To mindre byer med en kyststrækning mellem sig - den sydlige del inde i landet bag sivene ad landevej. Den nordlige del langs en dramatisk og storslået klint.
Den første halvdel af ruten byder på gode motionsmuligheder, mens den anden halvdel også på krævende naturkystvandring.
Torvet i Præstø (forgrunden) samt Klosternakken som leder ud til Frederiksminde. Denne del af Torvet bliver ikke så meget benyttet som parkeringsplads.
Bussen landede ved den gamle station på privatbanen Præstø-Næstved. Banen var aktiv 1900-1961. Og efter stationen at dømme en ganske anselig størrelse. Centrum af Præstø synes at være en knap så gammel købstad og stationsby. Politivennen var i Præstø og gav følgende rejsebeskrivelse fra 1838, altså for godt 200 år siden:
"... tidlig på morgenstunden ankom vi til Præstø. En nedslående efterretning modtog vi her, nemlig den at der intet gæstgiveri var på aftrædelsesstedet. "Der var et gæstgiveri i den anden ende af byen, men der var nok ingen oppe og værelserne vist kolde." så vi følte ikke synderlig lyst til at begive os på opdagelsesrejse efter dette. I den lige over posthuset liggende kippe hvor postillonerne samledes, nød vi et koldt værelse, en kop kaffe, satte os derpå til vogns ..."
Mit ophold var en del længere, jeg skulle hverken spise eller overnatte. Men en rundtur i byen ville jeg dog ikke snyde mig selv for. Den gik gennem Adelgade til kirken og Frederiksminde, og tilbage gennem Klosternakken og Torvet - der vist mest bruges som p-plads.
Frederiksminde, michelinstjernet restautant.
Michelinstjernede Frederiksminde er opkaldt efter en statue (!) af Frederik VII, med gentagelse af myten om "Grundlovens giver". Der er en mindesten om en væver Hans Hansen Mern som efter indskriften skal have været en banebryder for folkestyret og første repræsentant til folkets råd (1848). Samt en statue af en lokal snaphane - så fik vi også lige givet svenskerne en på nakken! Vi er i "Gøngeland" - hvem husker ikke Jungshoved fra Carit Etlars romaner om Gøngehøvdingen fra 1853 der i dansk nationalromantisk stil er blevet ophøjet til at være historieskrivning. Helt op til i dag hvor den i 1992 blev genoplivet i en tv-serie med komikerparret Pallesen & Pilmark i hovedrollerne. På grunden lå Danmarks eneste Antonitterkloster 1470-1563. Det er opført 1870 og blev opkaldt efter en buste af Frederik VII der stod der i forvejen. I 2016 fik restauranten en michelin-stjerne, og den har de vist stadig. Anlægget er åbent og såmænd ganske nydeligt.
En af Danmarks mest kendte embedsmænd, skarpretter Peter Schmidt (1801-1865), døde i Præstø; det var ham der tog livet af Balle-Lars. Du kan læse om Peter i Politivennen Live Blogging. Han blev berømmet for sin præcision, ro og sikkerhed, men han fik altså hverken mindesten eller statue. Schmidts søn boede også i Præstø, han omkom ved et vådeskud. Om Peters rolle ved Balle Lars' henrettelse i Præstø kan man læse følgende:
"Henrettelse. Præstø, den 16de Oktbr. (Byens Av.) Imorges Kl. 7½ blev Dommen fuldbyrdet paa den berygtede Forbryder Lars Nielsen Bahl, eller Balle-Lars, som han kaldes i daglig Tale, og en Mængde Tilskuere havde indfundet sig til dette sørgelige Skuespil. Ligeindtil den sidste Dag troede han at det ikke var fuld Alvor med Dødsdommen, og ved Skafottet svoer han ved den evige Gud, at han døde uskyldig og at han aldrig godvillig vilde lægge sit Hoved paa Blokken. Han bevarede en stor Ro til det Sidste, og paa Veien sad han og nikkede og smilede til gamle Bekjendte, og selv da han passerede Gaarden, hvor han havde forøvet Mordet, betragtede han den med Ligegyldighed. Som en Mærkelighed kunne vi anføre, at han, efter sin Tilbagekomst fra Kjøbenhavn, ikke var modtagelig for Kirkens Trøst, ja frabad sig endog ethvert Besøg af Hr. Pastor Gjellebøl, hvorimod han før Kjøbenhavnsreisen med Begjærlighed lyttede til den daværende Sognepræst, Hr. Pastor Schaper, og læste med Iver det nye Testamente, som han fik til en Erindring, da Pastoren reiste. - Retteren udførte sin blodige Gjerning med særdeles Færdighed og Ro. (Sjællands-Posten (Ringsted) 18. oktober 1860).
I perioden 1909 til 1959 var desuden en afstikker til havnen der fungerede som havn for Næstved til omkring 1938. Der står endnu en håndfuld pakhuse ved havnen fra den tid. Da Næstved fik sin egen havn, afvikledes trafikken i Præstø ganske langsomt.
Et kig tilbage fra landevejen mod Præstø. Lidt til højre for midten ses pakhusene som blev til dengang Præstø havn benyttedes som udskibningshavn for Næstved.
Fra havnen går der en vandresti op mod landevejen. Allerede her støder man på kysten langs Præstø Fjord: Der er sivbevoksning langs store dele. Og det betyder at der ikke er en farbar strand. I stedet må man iagttage det meget rige fugleliv der findes i sådanne områder, lidt på afstand.
Men så støder man på landevejen som lige kræver et par ord med på vejen! Det er en enkeltsporet vej med to rødmarkerede vigespor på hver side af bredde som en cykelsti. Disse vigespor bruges af vandrere, cyklister og biler som må vige hvis der kommer modkørende. Og det gør der sådan set ret tit, for der er pæn trafik på hele strækningen.
Enkelte steder er der skåret stier ud til stranden gennem sivene hvor man kan tage en pause - sine steder endda med en lille interimistisk bro så man kan nyde fjorden til begge sider. Andre steder er der små flokke af køer. Så denne første halvdel af turen kan man jo fx bruge til at kigge på de forskellige bygninger man kommer forbi.
Det første er det pænt store Nysø Gods. Hovedbygningen var under reparation, men så vidt jeg kan se er der fri adgang til gårdspladsen. Istandsættelse af hovedbygning. Nysø Gods har bygninger tilbage til slutningen af 1600-tallet og har et lille museum for Bertel Thorvaldsen - det var lukket. Stampe-familien har en særlig afdeling på Præstø kirkegård. Hvis man nævner Jungshoved, så ringer der vist en klokke der siger Gøngehøvdingen. Og tæt på godset ligger der såmænd også et hus med påskriftet "Gjøngehuset"
Kort efter Nysø Gods er der et skarpt sving. De tre granitblokke viser sig at være en Genforeningssten. Det hele ligner lidt en undskyldning for sig selv. Det er vist den mest hengemte og beskedne jeg har set. Skriften er da synlig endnu, men ligger ved en ret trafikeret vej i et sving.
Udsigten ind mod land cirka ved Hulebæk med Broskovvej. Det ene af de tre bindingsværkshuse i skovkanten.
Bindingsværkshusene kunne måske lede tanken hen på hvordan forholdene var før i tiden. I 1836 boede her en husmand og væver Ole Nielsen (1793?-1836) og hans kone, Barbara Hansdatter (1777-1850) - sidstnævnte endte sine dage i tugthuset i København. Deres stedsøn, væversvend, tjenestekarl Jens Uldrichsen (1813-1837) endte sine dage uden hoved på retterpladsen ved Ugledige, nogle kilometer sydvest for Præstø. Lad os kigge indenfor i husmandshjemmet:
Under Præstøe Amt er for kort Tid siden begaaet en skrækkelig Misgjerning. En Huusmand er bleven mydet af sin Stedsøn i Forening med dennes Farbroder, tilskyndet dertil at sin Moder, den Myrdedes Hustru, en Kone på 62 Aar. Grunden dertil skal have været, at hun, som tredie Gang var gift, var forbittret paa Manden, fordi han kort i Forveien var bleven udlagt som Fader til et ugift Fruentimmers Barn. Hun havde siden den Tid bestandig tilskyndet Sønnen til at dræbe Stedfaderen og lovet ham, at han skulde faae deres af ny opbygte Huus, naar han slog ham ihjel. Stedsønnen og dennes Farbroder passede da Manden op en Aften sildig, da han kom tilbage fra sit Ærinde i en Naboby, og sloge ham i ihjel med Knipler, som de til den Ende havde forsynet sig med. Han blev funden med 12 større og mindre Saar i Hovedet og Ansigtet. Som et Beviis paa den Overtro som har parret sig med denne Ugjernig, fortjener at mærkes, at da Stedsønnen havde givet den Myrdede det sidste Slag, og derpaa gik efter Farbroderen, som allerede havde forladt Drabsstedet, sagde han til denne, at nu var Faderen dd, men han havde, efter sin Moders Raad, lagt sin Haand paa hans Legeme i Fandens Navn, og nu kunde Ingen gjøre dem Noget. (Kjøbenhavnsposten den 12. juli 1836)
Flere detaljer stod i "Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer", 17 juni 1837:
Den 12te Juni skulde i Høiesteret foretages Justitssagen: Auditeur Liedenberg som befalet Actor contra Arrestanterne Jens Ulriksen og Lars Jensen Hammer, samt Arrestantinden Barbara Hansdatter. I denne Sag tiltalte Førstnævnte for begaaet Mord, Sidstnævnte for at have kjøbt og tilskyndet ham dertil, og Lars Jensen Hammer for at have medfulgt Jens Ulriksen i den Tanke, at være ham behjælpelig med at afprygle den Ombragte. Overretten har idømt Hammer 6 Aars Fæstningsarbeide, samt iøvrigt stadfæstet Vordingborg nordre Birkedistricts Extrarets Dom, der har tilfundet de 2 Andre at have deres Liv forbrudt, samt at lægges paa Steile og Hjul. Da Mordet er begaaet under særdeles aggraverende Omstændigheder og i de nærmeste Familieforhold, idet Jens Ulriksen er en Søn af Barbara Hansdatter, som var gift med den Myrdede, og altsaa dennes Stedsøn, saa ville Forbryderne neppe blive indstillede til Benaadning. (Kbhvsp.)
De bloddryppende detaljer i selve mordet kan du læse på Politivennen Live Blogging. Jens Ulriksens hovedløse legeme blev efter 3 gange 24 timers forløb nedtaget af stejlen. Så vidt de "gode gamle dage", kan man så meget desto mere nyde turen gennem Præstø Overdrev. I starten gennem Vordingborg Kommune, men fra Hulebæk går man (i øvrigt uden at noget ændrer sig) ind i Næstved Kommune. Langs landevejen er der udsigt ind i landet til Broskovvej og 3 bindingsværkshuse. Ud mod fjorden til strandenengen
"Gjøngehuset". Blot for at markere at vi er i Gøngehøvdingens land.
Det næste man kan besøge, er Bredeshave. Her ligger Marjatta som er en meget stor institution for psykisk udviklingshæmmede. Driver landbrug, gartneri mv. og har en gårdbutik. Og sørme om der ikke ude ved vejen ligger - Gjøngehuset.
Et vy mod forskellige steder som man kan besøge på vej nordpå. Kapellet Sankt Peder samt Fjordkroen helt yderst til højre. Som det ses stiger terrænet her en lille anelse, nok til at løfte sig op over sivene.
Langs landevejen ligger også Sankt Peders Kapel som blev opført i slutningen af 1800-tallet da nogle fandt at der var for langt til de andre kirker. Der er ingen kirkegård eller toiletfaciliteter der er åbne. Foran kirken er et stort monument for major Lassen, Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen. Den højst dekorerede dansker, Victoria-korset. Og en af de højst dekorerede fra 2. verdenskrig i det hele taget.
Landbybillede som mange vist godt kan lide at forbinde med de såkaldte gode gamle dage. Livet i huset er dog nok en hel del bedre end dengang.
Hidtil har terrænet været ret fladt, men på et tidspunkt stiger terrænet lidt, og det har Hotel Fjordkroen benyttet sig af. Der er en parkeringsplads til hotellet med en fin udsigt over det område som man lige har gået igennem. Men i øvrigt ingen bænke til at sætte sig, dog en sen man kan bruge.
Her er udsigten fra et af de ovenstående fotoer set dem modsatte vej, nemlig fra Fjordkroen ind mod Præstø. Vejen til højre angiver vandrevejen.
Længere nordpå bør man dreje af ved Strandholm - og nu er man i Faxe Kommune. Væk fra landevejen går man nu i et roligt område med idylliske huse. Ved en bebyggelse kan man komme ned til selve strandengen. Stedet er velegnet til en pause (fx frokost). Inden man igen kommer op på landevejen. Den forlader man først ved Egemosevej. Og herfra er der så dømt fed vandresti resten af turen helt op til Faxe Ladeplads. For enden af Egemosevej er der en natursti langs inderfjorden. Den går gennem sivene, så det er lidt småt med udsigten, men trampestien går gennem et fint naturområde. Helt inderst i fjorden går stien op på diget, og herfra er udsigten noget bedre. Man kan se det lave område bag diget ind i landet, og mod fjorden er der nu havudsigt. Samt udsigt til Feddet.
Udsigt fra diget ind i landet. Meget fladt, sikkert under havets overflade. Der er en pumpestation ved diget.
Stien går rundt om Feddet (tror jeg da nok). Men det var lige en for lang tur denne dag. Det kræver nok en helt selvstændig tur, måske i fremtiden. I stedet gik jeg gennem Campingpladserne (eller er der kun en?). Den viste sig at være ganske enorm! Den deles vejen ud på Feddet, og her er indgangen med et slaraffenland for børnefamilier af aktiviteter. Endog et game center i tilfælde af regnvejr. På den anden side (østsiden) ligger så Feddet Strand. Også her med masser af ferieaktivitetsting til børnefamilier. Stranden minder nu fuldstændig om sandstrandene langs Køge Bugt. Den er pænt bred og lang så der er plads til alle. Mod nord begynder så stenstranden.
På østsiden af Feddet: Feddet Strand og langt ude strækker sig den næste etape i kystvandringen. Den fortsætter efter pynten! Udenfor billedet til højre er der masser af strandresortaktiviteter for campingpladsens gæster og andre.
Der findes en sti oppe i terræn, Skansestien, men jeg valgte at tage hele turen langs kysten. En fin naturstrand. Jeg havde hele stranden for mig selv helt op til Faxe Ladeplads. Nogle dele af stranden kunne jeg endda se at jeg var den første til at gå siden sidste overskyl af vandet. Og det med god grund. På ingen steder er der sandstrande. Sten af vekslende størrelse, fra håndstore til kæmpe granitblokke er terrænet. Og særdeles mange steder ligger der store træer hen over stranden. For naturen får her lov til at være i fred. Det gør kyststrækningen utrolig flot. Også fordi høje klinter tårner sig næsten lodret op fra stranden. Det gør det dog noget vanskeligt, mange steder må man ud i vandet i knædybde for at komme forbi. Jeg har købt nye Teva vandresandaler der påstår at kunne tåle vand, så de fik deres debut her, og de bestod med glans!
Omkring pynten. Her er skrænten høj og træerne er ved at miste fodfæst.
Denne flere kilometer lange strækning på turen var efter min mening turens største oplevelse. Samtidig må jeg dog også advare mod at gøre turen om vinteren hvis man ikke er til koldt vand. For vand-vandring er uundgåeligt langs kysten. Der er ingen muligheder for at gå op i terrænet for at omgå de nedfaldne træer. Først tæt på Faxe Ladeplads ødelagt af kystsikring. Og kommunens sandstrand markerer at nu er man tilbage i civilisationen igen. Der er kommet gang i turismen, så hele turen langs stranden gik på promenaden for ikke at forstyrre de mange børnefamilier som havde taget ophold.
Ruten
Præstø busstation. Langs kysten så vidt det nu lod sig gøre. Faxe Ladeplads station. Med rundture regnede jeg det ud til at være i hvert fald over 22 km. Det var passende, idet den sidste del af kystvandringen ikke var for gangbesværede.
