Kommunalvalg og gravearbejde langs Harrestrup Å

Der er store planer for Harrestrup Ås nedre løb, men der sker også lidt i det øvre fra Kagsmosen og mod Ballerup.

Som tidligere skrevet om på Vandringsløse Tidende, og også i-Ifølge Danmarks Naturfredningsforening diskuterer langs Harrestrup Å at omdanne Harrestrup Å til et

"vandrensende naturområde - en biologisk mangfoldighed, rekreativ og læringsrig spredningskorridor for borgere og fauna". 

Såvidt området Krogebjergparken, Damhusengen, Damhussøen, Vigerslevparken og Kalveboderne. Selve åen skal føres mere tilbage til sit omridelige udseende, bl.a. skal bundfliserne tages op og i stedet belægges med sten og grus. Projektet har været til høring 11. november. Men hvordan ser det ud længere oppe ad åen? Det er jo trods alt her det rene vand gerne skulle komme fra

Harrestrup Å-stien ved Vestforbrænding. Formiddagsdisen er ved at lette til fordel for en skyfri himmel. Luften er dejlig og frisk. Fårene står ikke længere og glor. Alt er efterårsbrunt og nøgent. Til højre flyder øen stille mod Øresund.

Vandhullernes bred ryddes

Der graves mange steder længere "oppe" ad åen. Sømose Å udløber ved Harrestrup Å i et vandhul, og her er der allerede gravet på livet løs: Al beplantning langs bredden er blevet fjernet, og gravemaskinen står der stadig, så vi må vente og se hvad meningen er med det hele. Glostrup Kommune er blevet færdige med at (gen)danne det lille vandhul et par hundrede meter fra pumpestationen ved Smedebæk Bro. Graveriet langs åen i Haveforeningen Kildegården har til gengæld intet med åen at gøre. Det har stået på næsten et år, og er ifølge min frisør blevet meget dyrere end beregnet, så vejene som gravemaskinerne har kørt asfalten af, ikke bliver asfalteret igen, men  må henlægge som grusveje.

Glostrups vandhul tæt på pumpestationen. Træer og krat er blevet fjernet. Stubbene står der endnu. Næste år vil der formentlig være mere moseagtig bevoksning langs kanterne.

Det er en generel tendens at bredderne langs vandhul bliver ryddet. Ved vandhullet ved sammenfletningen af Bymoserende og Harrestrup Å måtte jeg i sommers kæmpe mig gennem et tæt krat for at fotografere nogle åkander. Men nu er krattet væk, og vandhullet synligt. Vandstanden i Svanesøen ved Ballerup var pga. sommerens tørken faldet drastisk og stanken af døde dammuslinger var intens. Nu er vandet tilbage, og bredderne ved samme lejlighed blevet ryddet flere steder.

Ved pumpestationen ved Smedebæk Bro bliver der også gravet. Det er dog ikke umiddelbart til at se hvad det hele skal være godt for. Åen slynger sig fra nederste højre hjørne ud til venstre og så op mod broen der lige anes ude til venstre.

Det er snart kommunalvalg. I Ballerup har byrådet givet borgerne i forskellige områder en million som de kan forvalte efter eget ønske. Ved Harrestrup Å, Haraldsminde ved Sydbuen har Ballerup Syds beboere brugt 372.000 på en aktivitetsplads for voksne. Den var færdig den 28. oktober i år. Af artiklen fremgår at derudover bliver der anlagt en skaterpark ved Østerhøjskolen i Måløv, en bålhytte i Skovlunde Naturpark og en skærv til Pæremose Havn i Ballerup Nord. Når man kommer ind fra venstre som udenforstående, kan det undre lidt at det lige præcis blev en agilitybane for mennesker. For hele området er spækket med idrætsanlæg som ikke bliver benyttet ret meget de gange jeg er passeret. Agilitybanen henligger da også øde. En ivrig løber når til gengæld at løbe en snes gange op og ned af bakken tæt på banen. Og hundeglam forkynder at der er hundretræning denne søndag.

Agilitybanen syd for Hedeparken. Den syner måske ikke af så meget, men den er udtryk for hvad borgerne i området kan blive enige om at bruge penge til, hvis de skulle bestemme. Den var tom da jeg var der. Til gengæld blev bakken brugt af en løber som nåede en snes op- og nedløb mens jeg passerede i skarp trav.

Jeg tager en afstikker gennem kæmpebyggeriet Hedeparken for at få en fornemmelse af hvad der dog kan have fået beboerne her til at finde frem til at det lige præcis skulle være en agilitybane for voksne. Huse giver ikke noget svar. Byggeriet ligger langs en bred fodgængervej med et kunstigt vandløb, og der er livlig aktivitet i de talrige vaskerier der ligger langs denne. Byggeriet indgyder denne søndag en slags ro. Ikke af den mere meditative slags, men den passive. Tankevirksomheden retter sig mere ind på dårlig samvittighed over ikke at have vasket tøj.

Det er bl.a. beboerne i dette byggeri, Hedeparken, som har bestemt sig for at bruge kommunens penge til agilitybanen. I dag er der dog mere run på vaskerierne end på banen. Og vaskerier er den eneste fælles mødeplads langs hele fodgængervejen. Dem er der så til gengæld rigtig mange af. For enden af vejen vajer dannebrog.

Måske kan man se agilitybanen som et resultat af det 21. århundredes sportsideal, crossfit. Altså idealet om den smidige og udholdende krop, som hele tiden kan omstille sig. I parentes også som det sker på nutidens arbejdsmarked inden for det offentlige og private. Hvad kom først: Hønen eller ægget? Yt er 1990'ernes maratonideal (nuvel, det lever stadig, jeg kender et par stykker). Yt er 1980'ernes bodyindbildning. Yt er 1970'ernes tøsede yoga. Og helt yt er 1960'ernes øl- og vi-har-været-over-grænsen usunde krop.

Man havde nogle penge, som man kunne bestemme over. Fantasien rakte til (endnu et) idrætsanlæg ved siden af de mange andre. For en udenforstående vandrer ligner området et blankt stykke papir (læs: græsmark) med Motorring 4 som lydkulisse. Men måske venter man bare på initiativer som
Natur der Bevæger. Et initiativ startet i 7 kommuner i hovedstadsområdet samt DGI. Her fokuserede man i efteråret i Ballerup på Haraldsmindeområdet vest for Motorring 4. Målet er også at gøre Harrestup Ådal på begge sider af motorvejen attraktive som naturområder. Harrestrup Å på denne strækning er oplagt til noget sådant.

Ruten

Kagsmosen. Stien langs Harrestrup Å ud til Hedeparken. Stien gennem denne. 350S stoppested ved Psykiatrisk Center.

Skovlunde - Harrestrup

Den gamle Skovlunde landsby lå indtil ca. 1950 som en lille enklave syd for Gl. Skovlundevej. Fra Kæret og til Kildestrædet. Vejen følger en gamle landevej som løb syd for Frederikssundsvej. Og lige som Husum afspejler vejene stadig lidt af den gamle landsby-vejstruktur, med veje som stråler ud.

Her går der næsten helt H. C. Andersen eller Morten Korch i den. Beboerne har i øvrigt med nogen humor lavet nogle vejskilte på fransk. De er værd at studere.

Omkring kæret er der stadig en del gamle huse og gårde, hvor der er lidt landsbystemning over det stadigvæk. Mange er ombygget, men er fra 1800-tallet. Dér har der så været drevet landbrug i hvert fald siden 1200. Skovlundes moderne centrum er i stedet lagt nordøst.

Skovlundegård er en statelig gård. Ifølge Ballerupbladet skulle den være solgt som andelsboliger for 3,2 mio. Det lyder billigt, sådan set for en udefrakommende københavner.

Sydvest for er der et ret stort område med natur. Hvor meget oprindelig natur der er tilbage, er svært at sige. Mon ikke der er flyttet godt og grundigt rundt på forne tiders jord? Vest for Harrestrupvej er en udmærket gang- og løbesti som slanger sig sydpå. Bl.a. forbi Larsbjerggård. Her er tre skovhuggere i gang med at opskære tykke stammer til vistnok brænde, og jeg støder også på en langsomtkørende naturvejlederbil. Gården er nu et tilbud til psykisk og fysisk handicappede.

 Langs Motorring 4 er der kæmpegravearbejde i gang. Jeg når aldrig at finde ud af hvor Harrestrup Ådal er, fordi jeg må undgå de steder, hvor mudderet ikke er frosset til. Men med sne på den nøgne jord går det endda. Det ser jo nærmest helt idyllisk ud.

Så begynder det for alvor at sne. Det forhindrer dog ikke Vandringsmanden i at fortsætte vestpå mod Svanesøen, der til lejligheden overflyves af en flok svaner. Fem, for at det ikke skal være løgn. Men hvem i vore dage husker stadig 'de fem nordiske svaner'? Måske har nogen undret sig over hvorfor det hedder Svanemærket. Derfor! Meningen var at følge Harrestrup Å til udspringet, men det opgiver jeg ved Motorring 4, hvor sneflokke kommer vrimlende i den grad ud af himlene. Fra fugletårnet kan jeg se en høg (er ikke ekspert, så om det er due- eller spurve- ved jeg ikke).

Her er så en vinterlig variation af gadekæret i Harrestrup. Næsten samme motiv som jeg tog i november sidste år.

Harrestrup Å er ikke særlig tilgængelig på dette stykke. Og området omkring Harrestrup Adal er en stor opgravningsplads. Jeg må holde mig til de frosne steder for ikke at synke ankeldybt ned i mudder. Fra en tur 11. november sidste år genkender jeg husene i Harrestrup, og er på rette vej igen.

Harrestrup Å ved Smedebæk Bro med pumpehuset til venstre. Under broen holder Vandringsmanden müsslibarpause.

Der er gravearbejde langs hele nordsiden af Harrestrup Å, også i dag hvor det sner kraftigt. Meningen er vist at forbedre stien på nordsiden af åen langs Kildegården Haveforening. Men indtil videre er området ikke særlig vandringsvenligt. Jeg må op i haveforeningen, opdager den meget idylliske Kildegården, og så forsøge at finde stien igen mod Smedebæk Bro. Herfra er det kendt område. Hønsene kagler og kyklikyer i Skovlunde Naturpark, og først da jeg næsten når hjem, holder sneen op med at falde.

En update på aflastningsbassinet i Kagsmosen. De er nået langt nu, og der arbejdes også på denne kolde og sneende dag.

Sne er ikke så slemt som regn, synes jeg. Den preller fint af på tøjet, i modsætning til regn, hvor man oftest bliver gennemblødt. Luften føles let og ren, og benene går næsten af sig selv. En fin begyndelse på vinterferien.

"Der findes ikke dårligt vejr ....

.... kun dårlig påklædning". Og mit udstyr viser sig at være i orden: Vandrehat holder briller og nakke tør, vandreponcho, vandreregnbukser og vandrestøvler. Alt sammen nok til at holde regnen ude. Og det er også nødvendigt.

Horisonten er mørk over Mileparken i Herlev. Regnen fosser ned. Men alligevel er sikkerheden øget for trafikanterne. To fartbøller er blevet vinket til siden af motorcykelpolitiets fartpatrulje. En 3x34 og en personbil. Deres medtrafikanters liv og helbred er for et øjeblik blevet mere sikker, så længe fartovertræderne står og venter på at politibetjentene får udskrevet regninger og checket numre. Jeg er dog så taktfuld at jeg ikke foreviger øjeblikket her.

Regntunge skyer har formørket horisonten denne årle morgen, og det står ned om end ikke i tove, så da temmelig kraftigt. Jeg går gennem Godthåb Haveforening, eller parcelforening - hvad forskellen så end er - i Skovlunde for at komme ud til Skovlunde Naturpark. Der findes en lokalplan for området, og det ser ud til at man er i fuld gang med at realisere den. Maskiner arbejder pt i området. Nogle af stierne ser lidt halvfærdige ud.

Indgangen til hønsehusområdet i Skovlunde Naturpark. Man er ikke i tvivl om hvad det er. Hanerne skal nok minde en om det.

Jeg har tidligere omtalt denne uden at vide hvad det er. Nu vil jeg gerne se de kyklikyende haner på nært hold. Regnen ser heller ikke ud til at genere havefolket. Og jeg møder adskillige af naturparkens brugere.Og faste "beboere", hønsene.

En hane vogter over sin flok af høns. Den synes åbenbart ikke at jeg er den store trussel. Og det gør hønsene vist heller ikke. De kikker enten nysgerrigt, eller slet ikke.

Naturparken er i det hele taget et meget afslappet område. Jeg ved ikke om det er kunstigt kuperet, men det gør det jo ikke mindre pænt at se på. Der er en del hytter, så spejdere mv. holder vel til. Jeg har før været ved Smedebæk Bro, og igen lokker Harrestrup Å til at gå endnu længere. Men jeg ved ikke rigtig om jeg er klart til den tur endnu. Så jeg nøjes med at tage et billede med hjem som lokkemiddel til en lidt længere tur.

Det er fristende at fortsætte vandreturen fra Smedebæk Bro og mod åens udløb. Til venstre anes Sommerbyen Ejby. Men det er en lang tur, og ... det må vente.

Ellers er det nu man for alvor kan se at Harrestrup Å også er en å. Tidligere i efteråret var vandstanden mindre, og det kunne være fristende at tro at åen bare var en grøft. Men det er nu Harrestrup Å faktisk viser sig fra sin bedre side.

Sådan bør en å efter min opfattelse da mindst se ud. Vandet strømmer her mod Damhussøen. Man kan ikke bare springe over åen efter vand - det er den for bred til. Og den er sikkert også for dyb til at vade over med gummistøvler.

Vandstanden er højere efter de mange regnvejr, planterne er visne og gartnerne har fjernet bevoksningen langs kanten så man nu reelt også kan se selve åen. Regnvejr er ingen hindring for dem. De må vel have styr på ikke at vælte i åen med deres bæltekøretøj.

Det er mere end en almindelig bladrive de her er i gang med. Umiddelbart neden for Vestforbrænding.

Vel hjemme igen passerer jeg hullet i Kagsmosen for at se hvor langt de er kommet. Jeg har tidligere vist billeder fra det den 16. september, den 29. september, og den 20. oktober. Nu ser der ud som vist nedenfor. Regnvejret holder bestemt ikke arbejdere hjemme.

 

Der er bygget en betonvæg, der lige kan skimtes bagest til højre. Det er spændende at se hvad det hele skal blive til.

Mileparken og Skovlunde Bypark

Egentlig var det meningen at jeg ville tage Sømose Å nordpå, i stedet for sydpå som forgangne weekend. Men det har regnet hele natten, og jeg havde ikke regnbukser på. Tanken om at bane sig vej gennem meterhøjt vådt græs, fik mig til at tage Plan B i stedet for. Nemlig fortsætte ud af Mileparken til Skovlunde Bypark, som på Kraks kort er det pænt stort grønt område.

Det var egentlig hensigten at jeg ville prøve at forcere Sømose Ås venstre bred ud mod Sømosen, men i det fjerne skimtes meterhøjt vådt græs, og jeg vil ikke udsætte mit helbred for det.

Parken byder dog ikke på de store vandreoplevelser, med mindre man er til agility-øvelser op og ned af den samme bakke i en uendelighed. Udsigten er ikke engang noget særligt fra toppen af bakken. Den må vel betegnes som for hundeejere og småbørnsfamilier. Ikke nogen kritik af det, blot til advarsel for vandrefugle.

Her er udsigten fra højen i Skovlunde Bypark. Meget mere har parken ikke at byde på. Der er en lille sandkasse for børn og en pergola med et halvt tilplantet bed foran. Det er sikker helt fint for lokalbefolkningens hundeluftere og småbørnsfamilier - dem var der allerede mange af her en årle torsdag morgen.

Vejene derud er heller ikke særlig spændende. En af dem er Ballerup Boulevard som er et stort trafikinferno, en anden er Mileparken som på hverdage også er ret trafikeret.

Fortovet langs Ballerup Boulevard er helt overgroet med græs, og busken hænger langt ind over det. Det kan jeg egentlig godt forstå. Hvem pokker går dog tur her? I baggrunden Vestforbrænding. Vejen lagde navn til en udmærket forstadsfilm fra 1986.

Mileparken er værd et besøg, måske bedst i stilfærdige weekender. Vejnavnet har også givet navn til et stort industriområde med snesevis, hvis ikke hundrede små og mellemstore virksomheder. Hvis du googler Mileparken, vil du hurtigt opdage at der kommer side efter side med virksomheder. Kedeligt, ville nogen måske mene. Men tænk på at de industribygninger som er på Christianshavn og Holmen nu er nogle af Københavns mest prisbelønnede og dyreste boliger.

Her er en af de industribygninger som jeg godt kunne forestille mig om nogle årtier, måske århundreder kunne bruges til fx et plejehjem eller sidste stop for senildemente. Eller nogle penthouselejligheder til outrerede fremtidige yuppier. Hvem ved. Billedet er ikke fra i dag, men i søndags.

Mileparken kan ikke på samme måde hamle op med gigantbyggerier på Holmen. Men netop de små unikke kontor- og fabriksbygninger kunne måske engang ende som Holmen eller Christianshavn. Bygninger som for hundrede år siden jo også i arbejderlitteraturen er beskrevet som dystre og mørke. Det kan man ikke sige om Mileparken.

Her så et kik ned ad vejen Mileparken. På hverdage er der en del aktivitet når virksomhederne holder åbent. Hvis du ikke kan klare biltrafik, så kom i weekenderne. Da er kvarteret stort set mennesketomt.

Så skulle jeg måske også lige nævne at dette var debut for vandringshatten fra Spejdersport. Jeg fik et tilskud fra kollegerne i Solvang til mit 25 årsjubilæum på  biblioteket sidste mandag. Her poserer jeg på kontoret for Sune.

Vandringsmanden prøver her vandringshatten for første gang på kontoret. Det er Sune, som står for eviggørelsen.

Hatten viste allerede sit værd, eftersom den effektivt holdt briller og nakke fri for en ubehagelig byge. Der er lidt glad sydtysk tyrolerstemning over den, synes jeg. Selv om det er en amerikansk Stetson.