Vestvolden - Den Dækkede Vej

Den Dækkede Vej er den beskyttede vej som løber på "indersiden" af fjendesiden. En god vandresti som fotoer desværre vanskeligt kan yde retfærdighed

Oskarslyst? I dag hedder stedet Marinegården. Men på den oprindelige kort over volden lå præcis samme sted en gård der hed Oskarslyst med præcis samme tre længer, ved siden af Fattiggården. Voldpunkt VIII ved Parkvej. Ifølge ejendomsregistret er den ældste bygning på Sognevej 35 fra 1937.

Den dækkede vej er en vej eller sti som forløber i mandshøjde (2½ m) under toppen (glaciset) af fjendesiden af Vestvolden næsten hele vejen fra Utterslev Mose til Gl. Køge Landevej. ("Bedækket" er et gammelt udtryk om Københavns gamle vold, mens man om Vestvolden mest bruger "dækket"). Formålet var selvfølgelig at blive brugt af soldaterne. Men også at opsamle den jord som måtte blive flyttet når fjendtlige granater ramte volden, så jorden ikke havnede i voldgraven og fyldte den op. Dette kunne i værste fald betyde at vandet hhv skabte oversvømmelse og tørlægning af voldgraven.

Den dækkede vej starter meget brat ved Gammel Køge Landevej. På fotoet ses hvorfor: Til venstre er voldpunkt I med Køgevej til venstre uden for billedet. Midt i billedet gemmer der sig en kaponier og i det fjerne geværkaponieren i voldpunkt 0. Landområdet til højre i billedet eksisterede ikke da volden blev opført. Det var vand. Så fotoet er i virkeligheden snyd: Det er taget midt ude i det dder engang var vand.

Nogen fornøjelse kan det ikke have været at stå der, for man var udsat for ved et uheld at blive plaffet ned af egne styrker fra ryggen. Bortset fra enkelte meget små betonmagasiner er fjendesiden af volden udelukkende bygget af jord. Den byder således ikke som vennesiden på en mangfoldighed af voldanlæg, betonkonstruktioner, magasiner osv. Til gengæld er stien især om sommeren præget af masser af grønt, af fugle- og dyreliv så man næsten kunne fristes til at tro at man var i skoven - var dette ikke for den særdeles påtrængende larm fra Motorring 3. Der er stort set kun tre forskellige slags anlæg:

Et typisk billede af Den Dækkede Vej, her umiddelbart nord for Roskildevej. Til venstre uden for billedet voldgraven. Som det ses er vejen ret ensformig, næsten snorlige for at soldaterne hurtigt kunne rykke fra et sted til et andet. For hvert voldpunkt førte en kommunikationsbro over på vennesiden og til en kaponier.

Den Dækkede Vej

dækker stort set hele den nævnte strækning, når bortses fra en ca. 2 km lang strækning mellem dæmningsbroen ved Voldpunkt XVII syd for Slotsherrenvej og til Husum Station, voldpunkt XX. Her løber stien helt frit oven på dæmningen. sine steder faktisk næsten i niveau med vandet i voldgraven. Men man regnede åbenbart ikke med at fjenden ville angribe ind over Kagsmosen eller området syd for.

Man kan diskutere om dette er en dækket vej: Syd og nord for Slotsherrensvej er volden så lav at vejen forløber på voldkronen næsten helt nede ved vandlinjen, eller til nød som her lidt syd for Slotsherrensvej, forsynet med en meget lav beskyttende vold hvor man da vist skal ligge ned for ikke at blive skudt.

Som nævnt forløber stien i en bestemt højde under toppen af volden, og da volden har varierende højde, betyder det at der er vekslende afstand ned til voldgraven. Strækningen i Rødovre er den højeste, mens den i Hvidovre og Brøndby forløber noget lavere. Det er en udmærket sti, når bortset fra strækningen syd for s-togslinjen til Køge. Her er terrænet noget uigennemtrængeligt.

Her har jeg forsøgt at indfange et voldanlæg: Til venstre forsvinder stien ned mod kommunikationsbroen, til højre den ydre ringvold, og i midten kernevolden. Jo, det er svært at se. Især om sommeren når det hele er tilgroet. Voldpunkt XII, overfor dobbeltkaponieren.

Voldanlæggene ved voldpunkterne

Ved hver af kaponierernes "åbne" ender er der anlagt halvmåneformede voldanlæg. Her er der stier ned til voldgraven og kommunikationsbroerne, altså de lave, midlertidige broer som hurtigt kunne sættes op og pilles ned igen i krigssituationer. Enkelte af disse kommunikationsbroer er blevet restaureret og forsynet med gitre. Men de fleste er forsvundet fuldstændigt. Et enkelte sted kan man dog stadig se rester af de betonfundamenter som broernes ender skulle fastgøres til. Ellers er der kun stierne som markerer hvor de skulle være. Som et kuriosum er jernbanebroen for København-Ringstedbanen anlagt præcis hvor der engang var en sådan bro.

Her ses den bedst bevarede af bunkerne umiddelbart overfor kommunikationsbroen. De findes ikke alle steder, og de resterende bunkere er begravet i jord, grene og byggeaffald. Voldpunkt VII lidt nord for Holbækmotorvejen..

Ud for hver kommunikationsbro var der enten anlagt et betonmagasin eller anlagt skyttegrave. Oppe i terræn altså så voldene med en kerne af vold. Det er meget svært at danne sig et indtryk af disse anlæg, for alle som en er de groet til med træer og buske. Intet steds har man som på vennesiden af volden ryddet et område så man kan se profilen af volden. De er derfor umulige at afbilde på fotoer. Man må selv tage en runde.

Hvad denne bunker har været brugt til, er uvist. Også om den er en oprindelig konstruktion. Det oprindelige kort over volden giver ingen forklaring. Bunkeren befinder sig sammen med en snes skyttegrave med platforme ved voldpunkt VIII nord for Parkvej. Der er et udluftningsrør øverst på volden. (EDIT 25. april 2017. Af Ole Jensen der har studeret Vestvolden i årtier, har jeg fået at vide at den er beregnet til beregnet til en acetylenprojektør.).

Forstærkninger ved strategiske punkter

Ind i volden er der enkelte steder på strategiske punkter gravet skyttegrave til troppeansamlinger. Det gælder ved de dengang kendte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Jyllingevej, Roskildevej osv. Men et specielt anlæg findes nord for Parkvej. Her ser det ud som om der også er lavet platforme til tungere, måske endda rullende skyts.

Den viste bunker ligger i et område med en halv snes skyttegrave som den viste (hvis man ellers kan skimte den). Skyttegraven har en platform.

Endvidere må man vel retfærdigvis også nævne specielle anlæg som Harrestrup Ås underføring af Vestvolden. Overløbsristen i voldgraven angiver det sted hvor Harrestrup Å løber under Vestvolden.

Harrestrup Ås underføring under Vestvolden. Jeg ved ikke om anlægget er det oprindelige. Man kan tydeligt høre vandet fra voldgraven plaske ned i åen inde i tunnelen gennem overløbet. 

Turen var et led i udfærdigelse af et kort over Vestvolden. Med dagens optagelser skulle de sidste være i hus, og de vil blive sat ind på kortet ved førstgivne lejlighed.

Whiskey-bæltet

Nord for København er et bælte fortrinsvis beboet af velbeslåede danskere. Her en guide til nogle af dets grønne områder

Vandtårnet er et unikt byggeri som ikke ligner noget som helst andet på turen. Og fotoet er udtryk for billedmanipulation: Vandtårnet ligger midt i en trekant hvor tre stærkt trafikerede motorveje mødes. Man må håbe for beboerne at der er tænkt på lydisolerede vinduer.

Selv om det findes, er etagebyggeri ikke dominerende. i Whiskey-bæltet er der fortrinsvis store villaer ofte på størrelse med små lystslotte med tilhørende diskrete haver. Men selv folk her har brug for motion. Det ses denne søndag som denne hvor hundelufterne vist overgår alt hvad jeg ellers har oplevet i Hovedstadsområdets mindre velbeslåede dele. Der er masser af historie her, bl.a. fra godsejertiden og Københavns Befæstning.

På vej op på toppen af Lyngbyfortet. Man kan tydeligt se forsvindingstårnene. Desværre også kilden til fortets fugtproblemer. Og villaen er blevet fjernet.

Lyngby Fort

Lyngbyfortet er opført 1887-92. Og et af de mere interessante fra Nordfronten. Overraskende nok, for fortet måtte efter sin nedlæggelse i 1920 lide en kummerlig tilværelse. I 1940 blev der endda opført en villa på toppen af fortet! Den blev dog fjernet efter at kommunen m.fl. overtog fortet i 1979. Og tørgraven mod fjendesiden er stadig halvvejs privatejet, så man ikke kan gå på volden på ydersiden af fortet.

Modsat fx Bagsværd Fort og Fortunfortet fremstår Lyngbyfortet ganske velholdt på ydersiden. Som også Gladsaxefortet. Skinnet bedrager imidlertid. Vand trænger ind fra oven gennem tårnene og har skabt store fugtproblemer indeni.

Det kan man til gengæld på toppen. Og her kan man i modsætning til de fleste andre forter se rester af kanontårnene som forsvinder ned i fortet. Der er ikke nogen rester af den villa der lå her 1940-1979. Og udsigten er som sådan heller ikke til andet end villaerne.

Et kik ind i en af de omkring 40 små kirkegårde på kirkegården. Man fornemmer i baggrunden at der er langt flere høje træer end normalt.

Mariebjerg Kirkegård

En anden slags kanon, og med en helt anden betydning af ordet, kan man finde på Mariebjerg Kirkegård. Kirkegården er ikke så gammel, indviet 1936. Men den præsenterer sig selv som banebrydende for nyere tids kirkegårdstænkning: Skov- og parkkirkegårde. Og fornemmelsen af at gå i en skov er da også noget der adskiller den fra de fleste københavnske og nordsjællandske kirkegårde.

Den særprægede funktionalistiske kapelbygning med Vintappergården i baggrunden. Det er tegnet af Fritz Schlegel. Ham der også tegnede Husum Skole - som i 2013 blev besøgt af Vandringsløse Tidende.

Hertil kommer at kirkegården har nogle flotte bygninger, dels Vintappergården i den sydøstlige hjørne på hvis grund man opførte kirkegården. Dels kapellet ved siden af. Kirkegården har gjort den fortjent til at blive optaget i Kulturkanonen som en af de ti mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmark.

Bernstorff Slot. Mere er der vel ikke at sige til det. Engang bosted for nogle af enevældens mægtigste mænd. Tyskere, forstås. Det var man dengang hvis man var noget ved musikken. Hofpsroget var tysk, militærsproget ligesådan.

Bernstorff Slot og Park

Det nyklassisistiske slot ("maison de plaisance") blev opført under enevælden 1759-65 og ejeren var udenrigsminister, J. H. E. Bernstorff. "Det er en tysker, Kvik." Dog knap et halvt årti, for han røg uklar med Struensee ("Det er en tysker, Kvik")  i 1770 og rejste hjem til Hannover. Struensee overlevede den affære i to år og nåede ikke tilbage til Tyskland. Han endte som bekendt i mange dele på Øster Fælled. Det er nu ikke J. H. E., men nevøen A. P. Bernstorff som der er rejst et mindesmærke for. For han overtog nemlig onklens udenrigsministerpost i 1773 Så kunne Struensee lære det, kunne han! Hvad mere interessant er at han interesserede sig for landbrug. Og bl.a. var med til at udtænke landboreformerne hvor storbønderne fik mere at bestemme, mens husmænd og landarbejdere fik en begmand.

Området omkring Avlsgården er særdeles idyllisk. På dette billede skimtes Avlsgården bag stråtaget midt i billedet (den gule bygning). Den er dog områdets klart største. Der serveres gløgg i dag i det lille hus i forgrunden.

Så begyndte slottet at forfalde indtil enevældskongen Christian 8. købte det i 1842. Kongefamilien brugte det indtil 1939 hvor det i stedet blev brugt af Civilforsvarets Befalingsmandsskole. Nu ejes det af staten og bruges som kursus- og konferencecenter. Hvor tidligere kongelige og adelige spankulerede rundt og formentlig kunne følge sig vigtige og betydningsfulde mens de studere grøntsager og sydfrugter, er der nu bl.a. skolehaver - Haver til Maver. Hvis man som jeg ikke bliver så imponeret af slotte, er området omkring Avlsgården (fra o. 1800) særdeles spændende. Både hvad angår bygninger, og et bakket landskab med forskellige haver, frugtplantager, damme osv.

Charlottenlund Slot ligner lidt Bernstorff Slot. Charlottenlund Slot er lidt ældre, men til gengæld bygget om senere. Fjern kuppel og sidefløje - og man har et indtryk af hvordan det engang så ud. Hvis man vender sig 180 grader, har man direkte udsigt til Øresund.

Charlottenlund Slot og Park

Kongernes sommerslot bærer ikke meget præg af at være det barokslot det oprindeligt var i 1733. For det blev i 1880-81 ombygget til fransk nyrenæssance. Bl.a. kom kuplen og sidefløjene til. Man kan ikke komme ind på slottet. Kun i haven. Næsten samtidig med Bernstorff Slot (1935) holdt de kongelige op med at bruge slottet, hvorefter det måtte lide den tort at blive overtaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser, senere DTU. Og fra i år skulle der være åbnet op for at man kan leje slottet. Hvis ellers man har tegnebogen i orden. Den tilhørende skov er særdeles tæt og rummer bl.a. Forstbotanisk Have. Skovene var på Politivennens tid offentligt tilgængelige, hvilket fremgår af en klage fra 1828 over et særdeles stinkende lokum. Og at skovgæsterne også opførte sig som skovsvin, fremgår af en klage fra 1816. Bl.a. var der forlystelser i form af gynger.

Kasematten til venstre hører til den ældste del af Charlottenlund Fort, og der står1886-1887 på gavlen. Dengang var et et landfort. Bunkeren til højre bruges og der stiger lystig røg op fra skorstenen.

Charlottenlund Fort

Strandvejen var københavnske borgeres hovedfærdselsåret til Dyrehaven. Trafikken skal ifølge Politivennen fra 1816 ikke have ladet nutidens trængsel noget efter. Og modsat nu var det ikke kun velbeslåede mennesker der boede her. I 1824 klagede Politivennen fx over tiggerplagen på denne strækning. Selv om turismen unægteligt sætter sit præg på Charlottenlund Fort, fremstår dets oprindelige funktioner dog meget tydeligt. Ikke kun de 12 store haubitzere, men også højden og stillingerne ovenpå. Den ældste del, bl.a. Kasematten er fra 1883-86, mens senere tilbygninger kom til 1910-12.

Udsigten fra toppen af fortet mod nord ser sådan ud. Mod syd er den mindst lige så god. Man fristes nærmest til at blive plat og sige kanongod.

Fortet overgav sig som de fleste andre søforter lidt senere end selve Vestvolden og Nordfronten. Nemlig først i 1932. Selv på denne blæsende eftermiddag hvor vejret absolut ikke indbyder til et frisk havbad, er der masser af besøgende. Fortet var sat til at beskytte København ad søvejen. Og at det kunne være blodig alvor, fremgår af en artikel fra Politivennen fra 1801 som taler om ilanddrevne døde efter Slaget på Reden.

Mellem seværdigheder

Nu yder fotoerne og beskrivelserne ikke fuld retfærdighed af turen. For at nå frem til dem er man ofte nødt til at forcere stærkt trafikerede områder. Især ved Mariebjerg Kirkegård hvor tre motorveje mødes: Motorring 3, Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen kan man godt gå hen og blive stresset. Dels af den øresønderivende larm fra trafikken, dels af den kringlede gang- og cykelsti man skal finde. Vel fremme øst for Jægersborg Station kommer man dog også forbi Jægersborg.

Jægergården.Området er privat og hermetisk skærmet af for "uvedkommende". Jægersborg er et af de mere behagelige områder man kommer igennem på denne tur mellem store seværdigheder.

Turen er på i alt ca. 13 kilometer. Fra Lyngby Station til Charlottenlund Station med en omvej til Charlottenlund Fort.

Vestvolden - Københavns Befæstning

Kortlægning af Vestvolden: Voldgaden fra Husum til Avedøre

Ikke alle magasiner er sat lige så godt i stand som dette i Hvissinge Batteri i Rødovre. Men det gør egentlig heller ikke noget. De ligner hinanden til forveksling, så har man set et eksemplar, har man groft sagt set alle. Der er dog en halv snes typer som man kan finde.

Jeg er en stor ynder af Vestvolden: Det er et fantastisk område, både som et historisk sted og som et rekreativt område. Derfor har denne blog skrevet om den mange gange. For ikke at trætte læserne (og mig selv) med indlæg, har jeg i stedet udarbejdet et kort som der til stadighed vil blive bygget videre på. Det er der så mange andre der også gør, så mit går derfor også bare ud på at være en slags personlig registrering til eget brug. Og hvis andre så kan have glæde af det, fred være med det. Beskrivelserne vil blive lagt ind sammen med kortene, og over en årrække vil det altså være muligt både at se en dokumentation af befæstningsanlæggene og se hvordan den ændrer sig over tid.

På dagens tur fra Husum til Avedøre (Voldpunkt XXII til Voldpunkt 0 og Avedøre Batteri) lagde jeg specielt mærke til sanitetsområdet i Hvidovre. Her var åbenbart stedet hvor man havde tænkt sig at behandle alle de sårede soldater i stor stil. Turen tog sig dog kun af installationerne langs Voldgaden. For at kortlægge Vestvolden er ikke så nemt. Der er nemlig enkelte installationer på voldkronen og langs voldgrave, på begge sider. Så i princippet skal man gå turen 2-3 gange for at få det hele med. Helst om vinteren, for nu hvor det har været en kanonsommer, har bevoksningen bredt sig så man nemt kan overse noget.

Der er ammunitionsmagasiner, fredskrudtmagasiner, 6 madsenske fredskrudtmagasiner og sanitetsmagasiner. Desuden findes der enkelte dynamomagasiner. Herudover er der på voldkronerne kikkertstationer og lysstationer. I voldgraven findes der batterier, såkaldte enkelt- og dobbeltkaponierer. De sidste er tilgængelige gennem en gang gennem volden, en poterne som kan være smal eller bred. Disse kan være yderligere befæstet med geværstillinger halvt oppe på volden. Og der findes sågar et enkelt rekylgeværbatteri.

Til at regulere vandet har man opdæmmet voldgraven med batardeauer, dæmninger som ofte ligger beskyttet af kaponierer. Enkelte steder har man dog også anlagt dæmninger, i fald fjenden skulle finde på at sprænge batardeauerne i luften og således tørlægge voldgraven. Der er enkelte steder også lave forbindelsesbroer, kommunikationsbroer som hurtigt kunne sættes op og fjernes for at komme over voldgraven.

Soldaterne er for længst hjemsendt. Men der findes to betonfundamentanlæg som er resterne af Ejbylejren og Paradislejren. Ved Ejbylejren er der desuden et fundament for latrinet. Derimod er der intet tilbage af trækonstruktionerne. Man har rekonstrueret et artillerimagasin og batteritogsmagasinet i Rødovre, ligesom man er ved at rekonstruere et gammelt latrin som man fandt ved et tilfælde.

Men gå selv på jagt på kortet. Klik i afmærkningerne og kik på fotoerne. Der kan være flere ... god tur!

Befæstningsdagen

Om forløbet af det vellykkede og sejrrige flanke-overraskelsesangreb på Hvissinge Batteri, Voldpunkt XI-XIV

Målet for dagens operation: Artillerimagasinet i dobbeltbatteriet Hvissinge. Som det ses et svært bevogtet og befæstet sted hvor dannebrog vejer.

Dagens plan var udformet efter Generalstabens rapport. Og ud fra denne udpegedes Hvissinge Batteri som dagens mål. Her ligger de strategiske nøglepositioner, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet som efterretninger havde klargjort ville være åbne i dagens anledning. Efter indtagelsen af en nærende davre, og et forfriskende styrtebad, stævnede styrken - reserven af det lokale civilforsvar (aldrig indkaldt) - ud, udstyret med dertil hørende madpakke, termokande og müsslibar.

Afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri. Det er det lille afsnit til venstre i billedet. Efter dagens aktion bliver der med garanti ikke kommanderet ret meget herfra!

Operationen starter

Første skridt i angrebet var at forcere forsvarets linje syd for Frederikssundsvej, forbi "sergentens bolig" (også kaldet "oberstens hus") for ved en lynaktion at uskadeliggøre afsnitskommandoen i Nordvestbane Batteri ved Husum station. Dette skulle i første omgang forsinke fjendens forsyningslinje til København samt forhindre at kommunikation om angrebet blev viderekommunikeret til Hvissinge Batteri. En ikke helt ufarlig mission fordi dette afsnit af fronten er stærkt befæstet på grund af de dæmninger (batardeauer) som kompenserer for at vandet her falder 4,7 meter.

Harrestrup Batteri. I modsætning til Nordvestbane Batteri ikke særlig godt befæstet og også det laveste med sine kun 3 meter.

Der Herefter blev der indlede et flankefremstød bagom Harrestrup Batteri ved Islevhusvej. Dette blev til vores store overraskelse (og glæde) kun bevogtet af nogle få intetanende og måbende hundeluftere. Før i tiden lå her også et artillerimagasin, som senere blev brugt som udflugtssted og for en ti år siden brændt af og aldrig genopført.

I ilmarch fortsætter aktionen ad Voldgaden ved Voldpunkt XVII mod syd til Slotsherrensvej. Forude venter Voldpunkt XVI og Tinderhøj Batteri.

Neutraliser kommunikationen

Allerede nu var planen forud, og operationen fortsatte hurtigt til Tinderhøj Batteri ved Jyllingevej. Det overordnede formål var at neutralisere dynamostationen umiddelbart syd for dette og således skabe panik i forsvaret samt kortslutte kommunikationen til den nærtliggende Ejby-Lejr.

Maskinrummet forsyner lyskasterne og andre elektriske installationer i de nærliggende områder. De andre steder på volden var disse maskinrum anbragt i kaponiererne, men altså ikke her, og dett blotlægger et blødt punkt i forsvaret.

Som med afsnitskommandoen i Nordvestbanebatteri lykkes det også at nå frem til afsnitskommandoen ved voldpunkt XIV. Det viste sig at være en let sag da den kun var bemandet med en enkelt soldat, der formentlig ikke ænsede vores tilstedeværelse før det var for sent.

Afsnitskommandoen ved Voldpunkt XIV. I baggrunden et såkaldt fredskrudtmagasin, et påfund af en hr. Madsen for at narre fjenden. Men hvem lader sig narre af den slags narrestreger?

Uskadeliggør forsvaret

Det lykkedes da også at overraske forsvaret fuldstændig på sengen, Ejby-lejren blev lagt øde på ganske kort tid således at vejen nu var åben mod det overordnede mål for aktionen: Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinen i Hvissinge Batteri. Både nord- og sydlejren.

Ejbylejren efter morgenens raid. Der er ikke sten på sten tilbage af lejren og forsvaret er tilsyneladende flygtet over hals og hoved. Kun fundamenterne står livløse tilbage.

Første delstop var herefter Batteritogsmagasinet ved Rødovre Parkvej som til alt held var blevet forladt af forsvaret, måske fordi magasinet åbenbart bruges til reparation af soldaternes latrin eller populært, lokum. I hver fald var gulvet halvt fyldt med de sørgelige rester af et sådant. Desværre var batteritoget selv åbenbart blevet evakueret, for det lykkedes kun at finde en enkelt dræsine, som ikke blev fundet værdi til at blive uskadeliggjort.

Som det fremgår lykkedes det ikke at beslaglægge de seks kanonvogne som det åbenbart lykkedes for forsvaret at evakuere. Til gengæld ligger til højre i hallen bag indhegningen resterne efter et lokum.

Den næstsidste post

Fra Batteritogsmagasinet var det nemt at overskue forsvaret hovedlejr umiddelbart syd for. Sårede blev forbundet, desperate soldater søgte trøst hos Gud i K.F.U.M.'s interimistiske teltkirke med plads til omkring en snes troende inklusive feltpræsten. Ja, man havde endog måttet ty til at indkalde en veteran fra 1864 som dog kun kunne svinge sig op til at dreje på en lirekasse. De farligste forsvarere synes at være to politibetjente som qva deres impossante korpi (eller korpusser?) spankulerede rundt. Åbenbart havde man forberedt sig på angrebet for en brandsprøjte stod klar.

Dokumentation for hvor svært bevæbnet forsvaret af Artillerimagasinet var på denne solskinsdag. Og at de har den nyeste teknologi til rådighed.

Hovedangrebet

Hovedangrebet blev sat ind mod Artillerimagasinet hvor der blev indtaget en gulerodskage med pulvarkakao (der måtte tages hurtige beslutninger, valget var om det skulle være æblekage, citronmåne, chokoladekage og flere andre som man i skyndingen ikke fik navnene på). At forsvaret var overrasket totalt, fremgår af at to kanoner overhovedet ikke var kørt i stilling. Den ene stod stadig indenfor, mens en anden dog var kørt udenfor, men pegede faretruende mod forsvaret selv.

Sekundet efter dette billede blev taget gik kanonen vist af og herren i den blå frakke blev pulveriseret. Men denne melding er dog ikke verificeret.

Efter denne vellykkede aktion indledtes retræten. Jeg tvivler på at forsvaret nogensinde fik den kanon til at udgøre en afgørende trussel. Men det vil tiden vel vise. Jeg gætter på at de vil opdage at den kun er ladet med løst krudt. For at være helt sikre på ikke at få retræten spoleret, spoledes der hastigt halvtreds år frem til den kolde krig 1954-1971 og Ejby-Bunkeren. Og således kunne alle vende tilbage til basen, uskadt, trætte, men tilfredse med dagens strabadser.

Endnu et bevis for hvor svært armerede soldater med topmoderne udstyr huserer bag voldene. I sandhed ikke noget nemt mål.

Anmærkning

Som bekendt er denne weblog fan af Københavns gamle befæstningsanlæg. Der er skrevet adskillige indslag om dem. Og en gang om året er der mulighed for at kigge indenfor i anlæggene på Befæstningsdagen. Samt se nogle rekonstruktioner af forholdene omkring 1. verdenskrig. Sidste år blev det fx til Gladsaxe og Bagsværd forter. Jeg har endvidere lavet et kort med billeder fra de forskellige steder som jeg agter at ajourføre med tiden. Det skulle dog allerede nu give et indblik i hvordan der ser ud. Befæstningen er ikke alene under konstant forandring hvad angår anlægsarbejder, den ændrer sig også alt efter årstiden, så der er altid noget nyt at opleve.

Ejbybunkeren. Formentlig noget anti-luftskyts. Men jeg er ikke ekspert.

Befæstningsdag eller ej, så er Befæstningen et enestående rekreativt område året rundt, men selvfølgelig også noget specielt netop på denne dag. Man behøver ikke være specielt skydegal eller krigsliderlig. Befæstningen er historiefortælling der ikke fortæller så meget om krig, for der blev som bekendt aldrig udkæmpet nogen krig her - selv om den blev bemandet under 1. Verdenskrig og brugt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Alt igen tørt på Vestfronten

Efter vinteren store oversvømmelser er det blevet mere normalt, i hvert fald fra Voldpunkt 13 til Voldpunkt 19

Gitterbroen syd for Jyllingevej (voldpunkt 15). Nogle grønne aflejringer på jerngitteret antyder hvor højt vandet stod i januar, og sammenlign med dette foto for at se hvordan det da så ud. Bemærk også hvordan man har lavet "dunkelskov" på den anden side. Kratten er blevet fjernet, og får afgræsser nu området for at forhindre at det vokser op igen.

Før-og-efter-fotoer

Oversat til normaldansk er Voldpunkt 13 ud for Rødovre Parkvej hvor Batteritogsmagasinet ligger og Voldpunkt 19 ved Islevhusvej. Omkring årsskiftet var store dele af denne strækning af Vestvolden oversvømmet, se Vandringsløse Tidende fra fredag den 1. januar 2016 og søndag den 3. januar 2016. Jeg var derfor spændt på at se om der var sket varige ødelæggelser.

Vandstanden er nu så lav at vandet løber mod nord, dvs. mod Utterslev Mose. Men i januar stod vandet helt oppe ved kanten af kørebanen og broen var spærret, som det fremgår af dette foto fra januar 2016. Dengang kunne man ikke engang se vandstandsmåleren i voldgraven.

Men så vidt jeg kan skønne ser det ikke ud til at være sket det store. Der er også blevet fjernet nogle af de mange træer som var væltet ned i voldgraven. Men der ligger stadig en del og venter på at blive fjernet. Vandet ser dog ud til at have fået frit løb igen og vandstanden er faldet betydeligt. Til "normale" tilstande - i det omfang man kan snakke om noget sådant. Der er stadig afmærkninger af hvor højt vandet stod. Men det gror formentlig hurtig til igen. Det er værre med gulvene i bunkerne.

Skovning åbenbarer

Beroliget over at vandet er sunket og der formentlig er nogen som allerede har kigget på om der skulle være sket skader på broer og bunkere, kan man så i stedet studere de mange andre anlæg ved Vestvolden, og tidspunktet er det rette, for træer og buske er endnu ikke sprunget ud.

Voldsiderne ligger lidt bare hen efter at krattet er blevet skåret ned til benet og der nu kun er spredt træbeplantning. Men lur mig om det ikke meget snart vokser til igen. Her er det voldpunkt 19 ved Islevbrovej, set mod nord. Bemærk træerne der er styrtet i graven.

Afskovningen betyder at man fx har et godt indtryk af Ejbylejren og Batteritogsmagasinet. Hensigten er at gøre voldene mere synlige i stedet for som de i mange år har været skjult af et helt uigennemtrængeligt krat. Mange steder var der fx ikke engang udsigt til voldgraven når man gik lidt oppe ad volden. Det er der for så vidt stadig ikke. Men det er lysnet en del.

Ejbylejren var delt op i to. Her er det den sydlige del, den anden ligger til venstre for. Lejren er fra 1891 og bestod af seks barakker med sovepladser og samlings-og spisestuer til soldaterne of en køkkenbarak. Det var en teltlejr, hvor fundamenterne blev brugt som teltgulve. Under 1. verdenskrig blev den udvidet, bl.a. med cykelskure til soldaternes cykler.

Også Batteritogsmagasinet tager sig fint ud nu uden udsprungne træer. Batteritoget var et slags flytbart batteri med seks vogne, hver med sin kanon. Det var så meningen at det kunne køre hen på de steder på fronten hvor det gik særlig hedt til. Det originale magasin stod fra 1. verdenskrig til 1999 i Avedørelejren. Det nuværende er en kopi opført efter originale konstruktionstegninger. Det ligger flot og rødt langs voldgaden, og man kan kigge ind i remisen hvor der er udstillet en brandsprøjte. 

Batteritogsmagasinet skal næsten ses nu inden træerne springer ud. Hvis man går tæt på vinduet til venstre, kan man se brandsprøjten der er fra ca. 1890. Den stod i Ejbylejrens sprøjtehus. Den blev fundet i laden på en gammel gård og er nu istandsat. De efterlyser slanger, strålerør mm så de kan lave en brandøvelse!

Det levende liv

Vestvolden er ikke et stykke natur. Det er et menneskeskabt område med vegetation i et larmende og forurenet byområde. Motorring 3 drøner langs volden, som forøvrigt krydses af store veje som Slotsherrensvej, Jyllingevej og Roskildevej. Men visse dyr og fugle er tilsyneladende ligeglade og trives godt med det. Så meget at de endda yngler og har det fint: Ænder, svaner, hejrer. Svanerne har ikke megen blufærdighed. De er allerede færdige med redebyggeriet og ruger på æg i Kagsmosen. Ved Slotsherrensvej klods op ad den larmende og støjende vej er der et par som er ved at indrette sig. Sjaggerne er i gang med deres parringsspil.

Svaneparret her er tilsyneladende helt ugeneret af larmen og at fotografen nærmer sig. De kigger knap nok. Om lidt lægger mutter sig nok, og fatter holder vagt imens.

Mennesket sætter ikke bare sit præg på området rent lydmæssigt, men der bliver også kastet enorme mængder skrald ud. Men i weekenden har Danmarks Naturfredningsforening afholdt den årlige skraldindsamling, og tak for det! Volden ser ganske pæn ud på dette stykke, hvilket også ses af det bjerg af skraldeposer som ligger ved Ejbybunkeren.

Stor tak til de frivillige som fulgte Danmarks Naturfredsningsforenings opfordring til at indsamle skrald. Jeg går ud fra at dette mindre bjerg af sække er resultatet af indsamlingen. Og volden er nu altså pænest uden.

Ved voldpunkt 13 passerer Motorring 3 meget tæt på volden. Og hvis man synes at man har hovedet stukket ind i en emhætte der kører for fuld udblæsning, så er det det man kan høre. Hvis man vil have et godt indtryk af hvor meget larm en sådan motorvej producerer, er der rige muligheder for det her. Man kan gå under motorvejen og bestige støjvolden langs Sortevej nordpå mod Parcelgården. Herfra har man også udsigt mod Herlev.

Herlev Sygehus tårner sig op i horisonten. Til højre er Motorring 3 med udfletningen til Jyllingevej. Parcelgården i forgrunden til venstre ser ud til at gå strygende som rideskole. Det forekommer mig at der er kommet nye stalde.

På vej over broen møder jeg en slukøret pensionist som spontant fortæller at nu har de besluttet at flytte fordi de ikke længere kan holde larmen ud. Og jeg må indrømme at jeg forstår ham godt. Vi står nærmest og råber til hinanden for at få ørenlyd selv om vi står en meter fra hinanden. Sådan lidt som at ville snakke med nogen til en rockfestival.

Nordfronten - forterne og oversvømmelserne

Københavns befæstnings Nordfront var ikke forbundet med vold og voldgrav som Vestvolden. Men bestod bl.a. af forter og batterier

Københavns befæstning var kun i funktion i et par årtier (ca. 1890-1920). Men der var et liv både før og efter. Denne frostklare søndag marcherer Vandringsmanden ud for at erobre Nordfronten: Garderhøj, Jægersborg Kaserne (opført 1733-1747, siden 2010 boliger), Fortunfortet (det mindste) og et par batterier. Mellem disse forter lå dels nogle oversvømmelsesanlæg, overløbsbasinet i Ermelunden og nogle batterier, Vestre Ordrup Krat, Mitrailleuse, Østre Ordrup Krat, Christiansholm Batteri og Hvidøre Batteri.

Visuelt kommer vi formentlig ikke tættere på hvordan Lyngby og omegn så ud da forterne blev anlagt: Dyrehavegård set fra Dyrehavegårdsvej. Gården er en af de større af slagsen. Jeg kan kun gisne om hvad der har været dyrket på markerne, men i dag går der heste.

Befæstningen anlagt på marker

Forterne lå indtil midten af forrige århundrede langt ude på landet. Fortunfortet blev bl.a. opført på en parcel erhvervet 1893 tilhørende Dyrehavegård (1865) som var en fusion af Tronegård og Fortunegård. Gårdens historie er på mange måder karakteristisk for hvad der ellers skete med områdets gårde: Ejeren udstykkede efter 1878 en del parceller til landsteder, som stadig kan ses på østsiden af Dyrehavegårdsvej og Trongårdsvej. Indtil 1916 var der traditionelt landbrug med kvæg, korn og mejeri (1895-1915). Københavns Kommune ejede gården 1930-1957, hvorefter Lyngby Kommune købte gården og siden har den haft forskellige forpagtere. Pt er der økologisk landbrug og hestepension.

Fotoer er taknemmelige: Stenhøjgård ser her ud til at ligge på landet. Men til højre drøner Helsingørmotorvejen forbi, og til venstre et under 100 m. bredt bælte med heste. Facaden ser også ud til at være ved at falde sammen. I hvert fald er der stillet en kraftig trækonstruktion op som modvægt mod væggen.

Udover Dyrehavegård ligger en række gårde som blev udskiftet efter 1778: Lindegård (den bedst bevarede og i dag kultursted ved Lyngby Lokalstation), Lyngbygård, Toftebæksgård, Hvidegård (hestehotel) og Stenrødgård (nu rideklub, se også afsnittet om H/F Skovmosen). Lokalkendte husker måske Stenrødgård fra tv-serien Matador: Mads fortæller sin bror Kresten Skjern at han vil anlægge en fabrik og kigger ud over en jernbane. Gården i baggrunden er Stenrødgård. I virkelighedens verden ligger der ikke en fabrik, men Helsingørmotorvejen.

Størst: Garderhøjfortet er Københavns Befæstnings største fort. Og imponerende ser det ud som det ligger der og gemmer sig. Der kommer røg ud fra en skorsten. For fortet er museum med eget formidlingscenter, og i dag og indtil jul er der julehygge på fortet.

Lyngby var formentlig som så mange andre steder et stærkt opdelt samfund med langt fra rige til fattige, og et ganske betragteligt antal af det sidste. Fx beretter Politivennen fra februar 1804 at:

Ved Lyngby fattigvæsen har vi om sommeren mellem 40 og 50, om vinteren mellem 70 og 80 som har behov for og nyder almisse. 

Mindst: Fortunfortet er befæstningens mindste fort, men størst hvad angår forfald. Værre end Bagsværd Fort. Fortet er det eneste med kun 1½ etage (jeg kunne ikke kigge ind for at se hvordan ½ etage ser ud). Det har været brugt til dyrkning af champignon, reservedelslager for motorcykler og opbevaring af Tivolis fyrværkeri. Under 2. verdenskrig blev der opbevaret fyrværkeri her, og på befrielsesdagen 5. maj 1945 døde 4 festglade da de ved en fejl fik det hele til at eksplodere. En tapper venneforening prøver at skaffe penge til at restaurere fortet, der kun nødtørftigt er sat i stand.

Et ganske stort antal, set i betragtning af at Lyngby kun var en lille landsby med få hundrede indbyggere. Det er ikke på grund af de fattigt, at området tidligt kom i københavnernes søgelys. Dyrehavsbakken var allerede fra 1583 en markedsplads og yndet udflugtsmål for københavnere. Her kunne de om sommeren underholde sig med gøglerne og Pjerrot. Derudover var området et yndet udflugtsmål, Callisen (s.617) nævner i 1807 om området:

.... Københavns indbyggere besøger fjerntliggende behagelige steder, Charlottenlund, Dyrehaven, Sorgenfri, Friderichsdal, Dronninggård, Søllerød, Eenrum etc. Få steder i Europa er samlet så mange naturlige yndigheder i en så kort afstand, som her. Nogle drager ud af staden til deres egne lystgårde eller til lejede sommerværelser. Andre for at besøge deres venner og bekendte. Andre fylder gæstgivergårdene og værtshusene. Andre ser man lejrede omkring bordene og i græsset for glade at fortære deres medbragte føde, som de undertiden ufortrødent har medbragt i bylter og kurve fra lang afstand.

Noget særligt ved Nordfrontener oversvømmelsen. I stedet for befæstninger forestillede man sig at Furesøen skulle levere vand til at oversvømme et bælte som skulle forhindre fjenden i at storme København. Til højre ligger Ordrup Krat med sit godt skjulte Ordrup Krat Vest batteri, til venstre uden for billedet Posemandens Hus og Jægersborg Dyrehave.

Men om nogen permanent bebyggelse var der ikke tale og i givet fald kun for de rige københavnere. Det var meget langt "ude på landet", som berettet af Marcus Rubin: 1807-14 (1892):

Kun få var imidlertid landstederne derude. Man boede "på landet" ad Frederiksbergkanten ... Meget rige folk, eller folk, hvis virksomhed ikke nødte dem til at tage til byen, boede i Gentofte, Lyngby o.s.v....

Ordrup Krat Batteri er åbent for publikum. Det er ikke ret stort, så man kan få et indtryk af hvor klaustrofobisk det må have virket på soldaterne. Men der er en ovn som jeg ikke har set andre steder. Til gengæld ingen rindende vand, bad eller toiletter. Mændene måtte - som jeg - stille sig udenfor bag et træ for at lade vandet.

Området var så tyndt befolket (først omkring år 1900 passerede indbyggertallet 2.500) at det blev anset for at være et udvidelsesområde for Københavns Kommune, ligesom fx Brønshøj. Derfor begyndte Københavns Magistrat at opkøbe gårdene, som nævnt ovenfor fx Dyrehavegård. Fra 1930 begyndte kommunen at udstykke og bebygge gårdene. Kommunen fik dog ikke fat i Carlshøj, der fungerede fint som gartneri.

Christiansholm Batteri burde egentlig kaldes et fort. Som det eneste oven i købet med en vandfyldt voldgrav. Den løb fra et pænt stykke bag fotografen og helt ud til Strandvejen som anes i baggrunden. Den er dog nu opfyldt og Hvidøvrevej anlagt ovenpå. Kanonerne i de to batterier på begge sider af Christiansholm Batteri blev købt for penge indsamlet af kvinder. Dette faldt karlene for brystet, hvorfor sagen ad finurlig vej blev en del af kvindebevægelsen i Danmark.

Under krigen blev planerne lagt for Helsingørmotorvejen "autostradaen", Danmarks første motorvej 1956. Dengang mente man at udgifterne delvis kunne finansieres via hospitalsbudgettet som følge af færre trafikulykker. Derimod blev en s-bane mellem Jægersborg til Gl. Holte aldrig til noget fordi ejeren af Carlshøj solgte byggegrunde til etageboliger. Helsingørmotorvejen støjer og larmer succesfuldt i en afstand af ½ km.

Jægersbog Alle. Den meget grønne hæk dækker for nummer 184, hvor modstandsmanden Citronen blev skudt. Der står en mindetavle i hækken, som anes umiddelbart før det mørke felt. Oprindelig stod den frit, men hækken er vokset udover i årenes løb. Længst væk kan man ane Jægersborg Kaserne, som nu næsten er solgt som beboelse.

Efter anlægget af Polyteknisk Læreanstalt udstykkede man 1960 byggegrunde til det der i dag er Hvidegårsparken, Trongårdsparken og Fortunparken. Ind flyttede akademikere, ingeniører mv. Annette Hartung har skrevet en kort historie om Fortunvænget.

Fortunparken markerer startskuddet til urbaniseringen i området. I dag adskiller den sig markant fra det senere opførte byggeri. Brede veje og meget lave huse, ofte med flade tage. Husene næsten skutter sig bag hækkene. I baggrunden Dyrehaven. Dengang må det have været et storslået sted: Det ligger højt og der er en pragtfuld udsigt mod vest.

H/F Skovmosen.

I 1940'erne begyndte der så at komme haveforeninger i området ved Jægersborgvej 53B. Læreren Folke Jacobsen (1890-1971)  havde allerede i 1921 etableret ”Den unge mands kolonihaveanlæg” i Kastrup og i 1925 omkring Stengaarden i Gladsaxe. Skovmosen blev bygget efter samme model formentlig under 2. verdenskrig: Rødmalede huse, redskabsskure, som blev delt af 4 elever der blev undervist i havebrug ud fra den tids "tankpasser"-pædagogik: Integreret med matematik og Dansk, udfærdigelse af regnskaber og haveplaner, og viden tilegnet ved diktat.

Skovmosens små redskabsskure omkranser haverne. Ved indgangen ligger det grønne velkomsthus med meddelelser. Man fornemmer næsten den lidt kaserneagtige kæft-trit-og-retning som var den måde man underviste unge i havebrug. Heldigvis kan den slags arkitektur også sagtens rumme hygge og glæden ved at dyrke jord.

Skovmosens areal hørte oprindelig til Stenrødgaard (som i dag huser Lyngby-Taarbæk rideklub). I dag skiller ligger de to på hver sin side af Helsingørmotorvejen, men ellers skulle området stå som det var i 1954. Siden 1998 dog ikke som skolehaver, men som selvstændig nyttehaveforening.

Men alt det ovenstående er mest historiske steder. Gennemgående går turen gennem fornemme villakvarterer og trimmede naturområder. Vi er så afgjort blandt de mere velbjergede af den danske befolkning. Meget er sket med dette område de sidste 100 år. Og hvem ved hvad vandringsfolk om 50 år vil skrive om nutiden.

Ruten

Lyngby Station. Jægersborgvej. Skovmosen (frem og tilbage). Garderhøjfortet (frem og tilbage). Ermelundsvej. Fortunparken. Fortunfortet. Tilbage til Drehavegårdvej og mod Ordrup Krat. Hvidørevej. Strandvejen. Klampenborg Station. I alt knap 20 km.