Vestskoven Rundt

Det er et par år siden jeg sidst var i Vestskoven. Der er sket en del siden dengang

Store Vejleå-dal er efter min mening et af de smukkeste områder i Vestskoven. Der er fredfyldt og meget varieret. Her set fra Risby Mosevej mod åen (vest)

Denne blog har flere gange været på tur til denne skov på Vestegnen. Her beskæftigede jeg mig også med sevædighederne og skovens historie, så interesserede læsere henvises til de indslag. Denne gang havde jeg sat mig for at gå rundt om skoven: Fra Ejby Bunkeren, langs sydsiden til Kroppedal og så tilbage langs nordsiden. Som det vil fremgå, kom det ikke til at gå helt regelret for sig. Vestskoven er et område hvor der er foregået en masse gennem tiderne, siden vikingetiden. Men alt dette er væk. Også det landbrug som foregik gennem århundreder er der kun få spor tilbage af. Til gengæld har den moderne tid skrevet historie her.

Dette er hvad man har valgt at bringe af den fortid som man ved festlige lejligheder ynder at være stolte af. Hvad markeringerne står for, må man læse på informationsstanderen i forgrunden.

Når man færdes i Vestskoven, kan man vælge at opfatte den som historien om bilismens sejr over landbrug og natur. Historien om hvordan drømmen om den landlige idyl i form af nemme adgange med bil til disse - netop spolerede den selvsamme. Beretningen om hvordan man i det 21. århundrede forsøgte at redde hvad reddes kan. Og forhåbentligt vil de kommende generationer sætte pris på det. Det er en måde at anskue Vestskoven på. Man kan også se den som en agilitybane for storbymennesket, for fritidsinteresser som hesteridning, cykelridning, hundeluftning, snobrødsture og hvad der ellers hører til.

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det. Men dette her er Vestskoven, tro det eller ej. Set fra Nordre Ringvej mod nord - Herlev Sygehus rager op i baggrunden. Til venstre, udenfor billedet ligger Pæreplantagen, og til højre Oxbjerget. "Hvor skoven dog er frisk og stor, dyt dyt dyt dyt fallera".

Rundturen gav mig det indtryk at Vestskoven består af lapper. Snittet af tre Motorveje (Motorringen, Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen), en næsten lige så stærkt befærdet Nordre Ringvej samt tre mindre, men stadig stærkt trafikerede gennemfartsvej: Ledøjevej, Herstedøstervej og Oxbjergvej. Det er ikke alene selve arealet, men også lydniveauet som præger skoven, fra stærkt larmende til en lyd der svarer til en kraftigt kørende emhætte. Vestskoven består af 5 større lapper: Fra øst mod vest: Oxbjerg-Hvissingelappen, Stenslettelappen, Herstedhøjelappen, Risbylappen og Kroppedallappen. Men hver af disse kan yderligere inddeles i nogle mindre lapper.

Hvissingesten (det er den i baggrunden). Som den har ligget siden istiden. 

Oxbjerg-Hvissingelappen

Dette er den mest støjende og mindst naturprægede lap. Det er blevet værre siden sidst jeg var der, da Frederiksundmotorvejen har taget en god bid af nordsiden. Man kan vel af den grund heller ikke indvende at næsten hele østenden er præget af den store rideskole. Her er der opvisning, ser det ud til, med musik og højttalere. Oxbjerget ligger her. Men jeg har været der før og går udenom for at spare kræfter til resten af turen. Hvissingestenen ligger også i dette område, hvis man er til den slags.

Pæreplantagen er stadig et særpræget området selvom den har fået skåret en ordentlig luns af med anlæggelsen af en tilkørselsvej til motorvejen. Pæretræer har en begrænset levetid, og der ser ikke ud til at blive plantet nye. I mellemtiden er det historien om hvad der sker når en plantage bliver forladt og får lov til at gro.

Det falder også i øjnene at der her syd for har været et stort vikingeområde hvoraf der intet, absolut intet er tilbage. Hvis vi er stolte af vores historie og de ikoniske vikinger, så er det i hvert ikke noget som giver sig udslag i at vi respekterer deres efterladenskaber. Kun en informationstavle ved Skyttestien og nogle sten og pæle skal angive hvad der engang fandtes her. Måske passer billedet af vikingen som landmand ikke rigtig ind i forestillingerne om skibe, hjelme og store sejl.

Der er masser af landsbymotiver i Herstedøster. Her et af de mere diskrete ved Herstedøstergade.

Stenslettelappen

Denne lap er i virkeligheden blevet kraftigt beskåret mod syd til fordel for et stort industriområde. Mod syd kan man i stedet for at se levende træer købe træfældningsudstyr i Silvan og planker i trælasten. Derudover er der busser, Rivval og Next>. Mod nord er larmen fra Frederikssundmotorvejen dominerende, så hvis man er til fred og ro bør man vælge en sydlig rute. Her er også Pæreplantagen hvor får afgræsser området. Man er vist velkommen til at plukke pærerne hvis man kan få fat i dem. Enten ved at klatre op i de høje træer, medbringe en høj stige eller en lang frugtplukker. 

Stensøen og området omkring er et af de mere idylliske i Vestskoven. Og så er her også fredfyldt.

Landsbyen Herstedøster er absolut et besøg værd. Den ligger der, underligt afsides og oser stadig af gamle dage kombineret med nutiden. Der er også gang i byggeaktiviteten denne lørdag hvor håndværkernes radio er indstillet på en kanal hvor de så vidt jeg kan høre snakker et østeuropæisk sprog.

Herstedhøjlappen

I den sydlige del er man endelig nået tilstrækkeligt langt væk fra motorvejene til at kunne begynde at føle det som om man er i en "rigtig" skov. Her er nogle flotte områder omkring Stensø. Og lidt syd for den ved Gamle Landevej fortæller en informationstavle at her havde Smørum Herred  (nogenlunde svarende til nutidens Vestegnen) sit rettersted, en galge fra 1500-tallet til 1791. Jeg forsøger også at læse om de to henrettelser i hhv 1757 og 1765 på den stærkt beskadige tavle.

Vandrere bør undgå Vestskovvej der løber et par hundrede meter inde i skoven. Den er trafikeret og ikke rigtig nogen gode forhold. I stedet bør man gå udenfor skoven fx langs Gamle Landevej. Som for øvrigt er et af de få steder man stadig kan se vejforløbet af den gamle Roskildevej. Den nordlige del er vel det område i Vestskoven hvor motorvejene mest sætter deres præg. I forhold til for 10 år siden har skoven overtaget nogle af husene som lå her, bl.a. Harrestruphus og bygningerne ved Gartnervangen.

Heste græsser langs Risby Mosevej ned til Store Vejleå.

Kroppedallappen

Må siges at være Vestskovens kronjuvel-lap. Gennem området løber Store Vejleå og ådalen er ganske smuk. Fra Dyssekildevej er man ved at prøve at rekonstruere en vikingevej til Vikingelandsbyen i Risby. Men mens der gives milliarder ud på motorveje i Jylland, ser det ud til at være mere vanskeligt her. Man har været i gang siden 2010 og der er da også markeret en trampesti. Målet er at få lavet nogle forskellige typer af vikingeveje: sten/grus, stenbro, sveller, pælebro og hulvej. Men foreløbig er der dog kun græs og enkelte steder overgroede planker, det er tæt på Store Vejleå.

Kik fra Risby Mosevej mod Kroppedal. Store Vejleå løber gennem billedet ved trærækken.

Der er hele to åer på spil i dette område. Store Vejleå som man ikke rigtig kan se, men hvis ådal er meget naturskøn, og Risby Å som man godt kan se, og oven i købet også på nordsiden af denne lap gå langs med. Men som ikke ligner meget andet end en vandfyldt grøft. Uden nogen ådal.

Dyssekildevej, set mod nord. Langt ude ligger Dyssekilde. Store Vejleå forløber til højre uden for billedet, og stien mod Vikingelandsbyen i Risby går mod højre.
Kroppedal er et sted hvor man formoder at der har ligget en høvdingegård. Men heller ikke her er der bevaret noget. Museet har lukket, så jeg får ikke tjekket om der er noget derinde.

Tinghøjvej, lidt øst for Tinghøj der i øvrigt er groet helt til. Ikke at forveksle med de store affaldsbjerge der også ligger i området.

Risbylappen

Er som Kroppedallappen et fint naturområde mod syd, mens nordområdet nu har fået en larmende nabo, nemlig Frederiksundmotorvejens forlængelse. Jeg husker at lavede en tur hertil i februar i år, så jeg tager en sydligere rute. Den folder jeg har med er fra 2007, og der er fjernet adskillige huse siden da. Visse steder kan man stadig se gamle hække og tomter, men de er ved at gro til. Det gælder bl.a. Egehus og Damhus.

Det sidste efterår før motorvejen

Storbyborgernes iver efter frisk luft og natur drøner igennem kvarterer hvor borgere med samme ønske slog sig ned for en generation siden

 

Hvor længe endnu kan man se rovfugle svæve over Hedegårdens Bypark syd for Ballerup? Det tørre svar er nok: Indtil en gang i 2015, altså næste år. For da indvies Frederikssundmotorvejen ganske få hundrede meter syd for, og så er det nok slut med freden.

Det har været en flot, lun efterårsdag. Solen skinner. Der er kun let vind og temperaturen noget der lige så godt kunne være sensommer. November siger kalenderen. Der er dømt frisk tempo gennem en så varieret rute som Vestvolden, Vestskoven, Harrestrup Mose og Ballerup. Og måske også sidste efterår med en lydkulisse inden den får en ekstra tand opad når Frederikssundmotorvejen åbner næste år.

Vestskoven er en menneskelig agilitybane for alskens motionister, her en flok cyklister. Men man finder stort set alle friluftssportsgrene repræsenteret en dag som denne. Også rollespillere er i gang. Man ser børn og fuldvoksne med sværd, skjold og middelalderlige kostymer i den østlige del af skoven.

Vestvolden

Vestvolden blev opført langt borte fra den overbefolkede storby, ude i det rene ingenting hvor bittesmå landsbyer som Husum, Hvissinge og Ejby indtil langt op i 1900-tallet var de eneste bebyggelser. Og så enkelte mærkværdige småbygninger som filtreringshuset hvor Harrestrup Å krydser Vestvolden ved Tårnvej: Filtreringshuset? Nåja, nu ligger det inde midt i en forstadsbebyggelse, og ingen tænker sikkert på hvad det kunne have set gennem dets lidt over hundrede års eksistens. Hvis det ellers kunne tale.

Der er ikke meget "naturlig" natur i Vestskoven. Bakker er affaldsbjerge. Søer og damme oftest udgravede ved menneskets hjælp. Men det gør jo ikke efterårsfarverne mindre betagende. Som her ved et (kunstigt) vandhul ved Bymosevej, tæt på Ministeregene.

Vestskoven

Vestskoven startede i 1967 og det foregår stadigvæk anlægsarbejder. Den var oprindelig tænkt som et rekreativt område for den voksende bybefolkning. Men her havde man ikke taget storbyens vækst i ed. I dag gennemskæres Vestskoven på tværs og på langs af stærkt trafikerede veje: Hele nordsiden af Frederikssundmotorvejen som forventes færdig næste år, 2015. Derudover af Motorring 3 langs Vestvolden, som blev planlagt under 2. verdenskrig, og anlagt 1966-1980. I perioden 2005-2008 blev den udvidet fra 4 til 6 spor. Mindre trafikeret er Oxbjergvej, men det er Ring 2 ikke, ligesom Motorring 4, som blev anlagt 1974-1977. Selv en søndag som denne er billarmen et markant indslag hvor end man er i Vestskoven. Man er sjældent mere end 1000 meter fra en af de stærkt trafikerede veje, som høres overalt. Stærkest mod øst, svagest mod vest.

Langs Risby Å findes stadig rester af en gammel kildeplads for Københavns Vandforsyning. Men der udvindes ikke længere vand her. Ikke pga landbrugets forurening, men pga gamle lossepladser som præger den vestlige del af Vestskoven og den stærkt forurenede Risby Å.

Harrestrup Mose

Man kan stadig nå at få et indtryk af noget der tilnærmelsesvis ligner natur i den nordvestlige del af  Vestskoven ved Harrestrup Mose. Men det er kun et spørgsmål om tid. Inden for et år åbner Frederikssundmotorvejen, og så er det slut med freden. Den bogstavelig talt skærer sig gennem mosens nordlige del. Og så vidt jeg kan se er der ikke bygget støjvolde. Så snart vil der være et inferno af støj fra trafik som haster imod steder længere ude mod Frederikssund.

Ved den forhenværende kildeplads ved Hedeengvej ligger denne sø. På vej mod Harrestrup Mose. Præcis på dette sted er larmen fra trafikken den laveste i Vestskoven. Men det bliver der formentlig snart lavet om på.

I Harrestrup Mose kan man også finde reminiscenser fra Københavns Vandforsynings nu nedlagt kildeplads langs Risby Å (mellem slaggebjergene, Hedeengvej). Kildepladsen er ikke længere med i listen over fungerende pladser.

Her er den tikkende støjbombe under Harrestrup Moses fred og idyl: Frederikssundmotorvejen lidt øst for Harrestrup Å. Der er endnu ingen støjvolde til at beskytte mosen, som ligger i baggrunden. Men måske kommer det? Haveforeningerne er i hvert fald blevet pakket ind i en. Det beskytter for den kommende larm, men fjerner til gengæld udsigten.

Frederikssundmotorvejen

Motorvejen mangler ikke ret meget i at blive færdig. Bunden, fundamentet er lagt. Der er gjort klar til at asfalten kan blive hældt ud over det. Skiltene er allerede på plads. I forhold til sidst jeg var på disse kanter er der sket en del, og vejen skal nok blive færdig inden for den fastlagte tidsfrist.

Her er den udsigt som mange bilister længes efter, men som beboerne i området formentlig frygter: Frederikssundmotorvejen set fra Ballerupvej mod Motorring 4 i baggrunden. Til højre afkørslen. En kæmpe motorvejsfletning står allerede klar. Skiltet er på plads. Der skal bare planes og asfalteres.

Storbyens paradokser

Engang var det område som dagens vandretur foregik i, et attraktivt område for storbymennesker som ønskede fred, ro og tæt på naturen. Men nu er der så andre storbymennesker som ser frem til at flytte endnu længere ud mod Frederikssund, og de skal naturligvis have motorveje til at køre på når de skal på arbejde. Og det har afgørende virkning på tidligere generationers samme ønske.Man kunne måske endog fristes til at konkludere at drømmen er knust.

Et kik ud over den såkaldte Harrestrup Ådal med Harrestrup i baggrunden. Jeg kan forestille mig at beboerne her i sin tid købte det for at få et åndehul, et fristed. Den tid er snart forbi. Men det sker til glæde for de som er flyttet 10-20 kilometer længere mod vest. Lad os håbe at de nyder det!

Ruten

Vestvolden Husum-Ejbybunkeren. Vestskoven. Harrestrup Mose. Svanesøen. Ballerup Boulevard (linje 350S). I alt 18 km.

Vestskoven, del 2

Min første tur til Vestskoven blev i nogen grad præget af tidnød og den kendsgerning at Naturstyrelsens kort ledte mig på vildveje så jeg brugte en del tid i den østlige del. Udrustet med denne erfaring kunne jeg gå lige til sagen, altså med linie 166 til Oxbjergvej.

Herstedhøje revisited, dog her på tilbageturen ved fodboldbanen. Mange stier fører til toppen.

Jeg genser endnu engang Herstedhøje, og får her den tanke at ordet Vestskoven egentlig ikke er et særligt passende ord. En skov burde være et sted hvor man kunne opleve 'suset'. Dette specielle fænomen når blæsten suser gennem træerne. Og det kan man altså meget få steder i Vestskoven.

Der kan tilsyneladende ikke fås nok af motorveje. Her skærer motorvejen sig tværs gennem Vestskoen, nu med et spor mere i begge retninger. Som dybe sår snitter de sig igennem området og skaber et lydhelvede som kan høres langt væk.

Dette er ikke nogen kritik af Vestskoven. Det er et dejligt sted. Men den er bare ikke nogen skov. Den er så så mange andre ting: Park, agilitybaner for mennesker med BMI- og konditalstabeller, marker, landsbyer, institutioner, moser - og områder med træer. På den måde minder den mere om Central Park i New York, som jo forøvrigt også har en skov.

Her ved Trippendal skovfogedsted tæt på Herstedhøje ligner skoven en 'rigtig' skov, bl.a. med store flotte nåletræer. Men der er noget der ikke stemmer, og det er lyden fra Motorring 4.

Skoven rummer også landsbyer som fx Risby. Den må være den mest anonyme, for nu at sige det pænt. Jo, der er de sædvanlige små stråtækte huse, en halv snes hvis man ellers kikker godt efter dem, og så en meget stor gård med årstallet 1867. På vej derud ad Østbakkevej går man langs et gammelt stengærde. Bag det er der en sportræningsbane for max 10 hundeførere. Ordet giver i øvrigt ingen hits på Google!

Vikingelandsbyen ved Risby, set fra brændeskuret. Det er stort set det. Udover disse bygninger er der en tilsvarede den lave i forgrunden samt en lade. Her kan børn og voksne i sommerhalvåret bo og leve sig tilbage i vikingetiden.

Men Risby har også Vikingelandsbyen. I jernalderen var vandstanden ikke som i dag. Faktisk går man rundt på gammel havbund i det meste af Vestskoven. Og jernalderlandsbyerne for 6.000 siden er anlagt ved daværende kyster. Her anlagde de gamle bønder marker, byggede broer over vandskel osv. Vikingelandsbyen er beboet fra marts måned, så her i januar behøver jeg ikke som enlig vandrer vise hensyn til 'beboerne'. Og husene er aflåst. Men brændeskuret giver god ly for regnen. Landsby er et stort ord, synes jeg. Det er tale om et større langhus og nogle små skure samt en lade.

Ledøjevej er en af de mindre veje som gennemskærer Vestskoven. Men ikke desto mindre tilsyneladende også en af de farlige. Her ligger i hvert fald i vejgrøften et synligt bevis på at der er hjorte i Vestskoven. Jeg så nu kun dette. Og det havde det ikke særlig godt.

En stor overraskelse er bakken ved Tinghøj. Det er slet ikke omtalt i Naturstyrelsens folder. Tinghøj  er en bronzealderhøj med en klynge træer på Men bakken tæt på er meget stor, faktisk tror jeg at den fuldt ud måler sig med Oxbjerget. Desværre er den overgroet med krat, så overblik og udsyn blegner lidt. Mens jeg går rundt på bakken, tror jeg at det er bronzealderhøjen, og jeg bliver imponeret. Indtil en nærmere granskning på internettet afslører at den er endnu et af fortiden affaldsbjerge, nemlig Risby Losseplads. Godt nok lukket i 1981, men den vil ifølge kilden forurene grundvandet i de næste 50-100 generationer.

Det er lykkedes Vandringsmanden at lokalisere højlandskvæget. Her ved Lindegård. En moderne gård med store lader. De kigger nysgerrigt på fotografen. Og længere nede af vejen, på Naturskolen, er der geder.

Tæt på Tinghøj afsløres det så indirekte hvorfor jeg ikke har set noget til det højlandskvæg som ellers pryder folderens forside. Og hvis afkom skulle være eftertragtet over det ganske Europa. De er nemlig staldet op i Lindegården et par hundrede meter øst for Tinghøj.

Kringelstien 'kringler' sig gennem skoven. Bort set fra at navnet kan være poppet, så er stien en af de mere sjove og smukke at bevæge sig på.

Efter Naturskolen støder jeg til Kringelstien, som er en af de mere sjove stier i Vestskoven. Målet er nemlig Harrestrup Mose som ifølge folderen er kendt for sit fugleliv. Det er der nu ikke meget af, så jeg haster tilbage til Oxbjergvej for at fange 166. Jeg finder endelig Finlandiastenen, godt skjult inde bag nogle træer, og da jeg bevæger mig gennem vildnisset, flygter en hare, såmænd. Hvorfor finnerne i 1967 fragtede stenen helt fra Finland, forbliver en gåde.

Her er så stenen som finnerne fragtede hertil som gave til Vestskoven i 1967 og overdraget af den finske præsident.

Ved busstoppestedet opdager jeg at kiosken faktisk har åbent! Og den tilbyder såmænd varm kakao. At dømme efter bilerne på parkeringspladsen, er dette stedet hvor folk (hvem de så er) tager hen og mødes.

Jeg troede ellers at kiosken var lukket for vinteren. Men der tog jeg fejl. Den er åben, der er lys, og der serveres varm kakao. Og parkeringspladsen er godt fyldt op denne fredag eftermiddag ved Oxbjerget.

Der er masser af steder jeg ikke har fået besøgt i Vestskoven efter disse to mammutture. Men jeg tror jeg vil vente til det bliver lidt varmere.
 

Folder fra Naturstyrelsen, 2012.
Folder om Frederikssundsmotorvejen. 2011.
Naturstyrelsen. Løberuter i Vestskoven.
Kroppedal Museum, Ole Rømers observatorium.(2002)

Herstedhøje (Vestskoven)

Vestskoven overstår man åbenbart ikke på en enkelt dag, Eller: Vejret klarede op for sent, og jeg kom for sent af sted til at gennemføre en komplet gennemvandring frem og tilbage før det begyndte at blive for mørkt til at jeg turde fortsætte helt ud til vestkanten. Jeg nåede kun til Herstedhøje før jeg måtte vende om. I fugleflugtslinje er der over 6 km fra den østlige til den vestlige ende. Men stierne går nu engang ikke i fugleflugt.

Gad vide hvad bønderne på denne gård egentlig havde forestillet sig. Nu er gården omringet af endnu større landbrugsejendomme der fungerer som rideskole. Og den ligger lige ved udfletningen mellem Motorring 3 og Frederikssundsmotorvejen. Mon det dog var noget de forestillede sig da de bosatte sig her?

Den østligste del er med udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen blevet endnu mere klemt inde mellem denne og Motorring 3. Det betyder at fodgængerbroen over Motorring 3 nu er flyttet helt tilbage til rideskolen. De to udfletninger ved hhv Motorring 3 og Nordre Ringvej er ikke med på Naturstyrelsens kort. Muligvis på de nyeste udgaver af Krak.

Lundshedevej umiddelbart efter den nye fodgængerbro over Nordre Ringvej (nord). Det fremgår at stien anvendes af andre end fodgængere. Skov-motorkøretøjer, heste og cykler. Gode travesko er et must på denne dag.

Larmen fra motorvejene får mig til at opgive at gå mod nord til Hvissingehus og Hvissingestenen. I stedet bestiger jeg det 38 meter høje Oxbjerg for at få et overblik over Vestskoven. Det viser sig ikke at være en særlig god ide. Udsigten er begrænset, og vejen derop meget smattet. Ikke desto mindre findes der nedenfor ved Oxbjergvej en parkeringsplads og en iskiosk (der dog nu er lukket).

Sådan - nogenlunde - er udsigten fra Oxbjerget denne forblæste 2. juledag. Hvis man kigger rigtig godt efter midt i horisonten, kan man lige ane Herstedhøje dukke op over skoven. 

Noget af skovarealet syd for Sortevej er inddraget til bebyggelse. På afstand ser de ud som gamle forfaldne huse. Men ved nærmere eftersyn viser det sig at de er tegnet sådan. Og der er også bjælkehytter. Dette første indtryk forsvinder ved nærmere eftersyn. På tæt hold vinder denne utraditionelle arkitektur ved nærmere bekendtskab.

Vestskoven er en 'kunstig' skov, men i Naturstyrelsens folder fortæller man at den er begyndt at ligne en 'rigtig' skov. Og det er ikke lyv. Skoven får sine steder lov til at passe sig selv. Mens der i andre områder foregår en meget livlig træfældning fordi den åbenbart er løbet løbsk.

Det går ikke at bevæge sig rundt i Vestskoven uden et kort. Naturstyrelsen har udgivet en udmærket folder, men selv om den er fra 2012 er der alligevel sket væsentlige forbedringer. Bl.a. er der kommet en bro over Nordre Ringvej, så man ikke behøver at vandre helt sydover. Men det finder jeg først ud af da jeg ser den.

 Der foregår en meget omfattende skovhugst i den østlige del af skoven. Her på Slettevej. Den viste stabel er oven i købet en af de mindre.

Jorden er meget blød og klæbrig. Så jeg opgiver hurtigt at bevæge mig ind på de små og bittesmå skovstier. Fx er der en asfalteret hovedsti gennem hele skoven.

Herstedhøje med naturcentret ved foden. Jeg bestiger højen, og fortærer julegaver, en müsslibar og slurk vand fra den nye termokande, ved et stadig ulmende lejrbål. Det er fuldt lovligt at tænde bål i de overdækkede skure. Der er oven i købet anvisning på hvor du kan hente brænde. Der blæser dog en frisk vind, så det er kun Vandringsmanden der benytter sig af tilbuddet.

Herstedhøje (67 meter) ligger nogenlunde midt i Vestskoven. Langt højere bjerge så vide på jord,  det er der ganske vist. Men den er omgivet af sletter, så når man kommer ud af skovområderne, ses den ganske tydeligt. Umiddelbart nord for Herstedøster og Albertslund Lilleskole.

Herstedøster er en tuttenut-landsby som ligger ved foden af Herstedhøje. Med takket kirketårn og det hele, i anledning af julen.

Højene er kunstige, menneskeskabte. Jeg kommer til at tænke på Central Park i New York. I det hele taget er der i Vestskoven taget mange initiativer til at gøre stedet attraktivt. Og der er selv på denne kolde, forblæste decemberdag en del mennesker overalt. Selv på toppen af højen.

I det nogenlunde klare vejr kan man se ganske langt. Jeg kunne fx ganske let se til Vestforbrænding, Herlev Hospital, Høje Gladsaxe og Avedøreværket. De forsvinder dog på fotoerne. 

Den vestligste del af skoven må vente til en anden god gang. Det samme må en nord-syd gennemvandring.

Folder fra Naturstyrelsen, 2012.
Folder om Frederikssundsmotorvejen. 2011.
Naturstyrelsen. Løberuter i Vestskoven.