Pederstrup og omegn

Nyt og gammelt mødes i Pederstrup vest for Ballerup: Museum, fungerende landbrug og hyggelige traktørsteder

Der er virkelig mange lam at se for tiden på Grantoftegård. Men skyld jer, for de vokser jo hurtigt. Og det er når de er helt små, de er mest nuttede.

I denne uge diskuterede jeg med kollega Sune på arbejde i forbindelse med den nye havnering hvad forskellen er på en vandresti og en promenade. Vi blev vist enige om at kriterierne i Sverige hvor der er meget natur og vilde steder, er skrappere end i Danmark. Her snakker vi om byvandringer osv. Og måske er vi i Danmark pga mangel på natur blevet tilbøjelige til at kalde alt for vandringer, selv en tur i parken eller til bageren efter morgenbrød.

Grantoftegård. Den del af gården som ligger nordvest for Pederstrup. Det er her lammene holder til.

Pederstrup

Hvorom alting er. Fordi man tager vandrestøvler og vandreudstyr på, kan man jo godt kalde en tur for en promenade i stedet for en vandretur. Og promenere i stedet for vandre vil jeg opfordre folk til hvad angår Pederstrup. Så kan man altid tage en vandretur rundt i området bagefter. For der er udmærkede vandrestier og -veje i området, hvis man kigger sig godt omkring.

"Smedemester. Hjulringe strammes paa ca. 20 minutter" står der på det sorte skilt på gavlen. Hjulringe stammer fra tiden før gummiringene. Fra dengang der var jernringe om træhjulene for at beskytte dem. Det havde det med at udvide sig og falde af. Derfor skulle de af og til opstrammes. Lidt ligesom at få pumpet luft i ringene nu omstunder.

En promenade i Pederstrup fortjener en varm solskinsdag hvor Ballerup Museum, Grantoftegård og Traktørstedet er åbent! Sådan en dag var det netop i dag. Og der var masser af liv i den lille (museums)landsby. Bl.a. af børn.

Pederstrup er i det store hele bevaret rent bygningsmæssigt, med gårde, huse og håndværksvirksomheder. Men bygningerne bruges nu til andre formål. På Ryttergården fx til folkedans.

Stedet er meget børnevenligt.Der bliver gjort meget for dem. Og for tiden er der små lam i den ene af Grantoftegårds gårde, nemlig den der ligger en anelse nord for Pederstrup. Der er åben stald 10-15. Den "rigtige" Grantoftegård - den med stuehus med navneskiltet - ligger sydvest for gadekæret. Og det er også her hvor der er en økologisk gårdbutik. Tjek dog lige åbningstiderne først!

Pederstrup viser sig fra sin allerbedste side en dag som denne, solen skinner og varmer. Og hvis man er til at fotografere, kan man virkelige få nogle gode motiver. Her et kik gennem landsbygaden. Der er mange fristelser for at slå sig ned og få kaffe, kage og hvad der ellers bydes på.

Ret meget å er der måske ikke længere over Ballerup Å. Men der er stadig en zone man kan gå i. Landmanden har altså ikke benyttet sig af sin ret til at pløje helt ned til åen. Til gengæld er der stubbe af bjørneklo. Så måske ser området lidt anderledes ud om et par måneder.

Ballerup Å

Efter Pederstrup-promenaden kan man tage på forskellige vandreture rundt i området. Den lille Ballerup Å løber gennem området, og man kan gå langs det meste af bredden. Omend det måske ikke er den helt store naturoplevelse. Her hvor åbrinken ikke er groet helt til er det faktisk ganske godt. Og syd for Tørvesletten vil man ofte kunne se den flok rådyr som holder til i området. Jeg har i hvert fald set den hver gang jeg har været der.

Poppelsøens ørredvand. Man kan leje alt hvad man skal bruge til en afslappet fisketur. Og så er der cafe og butik hvor man kan diskutere fangsten.

Lystfiskeri

Nord for Baltorpvej er der kommet en fiskesø, Poppelsøens Ørredvand. Stedet er velbesøgt en flot solskinsforårsdag som denne. Eksklusivt mænd. Man kan fange stør og ørred i søen, men det er vist mest for spændingens skyld, de skal sættes ud igen. Og der er strenge regler for hvad man skal gøre når man har fået en på krogen. Hovedtanken er at fiskene ikke skal lide overlast. Man kan lige få taget sin selfie og så er det ud med fangsten igen.

Udsigten fra Østerhøj mod Måløv. Måske ikke det mest prangende. På toppen står en sten med en udhugget bænk og nogle stenskulpturer. 

Naturområde

Mellem s-banen og Ballerup Byvej er Lindbjergvej en hyggelig vandrevej som man kan fortsætte på den anden side af Ballerup Byvej mod Østerhøj. Herfra har man i klart vejr et meget godt udsyn - omend udsigten ikke er den mest spændende. Det er mest mod Måløvs byområde. Øst for Østerhøj og indtil Brændemosen er der imidlertid ved at gro et nyt naturområde til. Smalt ligger det der langs Ballerup Byvej, men der er små søer og moser og kuperet terræn.

Øst for Østerhøj findes noget som vist er gammelt landbrugsland, men nu ved at gro til. Man mærker det straks på fuglelivet.

Hvis man ikke har noget imod at gå rundt i det samme område, er der efterhånden groet et ganske godt vandreterræn frem sydøst for Jonstrup Vang og ned mod Skebjergvej. Og som nævnt, Pederstrup er absolut en promenade værd. Grantoftegårds økologiske energibarer er bare gode! Og deres kakaomælk er den bedste jeg kan huske at have smagt.

Et foto som illustrerer noget af områdets stadige forvandling. På den anden bred en slags industriområde som har set bedre dage. Samtidig bruges det altså også til fritidsformål.

Silicon Ballerup

I serien af vandringer i erhvervskvarterer er bloggen nået til Lautrupparken i Ballerup, folkeviddet kalder det Silicon Ballerup

Børge Jørgensen: Variationer over et tema (1988) ud for Trygs kontorbygninger i det nordøstlige hjørne af Lautrupparken. Børge Jørgensen (1926-1998) var påvirket af Robert Jacobsen og udenlandsk skulptur. Han siges at være god til at få skulpturerne til at spille sammen med omgivelserne, især ved anvendelse af blanke ståls spejlinger. 

Erhvervskvarteret langs Ring 4 og Ballerup Byvej er opkaldt efter en stor gård, Lautrupgård som stadig findes i kvarteret. Dog produceres der siden 1965 ikke kød og mælk på gården. I stedet er gården indrettet til produktionshøjskole, ungdomsskole, musikskole m. fl. Formentlig findes der stadig folk som har arbejdet på gården eller på andre måder er vokset op i landbrugssamfundet. På gamle fotoer ser markerne små ud - ekstensivt landbrug. Ellers var der kun landsbyen Skovlunde og en gård der hvor Ballerup Superarena nu ligger. Syd for Tempovej endog et lille vandløb. Nu drøner Ballerup Boulevard i stedet forbi. Gården nåede formentlig aldrig rigtig at blive en del af det intensive landbrug inden dens jorde i rasende fart blev udstykket til erhvervsgrunde.

Tidlig bebyggelse mod syd

En af de første virksomheder var Løvens Kemiske fabrik, eller fordi kemi senere fik et blakket omdømme: LEO Pharma. Virksomheden er en dansk legende og et rigtigt industrieventyr: Den startede i 1908 i Løveapoteket, på hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde. Albyl er kendt af alle over 60 år og blev produceret fra 1912. Nu har det stort set samme produkt talrige andre navne. Penicillin gav yderligere skub i geschæften der i 1958 flyttede ud til Ballerup.

Leo Pharma er stadig en dominerende virksomhed som fylder hele områdets sydøstlige hjørne. Og modsat virksomhederne nord for Ballerup Byvej er der afspærret, med bom og det hele.

LEO er atypisk for erhvervskvarteret syd for Ballerup Byvej. Her afspejler gadenavnene industri- og fremstillingsvirksomhedssamfundet: Tempo, energi, metal, industri. Og området bærer også præg af den slags småvirksomheder, fx biler, VVS og håndværkere. Området her har også en traditionel erhvervsstruktur med indhegninger, høje mure osv. Der er også murstens- og træbyggeri. På den måde minder området også om andre at de tidlige erhvervskvarterer i Københavns forstæder.

Bortset fra Leo Pharma domineres området syd for Ballerup Byvej af småvirksomheder, håndværk, bilreparation, VVS o. lign. Som fx Skorstensgaard, årets værksted 2016 på Trustpilot. Selve virksomheden er dog ret ny, etableret 2009.

Området blev bebygget efter 1970. Mange af bygningerne har dog skiftet funktion siden. Den ejendom hvor DBC holder til, stammer tilbage fra 1972. Dengang blev den brugt af firmaet Facit A/S, som beskæftigede sig med klargøring og reparation af kontormaskiner. Og bygningerne var oprindelig bestemt til lager og værksted. Samt en stor portåbning. Bygningen blev brugt af forskellige handels- og kontorvirksomheder indtil det blev overtaget i 1985 af DBC.

Lautrupgård mod nord

Nord for har stierne navn efter old school computerord: Data, central, terminal og register. Ord som siger lidt om hvor hurtigt det er gået med edb: I min ungdom var det helt nye navne. I dag bruges de næsten ikke længere. Og navnene hentyder også stadig i en vis udstrækning til den type virksomheder som Ballerup Kommune ønskede slog sig ned her. Siden 1970'erne er det blevet til mere end 100 firmaer i Lautrupparken - 2.5 mio kvadratmeter.

Kommunen købte arealet af Løvens Kemiske Fabrik i 1963. Og havde planer om at opføre boliger. Men i stedet blev det så altså til virksomheder ind: Tryg, TDC, Siemens, Tryg, KMD, Rank Xerox og Pfizer. Nu er de eneste tilladte boliger dem som er indrettet til portnerboliger mm. til udenlandske firmaer. Det giver Ballerup Kommune over 100 mio. kr. i kassen. Fortrinsvis IT, medicin og finans. Hvor det før var vejnavne som afspejlede hvilke typer erhverv der var da vejene blev anlagt, blev det senere de virksomheder der slog sig ned her, der kom til at give navn til store sportshaller: Topdanmark-hallen, Siemens Arena osv.

En havareret cykel, nærmest symbolsk på fraværet af denne transportform i området. Og den velbenyttede station. Enkel, praktisk, god. Det hele fylder dog kun lidt set i sammenligning med de kæmpestore områder med parkeringspladser fyldt med biler.

Siden gik det ellers stærkt, og området fik i 1989 sin egen station, Malmparken Station. En af de allernyeste på s-banenettet. På lidt længere sigt er det måske dødsstødet for de mindre virksomheder i området. Man planlægger nemlig at erstatte dem med højere byggeri dog til samme formål som hidtil. Erhvervsudvikling går stærkt, og hvad der var god kotyme for 10 år siden, er det ikke nødvendigvis nu eller om 10 år. Kunsten er at opføre bygninger som forudser udviklingen i fremtiden.

Området nord for Ballerup Byvej adskiller sig på andre måder fra området syd for. Der blev truffet en principbeslutning om, at der ikke må være hegn mellem virksomhedernes grunde, derimod jordhøje, buske og træer. Desuden er området tilgængeligt uden bil. via gang- og cykelstier. Det betyder at vandrere temmelig uhindret kan passere tværs over græsplæner, græsarealer, høje ja sågar små arealer der ser helt landlige ud. Det affødte at Lautrupparken i 1996 fik Vejprisen for samspillet med det gennemkrydsende vejnet.

Wihlborgs på Borupvang. I det senest bebyggede område. Variationer over samme tema med beton, stål og glas.

Der er mange store udenlandske firmaer i området. Et af de nyligt tilkomne er det svenske firma Wihlborg. Kostprisen for Lautrupvang 8 var i 2012 97,5 millioner kr. Dyrt? Måske, men Wihlborgs ejer i Sverige ejendomme for i alt 19,4 mia svenske kromer. Ved siden af medicinalkoncernen Pfizer som oprindelig også lod bygningen opføre 1999 men ombygget i 2007.

Grøn profil - og tonsvis af biler

Hvad man måske ikke kan se når man bare går forbi i området er, at der er et kommunalt næsten forureningsfrit propangasanlæg indstillet til at overgå til naturgas. Det er dog senere blevet ændret til fjernvarme. Olie- og kulfyrede varmeanlæg er forbudt i området. Belært af erfaringer med forurening er der også forbud mod sådanne virksomheder i området.

Når man ved at arkitektur former folk, så er det et påtrængende spørgsmål: Er det så den samme kreativitet der kommer ud af de forholdsvis få variationer over temaet beton og glas? Som et eksempel på noget der dog trods alt forsøger at stikke ud fra det arkitektonisk set monotone kontorbyggeri er D.I.S. Innovative Engineering (1997) - og så alligevel ....

Der skulle også i 2014 have været et pilotprojekt Danmarks første Walk & Talk mødelandskab. Hvilket jeg dog ikke umiddelbart kunne finde. Måske gik jeg på det uden at vide det. En dag som denne ser det derimod ikke ud til at mange ansatte bruger dem. Jeg mødte dog en enkelt meget spredt gruppe som gik rundt, styret af en meget travlt udseende mandsperson med kort og papirer beskyttet af plastikomslag. Det passer sikkert ind i en eller anden managementteori om at dialog til fods styrker kreativitet, sundhed og trivsel. Initiativet kom fra  Ballerup Kommune, Tryg og Nordea Liv & Pension. Sidstnævnte har desuden indrettet en tennisbane syd for hovedkvarteret over Sømosen. Helt overraskende har studier nemlig vist at motion i løbet af arbejdsdagen styrker medarbejdernes energiniveau, engagement og kreativitet.

Nets i det nordvestlige hjørne, tæt på Kommudatas enorme domiciler. Her ser man udfoldet hvad området arkitektonisk byder på af grønne områder: Den friserede dam, volden foran den enorme parkeringsplads, og beton- og glaskontorhuse. Variation over et tema.

Brugt bliver til gengæld med p-pladserne. Og dem ser man overalt, især i den nordlige del af området. Kæmpearealer med bil ved siden af bil. Ved Lautrupbjerg har man dog bygget små voldanlæg rundt om parkeringspladserne så bilhavet ikke er så dominerende. Men ellers er det beton, stål og glas det hele. De to mastodontvirksomheder Tryg og KMD breder sig stadig, de fungerede i 1970'erne som murbrækkere for andre virksomheder.

Fremtidens byggeri

Der er udbudt en del kontorbygninger til salg. I 2013 kom så en lokalplan omkring Borupvang, det sidste ledige område. Og der skal nu kun være en enkelt grund tilbage, før der er udsolgt. Der bygges i hvert fald på livet løs i området, også en tåget og diset dag som i dag. Erhvervseventyret fortsætter i stedet i Måløv. De skal ligge ved en slags havnefront ud til en 800 meter lang, kunstigt anlagt sø. Området bliver på 200.000 kvadratmeter og 45.000 kvadratmeter reserveres til erhverv. På resten skal der bygges boliger til det kommunen håber bliver nye borgere i kommunen.

Til juli 2017 skulle EG så kunne rykke ind i en femetagers bygning. Det er svært at se på nuværende tidspunkt (og måske også når det er færdigt), men der skal være områder indrettet til idéudvikling og samarbejde på tværs af afdelinger udenfor de formelle mødelokaler. De mange arbejdspladser skaber store trafikproblemer. For selv om den kollektive transport til området er god, ligesom adgang med cykel, så er det bilerne der dominerer. I 2007 var trafikken blevet et så alvorligt problem at det blev taget op i kommunalbestyrelsen.

Forhåbentlig ikke ikonisk foregår dette samleje totalt blottet for såvel sex som følelser - i granit - foran Leif Hansen og Pfizer og T Systems, Tågen understreger stemningen. Granitten udstråler højst en længsel efter varme og tætte kroppe. Er det det som man ønsker personalet?

Foran Lautrupgård er også Akticon ved at være færdig til indflytning. Placeringen betyder at den nærmest er port til Lautrupparken. Kommende brugere får indflydelse på placering, udformning, indretning og materialer. Og byggeriet er opført efter ”Green Building” princippet som mere end opfylder kravene til fremtidens bygninger hvor der bl.a. tages hensyn til energi, forurening, Co2  m.v.

Tåge indhyller Lautrupgård. Minderne om et forlængst svundet landbrugssamfund som jeg ikke ønsker sig tilbage, forsvinder i disen. Spørgsmålet er bare: hvad kom der i stedet: erhvervsområdet Lautrupparken er klinisk renset for forretninger, små kafeer. Kontorbygningerne er små landsbysamfund med kantiner for de ansatte. Og når arbejdsdagen er slut, lukkes og slukkes der.

Om de åbne arealer mellem kontorbygningerne får lov til at bestå under pres fra virksomheder som ønsker at udvide deres kontorarealer, det får tiden vise. Og biodiversitetmæssigt er sådanne erhvervsområder sikkert mere varierede og sundere for naturen end de store intensivt dyrkede landbrugsarealer man ser i Nordsjælland. En hare nåede jeg da at skræmme på min vej tværs gennem de grønne områder.

Harrestrup Å og Mose

Denne tur er et fast indslag på webloggen. Så nyd bare billederne og klik eventuelt på de tidligere indslag om åen og mosen

Mose og motorveje

Harrestrup Å udspringer her fra Harrestrup Mose, ca 1 km vest for landsbyen Harrestrup. Engang et flot naturområde. Nu lydmæssigt domineret af en konstant støj fra Frederikssundmotorvejen. Man har nemlig lavet en hoj støjvold mod kolonihaverne mod nord. Men ikke mod syd.

På sin vej østpå strømmer åen de første 1-1½ km under to stærkt trafikerede motorveje. Udover Frederiksundmotorvejen også Motorring 4. Der er dog etableret en fodgængersti under, som her under Motorring 4 hvor man skuer mod øst udover Harrestrup Ådal. Til venstre efter tunnelen ligger Svanesøen og til højre Ådalen. Herfra er der ca ½ km med flotte naturområder.

Harrestrup Ådal og Svanesøen

Den østlige ende af ådalen før Harrestrupvej er et yndet område for fugle. Her er det flokke af gråænder syd for åen. Mon ikke de er på vej sydpå? Noget af området er lukket af, men man kan se ind over det. Svanesøen befinder sig bag træerne og endnu længere nordpå Ballerups sportsområde med Super Arena, idrætspart, stadion, svømmehal, boldbaner mm

Kolonihaver

Øst for Harrestrupvej forløber åen gennem et kolonihaveområde, Kildegården. Hele 1½ km. Og bestemt ikke den mest interessante del af turen. Åen har her mest karakter af en dyb grøft som det kan være svært at se. Undtagen her ved Harrestrup Bro hvor åen slår et lille knæk mod nord.

Yndlingstykket

Et par hundrede meter vest for Smedebæk Bro støder Bymose Rende til Harrestrup Å som derved får en kraftig forstærkning. Åen fortsætter som Harrestrup Å. Og dette sted er mit yndlingssted fordi der også er et lille vandfald. Bymose Rende kommer bagest fra venstre. Harrestrup Å fra højre. I dag er det endda muligt at bruge den lille hjemmelavede bro til at passere åen. Den afhuggede fod der hænger i snoren, må være noget fra Halloween.

De næste ca 1½ km indtil Vestforbrænding er så absolut mit yndlingsstykke. Her er man ikke bare dejlig fri for at høre den øredøvende larm fra motorveje og andre trafikerede veje, åen er også her omgivet af grønne områder til begge sider. Skovlunde Naturpark bl.a. Fotoet viser pumpestationen på en af de ældste kildepladser, nr. VI som siden 1859 har leveret frisk grundvand til Københavns indbyggere. Den ligger ved Smedebæk Bro.

Omtrent her med Ejby Mose til venstre udenfor billedet slutter så åen med at være nogenlunde fritløbende. På højre side af åen ligger haveforeninger. Fårene er taget ind for vinteren. Og åen er godt renset for siv og andre gevækster. I baggrunden aner man at åen her - som det eneste sted - løber igennem et lettere kuperet område.

Spildevandsteknisk Anlæg

Fra Vestforbrænding og hele resten af vejen ud i havet skifter Harrestrup Å fuldstændig karakter. Den bærer stadig præg af den tid hvor den ikke var en å, men blev betegnet et "spildevandsteknisk anlæg". Det samme gælder Sømose Å som løber sammen med Harrestrup Å netop her, ca i billedet ved Ballerup Boulevard. Undskyld jeg skriver det, men det ser utrolig grimt ud med fortovsfliserne langs åen. Men det fortsætter altså de resterende ca. 10 km hele vejen ud i havet, også hvor åen skifter navn til Damhusåen, Langvadså eller hvad andre navne den nu måtte have haft gennem tiderne. Nedenfor ses fliserne tydeligt (ved Viemosebro).

Om åen nogensinde vil blive biologisk levende igen med fisk, padder og andre gode sager, vil tiden vise. Tiden som spildevandsteknisk anlæg har formentlig spoleret mulighederne lang tid ud i fremtiden. Det er så nemt at ødelægge en ås biologiske liv, det er så forbandet svært at genoprette det. Men som man kan se er der altså stadig masser af vand som udgangspunkt. Helt anderledes end fx Ladegårdsåen som der blev postet mange penge i at undersøge om man kunne give kunstigt åndedræt. Tænk engang om man kunne sejle op ad åen, eller drive lystfiskeri i den!

Harrestrup Å - Frederiksundmotorvejen

Biler, landbrug og (by)natur har det svært med hinanden. Få steder udspiller dramaet sig så intenst som syd for Ballerup

Grågæssene i Harrestrup Ådal syd for Svanesøen (ved fugletårnet i baggrunden) ligger uden for Frederikssundmotorvejens larm. Men til gengæld er larmen fra Motorring 4 markant. Grågæs er blandt de fugle som har vænnet sig meget til mennesker. Så andre mere eksotiske fugle skal man nok ikke satse på slår sig massivt ned i ådalen.

Gennem et par år har jeg fulgt anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen. Det har været en dramatisk ændring i landskabet, og bl.a. Harrestrup Mose har nu fået en støjende nabo, mens haveforeningerne syd for Ågerupvej og Vestbuen har fået adgangen til naturområderne syd på kraftigt besværliggjort og i stedet fået udsigten erstattet af en høj støjvold af jord.

Under Motorring 4 har der i mange år været gravet og regeret. Dette er det seneste påhit. Hvad det engang skal blive til, kan man kun gisne om. Forhåbentlig finder man snart en måde hvorpå området kan få fred uden konstante afbrydelser.

Miljøstyrelsen har nogle grænseværdier for vejstøj, som er på 53 dB for rekreative arealer mm og 58 for beboede områder. Kigger man på Vejdirektoratets egne forudsigelser om støjen på motorvejen, vil man konstatere at dette støjnveau er der i op til 500 m fra motorvejen. Og dette bælte vil brede sig yderligere i det øjeblik motorvejen er ført hele vejen til Frederikssund. Dvs. at beboerne i fx Ledøje vil komme til at "nyde" godt af det. Sådan lidt forenklet sagt vil det betyde at man vil komme til at opleve som om at en emhætte kører løs derudaf ½ meter væk.

Modsat det konstante kaos ved åen, så er der tjek på det her: Det er sådanne syn som vist nok fryder enhver bilists øjne. Et kig fra Ballerupvej over Frederikssundmotorvejen mod øst med Motorring 4 som krydser. Tjuhej hvor det går. Og hvem i overhalingsbanen gider tænke på at man her kører over Harrestrup Å og tæt forbi Harrestrup Mose.

Til gengæld er der kommet en ny meget bred grusvej langs motorvejen for gående, cykler og formentlig også biler fra Ballerupvej til Hede Enge, og der er anlagt en cykel- og gangbro over motorvejen ind til haveforeningerne. Længere vestpå kunne man håbe på en gangsti. Men det er ikke sket endnu, og de 1½ km længere vestpå ud til Ledøjetoften kan bestemt ikke anbefales. Pt er der meget smattet og man synker dybt ned. Man bør tage omvejen over Ledøje.

Der er anlagt en ny vej langs motorvejen. En meget bred en, tilmed. For motorveje og landbrugsarealer suger ikke ret meget vand. Tværtimod har de behov for afdræning, og der er på det korte stykke mellem Ballerupvej og Hede Enge anlagt ikke færre en 4 afdræningsdamme. Disse skal naturligvis passes, og derfor skal man kunne komme ind i området med store lastbiler.

For motorveje har det med ikke at tage hensyn til lokale forhold. De skal nå fra A til B, i lige linje og uden alt for meget op og ned, højre og venstre. Åer, moser, vandhuller, bakker og dale må indordne sig under dette. Og efterfølgende finde sig i den infernalske billarm. Og det må de: Selv om det i dag er søndag, er larmen voldsom.

Risby Å med motorvejsbroen over åen. Området omkring åen fremstår som meget sumpet. Det kunne have været et potentielt vådområde med en blomstrende biodiversitet. Dette må vi imidlertid mok vente lidt med, pt udfylder det mere en funktion som afdræningsområde så bilisterne på motorvejen ikke får våde dæk.

Mine bange anelser om at man ikke har bygget en støjvold mod Harrestrup Mose viser sig at være gået i opfyldelse. Vold er der først efter Hede Enge, men det skyldes at motorvejen her pløjer sig igennem et højdedrag. Dvs at naturen i en afstand af flere hundrede meter vil komme til at opleve dagligdagen som om at der blev afholdt rockkoncerter nonstop i myldretiden.

Fra Hede Enge er der nu etableret en gang- og cykelbro over til havekolonierne på nordsiden af motorvejen. Tilsat den ovennævnte grusvej har beboerne i havekolonierne og andre interesserede nu fået en ny adgang til Harrestrup Mose. Foto taget fra broen.

Jeg opgiver på denne tur at fortsætte længere mod vest og prøver i stedet den nye tilkørselsvej mellem Ledøjetoften og Skebjergvej. Heller ikke her er der anlagt sti, ikke engang cykelsti. Men man kan gå på golfbanerne. Holder man sig langs vejen, ser det ud til at man ikke er til stor gene for golfspillerne. Også på denne vej er der livlig trafik denne søndag.

Om det er motorvejens skyld eller ikke, så er denne gård lidt nord for Ledøje over for Møllebakkkegård en af taberne. Den er allerede forladt. Vinduer og døre skoddet til og bliver formentlig snart revet ned. Ingen rideskole, golfcenter eller lignende var åbenbart interesseret.

En motorvejs succes måles vist nok i om den bliver brugt. Og det gør den, selv på denne søndag. Jeg kan levende forestille mig hvordan det må være i myldretrafikken på hverdage. Men det er heller ikke bilisterne der skal betale prisen for motorvejens succes. Landmændene betaler formentlig en del, men det er trods alt begrænset hvad der er afgivet til vejen. Og forhåbentlig har de fået en erstatning for det? En enkelt gård ser dog ud til ikke at have klaret udviklingen, nemlig den over for Møllebakkegård. Den er vist klar til nedrivning. Støjmæssigt set er Harrestrup Mose den store taber.

Selv golfbanen har måttet føle konsekvenserne af motorvejen. En tilkørselsvej fra Smørum/Måløv til Ledøjetoften har snittet en kotelet af golfbanen. Vejen anes fra midt på venstrekanten og ud mod højre. Fotoet er taget på bakken ned mod Grønsø Å. Det er dalen man kan se midt i billedet.

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Ledøjetoften. Måløv Station. 16 km.

Sømose Å vs. Mileparken Erhvervsområde og Industrikvarter

Man kan vel næppe få et bedre overblik over hvad der holder Danmark i gang end ved at besøge industrikvarterer. Og dertil lidt historie.

Siden vandringer 30. september 2012, 4. oktober 2012 har jeg haft lyst til at se på industrikvarteret omkring Mileparken og dets korte, men vigtige historie. Det viser sig at bag de lidt anonyme facader gemmer sig industrihistorie, spændende arkitektur og forklaringer på hvordan det moderne Danmark blev til og hvordan det fungerer nu. Men først dog lidt forhistorie. Nemlig kort om noget der gemmer sig under det det kryptiske navn ....

Kildeplads VIII set mod syd fra Ellekær. Bag ryggen på fotografen (nord) er Sømose Å rørlagt. Ved kildepladsen dukker den op til venstre. Der græsser igen køer på "marken". Men grundvandet er kraftigt forurenet, og der er anlagt pumpehus til afværgepumpninger.

.... Kildeplads VIII!

Sejrherrerne skriver historien. Vinderen hedder Mileparken. Taberen den 3,2 km lange Sømose Å og hvad den engang løb igennem. Her var marker og gårde. Så vidt jeg kan se er den eneste gård der er tilbage på Smedetoften. Foran stuehuset står der Kildegård. Men ellers er det svært at finde materiale om denne gård. Kildegård ligger et par hundrede meter fra Sømose Å og den kildeplads (Kildeplads VIII) hvor Københavns Kommune siden slutningen af 1870'erne hentede vand. Den kildeplads ser vi på hvad der skete med i slutningen af dette indslag.

Kildegård (det står der i hvert fald foran stuehuset) er det eneste levn fra landbrugsperioden. Den ligger på HOFORs grund i Smedeholms østlige sving. Men ellers har jeg ikke på nettet kunne finde noget om denne gård.

Københavns Kommune ejede også en flyveplads på Lystoftegårds jorde i Skovlunde 1946-1980, med en hangar fra 1950. Området omkring Kildeplads VIII bestod udelukkende af marker. Skovlunde havde i 1949 da s-toget kom 800 indbyggere. Herlev havde 6.270. Men de næste ti år steg det til 20.749. Hvilket gav byen fik tilnavnet "barnevognenes by". Kildepladserne pumpede grundvandsspejlet 5-10 meter længere ned. Og i de tørlagte, lavtliggende områder blev der bygget. Kildepladsen er stadig midterakse i hvad der nu er industrikvarteret. Mens få kender den eller den nord-sydløbende Sømose Å, er den øst-vestgående Mileparken nærmest et landskendt ikon.

Fra Indre By til Herlev

Et forvarsel om industriens ankomst var Løvens Kemiske Fabrik (1947) på Lautrupgårds jorde. Men så kom Mileparken med brede beplantede rabatter og store grunde. Nogle af de første grunde lå på Knapholm, hvor man stadig kan se bygninger fra den tid, nemlig nr. 2 (1940) og Knapholm 3 Knapholm Auto. Nyere er SSG i nr. 6 (1996). Andre lå på Lyskær, hvis historie kan læses i Lokalplan for området omkring Lyskær.  (2008). Fra ca. 1940 skulle virksomheder fra det indre København udflyttes. I starten, i 1950'erne og 1960'erne var det mest store og små håndværksvirksomheder. En del af bebyggelsen findes på Lyskær 3B (1949), Lyskær 8 (1957). Senere kom lager-, oplagsvirksomheder og service- og administrationsbygninger: Lyskær 7 (1977), Lyskær 9 (1990), Lyskær 13 A (1988). Den funktionalistiske kontorbygning på Mileparken 38, hjørnet af Ring 3 (1957 - kan stadig ses på Google Maps) måtte vige pladsen for noget nyere kontorbyggeri, se foto herunder.

Lyskær 3B huser nu Progressive (se nærmere nedenfor) og er en af de flotteste industribygninger i hele erhvervskvarteret. Den er fra 1949. I baggrunden kontorkomplekset på hjørnet af Mileparken og Ring 3.

To af de ældste firmaer er Icopal og Oluf Brønnum. Icopal på Lyskær blev grundlagt i 1876 og er Europas førende leverandør af produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner. Med en omsætning på mere end 7,5 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere. Oluf Brønnum. blev grundlagt i 1874 som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. Omkring år 1900 var det en af de største isenkramsforretninger i landet. I 1950 startede en afdeling for professionelle køkken- og restaurantfolk på hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Et stort pakhus på Christianshavn blev erhvervet som lager til at servicere ekspansionen. I 1954 blev firmaet udnævnt til Kgl. Hofleverandør. Firmaet flyttede i 1979 til Herlev.

Brønnum på Ellekær. Her er en virksomhed som ikke behøver prale for meget af hvad den kan? Med næsten 150 års erfaring er bygningen enkel, ligesom skiltet og omgivelserne. Det ligner nærmest et parcelhus.

Nogle firmaer er nogenlunde på alder med Mileparken. Fx Bjørntoft Maskinfabrik, EVA og Carls Ras. Bjørntoft Maskinfabrik på Literbuen blev grundlagt i 1946 i København og leverede reservedele til biler og motorcykler. Senere robotter og senest olieindustri. EVA transport blev etableret 1949 på Vesterbro. I starten med Nimbus motorcykler med sidevogn. Senere biler. I tresserne flyttede EVA Transport til erhvervskvarteret. Carl Ras er opkaldt efter Carl Rasmussen Værktøj & Beslag på Nørrebrogade (1932). Under krigen, hvor der var stor mangel på søm, tog Carl Rasmussen tog ud på bygge- og lossepladser og trak søm ud af gamle planker og pæle. Dem fik han så rettet ud Københavns fængsler. Ny håndværkerbutik juni 2015. E. Klink Ventilation er en over 60 år gammel virksomhed, grundlagt 1947. Den blev 2005 en del af Wicotec A/S, som igen er en del af Aarsleff-koncernen. Opkøbte 2007 Danklima i Viby. Moderselskabet Wicotec A/S fusionerede 2012 med Kirkebjerg A/S.

Sådan ser de fleste bilister erhvervskvarteret: Hjørnet Ring 3 og Mileparken overfor MacDonald, Shell og Netto. Kleestrup og DynaTeam holder til her. Mileparken forsvinder til højre ud af billedet.

Lager, service og kontor

I 1960'erne og 1970'erne skiftede kvarteret beboere fra fremstillingsvirrksomheder til servicebetonede virksomheder. Fx G&C, Ellekær som er et dansk indendørsdesign, grundlagt af Grith og Carsten Schæffer i 1973 i en garage, HydroScand som er grundlagt i 1969 i Stockholm og leverer slanger og ledningskomponenter i Skandinavien. Sælger for 185 millioner euro (2014) og har mere end 1000 ansatte. Klestrup står for behovsanalyser, design og udvikling af kundetilpassede it-løsninger. Norisol, Mileparken 13 blev grundlagt i 1977 for at servicere lokale raffinaderier og kraftværker. Nu har Norisol en årlig omsætning på mere end 1,2 milliarder kroner og ca. 1.500 medarbejdere.

Institutionsvask på Meterbuen. En del af De Forenede Dampvaskerier (DFD, 1958). Oprindeligt startet af Kristian Peter Thorgaard da han overtog Lunds Kitteldepot. Siden er virksomheden ekspanderet efter at have overtaget Kivi-Tex som også ejer DFD Sygehusvaskeri og rengøringsselskabet Elite Miljø. Kivi-Tex omsætter for ca. 1,5 mia. årligt, og har ca. 2.500 ansatte.

Fusioner - enhed gør stærk?

Desuden er der flere eksempler på fusionsvirksomheder

Alle har vist kørt i elevator. I Herlev kan man se KONE, Marienlundsvej. Den kom til Danmark i 1968 ved købet af den svenske virksomhed ASEA-Graham, ejere af Thriges og Titans elevatorafdelinger, der var slået sammen i 1964 og blev til Thrige-Titan-KONE Elevator A/S. I 1972 ændrede virksomheden navn til TT KONE Elevator A/S, 1973 KONE Elevator A/S. Firmaet har også opkøbt Lifton Elevator. Nu hedder selskabet slet og ret KONE A/S.

Dagrofa med hovedkvarter i Ringsted ejer SuperBest og Kiwi Minipris og leverer til en række købmænd, herunder SPAR. Markedsandel på det danske dagligvaremarked på ca. 20 procent. Omsætning 2011 Dagrofa for 21,5 mia. kr. Beskæftigede 3.886 ansatte. Dagrofa blev etableret  i 1983 ved en fusion mellem grossisterne Dagros A/S og Brdr. Justesen A/S.

To mastodonter er naboer på Vasekær/Mileparken. Den ene på europæisk plan, den anden på dansk plan: Forrest et lille hjørne af Carl Ras, i baggrunden NCCs siloer og slisk. Intet industrikvarter uden NCC synes at passe for Mileparkens tilfælde.

Bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheden NCC har i Nordeuropa har en omsætning på 45,5 milliarder kroner og 18.000 ansatte. Fordelt på NCC Construction Danmark A/S, NCC Roads A/S, NCC Bolig A/S og NCC Property Development A/S. Den opstod gennem fusioner i årene 1996-99 mellem entreprenør­se­l­ska­ber­ne Rasmussen & Schiøtz, Armton, Superfos Construction og asfaltfirmaet Phønix.

Marielundsvej 39-45 rummer mange varierende erhvervsbygninger. Den gule i forgrunden fortjener næsten sit eget foto. Derudover den røde i baggrunden.

Nye tider

Nye erhvervsgrene er opstået inden for de seneste årtier, og hvis man vil studere dem, er Mileparken et godt sted at starte. 

MSBranding, Ellekær, hvis hjemmeside er et studie værd i moderne managementterminologi. Visma. Lyskær,  leverer bl.a økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger. Oover 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Progressive, Lyskær 3 blev  startet 1999 af tre unge studerende med en vision om at revolutionere den danske it-branche. Opkøbte senere IMind og DataTech. Motionsbølgen er repræsenteret ved Saga Trim. Mileparken, der leverer motionsudstyr, sauna/damp mm. At der også kan tjenes penge på klimaændringerne er SSG eksempel på. Tidligt ude, allerede i 1996 voksede den til i 2008 at have 300 medarbejdere. Godt hjulpet af tøbrud og skybrud 2011 med over 10.000 anmeldte skader fik firmaet en økonomisk indsprøjtning til i 2012 at opkøbe to selskaber i Norge, samt i 2013 malerfirmaet Bühring & Johansen og tømrerfirmaet Thylkjær & Partner. VideoPro. Lyskær. Film Scanning & Video Digitalisering. Sikrer sikre Historiske film for fremtiden. Digitalisering af Video, Smalfilm, Lydbånd.m.m. Scanning af 8mm, Pathe 9.5mm, 16mm.

Internationale giganter

Endelig har en række internationale gigantfirmaer valgt at oprette en afdeling:

Schaeffler. En af de helt store tunge drenge i international virksomhed indenfor kuglelejer. Grundlagt 1883 i Tyskland. FAG-kuglelejer stifter Otto Wistisen A/S i Århus 1959. Omkring 82.000 ansatte i 2014 og en omsætning på 12,1 milliarder Euro.

Verifone på Knapholm fylder godt i billedet. Træerne i baggrunden ligger op ad Kildeplads VIII.

Verifone er grundlagt 1981 på Hawaii. Efter internettet oplevede virksomheden en formidabel vækst, og i Danmark er den en af de største leverandør af betalingsløsninger til landets butikker og kæder. Fritstående betalingsterminaler, integrerede betalingsterminaler og mobile terminaler.

Andre

Fog Trælast og Herlev Byggemarked (nu XL-byg) er to eksempler på at det kan lade sig gøre at holde stand mod Silvan og Bauhaus. Den startede som Johannes Fogs Tømmerhandel i Lyngby i 1920. Inden for de sidste 10 år har Fog opkøbt Anco Herlev, Asminderød Savværk & Trælast, Fog Trælast & Byggecenter, Vordingborg, Værebro Tømmerhandel i Ølstykke og Trælasten i Helsinge.

Et blogindslag som dette kan slet ikke opremse dem alle. Listen kan fortsætte (dog ikke i det uendelige): Business Park i Lyskær, Assa Abloy i Mileparken, som er hjemmehørende i Hobro, Autobutlers afdeling AutoLakering, Ebikecenter, Elitetryk på Literbuen som sponsorerer Herlev Eagles, Fun City på Hørkær, HApotek på Marienlundsvej, KTS (København Tekniske Skole), PopLab på Literbuen og Prime Production, Literbuen. ABB (Meterbuen), Bryde & Sønner (Meterbuen), HOFOR (Vesterlundsvej), Herlev Byggemarked, nu XL-byg (Vesterlundsvej).

I virkeligheden er der rigeligt for den ihærdige vandrer at udforske!

Hvad med Kildeplads VIII?

Midt på Kildeplads VIII er der en indgang fra Knapholm. Her står et gammelt, næsten ulæseligt skilt fra dengang der var noget der hed Københavns Vandforsyning: "Indvindingsområde for drikkevand. Adgang ikke tilladt for uvedkommende". På lågen hænger et nyere fra Region Hovedstaden. På det står der at RH siden 1994 oprenser området. Og at det gør den de næste 24 år. Altså indtil 2018. siden 1987 er der nemlig ikke blevet indvundet en dråbe drikkevand.

Børge Hindsgaul var en driftig erhvervsmand som et par hundrede meter fra Sømose Å ved skøde lyst 5. april 1951 erhvervede ejendommen på Vasekær 4, der tidligere havde været anvendt som gartneri. Han lod opføre en trefløjet fabrik (Dameta) til bl.a. fremstilling af stålreoler. Før de blev malet, blev de affedtet med klorerede opløsningsmidler, blandt andet triklorethylen og triklorethan. Sammen med andet spildevand fra erhvervsområdet omkring Knapholm skulle det blive skæbnesvangert for kildepladsen. Den måtte i 1987 lukke pga. kraftig forurening. Et årti senere (se dom i Højesteret, Ugeskrift for Retsvæsen 2001) blev Børge Hindsgaul dømt til at betale Herlev Kommune 2.500.000 kr. med procesrente fra 14. juli 1995 og til at betale sagsomkostninger. Senere kom Erfainventar til ejendommen. Og fremstiller stadig stålreoler til skoler, biblioteker osv.

Vasekær 4. Det er måske lidt drastisk at kalde det arnestedet for forureningen af Kildeplads VIII. Skiltene fra Erfainventar står der stadig. Men den fjerne bygning ser uvægerligt ud til at være forladt og overgroet for en del år siden. Langt fra de ellers meget udbredte "showrooms" i erhvervskvarteret.

Københavns Amt måtte i 1986 etablere et afværgeanlæg, som i dag modtager vand fra flere afværgeboringer i erhvervskvarteret. Afværgevandet bruges dels til industrielle formål og dels renset så det kan udledes i Sømose Å. Mellem ½ og 1 mio. m3 vand bliver det til om året. Sømose Å blev i 1997 opgraderet fra at være et spildevandsteknisk anlæg til cementstøbt vandløb som fører vand til et 13.000 m3 stort regnvandsbassin, Hanevad 'Sø', der samtidig skiftede status fra at være et kølevandsreservoir for slaggekøling på I/S Vestforbrænding.

Vestforbrænding er forbindelsesled mellem Mileparken industrikvarter og Ejby Industripark (bag Vestforbrænding) som jeg beskrev 3. maj 2014. Sømose Å kommer rislende fra nederste venstre hjørne bag trappegelænderet ud i Hanevad "Sø" midt i billedet. Træerne bagest til venstre står på Kildeplads VII (1870) på den anden side af Harrestrup Å som løber gennem midten af billedet. Man kan lige ane både det gamle og det nye pumpehus en anelse til venstre for midten. Denne kildeplads fungerer modsat Kildeplads VIII stadig.

Kildeplads VIII er ikke det eneste sted der er mærket af forurening fra virksomheder fra "de glade tressere". I 2002 blev der konstateret en jordforurening fra Rich. Müller A/S, Industriparken 40 fra en 20 m3 gennemtæret olietank fra 1961 med olie- og trichlorethylen af ikke ubetydeligt omfang. Virksomheden gennemførte selv en undersøgelse som konkluderede at forureningen muligvis kan udgøre en fare for grundvandet, men skønnes ikke at påvirke indeklimaet. Samtidig fandt man andre spor af forurening. Da forureningen er sket før 1. januar 2001, kan virksomheden ikke stilles til ansvar. Således er Mileparken både en succeshistorie om dansk industri og foretagsomhed, samt om en mørk bagside ved denne udvikling hvor de kun blev set på de kortsigtede økonomiske gevinster. Ikke de økologiske omkostninger - som betyder at HOFOR må hente vand over 60 km fra København.

Ruten

Området er en ujævn cirkel med "centrum" i Kildeplads VIII og en radius på ca. 3/4 kilometer. Men vejarealet og fristelserne til at lave afstikkere gør det rigeligt til en 4-5 timers tur op i nærheden af 15-20 kilometer.

Ballerup-Lyngby: Skovtur i maj

Skoven er smukkest i maj. Og en tur fra Ballerup til Lyngby går gennem nogle af de smukkeste skovområder tæt på hovedstaden

Jonstrupvang, Hareskovene og Mølleåen er altid garanti for gode vandreoplevelser. Men netop nu i maj hvor træerne er nyudsprungne og løvet endnu ikke blevet vejrbidt af blæst, regn og tørke er noget specielt. Og efter en lang vinter er de fleste vist - i hvert fald jeg - særlig modtagelige over for fuglesangen og skovens lyde og duftene. Når vejret arter sig som i dag, kan man vel næppe forlange mere.

Sådan en fætter har jeg ikke set før. Måske kan nogle fuglekyndige opklare hvad det er for en fugl? Den er set i Lyngby Åmose. Og på størrelse med en lille solsort. Den har en grævlingeagtig sort maske på fra næbbet, over øjnene og et godt stykke om i nakken. Mit bedste bud er en spætmejse, hvilket passer godt med at den klatrede nedad.

Skovene

Turen byder på mange variationer: Jonstrupvang og Hareskovene byder på kuperet terræn med afvekslende udsigter til moser, tætte tykninger og lyse bøgeskove. Jeg havde valgt de trimmede grusveje for ikke at udfordre mine ben for meget. Og løbe vild. Men terrænet kan i sig selv være strabadserende på den gode måde, fx gennem Bøndernes Hegn, og især over højderyggen mellem Bagsværd Sø og Mølleåen. Som man bør gøre endnu mere strabadserende ved at bestige Sneglebjerget.

Nord for Kildesvinget ved Ballerup Rideklub med udsigt over mod Jonstrupvang. Imellem ligger et moset område med masser af dyreliv.

Selv om skovene er godt vokset til, er der dog områder hvor man tilsyneladende møblerer om. Et af områderne er ved Ballerup hvor man har afskovet et område for træplejens skyld. Der er siden sidst jeg var der nu sat hegn omkring området for at beskytte det for råvildtet. Dette kan så åbenbart tilsyneladende ikke finde ud af at finde nye veje, hvorfor der er sat advarselsskilte op om at hvis man ser et råvildt hænge fast i hegnet, skal man kontakte myndigheder. Åbenbart en slags lemmingeadfærd hos hjorte.

Skovene er ikke bare træer. Der er talrige små og store mosehuller, bl.a. dette tæt på det store stikryds ved Hillerødmotorvejen.

Ligeledes er der blevet afskovet et stort område omkring stjernevejen (Femvejen) umiddelbart vest for Hillerødmotorvejen. Der er ingen information på stedet. Men det ser ud som om man har forsøgt at (gen)skabe moseområdet dér.

Bebyggelserne

Også et par enkelte bebyggelser der har med skov at gøre: Langehus Skovløberhus ved Ballerupvej med udsalg af finurlige skovprodukter, Bakkehus ved Fægyden som er ved at blive istandsat, Hareskovhus ved Frederiksborgvej fra 1897. Ved Den Gamle Have tæt på Mølleåens bådudlejning er der et traktørsted som i dagens anledning er åben. Her kan trætte vandrere spise de medbragte forfriskninger eller købe sig til dem. Drikkevarer skal man dog købe i kiosken. Umiddelbart nedenfor er der på en græsplæne med brosten aftegnet de ældste rester af Frederiksdal. Fra før den tid hvor militærdiktatoren Frederik 3.'s megalomani slog ud i lys lue efter at Danmark næsten var blevet udraderet ved Københavns Belejring 1658-1660. Heldigvis blev planerne op et dansk Versailles aldrig til noget. Det ville formentlig have lagt landets økonomi i ruiner. Sneglebjerget skulle indgå i dette gigantiske haveanlæg.

Danmarks første militærdiktator, Frederik 3. (1609-1670) havde megalomaniske fantasier om dette område. Det skulle være en slags dansk Versailles. Heldigvis for befolkningen blev det aldrig til noget. Sneglebjerget skulle indgå i haveanlægget, og herfra har man en pragtfuld udsigt over Frederiksdal og Furesøen, som lige anes til venstre i billedet.

Vandet

Vand er altid et velkomment afbræk i skovvandringer. Og dem er der rigeligt af. Udover skovmoserne som Djævlemosen/Gisselfeld Mose, Afrodites Øje og flere andre navnløse, er der Bagsværd Sø hvor der til min store overraskelse er gang i den på rostadion. Det er såmænd 3. World Cup i kano og kajak der bliver afholdt i weekenden. Læser man lidt i teksten, står der at der kommer 350 deltager fra 32 lande. Så meget går jeg dog ikke op i sporten så jeg har eftersporet hvad det var jeg overværede. Tilskuerantallet syner heller ikke af særlig meget. Men stemningsfuldt er det da.

World Cup i kano og kajak på Bagsværd rostadion. Løbet er kørt og deltagerne er i fred og ro på vej tilbage. Der kommenteres både på dansk og engelsk. Og en lille skare har forsamlet sig på tilskuerpladserne, uden for billedet til højre.

Lyngby Åmose besøgte jeg i vinter. Den bør også opleves om sommeren når alt er grønt. Den gang tog jeg turen langs søkanten. I dag skete det ad den over 2 kilomenter lange Prinsessestien som er en stor vandreoplevelse. Meget af tiden går man langs stejle skrænter eller med mystiske og utilgængelige moseområder.

Prinsessestien. På en lang strækning går man på en smal sti i et vidunderligt område med mose ti begge sider. Her har jeg forsøgt at fange noget af stemningen.

Flere billeder på Flickr-album for Ballerup, Furesø og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ruten: Jonstrup Vang. Hareskovene. Lyngby Åmose

Ballerup Station. Lundegårdsstien. Jonstrup Vang. Tre Hjortestien. Gl. Jagtvej. Søvej. Kulhusvej. Prinsessestien. Frilandsmuseet. Lyngby Station. Den lige rute er ca. 15 km. Men jeg undede mig nogle svipture, bl.a. til Frilandsmuseet hvor jeg gik rundt en times tid indtil jeg var mæt af at se på 2-300 gamle huse og inventar.