Nordhavnen.

Til denne vandring havde jeg forberedt mig via en del avisartikler 1880-1921 for at læse nærmere om Nordhavnens tilblivelse, nedrivning, ombygning og udbygning. 

Det er næsten 2 år siden jeg sidst rapporterede fra Nordhaven. Det er blevet til flere små ture derud imellemtiden. Men nu var det så tid til "den store tur", dog ikke større end at jeg ikke nåede opfyldningen helt mod nordøst. Der slog benene efter 5-6 timer ikke længere til, og bus 164 lokkede med at køre mig til Nordhavnen Station. 

Nordhavnens start

Fra Nordhavnen Station har man et godt indtryk af begyndelsen til Nordhavnen, nemlig Nordbassinet. Højbanen markerer nogenlunde kystlinjen dengang: Ved anlæggelsen af havnen nogle hundrede meter fra Strandpromenaden - som dengang rent faktisk var en promenade langs stranden. I 1884 var man i gang med at banke pæle ned og mudre op så havdybden kunne matche skibene. Udover Nordbassinet blev også Redhavnen anlagt. Den er der ingen spor tilbage af i dag, men den lå i en femkant der hvor Portland Siloerne nu ligger, samt i området bag ved. Den blev opfyldt så sent som 1970.

Nordbassin. Den ældste del af Nordhavnen. Kun bassinet er tilbage af den oprindelige havn. Det lave blå hus nedenfor den runde bygning der er under opførelse, markerer stedet hvor karantænehuset lå. Omtrent hvor siloerne er opført og bag denne lå den i 1970 opfyldte Redhavnen. Siloerne er opført 1979 for Aalborg Portland. 59 meter høje. I 2014 blev der bygget 7 kontoretager 9 meter ud fra siloerne, 24 meter over jorden. Øverst fælles kantine og udendørs panoramaterrasse.

Målebordsblade fra før Nordhavnen blev anlagt: Frihavnen ses helt nederst. Jernbanen snor sig mod syd langs kysten, derefter ind i landet mod nord. Umiddelbart bagved ligger Strandpromenaden - der dog allerede ikke længere er nogen promenade langs stranden. 

Redhavnen begyndte at fungere allerede i 1887. Den lå foran Kalkbrænderifortet hvor der også var en lille havn. Derimod fungerede Nordbassinet endnu ikke som havn, bortset fra sporadisk skibe lagde til ved den endnu ikke færdige kaj. 300 mand arbejdede om sommeren, 100 om vinteren. Det mudder som pumpedes op for at uddybe havnen, blev brugt til at tørlægge området mellem Strandpromenaden og havnen, således at kystlinjen kom længere og længere væk.

 

Langs Århusgade og i nogle af sidegaderne findes nogle af de ældste bygninger fra Nordhavnen, Redhavnen befandt sig til højre for den høje, hvide bygning i baggrunden. Den lave røde bygning til venstre er Meny, en stærkt ombygget reminiscens af det meget omtalte "Riffelsyndikatet".

Redhavnen

Redhavn blev anlagt 1885-1890, og lå på nuværende Göteborg Plads. Den var forsyningshavn for de skibe som ikke lagde til kaj, men lå forankret på Rheden, eventuelt for at vente på kajplads. Den blev brugt af små forsyningsskibe, som derfra sejlede ud til skibene. Redhavnen overtog funktioner fra småhavne, som Kalkbrænderi Batteri. Den senere anlagte mole hed Redmolen og blev anlagt 1915-17 og udbygget 1930, med plads til 21 store brændselsolietanke. Den nordlige bro eksisterer stadig. Yderst på molen lå det østlige toldkontor 1920-2020, nu erstattet af nybyggeri. Toldkontoret skal genopføres på samme placering. Redhavnen blev opfyldt i 1974, i stedet blev de to Portland cementsiloer bygget (1979). Efter molens rydning blev jorden  oprenset, Redmolekanalen anlagt (2015), og en ø blev dannet.

I starten af 1900-tallet stod det klart at Nordhavnen var alt for lille til at klare den stigende skibstrafik på Københavns Havn, og planen var nu at udfylde området foran Kalkbrænderihavnen og anlægge endnu en mole og skabe et nyt havnebassin. Her skulle der være pakhuse, kajer, told- og ekspeditionsbygninger mm. Kajen blev anlagt med jernbetonkasser der som 50 gange 7 gange 10 meter lange "legoklodser" blev støbt sammen. Det blev til Kronløbsbassinet som i dag er ved at forsvinde - opfyldning!

Den røde bygning blev opført i 1918 for Russiske Handelskompagni. Senere blev det anvendt af "Riffelsyndikatet". Her døde 5. maj 1945. smed Julius Møller. Mindepladen kan anes på facaden ud mod gaden.

"Riffelsyndikatet"

"Riffelsyndikatet": 1900 Compagnie Madsen A/S. Hovedprodukt det luftafkølede Madsen-maskingevær (V. H. O. Madsen)- ny navn "Dansk Rekyl Riffel Syndikat A/S, 1936 dansk Industri Syndikat A7S. Nu DISA. Rester af fabrikken ligger i Southamptongade (Meny, ca. 1900). 

På den anden side af gaden ligger en rød bygning (se foto). På den er en mindetavle for en modstandsmand Julius (Christian) Møller som blev skudt her 5. maj 1945. Han var tilknyttet modstandsbevægelsen under afsnit 1 (Havnegruppeme), og var ansat i Dansk Industrisyndikats brandvagtskolonne. Den pågældende dag kl. 8 skulle frihedskæmperne afløse den tyske

vagt. Ca. 11 rykkede en deling på omkring 30 mand fra Korps Aagesen til forstærkning af

vagten. Ved 13-tiden kom det i fire timer til en kraftig skudveksling mellem de tyske skibe i havnebassinerne og vagtstyrken på Industrisyndikatet, ligesom der fandt kraftige ildkampe sted i andre områder omkring Frihavnen. Efter at have modtaget en ordre på kommandocentralen, der var beliggende på hjørnet af Billedvej og Århusgade, vendte Julius Møller tilbage til sin post. Han afventede en skudpause, hvorunder han ville løbe over gaden. I samme øjeblik ramtes han af et riffelskud med øjeblikkelig dræbende virkning. (Kort resume af biografi i Modstandsdatabasen). A. P. Møller var økonomisk involveret i virksomheden.

Virksomheden var i al hemmelighed var dømt for værnemageri og betalte 90 mio. nutidskroner i erstatning. En myndighedsrapport havde betegnet virksomhedens aktiviteter under krigen som landsforræderi. .

Sundmolen har nogle arkitektonisk set ikke særlig spændende pakhuse. Kronløbsbassinet bag husrækken til højre er ved at blive udfyldt, i hvert fald halvt ud i det nu snart forhenværende løb. Af nyere interesse findes bag fotografen metrostation og på den anden side Copenhagen International School.

Frihavnen historiske begrundelse

Ideen om frihavne stammede egentlig helt tilbage til 1500-tallets Italien. I Danmark var Altona fra 1664 en frihavn, dernæst Charlotte Amalie på Sankt Thomas i 1764. I København nøjedes man med et frilager som blev indrettet på Københavns Toldbod i 1851. Det var først da tyskerne begyndte at anlægge frihavne at der for alvor blev gjort noget idet fx Hamburg hurtigt ville kunne true København. 

Udover at vise kulkranerne (længst væk Union-kranen) skal fotoet også vise at hele området mellem kranerne er en byggeplads uden adgang for publikum. Man kan ikke længere gå langskajkanten (Kalkbrænderiløbskaj), men må ud på Sundkrogsgade - og den tunge og heftige trafik.

Stubbeløbgade +100 meter nordpå markerer nogenlunde grænsen for Nordhavnens størrelse indtil 1940. Det var heromkring udvidelserne med de nu så markante kulkraner skete. I dag anvendes de til Harbour House og mødelokaler. Men megen romantik var der ikke: Kranerne klarede det tunge arbejde, men i lastrummene var der arbejdere, kullempere som skovlede kullene væk fra de steder hvor kranen ikke kunne nå. Deres arbejdsforhold var ganske forfærdelige, kulstøvsskyerne i lastrummene der gjorde sigtbarheden nærmest lig nul, udtørrede svælg og hud. Ikke noget under at de drak øl for at "rense" svælget. 

I dag er området en enorm byggeplads. Fundamentet er ved at blive lagt til et fremtidigt byggeri. Tværs hen over den har man udsigt til Svanemølleværket. Jeg napper et foto, men bliver dernæst kontaktet af en mand i arbejderboligerne: Jeg må ikke fotografere her, og i det hele taget er det forbudt at opholde mig der. Inden hjertet helt synker ned i halsen på mig, kommer der dog en anden smilende mand, og gelejder mig venligt ud og på rette spor. Jeg viser ham at jeg sletter fotoet, og han smiler overbærende. Jeg bliver så glad at jeg trykker hans behandskede hånd til tak. Hjertebanken forsvinder, mens han går tilbage til sit arbejde.

Næsten som Nordhavnens midte ligger også mit foretrukne rastesteder når jeg er i Nordhavnen: Air Trix. Den kalder sig trampolinpark mm. Der er minigolf udenfor med siddepladser, et cafeteria indenfor. Og jeg tænker hver gang at sådan skal det se ud på Nordhavnen. Enkelt, rimelige priser, praktisk, god. Næsten som Ritter Sport-chokolade. Selv om man måske er forvænt med barista-kaffe, økologisk bagværk og særpræget møblement, så hører det ligesom ikke rigtig til på dette sted. Det gør Air Trix derimod - og kaffen er da vist bedre end "Storebæltkaffen" som jkeg husker den. Der er bevægelse, dynamik, uhøjtidelig stemning. Hvad er mere passende på Nordhavnen?

Fiskerihavnen - Skudehavnen

Den gamle og nu for længst forladte Skudehavn er det eneste som stadig ligner sig selv. Skudehavnen har oprindelig navn efter at den ikke var så dyb, og derfor kun beregnet til mindre skibe, "skuder", mens de andre bassiner var beregnet til skibe der stak dybere. I den sidste tid af dens eksistens blev den imidlertid mest benyttes af andre, og en vis romantik opstod omkring den særlige (landby)stemning der tilsyneladende var i havnen, "sammenhold", "fællesskab" osv. 

Området ved Unionskranen var i øvrigt en afsondret ø til olietanke, en benzinø. Der eksisterede langs vestsiden af havnen en række badeanstalter hvis udseende ikke blev specielt rosende omtalt i visse aviser. 

Fiskerihavnen i det nordvestlige hjørne af Nordhavnen. Den skulle afløse Skudehavnen, som igen i sin tid havde afløst Sundkrogen. Det går stærkt i Nordhavnen! Men mon ikke dette er en mere blivende placering?

Fiskerihavnen/ Skudehavnen blev flyttet herud i 1995-96. Et par aktive erhvervsfiskere er her da også, men skuderne er byttet ud med lystfartøjer, sejlklubber, bådelaug og et bådebyggeri. Skure som minder lidt om kolonihaver. Eller containere - i fald havnen skulle flytte igen. For den gamle Skudehavn afløste en endnu ældre Skudehavn, nemlig Sundkrogen - som i dag er et af de mest mondæne og dyreste områder i Nordhavnen. Om "stemningen" og "atmosfæren" fra den "gamle" Skudehavn flyttede med, skal jeg ikke kunne sige.

Et kik mod den store knopskydning mod nordøst. Henover de to små damme som ligger her.

Øst for Skudehavnen og Tunnelfabrikken ligger de meget store områder som blev inddæmmet fra 1980'erne, og især efter 2010 nordøst, fra krydstogtsterminalerne. Området er i modsætning til det sydligere meget åbent. Det er præget af et indtryk af losseplads, nyopfyldt areal, naturskønnne småsøer. Og det er også her man finder områder med får, samt hvis man har en god kikkert, en vis form for fugleliv. Der er stadig fisk tilbage i havet hvor lappedykkerne lapper i sig med småfisk. 

Baggrunden var at Egon Weidekamp blev afløst som overborgmester i januar 1989 af Jens Kramer Mikkelsen (1989-2004). Arbejdsløsheden 16 procent, kommunens gæld 12,2 milliarder. Havnen er tømt for skibe. Fabrik efter fabrik flytter til Herning eller Kina. "Københavnermodellen": Under Kramer solgtes de øde havnearealer til investorer. Svend Auken, Poul Schlüter, Henning Dyremose og Henning Christoffersen sørgede for den politiske opbakning. Embedsfolk deltog i udviklingen af ideerne. Københavns befolkningstal fra 467.000 til 623.000. I 90'erne ønske nye generationer ikke bare nyere boliger, men kulturliv. I 2021 efterspørges mere bæredygtighed og flere grønne områder, sundhed og fællesskaber.

Det er helt herude, med udsigt til Øresund at freden indfinder sig. Havet gør sin beroligende virkning på sindet. Og det er også her jeg møder en engelsktalende amatørornitolog som har boet i Danmark i mange år. Og som efter lidt indledende småsnak om klimakrisen, med et smørret grin fortæller om sin søn der oplever de danske landskabet som "yet another potatoe field". Jeg griner med, og fortæller ham at det nu mere er raps, byg og hvede, men forstår godt pointen: At insekt- og fugleliv er forsvundet ind til næsten ingenting på de områder, og at storbyer som København, med fællederne på Vestamager og Nordhavnen har ganske gode fuglekigger-lokaliteter. Et paradoks som peger mod at der ikke rigtig sker noget på det område.

Sydpå tårner Tunnelfabrikken sig op. Hallen er 261 meter lang, 125 meter bred og 24 meter høj. En af Danmarks største bygninger. Den blev opført i 1990'erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen (ØTC-fabrikken - Øresund Tunnel Contractors). Den lå dengang ved kystlinjen, og elementerne blev sejlet direkte ud i Øresund. Der findes stadig vandkar i bygningen fra dengang. Nu er den udset til at være et kulturelt center. 

Thomas Damsbo: Kaptajn Nalle. Lidt svær at finde, og man har hele tiden fornemmelsen af at gå på nogle af adgang forbudt-områderne. 

Kaptajn Nalle (Thomas Damsbo)

Midt på en af disse prærieagtige områder har Damsbo opført en af sine mange trolde-skulpturer, Kaptajn Nalle - en skægget fyr der slæber sin båd efter sig i et tov. Kaptajnen er som alle andre troldestatuer ikke sådan lige til at finde - jeg øjede den i fuglekikkerten, og området virker ligefrem heller ikke så tilgængeligt som de andre statuer jeg har fundet. Det er svært at finde huller i hegnet, og stierne er ikke særlig gode - og hvordan finder man tilbage igen?

Vy mod nord lidt øst for Kaptajn Nalle. Bygningerne tilhører den kommunale virksomhed som udfylder området mod nordøst.

Øst for Kaptajnen ligger et mudret og øde område, mod nord med udsigt til det store område som nu er ved at blive opfyldt. Bygningerne ved indkørslen til området kan ses på fotoet ovenover. Her kører lastbilerne ved indgangen op på en vægt før de kører ind og læsser af. 

Den bevoksning som findes på Nordhavnens arealer, kaldes "ruderalt habitat", dvs. lysåbne voksesteder præget af tidligere menneskelig aktivitet blandet med selvgroede bevoksninger på bar jord, murværk, materialebunker og veje. En uensartet jordtype (mineralrig/næringsfattig), komprimeret og basisk pga. murbrokkerne. Solens ubarmhjertige påvirkning medfører et tørt og varmt klima hvor kun arter der kan tilpasse disse forhold, trives. 

På arealerne vokser arter som naturligt hører hjemme i Danmark, men dertil også indførte, dyrkede og forvildede arter, og endelig har den megen trafik fra fremmede lande også bragt eksotiske arter ind på området. Hvilket ikke er noget usædvanligt for tilsvarende havneområder - Nordhavnen er bare så uendelig meget større end de fleste. 

Krydstogtterminalerne.

Endnu længere mod øst ligger så de enorme krydstogtskibsterminaler - tre i tallet. De kan ses fra den indre havn. Men for tiden er der ikke nogen skibe. Coronaen har gjort sit for at gøre terminalerne overflødige. Passagererne mødes af en grillbar og en souvenirbutik. Og ellers kan de bestige et udkigstårn for at studere herlighederne der venter dem sydpå. De bliver kørt derind, for vejene er ikke særlig velegnede til en rask travetur. 

Ved parkeringspladsen på hjørnet til Oceanvej (der pt. er lukket) , står et højt skilt som med et ord vist skal karakterisere det mest danske der overhovedet findes: "HYGGE". Med udsigt til bakken på udvindingsarealet mod nord. I luften ovenover hænger nogle sorte fugle. Jeg spørger mine ben om de orker at tage en tur ud på det nyinddæmmede område mod nord. Men efter 5-6 timers march, til tider med vanskeligt terræn, siger de bestemt nej! Herefter er der bare at vente på bus 164 - den kører hvert 20. minut på dette tidspunkt.

Jeg skal undlade at kommentere bagtankerne bag dette foto. Blot oplyse at den ligger som noget af det første som krydstogtspassagererne møde når de stiger i land fra skibene.

Alle burde tage en årlig tur i Nordhavnen. Ligesom de enorme områder med hvede, byg og raps på landet viser bagsiden af det glansbillede med stråtækte huse og bindingsværk som vi så gerne vil se, så viser Nordhavnen storbyens bagside: Containerne, grim arkitektur - ja det kan vel nærmest kaldes brutalisme, støj, støv. Råt, usminket fremstår store dele af Nordhavnens nordlige del. Den minder os om at drømmen om storbyen, som den idylliske "middelalderby" København, er kun det: En drøm, på godt og ondt.

Man kan følge med på nettet via Nordhavn Avis.

København vokser: Nordhavnen og Nordhavnstippen

Man skal stå tidligt op for at nå at se bare noget af Nordhavnen og især det nyopfyldte område længst mod nord mens det er lyst. 

Et af de betagende syn fra Nordhavnstippen: Udsigt til Øresundsbroen og vindmølleparken.

Tre gange tidligere har jeg gennemtravet Nordhavnen for denne blog: Den 11. december 2016 hvor jeg holdt mig til det mellemste bælte, den 30. juli 2014 hvor turen meget mindede om dagens tur, men hvor meget er forandret siden, og den 26. september 2013 hvor jeg forsøgte at give et historisk rids af området historie. 

Det kan være nyttigt at se det hele lidt fra oven for at forstå hvor omfattende stor Nordhavn er blevet. Det nyinddæmmede område ligger i øverste højre hjørne. Alene det er på størrelse med Middelalderbyen.

Og dagens tur bliver bestemt ikke den sidste, for der er meget byggeri i gang som man endnu ikke kan forestille sig hvordan vil komme til at se ud. Ihukommende de tidligere vandringer og deres længde, begav jeg mig afsted kort efter at de blege vinterlys var brudt frem. Ruten gik fra Nordhavn Station, dernæst langs østsiden, krydsende mod krydstogtterminalerne, dernæst helt mod nord, tilbage igen, og langs vestsiden til Østerport Station. Med de fleste mulige afstikkere undervejs.

Den gamle Union Kul kran som vel er en slags vartegn for Nordhavnen. Nu kan man holde møder der.

Det "gamle Nordhavn"

Det kan godt betale sig at besøge Nordhavnen en våd dag og i weekenden, for til hverdag er der megen tung transport, og det kan godt hvirvle en masse fint støv op. Tættest på Nordhavn Station og ligger det Nordhavn, som for ikke så længe siden var nyt, men som nu allerede har fået karakter af et etableret område, især hvis man bevæger sig dybere ind i Nordhavn. Det er luksusafdelingen med Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen, overvåget af det mægtige Svanemølleværk.

Fiskerihavnen længst mod nordvest. Der er skam noget liv her en kold lørdag. Mest på de fastliggende husbåde. 

Følger man kajerne på vestsiden langs lystbådehavnene, kan man nu komme næsten helt ud for enden af Kalkbrænderiskaj til Union Kul-kranen. Her går man på brosten og kan se de gamle, rustne skinner hvor engang kranerne hvinende kørte rundt. Der er selvfølgelig ikke meget liv midt i Nordhavnen på en kold lørdag i dette kontor- og industriområde. Midt i det hele ligger Airtrix, og der er der meget liv af børnefamilier. Indenfor er der gang i fysiske aktiviteter. Udenfor er der tomt på minigolfbanen. Og den lille sorte kafe er lukket.

Aitrix er et aktivitetssted med trampoliner, hoppeborge og alskens lignende legetøj hvor man kan få ungerne gjort trætte. Om sommeren er der udendørs ting som minigolf. 

Den midterste del af Nordhavn er præget af lidt kedelige industriveje. Der er udsigt til containere, metalskrotpladser mm. Både på Baltikavej og Kattegatvej. Man kan vel betegne dem som Nordhavns kedelige landeveje langs ensformige kornmarker, hvis det altså var på landet man vandrede. Næsten som et fort eller måske et orientalsk tempel ligger Bruun Rasmussens kolos af en auktionshal underligt midt i det hele med industribygninger og øde områder med nu nedrevne bygninger. 

For enden af krydstogtterminalkajen ligger Nordhavnstippen, og modsat sidste gang jeg var her, er der nu åbent. Der er ca 1 ½ km ud til enden, hvor man så kan gå ½ km til venstre.

Nordhavnstippen

Helt ude, for enden mod nord af asfaltvejen med krydstogtterminalerne når man så endelig det endnu ikke helt opfyldte område. Her arbejder selv på en lørdag med jordarbejde. Jeg gør lidt mere ud af dette område, da der virkelig er sket en masse de sidste år. Der er hul (et autoriseret hul) i hegnet til den lange, brede mole. Og det er der mange der har opdaget: Lystfiskere prøver lykken i Sundet. Adspurgt virker det ikke som om nogen har fået bid. Og smugkik i spande og baljer viser at der ikke står fisk på aftensmaden hos nogen. 

Et kik fra hjørnet mod vest. Molen ligner her nærmest en sandstrand, og det virker som om bølgerne er skvulpet hen over kanten.

Men først skal man jo lige derud, ad den vel omkring 1 km lange, lige strækning mod UNICEF, og dernæst langs den næsten lige så lange krydstogtterminalkaj. De tre store terminaler er helt tomme og livløse. Ligesom parkeringspladserne. Hver for sig forekommer de mig lige så store som Aalborg Lufthavn. Og ikke noget ondt om den, jeg elsker Aalborg Lufthavn, den er hyggelig, ligger i et fint område og man føler sig velkommen. Det gør jeg så ikke just ved krydstogtterminalerne. Den er indrettet til streamlinet biltransport og til at få passagerer hurtigt af og på færgerne. Ondskabsfulde menneskerr ville måske betegne det som en effektiv form for kvægtransport.

Mange fiskere holder til på molen, med flot udsigt til sundet og skibene.

Men tilbage til molen. Turen derud byder på flotte udsigter mod øst, og fra det nordøstlige hjørne endnu mere, mod Sundet til skibene som langsomt bevæger sig over horisonten, til Middelgrundsfortet som forekommer at ligge næsten lige ved siden af, og ind mod byen hvor man kan skimte vartegn som Marmorkirkens kuppel. Et skib passerede for udadgående, og det var meget tæt på, for der er dybt, meget dybt. Ikke velegnet til badning, da der ikke er nogen stiger op. Er man først faldet i, er det en lang svømmetur.

Et forsøg på at indfange det område som er ved at blive opfyldt. I baggrunden de tre krydstogtterminaler.

Meget langt ude i horisonten kan man i det klare vinterkolde vejr se Øresundbroen. Den ligger 12-15 kilometer væk, og ser da også ud som om den er ved at synke i havet. Der er ikke meget vind i dag, men jeg kan forestille mig at på en blæsevejrsdag er der ikke meget læ at finde her. 

Nærmest uendelig lang forsvinder vejen nordpå mod Nordhavnstippen.

På vejen tilbage gik jeg helt mod syd for krydstogtterminalerne, og her er der et udsigtstårn hvorfra man har en god udsigt mod byen. Jeg forestiller mig at det er her forventningsfulde krydstogtpassagerer kan spejde mod det forjættede København inden de bliver kort afsted i busser. Eller lige skal have et sidste kik mod den by som de er blevet vist rundt i. Der er også et par crew lounges i tårnet. 

Skibsfart mm.

Hver af de tre krydstogtterminaler forekommer mig på størrelse med Aalborg Lufthavn. På vej tilbage gik jeg så østligt som muligt. Men noget er stadig afspærret, så ingen vej uden om den lange vej tilbage til Skagerakvej. Flere af bassinerne er blevet opfyldt og bebygget, bl.a. er en ny metrostation under opførelse, ved siden af Copenhagen International School. Et bemærkelsesværdigt mørkeblåt byggeri.

Copenhagen International School, ved den kommende metrostation og containerterminalen.

I dette område bygges der på livet løs, og man går gennem afspærringer og plankeværker ned mod Orientkajen hvor der til gengæld er kommet et andet liv i de gamle pakhuse. Her ser der også ud til at være en del liv.

Ud over krydstogtskibe og lystbåde er der skam stadig gang i havnen: Ved container-terminalen er en Maersk-båd ved at få containere ombord (eller fra borde?).

Længst mod syd kommer man så til det område som har været bebygget i flere år, Den Røde By, Sandkaj mm, og efter at have oplevet så meget nyt, med nye indtryk er det nærmest helt afslappende - vel og mærke i et område som ved nogle af mine tidligere vandringer i området vakte de samme oplevelser som området mod nord. København udvikler sig, og det vænner man sig til. Over 5 timer blev det til, og der var stadig nogle områder som jeg slet ikke nåede igennem, men mørket var ved at falde på. Og området indbyder ikke ligefrem til at opholde sig der efter mørkets frembrud.  

Nordhavnen - december-blues

Et af Københavns vækstområder i et af de historisk set mere spændende områder af Staden. Og fast årlig tur på denne blog

Udsigt mod nord fra Konditaget Lüders ved Portland Towers. I forgrunden Sundmolen og Kronløbsbassinet. I baggrunden de store kraner på industriområdet.

Hvis man vil opleve en storby i vækst hvad angår nybyggeri, så er Nordhavnen et absolut must på linje med Ørestaden. På denne blog er Nordhavnen et af de tilbagevendende mål, sidste gang var for 1½ år siden. Og der er sket meget i den tid, især i den sydlige del af området mellem Skudehavnen og Søndre Frihavn. Gamle nordhavnsrotter kan akklimatisere sig på Amerika Plads, hvor de vil kunne genfinde den gamle DSB stationsbygning fra 1894-95. I øvrigt tegnet af den samme arkitekt som også stod bag Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. Stationen fungerede til 1975, blev restaureret i 1986, nedtaget 2002 og altså nu genopstået i 2005 på dette sted.

På Amerika Plads kan man opleve denne lille perle af en stationsbygning. Den gør sig godt på trods af de påtrængende moderne højhuse rundt omkring den.

Marmorbyen

Marmorbyen er Nordhavnens sydligste del mellem Nordbassinet og Søndre Frihavn, altså den gamle frihavn som nu fuldstændig er forsvundet. Bl.a. Marmorværket som har givet kvarteret navn. Yderst på havnemolen er FN-bygningen nu vist helt færdig og fremstår som en ø med kanaler omkring. Eneste tørskoede adgang foregår nu via en portvagt. Ældre vil måske mere genkende navnet Unicef Plads, men den eksisterer ikke længere.

En af de hyggelige gader i Marmorbyen, set fra Marmorkaj mod Nordbassinet. Man aner i baggrunden byggeriet på den anden side af havnebassinet, med Portland Towers skjult bag bygningerne til højre.

Udgiften for at bo her starter formentlig ved 12.000 kr om måneden. Men man ser faktisk en del yngre mennesker med barnevogn, ligesom  smugkig opad facaderne afslører at en del børnefamilier har valgt at flytte ind her. Haverne er små, frimærkeagtige, men det er formentlig heller ikke det som er det attraktive her, men vandmiljøet. Havn kan man vel dårligt kalde det længere.

Marmorbyen. Til højre ses UN City og kanalen der adskiller den fra resten af Marmormolen. I forgrunden en hyggeterrasse ned til kanalen med kik til Portland Towers på den anden side af bassinet.

Frihavnen

I lang tid har man fra Nordhavnen Station kunnet se Portland Towers som var nogle tidligere siloer for Portland Cement. Molen er da også stadig væk præget af stor byggeaktivitet og dele af den er afspærret stadigvæk. Eller svært fremkommelig, afspærret af hegn, smattede veje mm. Men siloerne har nu fået selskab af en række andre bebyggelser.

Portland Towers har i mange år stået lidt isoleret langt ude på molen ved Nordbassinet. Men som det ses er de tider ved at være forbi. Der er dog ikke adgang til byggepladsen langs kajen. Det er der derimod midt i byggeriet.

Langs havnebassinet bygger man det laveste byggeri i seks etager. Midt på molen dog væsentligt højere. Det er endnu svært at forestille sig hvordan det gamle byggeri Den Røde By vil komme til at harmonere med nybyggeriet. Meget er stadig pakket ind i stilladser, indhegninger og byggeredskaber.

Vejen midt gennem molen mod Portland Towers. Som det ses er adgangsforholdene endnu ikke optimale, og jeg forestillet mig at søndag er et godt valg til en tur. Så slipper man for tung trafik og byggeaktivitet.

Den Røde By er et område som fandtes i frihavnens dage, men omgivet af det moderne byggeri visner den lidt i forhold til sidste gang jeg gik gennem den. Den ser pludselig så bitte lille ud og nærmest en undskyldning for sig selv. Bygningerne har for mig også mistet lidt af den tiltrækning de havde sidste gang. Men det kan selvfølgelig også været vejrets skyld. Jeg må tage derud engang til sommer i solskin!

Her har man helt bogstaveligt krydset gammelt og nyt: En facade er blevet brugt som en del af nybyggeriet. Særpræget og måske også ganske opfindsomt - om det så også er kønt, det er der sikkert mange meninger om.

Konditaget

Nord for er bygget et parkeringshus i rustent jern som på taget har indrettet et konditag Lüders. Fra dette tag har man et godt overblik over Nordhavnsområdet. Man kan endog se helt ind til centrum af København. Den udvendige trappe benyttes selv på en regnfuld søndag som denne af en del kondiløbere, ligesom nogle hårdføre sportsudøvere og børnefamilier har vovet sig op. Da regnen tiltager, forsvinder de dog skyndsomt.

Udsigt fra Konditaget Lüders med Portland Towers til venstre. Som det ses har man et ganske godt udsyn mod centrum. Lidt under midten af fotoet kan man lige ane Den Røde By. De seksetagers bygninger syner ikke af meget ved siden af tårnet.

Om det er min telefonforbindelse der er dårlig eller ej, ved jeg ikke. Men det er nu slut med at kunne bruge telefonen til andet end nødtelefon. Andre ser dog ud til at kunne bruge dem. Så det er måske kun mig som får en ekstra understregning af at området stadig er under opbygning. Gader og fortorve er slet ikke færdige og enkelte steder mudderpøle. Der graves også kanaler mellem husene, to kanaler får jeg det til. Havneområdet ser ud til at komme til at minde om Sluseholmen.

Der er da stadig lidt aktivitet i den gamle havn, som man kan se fra Konditaget. En container er på vej ind i Orientbassinet og containerterminalen.

Langs Sundkrogsgade kan man stadig se det gamle gitter der beskyttede frihavnen. Forhåbentlig får det lov til at blive stående og blive renoveret. Det ser ud til at være i god stand, trænger blot til lidt maling. Og det er jo ikke Berlinmuren vi snakker om. Man kan kigge gennem gitteret.

Det gamle frihavnsgitter findes nu kun langs Sundkrogsgade. Under en kilometer er der tilbage. Forhåbentlig bliver det renoveret og får lov til at stå så yngre generationer også kan forestille sig når de gamle søulke fortæller om Frihavnens storhed.

Sundmolen mellem Kronløbsbassinet og Orientbassinet er ved at blive bebygget, så det må vente til næste gang jeg kommer forbi. Der tegner sig dog allerede et billede af hvordan det vil komme til at se ud.

De sørgelige - og for nogen måske også begrædelige - rester af den gamle Skudehavnen. Række af ødelagte broer står i skarp kontrast til række af effektive byggekraner som varsler at hvor det gamle forsvandt, er der nyt overalt. Også her, om nogle år.

Skudehavnen - fortiden forsvinder

Længere mod nord kommer man ind i industriområdet, og her er der ingen adgang. Til gengæld er der nu blevet adgang til Skudehavnen - eller den gamle skudehavn. Blandt subkulturen som trivedes her var stedet vist nærmest et helligt sted. Men det er svært at genskabe stedets forgangne fortid i fantasien. Broerne er brudt sammen og nødtørftigt hevet op på land, på langs. Her kan man opleve en fortid som der snart endegyldigt sættes punktum for, og mod syd se hvordan fremtiden vil komme til at se ud. Skudeløbet er helt lukket af for sejlads ved Skagerakkaj. Måske en kajak kan snige sig gennem den lave og smalle bro. Selve Skudeløbet kan man ikke se. Der er industri på begge sider

Sundkrogsgade med et kik ind over Sundmolen. Den Røde By i forgrunden.

Nordhavnen

Man behøver ikke en sejlbåd for at komme ud på havet for frisk luft og afkølling. Man kan bare tage til Nordhavnen.

Skudehavnen - et helt atypisk sted i Nordhavnen. Men typisk dansk (?) på den måde at den lå ca. 1 km sydligere, og man nænnede ikke at jævne den med jorden. I stedet flyttede man så hele molevitten. Man har sågar en lille badestrand, hvor der i dag er livlig aktivitet af ældre mandspersoner.

Vandringsløse Tidende har tidligere stampet gennem Nordhavnen, se tidligere indslag fra 26, september 2013. Heri kan man også læse om områdets historie op til den daværende nutid. Men stedet udvikler i rivende hast. I november besøgte Politiken i Byen Nordhavnen til rundvisning på det område som pt er ved at blive indvundet i det nordøstlige hjørne.

Det er meget vanskeligt fra "gulvhøjde" at give indtryk af det enorme område på et foto. Men her ser man fra enden af Oceanvej den østlige del af dæmningen. I horisonten kan man ane at den drejer mod vest. Her løb sejlrenden i sin tid, og havdybden skulle være op til 15 meter.

København +1%

I ovennævnte artikel kan man læse at knap 300 lastbiler dagligt fylder området op. Også med forurenet jord, som man dog bedyrer er indkapslet. Alt i alt drejer det sig om 100 ha, eller 1% som byen på denne måde vokser med. Nordhavnen vokser ud i den gamle sejlrende, hvor der er mellem 5,5 og 13 meter dybt. I følge artiklen er det Danmarks pt største anlægsarbejde. Artiklen indeholder også en lille billedserie så man kan se hvordan der så ud for ca. et år siden.Men det er ikke det eneste der er sket i det sidste år.

Her ses en del af det "gamle" Nordhavnen som allerede er fyldt godt op. Kranerne arbejder også her sent på eftermiddagen. Og lastbiler komme af og til og læsser af.

Man kan ikke komme ind på dette område da det er en byggeplads, og uvedkommende adgang forbudt. Men man kan se ind i det dels fra Oceankaj med de enorme krydstogtskibe, dels ved at følge cykelstien på nordsiden i hvad der vist engang skal være et "grønt område". I dag ligger der to krydstogtskibe, Norwegian Star og Celebrity Eclipse, som har deres egne terminaler, sidstnævnte med flere hundrede meter parkeringspladser reserveret til limousiner.

De to flydende skyskrabere, Celebrity Eclipse og Norwegian Star har deres egne kæmpeterminaler. Der er en livlig turistbustrafik i området, men det virker ikke som om der er mange passagerer med. Til gengæld kan man høre noget inciterende techno-musik, som vist ledsager noget motionstræning.

Foreløbig er området langs den "gamle" nordkyst nogenlunde fyldt op. Men herefter kan man kun ane konturerne af det fremtidige område i form af en enorm dæmning i flere afdelinger. Man kan ikke komme ind på denne dæmning, men der er en arbejdsvej og bulldozere og gravemaskiner kører på den.

Midt i billedet er en lastbil ved at læsse af. Den fylder ikke ret meget i billedet. I forgrunden kan man få et indtryk af hvorfor man skal bruge 18.000.000 tons jord til at opfylde de 100 ha. I baggrunden et andet og meget ældre opfyldningsprodukt, nemlig Middelgrundsfortet.

Århusgade-kvarteret

Ifølge Østerbro Avis skulle Århusgade-kvarteret nu være åbnet, selvom åbningen af Århusgade-kvarteret først officielt sker den 31. august 2014. Og det er først indflytningsklart i 2015. Området var tidligere afspærret som en del af Frihavnen. Toldmæssigt set er Frihavnen "udland". Frihavnen har sin egen specielle historie, både hvad angår international handelspolitik mht at fastholde Københavns og Danmarks konkurrencedygtighed over for fx Tyskland, og også hvad angår ejendomsforhold og andre juridiske spidsfindigheder. Oprindeligt (for lidt over 100 år siden) lå den omkring Langelinje, men er siden gradvist flyttet længere nordpå.

I det tidligere frihavnsområde langs Århusgade ligger adskillige byggerier som ikke bliver revet ned, fx "Den Røde By". Hele det gamle frihavnsområde  mellem Kronløbsbassinet og Nordbassinet er offentligt tilgængeligt fra Århusgade. Men det hele ligner stadig en byggeplads, som det fremgår af dette billede. I baggrunden Portlandsiloerne hvor man har bygget kontorer uden på de gamle siloer.

Siden sidst er også vedtaget noget som FDM glæder sig over: Den nye Nordhavnstunnel. Det er den der har skabt lukningen af s-togsbanen mellem Hellerup og Ryparken indtil midten af august. Ikke overraskende er  politikerne i København uenige. Ikke så meget over for/imod tunnellen. For den er vedtaget. Men om budgettet er overskredet eller ej.

Fra Nordhavnen Station har man et udmærket overblik over den del af Frihavnen omkring Århusgade som nu er blevet offentligt tilgængelig. Ikke for ingenting har man kaldt en del af området "Den Røde By".

Nordhavnen udvikler sig så hurtigt at man ikke har indtryk af at traditioner når at opstå. Selv om nogle måske vil påstå at Skudehavnen er eller var et sådant sted. Men måske er kaffebaren Havnelyst et bedre bud på noget typisk traditionelt Nordhavnsk. Budskabet på skiltet er tydeligt nok: Truckstop Nordhavnen. Chauffør bad. Sådan! Kaffebaren har eksisteret siden 1968. Det er først i 2012 den er startet med særlige tilbud til lastbilchauffører, bl.a. billard i kælderen. Og der holder da også et par.

Ruten

En tur rundt om Nordhavnen er på ca. 10 km. Hvis man ønsker at tage afstikkere, må man altså regne med endnu længere distancer. Min rute omkring 15 km. Støj- og trafikmæssigt kan turen sine steder være en prøvelse, til gengæld oplever man noget som i hvert fald jeg ikke ser andre steder.

Nordhavnen

Hvis man kigger på gamle kort over Nordhavnsområdet, vil man hurtigt finde ud af at det først er blevet til i løbet af de sidste 150 år. Vandets naturlige forløb er nogenlunde langs Strandboulevarden, som nu ligger flere hundrede meter fra vandet. Vanddybden er 2-3 favne (ca. 3,5-5,5 meter) og op til 10 meter. Området husede nogle større industrier, kalkbrænderierne siden 1700-tallet, Kryolitfabrikken (1859) lå hvor Tietgens Have ligger nu, svineslagteri (1866) og Østre Gasværk (1878). Fra 1920erne Nordisk Fjer.

Et vy fra Nordhavn Station beskriver en del af hvad Nordhavnen er: Et kæmpeområde for import/eksport af varer, turister og rejsende. I forgrunden s-togsskinnerne, dernæst en byggeplads som kan symbolisere den konstante forandring i området. Til højre DFDS færgen til Oslo, og bagest Mærsk containerskib, der er halvlæsset med containere. Og man kan lige i kanten af venstre side skimte den nye FN-by.

Anlægget af Nordhavnen

Mellem 1895 og 1890 blev Nordhavnsbassinet og en Redhavn anlagt (den sidste er senere blevet opfyldt). Frihavnen kom til 1891-1894 umiddelbart syd for Nordhavnen, og det bredte sig 1915-1918 til Kronløbsbassinnet, Nordhavnsbassinet, Redmolen og Sundmolen. Orientbassinnet kom til 1919-22. Endnu i 1967 var den store, nordligste halvø ikke kommet til.

Fra Langelinjebroen har man et godt vy over den ældste, sydligste del af Nordhavnen. I forgrunden ældre havnebygninger, men man aner i baggrunden de seneste årtiers boligbyggeri. Det er frihavnsområdet. Det er stadig afspærret, forbudt for uvedkommende og fotografering er forbudt i selve området.

Salmonsens Leksikon, Bind 14 (1923) omtaler en Evanstone Havn, hvor Kjøbenhavns Havn starter, umiddelbart syd for Hellerup havn, og tilsyneladende nu bare Svanemøllebugten. I dag ligger der en gade, Evanstonevej, ved Tuborgflasken. En hjemmeside om gadenavne i Gentofte har måske svaret:

Evanstonevej er anlagt i 1872. Den ejendom, der senere fik navnet ”Evanstone” er i 1870 udskilt som en parcel af gården Gammel Vartov, og i 1872 solgt til premierløjtnant Peter Nicolai Petersen, Ridder af Dannebrog. I skødet er det udtrykkeligt betinget, at køberen skal anlægge en 12 alen bred kørevej og gangsti, langs ejendommens søndre skel. Dette er begyndelsen til Evanstonevej. Da P.N. Petersen i 1848 kaldtes under fanerne, var han skuespiller. Han blev i 1851 premierløjtnant og fik sin dekoration. Efter afskedigelsen har han genoptaget sit oprindelige erhverv. Han blev teaterdirektør og har turneret i provinsen. Det må være ham, der har givet ejendommen dens ejendommelige navn, som kan være hentet fra teaterverdenen. I 1965 overgik vejen til offentlig vej. I 1966/67 blev kørebanen udvidet fra 7,5 meter til 12,25 meter. I 1971 overtog Tuborg 104 meter af den østligste del. 

Havnen omtales ikke i større værker, men kigger man i samme Salmonsen under Tuborg, vil man kunne læse at den i 1926 udvider industrihavnen Tuborg Havn (anlagt 1869-72) i Hellerup. Mon det ikke betød dødsstøddet for Evanstone Havn?

Amerika Plads markeres mod nord af Kobbertårnet (advokatfirmaet Plesner) og mod syd af Fyrtårnet (ikke synligt på dette foto). Om 20 år er kobberet formentligt irret grønt. Ved første øjesyn så specielt Fyrtårnet grimt ud, men på tilbageturen havde sindet vænnet sig til bygningen. Den ser faktisk ganske pæn ud. Det er ikke til at se at herfra emigrerede titusindvis af danskere i forrige århundrede til USA. Nu tager de færgen til Oslo.

Det er stort, det er nationalt betydningsfuldt det der gennem Nordhavnens korte eksistens er sket der. Milliarderne ruller. Og det går stærkt, hurtigere end planlagt, faktisk. Mest uden mediernes helt store interesse. Og det er ikke slut. Diskussionen om en havnetunnel fra Østerbro til Amager  er blot et af mange projekter.

O Nordhavn

Jeg kendte ikke meget til Nordhavnen da jeg flyttede til København i 1974, men en kollegianer på Grønjordskollegiet introducerede mig til navnet ved at fortælle om Soyas novelle "O Nordhavn", (Fra mit spejlkabinet, 1956. Den har jeg ikke mødt andre der kender. Den starter med en beskrivelse af stationen:

På jernbanelinjen fra København H til Helleup ligger en lille station ved navn Nordhavn. Det er en ganske almindelig station, en af den slags der går tretten af på dusinet - selv om den naturligvis, som alle stationer her i verden, er et unikum, d. v. s. har et fysiognimi forskelligt fra alle andre fysiognomier. Stationsmæssigt er Nordhavn i alle henseender respektabel og anstændig - selv overbeviste statsbanekværulanter vil have svært ved at finde noget ondt at sige om den .... (banalt) ydre og (...) lydefri karakter.

Historien handler for øvrigt om betingede reflekser: Forfatteren, inspireret af nationalsangens "Oh Nordhav, glimt af Wessel brød ...." (ca. 55 sek inde i videoen), kan ikke lade være med at tænke "O Nordhavn" hver gang han passerer Nordhavn Station. Det har jeg for øvrigt selv gjort lige siden jeg læste novellen. Du kan selv prøve om det samme sker for dig! Det skete for Soyas kone som derfor foretrak trolleyvognen. Disse trolleybusser kørte i perioden 1953-71 på Strandvejen for NESA. Samme selskab som 1932 havde fået afslag på at lade Slangerupbanen elektrificere.

Området omkring den forhenværende Kalkbrænderihavn er længst fremme med at blive færdig (hvis dette ord da har mening i Nordhavnsområdet. Eneste reminiscenser fra tiden som kalkhavn er nogle rustne skinner i brostenene. Moderne arkitekttegnet arkitektur (her Little Venice, eller Ocean Club af  Utzon-familien) markerer sig over for det ældre Svanemølleværk (1947-53). Dette Danmarks største murstensbyggeri på 100 m højde fungerer stadig som et moderne fjernvarmeværk.

Nordhavnen i dag

Nordhavnen vrimler med spændende industrihistorie. Fiskerihavnen på den nordvestlige tip har ligget der siden 1995, hvortil den blev flyttet fra Skudehavnen. Fisketorvet ikke er ikke længere fisketorvet, men blev flyttet hertil fra Sydhavnen da det forhenværende fisketorv blev til, nåja, Fisketorvet (det ved Dybbølsbro Station). ØTC-hallen blev bygget specielt til at lave elementerne til Øresundsbroen.

 Hvis man vil nå at få et indtryk af havnemiljøet i Nordhavnen som det var engang (og det er faktisk for ikke så længe siden), så er Kalkbrænderiløbsvej stedet. Her kan man stadig se kulkranerne. Jeg ved ikke hvornår kranførerne drejede nøglen om for sidste gang, men det må være årtier siden. Der er stadig områder med store lagerpladser.

"Riffelsyndikatet" (Dansk Industrisyndikat A/S, i dag DISA) er velkendt for at være blevet udsat for to sabotager under 2. verdenskrig da det producerede våben for tyskerne. 10. maj 1943 og 22. juni 1944. Syndikatet holdt til på en lang række adresser: Århusgade 130 og Billedgade 8 (1918) var oprindeligt lagerbygninger overtaget af syndikatet. Redhavnsgade 13 A og B (1896, overtaget 1938). Læs mere om Mystik, skandaler af international skala.

 

Dette er indgangen til det rigtige Fisketorv, altså ikke det som de fleste kender fra Dybbølsbro Station. Her sælges der faktisk rigtige fisk, og ikke som på Fisketorvet computerspil, tøj og pomme frites. Fisketorvet ligger længst mod nord i Nordhavnen. Og der står kæmpestore sildetønder foran bygningen. Lugten af frisk fisk er heller ikke til at tage fejl af. Bemærk skiltet til højre med forskellige fiskefirmaer.

I flæng kan også nævnes Docken. En kulturkaj, med haller og arrangementslokaler. Kranen hvor Egon Olsen blev sænket i havnen i en eller anden Olsenbandefilm. FN-byen blev indviet 4. juli 2013, men ligger på et område der ikke er adgang til. UNICEF-lageret blev nedrevet for at give plads til byen. Den iøjnefaldende ottekantet stjerne ser noget plastikagtig ud. Ved Nordbassinet (der nu snarere ligger mod syd) er de to 59 meter høje siloer fra 1979 ved at blive omdannet til kontorer. De bygges uden på siloerne. De 600 ansatte vil få en særdeles attraktiv udsigt fra april 2014.

Af andre seværdigheder er der Svanemøllehavnen, Kalkbrænderihavnen, krydstogtkajen ("Dronningehallen").Bilterminalen og containerterminalen. Men meget er byggepladser pt, så der er ingen adgang til områderne.

Længst mod nord i Nordhavnen hvor alle veje stopper og Øresund tager over kan man se Oslofærgen på vej væk, i det fjerne kan man også skimte Midddelgrundsfortet, nok ukendt for de fleste at det engang var verdens største menneskeskabte ø.

Fremtidens Nordhavn

Nordhavnen er en bydel på størrelse med Roskilde. De endelige planer omfatter 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser. Så stort at der er planlagt at anlægge hele to metrostationer på området i fremtiden. I sin korte levetid har Nordhavnen været et af Københavns mest driftige områder, sådan rent industrielt og internationalt set. Planerne er storslåede, prøv at søge på Nordhavnen filetype:pdf og der plopper adskillige vidtløftige lokalplaner op. Kodeordene synes at være miljøvenlig, ved vandet, bæredygtig, levende, dynamisk og for alle. Det sidste lover priserne på boligerne dog ikke godt for.

Ruten

Nordhavnen station. Herfra er der sådan set frit slaw. Turen kan gøres kortere eller længere ved at gennemtrave området på kryds og tværs. Man kan gøre turen kort på omkring 5 km og bruge linje 26, eller gå op til 20 km.

Nordhavnens hjemmeside.
København før nu og aldrig. Bind 13. Bog. Fogtdal 1993. Historisk og politisk interessant gennemgang.