Hornsherred - Fjordstien Midt

Belært af tidligere ture på Hornsherred sprang jeg på cyklen for at udforske den mellemste del af ruten. Det kom jeg ikke til at fortryde: Hjulene er efter min opfattelse at foretrække fremfor vandrestøvlerne her.

Læren var at der er lange strækninger med landbrugsarealer som jeg synes er ret enerverende at vandre i, der er langt imellem "snapsene" med naturoplevelser og seværdigheder. Det kom da også til at holde stik. Ruten egnede sig glimrende til cykel så man hurtigt kunne komme igennem landbrugsarealerne til de mere interessante steder. Generelt gik turen gennem et kuperet terræn, dog uden at der var behov for at stige af cyklen.

Færgelunden. Gården har en lang historie bag sid fra dengang her var færgested. Og der er nu museum i bygningen som absolut er et besøg værd, ligesom området omkring. Nogle tidligere beskrivelser, den ene fra 1801 og en anden fra 1803 findes på Politivennen Live Blogging. Knap så rosende er et indslag fra 1824, mens en anden fortæller om problemer om vinteren (1827), mens en knap så rosende findes fra 1835.

Første del af turen gik fra Frederikssund Station over Kronprins Frederiks Bro. Den er som bekendt fra 1935, og det er altså ikke den nuværende Frederik X, men Frederik IX den er opkaldt efter. Den tidligere bro hed det samme, og dengang var det så Frederik VIII den var opkaldt efter - dengang han var kronprins. En sydligere bro er opkaldt efter daværende kronprinsesse Mary. Så kan man jo spekulere over hvad nyere versioner af broerne kommer til at hedde. 2019-2022 var sidstnævnte bro i øvrigt en betalingsbro. Der findes en dobbeltsporet cykelsti langs den trafikerede 53. Den kan være lidt svær at finde når man kommer fra Frederikssund, man skal krydse vejen i fodgængerfeltet - tættet på fjorden

Hyllestedvej. Et stykke inde på vejen findes dette fortryllende lille sted, Duedal med nogle små heste foran.

Trængslerne langs den stærkt trafikerede vej 53 sluttede ved at dreje til højre ad Hyllestedvej. Det er en smal landevej, men da der næsten ingen trafik er her, har man næsten det hele for sig selv. Generelt i dagens rute på landeveje uden den store biltrafik. Selv om larmen fra hovedvejene kan høres på visse strækninger. Målet var at komme ned mod sommerhusområdet Over Dråby og stranden der.

Over Dråby Strand. Det er et lavvandet område med vegetation helt ned til, ja endog ud i vandet. Muligvis kan man bade der, men jeg valgt at gå en tur på de fine stier langs fjorden.

Over Dråby Strand er vel ikke så meget badestrand, men mere et strandengsagtigt naturområde. Man kan dog godt bade der hvis man vil. Der er meget fredeligt. og udsigt til nogle rev hvoraf der i dag var et oven vande. En hejre og en måge hvilede sig der. Men ellers fik jeg ikke megen bid i min medbragte fuglekikkert. Enten er jeg dårlig til det, eller er der ikke særlig meget at kigge efter. Nok det første. Ad Orebjerg Alle med godset gik det så mod det næste sommerhusområde, Dalby Huse, dernæst Toftegaardsvej til Kyndby med en særpræget kirke og ad Kyndbyvej mod Kyndbyværket. Vejen er spærret, men Fjordstien går over til Jungedalsvej. Jeg tog dog tilbage til Kyndby.

Kyndbyværket. Området foran den nyere del af værket i baggrunden ser noget forladt. Det samme gælder den rasteplads som fotoet er taget fra. 

Med store bogstaver står der 1940 Kyndbyværket. Tilsyneladende hed det dog de første 2 år Isefjordværket som var Danmarks første landsdelsværk, modsat de mange lokale elværker. Det blev udvidet ad flere omgange. Fra 1960 blev det dog degraderet til kun at være et mindre betydende værk overhalet af andre sjællandske værker. Det ældste anlæg stoppede i 1987 og blev nedrevet 1998. Kyndby Huse var bygget som 158 tjenesteboliger til de ansatte - det er dog ikke tilfældet længere. En  af Kyndbyværkets opgaver skulle være at dødstarte det sjællandske elnet, men det var det ikke særlig godt til i 1981 og 2003.  Man kan ikke komme ind på værket, men ved indgangen mod syd kan man gå op i terræn hvor Ørsted skilter med at de fremmer biodiversiteten. Fjordstien går mod nord, men jeg vovede ikke at tage cyklen med op ad trappen for at fortsætte ad den meget smalle og overgroede trampesti. Så det blev en tur tilbage samme vej jeg var kommet.

Svanholm. Køer græsser ved krydsen Solbakkevej.

Svanholm er i min bog et "must see". Man kommer der ad en ca. 1 km sidevej. Den tidligere herregård var et af Danmarks første storkollektiver (1978) og økologisk landbrug. Godsbygningerne er ikke for turister, det er derimod nogle staldbygninger m.m. hvor der er gårdbutik og en lille cafe hvor der serveres filterkaffe med mælk fra junge.

Ved Lyngerupvej kørte jeg en lille afstikker ind i Gerlevparken. For folk der interesseret sig for roser, er der her Valdemar Petersens samling af historiske roser, en træsamling af i Danmark naturligt forekommende træsorter. Stedet er privat ejet, men der er offentlig adgang. 

Sjællandske Midtbane. Kun nogle ganske få reminiscenser fra banen eksisterer i form af nogle rester af cementsøjler ved Egelundsvej

Hvis du har været i Frederikssund, har du sikkert ikke kunnet undgå at se den lange tange som næsten går tværs over Roskilde Fjord lidt sid for Kronprins Frederiks Bro. Tangen der er næsten 1 km lang, skulle have været en del af Sjællandske Midtbane fra Hillerød til Næstved. Det var i hvert fald planen i 1908. Banen nåede kun til Ringsted, og strækningen fra Hvalsø til Frederikssund eksisterede kun i 7½ år, 1928-1936. Kun en anelse bedre end strækningen Frederikssund til Hillerød som helt blev opgivet, og som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen.

Et lille smalt farvand skiller Frederikssund-siden med Hornsherred. Tangen går ca. 1 km ud i Roskilde Fjord, er et flot naturområde med en trampesti. På den anden side kan man se resterne af jernbanebroen. På dæmningssiden er der ikke så mange rester af den bortset fra ved indkørslen.

Tangen er nu et ganske flot og særpræget naturområde bevokset med en alle langs trampestien og vilde blomster for resten. Indkørslen til tangen er meget nem at finde. Man fortsætter sådan set blot ad Egelundsvej indtil man mod fjordsiden kan se nogle rester af betonviadukten. Mellem disse aner man en smal sti, og voilá!

Kronprins Frederiks Bro set fra den nedlagte jernbanedæmning.

Fra tangen kan man også følge trafikken over (og igennem) Kronprins Frederiks Bro. Her er den oppe for nogle lystfartøjer. Afstikkeren ud på tangen er absolut et besøg værd! Det kan være vanskeligt - især på det sidste stykke - at cykle, men så kan man jo stå af og trække. Der er dejlig fredfyldt - ikke megen trafiklarm når derud. Og der er masser af lystfartøjer at se på som skal igennem det smalle farvand.

Ruten

Frederikssund Station. Færgelunden. Hyllestedvej. Over Dråby Strand. Orebjerg Alle. Dalby Huse. Toftegaardvej. Kyndbyvej (tur-retur). Kyndbyværket. Svanholm. Dalby. Lyngerup. Lyngerupvej. Bygaden. Sjællandske Midtbanedæmning. Frederikssund Station. I alt ca. 35 km.

Køge Ås

Køge Ås tager sig visuelt bedst ud i solskin, men i tåge og stille vejr får man andre og mere intense sanseoplevelser

Køge Museum bebor dette skønne bindingsværkshus. Og man kan komme ind i haven bagved. Her står bl.a. en af de få tilbageværende milesten fra Christian VII's tid.

Solskinsvejr er for det meste ideelt fotovejr. Tåget vejr som fredagens kan være lidt af en prøvelse. Men vandrelivet består ikke kun i at tage fotoer, det består også i at opleve. Og netop tåget, stille vejr kan være en meget intens oplevelse, især når det drejer sig om Køge Ås. Skoven på åsen kombineret med de flade engområder langs foden af åsen giver en speciel akustik når fuglestemmer en dag som denne møder en på vej gennem skoven. Og ændrer sig når man går fra den tætte skov på  toppen af åsen til de stejle skrænter langs åsens fod. Fugten og stilheden mobiliserer også andre sanser end synssansen. For når tingene ikke står så skarpt, virker det som om ens lugte- og høresans kommer op i et højere gear.

"Godskontoret". Det kan undre hvorfor der ligger et godskontor her. Men formentlig fordi Gl. Ringstedbanen løb næsten forbi her, få hundrede meter nordvest for.

Køge By og Gammelkøgegård

Området omkring stationen er et stort byggerod, så det gælder om at slange sig væk fra det og ind til byen. Køge har en gammel bydel som fuldt ud er på højde med fx Dragør, synes jeg. Dog er Køge mere fragmentarisk end Dragør og de gamle huse er spredt over et større areal blandet med nyere. Til gengæld er variationen større. Det er der skrevet en masse om. Dette blot for at minde om at man sagtens kan bruge Køge som en vandringsbase, med hyggelige miljøer til kaffe, frokost eller middag.

Mindestøtterne nord for åsen. Området er velplejet. Minderne om de adelige er bevaret. Derimod er der intet tilbage af de som tjente føden på Gammelkjøgegaard.

På vej ud mod åsen kommer man forbi Gammelkøgegårds bagerhus. Længere mod vest kan man over vandet ane Gammelkøgegård. Hvor tiltrækkende den end ser ud, er hovedgården privat og der er ikke offentlig adgang. Kun til parken onsdag, lørdag og søndag 13-16. Så der var lukket da jeg kom forbi. Det står i folderen om Køge Ås, men på selve stedet kan det være lidt vanskeligt at skelne mellem hvilke bygninger der er tale om. Ejerne har været så nænsomme ikke at plastre indgangen til med alt for afskrækkende skilte, hvilket er meget prisværdigt. Jeg kom desværre på grund af det til at overse skiltet, men det skal bestemt ikke ligge ejerne til last, tværtimod.

"En snegl på vej'n er tegn på regn i Spanien". Og også på Køge Ås. Alt er fugtigt og en fin dis hænger over hele landskabet. 

Gammelkøgegård har været "hovedgård" siden middelalderen, den nuværende hovedbygning er fra 1791. Og adskillige adelige har spankuleret rundt her og huseret med bønder, folk og fæ. En overgang var det svenskere som ejede gården, men i 1776 blev det dansk igen. En dansk landmand, Rasmus Carlsen købte den og sønnen blev adlet under enevælden. Efter grundloven gik godsejeren ind i politik og var blandt dem som kongen udpegede til Landstinget. Grundtvig der i første halvdel af 1800-tallet var varm tilhænger og beundrer af enevældskongerne Frederik 6. og Christian 8. og skrev begejstrede hyldestdigte til dem begge, er ligeledes begravet her i en særlig kirkegård, Claras Kirkegård mellem Gammelkøgegård og mindestøtterne.

Den østligste bygning i striben af gule bygninger, "Godskontor"

Hvor har man set godsejere og adelige rejse mindestøtter for de tusinder af anonyme danske bønder, arbejdere og husmænd der i tidens løb i deres ansigts sved knoklede for selv at overleve samt for at deres herrer og damer kunne leve en  luksustilværelse? Ingen steder, heller ikke ved Køge Ås. Tværtimod er der rejst to mindesøjler. Den ene "Til minde om de 3 godseiere ... med samt deres Familie som i det sidste hundredaar have styret Gammelkjøgegaard og Gods reistes denne Støtte af erkjendtlige Gaardmænd, Huusmænd, Forpagtere, Arbeidere og Betiente den 11 Juni 1876" og en anden "Til Ære for Stamhusbesidderinde Emmy H. M. E. B. Hilleborg Carlsen. Sidste Ætling af den Slægt der i saa mange Aar styrede Gammejögegaard ... reistes denne Mindesten af erkjendtlige Beboere på Gammelkjögegaards Gods ... Juni 1912."

Vest for Gammel Køgegård ligger der til gengæld rigeligt med  bygninger at kigge på, det såkaldte Godskontor. Gule bygninger syd for vandrevejen. Og herefter fortsætter det ad en alle i retning af åsen.

Foden af åsen. et af de steder hvor man kan få et indtryk af hvor stejl og høj den er. Åsen er fortrinsvis dannet af sand og grus der er aflejret i store smelteevandsfloder under isen.

Køge Ås

Der er skrevet meget om Køge Ås, inklusive her på bloggen som passerede for 2½ år siden i forbindelse med vandværksvandringerne. Så på denne tur har jeg valgt at fortælle om nogle mindre kendte steder. Men de er afmærket på kortet og folderen.

Cykelstien Ringstedstien er et gammelt nedlagt jernbanespor.Ved åsen går den gennem et område der på begge sider er bevokset med høje træer. Formentlig pga at den går ind til Køge centrum er den meget populær blandt løbere, i hvert fald i dag.

Et af dem er Gl. Ringstedbane som er banelegemet for en forhenværende jernbane. På åsen er stien lidt over en kilometer lang og forløber i en blødbue syd for åsen mod øst. Stien ser ud til at være et populært sted for løbere. Måske pga belægningen og forløbet. Det er en nogenlunde plan strækning på et smalt spor på en lille forhøjning eller dæmning med sumpede områder på begge sider. Det vestlige startpunkt ender ved Køge Å hvor banen i sin tid har krydset åen, og den gamle jernbanebro findes endnu omend uden skinner. Der er også et lille anlæg. Det hele er noget overgroet, men man kan sagtens se konturerne af hvad der var engang. Vest for øen fortaber sporet sig dog ind i vildnisset, så jeg opgav at forfølge sporet længere. Dels fordi broen er vanskelig at passere, dels fordi man også ville nærme sig endnu mere til den larmende Ringstedvej.

Her ender sporet så vidt jeg kan se. Jernbanebroen sernoget forfalden ud, men vovehalse kan sikkert passere og se om der er en sti på den anden side af Køge Å.

Køge-Ringsted Banen eksisterede mellem 1917 og 1963. Modsat Slangerupbanen overlevede den en anelse længere, den blev anbefalet nedlagt 1936 og 1954. Den transporterede bl.a. kul til gasværker i Ringsted og Sorø. Efter nedlæggelsen købte Køge Kommune strækningen fra byen til Køge Ås og anlagde cykelsti, det er den som i en blød bue går fra stationen og ud til åsen under navnet Ringstedstien.

Et andet foto som viser hvor vanskeligt det kan være at skimte åsen når man står ved foden af den. Men også oven på åsen kan det være svært da den er vokset til med skov.

Bagdelen ved et fugtigt og stille vejr som i dag er at skoven er fuld af myg. Og det både oppe på åsen og nedenfor. Heldigvis er jeg godt pakket ind og beskytter hænder og nakke. Men myggene svirrer om ansigt og hænder når jeg skal kigge på kortet.  Til gengæld er der masser af snegle i skovbunden: skovsnegle, vinbjergsnegle - og desværre også masser af iberiske skovsnegle (dræbersnegle). Udover sneglene er der også et meget intensivt fugleliv, især langs engene omkring åen.

Her et foto af "Den Grønne Vej". Og nej, vejen er ikke den mørke stribe tættest på kornmarken. Vejen forløber ved den næsten ikke synlige mørke område midt i det vildtvoksende græs og brændenælder. På fotoet får man også et indtryk af disen.

Nord for åsen forløber en vej som er angivet som Den Grønne Vej. Om det er ment som at vejen er grønt overgroet i 1½ meters højde skal jeg ikke kunne sige. Men vejens vestligste 500 meter er svære at lokalisere. Der er ikke længere tale om en vej, men brændenælder, græs og andre planter. Ikke anbefalelsesværdigt i et vejr som dette hvor alt er fugtigt og man bliver sjaskvåd i indtil brysthøjde. Uden at det regner!

En af de få steder hvor man kan komme på tværs af åsen. Ellers forløber stierne af indlysende grunde mest på langs af åsen. Ellers skulle man nok anlægge trapper.

Køge Ås er som andre åsbakker dannet i slutningen af istiden hvor iskappen var begyndt at vige. Isen stod stille, og smeltevandet løb under isen i floder,langsommere og langsommere hvorved sand og grus bundfældede sig. Floden løftede sig på denne måde op gennem iskappen, indtil det hele smeltede og bundfaldet blev liggende som en ås. Så åse er i virkeligheden en slags afstøbninger af istunneller som ikke længere findes.

Ruten

Køge Ås er ca. 2 kilometer lang og 300-700 meter bred. Der er flere stier som går på langs, såvel langs foden som på toppen. Desuden findes der enkelte steder tværgående stier. Alle stier er fortrinlige til vandring.

København-Ringstedbanen

Ikke uventet er der sket en masse siden denne weblog besøgte strækningen Vigerslev Station til Vallensbæk en frostklar snevejrsdag 26. december 2014.

Her går banen under jorden ved Vigerslev Station. Genbrugsstationens hegn anes yderst til højre. Og man aner Kulbaneparken som en tydelig forhøjning hele vejen gennem fotoet oven på jernbanetunnelen. Foto taget nogenlunde fra samme vinkel december 2014 viste nedgravningen.

København

Turen udgør 11 af de i alt 60 km jernbane. Og går gennem fire af de i alt 10 kommuner. Den del der ligger tættest på København. Først og fremmest er man nu færdig med at grave den underjordiske del. Den 700 m lange tunnel under Kulbaneparken er færdig og terrænnet er løftet adskillige meter. Dog endnu som en mudret "højslette", som formenlig om nogle år vil være beplantet som park hvor folk overhovedet ikke vil bemærke højhastighedstogene i underverdenen.

Starten på afspærringen af Holbækmotorvejen til højre, set mod København. Banen kommer buldrende ind under fødderne på fotografen som står på fodgængerbroen ved Næsborgvej og fortsætter derefter under jorden. Til venstre Vigerslev Alle.

Hvidovre

Ved Harrestrup Å og Vigerlevvejdukker banen op igen for en kort bemærkning for så igen at krybe under Holbækmotovejen, Hvidovretunnelen. Et par af sporen på denne har været spærret mens tunnelen blev gravet under dem, men nu ser det ud til at der igen er lagt asfalt og de er klar til at blive taget i brug langsVigerslev Alle og Allingvej. Hvor banen dykker under jordoverfladen igen er der en fodgængerbro mellem Næsborgvej og I. G. Smiths Alle.

Brøndbyøstervej-broen ses midt i fotoet der er taget fra Avedøre Havnevej. Til højre og næsten ikke til at få øje på Brøndbyskoven, til venstre Holbækmotorvejen. Cirka midt i billedet er der faktisk en sti der er ført under bane og motorvej, man kan svagt ane den som et brud i volden helt til højre.

Allingevejs ene vejbane har også været afspærret i lang tid, men er nu genåbnet og genetableret med cykelsti og det hele. Ved Hvidovrevej dukker banen igen op til overfladen og forløber nu i en grav uden overdækning mellem Holbækmotorvejen og Allingvej. Sådan fortsætter det helt til Avedøre Havnevej hvorefter banen og motorvejen forløber i nogenlunde samme niveau.

Tunnelen under Holbækmotorvejen. Bemærk den markante hældning på skinnerne. For passagerer i fuld fart vil dette næppe være noget man bemærker. Men hvis toget blev bragt til standsning, ville man opleve at kaffen løb over i den ene side - hvis koppen altså var fuld!

Brøndby

Umiddelbart efter Brøndbyøstervej dykker banen så igen under jordoverfladen under Holbækmotorvejen så den nu i stedet for at forløbe nord for motorvejen forløber syd for. Forløbet her er et af de mere dramatiske. Skinnerne er lagt betydeligt på skrå så de med høj hastighed i svingene under motorvejen ikke vil blive bragt til at ryge af sporet på grund af centrifugalkraften.

Banen slår et slag syd på i stedet for at følge Holbækmotorvejen for at undgå motorvejskrydset mellem Motorring 3 og Holbækmotorvejen. Men helt undgå broer har man altså ikke kunnet. De to forreste er Vestvolden, mens den fjerneste og tredje er Motorring 3. Desuden er der en fjerde for en af indfletningerne til Holbækmotorvejen.

Vest for Holbækmotorvejen har man lavet et meget nænsomt gennembrud af Vestvolden, samt umiddelbart derefter en bro under Motorring 3. Formentlig vil de mange passagerer betyde at passagerer vil opleve et kort swish hver gang. Men næppe få ret meget tid til at beundre Vestvolden. Til gengæld vel der være rigeligt med udsyn for gående langs Vestvolden til at opleve togene ovenfra.

Vallensbæk Torvevejbroen. I det fjerne skimtes broen ved Vejlegårdsvej. Banen er her ved at køre ind i det fredede område omkring Store Vejleå. Mellem de to broer er der en tunnel under banen for gående og cyklister.

Vallensbæk

Banen er efter Motorring 3 kommet ud i mere åbent terræn og forløber mere roligt og udramatisk me de sædvanlige og mere kendte broer indtil den kommer til Vallensbæk Torvevej. Her kører toget nemlig igennem området omkring Store Vejleå og Vallensbæk Sø. Noget større indgreb i naturen er banen ikke, for Holbækmotorvejen har allerede sat sit umiskendelige præg på landskabet med en infernalsk larm.

Vandskiklubbens klubhus blev reddet og ligger uden for billedet til venstre. Ellers ses her hvordan man har inddraget et stykke af søen til banen. en sti er anlagt mellem banen og søen. 

Langs nordsiden af Vallensbæk Sø har man inddraget et stykke af søen til banen. Der er allerede anlagt en sti. Fotoer fra området kan virke meget idylliske, men kort afslører hvilket område man her bevæger sig ind i: Udfletningerne mellem Holbækmotorvejen og Motorring 4! Med idylliske navne som fx Vallensbækgrenen, men tag ikke fejl. Måske er dette paradis for bilister, men for motionister og gående et inferno af motorvejslarm.

Den lille træbro til fodgængere syner af lidt i forhold til de betontunge broer til tog og biler.

Og netop ved vandskiklubben kan man ved at gå langs den kanal som forbinder Tueholmsøen med Vallensbæk Sø få et gyseligt indblik i hvordan bilismen i den grad dominerer.

Det nordvestlige hjørne af Vallensbæk Sø. Herfra kan man skue ud mod rædselsscenariet omkring Motorring 4. Men Vandringmanden vender næsen mod syd til mere fredelige områder.

Og her forlader Vandringsmanden så for nu banen for at berolige nerverne langs Store Vejlåstien til Ishøj Station. Det var de ca. 11 første kilometer af København-Ringstedbanen fra Vigerslev til Vallensbæk. En tur som med de nye højhastighedstog med op til 250 km/t vil kunne tilbagelægges på et par minutter, men som til fods varer flere timer. Hele balladen er planlagt til at blive taget i brug i december 2018, så der er stadig tid.

Frederikssundbanen: Jernbanestien Frederikssund-Kildedal

Jernbanestien er et godt sted at studere de smalle reservater med vilde danske blomster som sprøjtemidler har fortrængt fra de vidtstrakte klinisk "rensede" landbrugsarealer

Jeg vil gerne springe ud som en der er glad for s-togene. Jeg ved godt at medierne ofte er fulde af kritik, men min oplevelse er at de stort set kører præcis og hele tiden. Rejsekortets sindsoprivende børnesygdomme er for mit vedkommende overstået og man sidder behageligt og kan læse eller bare nyde udsigten. Her ved Frederikssund Station.

Generelt er der ikke mange vilde planter at finde i Nordsjælland. Men langs jernbanen er der nogle smalle bræmmer hvor der for øjeblikket blomstrer talrige vilde planter: Lupiner, forglemmigej, marguerit, vild gulerod, valmue, kællingetand og mange andre som jeg slet ikke kender navnene på. Disse farverige strimler står i grel kontrast til de ensformige, nærmest endeløse ensfarvet grønne områder. Livet i disse strimler lyder også anderledes: Mens markernes enlige sanger synes at være lærken, er der langt flere stemmer langs jernbanestien hvor man også enkelte steder kommer igennem lavtliggende moser og krat- og træbevoksninger.

Jernbanestien giver blandede miljøoplevelser: Selve banen med togene, den smalle bræmme mellem banelegemet og jernbanestien som er et mylder af vilde blomster, og til højre den arealmæssigt altdominerende spiller, landbruget der har sprøjte-klinisk renset landskabet.

Vinge

Dagens tur foregår bortset fra den første halve time ud af Frederikssund fortrinsvis uden for bybebyggelse. Her kan man pt opleve at gå det første stykke gennem en alle af blomstrende guldregn. Det vil i de kommende årtier ændre sig. Udenfor Frederikssund, nord for Snostrup kan man allerede se gravemaskiner har været i gang og der er opstillet mandskabsskure på den bare mark. Det er her en helt ny by, Vinge med 10.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser om ikke så forfærdelig lang tid vil skyde op. Tegnet af Henning Larsens Tegnestue.

Hvordan det hele kommer til at se ud i Vinge er det vist kun ganske få i Henning Larsens Tegnestue som kan forestille sig. I hvert fald har jeg meget svært ved at se hvad det er for nogle strukturer der er ved at blive gravet ud. Formentlig rør til vand, gas og el.

Skenkelsø Sø

Jernbanestien går gennem den nordlige del af Skenkelsø Sø. I dag er der livlig aktivitet i mosen, hvor frøerne kvækker helt vildt. Men man kan ikke se hvor de gemmer sig. Kun høre. Men for en amatør at dømme ser det ud til at naturgenopretningsplanens mål med at få padderne til at føle sig hjemme her er lykkes. Der er opsat en bænk for nylig så interesserede kan sidde og nyde såvel udsigt som kvæk.

Kik ud over Skenkelsø Sø mod Snostrup.

Moser

De to moser man passerer, ligger mellem Stenløse og Veksø. Måske ikke de største af slagsen, men de giver en god variation. Også terrænmæssigt da stien passerer det ret kuperet terræn hvor man snart befinder sig i mudrede lavninger, snart bevæger sig op over jernbanen og har nogle gedigne udsigter til alle sider. Bl.a. over Værebro Ådal. Som dog på afstand måske ikke ser helt så imponerende ud som den er.

Skenkelsø Søs nordlige del. Man kan lige ane Ålebækrendens bro yderst til højre i billedet. Kik fra øst mod vest.

Togene

På søndage passeres man med mellemrum ikke overraskende af s-togene. Der er 20-minutters drift på C-linien. På hverdage kører der desuden H-toget, og så er der 10-minuttersdrift på begge. Det giver et helt andet flow i togstrømmen. Ved Veksø Station oplever jeg endda at se SA 8198 mod Frederikssund passere et andet tog fra Frederikssund. Det er et 8-vogns S-tog med elektriske og hydrauliske bremser, 312 sæder, 28 klapsæder og ca. 360 ståpladser. Flexrum til cykler mm. Scharfenberg automatkobling. Det fylder 10 år i år, og kom til verden hos Alstom LHB, Salzgitter, Tyskland i 2005. Også SA 9166 har kurs mod Frederikssund, men om det melder internettet ikke så meget. Da jeg når Kildedal Station har SA 8198 allerede været i Frederikssund og er nu på vej tilbage til Herlev. Der i anledning af Husum Station ombygning (stibroen) er endestation.

Veksø Station. To s-tog passerer hinanden i hver sin retning.

Ruten

Frederikssund St.-Ølstykke St. Tog Ølstykke-Stenløse. Stenløse St.- Kildedal St. Stien er siden sidste indlæg blevet  asfalteret på store strækninger, således at der kun er grusveje på enkelte strækninger mellem Stenløse og Kildedal. Ca. 16 km

København-Ringstedbanen og Bugtkilen

To ture i en: Del 2 af København-Ringstedbanen og del 2 af de nye grønne kiler i Fingerplanen

Bugtkilen er sammen med Fjordkilen den anden af de landområder som Miljøministeriet har sendt til debat efter af have udsendt et detaljeret debatoplæg. Bugtkilens nordlige afgrænsning er Greve Landsby. Herefter bælter den sig langs Køge Bugt Motorvejens og København-Ringstedbanens vestside ned mod Lille Skensved i et bælte på 1½-2 km. Naturstyrelsen lavede i 2014 en rapport om den. Naturstyrelsens rapport om Bugtkilen (2014).

Bugtkilen er præget af landbrug, først og fremmest. Dernæst er der en del små landsbyer. Som her syd for Karlslunde. Over markerne er der sparsomt fuglekvidder fra lærker og stær. Men ellers skal man ind i bebyggede områder for at finde fugleliv.

Bugtkilen

Fremover kan områderne i Bugtkilen ikke byudvikles. Dens rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi må heller ikke forringes af fx dominerende tekniske anlæg. Perspektivet på meget langt sigt er at de grønne kiler skal udvikles til store sammenhængende friluftsområder med fokus på rekreation, natur, landskab, landbrug og friluftsliv til gavn og brug for alle hovedstadens borgere. Det betyder at de små og gamle landsbyer Jersie, Karlstrup og Solrød forbliver som de er.

Man kommer til Lille Skensved Station med et dieseltog fra Næstved eller Roskilde. Lille Skensved markerer Bugtkilens sydgrænse og ligger kun ganske få minutter fra Skensved Å. Industritårnet i baggrunden kan bruges som pejlemærke i hele den sydlige del af Bugtkilen.

Det sammenhængende er det så som så med. Hverken i Fjordkilen eller i Bugtkilen er der særlig gode måder at vandre gennem området, udover i bil. Der er adgang forbudt og uvedkommende forbydes adgang de fleste steder uden for de større veje. Vandrere er overladt til at tage nogle afstikkere ind i området for at få et indtryk af det. Med mindre man da vil forbryde sig imod den private ejendomsret. Interesserede kan kigge i Naturbeskyttelsesloven, hvis kapitel 4 beskæftiger sig med offentlig adgang. I Bugtkilen er det især afsnittene om udyrkede områder og veje og stier der kan have interesse. Sådanne love kan imidlertid altid tolkes, og denne vandrer er absolut ikke den som ønsker at ophidse lodsejere.

Skensved Å har tilsyneladende bevaret lidt af sit naturlige snoede løb. Og der er masser af vand i åen pt. Helt ude mod øst ved motorvejen er en af Københavns Vandforsynings gamle kildepladser for Thorsbro Vandværk, Jersie Syd.

Men området har potentiale. Selv om der i Bugtkilen kun er meget få sådanne enklaver mellem de enorme landbrugsarealer. Ifølge Miljøministeriet er der kun to "oplevelsesrige delområder": Jersie Mose og Skensved Å på grænsen mellem Solrød og Køge kommuner. Skensved Å er trængt af plovene, men har potentiale som vandreområde. Og området omkring Karlstrup med blandt andet Karlstrup Mose på grænsen mellem Solrød og Greve kommuner. Skovrejsning er ikke noget Naturstyrelsen ønsker da det strider imod hedeegnens karakter af landbrugsslette. Se dog nedenfor om Greve Skov.

Solrød har nogenlunde samme indbyggerantal som Jersie, nemlig omkring de 500. Den ligger omtrent midt i Bugtkilen.

Af kulturhistoriske seværdigheder er der Folkehøjskolen Tune Landboskole fra andelstiden. Derudover er der nogle sparsomme rester af et gammelt middelalderligt voldsted ved Karlstrup Kirke som ligger underligt ensomt placeret 500 meter fra Karlstrup på en bakketop. Uden for har man en god udsigt fra en stejl bakke som i virkeligheden er det eneste der er tilbage af borgen. Den 10 meter brede voldgrav eksisterer ikke længere.

Voldstedet ved Karlstrup Kirke. Udsigt fra bakken fra 1100-tallet. Voldstedet eksisterede til 1400-tallet. Kirken kom til i 1200-tallet. Tårnet dog først i 1400-tallet. Selv om der ikke er så meget at se af det middelalderlige, er det et godt udsigtspunkt til alle sider.

Der er planer om nye stier: Hedebostien mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord skal gå gennem området mellem Karlslunde og Karlstrup med kurs mod Tune. Efter diverse høringsfaser mm. skulle planen ligge klar om cirka et år, april 2016.

København-Ringstedbanen

Mod øst afgrænses bugkilen af den kommende København-Ringstedbane. BaneDammark mener at i sensommeren 2016 skulle jernbanearbejdet være nået så langt at man kan begynde at anlægge skinner. Længst er man nået i den sydlige del af Bugtkilen gennem Hyllemose. Jernbanedæmningen tegner sig klart i landskabet, og der er allerede enten lagt broer over eller tunneler under vandløb og veje. Hyllemose er ved den lejlighed blevet kraftigt reduceret. Interesserede kan kigge på flere fotoer fra dagens tur på Flickr.

Et kig mod nord ved vandløbet Gammelmosestreget. Dæmningen strækker sig helt ud til Åmarken/Roskildevej som man kan ane ved den store kran i baggrunden. Her er lavet midlertidige omfartsveje mens man anlægger jernbanen. Man får også et lille glimt af Hyllemose på begge sider af banen. Den er der ikke meget tilbage af. Jernbanen er Bugtkilens østgrænse helt op til Karlstup.

Landbrug/natur

Alt efter livssyn kan man se Bugtkilen som et resultat af dansk landbrugs store succes, eller som et bevis på at der stort set ikke er noget dansk natur tilbage. Fra nord til syd er der enorme marker overalt. Et levende hegn, hvis man er heldig. De villahavestore grønne pletter er få og svære at få øje på. Hvis man ikke vidste at det måske er anderledes andre steder i Danmark, så kunne man få svært ved at tro på de talrige erklæringer om naturbeskyttelse og forstå hvorfor landbruget gør så meget modstand, fx i Landbrugsavisen på Twitter, som repræsenterer afgrødernes og husdyrenes synspunkt, hvor vådområder, enge og moser er unyttige.

Nordmarksvej mellem Solrød og Karlstrup går en anelse uden for Bugtkilen, men den bedste mulighed for at komme mod nord og samtidig være "på landet". Det er en forholdsvis ubefærdet vej og udsigten er typisk som vist på fotoet.

Uanset hvad man mener, så har det været katastrofalt for mellem 20 og 40 procent af det dyreliv der ikke kan hoppe fra oase til oase. Denne truede del af Danmarks dyreverden får stadig flere medlemmer. Uplejede villahaver er blevet et af de steder hvor dyrelivet trives og overlever. Man kan næsten høre det når man vandrer: Mens det er blevet mere tyst "ude på landet" langs markerne, så summer det af insekter og fuglesymfonier tæt på landsbyerne og inde i dem. Det er lidt paradoksalt, grænsende til det tankevækkende, at man i et område som dette har en større variation af dyreliv i byområder end ude på de enorme markarealer.

Umiddelbart vest for Karlstrup hæver terrænet sig tilpas meget til at man kan få et overblik over en pænt stor del af Bugtkilen mod syd: Bare marker. Enkelte levende hegn. Der er også tyst. Ingen dyr, kun enkelte fugle.

Flere indslag fra området

Som supplement til turen kan man bruge mine tidligere vandringer, dvs. forløbet af den nye København-Ringstedbane. Endvidere turen til Thorsbro Vandværk hvor nogle af kildepladserne ligger i Bugtkilen. Samt til Havdrup Kildeplads, som passerede bl.a. Solrød og Jersie.

Det er ikke til at se det ... hvis man ikke lige ved det. Men det er Greve Skov. Eller rettere, den del af den kommende skov som stadig er på private hænder. Den offentlige længere nordpå har knæhøje træer. Måske kommende generationer vil få glæde af den. I dag er der ingen adgang her, kun i det mindre offentlige område nordpå ved Greve.

Ruten

Lille Skensved Station. Skensved Å (lettere uvejsomt terræn). København-Ringstedbanen. Jersie. Solrød. Nordmarksvej. Karlstrup. Sognevejen. Karlslunde. Karlslunde og Greve Landevej. Greve. Af disse er Nordmarksvej og Sognevejen udmærkede vandreveje. Ialt ca. 18 km

Frederikssund-Skævinge-Hillerød

Søndag. DMI holdt hvad de lovede: 2-cifrede varmegrader. Det var lige ud ad landevejen ...

Denne tur foregår på gode vandreveje, asfalt eller hårdt stampet grus. Og med meget lidt trafik. Mest gennem landbrugsområder med de udsigter de nu engang byder på. Mange spredte gårde, adskillige hyggelige landsbyer, en enkelte større by midtvejs og start og slut i to større byer.

Græse

Man skal ikke langt uden for Frederikssund, ved hospitalet, før man når gode vandreområder. Det første sted man bør slå en ganske lille omvej til er Græse Mølle. Her kan man bl.a. opleve bruset fra Græse Å. Som formentlig også engang har kunnet drive en vandmølle.

Græse Å ved Græse Mølle. Det bruser så det kan høres langt væk.

Lidt nord for Græse Mølle er der en bakke. Jeg må indrømme at dagens distance taget i betragtning undlod jeg at bestige den. Så måske gik jeg glip af en udsigt der. Længere mod øst er Danshøj. Til gengæld passerer man nede i terræn en udtørret kilde. Et skilt fraråder at drikke vandet. Det er nok unødvendigt. Den ser helt udtørret ud, og skålen er fyldt med forrådnende blade.

Græse Bygade fra syd. Med Toftegård i forgrunden. På nogle gårde var det møgspredningstid, så der var lidt staldlugt hist og pist. Intet generende.

Bygaden går gennem Græse landsby med den store præstegård der vidner om præsternes privilegerede tilværelse fra for kun et par århundreder siden. Det må have været en god forretning med tiende. Eller måske bøderne (mulkt) fra de bønder som ikke dukkede op til gudstjenesten.

Sigerslevøster

Sigerslevøstervej-Geerslettevej er dansk landskab når det er mest intensivt landbrug. Det er dansk. Det udstråler effektivitet. Det er adgang forbudt. Og lærken synger denne søndag over det hele. Halvvejs mellem Sigerlevøster og Græse siger Frederikssunds Kommune på gensyn og man går over i Hillerød Kommune.

Glade, forventningsfulde køer løber mig i møde. De aner intet om min skræk for køer. Eller om det elektriske hegn som heldigvis holder dem på 20 meters afstand. Jeg var dårlig nok klar over at køer kan løbe, og elegant ser det sandt at sige heller ikke ud. Mon de tror jeg kan lukke dem ind i varmen igen? Få sekunder efter glor de spørgende eller bedende efter mig. Men jeg forstår nu engang ikke køer. Hvad er det de vil? Syd for Sigerslevøster.

Sigerslevøster ser lidt anonym ud, men den har en privatskole som ser pænt stor ud. Den ældste af bygningerne står der 1912 på. Skolens hjemmeside fortæller at den blev oprettet af en gruppe forældre i 1983, lægger vægt på det boglige såvel som det kreative og ikke bekender sig til nogen religiøs eller politisk retning.

Strø Bjerge

Strø Bjerge burde vel nærmere kaldes en lang bakke. Eller mere præcist en ås. Og en opdyrket en af slagsen, i hvert fald på passagen fra Smedevej. At det højeste punkt er 33 meter siger lidt om det kærligt-humoristiske betegnelse "bjerge". Det skal absolut ikke afskrække nogen vandrere, der er ikke meget bjergbestigning ved at vandre over åsen.

Udsigt fra Smedevej, nogenlunde på Strø Bjerges højeste punkt, 33 meter. Udsigt mod sydvest

Udsigten er der heller ikke noget i vejen med. Mod syd kan man se de mindre landsbyer og de spredte gårde i området. Der er også enkelte klatter med skov og krat.

Udsigt mod nord, mod Strø fra Strø Bjerge. Strø ligger længst væk til højre.

Jeg har før besøgt Strø Bjerge længere østpå i forbindelse med Slangerup Vandværk og dets kildepladser. Dengang passerede jeg åsen via vejen Skåret der skærer sig dramatisk gennem åsen. Ad Smedevej kommer man over åsen, og jorden er opdyrket på begge sider.

Udover køer, heste og vandrere er der en del cyklister ude. Vejret er også perfekt. Her en flok på vej ind i Strø. De er langt hjemmefra. De er fra Frederiksberg Bane- og Landevejsklub.

Skævinge er turens midtvejs, og et godt sted. Hvis man synes at 25 km er lige lovlig meget, er det en god ide at klippe turen over i Skævinge. Der er både jernbane og busser til alle sider. Der er også en åben Netto og endda et selvbetjent bibliotek. På vestsiden af Strøvej en del store villaer fra 1920'erne og 1930'erne, lige syd for stationen.

(Ny) Harløse

Mellem Skævinge og Harløse og Ny Harløse er der en nyanlagt dobbeltsporet cykelsti som er perfekt at vandre på. Harløsevej og Ny Harløsevej går gennem to mindre landsbyer med samme navne. På landevejen har man mod nord udsigt til Tjæreby og en flot kuperet landskab.

Et typisk parti ved Ny Harløsevej. Der er stråtækte gårde og huse langs hele ruten.

Harløse putter sig lidt bag hække og krat. Det er svært at få øje på husene inde bag. Jeg forsøger at finde stationsbygningen fra den omlagte strækning af Hillerød-Frederiksværkbane. Men forgæves. (Tilføjelse 9. marts: En venlig læser har givet denne adresse med billeder af stationen. Tusind tak for henvisningen). Ny Harløse er mere åben, og har et imponerende antal fællesaktiviteter, selv om byen kun har 200 indbyggere. Det ser dog ud til at også den engang har set mere liv. Et hus i centrum har afmærkninger i muren fra noget der ligner butiksvinduer. Det kunne såmænd godt ligne en gammel station. (OBS, tilføjet 9. marts. Det er ikke en gammel station. Det var en gammel butik, se tilføjelsen herunder)

Den gamle Brugs i Ny Harløse. Nu privat bolig. Afmærkningerne af vinduerne ses fx i gavlen længst væk i muren ud til vejen.

(Tilføjelse 9. marts. Samme kilde kunne oplyse at det havde været en brugs. Med de oplysninger in mente gik jeg i gang med at finde oplysninger. Lokalnyt kunne oplyse følgende,, med tilhørende fotoer:

Harløse Brugsforening i Ny Harløse blev flyttet til det da Hillerød-Frederiksværkbanen var bygget i 1897. Jernbanen var dengang eneste alternativ til hestevognstransport, så Harløse Station tiltrak det beskedne erhvervsliv som blev til bebyggelsen Ny Harløse, herunder Brugsen. I nutiden har bygningen rummet en antikforretning

Pga de nye oplysninger har jeg tilføjet et foto af den forhenværende Brugs.

Ny Harløse. Der er gang i rørlæggeriet gennem begge Harløser. Lidt til højre for midten andelsvandværket som Vandringsløse tidligere har skrevet om i forbindelse med vandforsyningen til København. Den dobbeltsporede cykelsti er udmærket vandrerterræn.

Ca. 1 km øst for Ny Harløse ved skolen ved Nordhøjvej går en ridesti ned til Freerslev Hegn, og den kan anbefales, da man så umiddelbart inde i hegnet rammer ind i den særprægede Banestien.

Banestien og Hillerød

Banestien opfører sig som et gammel jernbanespor. Graver sig igennem bakker og forløber over dæmninger gennem lavninger. Og er snorlige. Det er her Hillerød-Frederiksværkbanen forløb fra 1897 til 1950 bl.a. gennem Freerslev Hegn. Trinbrættet blev ikke meget benyttet, men i slutningen af marts 1945 var der en tilsyneladende stor sabotageaktion på et tysk tog. Banen blev senere omlagt så den blev en anelse længere, men til gengæld hurtigere. Og der har den ligget lige siden.

Man ved vejs ende er nær når man fra Banestien kan se Frederiksborg Slot. Men der er stadig et par kilometer gennem byen til stationen.

En sådan søndag hvor vejret er godt, lærken synger og trafikken er minimal er der masser af store og små oplevelser på denne tur.

Ruten

Frederikssunds Station. Græse Mølle. Græse. Sigerslevøster(vej). Smedevej. Skævinge. (Ny) Harløsevej, Banestien. Hillerød Station. I alt ca. 25 km. Lige ud ad landevejen.