Ravnsholt, Sønderskov og Stavnsholtkilen

Mellem Allerød og Farum ligger fredningerne Stavnsholtkilen og Allerød Sø-Kattehale Mose, forbundet med Sønderskov

 

"Der var så dejligt ude på landet", starter H. C. Andersens eventyr, "Den grimme ælling".  Og det kunne jo fx være her, selv om det er tidligt forår og ikke høst som i eventyret. Stavnsholt, med Kærgården på den anden side af gadekæret. Her ligger også Brudegård Museum.

Læsere af Vandringsløse Tidende vil vide at der ikke er "så dejligt ude på landet" som det måske engang var. Hvis der da ellers overhovedet nogensinde har været så dejligt ude på landet (jeg mindes ikke at det var i min barndom i Morten Korch-filmenes tid i 1950'erne), så nu til dags skal man lede efter det i afgrænsede små fredede enklaver. To af sådanne er Vandringsløse Tidende taget ud for at tage et kik på. For der findes 2 af slagsen mellem Allerød og Farum i form af fredninger: Allerød Sø-Kattehale Mose og Stavnsholtkilen, med den idylliske lille landsbyenklave Stavnsholt helt mod syd. Man kan stort set følge Nordsjællandsruten hele vejen.

Fra Karen Sofies Høj mellem Allerød Sø og Kattehale Mose har man denne udsigt mod syd over mosen. Højen ser meget naturlig ud med en "gravhøj" på toppen, men det er en illusion: Det er en bakke lavet af jord man fjernede for at komme til at kunne grave ler op til teglværkerne i området. Og Karin Sofie var teglværksejerens datter.

Området er beskrevet i en folder fra Naturstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet med kort til. Her er også aftegnet en vandresti. Stien omfatter hele statsskoven, men jeg nøjedes med at gå gennem det fredede område mod øst. Så jeg nåede ikke børnenaturcentret Vestre Hus og skovsøen, kærestetræet Rævebøgen der er over 200 år gammelt, Rævemosen der om foråret skulle være dækket af kærmysse, Mørkebakke en flad lerbakke, som isen efterlod i dødislandskabet, Lerbjerg og Kratbjerg, den nedrevne Cobrahytte opkaldt efter Cobramalerne (bl.a.Asger Jorn og Carl Henning Pedersen). Men der skulle stadig være lidt mursten fra huset, et dørtrin og en brønd.

Man bør absolut tage afstikkeren til Blovstrød Teglværk og Blovstrødbanen. Om sommeren kan man endda få en tur med den gamle smalsporsbane. Teglværket er den gule bygning til venstre, de røde i højre side af fotoet er remiser mm for toget. Der er desuden "opstaldet" en del grej fra jernbanen bag teglværket, skulle jeg hilse og sig til jernbaneentusiaster. Til de sidste har jeg uploadet en del fotoer på Flickr.

Blovstrød Teglværk og -bane

Til gengæld gik jeg en omvej omkring Blovstrød Teglværk hvor der stadig holdes liv i Blovstrødbanen for turister. Det er en smalsporsbane som oprindelig kørte ler til teglværket. Sporet ender brat ved den lille station Oskar Jensens Bro nedenfor Karen Sofies Høj. Men den bruges vist ikke længere. Stationen er på den anden side af s-togsporet hvor også Blovstrød Teglværk befinder sig. Her er bevaret meget fra det gamle teglværksmiljø: Selve teglværket fra 1897 (det står der på gavlen), teglværksstationen med remiser, hvad der formentlig har været boliger for teglværksejeren og arbejderne, pottemageriet med tre teglværksovne og snedkeriet.

Den store bygning der kigger op bag de to små står der 1893 på i gavlen. Nu ser det meget idyllisk ud. Gad vide hvordan det var at bo i da teglværket var i funktion. 

Blovstrød Banen hørte til Blovstrød Teglværk, som blev grundlagt omkring 1860, og var i sin storhedstid i årene omkring 1920-30 et af Nordeuropas største. Sporet gik bl.a. til Allerød Sø, senere forlænget mod syd til Tivoli huse og Vassingerød. I 1966 blev transporterne overtaget af lastbiler. Efter sigende skulle der også findes rester af de gamle tipvognsspor i Ravnsholt Skov og Sønderskov i form af en sti, der skærer sig snorlige gennem landskabet, men nogle steder kan man også se de gamle sveller. Dem skal man nu kigge godt efter. Og jeg er ret sikker på at det ikke er på Nordsjællandsstien. Men et sted i Sønderskov skærer der noget over stien som godt kunne minde om et gammelt jernbanespor.

Tipvognssporet? Jeg ved det ikke, bare et gæt. Det krydser Tivolivej i Sønderskovs østlige del, nord-sydgående. Og fortsætter på den anden side af stien.

Blovstrød Teglværk fortæller noget om områdets historie: Det hele er opstået som følge af 1800-tallets intensive råstofudnyttelse, Frederiksholm, Blovstrød og Allerød Teglværkers udgravning af ler og tørv (til brændsel i teglovnene). Allerød Sø blev fx drænet. Teglproduktionen sluttede omkring 2. verdenskrig. Blovstrød Teglværk lukkede dog først i 1982. Tilbage blev gravehuller, vandhuller og søer. Mange er nu groet til. De mange vandhuller og småsøer gjorde det så ubrugeligt til landbrug. Det landbrug der var, ophørte omkring 1970. I 1984 blev der påbegyndt en forsigtig landskabspleje i området

Kattehale Mose - næsten i midten af den. Det er også i dette område at der er et par shelters. Informationsplancher fortæller om den meget sjældne stor kærguldsmed som er fredet i hele Europa, og en stor sjældenhed. Men der er også mere almindelige dyr.

Allerød Sø og Kattehale Mose og Sønderskov

Kattehale Mose blev fredet i 1943, mens Allerød Sø først er kommet til i 2008. Det kan man godt se: Mens området omkring Allerød Sø stadig mere ligner en park, så har Kattehale Mose helt anderledes "vildt" udseende. Fredningen byder på græssende køer, enge, søer, tørvemoser, græsmarker og krat.

Sønderskov set fra Kattehalevej mod syd. Fotoer kan ikke gengive lyd, men i dette tilfælde ville det have været en god ting. Fuglefløjt, fred og ro.

Sønderskov er ikke fredet, og heller ikke særlig stor. Den forbinder de to fredede område på dagens tur. Og hvilken forbindelse! Lidt over en kilometer af ruten går gennem her. Men oplevelser er intense. Moseområdet midt i skoven er genskabt, og de gule iris er på vej op, de blomstrer i juni. Der skulle også være kærmysse og kæruld, men dem så jeg nu ikke noget til. Rådyr holder væksten nede i de åbne vådområder.

Rådyrene laver naturpleje. Og sandelig om jeg ikke overraskede et. Den stod ganske få meter væk, men stak af inden jeg nåede spontant at trykke på aftrækkeren.

Stavnsholtkilen

Syd for Sønderskov kommer man ud i det åbne område som er fredet, kik med på Fredninger.dk og dette kort. Baggrunden for en fredningen var at sikre åbne arealer mellem byerne Farum og Birkerød, "således at den landskabelige sammenhæng fra Furesøen til Sjælsø og de store skovområder mod nord og vest bibeholdes og styrkes". Offentligheden skal også have adgang til Furesøens nordlige bred. Meningen er at kunne opleve det varierede landskab i området og at sikre og udvikle natur- og landskabsværdierne. Landskabet er et bakket morænelandskab og består for størstedelen af åbne landbrugsarealer og det er karakteristisk ved omkring 200 småsøer og vandhuller.

Udsigt fra vest mod øst over det fredede område, omtrent fra Nordtoftdal. Udsigten er ikke typisk for det område jeg gik igennem. Men det er lidt kedeligt at vise fotoer af bare marker eller kæmpeområder med græs

Den nordlige del af fredningen er noget præget af hestehold. Langs Høveltevej er der mod vest udsigt til en enorm rideskole og anlægsgartneriet Lykkens Have. Men mange af gårdene synes også at have slået sig på heste. Området mod nord med gårdene Fuglsang, Bigården og Nordtoftgård ad Høveltevej og Stavnsholt Gydevej er desuden præget af enorme opdyrkede marker, hvilket gør turen lidt ensformig.

Området syd for Duemosegård. Området ser nu mest ud som den bare mark i forgrunden til venstre.

Her nærmer man sig Hillerødmotorvejen og Bistrupvej, og det kan høres. Der er en konstant høj susen fra trafikken hele vejen ned til Stavnsholt. Så måske skulle jeg i stedet have valgt den mere østlige rute tæt på golfbanen. Denne sydlige del af Stavnsholtkilen rummer den østlige del af jorderne til Stavnsholt landsby.

Moderne svinebrug ved Solhøjgård i Stavnsholt. Svinene ser ud til at trives. En anden til højre uden for billedet ligger magelig henslængt på siden.

Stavnholt landsby er et kapitel for sig. På denne solskinsforårsdag er der gang i skolelandbruget nord for landsbyen. En gruppe børn er ved at så et eller andet. Museet er ikke åbent. Men der er en bænk udenfor hvor man kan slå sig ned og nyde udsigten til Kærgården, se det første foto i dette indslag. Så går det vestpå gennem det moderne Farum med skoler, Arenaen, bycenter og talrige institutioner. Men det er en helt anden historie.

Øxenholm lidt nord for Sønderskov er et passende afskedsfoto i dette indslag. Her boede (eller de bor der måske stadig) Aqua-parret Søren Rasted og Lene Nystrøm. I 2006 kostede det dem 28 mio kroner. Så det er jo en slat.

Se Tågerup og ... og ... fortsæt til Gundsømagle Sø

Findes der steder i Danmark som har undgået og unddraget sig omgivelsernes opmærksomhed i hundredvis af år? Tågerup 3 km syd for Gundsømagle er et godt bud på et sådant sted.

Trap skriver om landsbyen Tågerup i Kirkerup Sogn: 1383 Thogorp, u. 1800 m skole. Stednavnet har altså været kendt i over 600 år. Alligevel findes der stort set intet på internettet eller på tryk. Kun om de mindst 7 andre Tågerupper i Danmark. Navnet kan nemt forveksles med andre navne som fx Ågerup. Ordbog over det Danske sprog har den slet ikke med. Der findes nogle artikler i Årsskrift for Egnshistoriske Forening for Gundsø, som jeg ikke har gjort mig den ulejlighed at fremskaffe.

Området inden for en kilometer nord for Tågerup byder bl.a. på dette område, en del dysser og fra toppen af det kuperede terræn en udsigt mod Roskilde fjord i det fjerne. Og på Allesøe Specialmaskiner omkring 500 meter nord for, men med adresse i Gundsømagle.

I en folder om Salvadparken nævnes Tågerup på ½ linje. Infomedia har smånotitser fra lokalaviserne. Tilbage i 2006 fandt en af Tågerups beboere en død troldand på sin mark mens fugleinfluenzaen var på sit højeste. Den navngivne kvinde alarmerede Fødevarestyrelsens hotline, som anbefalede at smide den ud. Fundet er ikke registreret på listen over fund af sygdommen i Danmark. Tågerup blev som 2 ud af 5 ikke udvalgt som lokalitet for vindmøller.

Tågerup set fra nord, umiddelbart efter Allesøe. Den ligger ligesom og skutter sig der bag ved træerne. Og den syner ikke af så meget her på afstand.

Bevaringsværdig og værdifuldt landskab

Tågerup er omtalt i en Lokalplan (2003): Landsbyen har et "særligt bevaringsværdigt kulturmiljø", og at området nord for byen skulle være et "særligt værdifuldt landskab". Fx skal nedlagte landbrug omdannes til boliger, ikke  bare rives ned. Der er restriktioner hvad angår højde, farver og byggematerialer. Et resume af lokalplanens kan ses ved en opdatering fra 2013 på Roskilde Kommunes hjemmeside. Det særligt værdifulde landskab nord for Tågerup rummer bl.a. en håndfuld dysser langs Hejnstrupvej. Men det er ikke afmærket på Kraks Kort.

Gården(e) på hjørnet af Hejnstrupvej og Gundsølillevej. Bindingsværkshuset kunne godt se ud til at trænge til en kærlig hånd. Set lidt på nærmere hold. Disse to er nok de mest seværdige af gårdene i Tågerup for turister som mig.

Tågerup er sådan set hyggelig nok. Den består af en håndfuld gårde omkring gadekæret, en snes parcelhuse vest for og Roskilde Lilleskole. I dag er der maskinstøj fra den ret store F'øjlegård midt i byen. Ikke den bedste reklame for huset foran, der er til salg. Sammenligner man med et matrikelkort fra 1805 kan man konstatere at landsbyen ikke har udviklet sig særligt meget. Lilleskolen har siden 1964 holdt til i den gamle skole fra 1847. Skolen vandt 2005 Sport & Spinats DM i madpakker. Det var bl.a. tunkroketter og grovbagels der afgjorde det. Men ingen omtale af Tågerup i den forbindelse.

 Føjlegård er uden tvivl den mest prangende og mest moderne af gårdene i Tågerup. Den udsender også en vedvarende maskinlarm som selv overdøver Roskilde Lilleskoles rundboldhold. Og formentlig ikke noget der ligefrem fremmer lysten til at købe huset der er til salg.

Stilhed i Tågerup? Ikke i dag

I dagbladet Roskilde den 10. august 2011 kom Tågerup på side 6 med overskriften: Stilheden truer i Tågerup. Journalisten konstaterer at når skolen holder sommerferie, ja så sker der stort set intet i byen. Skolens omkring 250 elever er noget der kan mærkes. De spiller rundbold i dag, og det kan høres næsten samfulde 1½ km til Gundsølille. Et læserbrev fra en fraflytter peger dog på en der tilsyneladende kunne arrangere høfester (men flyttede for knap 10 år siden): Kurt Allesøe. Da han gik på pension 1999 efter at have afhændet sin maskiningenørvirksomhed til sin søn Lars, opfyldte han sin drøm og blev fritidsmaler. Han er i dag medlem af kunstnergruppen Solsikken i Roskilde. Firmaet nævner ikke Tågerup, men at det er hjemmehørende i det nærliggende Gundsømagle.

Ingen landsby uden gadekær. Således heller ikke i Tågerup. Et ganske pænt gadekær, synes jeg. Som så mange andre ramt af sommerens tørke. Der er ikke rigtig nogle arealer til at slå sig ned omkring det.

Vandringsløse Tidende er ikke ude på at sætte Tågerup på landkortet. Det er det jo sådan set i forvejen. Men i området er der vist kun det nærliggende Gerdrup - ikke at forveksle med godset af samme navn ved Slagelse - som er mere anonym. Gundsølille kan prale af at have et rigt foreningsliv (som fx en afdeling af en fugleskydningsforening) og en storkerede. Kirkerup har en, nåja kirke. Østrup har fuglereservatet og Hove Å. Herringsløse har et mindre forretningsliv. I Østrup Holme slog en stokdøv 53 årig arbejdsmand sin kone ihjel i 1951 fordi hun ikke gjorde rent og stiftede gæld. Og gjorde de 8 af deres 15 overlevende børn moderløs.

Gundsømagle Sø ånder fred på en helt anden måde end Tågerup. Der lå en flok ænder her. Men områder er vildtreservat, og fuglene er slet ikke vant til at der kommer mennesker her. Flokken lettede inden jeg overhovedet nåede at komme bare nogenlunde på kameraafstand.

Gundsømagle Sø

Endnu mere stille, dog på en mere behagelig måde, er Gundsømagle Sø. 300 ha delvis afspærret fuglereservat. Mod syd er en 1,200 meter lang sti mellem to fugletårne, samt yderligere en 300 lang gangbro ud i rørskoven fra Vesttårnet. Stien bør enhver vandringsglad absolut prøve! Vesttårnet har masser af informationer, ligesom infostedet ved p-pladsen ved Østrupvej ned til Østtårnet. Udover denne sti er Kirkerupvej heller ikke til at kimse af. Man går på en landevej langs det afspærrede naturreservat. Og der er stort set ingen trafik.

Enhver der kommer forbi Gundsømagle Sø bør unde sig den oplevelse det er at gå i en rørskov. Dette er den brede del af stien med gelænder som går vest for Vesttårnet. Det er en helt speciel oplevelse at snige sig igennem rørskoven og kun hører vindens hvislen. Og en masse fuglelyde langt inde i skoven.

Af andre småting er værd at nævne grusgraven langs Brohaven. Støvet ligger overalt som fint, hvidt støv. Selv på mine vandresko og langt op ad buksebenet. Broen over Værebro Å er ved at styrte sammen, og det er forbudt biler at køre over. Jeg går dog kækt over, selv om jeg godt kan høre det knager og brager. Og så kan det ikke skjules at efteråret nærmer sig: Stubmarker, lugten af ajle og de sidste landbrugsmaskiner der lave høstakke. Fugletræk ved Gundsømagle Sø. Temperaturen er ideel til vandring. Ikke for varmt, ikke for koldt og heller ikke for blæsende. Men DMI lover oven i købet varmere vejr i næste uge. Så den gode sæson er langt fra slut!

Et typisk høstbillede fra landbrugslandet. Her umiddelbart syd for Stenløse. Hø og halm er ved at blive stakket. Stubmarkerne breder sig og landbrugsmaskiner ses overalt.

Ruten

Gundsømagle Rosentorvet. Hejnstrupvej. Tågerup. Gundsølillevej. Gundsølille. Kirkerupvej. Gundsømagle Sø. Østrupvej. Birkevej. Lærkevej. Brohaven. Blæsenborgvej. Stenløse Station. I lige linje ca. 16 km. En stor del af strækningen er landeveje. Men trafikken er minimal. Brohaven går forbi en grusgrav. Og det støver! Her er til gengæld en fiskeplads "put and take". Stenløse Station til Gundsølille falder denne rute sammen med Nordsjællandsruten.

Mølleåen: Bastrup Sø til Farum Sø

Mølleåen udspringer øst for Buresø. De 30-36 km er lige i overkanten at gå på en dag. så hvorfor ikke starte med stykket mellem Bastrup Sø og Farum Sø. Det hedder også Hestetangsåen. Der er vandre- og cykelstier den ganske lange vej! Tidligere besøgte jeg vandskellet mellem Buresø og Bastrup Sø. Jan Gintberg ville måske kalde denne del af Mølleåen for udkant-Mølleåen. Der findes kort og folder om Bastrup-stien, og langs hele Mølleåen. Lad det være sagt med det samme: Denne del af strækningen er det ikke åen i sig selv, men hele Mølleådalen som rigtig flot og spændende, især på en solskinsdag som i dag.

Melchiors enkesæde fra 1802. Planchen foran bygningen gør meget ud af at fortælle, at man har hvidmalet det hele, også bindingsværket. Dette med at tjære var ekstra omkostninger, og det var mest på Fyn og i Jylland man gjorde den slags.

Landsfader Stauning mente at den brede befolkning fra byområderne skulle komme ud og nyde de grønne områder. At bagtanken skulle være at forhindre arbejdere i at blive sendt til Tyskland under 2. verdenskrig, forekommer lidt underligt, da Staunings "Betænkningen om Storkøbenhavns Grønne Områder" udkom 1936. På den anden side gik projektet i stå efter krigen. Det blev først genoplivet i 2003. Så hvorfor ikke benytte sig af det?

Stenløse og Slagslunde

Man kan komme til Mølleåen ved at gå de godt 8 km fra Stenløse til Buresø. Stenløse har ét fredet hus: Landstedet Melchiors Enkesæde, formentlig fra 1802. Planchen foran huset fortæller at det er noget helt enestående i ældreomsorgens historie at skolelærer og degn Albert Melchior (1732-?) fik opført dette hus til præsteenker og deres børn. Siden reformationen har præster lov til at gifte sig, men enkerne måtte ikke gifte sig igen. Til gengæld skulle den nye præst så forsørge enken med samt børn. Den økonomisk bedste løsning blev ofte at præsten indgik et ægteskab med enken.

Sådan skal en biograf fra 1959 se ud! Markant ligger den der ved hovedvejen og emmer af atmosfære fra før fjernsynets tid. Moderne for sin tid. Og særpræget endnu i dag. Hvad kan en sådan bygning bruges til? Det ser ikke ud til at det er lykkes at genåbne den efter lukningen i 2011.

Nu synes jeg dog at jeg har vist rigeligt med gamle huse, så som modvægt vil jeg vise Stenløse Bio (1959-2011) som jeg tilfældigt rendte i og som påkalder sig opmærksomhed. Den nærmest emmer af 1960'er atmosfære. Man kan forestille ungdommen vælte stimle sammen før og efter forestillingerne, hormonerne formelig florerer.

Først efter Slagslunde og helt til Buresø er der en kombineret gang- og cykelsti. Ellers må man forsøge at holde sig fri af de få, men alligevel hasarderet kørende lokalbilister.

Landevejen er ikke nogen god vandresti. Når den er bedst, har man et stykke rabat. Og der er ikke meget at se. Maglehøje i udkanten af Stenløse ligner andre oldtidshøje, og selvfølgelig adgang forbudt. Vejen går gennem Stenlille. Den er lille, men har så sandelig mindst to mandshøje kampesten! Slagslunde længere nordpå er en nydelig lille landsby. Tilsyneladende helt uden forretningsliv.

Det kan være svært at få øje på åen på denne del af strækningen langs Ganløse Eged. Men den sætter alligevel indirekte sit præg på landskabet. Til højre for stien tårner skoven sig op ad en skråning, og ca. midtvejs oppe er der stengærder gennem hele skoven.

Så omsider kommer man til Småsøerne og Hettings Mose. Det område hvor Mølleåens kilder menes at have ligget/ligger. I middelalderen blev passagen mellem Buresø og Bastrup Sø benyttet til at komme på tværs af ådalene mellem Roskilde og Helsingør. Nu er det slet ikke passabelt, måske med machete. På hele stykket til Bastrup kan det være svært at få øje på åen. Men til gengæld har man skråningerne op til Ganløse Eged. En prægtig skov hvor der løber stengærder enten langs stien eller et stykke op i skoven. Nogen påstår at middelalderkirkerne var Danmarks største byggeprojekt, men når man går langs stengærderne, så bliver man i tvivl. I hvert fald finder jeg stengærder flotte, mere nyttige og af større betydning for befolkningens ve og vel.

Når man går langs med disse stengærder kilometer efter kilometer og tænker på hvor få hjælpemidler de er lavet med, så bliver i hvert fald jeg ret imponeret. Jeg får den tanke at anlægsmæssigt er de uden sidestykke.

Bastrup Sø og ruin

Bastrup Sø (32 ha) er omkring halvt så stor som Buresø (76 ha). 1,1 mio m3 vand mod Buresøs 5,1. Vandkvaliteten er god, når bortses fra udløb fra ukloakerede ejendomme langs søen og fra landbrug. Hvert år arrangeres et motionscykelløb rundt om søen, i år den 8. september. Det er fra 16 til 136 km langt.

Udsigt havde borgherren på Bastruptårnet i hvert fald når han skulle plukke vejfarende for told og skat. Nu er der dog indrettet et shelter til overnattende nede i buskadset til højre.

Middelalderruinen Bastruptårnet (Bastrup Stenhus, Bastrup Ruin)  stammer formentlig fra første halvdel af 1100-tallet. Tårnet var i sin tid beboet af en trehovedet trold, som holdt en prinsesse indespærret her. Men heldigvis blev prinsessen befriet af en prins, som huggede de tre hoveder af trolden, men desværre ved samme lejlighed lagde tårnet i ruiner. Sådanne historier er der flere af langs Mølleåen, også Kong Volmers Vej ved Farum Sø. Mine forældre (og sandsynligvis også deres forældre) elskede sådanne historier. Som kulturelt fænomen er det interessant at generationer yndede sådanne fortællinger. Jeg syntes de var lidt underlige. Og jeg har på fornemmelsen at de ikke rigtig bider på de unge?

Bastrupstien fører norden om Bastrup Sø. Udsigten er fortryllende, og ca. midtvejs er der Tårnet på en bakke med storslået udsigt over hele søen.

Arkæologer hævder at den måske er bygget af Ebbe Skjalmsen (Hvide-slægten). Dets formål var formentlig for at kongen og de rige kunne opkræve skatter, afgifter, told og beslaglægge gods. I hver fald indtil dronning Margrethe den 1. blev sensitiv for at private adelige fik for megen magt og fik borgen revet ned. I stedet blev stenene anvendt til den knap så kongetruende kirke i Lynge.

Bastrup Stenhus var imponerende i sin samtid. Diameteren er 21 m, fraregnet mure er der 8,5 m tilbage til at bebo. Borgen har ligget uden bebyggelse, muligvis med en vold/voldgrav. Her har borgherren så kunnet stå i sit tårn og overvåge en vejfred der snart blev ligegyldig, da man flyttede hovedvejen over Slangerup.

Landarbejdere og velhavere

Fra Bastrup Sø til Farum Sø kaldes Mølleåen også for Hestetang Å. Møller var her kun to  af. Det eneste der er tilbage gemmer sig i navnet Terkelskov, opkaldt efter mølleren Terkel Jensen fra 1690'erne. Der er til gengæld køer. Mellem Ledvadshus og Nyvangsvej går man gennem en kvægflok. Det fortalte vandretursfolderen ikke noget om, og jeg bliver lidt bange for at se de store dyr. Vil de mon angribe?

Jeg har det ikke godt med store dyr og spidse horn. Jeg forbander at vandretursfolderen ikke gør opmærksom på at denne den af stien går tværs gennem en kvægflok. Men omvejen er for lang. Jeg har ikke så meget i benene, så jeg beslutter at tage den store bue om dyrene, og de glor bare: Hvorfor går han rundt derude i solen? Vi gider da ikke komme ud fra skyggen.

Navnet har ikke noget med heste at gøre, men stammer antageligt fra hassel og tang eller trang, og altså betyder Hasseltangen eller Hasselnæsset. Nu ligger der rigmandsvillaerne Hestetangshuse. Men engang var der landarbejderboliger for kalkværker.

Ved Hestetangshuse fosser åen en lille smule. Før i tiden nok til at man kunne drive to møller her. Der var også kalkværker, arbejderboliger mm. Men det er væk. Alt sammen. Og det er meget svært at forestille sig hvordan det har set ud. Nu er der bare idyl. Og rigmandsvillaer.

Kalkværkerne llukkede 1885, men leverede da kalk til Christiansborg.På denne strækning kan man også høre Mølleåen. Det kan man ellers ikke andre steder. Det må skyldes at terrænnet falder, for selve åens bredde er til at overse.

Fra rastepladsen overfor Nymøllevej har man udsigt over mølleådalen. Den kommer rigtig til sin ret her, og fotoet kan slet ikke få det hele med. Til højre skråner det opad.

Mareridt

Den sidste del af stien, oldtidsvejen Kong Volmers Sti, er opkaldt efter Kong Valdemar Atterdag. Han tillod sig at spotte Gud ved at udtale at han elskede Gurre mere end Paradiset. Derfor blev han som en anden Sisyfos sat til at ride ruten dertil hver nat fra Vordingborg. En del af vejen går ad Kong Volmers Sti. Det er ganske vist, for således skriver B. S. Ingemann i "På Sjølunds fagre sletter" skriver:

I muld for længe siden
kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem tiden
går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde
sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde
ham suse vildt forbi.

Men bortset fra det er Farum Sø meget motionsvenlig. Der går en skyggefuld sti kun få meter fra bredden. Der er flere oldtidsstier langs Farum Sø. Jeg ved ikke rigtigt. Jo, det giver da lidt at vide at man går på stier hvor mennesker siden oldtiden har færdes. Gad vide hvad de mon tænkte, osv. Den sidste del langs Farum Sø går gennem Farumgård, som er privat. Og her må man absolut kun færdes gående. Selv kondiløb er forbudt.

Et typisk billede af Mølleåstien mellem Farum Sø og Hestetangshuse. Kukkere kukker. Fugle sjunge og alt ånder idyl. Selve åen ser man ikke meget til. Men det gør egentlig heller ikke så meget, når nu der er så meget andet at kigge på.

Turen på 20 km er min hidtil længste, og jeg var så letsindig at tro at mine sommervandrestøvler var gået til. Det var de så ikke, og hasevablen kom igen efter ca. 10 km. Det kan være et kunststykke at gå med en vabel så længe. Men det gik. Mølleåstien falder på stykket Bastrup Sø-Farum Sø sammen med Nordsjællandsruten.