Høje Taastrup-Trekroner ad stier og landeveje gennem svundne landsbyer

15 kilometer stier og landeveje gennem forstæder, forsvindende landsbyer og spirende forår

Blekingevej 2 er vel hvad man mest forbinder med byggeri i Høje Taastrup, men på den anden side af banen er der såmænd andet at kigge på. 

Forår opleves på denne tid bedst i områder mellem by og det skalperede landbrugsdanmark. Det er her man kan mærke den rest af natur vi trods alt har tilbage, med mindre man altså bruger timer på at finde de helt store oplevelser. Jeg havde til det formål planlagt en rute gennem egentlig kendte steder, men hvor jeg håbede på både fuglefløjt (udover lærke, kragefugle og måger) og forårsblomstring mm i Københavns forstæder. Samt nogenlunde fred og ro. Du kan jo prøve at gåturen selv, hvis du ikke tror på den!

Der mangler vel lige et dannebrogsflag her, og en hestevogn. Så er vi med igen. Nå, det blev nnu kun til nogle søvnige biler.

Tæt på Høje Taastrup Station ligger blandt alt byggeriet fra midten af forrige århundrede hengemt de små landsbyer som har givet navn til Kommunen. Endda nogenlunde af en størrelse og med så mange bygninger bevaret - tilmed et gadekær og en kirke - at det bliver næsten helt Morten Korchsk, nemlig langs Bygaden gennem Høje Taastrup og Kraghave. Dem har jeg før beskrevet her på bloggen. Syd for Kraghave kommer man forbi et mindesmærke for en dansk modstandsmand, Verner Emil Sørensen. Han var medlem af DKP og BOPA, og forsøgte sammen med sin gruppe at erobre et tysk ammunitionstog her. Det gik ikke som beregnet, toget havde et større vagtmandskab end forudset, og han blev dræbt. Mindestenen står tæt på s-togslinjen.

Mindesmærket over Verner Emil Sørensen fortjener såvel foto som omtale, se teksten.

Fra disse går der en sti (sjovt nok hedder den Høje Taastrupstien) mod vest til Baldersbrønde. Man kan komme over Roskildevej via Baldersti. Den passerer en gammel kending, nemlig Charlottegården der er bygget af teglsten fra det der engang var Danmarks største teglværk, Hakkemose Teglværk. Her boede ejeren, J. P. Langgaard. Af Baldersbrønde er der ikke megen landsbystemning tilbage. Et enkelt hus kaldes Kalkmandens Hus. Uden forklaring i øvrigt, men kendere af maleren L. A. Ring vil måske genkende huset fra et af hans malerier. Han boede i Baldersbrønde. Man kan studere de undselige seværdigheder med korte historier på en hjemmeside.

Baldersbrønde set fra fodgængerbroen over Roskildevej. 

Fra Baldersbrønde går en sti op til Kallerup Grusgrav. Der er ikke adgang for bilister, så man har hele stien for sig selv fra spejderhuset helt op til Kallerupvej. Jeg tror nok at man skal benytte den på søn- og helligdage, for hvis der kom en lastbil forbi (og det gør der vel i sagens natur fra grusgrave) må det støve noget så ganske forfærdeligt. Det larmer også ganske forfærdeligt fra Holbækmotorvejen - det eneste sted hvor jeg skyndte mig afsted pga larm. Kallerupvej er en ok vandrevej. Der er ikke ret meget trafik på sådan en søndag og gode græsrabatter. Ved hundevæddeløsbanen kan man dreje mod vest ad en sti, Kalleruphaven for at nå op til Fløng Folkeskov. Den blev plantet i 2014 og visse steder er den da nået op i 2-3 meters højde. Men midterområdet ligner stadig en brakmark.

Til forskel fra så mange andre bakker på Sjælland kan man kigge næsten hele horisonten rundt uden at blive skærmet af træer. Til gengæld er udsigten måske ikke ligefrem den mest spændende. Men højden på bakken er overraskende stor, og må være et godt træningssted for løbere.

En mindre oplevelse er Møllebakken midt i Fløng. Overraskende nok er det ikke som så mange andre bakker på vestegnen et affaldsbjerg, men en rigtig høj. Og der er oven i købet et oldtidsminde på toppen. Udsigten er det flade, omgivende land hvor der fortrinsvis er parcelhusbebyggelse. Man skal gå lidt ned ad vestsiden for den bedste udsigt mod den gamle Fløng landsby hvor kirken ligger på en bakketop.

Udsigten ud over Fløng mod kirken. Og hov, jo der var så sandelig dannebrog til tops!

Videre mod vest ad Marbjerg - som også er en gammel kending. Jeg kan ikke dy mig for atter engang at bese Mikael Pedersens "Villaen". Det er en helt utrolig historie om designeren af Christiania-cyklen som er langt mere kendt i en engelsk mellemstor industriby end her i sit hjemland. Man kan finde et link til min tidligere post om landsbyen. Jeg besøgte den i 2014 i forbindelse med mine vandværksvandringer. Det blev nu ikke til et gensyn med Marbjerg Vandværk, kun på afstand. Ad Marbjerg Bygade kan man gå nogenlunde ubesværet for trafik, og dernæst bruge stien til Trekroner Parkvej. Så undgår man ikke længere at komme ind i byen igen hvis man vil til Trekroner Station.

Nå ja, helt undgå det skalperede landskab kan man så heller ikke. Selv om udsigten til Energitårnet kompenserer lidt. Her set ved Marbjerg.

I et vejr som dette er turen perfekt. Der er masser af fuglesang i byområderne, omend man ikke kan undgå at komme forbi de tavse landbrugsområder der ligger sortladne hen, eller rapsen som er begyndt at blomstre. Som snart i et par uger vil fortrylle mange med deres gule farver, for så i nogle måneder at ligne afsvedent krat. Og ende på mit køkkenbord som økologisk olie. Og til slut så en lille idyl fra Marbjerg.

Smedevænget i Marbjerg forløber på begge sider af åen - som må nu ikke kan se inde i selve landsbyen.

God påske til alle bloggens læsere.

Forårsdag i Roskilde: Himmelev og Veddelev

To landsbyer som har fået to helt forskellige skæbner. En 10 år gammel skov - og vist den første dag som jeg vil kalde forårsdag

Alting ser bedre ud i solskin, og det har vi ikke haft for meget af, heller ikke varmt vejr dette forår. Men langfredag var en undtagelse. Påskuddet var at kigge nærmere på to vidt forskellige gamle landsbyer, Himmelev og Veddelev nord for Roskilde. Det ene nærmest udslettet, den anden velbevaret. Men også på hvad der ligger mellem dem. Et af stederne er Himmelev Skov, som jeg før har besøgt for 3 år siden i forbindelse med Fjordkilen. Der blev taget mange flotte fotoer, så jeg vil allerede nu anbefale at man kigger på de nyeste i mit Flickr-album for Roskilde.

Himmelev Skov, nord for 1000 års skoven. Det er et gammel grusgravsområde. Hvilket tydeligt afspejler sig i landskabet.

Himmelev Skov

Skoven er rejst siden 2004 og nu 14 år efter ligner det stadig ikke en skov. Hvilket er en interessant betragtning set ud fra at man ikke bare lige gør sådan noget overnite (hvilket man af og til får indtryk af i den offentlige debat når man snakker om at lave "erstatningsnatur"). Staten kan i øvrigt først overtage områderne når ejerne sætter dem til salg. Man har også valgt den billigste måde at plante træer, nemlig i rækker. Da man også skal forhindre mus og andre gnavere i at ødelægge de unge træer, må man have lige rækker at køre igennem med harver.

Gammel grusgrav i Himmelev Skov. Som man kan se er det begrænset hvad skov angår. Indtil videre.

Det vil tage 30-40 år før området for alvor skifter udseende i retning af skov. Men som vandreområde er området allerede nu ganske godt. Kuperet og med flotte udsigter langs de gamle vandfyldte grusgrave. Især langs søerne er vegetationen lav stadig væk.

Nordlige del af grusgraven i Himmelev Skov.

Hvis man vælger landevejen Koldekildevej i stedet for ringvejen til Veddelev, kommer man gennem et landbrugsområde. Om vinteren og foråret står det ganske bart og uden særlig meget liv. Til gengæld er der udsigt over Roskilde Fjord og de spredte gårde i området. Veras Minde, Hvidegård og Gammelgård. Samt det særprægede udsalg af østerlandsk haveskulpturer umiddelbart før Veddelev.

Udsigt fra Koldekildevej over Roskilde Fjord. Landevejen går gennem øde marker. Så kun gårdene bryder monotonien. Men der er til gengæld næsten ingen trafik.

Veddelev

Veddelev Landsby ligger stadig godt bevaret langs bygaden. Man kan få et ganske godt indtryk af en landsbygade. Selvom der dog også er nyere huse. Husene er i sig selv måske ikke de mest interessante, men samlet set er den charmerende. Bygaden er heller ikke nogen gennemfartsgade, så trafikken er begrænset, formentlig kun brugt af de lokale. At husene ikke er bygget efter en lokalplan, fremgår ret tydeligt. De ligger nærmest som kastet rundt, tilfældigt.

Nydelige små huse i Veddelev ved Brovej. Sådan lidt fiskerhusagtigt. Men havnen ligger altså et stykke vej derfra.

Paradoksalt nok er det den kaotiske byggestil som gør at landsbyen fremstår som en enhed. Man har dog valgt ikke at følge den traditionelle sjællandske skik med at kalke bindingsværket over, men i stedet malet det i forskellige farver, hvilket ellers mest er tilfældet på Fyn og i Jylland. Der ligger 4 gårde, ikke særlig prangende. Højagergård, Ny Højagergård, Møllegård og Broagergård.

Landsbyhus på Veddelev Bygade. Man har malet bindingsværket, ulig sjællandsk skik som var at kalke det over. Trægavlen er også karakteristisk for de fleste huse.

Fra Veddelev fulgte jeg et stykke af Fjordstien langs Roskilde Fjord, for dernæst at bestige det højdedrag hvor Himmelev ligger. Med kirken som øverste punkt. På vejen kommer man forbi en legendarisk virksomhed, nemlig Stryhns. Elsket eller hadet for leverpostejen.

Udsigt over Roskilde Fjord langs Fjordstien

Himmelev

Modsat Veddelev fremstår Himmelev ikke længere som en gammel landsby. Godt nok har den modsat Veddelev en kirke, men den gamle hovedgade er af langt nyere dato og der er højst bevaret en håndfuld bygninger fra ældre tid. Bl.a. Egegården som nu er børneinstitution. Ved siden af kirken ligger et imponerende gulstensbyggeri som nu er beboelse. Men som engang synes at have været brugt til noget andet - i givet fald er det ikke lykkes mig at finde ud af hvad.

Ved Himmelev Kirke. Hvis nogen aflæserne ved hvad dette byggeri har været brugt til, så efterlad gerne en kommentar, eller smid mig en mail.

Kirken bærer præg af at havde skullet kontrollere en lille landsby, den er ikke så magt- og frygtindgydende som andre landsbykirker. I 1796 var der kun 11 og nogle husmandssteder. Modsat i dag hvor der er over 12.000 mennesker. Kirken står noget rå, med den fordel at dens tilblivelseshistorie fremgår nogenlunde klart.

Himmelev landsbyhus. Et af de få som vidner om at her lå engang en lille landsby.

Kirken startede i 1100-tallet med kampestensfundament med mure af marksten og kridtsten med rundbuevinduer der blev gjort større i 1300-tallet. Et par sære tilbygninger blev bygget i 1300-tallet og 1500-tallet. Desværre opdagede jeg føst da jeg kom hjem at der findes en 900 år gammel graffiti i form af indhuggede vikingeskibe i Skuldelev-stil. Den gad jeg ellers godt have set. Formentlig af håndværkere.

Gadevang 5, Himmelev. Håndværkertilbud til salg pt. Men også en landsbyidyl med gadekær og det hele.

Roskilde Østre Kirkegård

Ellers er der ikke så meget andet at kikke på. Dog kan man med fordel lægge vejen forbi Østre Kirkegård. Den blev etableret i 1885 til aflastning af Gråbrødre kirkegård. Særlig smuk synes jeg er Den Fælles Mindehave. Det er en rund plads med flere ringe uden adskillelse mellem ravstederne. De pårørende erhverver en helhedsløsning. Som det ses på fotoet er der et gravminde med plads til en inskription. Blomster bliver fjernet, bortset fra de som kirkegårdsforvaltningen har plantet

Fælles Mindegrav på Østre Kirkegård i Roskilde. Her må ikke lægges blomster, de bliver fjernet

Kirkegården kan i øvrigt skimtes når man kører forbi med toget. Jeg har ofte lagt mærke til den, sikkert som så mange andre togpassagerer som tegn på at nu er man ved at komme til Roskilde Station. Også krematoriet og det gamle kirkegårdskontor er bemærkelsesværdige bygninger. Så på trods af at kirkegården ikke kan byde på mange kendte personers gravsteder, er det en smuk park.

Ruten

Trekroner Station. Himmelev Skov. Koldekildevej. Veddelev. Vestre og Østre Kirkegårdsvej. Himmelev. Østre Kirkegård. Roskilde Station. Det løber op i ca. 18 km.

Gudernes Stræde (1): Gadstrup - Mosede

Gudernes Stræde er en 64 kilometer vandrerute som blev indviet i 2009 med afmærkning og informationspæle (fortællepæle)

Dette syn øst for Snoldelev glæder mig overmåde meget! Det er nemlig første gang jeg i nyere tid har set måger efter ploven. Det glæder mig fordi det tyder på at der er regnorm i jorden, og de er altså ikke blevet sprøjtet ihjel af landmændene.

Dagens rute fra Gadstrup til Mosede Fort (Karlslunde) er på ca. 16 km. Halvdelen af strækningen - Gadstrup til Korporalskroen - foregår på landeveje som man må dele med de motoriserede. Men det er ikke det store problem da vejene er særdeles lidt trafikeret. Når bort ses fra strækningen Gadstrup-Snoldelev og et lille stykke ved Korporalskroen. Den anden halvdel af strækningen fra Korporalskroen til Mosede Fort foregår ad grusstier. I år og på dette tidspunkt kan disse enkelte steder være lidt svampede, men ikke mere end at almindelige vandrestøvler sagtens kan klare det. Jeg måtte ændre ruten, da stien under Køge Bugt Motorvejen er spærret.

Gadstrup Station er et godt udgangspunkt for denne del af ruten. Byen er pænt stor (knap 2.000 indbyggere), med det stort industrikvarter, fx Danisco.

Årsagen til at man har kaldt ruten Gudernes Stræde er inspireret af Martin A Hansen. Jeg har ikke læst bogen. Men pointen skulle være at der er blevet fundet en masse efterladenskaber fra oldtiden. De står omtalt på de mange informationspæle på ruten. Men ud over at det da er sjovt nok at vide, så er det eneste der er tilbage en del oldtidshøje. Resten må man fantasere sig til. Jeg synes man i stedet skal koncentrere sig om de øvrige kulturhistoriske oplevelser som man kan se, lugte og føle på ruten.

En af flere oldtidshøje øst for Snoldelev. Og det typiske Hedebolandskab, med store marker, spredte gårde, enkelte alleer. Men lærken synger på denne flotte senvinterdag med jævn vind.

Ruten er ganske fin for de fleste vandrere. Stierne udmærkede, der er masser at kigge på undervejs, selv om det ikke er fra oldtiden. Og landskabet er overvejende et kulturlandskab på Hedeboegenen med marker. Der er stationsbyen Gadstrup, hedeboegnens gårde, landsbyer mm.

Snoldelev er i modsætning til Gadstrup ikke ret meget andet end en soveby for lidt over 600 indbyggere. Dette kunne godt ligne en gammel købmandsgård som formentlig har ligget i "centrum" af landsbyen. Nu er det hjemsted for et revisionsfirma. Radio24syv har en reportage for egnen.

Gårdene er pænt store, markerne ligeså. Resterne af naturområder skal man lede længe efter. De var effektive, de gode hedebobønder. De opdyrkede hvad opdyrkes kunne. Der er enkelte små klatter lidt sydøst for Snoldelev (Snoldelev Mose på ca. 250-250 meter og Gammel Havdrup Mose på ca. 300x500 meter). Gudernes Stræde har afstikkere til dem. Men efter et hurtigt kik mod syd beslutter jeg at mine ben nok ikke holder til 4-5 km ekstra i dag. Desuden er de nok mere interessante om sommeren.

Hastrup set fra syd. Hastrupgård til venstre i billedet. Gårdene er nogenlunde velholdt. Omend landsbyen dog også har enkelte huse der tyder på forfald. Grøftekanten til højre er et udmærket sted at holde pause og nyde udsigten, freden og roen.

Men der er en del fine gårde langs ruten, ligesom små landsbyer: Gadstrup, Snoldelev, Hastrup og Karlstrup. I Snoldelev bør man lige dvæle lidt ved nr. 28B på Snoldelev Bygade som er et gammel bindingsværkhus fra 1777. Navnet Snoldelev lyder lidt som noget man kan bruge i et nedladende udtryk. Men der på egnen mener man at det stammer fra kong Snold som herskede over hele Sjælland. Senere blev Snoldelev del af Den Store Rockerkrig, da rockerne flyttede ind i et mejeri, og Bandidos angreb borgen med panserværnsraketter. Øst for Karlstrup er præget af bysamfundene som spredte sig langs s-togslinjen til Køge. Bortset fra det meget fine stykke strand syd for Mosede Fort. På denne tid af året fremstår den endda som noget særligt med de flotte tangskulpturer, skabt af vind og bølger.

Stenagergård ved Brændmosevej. Gården må i dette indslag gøre det ud for de mange isolerede gårde som findes langs ruten. Mange driver dog ikke længere landbrug. På skiltet op til Søgård står der fx Roskilde B&B, OpenUp Invest og Center for Potentialeudvikling. Et andet eksempel er Engstrupgård ved Møllesvinget som sælger blomster og brugskunst.

Midtvejs på denne del af Gudernes Stræde ligger Korporalskroen. Kroen fortæller at den har aner tilbage til 1795. Den blev flyttet hertil i 1785 da en dansk konge befalede at der skulle laves snorlige veje i området. Tæt på kroen ligger en bro bygget i fine sten. Her i februar er kun kroen åben, men det ser ud til at der om sommeren også er et iskagehus samt et museum for en gammel købmandsbutik. Her er også bænke og borde langs Møllebæk.

Købmandsbutikken er ikke åben i dag. Men det er da muligvis et sted som kan være et nostalgisk gensyn for 60+'ere. I hvert fald fra hvad jeg kunne bedømme ud fra skilte og kigge ud af vinduerne. Til venstre Korporalskroen som er åbent denne skønne vinterdag.

Den østlige del af ruten ligger i et urbaniseret område, og stien går gennem nogle små , men meget idylliske klatter. Silkemad og Brødmosen.

Silkemad. Et lille, men idyllisk område langs Karlslundebæk som har overlevet urbaniseringen.

Man kan altid diskutere hvor meget der skal gøres ud af fortællingen langs sådanne stier. Man kan fx diskutere hvorfor man kun har omtalt Tune-stillingen på pælen ved Svanedammen langs jernbanen. Tunestilingen forløb langs en stor del af ruten mod sydøst. For der lå adskillige såkaldte "huler" langs ruten. Stillingen kom vist aldrig til at spille nogen stor rolle. Sporene efter den er på det nærmeste udslettet, og hvad der er tilbage er meget småt. Den havde en kort indvirkning på beboerne i området fordi mange tusinde soldater blev indlogeret hos dem under 1. verdenskrig. For interesserede har Michael H. Clemmensen skrevet en længere afhandling om stillingen. Jeg gjorde et tappert forsøg i 2014 på at beskrive resterne af den. Det er nok en smagssag om man synes det er værd at fremhæve på ruten. Senere har jeg fundet et detailkort over samtlige installationer.

Dagens tur sluttede ved Karlslunde Strand. Egentlig er det her Gudernes Stræde starter. Men jeg gik altså den forkerte vej. Det blev den ikke kortere af.

Uden at vide det har jeg før vandret på den næste etape af Gudernes Stræde, nemlig i indslaget om Lejre Vandværks Kildepladser.

Ruten

Gadstrup St. Gudernes Stræde (ruten findes beskrevet i folderen Ramsødalen-Mosede. Klarslunde Station.

Vandreruten Gudernes Stræde

Man skal være en trænet vandrer der kan gå hele stiforløbet på en gang. Derfor har jeg delt det op i 5 etaper, og nummeret dem fra (syd)øst mod (nord)vest. Nummeringen har mere at gøre med at folk der føler sig inspireret så selv kan sammensætte egen rute. Etaperne ser således ud, og der bliver tilføjet link når jeg har gennemført turen:

1. Mosede Gadstrup.
2. Gadstrup-Lejre 3. april 2016. 15 km. Se også  28. august 2015.
3. Lejre- Vester Såby. 16. km.
4. Vester Såby-Ejby. 16 km.
5. Ejby-Vellerup. 10 km.

Fjordstien: Risø-Roskilde-Boserup Skov

Vandringsløse Tiden har nået bunden ... af Roskilde Fjord: Området omkring et af de ældste kultursteder i Danmark

Roskilde var Danmarks vigtigste by da domkirken blev bygget 1170-1280. Byen var dengang beskyttet bag en vold, som stadig kan anes ved at følge Sankt Mortensvej, Byvolden, Borgediget, Jernbanegade og så i en blød bue tilbage til Sankt Mortensvej. Domkirken lå midt i denne by, og som det ses på fotoet på toppen. Set fra Sankt Hansgade ved Sankt Mortensvej

Bløden og Veddelev

Vandringsløse Tidende genoptager gennemvandringen af Fjordstien: Området mellem Risø og Veddelev er et afspærret naturreservat. Ved Dyskærgård kan man dog dreje mod vest hvor der ½ km fra landevejen er opstillet et fugletårn. Her har man udsigt over vigen Bløden. Det er et vigtigt fuglereservat for vadefugle, også set i europæisk sammenhæng. Så området er spærret af med et højt elektrisk hegn. Men fra fugletårnet har man endda en god udsigt, og forbavsende nok kan man ikke høre den ellers så befærdede Frederiksborgvej. Ellers må man tilbage på hovedvejen og dreje mod Veddelev. En hyggelig lystbådhavn med campingplads og hvad dertil hører af små "steder".

Udsigten fra fugletårnet over Bløden. Kun køerne og de ansatte på Risø har tilsyneladende adgang til dette paradis for vadefugle. Infotavlen fortæller at 1% af dem holder til her.

Strækningen fra Veddelev til Roskilde er præget af at være en større provinsbys udflugtsområde. På Vigen Strandpark holder Veddelev Kolaug kreaturer. Kolauget opfordrer folk til at gøre sig bekendte med husdyrene og der er indrettet klaplåger så man kan komme ind i området. Køerne holder sig heldigvis meget på afstand denne søndag hvor man kan gå i fred for dem langs stranden. Man har en fin udsigt ned mod bunden af fjorden, dvs. Roskilde.

Udsigt mod "bunden" af Roskilde Fjord: Domkirken tårner sig op, og under det Museumsøen og Vikingeskibsmuseet. Denne udsigt er den gennemgående på denne del af Fjordstien.

Roskilde

De ca. 2 kilometer ned til Roskilde må vel nærmest betegnes som Roskildes Strandvejskvarter. Store luksusvillaer i to lag ligger op ad skråningen mellem fjorden og hovedvejen. Publikum har dog fået lov til at passere på Strandpassagen som er etableret som en kystsikring. Mod at man opfører sig som om man er på privat grund. Hvis man gør det, har ejerne ikke lov til at spærre vejen for en! En infotavle omkring Baldersvej forklarer at skråningerne engang husede et voldsted, Haraldsborg (efter Erik Ejegods uægte søn Harald Kesja). Den var en del af den evindelig kævl der var om tronen dengang hvor familier bestemt ikke holdt sammen, men tværtimod myrdede hinanden for at komme til tronen. Infotavlen fortæller at borgen tilsyneladende indeholdt et mobilt tårn og har den tvivlsomme ære af at være den første borg i Danmark som blev beskudt med blider.

Roskilde gør meget ud af at fortælle om byens fordums store betydning som Danmarks vigtigste by i middelalderen og vikingetiden. Ikke bare ved at udstille ting, men også ved arkæologiske værksteder hvor man producerer skibe a la vikingerne. Havhingsten er et eksempel, her et andet, med Bistrup Parcelgård som baggrund.

Vandrere bør unde sig en rast i Roskilde. Museerne, domkirken og byen kan i sig selv være en heldagsvandring. Men da bloggens mål er at følge Fjordstien, nøjes Vandringsmanden med en trekuglers paradisis ved en midlertidig opslået bod ved Museumsøen.

Udsigt fra Kællingehaven mod Sankt Hans Hospital Vest. Kurhusene ligger idyllisk og dækker over en dramatisk historie.

Kællingehaven og Sankt Hans Hospital

Øst for Roskilde fortsætter Fjordstien i Kællingehaven, og ikke for ingenting har adskillige vandreruter slået ind på denne sti: Munkeruten, Fjordstien, Pilgrimsruten, Fjernvandrestien E6 og Skjoldungestien. De ca. 2 km langs bunden af Roskilde Fjord er mættet af oplevelser både hvad angår natur og kultur. Området er præget af Skt Hans Hospital emmer af Danmarkshistorie. Kigger man nærmere på bygningerne, vil man opdage at der flere steder findes Københavns byvåben, den med de tre tårne.

Endnu en af mange af de forskelligartede bygninger på Sankt Hans Hospital. Her øst ved Boserupvej. I gavlen kan man måske ane løver som præsenterer Københavns byvåben med de tre tårne.

Det skyldes at Skt. Hans Hospital har en meget lang historie med tilknytning til København. 1620-1651 lå det i København under navnet Pesthuset. 1651-1808 flyttede det uden for Københavns volde til Ladegården (tæt på nutidens Forum) hvor hospitalet husede "afsindige, pestsyge samt Folk, der lider af andre smitsomme sygdomme". Allerede efter svenskekrigene 1658-60 havde kongen foræret København Boserup Skov mm. som kvittering for byens indsats for at redde Danmark fra at blive svensk. Så Københavns Fattigvæsen købte Bistrup hovedbygning for at bruge den til en bekvem måde at skaffe sig af med sindssyge, invalider og fattige. Under navn af skytshelgenen for de sindssyge, Sankt Johannes. Siden gik det slaw i slaw med udvidelserne, hvor kendte arkitekter som bl.a. Gottlieb Bindesbøll var inde over 1854-59.

I baggrunden alleen som førte mod kapellet. I forgrunden eksempler på de enkle grave som præger næsten hele kirkegården, kun afbrudt af spredte monumenter over overlæger.

Hospitalets kirkegård er en stemningsfyldt oplevelse. Man skal lede længe efter store gravmonumenter, og finder man endelig nogle som stikker lidt af fra de meget beskedne betonplader er det som oftest overlæger der er begravet her. Hospitalet findes i en øst- og vestudgave. Med kirkegården imellem, og fungerer stadig delvis som hospital, så noget egentligt vandringsmål er der ikke tale om. Men området, kirkegården og omfanget af byggeriet må absolut opleves for kropsligt at erkende dette kapitel af Danmarkshistorien.

I stilleskoven forenes vandrere med mountainbikere og en håndfuld vandrestier. Ikke uden grund. Det er et fint skovområde.

Boserup Skov

Nordvest for hospitalet ligger Boserup Skov som er en af de flotteste skove jeg har oplevet i så kort afstand fra hovedstaden. Den østlige del af skoven er stilleskov, men den er absolut ikke stille: Fuglene kvidrer på denne solskinsdag så man bliver i godt humør. Skoven er som nævnt en gave til københavnerne, men kommunen solgte den dog til staten i 1995, så ingen ejerfornemmelser herfra. Udover det idylliske fugleliv er der også den stråtækte idyl Kimmerhus

Ude af Rørmosen - som i virkeligheden  er en skov - har man denne udsigt over et kuperet terræn vest for Roskilde.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Risø. Veddelev. Stranden langs Frederiksborgvej. Roskilde. Kællingehaven. Boserup Skov. Sortesti. Sankt Hans Hospital. Roskilde Station

Hedehusene-Solrød: Stationsby og Karlstrup Kalkgrav

Stationsbyer, kalkgrav og strand er højdepunkterne på dette socio-kulturelle tværsnit gennem hedeegnen

Gamle jernbanespor i det store industriområde sydøst for Hedehusene Station minder om forrige århundredes storindustri som Hedehus Teglværk (1896-1980) og Spæncom. I dag er alt revet ned og kun rester fra belægning, hegn og en frugtplantage vidner om at her lå Hedehusenes industrielle vugge.

Mange byer har stationer, uden at være en stationsby. Fx har s-toget til Køge en masse stationer. Men bydannelserne kaldes satellitbyer (som er en pænere betegnelse for sovebyer). Ældre mennesker vil forbinde en "stationsby" med noget stillestående og almindeligt kedeligt, måske trist og ligefrem grimt, Wild West-agtigt. Stationsbyerne fra 1800-tallet er produkt dels af at landbruget var ved at udspille sin rolle med at brødføde den danske befolkning, dels af anlæggelsen af et jernbanenet. Stationsbyen blev en ny form for bydannelse på linje med købstæder og landsbyer. Hvad der kom først - jernbanen eller stationsbyen - afhænger lidt af hvilken by der er tale om. Nogle blev anlagt på bar mark, andre udviklede sig fra en allerede eksisterende bebyggelse som fik tilført en station. Omvendt betød det ikke automatisk at en by blev en stationsby fordi den fik en station.

Hedehusene - stationsbyen

Hedehusene (knap 12.000 indbyggere) er et eksempel på en stationsby. Årsagen til at der kom en station var at de daværende damplokomotiver skulle have vand på tankene. Men fra århundredskiftet 1900 kom der gang i teglværker og grusgrave. Man kan finde gode eksempler fra den tid i stationsbygningerne (den 3. fra 1917), jernbanekroen Hedehusene Kro (1881), Kaffesurrogatfabrikken Danmark, der leverede kaffeerstatning under krigene, Industribyen, andelsmejeriet Hedelykke Mejeri, Rockwools tidligere produktionsanlæg, betonelementfabrikken Spæncom, der lukkede i 2008, og små selvbyggede arbejderboliger.

De flotte gamle bygninger fra kaffesurrogatfabrikken Danmark er fra 1933. Men produktionen startede allerede i 1902. Jeg har altid forbundet surrogatkaffe med 2. verdenskrig og Richs. Men fabrikken leverede surrogatkaffe både før, under og efter 1. og 2. verdenskrig. Siden 1970 har her været campingvognsudstilling.

Som med andre stationsbyer kom hovedparten af indbyggerne fra landet og søgte en anden beskæftigelse. Og for at slippe for at betale den høje ejendomsskat der blev beregnet af størrelsen på jord. stationsbyerne behøvede vand, el, gas, kloakering, skoler og andet vi i dag anser for selvfølgeligheder. Foreningslivet var et af stationsbyboernes svar på at klare de nyopståede problemer. Men foreningerne gik også videre end det, fx afholdsforeninger, religiøse foreninger, sportsforeninger - og kirker og frikirker.

Hedelykke Andelsmejeri (1888-1990) i vistnok nyklassicistisk arkitektur huser nu it-virksomheder. Heller ikke nogen lille virksomhed. Bestemt et besøg værd.

Set med disse briller er Hedehusene en stor seværdighed. Ikke en seværdighed som enevældens, kongernes og adelens overflodsbyggerier der skulle imponere og udstråle deres magt gennem pomp og pragt. Men som udtryk for noget der er langt mere værdifuldt: De hårdtarbejdende arbejdere som er forudsætningen for nutidens velfærds-Danmark. I hedehusene kan man se de beskedne boligforhold de havde, de store fabrikker hvor hundredvis af dem arbejdede, måske sled sig op. Her er det ikke store, men små størrelser som vækker Vandringsmandens eftertanker.

Syd for den ryddede teglværksgrund langs Industrivej ligger et småindustriområde fra perioden efter 2. verdenskrig. I alt ni små bygninger med hver deres charme. Bygningerne er meget forskellige, men alligevel er det som at gå gennem en lille landsbyenklave.

Stationsbyerne havde en glansperiode 1880 til mellemkrigstiden. Efter at købstæderne omkring 1870 ophørte med at opsluge landbefolkningen og mistede deres deres privilegier med næringsfrihedsloven omkring 1860. Fra omkring 1880 blev det stationsbyerne overtog dette. Store stationsbyer stod for industriforetagender og institutioner, mellemstore blev opland og de små levede af tilknytning til landbruget.

Jeg har før vandret gennem nogle af Sjællands stationsbyer: Borup (landsby udviklet til stationsby 4.500 indbyggere), Farum, Havdrup Stationsby (1870, knap 4.000 indbyggere), Lille Skensved "pektinfabrikken" (1.600 indbyggere). I moderne tid blev stationsbyerne udfordret af at togtrafikken blev udkonkurreret af bilerne. Men der opstår dog stadig hvad man kunne kalde moderne stationsbyer. Vinge ved Frederikssund er et sådant eksempel.

Tune

Tune er en by med ca. 5.000 indbyggere som tilsyneladende ligger i det rene ingenting med langt til motorveje, jernbaner og hovedveje. Den gamle landsbys 26 gårde lå omkring et fælles åbent areal (forten), og kan stadig ses i vejforløbet i Tunes vestlige del. Jeg gætter på at Tunes udvikling på en måde skulle have været en gentagelse af stationsbyernes, dog med den forskel at stationen skulle være en lufthavn. Desværre blev lufthavnen færdig i 1973 netop som oliekrisen satte en kraftig dæmper på lufttrafikken. Tune Lufthavn hedder nu Roskilde Lufthavn, eller helt korrekt Københavns Lufthavn, Roskilde. Helt forgæves var det ikke. Lufthavnen er den travleste efter Kastrup.

Tårnene fra Københavns Lufthavn, Roskilde kan anes på afstand lige når man kommer ud af Tune mod syd. Her kan man også få et typisk indtryk af hedelandets landskaber: Næste plane flader med lave bakker, vidtstrakte marker kun afbrudt af levende hegn og krat.

Vi kender lidt til en af Tunes beboere fra 1600-tallet fra en hjemmeside om Halshuggen på Tune Gade af Kurt Hartvig Petersen. Han har fundet dokumenter om en grumme historie - som også fortæller lidt om livet på det tidspunkt: Oluf Jørgensens henrettelse ved halshugget på Tune gade for at have slået den i dag ukendte Arvid Bÿrgesen ihjel. Formentlig var han gårdfæster i Karlstrup og hans tilfangetagelse formentlig i 1645 betød at fæstet overgik til Peder Olufsen som formentlig overtog hans kone Dorte, men døde o. 1655. To af hans kones børn på 11 og 3 år døde af pest blev begravet i 1657. Gården og konen Dorte bliver så overtaget af Oluf Nilausen og sammen står de faddere til adskillige gårdmandsbørn. Dorte overlever også Oluf og endnu 3 børn.

Karlstrup og Karlstrup Kalkgrav 

"Karlstrup Cementfabriks kalkgrav" udgravede en sø på op til 14 meter dyb. Faktisk helt ned til 18 meter under havets overflade eller ca. 28 meter under terræn. Hvis man er heldig, skal man kunne se 60 – 70 centimeter store fisk, men dem jeg så var nu ikke mere end 10 cm.

Karlstrup Kalkgrav set mod sydøst. Det fremgår at der er flere plateauer: Den oprindelige overflade,  et mellemplateau, plateauet langs vandlinjen.

Pumpehuset holdt graven tør dengang man gravede kalk. Den sørgede for at vandspejlet kom til at ligge 4 meter under havets overflade ved at pumpe det overskydende vand bort til udløb i Køge Bugt. I dag pumpes der årligt 600.000 kubikmeter vand bort for at forhindre at vandet stiger 5-8 meter.

Under broen kan man stadig hvis man kigger godt efter se de rustne pumper og op ad skråningen til højre i billedet et pumperør.

Graven indeholdt engang kalk fra Kridttiden for 100-60 mio. år siden og i Danien-tiden for 65-60 mio. år siden. Man kan efter sigende finde mange fossiler hvis ellers man har tæft for det. Fx søpindsvin, brachiopoder, muslinger, søliljer, brudstykker af koraller ja sågar hajtænder. Jeg har nu ikke tæft for noget sådant, ej heller udstyret i orden, så mine sporadiske blik ned i vandet giver ingen resultater.

Den vestlige del af kalkgraven. Set mod øst. Hvis man som jeg har det med at blive "suget" ned i vandet ved at komme for tæt på bredden og kigge ned i vandet hvor det går meget stejlt ned og hurtigt bliver helt sort, så holder man sig i ærbødig afstand fra bredden.

Kalkbrydningen startede i 1843, mest til jordbrugskalk og brændt kalk. I 1879-1957 gravede A/S Karlstrup Kalkværker her. Hvorefter Aalborg Portland Cementfabrikker indtil 1975 udnyttede kalken. Jeg læste mig også til at Nidogård Kalkværk udvandt kalk og forsøgte sig med en tipvognsbane til stranden 1912 til omkring 1. verdenskrig. Jeg ledte forgæves efter dæmningen ved Ved Volden og opgav at kigge efter kalkklumper i belægningen på Odinsvej.

Solrød Strand, broen ved Østre Strandvej. Stranden er blevet renset for tang. Man kan se et vandtårn i det fjerne, og kigger man den anden vej, kan man tydeligt se Avedøreværket tårne sig op. Ismanden har en dårlig dag, og bruger vist sine sidste byttepenge på at sælge Vandringsmanden en Magnum. Jeg har lidt ondt af ham.

Ruten

Hedehusene Station. Hedeland. Tune. Baldersvej. Allershøjvej. Hastrup. Brændmosevej. Karlstrup. Karlstrup Kalkgrav. Solrød Strand og Station. Ca 19 km. Tilsyneladende foregår turen på landeveje. Men der er minimal trafik, næsten intet, så man har vejen for sig selv det meste af vejen

Fjordkilen - Fingerplanens forlængelse mod Roskilde

Fingerplanen omfattede udkanten af Storkøbenhavn, men nu forlænges mellemrummet mod Roskilde

To nye kæmpestore grønne områder. Det lyder besnærende. Men for ikke at skrue forventningerne alt for højt op, bliver jeg nødt til at starte med dette billede fra Koldekildevej. Hvidegård til venstre og Gammelgård til højre. Fjordkilen er præget af meget store landbrugsarealer som her. I foråret venter de venter blot på at kornet skal spire frem. Til nød overgroede brakmarker der dog synes lidt af grønt på dette tidspunkt af året.


"To nye kæmpestore grønne områder" er under udvikling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. Mens byområderne i Fingerplanen i dette område er færdig, mangler de grønne mellemrum: De grønne kiler til friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Det endnu ikke klarlagt hvordan de skal se ud. Det vil miljøministeriet først invitere organisationer, lodsejere og myndigheder til at komme med forslag til. Men noget med plads til natur og friluftsliv: "løbe en tur i skoven, spille fodbold, gå tur rundt om søer, klatre i træer eller stå på ski om vinteren". Som det ser ud nu, mener jeg at kunne sige at "mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse" i den grad er blevet udnyttet.

Midt gennem Himmelev Skov løber en lang sø. Det er resultatet af området grusgravning. Og det præger også det meste af "skoven". Enkelte steder er der dog også moser og landbrugsarealer. Som altså nu er ved at vokse til med "skov". Foreløbig ligner skoven mest af alt spredt kratbevoksning.

Den ene er Fjordkilen nord for Roskilde og Høje Taastrup. Den strækker sig fra Sengeløse til Roskilde og Køge. Hvad det mere konkret går ud på fremgår af debatoplægssiden, hvor der også er et debatoplægget i pdf. Fristen er den 4. maj. Jeg har tidligere været på de kanter på en af mine vandværksture til Marbjerg Vandværk og strejfet den østlige afgrænsning ved Sengeløse. Begge gange har jeg noteret de store landbrugsarealer, også af intensiv karakter. Det har ikke ændret sig synderligt siden, men gør det måske snart. Og at området nu er udlagt med navngivelse og det hele betyder ikke at vandrere og offentligheden har adgang, endsige at der er anlagt stier. Området er i vid udstrækning "adgang forbudt for uvedkommende"
 

Fjordkilen

Fjordkilens nordlige grænse følger fra øst mod vest først Enghave Å (som også er kommunegrænse mellem Høje Tåstrup og Roskilde). Derenæst fra Slæggerupvej i en lige linje mod Veddelev. Sengeløse er Fjordkilens østlige grænse. Sydgrænsen går i hak fra Sengeløse ned mod Fløng, og herfra i en lige linje mod Veddelev, dog med en vigtig udposning mod syd, nemlig Himmelev Skov. Sengeløse var midt udgangspunkt, og et godt et. Det er en by med liv i. Denne morgen mærker jeg det ved skolen, hvor jeg passerer nogle minutter i 8. Her er der nærmest trafikkaos. Forældre er ved at sætte deres børn af ved skolen, og det skal helst ske på samme tid. Og der er mange elever. Skolen er stor.

På begge sider af Enghave Å er der et kilometertykt bælte af landbrugsarealer i stil med indslagets første foto. Mod nord kan man dog i det fjerne ane gårdene langs Hvedstrupvej, et par bakker (gravhøje?), toppen af Hvedstrup Kirke. Og helt mod vest Ågerup Mølle. Kun ved modelflyverbanen er der dette lidt indkapslede område med mose.

Enghave Å

Enghave Å burde da være et oplagt sted at anlægge en fritidsti i den zone hvor der alligevel ikke må være landbrug. Et enkelt sted ved modelflyverpladsen er der et sumpet område med masser af dure- og fugleliv. Men ellers kan man gå godt til. Udsigten er måske ikke den mest spændende, men man kan dog - nord for Fjordkilen - studere bakkerne ord for med flere iøjnefaldende bakker. Og som vartegn eller pejlemærke Ågerup Mølle. Selve åen er tæmmet, rettet ud og lagt i en lige rende. Visse steder forsvinder den endda helt. Hvis man er til bittesmå landsbyer er der flere muligheder, Soderup fx.

Udsigt fra Himmelev Skov mod nord, gården Maglehøj til venstre, og i det fjerne Fjordkilen mod Soderup. Denne udsigt giver måske det bedste overblik over hvordan Fjordkilen fremstår i dag.

Himmelev Skov

Himmelev skov er egentlig ikke nogen skov. Endnu. Selv om der er masser af "skovfitness"-steder. Den er stadig præget af tidligere landbrugsarealer, moser og grusgrave. Det er så som så med træbevoksningen. Men der er en glimrende udsigtsbakke syd for gården Maglehøj. På en klar dag som denne kan man tydeligt se Roskilde Domkirkes spir i det fjerne.

Ågerup Mølle er en slags vartegn som man kan se langs hele Fjordkilens nordøstlige del i det fjerne.

Maglemosevej og Koldekildevej

De to veje kan anbefales som de to klart bedste vandreveje på denne sightseeing i Fjordkilen. De har en passende længde. Der er næsten ingen trafik og de går igennem Fjordkilens mere spændende arealer. Maglemosevej går gennem Marbjerg og ender ved Enghave Å i en mose og adgang forbudt for uvedkommende. Koldekildevej snor sig langsomt ned mod Roskilde Fjord, og flere steder har man udsigt til den. Det er formentlig også på disse to veje at man har størst chance for at se fugle- og dyreliv. Der er gang i harerne for tiden, skulle jeg hilse og sige.

Maglemosevej giver et godt nord-syd-tværsnit af Fjordkilen. Længst væk er skovområdet omkring Enghave Å. Det er privat område. Så man kan ikke gå igennem, men må vende om og gå retur til Marbjerg.

Ruten

Sengeløse. Kirkestien (følg afmærkningerne). Tostholmvej. Soderup(vej). Nørreled. Vesterled. Maglemosevej tur/retur (ender blindt). Marbjergholmsvej. Himmelev Skov. Store Valbyvej. Risø. Ialt ca. 21 km. Overvejende af gode vandrestier og landeveje. For de mere vovede er der også andre muligheder.