laanshøj Allé. Laanshøj. Lags hegnet til Måløvvej. Over broen. Sydvejen langs det afspærrede område. Jonstrupvej. Ballerup Station. Med de talrige svinkeærinder op på bakketoppe mm. 18-20 km.

Flyvestation Værløse - overdragelsesarrangement

Høj himmel, frisk blæst og åbne vidder. Sådan var Flyvestation Værløse da overdragelsen blev festligholdt. Og vandrere kan glæde sig, når først gæsterne er gået!

Tidligere (21. juni i år) har jeg gennemtravet dele af den nu nedlagte Flyvestation Værløse. For at konstatere at ca 1/3 ikke var offentligt tilgængeligt. Men der er sket noget siden da. Ejerskabet er overdraget fra Forsvarsministeriet før sommerferien i år.  Og den 1. oktober overgik ejerskabet til Naturstyrelsen. Dette blev så behørigt fejret i dag, den 24. oktober, med et arrangement.

Et kik fra den sydlige hegnsvej ved Bringevej mod de velkendte to blå hangarer. Dette område er præget af istidens dødishuller. Selv hvis det ville blive offentligt tilgængeligt, ville det være svært gennemtrængeligt.

Jeg benyttede lejligheden til at trave hele flyvestationen rundt. Da landingsbanen er ca. 3 km lang, er det en ganske pæn tur. Den tætteste s-togsstation er Måløv. Herfra er der ca. 2-3 km ad fredelige villaveje og gangstier til indgangene i Jonstrup. Et pænt stykke går man på ydersiden af hegnet mod det stadig ikke offentligt tilgængelige område. Disse områder er forurenede. Her ligger bl.a. de mange bygninger, hangarer, kontroltårnet og hvad det ellers hedder i flyjargon.

Et tværsnit gennem flyvestationen, set fra syd. Forrest i billedet en asfalteret bilvej. Dernæst selv landingsbanen foran de to blå hangarer, og hvis man ser godt efter, kan man se den bakke på Laanshøj ligger. Det er de gule bygninger i horisonten.

 Men det er nu tilladt vandrere at bevæge sig rundt i området, og der er rigeligt med stier som jeg ikke har set markeret på noget kort. Naturstyrelsen har lavet en folder over området, hvor også de områder der ikke er offentligt tilgængelige, er afmærket. Der er  flere indgange langs hegnet til de afspærrede områder på sydsiden. Ved Bringevej går der fx en lille trappe op til vejen bag hegnet.

På begge sider af den sydlige snoede vej ligger der en række flyhangarer. Skiltene står der endnu. Men jeg tvivler stærkt på at der står opladte fly nogen steder. Foto taget mod nordvest.

Bringe Mose

Allerede for næsten 10 år siden har man undersøgt flyvestationen for sjældne og bevaringsværdige dyr og planter, og bl.a. Bringe Mose har været observeret for flagermus og spidssnudet frø. Området er naturfredet. Fra den vestlige ende af landingsbanen har man et fint udsyn over mosen, og man kan gå langs hegnet hele vejen rundt. I dette område har man planlagt at fælde træerne for at genskabe mosen.

Bringe Mose udgør flyvestationens ½ x 1 km vestlige pølseende. Fra den sydlige vej har man et storslået vy over mosen med Knardrup i baggrunden. Mon flaget (til venstre) er hejst i dagens anledning?

På min tidligere tur gik jeg på landingsbanen, og den finder jeg noget ensformig: 3 km lige, flad landevej. Mere spændende er de to paralelle "gader" hvor flyene taxiede. Men mest spændende synes jeg er de snoede veje langs yderkanten af området. Selv her tættest på "civilisationen" er motorlarmen ikke særlig markant.

Helt uforstyrret har flyvevåbnet nu altså ikke overladt Bring Mose. Denne faldefærdige bro slynger sig fra landingsbanens vestlige ende ud mod Måløvvej og Knardrup. Der er tilsyneladende ikke adgang. Endnu.

Chipmunks

Højdepunktet for de ca. 200 fremmødte var vist de 4 fly af typen chipmunk som overfløj flyvestationen fra kl. 14.15 "med rutinerede piloter". Og landede. Jeg er ikke særlig flyinteresseret, men har dog ladet mig fortælle at chipmunk er den flytype som har den længste tjenesteperiode med tilknytning til flyvestationen, helt op til 1996.

Her er så den vestlige ende. Ikke af landingsbanen, men af tilkørselsbanen. Græsset var ved at blive slået, med maskinkraft. Tak spids hvis det skulle foregå med en bagskubber. Til venstre for den snorlige vej kan man se den snoede vej op mod Laanshøj. Man kan også se siderne på tunneldalen. De er dog vist nok blevet tilpasset flyvevåbnets behov.

Et af flyene med det flatterende navn ”De Havilland Canada DHC-1 Chipmunk T.Mk.20” har været skolefly 1950-76 for 2.800 elever bl.a. Prins Henrik. For flyentusiaster (og de ca. 200 fremmødte på flyvepladsen må have været sådanne) er der masser at hente om dette fly på internettet, bl.a. en temaartikel hvori der bl.a. står nogle blev skuffede over at man ikke købte danske fly. Hvis det kan gøre flyentusiaster misundelige, så var der også et F-16 fly som man kunne besigtige på tæt hold og endog hoppe op i cockpittet på. Det var der mange der gjorde.

Næh, ih, og åh. Omkring 200 flyentusiaster fik fuld valuta for pengene da de fire (der var et til) chipmunks et par gange overfløj flyvepladsen for derefter at lande. Der var rigeligt tid til at indstille linser. Det er ikke just jetjagere. Så snart de var landet, og tilladelse givet, druknede de parkerede fly i folkemængden. Jeg nåede dog at fået closeup af hvert af flyene, skulle nogen være interesseret.

Kl. 14.30 startede så en række aktiviteter med de obligatoriske taler af indkaldte pinger. I denne anledning Nicolai Wammen, miljøminister Ida Auken, Karen Mosbech fra kulturministeriet og borgmester Ole Bondo Christensen. Herefter gik chipmunks igen på vingerne kl. 16 og Naturstyrelsen og Furesø Kommune bød på kaffe, kage mm. Men det har ikke så meget med denne weblog at gøre. Der kommer sikkert rigeligt med stof i lokalaviserne, eventuelt tv. Så vandringsmanden skyndte sig afsted igen.

Starten (eller slutningen?) på den ca. 3 km lange landingsbane. Set fra vest. Man kan lige ane de blå hangarer midt i billedet. Ellers strækker banen sig bare tilsyneladende endeløst afsted ud i det blå.

Oldtid og jettid mødes på flyvestationen

De ankommende nordfra - hvor det i dagens anledning var tilladt at køre med bil - tænkte formentligt ikke på at de kørte på en gammel oldtidsvej som snor sig nord-syd gennem flypladsen, ja endog hen over landingsbanen der er anlagt på bunden af en tunneldal fra istiden, med issøer og dødishuller som stadig kan ses som mosehuller. Tunneldalen ligger 6 m. over havoverfladen, mens Lånshøj ligger på 37 m. På et stykke af landingsbanen var der i oldtiden en vandskelsvej, som drejede skarpt sydpå mod indgangen ved vagten i Jonstrup og derefter fulgte den nuværende sti østover. Søndersø var dengang en del større.

Der er allerede planlagt forskellige aktiviteter på det nyåbnede sted. Fx Skinnermaraton den 1. december.

Søndersø, Kirke- og Flyvestation Værløse

Søndersø

"Hvad udad tabes, skal indad vindes" er et slogan der ofte tillægges Hedeselskabets medstifter, officer og vejingeniør Enrico Mylius Dalgas (Ja, kors hvor har det regnet Dalgas-boulevard). Men som så ofte i Danmarkshistorien er det en myte. Den passede næsten for godt ind i selskabets tankegang om at den stærkt minimerede helstat efter 1864 (Danmark og de nordatlantiske kolonier) skulle indvinde vandområdet til landbrugsjord.

Sommerregnen siler stille ned og næsten ikke en vind rører sig denne morgen. Kun i det fjerne bilernes susen. Søndersø ved Skovhuset.

Det var heller ikke Hedeselskabet som fandt på det med at indvinde jord af vådområder. Det gjorde man allerede efter landbrugsreformerne 1780-1790, altså godt hundrede år foriden, fx Skenkelsø Sø. Om end ideen da var oplagt efter 1864.

Sydbredden. Det var her søen bredte sig yderligere mod syd før inddæmningen af vandet. Nu ligger Søndersø Vandværk her.

I 1865 sænkede man Søndersøs vandstand 2 meter og drænede et område syd for den nuværende sø. Søen har siden 1920'erne og indtil o. 1972 leveret vand til København (Søndersø Vandværk). Og kommunen har stadig lovning på at kunne indvinde vand her. Der er stier hele vejen rundt om søen, og ingen private rasende lodsejere med jagtgevær som kommer efter en.

Skovhuset var oprindeligt et sommerhus. Men tilbygninger kom til og det blev helårs. Nu ejer kommunen det og bruger det til udstillinger.

På bakken i søens nordøstlige ende holder nogle kunstnere til i udstillingsejendommen Skovhuset. Det er oprindeligt opført som sommerhus 1823. Men senere ombygget og tilbygget som helårsbeboelse. Siden 1967 har kommunen ejet ejendommen. En bænk med nogle søde små skovtrolde markerer det kunstneriske indslag midt i al naturen neden for huset.

Præstesø set nogenlunde fra stien ved bronzealderhøjen Enighedshøj, som er højeste punk i området. Bag træet til højre er et fugletårn. Kombinationen af vådt græs, kvæg og/eller hjorte og lidt paranoia over flåter afholder dog Vandringsmanden fra at bevæge sig derned.

Nordvest for Søndersø er den meget mindre Præstesø. Den kan være lidt svær at komme til, men der er en sti ned til et fugletårn. Her huserer der også dele af året ungarske grå okser. Med store horn. De skulle nedstamme fra asiatiske urkvæg, æde bjørneklo og som sådan give landskabet et præg af tiden efter istiden hvor uldhåret næsehorn, mammut, skovelefant, kæmpehjort, bison, vildhest, rensdyr, jærv og los huserede.  Men jeg må nøjes med gallowayfoldtyren Oscar og hans flok, passet af Naturplejelaug Laanshøj. En ansat fra kommunen oplyser mig senere om at jeg må vente til vinter med den ungarske.

Værløselejren - Flyvestation Værløse

Flyvestation Værløse er kendt af de fleste på min alder (sidst i 50'erne) fra vejrudsigten. Oprindelig hed den Værløselejren og var teltlejr for rekrutter 1910-12. De lokale nød tilsyneladende godt af lejren. Landingsbanen er anlagt på en smeltevandsslette fra sidste istid. I 1934 holdt nogle af Hærens Flyvetroppers 5 eskadriller til her. Fire hangarer kom til 1934-35. Danmarks Flyvehistoriske Museum, som er en forening som arbejder for at åbne et museum, har nogle fotoer af hvordan det tog sig ud dengang.

Det er vel nærmest et årti siden at fly taxiede denne vej fra hangarerne ud på landingsbanen. Græsset står meterhøjt og springer frem i revner og sprækker i vejen. Selve landingsbanen fremstår imidlertid stadig som brugelig. Den er dog noget kedelig at fotografere. Det er bare en flad bane som strækker sig ind i evigheden.

Den 9. april 1940 kl. 5:15 ødelagde Luftwaffe samtlige fly, og dermed stort hele hele Hærens luftvåben. Med tysk grundighed smadrede de hele styrken, omend det kun var 12 Fokker XXI fly som måske var værd at bruge krudt på, og de var ikke helt kampklare. I billedværket "Den danske kamp" bd. 1 er der en del fotoer af sønderskudte fly, og teksten fortæller

"Fra Værløse Flyveplads forsøgte vore jagerflyvere modet at gaa på vingerne, da tyskernes kampvante eskadriller buldrede frem. Den første af de danske maskiner, der naaede i luften, blev straks skudt ned". 

Der er også foto af de to dræbte danske

"De blev skudt ned fra 50 meters højde og maskinen brændte op"

Efter tre kvarter og 5 angrebsbølger var det slut med det danske luftforsvar. En anden kilde fortæller at det var et intetanende rekognoseringsfly.

Udflytningen foregik umiddelbart efter. Dannebrog blev strøget og hagekorset hejst. Tyskerne indrettede "Schiessschule" (rigtig rækkefølge af i og e), barakker og bygninger, hvoraf nogle står endnu. En amerikansk B17 Flyvende Fæstning tog fejl af Sverige og Værløse og nødlandede i 1944. Tyskerne efterlod ved kapitulationen 131 fly, engelsk krigsbytte. Efter krigen blev Værløselejren brugt til uddannelse af en dansk brigade til afløsning i Tyskland og i 1950 skiftede lejren navn til Flyvestation Værløse.

Laanshøj er et meget stort kaserneområde, større end en mindre landsby. Her er det kernen i området. Der hører også små skovområder til og et vandtårn fra 1910 på områdets højeste punkt. Her er også en rasteplads. Der dog er noget tilgroet. Håndværkere var i gang med at male og reparere mure.

2004-2007 blev flyvestationen afviklet. I stedet bliver der nu dyrket økologisk hø. I efteråret 2012 blev det meste af området åbnet for publikum i dagtimerne. Flyvestation Værløse var nu blevet til Vejrstation Flyveløse. Der er sat nødtørftige hegn op omkring den ca. 1/3 som stadig er militært område. Men man kan sagtens få et indtryk og komme ud på landingsbanen. Her må jeg flere gange spontant ængsteligt kigge op i skyerne når larmen fra fly nærmer sig. Men, landingsbanen bruges ikke længere. Området syd for lejren skal omdannes til et "smukt og varieret overdrevslandskab". Med vådområde og skrænt. Her vil man prøve at tilgodese skovugler, spidssnudet frø og firben.

Kirke Værløse

Og Værløse? Jo, oprindeligt var der Kirke Værløse og Lille Værløse. Det var dengang at kirkelandsbyen havde 15 gårde og 52 huse (1787). Men så blev der voldsomt bygget i Lille Værløse, og siden 1990'erne hedder det bare Værløse. Nu er Kirke Værløse en hyggelig, og anonym 1900-tals landsby med en enkelt gade (Smedegade) med huse der må stamme fra 1800-tallet.

Nyt, gammelt og midtimellem. Bagest starter Smedegade og det ældre Kirke Værløse. Til højre det mere nutidige, 1900-talsbyggeri. Og er det ikke en 2CV der holder der? Eller er det en kopi?