Viser opslag med etiketten Rødovre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødovre. Vis alle opslag

søndag den 8. januar 2017

Vestvolden - Den Dækkede Vej

Den Dækkede Vej er den beskyttede vej som løber på "indersiden" af fjendesiden. En god vandresti som fotoer desværre vanskeligt kan yde retfærdighed


Oskarslyst? I dag hedder stedet Marinegården. Men på den oprindelige kort over volden lå præcis samme sted en gård der hed Oskarslyst med præcis samme tre længer, ved siden af Fattiggården. Voldpunkt VIII ved Parkvej. Ifølge ejendomsregistret er den ældste bygning på Sognevej 35 fra 1937.

Den dækkede vej er en vej eller sti som forløber i mandshøjde (2½ m) under toppen (glaciset) af fjendesiden af Vestvolden næsten hele vejen fra Utterslev Mose til Gl. Køge Landevej. ("Bedækket" er et gammelt udtryk om Københavns gamle vold, mens man om Vestvolden mest bruger "dækket"). Formålet var selvfølgelig at blive brugt af soldaterne. Men også at opsamle den jord som måtte blive flyttet når fjendtlige granater ramte volden, så jorden ikke havnede i voldgraven og fyldte den op. Dette kunne i værste fald betyde at vandet hhv skabte oversvømmelse og tørlægning af voldgraven.

Den dækkede vej starter meget brat ved Gammel Køge Landevej. På fotoet ses hvorfor: Til venstre er voldpunkt I med Køgevej til venstre uden for billedet. Midt i billedet gemmer der sig en kaponier og i det fjerne geværkaponieren i voldpunkt 0. Landområdet til højre i billedet eksisterede ikke da volden blev opført. Det var vand. Så fotoet er i virkeligheden snyd: Det er taget midt ude i det dder engang var vand.

Nogen fornøjelse kan det ikke have været at stå der, for man var udsat for ved et uheld at blive plaffet ned af egne styrker fra ryggen. Bortset fra enkelte meget små betonmagasiner er fjendesiden af volden udelukkende bygget af jord. Den byder således ikke som vennesiden på en mangfoldighed af voldanlæg, betonkonstruktioner, magasiner osv. Til gengæld er stien især om sommeren præget af masser af grønt, af fugle- og dyreliv så man næsten kunne fristes til at tro at man var i skoven - var dette ikke for den særdeles påtrængende larm fra Motorring 3. Der er stort set kun tre forskellige slags anlæg:

Et typisk billede af Den Dækkede Vej, her umiddelbart nord for Roskildevej. Til venstre uden for billedet voldgraven. Som det ses er vejen ret ensformig, næsten snorlige for at soldaterne hurtigt kunne rykke fra et sted til et andet. For hvert voldpunkt førte en kommunikationsbro over på vennesiden og til en kaponier.

Den Dækkede Vej

dækker stort set hele den nævnte strækning, når bortses fra en ca. 2 km lang strækning mellem dæmningsbroen ved Voldpunkt XVII syd for Slotsherrenvej og til Husum Station, voldpunkt XX. Her løber stien helt frit oven på dæmningen. sine steder faktisk næsten i niveau med vandet i voldgraven. Men man regnede åbenbart ikke med at fjenden ville angribe ind over Kagsmosen eller området syd for.

Man kan diskutere om dette er en dækket vej: Syd og nord for Slotsherrensvej er volden så lav at vejen forløber på voldkronen næsten helt nede ved vandlinjen, eller til nød som her lidt syd for Slotsherrensvej, forsynet med en meget lav beskyttende vold hvor man da vist skal ligge ned for ikke at blive skudt.

Som nævnt forløber stien i en bestemt højde under toppen af volden, og da volden har varierende højde, betyder det at der er vekslende afstand ned til voldgraven. Strækningen i Rødovre er den højeste, mens den i Hvidovre og Brøndby forløber noget lavere. Det er en udmærket sti, når bortset fra strækningen syd for s-togslinjen til Køge. Her er terrænet noget uigennemtrængeligt.

Her har jeg forsøgt at indfange et voldanlæg: Til venstre forsvinder stien ned mod kommunikationsbroen, til højre den ydre ringvold, og i midten kernevolden. Jo, det er svært at se. Især om sommeren når det hele er tilgroet. Voldpunkt XII, overfor dobbeltkaponieren.

Voldanlæggene ved voldpunkterne

Ved hver af kaponierernes "åbne" ender er der anlagt halvmåneformede voldanlæg. Her er der stier ned til voldgraven og kommunikationsbroerne, altså de lave, midlertidige broer som hurtigt kunne sættes op og pilles ned igen i krigssituationer. Enkelte af disse kommunikationsbroer er blevet restaureret og forsynet med gitre. Men de fleste er forsvundet fuldstændigt. Et enkelte sted kan man dog stadig se rester af de betonfundamenter som broernes ender skulle fastgøres til. Ellers er der kun stierne som markerer hvor de skulle være. Som et kuriosum er jernbanebroen for København-Ringstedbanen anlagt præcis hvor der engang var en sådan bro.

Her ses den bedst bevarede af bunkerne umiddelbart overfor kommunikationsbroen. De findes ikke alle steder, og de resterende bunkere er begravet i jord, grene og byggeaffald. Voldpunkt VII lidt nord for Holbækmotorvejen..

Ud for hver kommunikationsbro var der enten anlagt et betonmagasin eller anlagt skyttegrave. Oppe i terræn altså så voldene med en kerne af vold. Det er meget svært at danne sig et indtryk af disse anlæg, for alle som en er de groet til med træer og buske. Intet steds har man som på vennesiden af volden ryddet et område så man kan se profilen af volden. De er derfor umulige at afbilde på fotoer. Man må selv tage en runde.

Hvad denne bunker har været brugt til, er uvist. Også om den er en oprindelig konstruktion. Det oprindelige kort over volden giver ingen forklaring. Bunkeren befinder sig sammen med en snes skyttegrave med platforme ved voldpunkt VIII nord for Parkvej. Der er et udluftningsrør øverst på volden. (EDIT 25. april 2017. Af Ole Jensen der har studeret Vestvolden i årtier, har jeg fået at vide at den er beregnet til beregnet til en acetylenprojektør.).

Forstærkninger ved strategiske punkter

Ind i volden er der enkelte steder på strategiske punkter gravet skyttegrave til troppeansamlinger. Det gælder ved de dengang kendte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Jyllingevej, Roskildevej osv. Men et specielt anlæg findes nord for Parkvej. Her ser det ud som om der også er lavet platforme til tungere, måske endda rullende skyts.

Den viste bunker ligger i et område med en halv snes skyttegrave som den viste (hvis man ellers kan skimte den). Skyttegraven har en platform.

Endvidere må man vel retfærdigvis også nævne specielle anlæg som Harrestrup Ås underføring af Vestvolden. Overløbsristen i voldgraven angiver det sted hvor Harrestrup Å løber under Vestvolden.

Harrestrup Ås underføring under Vestvolden. Jeg ved ikke om anlægget er det oprindelige. Man kan tydeligt høre vandet fra voldgraven plaske ned i åen inde i tunnelen gennem overløbet. 


Turen var et led i udfærdigelse af et kort over Vestvolden. Med dagens optagelser skulle de sidste være i hus, og de vil blive sat ind på kortet ved førstgivne lejlighed.

søndag den 27. november 2016

Harrestrup Å og Mose

Denne tur er et fast indslag på webloggen. Så nyd bare billederne og klik eventuelt på de tidligere indslag om åen og mosen


Mose og motorveje

Harrestrup Å udspringer her fra Harrestrup Mose, ca 1 km vest for landsbyen Harrestrup. Engang et flot naturområde. Nu lydmæssigt domineret af en konstant støj fra Frederikssundmotorvejen. Man har nemlig lavet en hoj støjvold mod kolonihaverne mod nord. Men ikke mod syd.

På sin vej østpå strømmer åen de første 1-1½ km under to stærkt trafikerede motorveje. Udover Frederiksundmotorvejen også Motorring 4. Der er dog etableret en fodgængersti under, som her under Motorring 4 hvor man skuer mod øst udover Harrestrup Ådal. Til venstre efter tunnelen ligger Svanesøen og til højre Ådalen. Herfra er der ca ½ km med flotte naturområder.

Harrestrup Ådal og Svanesøen


Den østlige ende af ådalen før Harrestrupvej er et yndet område for fugle. Her er det flokke af gråænder syd for åen. Mon ikke de er på vej sydpå? Noget af området er lukket af, men man kan se ind over det. Svanesøen befinder sig bag træerne og endnu længere nordpå Ballerups sportsområde med Super Arena, idrætspart, stadion, svømmehal, boldbaner mm

Kolonihaver


Øst for Harrestrupvej forløber åen gennem et kolonihaveområde, Kildegården. Hele 1½ km. Og bestemt ikke den mest interessante del af turen. Åen har her mest karakter af en dyb grøft som det kan være svært at se. Undtagen her ved Harrestrup Bro hvor åen slår et lille knæk mod nord.

Yndlingstykket



Et par hundrede meter vest for Smedebæk Bro støder Bymose Rende til Harrestrup Å som derved får en kraftig forstærkning. Åen fortsætter som Harrestrup Å. Og dette sted er mit yndlingssted fordi der også er et lille vandfald. Bymose Rende kommer bagest fra venstre. Harrestrup Å fra højre. I dag er det endda muligt at bruge den lille hjemmelavede bro til at passere åen. Den afhuggede fod der hænger i snoren, må være noget fra Halloween.

De næste ca 1½ km indtil Vestforbrænding er så absolut mit yndlingsstykke. Her er man ikke bare dejlig fri for at høre den øredøvende larm fra motorveje og andre trafikerede veje, åen er også her omgivet af grønne områder til begge sider. Skovlunde Naturpark bl.a. Fotoet viser pumpestationen på en af de ældste kildepladser, nr. VI som siden 1859 har leveret frisk grundvand til Københavns indbyggere. Den ligger ved Smedebæk Bro.

Omtrent her med Ejby Mose til venstre udenfor billedet slutter så åen med at være nogenlunde fritløbende. På højre side af åen ligger haveforeninger. Fårene er taget ind for vinteren. Og åen er godt renset for siv og andre gevækster. I baggrunden aner man at åen her - som det eneste sted - løber igennem et lettere kuperet område.

Spildevandsteknisk Anlæg

Fra Vestforbrænding og hele resten af vejen ud i havet skifter Harrestrup Å fuldstændig karakter. Den bærer stadig præg af den tid hvor den ikke var en å, men blev betegnet et "spildevandsteknisk anlæg". Det samme gælder Sømose Å som løber sammen med Harrestrup Å netop her, ca i billedet ved Ballerup Boulevard. Undskyld jeg skriver det, men det ser utrolig grimt ud med fortovsfliserne langs åen. Men det fortsætter altså de resterende ca. 10 km hele vejen ud i havet, også hvor åen skifter navn til Damhusåen, Langvadså eller hvad andre navne den nu måtte have haft gennem tiderne. Nedenfor ses fliserne tydeligt (ved Viemosebro).

Om åen nogensinde vil blive biologisk levende igen med fisk, padder og andre gode sager, vil tiden vise. Tiden som spildevandsteknisk anlæg har formentlig spoleret mulighederne lang tid ud i fremtiden. Det er så nemt at ødelægge en ås biologiske liv, det er så forbandet svært at genoprette det. Men som man kan se er der altså stadig masser af vand som udgangspunkt. Helt anderledes end fx Ladegårdsåen som der blev postet mange penge i at undersøge om man kunne give kunstigt åndedræt. Tænk engang om man kunne sejle op ad åen, eller drive lystfiskeri i den!

lørdag den 8. oktober 2016

Vestvolden - Københavns Befæstning


Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre


Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!

søndag den 25. september 2016

Befæstningsdagen

Om forløbet af det vellykkede og sejrrige flanke-overraskelsesangreb på Hvissinge Batteri, Voldpunkt XI-XIV



Målet for dagens operation: Artillerimagasinet i dobbeltbatteriet Hvissinge. Som det ses et svært bevogtet og befæstet sted hvor dannebrog vejer.

Dagens plan var udformet efter Generalstabens rapport. Og ud fra denne udpegedes Hvissinge Batteri som dagens mål. Her ligger de strategiske nøglepositioner, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet som efterretninger havde klargjort ville være åbne i dagens anledning. Efter indtagelsen af en nærende davre, og et forfriskende styrtebad, stævnede styrken - reserven af det lokale civilforsvar (aldrig indkaldt) - ud, udstyret med dertil hørende madpakke, termokande og müsslibar.

Afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri. Det er det lille afsnit til venstre i billedet. Efter dagens aktion bliver der med garanti ikke kommanderet ret meget herfra!

Operationen starter

Første skridt i angrebet var at forcere forsvarets linje syd for Frederikssundsvej, forbi "sergentens bolig" (også kaldet "oberstens hus") for ved en lynaktion at uskadeliggøre afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri ved Husum station. Dette skulle i første omgang forsinke fjendens forsyningslinje til København samt forhindre at kommunikation om angrebet blev viderekommunikeret til Hvissinge Batteri. En ikke helt ufarlig mission fordi dette afsnit af fronten er stærkt befæstet på grund af de dæmninger (batardeauer) som kompenserer for at vandet her falder 4,7 meter.

Harrestrup Batteri. I modsætning til Nordvestbane Batteri ikke særlig godt befæstet og også det laveste med sine kun 3 meter.

Der Herefter blev der indlede et flankefremstød bagom Harrestrup Batteri ved Islevhusvej. Dette blev til vores store overraskelse (og glæde) kun bevogtet af nogle få intetanende og måbende hundeluftere. Før i tiden lå her også et artillerimagasin, som senere blev brugt som udflugtssted og for en ti år siden brændt af og aldrig genopført.

I ilmarch fortsætter aktionen ad Voldgaden ved Voldpunkt XVII mod syd til Slotsherrensvej. Forude venter Voldpunkt XVI og Tinderhøj Batteri.

Neutraliser kommunikationen

Allerede nu var planen forud, og operationen fortsatte hurtigt til Tinderhøj Batteri ved Jyllingevej. Det overordnede formål var at neutralisere dynamostationen umiddelbart syd for dette og således skabe panik i forsvaret samt kortslutte kommunikationen til den nærtliggende Ejby-Lejr.

Maskinrummet forsyner lyskasterne og andre elektriske installationer i de nærliggende områder. De andre steder på volden var disse maskinrum anbragt i kaponiererne, men altså ikke her, og dett blotlægger et blødt punkt i forsvaret.

Som med afsnitskommandoen i Nordvestbanebatteri lykkes det også at nå frem til afsnitskommandoen ved voldpunkt XIV. Det viste sig at være en let sag da den kun var bemandet med en enkelt soldat, der formentlig ikke ænsede vores tilstedeværelse før det var for sent.

Afsnitskommandoen ved Voldpunkt XIV. I baggrunden et såkaldt fredskrudtmagasin, et påfund af en hr. Madsen for at narre fjenden. Men hvem lader sig narre af den slags narrestreger?

Uskadeliggør forsvaret

Det lykkedes da også at overraske forsvaret fuldstændig på sengen, Ejby-lejren blev lagt øde på ganske kort tid således at vejen nu var åben mod det overordnede mål for aktionen: Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinen i Hvissinge Batteri. Både nord- og sydlejren.

Ejbylejren efter morgenens raid. Der er ikke sten på sten tilbage af lejren og forsvaret er tilsyneladende flygtet over hals og hoved. Kun fundamenterne står livløse tilbage.

Første delstop var herefter Batteritogsmagasinet ved Rødovre Parkvej som til alt held var blevet forladt af forsvaret, måske fordi magasinet åbenbart bruges til reparation af soldaternes latrin eller populært, lokum. I hver fald var gulvet halvt fyldt med de sørgelige rester af et sådant. Desværre var batteritoget selv åbenbart blevet evakueret, for det lykkedes kun at finde en enkelt dræsine, som ikke blev fundet værdi til at blive uskadeliggjort.

Som det fremgår lykkedes det ikke at beslaglægge de seks kanonvogne som det åbenbart lykkedes for forsvaret at evakuere. Til gengæld ligger til højre i hallen bag indhegningen resterne efter et lokum.

Den næstsidste post

Fra Batteritogsmagasinet var det nemt at overskue forsvaret hovedlejr umiddelbart syd for. Sårede blev forbundet, desperate soldater søgte trøst hos Gud i K.F.U.M.'s interimistiske teltkirke med plads til omkring en snes troende inklusive feltpræsten. Ja, man havde endog måttet ty til at indkalde en veteran fra 1864 som dog kun kunne svinge sig op til at dreje på en lirekasse. De farligste forsvarere synes at være to politibetjente som qva deres impossante korpi (eller korpusser?) spankulerede rundt. Åbenbart havde man forberedt sig på angrebet for en brandsprøjte stod klar.

Dokumentation for hvor svært bevæbnet forsvaret af Artillerimagasinet var på denne solskinsdag. Og at de har den nyeste teknologi til rådighed.

Hovedangrebet

Hovedangrebet blev sat ind mod Artillerimagasinet hvor der blev indtaget en gulerodskage med pulvarkakao (der måtte tages hurtige beslutninger, valget var om det skulle være æblekage, citronmåne, chokoladekage og flere andre som man i skyndingen ikke fik navnene på). At forsvaret var overrasket totalt, fremgår af at to kanoner overhovedet ikke var kørt i stilling. Den ene stod stadig indenfor, mens en anden dog var kørt udenfor, men pegede faretruende mod forsvaret selv.

Sekundet efter dette billede blev taget gik kanonen vist af og herren i den blå frakke blev pulveriseret. Men denne melding er dog ikke verificeret.

Efter denne vellykkede aktion indledtes retræten. Jeg tvivler på at forsvaret nogensinde fik den kanon til at udgøre en afgørende trussel. Men det vil tiden vel vise. Jeg gætter på at de vil opdage at den kun er ladet med løst krudt. For at være helt sikre på ikke at få retræten spoleret, spoledes der hastigt halvtreds år frem til den kolde krig 1954-1971 og Ejby-Bunkeren. Og således kunne alle vende tilbage til basen, uskadt, trætte, men tilfredse med dagens strabadser.

Endnu et bevis for hvor svært armerede soldater med topmoderne udstyr huserer bag voldene. I sandhed ikke noget nemt mål.

Anmærkning

Som bekendt er denne weblog fan af Københavns gamle befæstningsanlæg. Der er skrevet adskillige indslag om dem. Og en gang om året er der mulighed for at kigge indenfor i anlæggene på Befæstningsdagen. Samt se nogle rekonstruktioner af forholdene omkring 1. verdenskrig. Sidste år blev det fx til Gladsaxe og Bagsværd forter. Jeg har endvidere lavet et kort med billeder fra de forskellige steder som jeg agter at ajourføre med tiden. Det skulle dog allerede nu give et indblik i hvordan der ser ud. Befæstningen er ikke alene under konstant forandring hvad angår anlægsarbejder, den ændrer sig også alt efter årstiden, så der er altid noget nyt at opleve.

Ejbybunkeren. Formentlig noget anti-luftskyts. Men jeg er ikke ekspert.

Befæstningsdag eller ej, så er Befæstningen et enestående rekreativt område året rundt, men selvfølgelig også noget specielt netop på denne dag. Man behøver ikke være specielt skydegal eller krigsliderlig. Befæstningen er historiefortælling der ikke fortæller så meget om krig, for der blev som bekendt aldrig udkæmpet nogen krig her - selv om den blev bemandet under 1. Verdenskrig og brugt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

fredag den 19. august 2016

Avedørelejren

9-0-niner startede operation "Indtag Avedørlejren". Efter en tre timers march og efterfølgende overraskelsesangreb, afsluttedes operationen i god ro og orden ved opsamlingssted Hvidovre Hospitals Kollegium, Kodenavn Arriva 200S

En karakteristisk militærbro med stormgitteret som med rette er blevet Vestvoldens logo. Dissebroer er der blevet etableret en håndfuld af i de senere år.

Dagens militariske march forløb i to etaper: Et fremstød varende ca. 3 timer fra Vestvoldens voldpunkt XXI (Husum Station) til voldpunkt IV (Avedøre Tværvej i Hvidovre). Herfra blev der foretaget en afstikker som indledte et ca. 1 times flankeangreb på Avedørelejren. Kun et par ventende buspassagerer bed vist mærke i operationen der i øvrigt forløb efter planen.

 Et af de mange batardeauer, her et som ligger syd for jernbanen. Man får et godt indtryk af hvordan terrænet falder stille og roligt fra Utterslev Mose til Øresund.

Turen til Avedørelejren foregik stort set på den Bedækkede Vej, altså den vej som forløber langs voldgraven på "fjendesiden". Man gør i øvrigt klogt i at gøre dette om sommeren. For om vinteren kan den sine steder være temmelig ufremkommelig og smattet. Men på en dag som denne er den fint tør og hård. Volden er efterhånden vokset godt til med træer og buskads så det kan være vanskeligt at se selve voldgraven. Men der er i de senere år lavet flere militærbroer foruden de almindelige vejbroer, ligesom der enkelte steder er indrettet små parkanlæg og tyndet ud mellem træerne så man kan få et godt indtryk af det imponerende fæstningsanlæg.

Endnu et batardeau-billede, malerisk ser det ud. Man får et godt indtryk af hvor tæt beplantningen er på begge sider af volden. Det er næsten for meget, måske kunne man godt rydde nogle flere strimler så man fik et bedre indtryk af voldens kontur.

Den bedækkede vej havde to formål: Dels at fungere som værn for forsvarsstyrkerne - det må have været en nervepirrende affære at ligge der, godt nok beskyttet af en vold, men samtidig med ens venners skyts fløjtende over hovedet. Dels at forhindre at jord som blev flyttet fremad af fjendens skyts faldt ned i voldgraven. Det er nu ikke muligt at gå hele vejen langs denne vej. Mellem Roskildevejen og jernbanen må man gå en lille omvej på en kilometers penge.Det samme gælder for stykket mellem Holbækmotorvejen og den endnu ikke åbnede København-Ringsted-bane.

Vestvolden er kendt for sine hejrekolonier som ses året rundt. Her var jeg så heldig at fange en hejre lige før landing på grenen til venstre i billedet. Flot ser det ud, synes jeg!

Man må også vænne sig til bilernes tilstedeværelse. Ud over den konstante drønen fra Motorring 3 krydser man adskillige stærkt trafikerede veje; Slotsherrensvej, Jyllingevej, i særdeleshed Roskildevej, Parkvej, Holbækmotorvejen m.fl. Der er ikke gjort meget for at hjælpe vold-vandreren. Hvis man vil være helt sikker, må man gå en stor omvej til nærmest fodgængerovergang, hvis man da ikke tager chancen og bruger midterrabatterne til at krydse vejen, ofte i løb fordi der er så få ophold i trafikken.

Lidt nord for Holbækmotorvejen har man tyndet godt ud i underskoven og her får man da også et ganske glimrende indtryk af det imponerende voldanlæg. Måske koster det kommunerne for meget at pleje de stejle skrænter på denne måde, men tak fordi de gør det enkelte steder!

På cykel- og gangbroen over Holbækmotorvejen har man et godt vy over hvor langt den nye jernbane er kommet. Der er lavet en nænsom overgang over Vestvolden med en lav bro samt gennemskæring af volden på begge sider. Et nærmest kirurgisk snit som mindst mulig piller ved helhedsindtrykket af Vestvolden.

Avedørelejrens hovedindgang med vagtbygningerne. Den store bygning til venstre bag porten er indrettet til Cirkusmuseum, tidligere husede den kommandantskabet. Museet er lukket på fredage (og det er det i dag - det nåede jeg ikke at tjekke).

Avedørelejren

Endelig, efter 3 timers march når jeg til Avedøre Tværvej hvorfra der er en lille kilometer til Avedørelejren. Nord for vejen har man i øvrigt et ganske betagende syn af Avedøresletten der strækker sig langt mod nord. Flere kilometer væk kan man se byggearbejderne på København-Ringstedbanen. Men på trods af jeg nu er i åbent terræn, lykkedes det mig alligevel at slippe ubemærket og uantastet til lejren.

Fægtesalen. Avedørelejren blev opført i en tid hvor nærkamp stadig væk var den dominerende krigsmetode. Tanks, fly, maskingeværer, gasangreb osv. kom dog til ganske få år efter.

For de uindviede, så var Avedørelejren en kaserne som blev bygget umiddelbart før 1. verdenskrrig 1911.13 (arkitekten var Helge Boisen-Møller der var søn af noget så fredsommeligt som en præst og en kvindesagsforkæmper). Hvis nogen synes det ligner Kastellet arkitekturmæssigt, så er det ikke helt galt.

Fægtesalen med et kompagniområde til venstre. Pladsen befinder sig umiddelbart bag Cirkusmuseet.

Jeg sniger mig hastigt gennem lejrens snorlige, gitterformede gader og konstaterer at den nu bliver brugt til langt fredeligere formål, fx af Filmbyen og Forstadsmuseet. Avedørelejren skulle afløse de mere primitive teltlejre og blev opført på Paradislejrens areal (opkaldt af en gård ved navn Paradisgården). Der er en enkelt rest fra disse lejre, nemlig en officerspavillon som er blevet restaureret. Jeg kaster et hurtigt blik indenfor og konstaterer at nu står der haveting. Måske fordi Avedørelejrens militære funktioner sluttede i 1999 hvor den blev købt af Zentropa og Hvidovre Kommune. I dag rummer den omkring 320 andels- og ejerboliger, daginstitution, vandrehjem, et cirkusmuseum, filmselskaber, en restauration samt som nævnt Forstadsmuseet.

Officersmessen i Avedrelejren. Der er nu ikke mange officerer tilbage.

Avedørelejren bestod af 15 bygninger, øvelsesplads (der senere blev til Avedøre Flyveplads) og skydebaner. Hver af de 4 belægningsbygninger kunne rumme 112 menige og 8 befalingsmænd. Den havde messe, badeanstalt og toiletter. Under 1. Verdenskrig blev Københavns Befæstning bemandet med 64.000 mand, og Avedørelejren blev overfyldt med militær. Under 2. verdenskrig besatte tyskerne lejren. Men selv om danskerne igen overtog lejren efter krigen, blev det i begyndelsen af 1960’erne besluttet at rømme lejren. Det skete så ca. 30 år senere.

Kommandantskabet. Nu kommanderes der ikke så meget mere herfra. Der er indrettet Cirkusmuseum i bygningen. 

Som sagt mislykkedes mit angreb på kommandantskabet, idet jeg fandt døren lukket og bygningen uindtagelig. Om der altid har været klovner i bygninger, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det er der så nu. Ved et listigt skinangreb, lykkedes det mig at indlede retræten i retning af Avedøre Landsby og Kettevej, hvor jeg ved Hospitalskollegiet mødes med opsamlingsholdet fra Arriva 200S. Der var ingen faldne, og der blev ikke taget fanger.

mandag den 18. april 2016

Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.

søndag den 3. januar 2016

Vestvolden oversvømmet del 2

Opfølgning på nytårsdags situationsrapport fra Vestvolden der løber over sine bredder i Rødovre


Uden i øvrigt mange ord, blot en ajourføring af fotoerne fra indlægget fra 1. januar i år. Generelt er vandet ikke steget yderligere, måske endog faldet et par centimeter. Mellem Islevbro og Slotsherrensvej er voldgraven ved at fryse til. Heldigvis er der ingen betonanlæg (kaponierer) på denne strækning. Jeg ved ikke om betonen i disse er frostsikret.

Bemærk også linket til yderligere fotoer fra oversvømmelsen på mit Flick-album over Rødovre.

Broen umiddelbart syd for Jyllingevej bag Ejbybunkeren er stadig oversvømmet. Voldgraven er dog ikke som længere nordpå ved at fryse til.

Det mest kritiske sted for beboerne langs Vestvolden er på Ved Voldgraven mellem Islevbrovej og Slotsherrensvej. Vandstanden er sunket noget, så stien på volden ikke længere er oversvømmet, men vandet siler stadig ned på vejen, fryser til og laver skøjtebane, der stadig forhøjes ved at nyt vand løber hen over det frosne.

Broen mellem Knudsbølvej og cykelbroen til Ejby Erhvervskvarter er stadig lukket. Vandstanden ser ud til at være faldet noget siden fotoet fra 1. januar. Men ikke ret mange centimeter.