Øst for Slangerup

Opsamlingsheat fra noget jeg ikke nåede på andre vandringer omkring Slangerup, fortrinsvis efter jernbanesporet og vandværker.

Omkring Slangerup har jeg været i flere gange, og også skrevet om området før, se fx På sporet af sporet: Slangerupbanen (7. september 2013), Slangerup Vandværk med kildepladser (11. september 2014), Naturparken Jørlunde-Farum (11. januar 2016). Dagens rute var at gennemvandre de meget få og små områder udenfor svine- og kofoderarealerne: Kirkeengen, Slotsmosen, Lystrup Skov og et gensyn med det nedlagte jernbanetrail. Hvor dette ikke var muligt: gå ad ikke så befærdede landeveje. Det lykkedes i det store hele, med overraskelser både af den behagelige og ubehagelige slags.

Udsigt fra Ingridvej ved Slotsmosen mod Slangerup. Man ser her henover Kirkeengen, ikkr i forgrunden, men det grønne område midt i billedet.

Fra Slangerup rutebilstation går Fredensgade stik nord langs Kirkeengen (10 ha) der blev fredet omkring befrielsen. Engang hed den af ukendte årsager ”Skiden Ås”. En del af arealet (forgrunden) er stadig dyrket, resten er eng- og græsgange og en del er mose. Ifølge skilte er der fugleliv og enkelte sjældne plantearter. Fra 1720 tilhørte den Slangerup Kirke og endnu længere tilbage Cistersienserklosteret. Derfra langs villakvarteret på Ingridsvej ud mod Slotsmosen. 

Mosen uden slot: Slotsmosen, set fra Overdrevsstien i forlængelse af Ingridvej.

Slotsmosen er en lille fredelig mose som er forsøgt naturgenoprettet fra 1996. Den er omgivet af en strimmel skov. Der går en sti hele vejen rundt om mosen. Den vestlige side er bebygget hvilket kan ses på det lave højdedrag.

Vist nok ved Lystrupvej. Dannebrog vejer i blæsten.

Jeg valgte den sydlige sti om mosen, og kom derfor til at gå ca 400 meter ad Lystrupvej. En af de mere ubehagelige overraskelser i form af en trafikeret vej. Der er dog heldigvis cykelsti. Herefter mod nord ad - Lystrupvej! mod Højagergård, et beskæftigelses-, aktivitets- og stu-tilbud under AKU Center Frederikssund. Højagergaard er en tidligere landbrugsejendom, med 20 tønder land, 2400 kvadratmeter drivhus og ni forskellige ordreproducerende værksteder. Herefter igen et trafikeret stykke på Hillerødvej - denne gang uden cykelsti. Et af rutens mest ubehagelige stræk. Så det er en lettelse at kunne dreje af Ravnsbjergvej.

Lystrup Skov. Kratvej i Frederikssunddelen af skoven.

Turens mest positive overraskelse var Lystrup Skov. Skoven er ikke særlig stor, min rute fik jeg banket på på 3 kilometer. Jeg kunne have gjort den længere ved at tage et loop eller to mere. Skovene er delt af Jørlunde Å, og den vestlige del hører til Frederikssund mens den østlige til Hillerød Kommune. I sidstnævnte er der en stor fold hvor køer afgræsser. Der er også tyndet ud i skoven. Åen er nærmest usynlig. Mod syd krydser stien åen der er en lille rende med næsten ingen vand. Ellers er terrænet pænt kuperet, stierne udmærkede, og blæsten havde den fordel at den blæste myggene væk. Der er overraskende mange bænke langs stien, mod nord tæt på Lystruplund er der skjult bænk & bord. Her blev frokosten indtaget, nogenlunde halvvejs gennem dagens rute. Der er ikke de store seværdigheder, mod syd i et kryds står Erhardts Lind. Den er ikke opkaldt efter Erhardt Jacobsen, men en skovfoged. Det blev plantet i 1886 og er meget stort. 

Gård med Lystrup Skov som baggrund, set fra Lystrupvej

I udkanten af skoven ligger Lystruplund - en lille særpræget landejendom med stuehus og to staldlænger. Vel ude af skoven kommer der igen et stykke af den tilsyneladende alle steds nærværende Lystrupvej mod Lystrup. En ubehagelig tur på ca. 1 km. Udover trafikken er udsigten til landbrugsarealer. Og blæsten havde helt frit løb her: stiv modvind. Og ingen rabat.

Lystrupgaard. Alleen ned mod hovedbygningen.

Lystrupvej drejer skarpt "bagud" mod landsbyen Lystrup der er ganske lille. En håndfuld stråtækte huse giver lidt indtryk af "gamle dage" på den bittelille Strædet. Mod øst ligger Lystrupgård. Set ude fra vejen ser Lystrupgård gammel ud, men den er fra 1906 hvor den blev genopbygget efter en brand - i dengang moderne stil. 

Strenghøjgård. Kornarealet foran gården er typisk for arealerne på begge sider af Lindholmvej. Endda overordentlig store.

Næsten ude af Lystrup gik ruten stik syd ad Lindholmvej langs landbrugsarealer. Enlige gårde ses til begge sider, mest markant Strenghøjgård. Her udfolder landbrugsarealerne sig for alvor. Jeg strejfede her en tidligere rute langs Slagerupbanens gamle trail, stationen Lindholm hvor der stadig er galger til grusbanen. Det hele lignede sig selv fra sidste besøg, så jeg drejede mod vest ad det gamle jernbanetrail - der også lignede sig selv. 

Hesteland: Lindholmsvej. 

Da jernbanetrailet ophørte, drejede jeg mod nord ad Slangerup Overdrev. Her kommer man i hesteland, bl.a. Slangerup-Lynge rideklub. Efter rideklubben mod nord indsnævrer vejen sig til en smal trampesti - så jeg en overgang troede at jeg var gået forkert, men den var altså god nok: På et tidspunkt drejer stien mod vest, ud til - nå ja, endnu engang Lystrupvej, men heldigvis kun kort, for nu valgte jeg Skolestien, som går en anelse sydligere end den tidligere på dagen gennemtravede sti langs Slotsmosen. Mod syd støder den igen til jernbanetrailet: Banegraven, en noget kedelig industrivej. Og så ad Gl. Øvej til Slangerup Kirke.

Alt i alt kun ganske få kilometer på trafikeret vej, en del flere kilometer i landbrugsområder, men dog klart opvejet af de mange småøer af natur, som beskrevet ovenfor. Under turen overvejede jeg at indføre forskellige servicemeddelelser i form af "alarmer", fx mod stærk trafik, landbrugsaraler m.m. for at advare eventuelle vandrere. Men i stedet besluttede jeg at anføre det under:

Ruten.

Slangerup Rutebilstation. Fredensgade. Ingridvej. Overdrevsstien. Lystrupvej mod Højagergård. Hillerødvej (stærkt trafik). Ravnsbjergvej. Lystrup Skov (Kratvej. Skovfogedvej). Lystrupvej (stærk trafik - ingen rabat). Lystrup. Lindholmvej (landbrugsarealer). Jernbanetrail. Slangerup Overdrev. Sti mod Industrivej. Banegraven. Gl. Øvej. Slangerup Kirke. Rutebilstationen

Naturparken Jørlunde-Farum

Naturparken-tur mellem den forhenværende Slangerup-bane og Mølleåstien

På denne dag med stormende kuling er det med at vælge den rigtige retning, vest-øst, og ikke omvendt. Belønningen var solskin meget af tiden, og klart vejr, så jeg kunne se langt. Og udsigter er der masser af på denne rute, hvor det gennemgående træk er kuperet terræn gennem istidslandsskabets tunneldale og åse.

Lav sol, endda ved middagstid. Ikke over Gnags' Aarhus, men over Buresø, set fra Mørdrupvej. Det ser sommerligt ud, men det er altså kun den 11. januar. Og det kuler, med vindstød af stormstyrke.

Tunneldale og åse stammer fra samme fænomen, blot i forskellige faser: De enorme smeltevandsfloder under gletsjere der for 20.000 år siden dækkede området. Om sommeren løb smeltevandet ned under isen gennem revner og sprækker, dannede tunneler og strømmede så ud (nogen gange op) af isranden. I sidste del af istiden gik isen i stå. Tunnelerne proppede til med fint sand og grus. Vandet høvlede ydeligere af loftet på tunnelen, der hele tiden løftede sig pga aflejret sand og grus, ofte 20-25 meter. Og dannede fx Strø Bjerge, Skuldelev Ås, Køge Ås - og altså Slangerup Ås, et af turens mål. De er "afstøbninger" af tunneldale.

Udsigt fra Slangerup Ås mellem Slagslundevej og Lærkefryd. Gl. Københavnsvej løber neden for bakken, og bag den Græse Å. Ude i horisonten til venstre kan man lige ane udkanten af Slangerup. Skoven nærmest er Kratmølleskoven eller Kratskoven.

Slangerup Ås

Er et stærkt kuperet landskab. Man kan opleve den markante israndslinje og den store tunneldal. en varieret bevoksning af overdrev med spredte træer og levende hegn, kornmarker og kvæg. Der skulle være et rigt fugleliv bl.a. musvåge, tårnfalk og duehøg. Dem så jeg dog ikke, måske har vejret trods alt været for strabadserende for dem. Slangerup Ås skiller Slangerup Overdrev og Jørlunde Overdrev. Fra sidstnævnte på bakken mellem Slagslundevej (Danish Agro) og gården Lærkefryd var der i dag en flot udsigt mod nord. Udover udsigten står man også mellem hvad der i oldtiden formentlig en slags religiøst center,  mens Danish Agro er et moderne milliardfirma med tusindvis af ansatte rundt omkring i Danmark.

Fra grusvejen Slangerup Ås går en lille privat stikvej ned mod Buresø, hvorfra man har et godt vy over åsen (til venstre), Buresø Rende og (uden for fotoet) Buresø)

Jørlunde Overdrev - og Sø

Overdrevet er der stadig, Jørlunde Sø ikke. Den blev tørlagt. Bebyggelsen Jørlunde Overdrev er små nyere parcelhuse, bortset fra Jørlunde Skytteforenings hus og baner Så hvis man vil vide noget om livet på denne egn, kan man fx læse Hans Reckweg (1942). Hans far ejede Christianshvile, i dag Buresødal som er et økologisk landbrug, med egen hjemmeside og et ugentligt nyhedsbrev. Han beretter om Jørlunde Overdrev i 1900-tallet. Det hårde liv på landet. Industrialiseringen og fraflytningen fra 1950. Parcelhuse i 1960'erne. Metalskolen. Mørdrup By hvor kun Mørdrupgård er tilbage. Blækhuset på toppen af Slangerup Ås, Dansk Journalistforbunds rekreative tilbud til deres medlemmer. Dengang man kendte, sognefogeden og sognerådsformanden var samme person veg ikke tilbage for at slås for den lille husmand.

Mørdrupvej er en lidt ensformig vej som går igennem et pampas-lignende landskab. Men ved gården Mørdrup gå en sti ned mod Langsø-fredningen, og den er et must. Man går på toppen af bakken og kan kigge ned i den forhenværende sø, med Uggeløse Skov som baggrundskulisse. Her set mod den lille bybyggelse Krogenlund. Stien støder til Mørdrupvej igen ved Frynebro, Rosenlundsvej.

Jørlunde Østre Vandværk

Der er skrevet en lille beretning om dette andelsselskab, oprettet 1963, udvidet 1976 og 2004. I dag med 79 andelshavere. Vandværket har gennem de sidste 10 år insisteret på at fortsætte som et selvstændigt forbrugerejet vandværk, sålænge vandværkets forbrugere er i stand til det og ønsker at drive vandværket. Og det synes at fungere fint, hvis man skal tro den seneste tilstandsrapport fra 2009, og også deres generalforsamlingsredegørelse 2014.

Stien drejer ved Frynebro til højre mod Mørdrupvej. Bebyggelsen ligger på skråningen ned mod Langsø Å. I baggrunden skoven der også hedder Krogenlund.

Kedelsø-Langsødalen

Kedelsø-Langsødalen er fredet siden 2006. Allerød Kommune lavede i 2010 en beskrivelse med kort over det fredede område. Om området står der (i uddrag):

Landskabet omkring Buresø har ... undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor ... som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab”. ... Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. ... Langsødalen, især, fremtræder ... stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. ... Stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger ... Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage ... Langsø og Kedelsø ... blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet ... Mørdrupgård ... er den største jordbesidder. ... Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse å som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennem løber derfor dalen som en udrettet kanal i dag.

Så vidt Allerød Kommune. Man kan gå en lille kilometer langs stien mellem Langsø Å og Mørdrupvej og derefter fortsætte ad Rosenlundvej. Stien er et af turens absolutte højdepunkter.

Udsigt gennem Langsø i forgrunden og Kedelsø i baggrunden. Man forstår godt hvorfor dette område er blevet fredet.

På vej videre mod Farum kommer man igennem et særpræget område med Put and Take, og Lynge Drive In biograf. Biografen slutter sæsonen i november, men plakater reklamerer stadig for Mockingjay 2, Hobbitten og Dum Dummere 2. Biografen er et levende fossil fra 1960'erne hvor drive in biografer var på sit højeste i Danmark med hele 2 af slagsen. Den anden var Bil-Bio i Rødovre (1971-1982). Lynges er ældre, fra 1961. Og trives tilsyneladende stadig: Der er allerede programsat film fra april! Berlingske Tidende besøgte stedet og gav en stemningsfyldt beretning 14. juni 2013.

I bunden ligger cafeteria Southfork (hvad skulle det ellers hedde?). Og længst væk et af biografens to lærreder. Det andet ligger til venstre, uden for billedet.

I det hele taget har området en speciel karakter. Umiddelbart nord for ligger et industriområde, og ud mod Slangerupvej et dybblåt lille landligt hus hvor restaurant og pizzeria Bollinis holder til. Ved siden af Brogårdens kvalitetsfoder til dine dyr. For at understrege det landlige, holder en gamle karet udenfor.

Skovriderstien drejer af fra Slangerupvej og følger Vassingerød Løbet som et par kilometer længere mod sydøst løber sammen med Mølleåen. Her set ved skovridergården i Filetten - hvor der også er arboret.

Farum Lillevang

Farum Lillevang er en forholdsvis nyopstået skov, ifølge Naturstyrelsen. Kaffehøj mellem Slangerupvej og Plantagevej er bevokset med næsten 300 år gamle bøgetræer og området har stået urørt siden 1905. Naturstyrelsens folder. Hørsholm Museum har lavet et kort som viser beliggenhden af de mange bronzealderhøje fra 3.500 år fvt og hvad man har fundet i dem. Mellem 1300 og i hvert fald 1500 lå her en landsby Bothelstorp, her. Men der er usikkerhed om præcis hvor. Træer og buske i Fileten vest for Farum Skovridergård er et eldorado for træinteresserede. Også amatører fordi der er små skilte der fortæller om hvad det er for et træ, lidt som de skilte der er i Botanisk Have.

Kaffehøj i Farum Lillevang. Den er større end de nærliggende gravhøje Te- og Kakaohøj. Ikke alle de flotte 300 årige bøgetræer har kunnet klare mosten. Men de får lov til at ligge og gå naturens gang.

Ruten

Jørlunde Overdrev. Gl. Københavnsvej. Slangerup Ås. Buresø - Mørdrupvej. Rosenlundvej. Slangerupvej. Plantageskolevvej (Farum Lillevang). Lillevangsvej. Farum Station. Den direkte vej er ca. 16 km. Så der er rigelig margen til afstikkere, hvis man er til 20 km's tur.

Slangerup Vandværk med kildepladser

Efterkrigstidens forholdsvis hurtige overgang fra landsbrugs- til industrisamfund satte sit præg også på vandforsyningen - og Slangerup Vandværk

Med Slangerup Vandværk og tilhørende kilder er jeg nået op på at have besøgt 35 ud af HOFORs i alt 46 kildepladser til 6 vandværker. HOFOR har 7 vandværker som leverer vand til København og 8 til regionale behov. I alt er der 57 kildepladser under de 7 første. For de vandværker jeg hidtil har besøgt, gik der under 10 år fra Københavns Vand havde fundet nye områder for vandudvinding til vandværket stod der. Lejre Vandværk blev planlagt samtidig som Slangerup, men nåede at blive opført før krigen (1939). For Slangerup Vandværk kom der en verdenskrig i vejen.

Hørup Kildeplads starter nærmest i Slangerup, men går derefter ud mod den lille landsby Hørup og følger Græse Å. Den er ikke særlig lang, 2-3 km, men byder på ro og afslapning. Slangerup Speedway Center ligger på nordsiden. Her er der 50cc mikro træning i dag kl. 16:30 i dag, og da er jeg for længst nået hjem igen.

Slangerup Vandværk

Undersøgelserne stod på 1939-1942. Københavns Magistrat kunne dengang få tilladelse fra en landvæsenskommission under indenrigsministeriet. Og fik det. Dog ikke uden videre. Det er betegnende for datidens forskel mellem by og land, at omtrent 100 år efter at København gik væk fra at få vand fra den indre bys 5-600 brønde og overfladevand, så var der i landdistrikterne i hele Danmark stadig ca. 100.000 gravede brønde. Det var sådanne brønde som vandudvindingen truede med at udtørre. Derfor måtte Københavns Vand kompensere de lokale beboere ved at finansiere halvdelen af et lokalt vandværk, Harløse Andelsvandværk (1959), som stadig eksisterer - dog ikke tegnet af en fin arkitekt som det i Slangerup. Nogle beboere påstod at deres brønde var udtørrede og de krævede en finansieret forbindelse til Harløse. Men Københavns Vand havde dokumentationen klar og fik rettens ord for ikke at skulle finansiere noget

Slangerup Vandværk ligger usædvanlig idyllisk nærmest inde i Lystrup Skov. Det ligger for enden af Strø Kildeplads' østende. Mens funktionærboligerne og andet ligner andre vandværksbyggerier, er denne hal noget usædvanlig, med afrundet tag.

Værket blev opført 1950-1954. Arkitekt var Ove Huus som tidligere er nævnt i indslaget om Søndersø Vandværk). Formentlig har Marshall-hjælpen (1948-1953) skubbet på den økonomiske udvikling også på vandværksområdet  Værket er opført i hvad man kalder den økonomiske stop-go-periode mellem 1950 og 1957 hvor konjunkturerne skiftede voldsomt, med nedgang 1951-52. Det blev moderniseret 2003-2006  med en indvending ny coplator, dvs. iltning. Værket sørger sammen med Søndersø Vandværk for Herlev Kommunes vandforsyning. Man kan læse mere i HOFOR baggrundsnotat om Slangerup Vandværk, maj 2013.

Ferguson-traktorerne blev nærmest symbol på Marshall-hjælpen. I omegnen af 100.000 styks blev der indkøbt i 1950'erne. Den betød stort set at landbruget afskaffede hestekræfterne. Uden at være traktorekspert, kunne det ligne en TE-20. Og den ser faktisk ud som om den stadig er i brug.

Til vandværket er knyttet 5 kildepladser, hvoraf denne tur kun omfatter to: Strø og Hørup. Havelse er ikke i drift og planlægges flyttet. Attemose og Æbelholt ligger simpelt hen så langt ude at det er langt fra mit nuværende vandrerepertoir at tage hele turen på en gang. Attemose Kildeplads er HOFORs længste på 7 km. Tæt på, langs jernbanen udgravede Nationalmuseet i 2007 en stenalderboplads, 3900-1800 fvt.

Strø Kildeplads mellem Frederiksborgvej og Strøvej er meget naturskønt. Der er et rigt fugle- og planteliv. Og formentlig også dyr. Nord for Strøvej løber kildepladsen gennem et meget åbent landskab langs Havelse Å.

Strø Kildeplads og Strø Bjerge

Strø Kildeplads forløber langs Gørløse Å. Den er omkring 5 km lang. Men det er fristende halvvejs at forlade kildepladsen for at kigge på Danmarks største bakke. Ikke sådan højdemæssigt, det overlader vi gerne til Himmelbjerget, Yding Skovhøj, Møllebakken eller Ejer Baunehøj. Men hvad angår kubikmeter, omfangsmæssigt, altså når vi også indddrager bredde og længde, så vinder Strø Bjerge. Den næsten 22 km lange bakkeformation fra Arresø til Lystrup Skov rummer en bakke på 7 km gange 400 meter, intet steds næppe over 20 meter høj.

Lidt øst for gården Dyrelund er der en lille græssti op på Strø Bakke hvorfra man har denne udsigt mod nord til Strø Enghave. Bag træerne kan man lige ane det flade område hvorigennem Strø Kildeplads løber. Bakken øst for er ellers mest opdyrket, og som sådan ikke noget seværdigt. Men længere vest på er der godt vandreterræn med udsigter.

Den kedelige geologiske forklaring er at det er isen der har dannet Strø Bjerge. Den mere spændende at en trold så sig så gal på Farum, at han ville begrave byen i jord. Jorden hentede han fra det der nu er Arresø. Uheldigvis gik der hul i hans sæk. Han prøvede ad flere gange at stoppe hullet med en finger, men der gik hul igen. Den jord han tabte, blev til Strø Bjerge. Og da han til sidst opgav, smed han resten i retning af Farum og dannede så Vildbjerg ved Gørløse.

Der er flere steder og måder at krydse Strø Bakker: Slangerupvej er vejen op over, og der er en lille rasteplads på toppen med udsigt mod nord. Eller igennem som her gennem Skåret. En affældig vej som fører gennem et "pas". Undervejs er der spredt bebyggelse, med mange noget forfaldne byggerier. Huset til højre i billedet er i god stand, og det er til salg, hvis nogen skulle være interesserede.

Strø landsby er ganske nydelig, med store træer i et ellers udpræget åbent landbrugsområde. Parcelhuse fylder mellemrummet mellem gårdene ud i midten af landsbyen.

Pumpehuset på Strø Kildeplads (1954) hvor pladsen krydser Strøvej. I baggrunden anes Strø Bakker. I forgrunden løber Gørløse Å.

Strækningen fra Hørup Kildeplads til Slangerup Vandværk er et studium i dansk landbrug. Manderupvej og Kvinderupvej byder på adskillige udsigter hvorfra man kan se de bare marker med gårdene spredt ud over landskabet i et næsten regelmæssigt mønster. Et livløst, goldt og særpræget syn af afspillede marker. I dag hvor vejret ellers er fint og skolen skinner, er der ingen tegn på liv. Et par enkelte krager og duer kredser rundt. Et krat hist og pist, en ansats til levende hegn. Men ellers - ingenting. Ingen duft af Moder Jord eller summen af insekter.

Havelse Å

Hovedåen i Slangerup Vandværks område er Havelse å som er 22 km lang. Men regner man hele åsystemet med, kommer man op på 135 km. Et så omfattende åsystem har også et omfattende regulativsystem. Systemet er plaget af spildevand, især fra Kollerød Å, og generelt er vandløbene i dårlig fysisk stand. Ekstremregnen og oversvømmelserne har startet en debat hvor lodsejerne klager om oversvømmelser af deres landbrugsarealer. Landbruget har gennem tiderne reguleret åsystemet, rettet ud og endog rørlagt. For langt hovedparten af åsystemet ligger i landbrugsområder. Så hvad er kunstigt og hvad er modificeret natur?

Hørup Kildeplads' pumpehus er identisk med det som står på Strø Kildeplads. Og det er også opført omtrent samtidig (1955). I forgrunden noget af kildepladsen. I baggrunden indkørslen fra Hørup Skovvej. Der er nu ikke meget skovens dybe stille ro her. Det er en trafikeret vej.

Mange interesser er i spil. Glem alt om romantikkens og senere romantiske Morten Korch-agtige forestillinger om bonden eller landboeren som levede i pagt med naturen. For moderne tiders landmænd og lodsejere er naturen noget besværligt noget som ligger i vejen for intensiv udnyttelse af jord. Det fremgår fx af Havelse Ålaugs formål som er at "forbedre åens vandføringsevne, så vi kan få vandet bedre væk fra marker, enge og ikke mindst de befæstede arealer i byen". Det varetager de private lodsejeres interesser, og sørger for kontakt til kommuner og myndigheder. Fx i forbindelse med planlægning, fredning og ændringer i regulativer.

Ålauget er opstået som reaktion på at man fra 1989 og især i de sidste 10 år forsøgte at gennemføre forskellige naturgenopretningsprojekter som har givet mere fysisk variation i vandløbene og mere variation i dyre- og plantelivet. Det er ikke ubetinget noget som lodsejerne synes er en god ide. De stiller fx spørgsmål om hvad der er naturligt vandløb og menneskeskabt. Tre å-laug  (Havelse, Værebro og Gribskov) stævnede i 2012 staten for at have udpeget vandløb for naturlige, hvor laugene mener at have dokumentation for at de er afvandings- og drænkanaler.

Usynlige grænser

Å-systemet har i tidernes morgen været selvproducerede ørredvand, og det er nu ved at vende tilbage igen. Der må fiskes på en del af strækningen på Attemose Kildeplads, bl.a. ørreder. Men det er ikke bare naturfænomener som åer der skaber konflikter. Frederiksborg Amts Avis skriver således (19. november 2013) om følgende episode ved Havelse Mølle, hvor åen deler Halsnæs, Hillerød og Frederikssund Kommuner:

Kort før den løber ud i Roskilde fjord tager åen et skarpt drej mod syd og skærer Havelse Møllevej over. .. Således ligger de to første ejendomme, når man kører ind fra Frederikssundsvej, i Halsnæs kommune, mens resten af Havelse Mølle sydøst for åen hører til Frederikssund. .. Hele Havelse Mølle har postnummer 3600 Frederikssund og hører telefonmæssigt til den gamle Frederikssund-central, men på Havelse Møllevej 33 hører ægteparret Susanne Staun og Fritz Henglein til Halsnæs kommune.
---
På Halsnæs-siden af Havelse Mølle er der hverken offentlig vand, kloakering eller gadelys.
---
Et konkret eksempel på problemerne var da beboerne i Havelse Mølle ønskede at få chikaner for at sænke farten på den smalle vej, som nogen brugte for at skyde genvej, hvis der var kø på Frederikssundsvej. Det måtte man i følge Susanne Staun opgive fordi de to kommuner ikke kunne finde en fælles løsning. Og selv om børn på den ene side af kommunegrænsen er gode venner med naboens på den anden side, så har de ikke kunne gå i samme institution og skole.

 

 Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Slangerup. Hørup Kildeplads. Hørup. Hørupvej. Manderupvej. Kvinderupvej. Slangerup Vandværk. Strø Kildeplads. Strøvej. Skåret. Strø Kildeplads. Strøvej. Gørløse. Når bortset fra korte stykker ad Hørup Skovvej og Frederiksborgvej, er det udmærkede vandreveje. Strøvej er fx meget rolig. Turen sneg sig op på ca. 20 km.

På sporet af sporet: Slangerupbanen

Slangerupbanen hed jernbanen som i perioden 1906-1954 forbandt Lygten station på Nørrebro med Slangerup. I modsætningen til succeshistorien Frederiksundbanen er Slangerupbanen historien om en tragedie. På trods af at der i 1951 udkom en betænkning om "Midlertidige forbedringer af Slangerupbanen", blev den lukket. Sporet kom til at ende i Farum og senere lavet om til s-tog. Man kan finde en beskrivelse af den forsvundne rute på Skolekom eller på Slangerupbanes hjemmeside. Nyttige fordi sporet blev til marker, bebygget eller sløret. Man kan derfor ikke i dag følge sporet hele vejen. 3½ ud af 5 stationsbygninger findes dog stadig.

Slangerup Station, ja og nej. Der står godt nok Slangerup på gavlen, men den originale brændte for knap 10 år siden og dette er en tro kopi. Til venstre ligger busterminalen nu. Og den ligger ovenpå drejeskiven. Bilen holder måske nogenlunde hvor sporet var.

I bogen "Naturparken" angives en af grundene til jernbanens fiasko, at Lynge vedblev med at være en landsby, i modsætning til fx Farum og Lille Værløse, og ved Vassingrød og Lindholm opstod der ingen bydannelse ved stationerne ...

... simpel hen fordi egnens behov for lokale handels- og industricentrer var dækket af de ældre byer Slangerup og Farum.

I en digitaliseret særudgave af FNV Foreningen Naturparkens Venner 2001-2/3 fortæller Vagn Endsig om sine oplevelser af Slangerupbanen som spejderdreng hvor han i sin barndom/ungdom i 1930'erne tog toget fra Lygten Station. Også under krigen hvor "Dansk Skiløberforening" brugte det uopvarmede tog til at køre ud til skiterrænnet.

Når Banegraven slutter ved Industrivej, er man tvunget til at tage en omvej ad grusvejen Månevej. Øst for Kosakgården kan man følge en sti en anelse nordpå og opdage to spor: I forgrunden, i midten, ender Slangerupsporet brat, men i baggrunden kan man ane vold-konturerne af Midtbanen lige under den hvide gård som er Slangerup-Lynge Rideklub. Midtbanen blev aldrig til noget. Men man havde altså forberedt den.

Stationerne

Det er ikke til at se det ... men dette er faktisk det gamle spor mellem Slangerup og Lindholm. Kigger man godt efter, er der grøfter til begge sider. Landskabet er fortryllende. Nu har heste overtaget lokomotivernes domæne.

Der var fem stationer på ruten. Fire findes endnu: Slangerup Station førte efter banens lukning en omskiftelig rolle som postvæsen, busventesal, advokatfirmakontor mm. Indtil den brændte i 2004 og sank i grus, dog atter rejst som (stations)hus. Kirkeengen i udkanten af Slangerup er et fredet område (1945) og hed tidligere Skiden Ås. Tidligere var det ejet af sognepræsten, der jo ofte fungerede som datiden stasi-agent over for statsmagten og kunne indrapportere (visitatsbøger) regeringsfjendtlige elementer i deres sogne, mod forskellige privilegier som fx ejerskab til kirkejorde.

Hvis jeg skulle udpege en station som den foretrukne, må det vel blive Lindholm Station. Selve stationsbygningen minder lidt om de andre stationer, men selve miljøet omkring stationen virker mere som det var dengang de stadig fungerede som stationer. Her kan man også se hvor hovedparten af indtægterne til banen kom fra: Godstransport af grus.

Sporet til Lindholm er delvis ridesti. Lidt uden for Slangerup fører et spor nordpå mod Hillerød. Det ses tydeligt i terrænnet, og var ment til den sjællandske midtbane, som blev aldrig blev til noget. Der skulle også ved Lindholm findes en bro som skulle forberede en overkørsel over den sjællandske midtbane fra Næstved til Frederikssund/Hillerød over Ringsted og Hvalsø. Banen nåede aldrig så langt. Ringsted-Frederikssundafsnittet eksisterede 1925-1936. Videre end Frederikssund kom sporet aldrig.

Man kan ligeså godt tage til Krogenlund efter Lindholm Station. Hovedvejen er forfærdelig som vandrevej. Men man kan gå gennem Uggeløse Skov og se fx det gamle bryggeri. Området omkring Krogenlund er ikke så stort, men det er meget idyllisk og fredeligt. Kun hjemsøgt af cyklister og jægere.

Den velbevarede Lindholm Station er nu feriekoloni. Den var tæt på at blive lukket flere gange. Nord for stationen er der nogle grusbanegalger. Her blev der lastet grus på godsvognene. Atter kommer der et langt stykke hvor man ikke kan følge selve banen, men må ud på befærdede hovedveje, indtil man kan søge ly i Uggeløse Skov. Her var en træperron der nu er gået kødets gang. Den blev mest anlagt af hensyn til turister som udflugtssted. Den lå på Uggeløse Bygade ved villaen Store Rosenbusk.

Lynge er en pænt stor bebyggelse, og stationen ligger midt i et parcelhuskvarter hvor kun vejnavnet antyder at her lå i forne tider en jernbane.

Det er værd at tage en afstikker sydpå til Krogenlund. Slangerupsporet er nemlig fjernet helt på strækningen og dukker først op efter Lynge. I Krogenlund lå hvidtølsbryggeriet Uggeløse Bryggeri "Frynebryggeriet" Krogenlundvej 11 (1852). Krogenlund er en halv snes huse bygget tæt på et meget bakket område ned til Kedelsø Å. Denne lørdag flokkes cyklisterne omkring den meget stejle bakke. Og nordfor lyder der skud i krattet. Her er nemlig et skydeterræn, og der er adgang forbudt.

Et af turens højdepunkter er stien nord for grusgravene mellem Lynge og Farum. Jo, det er kunstige vandhuller og bakker, men det bliver det bestemt ikke mindre idyllisk af. Det ser ud til at der stadig graves grus. Men nu køres det så ikke længere med Slangerupbanen. Øst for trampestien ligger et stort område med rideskoler. Det er som taget ud af McLeod's døtre.

Tilbage i Lynge finder man stationen på Lynge Stationsvej. Over for stationen er opsat en diminuitiv mindeplade om hvorfor vejen hedder som den gør. Efter Lynge er der en sti nord for grusgravene som varmt kan anbefales. Grusgravene har skabt kunstige natur som er ganske flot. Stationerne blev ikke så meget anlagt af hensyn til beboerne i landsbyerne, men af hensyn til industrien. Sten, grus, kalk, mørtel, teglværksprodukter.

Vassingerød Station er den sværeste at finde, og man skal vide at den ligger på Bøgevangen. Ud over stationen er der intet der tyder på at her engang har været en jernbane.

Man skal derimod vide hvor Vassingerød Station ligger (på Bøgevangen) for at finde den. Vassingerød blev i slutningen af 2011 skrevet ind i lokalplanen som økologisk landsby, hvilket dog krævede godkendelse fra miljøministeriet. Til tonerne af blæser- og violinmusik kan man på en ca. 3 minutters video se hvordan man forestiller sig den økologiske landsby. 1900-1907 gik der et knap 8 km langt industrispor fra Vassingerød til Allerød/Lillerød. Det ved man ikke meget om, udover at Sten- og Gruskompagniet opsagde overenskomsten og i stedet brugte Slangerupbanen. Kompagniet fjernede sporene.

Uggeløse Skov? Det kunne det godt være. Men det er Farum Lillevang. Slangerupbanens forløb gennem de to skove minder om hinanden. Sporet er nivelleret, og kan kendes ved grøfter og gennemskæringer af bakker.

Resten af strækningen kunne godt minde lidt om det vilde vesten, eller scener fra MacLeods døtre. Der er heste alle vegne, og da jeg passerer Vassingerød station kan jeg høre at der er en konkurrence i gang i nærheden. Med lidt stedsans lykkes det også at finde jernbanestien gennem Farum Lillevang. Men ved Rema 1000 for enden af vejen er det absolut slut med Slangerupbanen. Farum udraderede fuldstændig alle spor efter banen, bortset fra en del af krumningen på Ryttergårdsvej. Station, spor, alt er væk.

Her i den østlige den af Farum Lillevang ender/begynder (alt efter hvilken retning man vælger at gå) sporene af Slangerupbanen. Bag træerne til venstre drøner hovedvejen forbi og der ligger en Rema 1000 til venstre bag skoven. Farum udslettede godt og grundigt alle spor efter banen. Selv den gamle station.

Litteratur

P.  Thomassen: KSB - Kjøbenhavn-Slangerup Banen. 1980. 203 sider
Slangerupbanen 100 år. Gladsaxe Kommune. 2006. 35 sider.
Naturparken mellem Farum og Slangerup. 1965.

Ruten

Ca. 18 km. Sporet er kun delvis tilgængeligt. Fra Slangerup til Farum: Banegraven. Ridestien mellem Slangerup Overdrev og Lindholmvej. Skovstien i Uggeløse Skov. Stien fra Kedelsøvej, Lynge Stationsvej. Nordkranvej. Gl. Jernbanevej i Farum Lillevang. Ryttergårdsvej, Farum. Generelt kan turen ikke anbefales til vandreture. Trafikken på Hørup Skovej og Slangerupvej er meget tæt.