Kagsmosen fuldmåne-midsommer

Der er midsommer hvert år og fuldmåne cirka en gang om måneden. I år falder de to begivenheder sammen

Vestvoldens anlæg. Ænderne overnatter på batardeauet, skulle jeg hilse og sige. På alle flygter de skræmt da jeg støjende og natteblind bevæger mig ud på dem.

Når to så forholdsvis "store" naturbegivenheder falder sammen, så er det vel en lille nattevandring værd. Og der er oven i købet fint vejr. Skyfrit og behagelig temperatur. Nu bliver jeg en anelse overrasket (for ikke at sige skuffet). Måske også lidt flov over ikke at have husket at fuldmånen jo altså står temmelig lavt på dette tidspunkt af året. I min erindring husker jeg stadig den klare vintermåne som står højt på himlen.

Lav fuldmåne over Husum Station. Øjet opfatter himlen som mørkeblå her, men linsen får en flot dybblå farve på. Et af de bedste steder på denne tur hvor man får et indtryk af månen.

Kagsmosen er et godt sted at opleve mørket. For der er ikke lys på stierne. Og skæret fra huse og gadebelysning er langt væk. Nogen stjernehimmel er der dog som overalt i metropolen ikke tale om. Dertil er genskæret for den pragtfuldt oplyste storby alt for stort. Og selv på dette fremrykkede tidspunkt på dagen lyder Motorring som en rockkoncert. I hvert fald over den del af mosen som ligger tættest på.

Kamera og øje

Fotoer er en dårlig kompensation for at gå turen selv. Videoer vil måske være bedre. Men lugte og hvad man ellers sanser kommer ikke med. Og det gælder især for natfotografering. For mens dagfotografering nogenlunde afspejler det som øjet ser, er det helt anderledes om natten. Øjet kan godt finde ud af at fokusere på bestemte ting. Men det kan et kamera ikke. Det kompenserer bare ved at hvis billedet skal blive skarpt, må der længere lukketid til. Og så opleves motivet meget anderledes.

Solen er gået ned. Men kameraet lukker stadig rimeligt hurtigt. Her er et vy over mosen umiddelbart efter solnedgang....

Der går vist et kvarters tid før øjet helt vænner sig til mørket. Men så går det egentlig meget godt. I hvert fald så længe man holder sig til stierne. Og selv om øjet vænner sig langsomt til mørket, er der dog grænser for hvor meget. Heldigvis er parkvæsenet begyndt at rydde stier ud til mosekanten. Både af hensyn til mennesker, men også af hensyn til fuglene så de kan komme op på bredden.

... og sådan ser det ud senere hvor natten er mørkest. Taget på høj lukkehastighed (4 sekunder, mener jeg). Kameralinsen "vænner" sig til mørket ved at lukkehastigheden ændres. Samme foto ca. en time senere hvor mørket er på sit højeste.

Dyrelivet

Mens mosen om dagen summer af liv, så er de fleste gået til ro, og der er ikke meget at se. til gengæld en del at høre. For fuglene er betydeligt mere skræmt om natten end om dagen. Jeg er faktisk også det eneste menneske de ser på denne nat på dette tidspunkt. Jeg kan se striberne i vandet når de rædselsslagne flygter ud til sikkerheden i midten af mosen. Enkelte natsværmere er eneste insektliv.

Kun svanerne er nogenlunde trygge ved min tilstedeværelse. De kigger godt nok, trækker lidt væk og grupperer sig beskyttende om de to unger. Alle andre svømmefugle er trukket ud på øen i midten, eller flygter forskræmt ud under den mørke bevoksning.

Mørket ændrer sanserne

Moser har traditionelt betydet mystik, det bundløse dyb, tågen osv. har indgydet mennesker gennem årtusinder med årvågenhed. Men så stor er Kagsmosen så heller ikke, og mystik er der ikke noget af. Faktisk er der ganske parkagtigt, selv når man vover sig ud på de nye og næsten overgroede træflisstier.

Mosen ligger mørk hen. Den ensformige rockkoncert fra Motorring 3 høres selv i hvad man om dagen synes er mosens stille område. Til gengæld er duftene da helt forrygende.

Når synssansen bliver begrænset, træder andre sanser i funktion. Høresansen og lugtesansen som de mest fremtrædende. Men høresansen hjælper i grunden ikke så meget i Kagsmosen. Den gør bare at man kan fornemme drønet fra Motorring 3 på steder i mosen hvor man om dagen faktisk slet ikke lægger mærke til den. Åbenbart fordi synssansen har lagt en dæmper på høresansen om dagen.

Endnu et skud af mosen. Den ligger helt øde hen nu. Fuglene er gået i skjul. Daginsekterne gået til ro. Kun natsværmerne flakker lydløst om.

Men til gengæld er lugtesansen stærkt. Der dufter overalt, vidunderligt. I starten mener jeg at det må være duggen som forstærker lugtene. Men det er formentlig omfordelingen af sanserne der er trådt i aktion. Eller er det bare fordi duggen får blomsternes lugt helt vidunderlig.

De blege rester af solen anes mod den kunstige bakke ved det nye oversvømmelsesanlæg ud mod Herlev. En enlig cyklist er eneste anden besøgende denne nat.

Fugten begynder at sætte si. Ikke bare på tøjet, men også på kameraet. Så det er tid at vende hjem igen. Jeg snupper lige en tur fra Jernbanestien op langs Vestvolden på vej op mod Frederikssundsvej langs de tre batardeauer. De ligger der helt fredfyldt. 

Vestvolden by night

Nogen skulle måske mene at mørkelagte fæstningsanlæg egner sig til en gyserfilm, men egentlig ikke. Så skal der i hvert fald andre effekter på. De ligger egentlig der i mørket, næsten lidt forskræmte, måske af træerne som læner sig u-hy-y-y-geligt ind over dem. Ænderne har fundet en hvileplads der for natten. På alle tre. Og jeg har næsten ondt af at forstyrre deres fred og ro. Men det er eneste mulighed for at få fast grund under kameraet til et 8 sekunders skud.

Fuldmånen giver ikke meget lys til batardeauerne. Faktisk aner jeg dem slet ikke. Anbringer bare kameraet på gelænderet og holder vejret. Og skyder i blinde. Først da jeg kommer hjem, ser jeg at der har været lys nok til dette foto.

Kagsmosen - Harrestrup Å

Naturpleje er blevet in i kommunerne. Det kan man se flere steder på denne tur.

Kagsmosens bredder er blevet ryddet for uigennemtrængeligt krat og der er anlagt nye træflisstier og bænkepladser langs bredden. Resultatet er som på fotoet. Nu mangler det bare at gro noget underbeplantning, det ser lovende ud.

Kagsmosen

Kagsmosen er en meget lille mose påvirket af larmen fra Motorring 3. Og vand var der indtil for nylig ikke så let at finde, ud over den hønsegårdsagtige plæne hvor ænderne havde vænnet sig til at blive fodret med franskbrød. Mosens kanter var tæt bevokset med uigennemtrængeligt krat, og man skulle kæmpe sig vej ud til de frønnede bænke langs bredden. Men i løbet af vinteren er der sket en masse, især i den nordlige del af mosen. Krattet er blevet fældet t fordel for nogle lunde af træer der har fået lov til at blive stående samt bløde og dejlige vandrestier af træflis. Og for mennesker har mosen pludselig fået et helt anderledes indbydende udseende. Selve turen er ganske kort, 1½-2 kilometer alt inklusive. Men nu synes det som om at mosen også kan bruges til andet end motionssti.

Endnu et foto fra Kagsmosen som viser at man nu har et meget bedre udsyn. Man kan fx se helt til huset på oversvømmelsesbassinet.

Harrestrup Å

I en periode skiftede Harrestrup Å funktion fra at være en å til at være et spildevandsteknisk anlæg (læs: kloak) og bund og sider blev beklædt med nogle rædselsfulde fortovsfliser som stadig skæmmer hele å-forløbet fra Vestforbrænding og indtil udløbet. Stien fra Kagsmosen er da også lidt ensformig, men til forskel fra for nogle år siden synes det som om beboerne har fået overtalt hundeejerne til ikke at efterlade hømhøm på stierne. Det har været en voldsom lugtgene andre gange jeg har gået her.

Harrestrup Å som spildevandsteknisk anlæg: De karakteristiske fortovsfliser, det lige, udrettede åforløb - og ikke at forglemme Vestforbrændings skorsten og trafikken på Nordre Ringvej. Endnu er der ikke hundelorte som forpester luften, så man har da lov til at håbe på hundeejernes pli.

Men fra Vestforbrænding og vest på har åen stadig bevaret lidt af hvad man må formode er sin oprindelige autencitet. Bl.a. fordi Københavns Vand, nu HOFOR gennem mere end 150 år har haft kildepladser langs den øvre å. Naturplejen er her måske ikke så tydelig som i Kagsmosen, men på begge sider af Vestforbrænding er der lavet forsøg med at få bugt med bjørneklo ved hjælp af sort plast.

Harrestrup Å som - nå ja - å. Efter Vestforbrænding for åen lov til at sno sig som den formodentlig har gjort i tusindvis af år. Det er på denne strækning at de grønne arealer bliver afgræsset af får. Dvs. nord for Ejby Mose. Det samme er ved at ske ved det "nye" område mellem Motorring 4 og Holdanvej, syd for åen. Dette område er ved at blive retableret efter motorvejsbyggeriet.

Efter Vestforbrænding kan man godt hvis man tager skyklapper på forestille sig at man er kommet rigtig ud på landet. Med grønne marker, får, høj himmel og masser af fuglesang. Glostrup Kommune har også skabt et minivanddamsmiljø vest for sommerbyen Ejby Vænge. Den viser at naturpleje er en god ting for øjet. Naturen er alligevel så ødelagt at man ikke længere bare kan lade den passe sig selv, for så gror det hele bare til med invasive arter som bjørneklo og alskens krat.

Får spiller en stor rolle i naturplejen langs Harrestrup Å. De holder kratbevoksningen nede uden at man skal bruge store omkostninger til at lade maskiner gøre arbejdet med at fjerne det. Og på denne solrige formiddag ser de ud til at stortrives.

Kildevandsløbet

Jeg har før været på sporet af Kildevandsløbet, og troede jeg havde fundet det meste. Men hvordan jeg har kunnet overså resterne af Kildevandsløbet ved Kildeplads III er lidt af en gåde. Min undskyldning er hestefoldene. Man skal bag om hestefoldene på kildepladsen for at opdage at der langs Bymoserende langs hele nordsiden af kildepladsen er nogle af de bedst bevarede rester af Kildevandsløbet. Oven i købet stadig med vand i. Dog formentlig ikke fra boringerne, men almindeligt dræn. Man kan stadig i hestefolden ane hvordan kildevandsløbet sigter mod pumpestationen i den vestlige ende og herefter syd for Bymose Rende og beskyttet af en dæmning, forløber østpå mod Harrestrup Å.

Ok, det her er måske mest for vandværksnørder. Men start til venstre i billedet, næsten helt nede, så kan man ane Kildevandsløbets forløb op mod midten af fotoet, faktisk bliver renden dybere og dybere, og ved træerne i højre side af billedet er renden fuldt bevaret. Den forløber så parallelt med Bymose Renden gennem hele kildepladsens nordlige forløb.

Hvis man følger vej med vest, syd for Harrestrup landsby kommer man til et gammelt vandanlæg, en rund betonbeholder med nogle installationer ovenpå. Det hele er groet til, men man kan se et dæksel lavet af Frederiksberg Jernstøberi på Falkoner Alle som blev nedrevet i 1940.

Fotoer er taknemmelige og ser meget idylliske ud. Motorvejen er ved at være færdig. Den forreste bro fører til haveforeningen Ågerup (ude af fotoet til højre). Og støjvolden er overgroet af agersennep som får udsigten til at se helt vidunderlig ud. Kun vejarbejdsmaskinen nederst til venstre antyder at der om få måneder vil være et trafikinferno.

Frederikssundmotorvejen

Nu er det ved at være sidste udkald for vandrere og travere til at bese Frederikssundmotorvejen før den senere i år bliver indviet, og freden er forbi. Jeg vil anbefale at man tager turen på støjvolden fra Harrestup Å og vestpå. Volden er meget høj og man har et glimrende udsyn over dels byggeriet, dels alle de miljøer som motorvejen formentlig vil komme til at forpeste: Harrestrup Mose,  Haveforeningerne og Ledøje. Man kan håbe at der med tiden bliver anlagt en sti oven på volden. Den ville forløbe i betryggende afstand fra støjhelvedet og samtidig give et godt udsyn adskillige kilometer.

Og nu vi er ved de gule farver, så lige haveplæneejernes skræk. Men hold kæft, hvor ser det flot ud! Harrestrup Å ved Ballerup. Jeg mindes en historie om nogle japanere som var så betaget af mælkebøtter at de tog nogle med til Japan for at forsøge at få dem til at gro der i potter. Den gik ikke. Mælkebøtter gror i det miljø hvor de hører hjemme: Her!

Ruten

Kagsmosen. Harrestrup Å. Frederikssundsmotorvejen. 350 S. I alt ca. 15 km.

Kagsåen

Bæk, grøft, rende .... alt sammen navne som passer på Kagsåen.

Kagsåen er en med lidt god vilje 6 km lang "å" som forbinder Smørmosen med Harrestrup Å. Intetsteds langs åen er det stort besvær at gå over åen efter vand. Det kan gøres med et langt skridt. Men som agility-bane i et område fattigt med natur er en tur frem og tilbage langs åen udmærket. Og kan med afstikkere gøres kortere eller længere efter behag. At åen historisk set har været et vigtigt landmærke, fremgår af at den i næsten hele sin udstrækning danner grænse mellem kommuner. Først Gladsaxe og Herlev, senere København og Rødovre. Og med alt hvad dertil hører af politisk "hvem skal nu betale" (underforstået vedligeholdelse af åen).

Midt i gyldenriskrattet løber der en række dunhammere, og de markerer hvor åløbet er. Træerne står i Smørmosen. Man kan kæmpe sig vej hen langs åkanalen til træerne, men så skal man vist have specialudstyr og en machete med. Strengt taget har jeg altså ikke set selve udspringet, men formoder at det må være en ca. 10 m inde i træerne.

I modsætning til en "rigtig" å, hvor mange bække gør en stor å, er Kagsåens udspring ret markant. Det kan stedfæstes inden for 10 m. omkring Smørmosen. Eller rettere, det kunne det indtil mosens vandstand blev sænket, for i dag løber åen den "forkerte" vej tilbage i mosen, og udspringet bliver sådan noget underligt noget omkring Klausdalsbrovej. Men jeg forsikrer at der stadig findes en kanal med de karakteristiske fortovsfliser der peger direkte ud i Smørmosen.

Haveforeningsfolket er på plads denne søndag. Dannebrog er hejst overalt. Men de syner kun små i sammenligning med Amtssygehus Herlev. Et markant pejlemærke som næsten kan ses på hele strækningen langs Kagsåen. Bemærk opgravet dynd langs bredden.

Den første del af åen vil de fleste nok opfatte som en rende. Faktisk er der slet ingen vand på denne septembersøndag - selv om vi ellers har haft regn. Til gengæld har man fjernet sivbevoksningen så man nu rent faktisk kan se selve åen. Det må være sket for nyligt, for der ligger stadig klumper af opgravet bundslam langs åen gennem haveforeningerne syd for Klausdalsbrovej. I det hele taget er der gjort en del på denne strækning for at blotlægge åen så den ikke blot fremstår som en sivbevoksning.

De første par kilometer er der stort set intet vand i åen for tiden. Som her ved nordenden af kildepladserne ved Kagsåkollegiet.

Der er flere grundvandsboringer og kildepladser langs åen efter Kagsåkollegiet. Her hentes stadig grundvand til vandforsyningen. Og det er strengt forbudt at kaste affald. Kildepladserne fungerer dog som affaldsdepot for hundelorte der ligger tæt og med få meters afstand langs grusvejene. Færdsel i græsset med riflede såler må stærkt frarådes, med mindre man har lyst til at gå med den friske duft i næseborene.

 På strækningen syd for fodboldbanen har åen fået lov til at slynge sig uden fortorvsfliser mv. Men der er heller ikke særlig meget gang i vandet. Faktisk forekommer det mig at der er mere vand end der plejer at være. Til højre ligger Kagsåparken. På dette sted er den noget urskovsagtig og uigennemtrængelig. Slet ikke en dårlig ting.

Det er kun åens østlige bred som er offentligt tilgængelig. Private grunde ligger ned til den vestlige bred, bl.a. Herlevhuse. Til gengæld er der kun få steder hvor der ingen vej er udenom, eller rettere: Der er en vej udenom, for man kan ikke følge åløbet. Det gælder under motorring 3 og dens afkørsel mod Pilebro. Man kan faktisk godt soppe med gummistøvler under Motorring 3, men man kan ikke gå oprejst, og det er bestemt ikke en oplevelse for klaustrofobe. Til gengæld ser det ud til at man har tænkt sig at åbne strækningen fra Frederikssundsvej til Kagsmosen efter at have lavet det nye oversvømmelsesbasin mm. Vejarbejdet tværs over Frederikssundsvej er tilendebragt, og der er nu kun et nødtørftigt gitter langs vejen. Forhåbentlig bliver det fjernet så publikum kan gå det lille stykke langs åen.

Et par hundrede meter nord for hvor åen krydser under Motorring 3 går stien et pænt stykke fra åen. Egentlig synd at man ikke har lavet en trampesti langs åen her. For det er det mest dramatiske stykke: En meterhøj skrænt fører ned til åen, og den gamle bro - har den været brugt i en Indiana Jones-film?

Kanterne langs åen fra Frederikssundsvej til Kagsmosen er blevet moderniseret og bunden belagt med sten. Det var tiltrængt. På resten af åforløbet er kanterne af åen ligesom i øvrigt Harrestrup Å belagt med de mest grimme fortovsfliser, planker, trådnet og hegn. Muligvis har de en funktion med at de forhindrer skred. Men pænt ser det ikke ud, og især ved underløbet til Motorring 3 er fortovsfliserne braset ned og ligget hulter til pulter på bunden.

Stykket mellem Frederikssundsvej og Sonatevej (hvorfra fotoet er taget). Dette er blevet helt nygravet og bunden belagt med sten. Nu er kanterne groet til igen. Det er gået stærkt. Og der er åbent i Sonatevejsenden. Til gengæld er der afspærring fra Frederikssundsvej. Den håber jeg bliver fjernet!

Åen har vist ikke nogen naturlig forbindelse til Kagsmosen. Det er ligesom om at når den ser ud til at strømme ind i Kagsmosen, slår den et sving og begiver sig mod Harrestrup Å. Der er dog nogle rør ud ti mosen. På denne strækning er der nu blevet ryddet på Københavnssiden så man føler sig faktisk hensat til den fri natur, var det ikke fordi støjen for motorvejen er på sit højeste her.

Det opgravede materiale fra oversvømmelsesbassinnet ved Kagsmosen er blevet brugt til dels en generel forhøjning af området, dels til at lave en "runddysse" med tilhørende sten på toppen. Bakken er pt afspærret, formentlig for at undgå ulykker. Jorden må stadig være meget blød. Men som det ses er der allerede kommet godt med bevoksning.

Jeg har aldrig set levende større dyr som fisk, frøer eller lignende i åen. Heller ikke ved Kagsmosen, hvor der dog af og til svømmer nogle ænder rundt. Livet langs bredden af åen emmer heller ikke ligefrem af dyreliv. Der er en del planter, men ingen udover dem man kunne forvente. Om kommunerne har tænkt sig at gøre noget ved det, ved jeg ikke. Formentlig ikke.

Langs Kagsmosen er det eneste stykke hvor man kan fornemme at åen har et naturligt udseende. Bortset fra at man jo også her har træværk langs siderne af åen. Det kunne jeg personligt godt tænke mig fjernet til fordel for noget lignende det man har lavet syd for Frederikssundvej.

Kun omkring Kagsmosen er der sket en del. Stenene på bunden af åen skulle være med til at rense vandet op, og måske vil der engang, ad åre, komme et naturlignende åliv (igen). Men det vil i givet fald være på et meget lille stykke. på nuværende tidspunkt ser der meget uoverskueligt ud at skulle genetablere et eller andet på strækningen mellem Brunevang og motorvejen. Det område er formentligt fortabt i en uoverskuelig årrække.

Med Motorring 3s udvidelse med et ekstra spor i begge retninger blev der gjort yderligere indhug i Kagsåens bredder, så motorvejen nu nærmest danner åens ene bred. Til den anden side er der etagebyggerier, og det vil være lidt af en opgave for en landskabsarkitekt at få det gjort publikumsvenligt. I det fjerne kan man lige ane Harrestrup Å, som samtidig markerer Kagsåens endeligt.

Ruten

Kagsåen er med lidt god vilje 6 km. lang. Men man kan jo tage strækningen frem og tilbage. Derudover er det oplagt at lave afstikkere til Smørmosen, Haveforeningerne, Herlevhuse, Kagsmosen og Harrestrup Å. Min rute i dag var frem og tilbage ca. 12 km.

Overløbsbassinnet ved Kagsmosen

Siden 16. september 2012 har Vandringsmanden regelmæssigt passeret anlægget af overløbsbassinet i Kagsmosen. Ifølge anlægsplanen er formålet et første skridt i retning af at Kagsåen skal belastes mindre af opspædet spildevand når der er kraftige regnskyl. Overløbsbassinet er 4.000 m3. Der har været aktivitet når jeg har været der på hverdage, uanset vejret.

16. september 2012. Gravearbejdet har været i gang i nogen tid. Det øverste jordlag er skrabet af. Der er også installeret en larmende pumpe. En informationstavle oplyste at dette var NCCs byggeplads, og at de var ved at opføre et "Nyt underjordisk bassin". Senere kom der dog meget bedre information med mange flere detaljer, formål osv.

Byggearbejdet har ikke haft megen mediebevågenhed. Selv blev jeg først opmærksom på det den 16. september 2012, da jeg tilfældigt passerede området. Omkring slutningen af september var hullet færdigudgravet, og i begyndelsen af oktober blev bunden belagt med småsten til at forberede støbningen af bunden.

24. september 2012. Bunden er nået i en del af området. Jorden ligger som en stor, ny bakke. At det ikke har været helt uproblematisk, fremgår af en samling kampesten langs Kagsåen. Den største i mandshøjde. Gravemaskinen til venstre skal have gravet endnu et anelse ned. Maskinen i forgrunden er en pumpe.

Bunden blev belagt med småsten, på nær den fjerneste kortside, hvor der blev støbt en rende. På samme tid ankom de to kæmpekraner som først blev pillet ned kort før sommerferien 2013. Til at holde hullet tørt, var der på modsat side af udgravningen lavet en kunstig dam. Da vinteren var på sit strengeste, var det et ganske kønt syn at se den isfri dam med masser af kæmpeistapper. Næsten som stalagmitter. Den er nu igen fyldt op med jord.

20. oktober 2012. Jerndragere stikker op fra bunden af det kommende bassin. En række tætsiddende jernarmeringer angiver hvor de fremtidige sider kommer til at være. Stigerne giver et indtryk af at det er et ganske betydeligt hul, man her har fået lavet.

Omkring 11. november var jernarmeringen i bunden klar til at bunden kunne støbes. Herefter begyndte man at støbe siderne af bassinet. Den første side var kortsiden ud mod Kagsmosen. Den var færdigstøbt omkring nytår. Og i slutningen af januar blev endnu en side færdig. I februar kunne man så se selve kassen samt nedgangen.

1. januar 2013. Den ene kortside tættest på Kagsmosen var den første som blev støbt og den var færdig omkring nytår 2012/13 op til jordniveau. Man kan også skimte den færdigstøbte bassinbund.

20. januar 2013. Mens pumperne stadig kørte på højtryk. Ænderne nød godt af det lidt varmere vand. Dammen var stort set isfri hele vinteren: Springvand i aflastningsbassinet.

På trods af vinterkulden blev der støbt videre. Hele kassen blev færdigstøbt på ca en måned, fra slutningen af januar til slutningen af februar. Herefter manglede kun 'taget' af bassinkassen.

8. februar 2013. I starten af februar blev den anden langside færdigstøbt. Her ses den ene af kranerne. Der var ialt to.

Den 24. februar 2013. Alle fire sider er færdige. Hullet i langsiden fører vist nok ud til stikledningen ned mod Kagsåen. Denne var allerede færdiglagt på strækningen fra Kagsåen til Kagsmosen. 

Der blev også arbejdet på Kagsåen mellem Frederikssundsvej og jernbanen. Her blev åbreddens gamle træafstivning fjernet, skråningerne gjort mere skrå og sten lagt i bunden af åløbet. Det blev gjort på en lidt særpræget måde: Først blev åen lagt i et midlertidigt rør. Så blev hele åen på strækningen fyldt op med grus. Og til slut blev det hele gravet ud helt ned til åløbet. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men der er vel en mening med det? Siderne blev belagt med stof, som vegetationen groede op igennem og nu ser frodig og "naturlig" ud.

12. april 2013. Kagsåen set fra Frederikssundsvej. Det blå rør ligger på venstre bred. Kun stykket tættest på Frderikssundsvej er endnu som det så ud. Resten er fyldt op. Senere blev åen så gravet ud igen. 

16. maj 2013. Her er åen så gravet ud igen. Der er så småt ved at komme gang i bevoksningen igen. Og i dag kan man slet ikke se hvordan det hele er gået til. Åen flyder igen som før, nu blot med en helt ny bund.

8. juni 2013. Efter at bassinnet er færdigstøbt, blev kranerne fjernet og jorden kastet ned langs siderne. Bemærk hvordan kranen er helt 'klappet sammen' til venstre i billedet. I dag kan man slet ikke se basinnet. Kun den halve snes 'kasser' som stikker op af bassinnets tag samt det lille hus.

Meningen med dette er at lede mere spildevand uden om Kagsåen. I den forbindelse blev Frederikssundsvej halvvejs spærret den 13. maj 2013 og Novembervej helt lukket af mellem Kagsbro og Frederikssundsvej. Der var nogen forvirring. Først onsdag den 15. maj var der kommet styr på afblænding af lyskrydsene, så fodgængere ikke risikerede at blive kørt over

8. juni 2013. Frederikssundsvej. Man kan lige ane Kagsåen lidt til venstre for midten ned mod jernbanen. Mandshøje betonrør er lagt ind under vejen.


Spærringen foregik uden varsling, og kun Trafikradioen oplyste at

"Frederikssundsvej:Herlev Hovedgade,  kun 1 spor i hver retning ml Novembervej og Klokkedybet - i perioden ikke muligt at komme fra Novembervej ud på Herlev Hovedgade. Fra 14.maj til og med 1.juni.".

Herlev Kommunes hjemmeside oplyste at

"På Herlev Hovedgade ved Novembervej skal der graves nye kloakrør på tværs af vejen. Fra den 13. maj bliver vejen gjort smallere, således at det kun er muligt for bilerne at passere arbejdsstedet i én kørebane i hver retning. Cyklister og fodgængere kan passere forbi arbejdsstedet. Samme dag lukkes Novembervej for al trafik. Bilister til og fra afkørsel 21 på Motorring 3 nordgående henvises til at bruge Mørkhøjvej/Novembervej. Arbejdet forventes at være færdigt i juli."

Der er vi så nu. Asfalten er ved at blive lagt på igen. Og det ser ud til at byggearbejderne er ved at forlade Frederikssundsvej.

TILFØJELSE, 12. juli 2013. Herlev Bladet fra 10. juli havde en artikel (se side 18) med to billeder af et besøg i det færdige bassin under jorden.  Billederne er lidt unikke, idet de viser bassinet for sidste gang. Når først det begynder at virke, vil det være sundhedsfarligt at gå derned.

Vintervolden - I vinterens vold

DMIs profetier om at det skulle blive en dejlig dag, set indefra og ud gennem vinduet, holder kun til dels stik. Jo, det blæser da. Men temperaturen er lige omkring frysepunktet, så vindafkølingen er så heller ikke værre. Det er til gengæld mine ben, så det bliver til detaljernes tur. Og vinteren lægger vel også op til at kigge lidt nærmere på alle de detaljer som bliver skjult af sommerens bevoksning.

Kagsåen mellem Kagsmosen og Frederikssundsvej, der lige anes i baggrunden. Ser det ikke ud til at de er ved at rørlægge åen her og overdække den?

Nyt og gammelt byggeri må der nødvendigvis være i en storby, der konstant skal forny sig selv for at tilpasse sig moderne tider. Det gælder i krig og fred. Kagsåens betydning er fx radikalt anderledes nu. Den er et rekreativt område. Hvor det før i tiden var et område for udvinding af vand til de stadig tørstigere københavnere. Og før det måske bare et vandløb for græssende kreaturer. Og før det ...

Klimaændringerne har sat gang i dette aflastningsbassin for beboere i Herlev. Hullet i siden peger ud mod det rør der er ført langs stien til Kagsåen. Så mon der skal etableres en forbindelse her?

Nu er den så ved Kagsmosen ved at få en ny betydning i forbindelse med klimaændringerne. Aflastningsbassinet ved Kagsmosen har også fået betydning for Kagsåen op til Frederikssundsvej. Det ser ud til at den nu skal til at være rørlagt på i hvert fald et stykke. Hvis ellers jeg tolker billedet ovenfor rigtigt.

Her er jernbanebroen over Kagsåen tæt på Husum Station. Hvis man sammenligner broen med den lignende bro ved Stenkelsø Sø, vil man se at de ligner hinanden: Kampesten med murstenshvælvinger. Så mon ikke de stammer fra samme periode? De fleste andre er betonbroer og ser nyere ud.

Få meter herfra ligger et meget lille stykke jernbanehistorie. Og vist det eneste i Husum. I slutningen af 1800-tallet holdt togene deres indtog. 1876-1879 byggede man den jernbane vi i dag kender som s-togslinjerne C og H til Frederikssund. Beslutningen om at lade jernbanen få netop den linjeføring fik katastrofale følger for Slangerup, der ellers havde regnet med at den ville få et nordligere forløb igennem denne by. Enhver der har set den enorme kirke i Slangerup, der nærmest har katedralstørrelse, kan skrive under på at ambitionerne ikke var ubegrundede. Et forsøg på at privatfinansiere en privatbane holdt kun i perioden 1906-54.

Frederikssundsvejs gennembrud af Vestvolden. Sådan har det altid været. Vejen har gennemskåret volden i et blødt sving. Der nu ikke længere kan anes. Her suser biltrafikken over broen med gartnerboligen i baggrunden. I det hele taget præges Vestvolden af betonbyggeri.

Dengang var Husum en lille snes bøndergårde. Og først mod midten af 1900-tallet udviklede sig til en bydel på størrelse med en større provinskøbstad. Togene standsede i Frederiksberg, Vanløse, Herlev og Ballerup. Først i 1949 blev der lavet station i Husum. Jernbanen var enkeltsporet, og jeg kan huske det kaos det skabte da man i slutningen af 1990'erne udbyggede banen til at være i to spor fra Ballerup.

Her er en karakteristisk bro (Islevbrovej) over Vestvolden. Som så mange andre. Og som det ses, i beton. Ikke noget med kampesten her.

Jeg går ud fra at jernbanebroerne er bygget før 1880. Dengang brugte man altså kampesten. Få år efter blev Vestvolden anlagt, og da var det slut med kampesten og ind med beton. Hvis man sammenligner alle broer der går over volden, er de bygget af beton. Jovist, der kan være kampesten langs soklerne. Men det er så det. Så, detaljerne fortæller deres egen tyste historie. Det forekommer mig at kampestenene blot er blevet pænere med tidens patina, mens betonen er blevet grimmere.

Kagsmosen i frostvejr

Denne søndags vejr appellerer måske ikke lige til de store udskejelser. Det har sneet og føget lidt. Det betyder at man ikke umiddelbart kan se isen på stierne, og risikerer liv og lemmer på stierne. Så det bliver kun til en kort tur rundt om Kagsmosen.

Vandringsmanden leder efter spor af forår. Det eneste var dette sted hvor vandet ikke er frosset til. Det risler og pibler. Hvis man abstraherer fra isen og sneen omkring det .... Jo, foråret er nok på vej (håbe, håbe).

De seneste ugers frostvejr har frosset hele Kagsmosen til. Underligt nok er der ingen skøjteløbere eller spor af skøjteløbere. Men det er altså nu man kan gå over isen til de dele midt i mosen som ellers er utilgængelige. Eller, i teorien kan man gå dertil, men ikke ind i. For krat og siv står så tæt at det er komplet umuligt at trænge ind i det. Højst ned i det, hvad jeg må erfare da isnende koldt vand strømmer ind i højre vandrestøvle. Der er sikkert heller ikke så meget at se, som man ikke ellers kan se på de tilgængelige bredder.

 Aflastningsbassinnet i Kagsmosen er vel det nærmeste jeg kan komme på en føljeton i Vandringsløse Tidende. Jeg overvejer at lave et særligt indslag med fotoer fra start til slut. Men efter planerne skal anlægget først være færdigt i efteråret 2013, så i mellemtiden dette.

Stierne er spejlglatte. Overalt. Så man må gå ved siden af stierne med fare for at jokke i efterladenskaber fra 'menneskets bedste ven'. Det går nu alligevel galt for vandringsmanden. Pludselig glider vandrestøvlerne, og inden jeg når at tænke noget, får jeg et ordentligt gok nakken. Et kort øjeblik tænker jeg: "Jeg bliver sgu bare liggende". Hatten flyver af, og brillerne må jeg famle mig frem til. De er havnet 2-3 meter væk. Heldigvis er der af forståelige grunde ingen jogging-løbere.

 Den smukkeste, men også sværest tilgængelige af de tre slusemure ved Husum. Fotoerne yder ikke skaderne fuld retfærdighed. Men betonen ser faktisk temmelig forvitret ud. Normalvandstanden kan nogenlunde aflæses på den mørke stribe på den midterste sølje. Her er også en af de meget smukke afspærringsgitre, som vist nok har dannet baggrund for Vestvoldens logo.

Der bygges i Kagsmosen og Vestvolden selv her ved vintertide. Dels er der 'hullet' med aflastningsbassinet, dels er de gamle sluser mellem Frederikssundsvej og Kagsmosen åbenbart ved at være gennemtærede, så der lægges nyt beton på. I mellemtiden er slusekamrene næsten tørlagt, så det er nu hvis man skal se noget man ellers ikke får lejlighed til så tit. Bl.a. ligger der gamle cykler og andet affald på bunden.

Sol over Vold og Mose

Vejret må være dagens største attraktion, tænkte Vandringsmanden til formiddag, hvor sneen knasede under støvlerne, og der skulle gås rask til for at holde varmen. Men der var andre lyde end knasen. Faktisk var der en kvidren, pippen, skratten og syngen som på en sommerdag. Bortset fra at årstiden gør at man rent faktisk også kunne se hvor lydene kom fra.

Der er masser af rødhalse eller -kælke langs den kunstige dam. Måske er de tiltrukket af det varmere vand? Så endelig kan jeg dokumentere at jeg har set en rødhals!

Jeg har ikke nogen særlig god zoom på mit kamera, så læserne må bære over med den ringe kvalitet på billederne i dag. Jeg kunne ikke komme tæt nok på, så de er udklip der så er forstørret op til en helt urimelig størrelse. Derfor er de slørede og uskarpe.

I starten tror jeg at det bare er en skade. Men da jeg kigger nærmere, kan jeg godt se at der er noget galt: Fuglen er rød! Den er ellers på størrelse med en skade. Jeg vil lade det være op til fuglekendere at artsbestemme den. Flot er den i hvert fald. Hvad enten man ved hvad der er for en eller ej. Jeg har lidt på fornemmelsen af det må være en skovskade.

Vand er et af fuglenes store problemer i vinterperioden. Derfor klumper de sig sammen på de områder hvor der stadig er isfrit. Tæt ved en bro og et afløbsrør er vandet stadig for varmt til at frosten har fået fat for alvor.

En af mine kolleger mente at der ikke var nogen sjagger i år. Det kan da vist dementeres her. Er det ikke ham eller hende her?

 Argh, det er en skam at det er blevet så uskarpt! Men jeg synes alligevel motivet går forud for kvaliteten af billedet. Og så var der endda hele to af dem. De hoppede rundt i en busk, og gnavede løs på deres vinterforråd.

Men de dokumenter at fugle og dyr lever og har det godt, trods kulde og blæst i Kagsmosen og langs Vestvolden.

Solen skinner ned i Volden. Men det er forbandet svært at nå derned! Solen står ganske enkelt alt for lavt på vinterhimlen.

De bygger stadig på forsinkelsesbassinet ved Kagsmosen. Nu har de også lavet et rør op mod Frederikssundsvej. Det er så stort, at man næsten kan stå op inde i det (jeg prøvede dog ikke, der er afspærret).

Selv her i vinterkulden er der gang i byggeriet i Kagsmosen. Nu er de i gang med at konstruere en betonkasse. Det må være her selve bassinet skal være. Mon de fylder op igen langs siderne?

Mens de graver, ser det ud til at der er lavet en slags aflastningsbassin hvor vandet bliver pumpet op. I den strenge frost er der dannet et mudret ismonster, og vandet må åbenbart være varmt, for dammen er isfri (se fuglene), og det damper fra det.

Her sprøjter det med vand til den kunstige dam. På den anden side fosser vand ud fra et ret stort rør. Fuglene ser ud til at trives her. Og der er masser af rødhalse i krattet langs dammen.