Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarterer

Erhvervskvarterer er opholdssted for mange mennesker i mere end halvdelen af deres vågne tilværelse

Langs Ring 3 fra Lyngby til Avedøre Holme ligger Hovedstadsområdets ”ring” af erhvervskvarterer. Fra nord til syd: Bagsværd (dele er nu ved at blive boligkvarter). Gladsaxe og Mørkhøj (målet for torsdagens vandring), Mileparken (Herlev), Ejby, Hersted Industripark, det kæmpestore område nord for Holbækmotorvejen i Brøndby og endelig Avedøre Holme. Foruden mindre klatter rundt omkring.

Udsigt fra Sneglehøj. Det eneste offentlige sted man kan komme i højden og få et fugleperspektivistisk indtryk af en typisk vej i ringvejens erhvervskvarterer: Brede, bilvenlige veje, p-pladser. Smalle ofte tilgroede fortove og erhvervspræget byggeri i utallige variationer.

Langs Ring 4 (der sydpå løber sammen med Motorring 4) ligger desuden et – godt nok et meget stort et – område, nemlig Lautrup. Disse områder markerer Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund i sidste halvdel af 1900-tallet. Arkitektonisk måske ikke noget der trækker de store turistbusser til. Men uden dem, intet Danmark som vi kender det i dag.

En lidt atypisk fabriksbygning, Beck & Jørgensen på Sydmarken. Den rummer aspekter af fabriksbyggeri af ældre dato med et vist historisk skær over sig. Virksomheden stammer da også tilbage fra 1892 og laver lak og maling ”som vi tænker på som de gode gamle dage”.

Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd er blandt de ældste. Her kan man stadig findes små enklaver med små (håndværks)virksomheder. Men udviklingen går mod stadig større byggeri. Flere steder er gravemaskinere i gang med at fjerne forfaldne småvirksomheder: Mon ikke de bliver erstattet af  større. Hver virksomhed, stor eller lille, rummer et stykke koncentreret erhvervshistorie, som jeg slet ikke fyldestgørende kan skrive om her.

Dyna Bubber's Grill er tydeligt præget af sin beliggenhed i et erhvervskvarter. Især åbningstiderne. Da jeg passerede, så det mest ud til at være personer med ærinde i området som brugte grillen.

Vest for Hillerødmotorvejen

I denne del af erhvervsområdet ligger de mindre virksomheder i randen af området. Der er en del bilrelaterede virksomheder som fx Lygtens Karosseri (1987) med speciale i Taxi Mercedes Benz og brugtbilbutikken Drago Auto. Men også butikker som Malmberg Proff Butik (elektronik), Bygma og Kano & Kajak (af alle!). LIC, Lærernes Indkøbs Central, er sat til salg. Den gik konkurs i sommers. Der er også specialvirksomheder som Carometec, ældre- og handicapcentret Sovi og elkomponentfirmaet Thiim. Helt mod vest holder Gladsaxe og Herlev Kommuner til. I modsat ende Center for Døve. De større virksomheder ligger i midten. Bilvirksomheder dominerer: Audi, WV og Skoda mm. Foruden SIF Group (off shore), Ironpump, reklamefirmaet Art Design, Bording og ”we enable science”-VWR.

Lygten Karosseri. Med speciale i taxi. Samt i baggrunden andre lignende småvirksomheder. 

I dette område ligger det nærmeste man kommer til naturområder: Sneglehøj som man nemt kan komme til at overse, og Grønnegård hvor der sågar går heste. Her ligger det ene af to madsteder, Dyna Bubber's Grill som har åbningstider rettet ind efter arbejdstiderne: 7-15. Der er en del aktivitet allerede denne torsdag formiddag. Andre madsteder ligger ved Gladsaxe Trafikplads. Begge steder ikke just steder hvor man serverer mad der lever op til de anbefalede kostråd.

CTR groups imposante strygejernsbygning ved indkørslen til nogle af de virkelig tunge drenge i området, fra Gladsaxe Møllevej.

”Trekanten”

Det kunne man godt kalde området mellem Gladsaxe Møllevej, Hillerødmotorvejen og Ringvejen. Allerede ved indgangen til området tårner strygejernsbygningen CTR Group sig op, mørkegrå og tillukket. Men det er ikke det eneste center for nogle af de virkelig store nationale og internationale kanoner: Fusionen af to næsten 100 gamle virksomheder (2001) MTHøjgaard, Canon, det Novo Nordisk ejede NNIT (1994), NCC (1988), SPX energi og Eniro fylder godt op i området.

Svenske Eniros bygninger er lidt af en befrielse af beskue i forhold til Canon, MTHøjgaard, NNIT, NCC m.fl. i området. Arkitekturen er præget af streng effektivisme uden kringelurer og overflødigt pjank. Et klart signal til de ansatte om at nu er de altså på arbejde? Eller til besøgende?

Sidstnævnte adskiller sig fra de andre rent arkitektonisk og liver op i området med de imposante bygninger. Mellem mastodonterne finder man dog også laguner af små håndværksvirksomheder og sågar en trælast, Søborg Tømmer. Som andre steder hvor man støder på disse, er de tit præget af forfald, med gammelt affald og nødtørftigt tilskoddede vinduer. Det eneste mere kulturelle indslag finder man over for Silvan: Eventyr Teatret, oprettet 1991, dog først fra 2007 bosiddende her.

Tobaksvejen. Til venstre ser man Business Park udleje lokaler. Til venstre er betonbilen i gang. Og uden for billedet til venstre en byggeplads. Længst væk kan man lige ane taget af Gladsaxe Company House.

Tobaksvejen

Dette område er under stærk ombygning. Vejen lægger ellers traditionelt ud med det 150 år gamle Berendsen Textil og det 30 år gamle stålwirefirma Denwire. Men længere nede rives ned, graves og bygges nyt op. Business Park averterer med salg/leje af lokaler. Midt i det hele ligger Gladsaxe Skoles (1921) flotte bygning. Men i skolegården er uret gået i stå på kl. 12, der ligger blade overalt og cykelstativerne er tomme. For skolen blev 2012 slået sammen med Egegård Skole, som nu hedder – Gladsaxe Skole! Til gengæld har Gladsaxe Company House for nyligt holdt rejsegilde på prisbelønnede 15.400 m2 tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter som nabo til det ellers idyllisk udseende parcelhuskvarter Ærtemarken-Græsmarken. Og mere er i vente.

Gladsaxe Company House, et af de nyeste byggerier i kvarteret. Mørkt, højt, tungt og tillukket. Men prisbelønnet for det indvendige. Er det inspirerende at arbejde her? Skal det være inspirerende? Og i hvilken retning? 

Syd for Ringvejen

Området syd for ringvejen er domineret af HOFORs enorme vandhøjdebeholder, Danmarks største. På de idyllisk klingende veje, Rosenkæret og Sydmarken ligger nogle ikke særlig idylliske (bygge)markeder (type Harald Nyborg). Det sydlige kuperede areal af en uens mængde virksomheder: Fra Ferrosan over Living Art (1987) til Søborg-”if it ain't got flames, it aint't shit”-Autoophug. Living Art der laver gardiner, markiser mm., holder til i hvad jeg måske finder som områdets arkitektonisk flotteste bygning. Den er i øvrigt til leje. Der er mange håndværksvirksomheder og små fabrikker som fx det uanseligt udseende Danslib, underleverandør til 1.500 kunder i Norden, Beck & Jørgensen farve og lakfabrik, Ejers Plast, den legendariske fodboldspiller Harald Nielsen & Rudi og Alarmer.nu

Søborg Autoophug ligner ikke just en strømlinet moderne virksomhed. Til gengæld prikker den til min humoristiske sans. Den ligger i et område med andre lignende virksomheder, MC Parts og værksteder.

Men jeg har kun nævnt en brøkdel af de hundredvis af små og store virksomheder i området. Man kan sagtens finde andre. Titusinder tilbringer det meste af deres aktive tid her, formentlig 8 timer på alle hverdage. Vejene er indrettet til at de hurtigt kan parkere deres biler. Mellem fortovene (der sine steder ikke bærer præg af at blive brugt ret meget, de er nærmest groet til) og vejbanen er der parkeringspladser, foruden virksomhedernes egne parkeringspladser. Ud for Weidingerglas på Generatorvej fandt jeg områdets eneste skulptur, en oprejst isbjørn med tilhørende unge. Den var ret groet til med mos. Dette er arbejdspladser! Godt nok er der enkelte steder udendørs plæner og træer med siddepladser. Men kun indrettet til kortere varende ophold. Og det er formentlig heller ikke her man ”hænger ud” efter arbejde til en efter-snak med sine kolleger. Snarere går det hurtigt ud til bilen, eventuelt til busstoppestedet, og så hjem.

En formentlig lidt ældre erhvervsbygning. Som nu huser Living Art. 

Ruten

Turen kan næppe gøres kortere end 12 km. Min rute: Generatorvej. Turbinevej. Transformervej. Knud Højgaardsvej. Sydmarken. Tobaksvejen (med afstikkere). Græsmarken. Rosenkæret. Sydmarken (med afstikkere). I alt ca. 15 km.

Selvbyggernes Mørkhøj

Om Mørkhøj har Gladsaxe Kommune udgivet en udmærket brochure "På sporet af det nye Mørkhøj" om dette områdes seneste knap 100 års historie fra dengang Mørkhøj var en landsby med 8 gårde. Den 3. november skrev jeg om Mørkhøjgård, som er den eneste overlevende af disse. Området var det sidste i Gladsaxe som blev bebygget. Det er samtidig også en fortælling om Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund.

I klingende frost er jeg draget ud for at se på området med nye briller: Den historiske optik. De mennesker som opførte denne bydel, lever formentlig for nogens vedkommende stadig. Gårdene blev udstykket i perioden 1930-1950. Men ikke alle blev bebygget med det samme. I første omgang blev de brugt til gartnerier, der så blev omdannet til kolonihaver for så til slut at blive opkøbt og bebygget som boliger.

Ikke alle typehusene er så velholdte som disse på Lillegårdsvej. Men de giver et indtryk af variationerne i Meulengrachts 19 typer. Husene er pudsede. Modsat de nyere huse. Så det er nemt at se forskel.

Fase 1: Lillegårdens Villaby

Lillegårdens Villaby var det første, og det er opkaldt efter Lillegård som oprindeligt hørte under Enghavegård. Det blev i 1929 opkøbt af arkitekt J. L. Meulengracht og grosserer Henrik J. Hansen og omfatter hvad der i dag er Lillegårdsvej, Onsbjerg Alle, Ilbjerg Alle og Stavnsbjerg Alle. Det blev udstykket til selvbyggere. Det var typehuse, og der var over 19 slags som selvbyggerne kunne vælge imellem. Meulengracht satsede på at husene skulle være billige og funktionelle, og så måtte de gerne se ens ud.

Lillegårdsvej 25 er ifølge brochuren det eneste af sin slags, og fortæller lidt om hvor grænsen gik for selvbyggernes ydeevne. Det tog 3 år at opføre huset. Så det var der ikke andre som gav sig i kast med. Ifølge brochuren har det en særlig høj bevaringsværdi. Nabohuset, nr. 27, har som et af de få også kælder. Endnu en præstation som kun de færreste selvbyggere kastede sig ud i..

Det var selvbyggerne nu ikke helt enige i. Allerede mens husene blev opført begyndte selvbyggerne at tilpasse tegningerne efter eget hoved, og senere tiders krav om mere plads har skabt adskillige knopskydninger på dem. En stor del af dem har ikke kunnet holde til tidens tand, og er nu erstattet af nyere huse.

I stedet for den store type fra Lillegårdvej 25, blev det denne type fra Onsbjergvej 23 den mest benyttede, også i anden fase i Toftegårdens Haveby. Dette hus er for en gang skyld ikke pudset. Så måske ville nostalgiske indreby-københavnere kunne genkende mursten fra deres nedrevne hus.

Det må have været hårde tider for selvbyggerne. Arbejdstiden var dengang 44-48 timer og man arbejdede om lørdagen, så der har kun været ganske få dage hvor selvbyggerne kunne bygge på deres huse. Opførelsestiden på et sådant hus var beregnet til 1 år. Men det var under ideelle forhold. Det kunne vare endnu længere. Og især hvis der også skulle udgraves en kælder. Husene var kakkelovnsfyrede. Mange har ifølge brochuren ikke registreret at have badeværelse.

Meulengracht brød sig ikke om Lillegårdens Villabys uens udseende, så da man gik i gang med Toftegårdens Haveby, kunne selvbyggerne ikke vælge mellem så mange forskellige typer. Man skal nu have gode øjne for at se forskel, men hvis man ved det, kan man godt se at fx som her på Septembervej er der ikke så mange forskellige slags huse.

At det tog så lang tid skyldes også at husene for en stor dels vedkommende blev bygget af omkring 16.000 genbrugsmursten pr. hus fra huse som var revet ned i Københavns indre by. Kvinderne skrabede murstenene rene for kalk. Ligesom die Trümmerfrauen gjorde i Berlin efter 2. verdenskrig.Derfor er det også nemt at se hvilke huse der er fra den tid: De er pudset, da murstene har været for grimme at se på.

Fra 1960'erne var det slut med det private intiativs kaotiske boligbyggeri. Nu greb kommunen ind og sikrede ensartetheden i byggeriet, som her på Oktobervej. Her kunne selvbyggerne efter kurser og kommunens instrukser opføre huse i gasbeton, sten og træ. Men efter nøje fastlagte tegninger. Det var måske det som Meulengracht i virkeligheden havde drømt om. Så måske har han ikke vendt sig i sin grav.

Fase 2: Toftegårdens Haveby

Toftegårdens Haveby (Julivej, Augustvej, Septembervej og del af oktobervej) var det næste. Her kunne selvbyggerne godt nok vælge mellem færre typer, men i praksis valgte de kun mellem to. Ifølge brochuren havde Meulengracht lært af  børnesygdommene fra Villabyen og byggeriet var mere organiseret. Der var ikke plads til selvbyggernes fikse ideer om ændringer i bygningstegningerne eller beplantningen!

Både Meulengrachts og kommunens selvbyggere kunne få år efter indflytningen opleve TV-byen blive bygget mellem dem og mosen. Her set fra Julivej. Nu er TV-byen selv blevet omdannet til beboelse og erhverv. Og det omkringliggende område tilbygget med op til 7 etager.

Fase 3: 1960'erne og frem

Den anden halvdel af Oktobervej afspejler et skifte. I 1960'erne var det slut med det private initiativ. Kommunen overtog ideen, men med kommunalt tilsnit og opsyn. Disse huse af sten eller gasbeton fremstår i dag som Meulengracht måske drømte om: Ens. Selvbyggerne lejede sig ind, helt til 2005 hvor de kunne købe grund og hus.

Enghavegård lagde grund til TV-byen (1963-2007) som nu er omdannet til kontorer og boliger. En af de mere kuriøse overleveringer er at optagelserne af Bamse og kylling afskærmede offentligheden fra et lille vandhul, hvori den spidssnudede frø så trivedes. Den er fredet i EU, og det kan selv et boligbyggeri ikke rokke ved: Dette er ikke mindre end et af de sidste tilflugtssteder for det lille kræ. Tihvertifald!

Jeg ved ikke om det lige var her Bamse og Kylling huserede. Men overalt i området bag den gamle TV-byen er der vandhuller med forklarende tavler om at man skal passe på frøerne, og der er flere meter brede græsveje som fører fra vandhullerne ned til Utterlev Mose. Tværs gennem og under byggeri og veje. Jo, der bliver passet på de små kræ!

Bag TV-byen ligger Gyngemoseværket som fortæller historien om prisen for halvtredsernes industrialisering. Rensningsanlægget fungerede 1950-1966, men blev hurtigt alt for lille. Så virksomhederne svinede bl.a. Utterslev Mose til. Der skulle skrappere rensningsanlæg til, som Lynetten. Og virksomhederne kom til at rense mosen. At virksomhederne svinede, mærkede vi selv da kilden tæt på vores hus blev lukket for nogle år siden pga. af en gammel forurening. Tankene fungerer siden 1989 som forsinkelsesbassin for spildevand, udvidet 2006.

Området er ellers præget af plejehjem (Rosenlund, Gyngemosegård), Center for Døve, Blågårds Seminarium med den tilhørende Enghavegård Skole og skoler i det hele taget. Boligbyggeriet er præget af 3-7 etagers huse, bortset fra Mørkhøjvej 144. Her midt inde i det lidt kedelige lejlighedsbyggeri har man pludselig fundet på at opføre en landsbylignende bebyggelse med tolv 52 m2 bittesmå huse, så sent som 1976.

Det er svært at fotografere indeni denne mærkelige bebyggelse. For der er smalle gyder og hækkene står med ganske få meters mellemrum. Fra denne vinkel får man et lille indtryk af de bittesmå huse og indfaldsgyderne. Nogen må have tænkt 'landsby' her. Midt i 1970'erne.

Efter endt tur har jeg fået et andet syn på husene. Da vi flyttede til Husum, syntes jeg at husene så lidt kedelige og anonyme ud. Men jeg har fået lidt mere respekt for dem når man tager det hårde slid i betragtning. Om Meulengracht var en filantrop og idealist eller en boligspekulant, det skal jeg ikke tage stilling til. Han er i hvert fald det eneste navn som er at læse i brochuren. Alle de navnløse som brugte hele deres fritid i årevis til at opføre husene ved vi ikke så meget om. Hvilke drømme har de haft, om nogen? Hvor kom de fra? Der ligger sikkert mange historier gemt i de mursten.

Lige ud ad landevejen - til Bagsværd Fort

I "gamle dage" (dvs. for knap 100 år siden, i 1920'erne) var Mørkhøjvej og Gladsaxemøllevej en landevej, som førte gennem landsbyerne Mørkhøj og Gladsaxe. Begge med under en snes gårde. Mellem dem lå der så nogle spredte gårde. Lidt væk fra Mørkhøj lå Lillegård (nedslidt for over hundrede år siden, og kun et vejnavn minder om den) og Torvegården (1771-1950'erne, som lå ved Mørkhøj Kirke).

Det er ikke lige til at se det, men dette var engang en landevej mellem Husum, Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd landsbyer. (Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Ringvej, med trafikpladsen til venstre). "Skoven" ca midt i  billedet markerer Mørkhøj, og fotoet er taget omtrent hvor Gladsaxe sluttede, ved den nuværende kirkegårdsmur.

Vejføringen er lavet om ved Mørkhøj. I dag går vejen udenom det gamle landsbyområde, så man nemt kan overse den. Landevejen gik gennem Mørkhøj landsby (nu Mørkhøj Hovedgade). På hovedgaden ligger en af de gamle gårde, Mørkhøjgård. Den skulle have aner helt tilbage til 1100-tallet. Den nuværende er fra o. 1836, eller rekonstrueret ud fra den.

 Mørkhøjgård, eller den rekonstruerede gård, rummer i dag Fødevareinstituttet. Det er en trelænget gård med en stor have bagved. Udover vejføringen er den vist også stort set hvad der er tilbage af landsbyen Mørkhøj.

Ikke meget ved Gladsaxe Trafikplads peger på at her levede mennesker for 5000 år siden i stenalderen. Men ikke desto mindre var her 7 stendysser, hvoraf den den ved Trafikpladsen er den eneste tilbageværende. Den højtbesungne danske bondekultur var angst, nødlidende, eller ligeglad med fortidsminderne og pløjede jorden op så der nu intet er tilbage. Først fredningsloven i 1937 satte en stopper for det. Det er heller ikke til at se at Trafikpladsen er anlagt oven på et gammelt vandhul.

Skulle denne blomsterkumme virkelig være den gamle stenalderdysse? Jeg kan ikke tro det. Men der er ingen andre at se efter angivelserne: Indgangen til Haveforeningen ved Trafikpladsen. Og den passer også beskrivelsen med at der ingen overligger er. Der er heller ingen skilte, kun nogle bænke.

Store dele af Gladsaxe Landsby er i dag kirkegård. Ikke engang gadekæret er der mere. Der er godt nok en branddam, men den er lavet senere. Kirken menes at stamme tilbage fra 1100-tallet og bygget oven på et gammelt hedensk offersted. Her tordnede præsterne i de første 400 år på latin mod landsbyens bønder og andre styrvolter og lovede død og helvede hvis de ikke underkastede sig kongen, kirken, adelen og herremændene.

Dette sørøverlignende mærke er indmuret i den gamle del af Gladsaxe Kirke. Bemærk timeglasset nedenunder. Interesserede kan sikkert få oversat den noget beskadigede tekst.

Der er flere gårdlignende bygninger tæt på kirkegården og præstegården. Men de er ikke særlig gamle.

Den gamle Gladsaxe landsby er godt og grundigt blevet udslettet af nybyggeri eller gravet op til udvidelse af kirkegården. De gamle hvile vel under bautastene? Pilegården står der på denne bygning, som oplyser at den er fra 1919. Ved siden af ligger Toftegård, der dog ikke oplyser hvor gammel den er. Mon ikke som Pilegården?

Et stykke ned af Klausdalsbrovej Egegården - som ligger en anelse øst for den oprindelige gård. Vandhullet er der endnu. Der er et loppemarked, og ellers er det næsten umuligt at se gården for parkerede biler, så der er måske livlig aktivitet.

Der bliver ikke dyrket meget landbrug på Egegården. Nu er der fritidshjem, hvor de unge kan boltre sig med basketball foran det gamle vandhul.

Terrænnet stiger over 30 meter fra vores hus til Gladsaxe og dernæst falder det ca. 5 meter mod Bagsværd Fort. Fortet er opført ganske få meter syd for Christianslyst. Det sted er der nu ingen spor tilbage af. Ikke engang stednavne. Det er der kun af Espegården, som har fået en vej opkaldt efter sig.

 Jo, måske med en nænsom hånd kommer fortet tilbage til sine stormagtstider. Men som det ser ud i dag, er der noget old school Christiania over det.

Målet for dagens march er Bagsværd Fort. (Opført 1892-93, og nedlagt 1920. Ifølge hjemmesiden er fortet "unikt, idet glacis, det ene observationstårn og stormgitteret er intakt."Det viser sig nu hurtigt at være lidt af en mudret omgang. Et godt håndværkertilbud ville det vel hedde hvis ikke det var fordi det var et mindesmærke.

Betonen er faldet af. Terrænnet er helt opblødt efter at vegetationen er fjernet. Og gitteret er rustent. Måske skulle man vente et par år med at besøge fortet igen?

Betonen er skaldet af overalt, og det kan man altså ikke klandre Tysken for. I bedste fald er der lagt jernplader ud for vandrere. Men ellers er der sorten muld. Man kan godt ane hvad det hele skal føre til. Bevoksningen er ved at blive fjernet. Formentlig for at gøre det lettere at reparere murværk, jerngitre mm.

Ved indgangen til fortet ligger den ene brændestabel efter den andet. Og jernplader bereder vejen for store maskiner.

Det kunne de nu godt have skrevet på deres hjemmeside!

Gladsaxe Fort via Den Navnløse Sti

Jeg forestiller mig at for mange årtier siden stod der nogle (sikkert mænd) og udtænkte en plan: Der skulle anlægges en sti fra midt på Novembervej til Gladsaxe Fort. Jeg kan ikke lige se årsagen, men der er sikkert en. "Javel", er der så en der har sagt, lagt en lineal på kortet, og trukket en streg, "Sådan!" Om det lige er sådan det er gået til, det ved jeg ikke. Men i dag finder man stadig denne snorlige mere end 3 km lange sti. Den er svær at finde. Den gemmer sig bag buske, hegn, parkeringspladser.

Augustvej. Jeg kan ikke lige huske om alle årets 12 måneder er repræsenteret. Slå selv efter på et kort over Gladsaxe.

Den skærer sig igennem parcelhuskvarteret med månedsnavne i Gladsaxe, gennem det enorme Mørkhøj Industrikvarter og så igen gennem et parcelhuskvarter hvor kun vejnavne som Kanonvej og Nordfrontsvej adviserer om at nu er du altså snart ved Gladsaxe Fort.

Et ganske kort stykke af stien er belagt med knækfliser, langs dette ganske hyggeligt udseende rækkehusbyggeri. Bagved er en legeplads.

Før du når så langt som selve fortet, dukker der en gård op midt i det hele, Grønnegård. En gård som sikkert rummer mange lokale minder, fordi den åbenbart i årtier har fungeret som rideskole.

Grønnegården - hvis du søger på Google - er ensbetydende med rideskole. Men statelig ser den ud, som den dukker op der bag træerne. Nu er dens jorde mere udlagt til ringveje, industri og .... græsplæner.

Bedst som motorvejslarmen fra Hillerødmotorvejen og Motorring 3 nærmest er infernalsk, dukker det så op, Gladsaxe Fort. Fortet skulle beskytte vores hus (hvis det altså havde ligget der dengang) fra Tysken. I dag ville tyskerne nok bare have taget motorvejen, og måske ikke engang lægge mærke til at der lå et fort nede i lavningen.

Her dukker Gladsaxe Fort så op i det tågede vejr. Desværre eller heldigvis er der ikke lyd på billeder. Men motorvejslarmen er ganske forfærdelig.

Måske bør jeg lige nævne, at terrænet stiger jævnt hele vejen. Og falder tilsvarende når du går den anden vej. Alt i alt en pæn morgentur på mindst 6 kilometer, som er nok i dette regntunge vejr.