Gørløse - Allerød

Tur gennem et typisk dansk landbrugsland med de små landsbyer Uvelse og Kollerød som mellemstationer. 

Generelt foregik turen på landeveje uden ret meget trafik. En kort strækning af Gammel Kurreholmvej er dog kun to hjulspor og turren gennem rutens eneste natur, Brødeskov og Børstingerød Mose foregik ad til tider svampede skovstier.

"Højt til himlen"

Man får her et indtryk af hvad mange landmænd ofte fortæller er det fede ved at være landmand, nemlig at der er højt til himlen. Udsigten brydes ikke af høje træer, skovarealer, og alt for store bakker. Der er fladt. Terrænet strømlinet til de store landbrugsmaskiner uden afbræk af levende hegn, stier eller krat. Og afgrøder som raps, hvede og byg når næppe over 1½ meter. Så der er højt til himlen her. Blæsten har frit spil.

Vist nok Grønhøj ved Kurreholmvej, set fra Gammel Kurreholmvej. Området her er ved at blive forvandlet fra produktionslandbrugsland til skov. Man kan ane træerne til højre i billedet.

Der er dog enkelte tiltag for at bryde landbrugslandet, omend  kun meget små. Et af dem ligger øst for Gørløse, nemlig Gørløse Skov. Den er endnu i sin vorden. Der er ikke antydning af noget der ligner skov bortset fra at man allerede han taget højde for at træerne er fuldt udvokset ved at anlægge et stisystem med tilhørende borde, bænke og P-pladser. Den kommende skov kan beses på nogle få hundrede meter langs Gammel Kurreholmvej.

Her er et kik ud over det område som kommer til at ligge mellem de to små klumper af Gørløse Skov: Området mellem Kurreholmvej og Gammel Kurreholmvej ved Enesøgård. Selv om 20-30 år når skoven er vokset til, vil området her formentlig stadig se sådan ud.

Området har også indhegnede arealer til græssende dyr. Men der er dog ingen sat på græs så tidligt på året. til gengæld er der masser af lærkesang over de åbne marker. Det er så også det eneste tegn på dyreliv indtil videre. Det tager ikke lang tid at udrydde et naturområde, men det tager årtier at genoprette det og endnu længere tid før at dyrene finder sig til rette. I det mindre dalsænkning vest for Uvelse er der til gengæld masser af kurtiseren. Ved søen spørges der fra den ene bred af søen "hvor tit", og fra den anden bred svares der "så tit".

Uvelse

Ingen tvivl om at naturen ikke er de eneste i området hvis tilværelse ikke bare er en selvfølge. Det første lugtindtryk når man kommer ind fra vest, er den karakteristiske lugt af brændeovn. Så det er ingen overraskelse at en ældre herre er i gang med at kløve brænde i sin indkørsel. Uvelse med ca. 1.000 indbyggere og den langt mindre Lystrup sydvest for forsøger at puste liv i en by uden ret mange faciliteter udover kirken (hvis den da kan kaldes en facilitet, udover kirkegården). Ifølge Uvelse Lokalråd er der tre områder som skal være opfyldt for at lokalsamfundet er bæredygtigt: 1. kultur, skole og fritidsaktiviter såsom børnehave, skole og UFC, 2. kollektive transportforbindelser der dog halter een smule, og 3. næringsliv med tømmermestre, blikkenslager, urmager, biludlejning, dyrlæge, slagter, Dagli' Brugs med apotekssudlevering og bibliotek og andet. Man har naturen lige udenfor døren.

Slagteren er ikke mere lokal end han leverer til  hele området, det er nemlig Frederiksborg Catering, Mesterslagteren. Og foran holder en af de sjældne trafikanter, en TDC-vogn. Dog ikke en kunde til slagteren, men en reparatør til elskabet overfor.

Nordvest for Kornvænget er Uvelse planlagt til at blive udvidet med ca. 12 % af byens nuværende udstrækning 2021-2024. Bl.a skal der være et forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb, der løber i områdets vestlige del. Denne udvidelse af byzonen er i overensstemmelse med den såkaldte Fingerplan 2013.

Den ældste del af kirken, skibet, skal være et af Danmarks ældste, men siden er der da i den grad blevet klistret snart det ene, snart det andet på det: Våbenhus, kor, runding, sideskib (der ser større ud end hovedskibet), tårn mm. Trods sin lidenhed

Hvis man bare er en nysgerrig vandrer, er der ikke så meget at kigge på i Uvelse. Kirker er ikke denne blogs yndlingsmål, men Uvelse Kirke er en undtagelse. Det oprindelige skib er nemlig et af Danmarks ældste, fra 1181. Men ellers ligner kirken godt nok lidt af en mærkværdighed ved at der er bygget ud og op på de mest mærkværdige måder. Uvelse har også en rytterskolen fra 1720erne. 1856 udvidet og 1880 yderligere udvidet. I 2016 fik skolen et nyt stråtag og det har allerede nu fået den velkendte patina.

I kilometerlang omkreds omkring Uvelse ser det nogenlunde sådan ud. Her er det Nordvanggård syd for Uvelse. Det fortsætter af ruten hele vejen til Kollerød. Der er i sandhed højt til himlen her!

Gammel og ny kulturarv

Strækningen fra Uvelse til Kollerød går igen gennem et typisk dansk landbrugsland, med noget mere trafik på vejen uden at det dog bliver decideret generende. Denne eftermiddag brydes monotonien dog af et regnvejr. Hvilket er ganske hyggeligt. Lidt syd for Fuglerupgård står der i rabatten et museumsskilt, men der er ikke umiddelbart noget at se i nærheden. Først når man kommer hen til P-pladsen mod vest opdager man en lille tavle bag to parkerede lastbiler.

Fuglerupgård taget fra den parkeringsplads hvor planchen om lur-fundene findes. Man kigger forgæves efter tørvemosen. Men til venstre uden for billedet er der en gravhøj.

Planchen her fortæller om at dette er fundstedet for lurer fra 800-700 år f.v.t. Et af det helt store fund som stammer helt tilbage fra 1797, de senere kaldte Brudevæltelurer. Opkaldt efter en nu helt forsvundet tørvemose. Kort derfra ses på en bakke en gravhøj, så ingen tvivl om at vi er i et af de områder hvor dansk kulturarv engang har været. Men nu ganske er pløjet ned. Gravhøjen er da også helt utilgængelig midt i en pløjemark.

Lina Murel Jardorfs atelier på Kollerød Bygade. Foran står nogle metalplader med udskæringer af kvinder og heste.

Af meget nyere dato, faktisk nutidig, er atelieret på det sted som er markeret som Brotræet på Kraks kort. Her er også en hjortefarm. På den anden side er et stort atelier hvor den danske kunstner Lina Murel Jardorf holder til. Med Facebookside. Jeg er ikke så kendt med kunst, men en af hendes bronzefigurer gik til 3.200 på en af Bruun Rasmussens auktioner.

Kollerød

Kollerød har jeg valgt at besøge for at bese det sted hvor en af danmarkshistoriens måske ikke mest berømte, men så i hvert fald mest beskrevne mordere kom fra, nemlig Ole Pedersen Kollerød (1802-1840). På trods af eftertidens interesse for Kollerød synes samtiden ikke på samme måde at have interesseret sig for siden. I Politivennen var det i stedet Peter Worm som blev henrettet kun to år tidligere. Dennes fængselshistorie minder i øvrigt en del om Kollerøds, så man næsten skulle tro at Kollerød havde læst om Worm.

Sydlige del af Kollerød. Huset midt i billedet er helt forladt. Vinduer og døre slået ind. Bag denne er en lade hvis tag ser ud til at have set bedre dage.

I modsætning til Uvelse rytterskole er rytterskolen i Kollerød hvor Ole formentlig gik i skole, blevet revet ned. Det skete i 1877. Kollerød var der ikke nogen kirke, da rytterskolen blev bygget. Det bemærkelsesværdige ved den var at der ikke var nogen kirke i byen, ligesom Søsum. Den nidkære biskop Balle visiterede skolen i 1806, og noterede dengang at skolelærer Gilberg trods sine 72 år stadig fremstod virksom og gav god undervisning. Dog var det sådan at over 40 Børn kun sjældent eller slet ikke søgte Skolen. Dengang gik man mest op i om man kunne sin katekismus, salmer og bibelhistorie, lidt geografi såsom hovedstæder i europæiske lande, lidt regning.

Nordlige del af Kollerød. Husene ser ældre ud med stråtag mm. Men er betydelig mere velholdte i den sydlige del af landsbyen.

Som forventet er intet i byen som på Ole Kollerøds tid. Den sydligere del af landsbyen fremstår ret forfaldent, mens der i den nordlige del er nogle velholdte huse. Nord for byen fortsætter stien som Vejs Ende hvilket det måske var engang. Men nu går Hillerødmotorvejen over Vejs Ende, endda hvor Kollerød Å krydser, og det lykkes mig at går over åen (og under motorvejen) uden at bemærke åen. Den er ellers værd at studere, for den er endnu et eksempel på maltrakteringen af vores vandløb. Fx kommer der få ørreder ud af de forholdsvis mange gydegravninger, formentlig pga. aflejring af sediment.

Børstingerød Mose. Man kan kun komme frem gennem mosen ved at følge de ophøjede stier. Det meste af mosen ser ud som her tæt på Birkehytten, en spejderlejr mellem Brødeskov og mosen.

Brødeskov-Børstingerød Mose

Turens eneste naturområder er det lille skovområde Brødeskov med en lille mose mod øst. Trods sin lidenhed er mosen dog en stor naturoplevelse. Her udfolder fuglelivet sig for alvor, udover de obligatoriske sanglærker. Området er pt et eldorado for kurtiserende fugle, og lister man sig hen ad stien (hvilket ikke er svært da den er blød), kan man ikke undgå at blive i godt humør af pipperiet. Der er mange forskellige slags. Ornitologer kan så tage sig af at artsbestemme dem, jeg nøjes med bare at nyde musikken. Ret længe går der dog ikke før man igen er ude hvor der er højt til himlen, enghaven vest for Lillerød. Et af de områder hvor man uvilkårligt kommer til at sætte farten op.

Ruten

Gørløse Station. Gammel Kurreholmvej. Uvelse. Lyngevej. Kollerød Bygade. Kollerød. Børstingerød Mose. Allerød Station. I alt a. 17 km.

Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads - og FLD 531

I fodsporene på det danske miltær fra 1. verdenskrig, over den kolde krig til moderne raketkrigsførelse

Øvelsespladsens flotteste udsigt er efter min mening Søbakke ca. ½ km øst for Sandholm. Herfra kan man mod øst skue ud over Sjælsø og mod nord (som fotoet viser) over det kuperede landskab af slette og overdrev. Vejene er også bedre for vandrere her (se fotoer senere i indslaget).

Vest for Sjælsø ligger et 533 ha stort militært område. Heraf er 67,9 ha skov. Og man er velkommen til at færdes i det overalt på visse dage som man kan få oplyst hos Forsvaret. Der er også en udmærket folder med et detaljeret kort. Området bruges primært af Den Kongelige Livgarde, sekundært bl.a. Hjemmeværnet og Politiet. I hele juli måned er der åbent for publikum i dagtimerne.

Historisk kort over området fra før militæret rykkede ind. Heraf fremgår vejsystemet, højdeforskelle, hvilke naturområder, marker mv. der var i området.

Visse områder er der dog ikke adgang til, det er Garderkasernen, Sandholmlejren, samt skydebaner, løbebane, motorgårde. Men naturområderne er frit tilgængelige. Området består mest af slette, eng og overdrev, men der er klatter med krat, skov, små søer og mose. Af dyr er der bl.a. råvildt og ræv, samt enkelte egern og grævling. Dertil kommer 75-80 forskellige ynglende fuglearter, padder og krybdyr (grøn frø, snoge mm), Ligesom mange interessante insekter og biller. De 3 mindre skove er Høvelte Fredskov, Ellebæklund og Frimærkeskoven. Man har beplantet hist og pist. Og store arealer er tilgroet med krat, på de tørre overdrev tjørn, slåen og eg, på de fugtige lokaliteter pil og birk. Hertil kommer vandløb med tilløb til Sjælsø (Degnebækken, Ellebækken, Drabækken, Marens Rende og Kajerød Å) samt mindre søer og vandhuller.

Udsigt mod øst fra Søbakke. Her toner Sjælsøs nordlige bred frem, og man ser ud over engarealet nedenfor bakken.

Militærets indrykning for over 100 år siden betød på sæt og vis at området på den ene side blev "fastfrosset" som landskaber nu så ud dengang, på den anden side fik lov til at udvikle sig hvis ikke landbrug, byer mv. havde forandret landskabet. Området har siden fungeret som spredningsområde for dyr og planter til den omkringliggende, mere intensivt benyttede natur. Efter militærets overtagelse fik  arealerne lov til at udvikle sig mere "naturligt" og fungerede altså som et eksperimentarium for hvordan landskaber i Danmark kan have udviklet sig uden landbrugets indflydelse. Det ældste endnu eksisterende landskab er Høvelte Fredskov som ses på det gamle kort. Her har været skov siden 1500-tallet, måske længere tilbage.

Isen smelter

I istiden under "Vendsyssel-Gribskov fasen," for ca. 16.-15.000 år stod isranden umiddelbart nord for øvelsespladsen. I takt med isfrontens tilbagerykning og afsmeltning over Sjælland, efterlod den næsten nordsydgående isfront et jævnt kuperet morænelandskab. Efter isen rykkede så fortidsmennesker ind. Men fortidsminderne er for længst jævnet med jorden da man anlagde kaserner og veje.

Et tredje vy fra Søbakke, denne gang mod sydvest fra toppen af bakken. Og ud over overdrevsområdet.

Landbrug

Efter fortidsmenneskene blev der indtil 1910 drevet landbrug på arealet. I den ekstensive driftsform som var den måde man drev landbrug indtil 1950'erne. Rester fra det ses i form af sten- og jorddiger i det sydøstlige hjørne. Sandholm var 1663-1749 en noget tarvelig gård, indtil Thurah i 1763 bragte det op på et betydeligt niveau. På gamle kort kan man endvidere se at Høvelte hed Luserød formentlig opkaldt efter Lucius eller Lucia. Navneskiftet skete i 1923 efter adskillige håne-angreb Digteren P. Sørensen-Fugholms vise Oh Luserød. Og i forbindelse med et kvindemøde i 1895 nævnes i en mandschauvinistisk sang:

Danmarks Kvinde - o, hvor er Du sød.
Fra Nymindegab til Luserød!

Navnet blev nu kun spøgefuldt holdt i hævd af Danske Livregiments Løjtnantforening gennem deres blad Luserød Tidende, som udkom  fra ca. 1959 og i hvert fald til 1988. Som Luserup var der kun ganske små landsbysamfund, fx Slutterup. Nord for øvelsesområdet ligger ejendommen ”Lille Slutterup”. Den har været fredet siden 1973. Ejeren ejeren, urmagermester Ole Mathisen ville frede uden nogen form for erstatning. Jeg kunne nu ikke se ret meget fra landevejssiden.

Der var landbrug i århundreder før der var militært øvelsesområdet. Længst mod nord ligger Bakkegården. Helt tydeligt forladt. Jeg får denne fornemmelse af "endelig fred", en sær frygt blandet med vemod over de familier som gennem tiderne har boet og arbejdet der. Med alt hvad det indebærer af håb, skuffelser, lykke, desperation og andre af livets fundamentale følelser.

Miltæret rykker ind ...

I 1910 købte staten købte 320 tdl. af Høveltegårds jorder og anlagde 1910-1912 Høveltelejren (Høvelte Kaserne) med øvelsesterræn og skydebane. Resten blev udlejet til græsning. Kasernen var sommerlejr for en rekrutbataljon. Omkring 1946 blev øvelsesarealet udvidet mod nord til Sjælsmarkvej. Ligeledes opkøbte staten 1910-1912 jord fra Sandholmgård og opførte Sandholmlejren. Den var 1919-1985 for Den Kgl. Livgarde (bortset fra da tyskerne overtog lejren under 2. Verdenskrig).

Garderkasernen er den eneste kaserne som stadig fungerer som sådan. Sandholmlejren og Sjælsmark Kaserne er begge solgt og anvendes nu til andre formål.

Høveltegård (Center for Forvaltning) har siden 1946 haft militær anvendelse. Det bebyggede areal blev dengang forøget væsentligt i form at et stort antal barakbygninger. I 1948 blev Sandholmgård opkøbt af Forsvarsministeriet, som indrettede den til brug for Den Kgl. Livgarde i forbindelse med en sanering af Sandholmlejren i 1952-55.

Bæltekøretøjerne har sat deres tydelige spor, og flere steder er det ikke sådan lige til at passere vejen. Heldigvis har der været tørt i flere uger. Ellers havde det nok været endnu værre. Vejen øst for Frederiks Sund der fører ned til Ulerne.

Sidste udvidelse af øvelsesarealet skete i 1950 med arealerne nord for Sjælsmarksvej hvor man også opførte Sjælsmark Kaserne, hjemsted 1952-2005 for Kronens Artilleriregiment, fra 1982 Kongens Artilleriregiment.

Enkelte af lokaliteterne har fået militære navne. Eller, jeg går da ud fra at PMW-søen må være noget som militæret har fundet på. Her skulle også Visneegen være. Den havde jeg så lidt vanskeligere ved at finde.

... og ud igen

I 1985 flyttede Livgarden til Høvelte Kaserne, og Sandholmlejren blev solgt til Indenrigsministeriet, der oprettede det nu velkendte asylcenter. I dag er det modtagecenter for alle nye asylansøgere. De bliver registreret af politiet. Bortset fra børn og unge under 18 år, der er flygtet alene. De ender i Center Gribskov. Røde Kors tager sig af en række basale, humanitære opgaver. Efter måneder på flugt er det typisk et måltid mad, et bad, en dyne og en seng at sove i, asylansøgerne har brug for.

Sandholmsøerne umiddelbart syd for Sandholm.

Sjælsmark Kaserne blev nedlagt 2005. Og Kongens Artilleriregiment, nu sammenlagt med Dronningens Artilleriregiment flyttede til Varde. I stedet blev der indrettet et udrejsecenter for asylansøgere. I folderen står der at naturtyperne er de naturligt forekommende i et nordsjællandsk landskab. Nu har jeg ikke været i hele Nordsjælland, men det typiske danske landskab er hvede-, raps-og bygstepperne. Dem er der også rigeligt af på dagens tur uden for øvelsesterrænet. Heldigvis er øvelsesområdet helt atypisk for dette ensformige landskab.

Udsigten ved Slutterup er med sine 63 meter et af de højeste punkter. Der er nu ikke så meget at se, men det bliver måske bedre. En kratrydningsmaskine var i gang med at fjerne bevoksningen. I det fjerne kan man gætte sig til, men ikke se Sjælsø.

Gunderød Raketbatteri (FLD531)

Til militærhistorien hører også landsbyen Gunderød 3 km nord for øvelsesområdet. Gunderød er egentlig en lidt anonym landsby som sådanne så ud før udskiftningen, det blev den nemlig ikke. Også et traditionel råstofudvindingsområde. I 2012 blev der ansøgt om tilladelse til lergravning vest for Gunderød. I området har der før været gravet ler, og de to småsøer vest for Gunderød er et resultat af det. Arkæologer fandt nogle få kogestensgruber og spredte stolpehuller, men de gav ikke anledning til videre udgravninger.

Raketbatteriet er stadig militært område, og kan ses på land afstand når man komme syd fra Gunderød ad Gunderødvej. Raketterne er vist for længst væk. Men der ser ud til stadig at være militær aktivitet i området og der er adgang forbudt.

I dette landområde var der under den kolde krig og frem til 1981/83 der installeret 4 dødbringende raketbatterier rundt om København. Hver udstyret med 12 skudklare NIKE Hercules luftværnsmissiler. De kunne udrustes med nukleare sprænghoveder på 12 Kt. Foruden i Gunderød var de opstillet i Sigerslev på Stevns, i Tune ved Roskilde og i Kongelunden på Amager. Det i Gunderød fungerede fra 1960 med det kryptiske navn FLD531 (FLD=Flyver Detachment). Mandskabet var indkvarteret i Sjælsmark. Batteriet bestod af et kontrolområde og nedgravede affyringssektiooner med Nike Hercules raketter og Ajax-raketter. Resterne af raketbatteriet ligger der stadig, se et billede af det.

Donse og Fredtoften

På vej til bussen gik jeg ad den ca. 2½ km lange Donsevej forbi Donse Avlsgård. Det er et meget smukt område, ligesom gården også er ret særpræget. Ganske imponerende størrelse. Der avles heste der. Se nedenstående link til Fredensborg Kommune for flere fotoer fra det sted. Desuden kan man også hvis man har lyst og kræfter gå en lille omvej gennem området Fredtoften, syd for Fredtoftevej lidt vest for Helsingørmotorvejen. Det er et stærkt kuperet område med en enkelt udsigt.

Fredtoften med amfiteatret. En lille park med en sti langs Donse Å. I Fredtoften kan man desuden finde en udsigt over Stasevang..

Ruten

Jeg fulgte nogenlunde en rute midt gennem øvelsesområdet fra syd til nord. Med mange afstikkere ud i terrænet. Dernæst til Slutterup, Gunderød og Fredtofte. Vejene her er perfekte til vandring med minimal trafik. Alt i alt vel 16 km.

Ganløse-Mølleåen-Værløse

Masser af dyre- og fugleliv, skov, stejle skrænter langs tunneldale, åbne landskaber og mystiske moser - og så da også lidt Mølleå - er hvad dagens tur byder på

Tunneldalen mellem Ganløse og Ganløse Eged skimtes over the hill og i baggrunden Ganløse Eged. 

Det er mere end 3 år siden (31. maj 2013) jeg sidst har gået denne smukke rute. Jeg valgt at gå nogle alternative veje denne gang for at se ruten fra andre synsvinkler. Bl.a. var stien fra Ganløse gennem tunneldalen til Ganløse Eged sidste gang godt mudret i bunden af dalen hvor der går en bro over en vandrende. Men flere ugers tørke har gjort at stien i dag er ganske tør og kun bærer præg af at det ikke skal regne alt for meget før man bør tage sine forholdsregler hvad angår fodtøjet.

Et kik den anden vej, fra Ganløse Eged mod syd fra højderne i Ganløse Eged.

For de tre kilometer fra Ganløse til Bastrup Sø går gennem et meget varieret, kuperet landskab. Der er to gode udsigtspunkter på vejen, og især opstigningen til Ganløse Eged er flot dramatisk. Man kan gå hele vejen til Bastrup Sø inde i skoven, blot man er opmærksom på den lille trampesti der fører op til Bastrupstien. I dag holder Stenløse Skovbørnehave pause mens jeg passerer, men ellers er området stille og fredeligt.

Bastrup Sø. En dag som denne summer det af sol over engen. Masser af insekter (ingen myg, heldigvis), som guldsmede.

Bastrupstien går langs Bastrup Søs nordside. Søudsigten opleves i glimt, der er Bastrup Ruin (som jeg dog hurtigt gik forbi denne gang da jeg var oppe på den sidste gang). I dag lægger jeg mere mærke til den halve kilometer langs moseområdet øst for søen. Her har fuglene gang i en helt fantastisk koncert. Og minder mig om at nu må jeg altså snart få alle de forskellige fuglestemmer lært. Visuelt er udsigten måske ikke den bedste, men for ørerne er det en fryd at gå gennem området. Måske skulle jeg overveje at lave lydoptagelser til webloggen

Ådalen omtrent ved Nyvangsvej. Man kan tydeligt se hvor åen forløber i bunden af dalen (uden dog at kunne se den). Smæklågen i højre hjørne leder ind til kvæget.

Der er ikke meget at se til Mølleåen på denne strækning. Egentlig heller ikke selve ådalen, området er relativt fladt. Men ved Ganløse Ore går man op på skråningen, og herfra har man en storslået udsigt over ådalen. Åen er stadig skjult af siv og anden bevoksning et eller andet sted i dybet.

Kotræning vest for Kledalshus. Køerne er noget af det mest flegmatiske jeg har oplevet. Og siden sidst (for 3 år siden) har jeg set frem til at bevæge mig tæt på dyrene med de drabelige horn efter at have læst og hørt at det nok er de bedste dyr at træne på af vænne sig af med ko-skræk.

Ko-træning

I dagens tur er også indlagt noget ko-træning. Forstået på den måde at jeg forsøger at overvinde min angst for køer, og de fredeligt langhornskvæg som går rundt i området er udmærket at træne på. De har godt nok lange horn, men til gengæld er de totalt ligeglade med ens tilstedeværelse, modsat de almindelig ko-racer. Denne gang går jeg faktisk helt hen til dem, og stiller mig op. Jeg vover dog ikke at gå gennem flokken, selv om de spærrer hele stien, men vælger at gå en kort rute forbi. Træningen kan anbefales andre med ko-skræk, så kan man jo gå videre til mere "nysgerrige" ko-racer senere. Kvæget er siden 2015 forment adgang til visse græsningsarealer om sommeren for at give sarte planter tid til at så frø

Ådalen lidt vest for Kledalshus. Området afgræsses af kvæget for at forhindre at det hele gror til i krat og skov.

Helt opstemt over den vellykkede ko-træning (men også lettet da jeg smækker smæklågen i på vej til Klevadshus, sker der et eller andet da jeg krydser åen ved Kalkværksvej. For der er noget galt med mit kort, stien der skulle gå ned mod åens nordlige side er der ikke, i stedet er der en afspærring, og mine overvejelser om at gå en omvej ad Hestetangshuse tager sig selv: Vejen fører ganske enkelt derhen.

Broen ved Kalkværksvej, næsten i midten af billedet. Et af mange flotte områder man kommer igennem ved at passere ådalen.

Hestetangshuse

Og det er bestemt ikke en dårlig ting. Hestetangshuse var engang arbejderboliger. Nu er det mre luksusvillaer. Men byggeriet giver stadig mindelser tilbage om dengang husene opfyldte deres oprindelige funktion.

Ved Kalkværksvej. Det er heromkring man skal være opmærksom på hvor stien fortsætter. Men det gør ikke så meget, finder man ikke den sydlige sti, kan man fortsætte til Hestetangshuse, og øst for passere åen for at komme på rette sti igen.

Der er et lille gadekær med ænder øst for Hestetangshuse, og her går der en lille bro over til stien igen. Formentlig skulle jeg have taget en anden rute ved Kalkværksvej, for jeg kan se at stien kommer derfra. Åen er blevet nået bredere på dette sted, og der er også ved at komme mere pondus over løbet.

Et af de mere idylliske huse med stråtag i Hestetangshuse. Der er mange forskellige slags huse, gule, med tegltag mm. Alle godt istandsat og formentlig ikke til at købe for almindelige mennesker.

Sortemose

Tæt på Farum Så havde jeg valgt at gå med syd fra Gedevase Bro langs Sortemoses vestside. Dvs. forlade Mølleådalen. Der går en blind vej langs mosen, og næsten for enden af vejen er der en stejl sti som leder op på skråningen. En ny skyggefuld oplevelse og masser af udsigt dels over bebyggelsen nedenfor, dels af den lyse bøgeskov. Ved Skovhave Hus igen østpå gennem Præsteskov og oldtidsstien.

Mølleådalen ved Gedevase Bro. Sortemose breder sig sydpå, og er bestemt værd at gå langs denne særprægede natur.

Oldtidsstier.dk

Efter Sortemose går man ind i Præsteskoven og ad Oldtidsstier. Ved pæl nr. 15 er en langdysse hvorfra man kan se de forskellige oldtidsveje (hulveje) engang gik. Og selv nu flere tusinde år efter er de stadig synlige. Runddyssen lå ved et af de betydeligste vejkryds i oldtiden.

Sækken. Der gror elletræer mm i den. Men det er bedst at beundre den fra sikker grund. Det er ikke sikkert at bevæge sig ud i den.

Når man passerer pæl nr. 12 Runddysse i Ryget Skov er det første man tænker at her er der nogen der har forsøgt at efterligne en stenalderdusse. men den er god nok, omend den er stærkt restaureret. Gravkammer med overligger og nogle få randsten er originale. Længere mod øst ved pæl nr. 13 bør man lige gå et par meter væk fra stien for at kigge ud over det særpræde område Sækken, en lille tunneldalsarm fra Mølleåen og Farum Sø. Man bør dog afholde sig fra at vove sig ud i den. Man risikerer at dumpe ned i 25 m tørv. Og så måske fundet om flere tusind år som moselig.

Ruten

Ganløse Kro. Bastrup Sø, vestre side. Bastrupstien. Mølleåatieen til Gedevase Bro. Sortmosen. Skovhavevej. Præsteskovvej. Sækkedam Hus. Sækken. Værløse Station. Ialt 14 km

Ravnsholt, Sønderskov og Stavnsholtkilen

Mellem Allerød og Farum ligger fredningerne Stavnsholtkilen og Allerød Sø-Kattehale Mose, forbundet med Sønderskov

 

"Der var så dejligt ude på landet", starter H. C. Andersens eventyr, "Den grimme ælling".  Og det kunne jo fx være her, selv om det er tidligt forår og ikke høst som i eventyret. Stavnsholt, med Kærgården på den anden side af gadekæret. Her ligger også Brudegård Museum.

Læsere af Vandringsløse Tidende vil vide at der ikke er "så dejligt ude på landet" som det måske engang var. Hvis der da ellers overhovedet nogensinde har været så dejligt ude på landet (jeg mindes ikke at det var i min barndom i Morten Korch-filmenes tid i 1950'erne), så nu til dags skal man lede efter det i afgrænsede små fredede enklaver. To af sådanne er Vandringsløse Tidende taget ud for at tage et kik på. For der findes 2 af slagsen mellem Allerød og Farum i form af fredninger: Allerød Sø-Kattehale Mose og Stavnsholtkilen, med den idylliske lille landsbyenklave Stavnsholt helt mod syd. Man kan stort set følge Nordsjællandsruten hele vejen.

Fra Karen Sofies Høj mellem Allerød Sø og Kattehale Mose har man denne udsigt mod syd over mosen. Højen ser meget naturlig ud med en "gravhøj" på toppen, men det er en illusion: Det er en bakke lavet af jord man fjernede for at komme til at kunne grave ler op til teglværkerne i området. Og Karin Sofie var teglværksejerens datter.

Området er beskrevet i en folder fra Naturstyrelsen/Miljø- og Fødevareministeriet med kort til. Her er også aftegnet en vandresti. Stien omfatter hele statsskoven, men jeg nøjedes med at gå gennem det fredede område mod øst. Så jeg nåede ikke børnenaturcentret Vestre Hus og skovsøen, kærestetræet Rævebøgen der er over 200 år gammelt, Rævemosen der om foråret skulle være dækket af kærmysse, Mørkebakke en flad lerbakke, som isen efterlod i dødislandskabet, Lerbjerg og Kratbjerg, den nedrevne Cobrahytte opkaldt efter Cobramalerne (bl.a.Asger Jorn og Carl Henning Pedersen). Men der skulle stadig være lidt mursten fra huset, et dørtrin og en brønd.

Man bør absolut tage afstikkeren til Blovstrød Teglværk og Blovstrødbanen. Om sommeren kan man endda få en tur med den gamle smalsporsbane. Teglværket er den gule bygning til venstre, de røde i højre side af fotoet er remiser mm for toget. Der er desuden "opstaldet" en del grej fra jernbanen bag teglværket, skulle jeg hilse og sig til jernbaneentusiaster. Til de sidste har jeg uploadet en del fotoer på Flickr.

Blovstrød Teglværk og -bane

Til gengæld gik jeg en omvej omkring Blovstrød Teglværk hvor der stadig holdes liv i Blovstrødbanen for turister. Det er en smalsporsbane som oprindelig kørte ler til teglværket. Sporet ender brat ved den lille station Oskar Jensens Bro nedenfor Karen Sofies Høj. Men den bruges vist ikke længere. Stationen er på den anden side af s-togsporet hvor også Blovstrød Teglværk befinder sig. Her er bevaret meget fra det gamle teglværksmiljø: Selve teglværket fra 1897 (det står der på gavlen), teglværksstationen med remiser, hvad der formentlig har været boliger for teglværksejeren og arbejderne, pottemageriet med tre teglværksovne og snedkeriet.

Den store bygning der kigger op bag de to små står der 1893 på i gavlen. Nu ser det meget idyllisk ud. Gad vide hvordan det var at bo i da teglværket var i funktion. 

Blovstrød Banen hørte til Blovstrød Teglværk, som blev grundlagt omkring 1860, og var i sin storhedstid i årene omkring 1920-30 et af Nordeuropas største. Sporet gik bl.a. til Allerød Sø, senere forlænget mod syd til Tivoli huse og Vassingerød. I 1966 blev transporterne overtaget af lastbiler. Efter sigende skulle der også findes rester af de gamle tipvognsspor i Ravnsholt Skov og Sønderskov i form af en sti, der skærer sig snorlige gennem landskabet, men nogle steder kan man også se de gamle sveller. Dem skal man nu kigge godt efter. Og jeg er ret sikker på at det ikke er på Nordsjællandsstien. Men et sted i Sønderskov skærer der noget over stien som godt kunne minde om et gammelt jernbanespor.

Tipvognssporet? Jeg ved det ikke, bare et gæt. Det krydser Tivolivej i Sønderskovs østlige del, nord-sydgående. Og fortsætter på den anden side af stien.

Blovstrød Teglværk fortæller noget om områdets historie: Det hele er opstået som følge af 1800-tallets intensive råstofudnyttelse, Frederiksholm, Blovstrød og Allerød Teglværkers udgravning af ler og tørv (til brændsel i teglovnene). Allerød Sø blev fx drænet. Teglproduktionen sluttede omkring 2. verdenskrig. Blovstrød Teglværk lukkede dog først i 1982. Tilbage blev gravehuller, vandhuller og søer. Mange er nu groet til. De mange vandhuller og småsøer gjorde det så ubrugeligt til landbrug. Det landbrug der var, ophørte omkring 1970. I 1984 blev der påbegyndt en forsigtig landskabspleje i området

Kattehale Mose - næsten i midten af den. Det er også i dette område at der er et par shelters. Informationsplancher fortæller om den meget sjældne stor kærguldsmed som er fredet i hele Europa, og en stor sjældenhed. Men der er også mere almindelige dyr.

Allerød Sø og Kattehale Mose og Sønderskov

Kattehale Mose blev fredet i 1943, mens Allerød Sø først er kommet til i 2008. Det kan man godt se: Mens området omkring Allerød Sø stadig mere ligner en park, så har Kattehale Mose helt anderledes "vildt" udseende. Fredningen byder på græssende køer, enge, søer, tørvemoser, græsmarker og krat.

Sønderskov set fra Kattehalevej mod syd. Fotoer kan ikke gengive lyd, men i dette tilfælde ville det have været en god ting. Fuglefløjt, fred og ro.

Sønderskov er ikke fredet, og heller ikke særlig stor. Den forbinder de to fredede område på dagens tur. Og hvilken forbindelse! Lidt over en kilometer af ruten går gennem her. Men oplevelser er intense. Moseområdet midt i skoven er genskabt, og de gule iris er på vej op, de blomstrer i juni. Der skulle også være kærmysse og kæruld, men dem så jeg nu ikke noget til. Rådyr holder væksten nede i de åbne vådområder.

Rådyrene laver naturpleje. Og sandelig om jeg ikke overraskede et. Den stod ganske få meter væk, men stak af inden jeg nåede spontant at trykke på aftrækkeren.

Stavnsholtkilen

Syd for Sønderskov kommer man ud i det åbne område som er fredet, kik med på Fredninger.dk og dette kort. Baggrunden for en fredningen var at sikre åbne arealer mellem byerne Farum og Birkerød, "således at den landskabelige sammenhæng fra Furesøen til Sjælsø og de store skovområder mod nord og vest bibeholdes og styrkes". Offentligheden skal også have adgang til Furesøens nordlige bred. Meningen er at kunne opleve det varierede landskab i området og at sikre og udvikle natur- og landskabsværdierne. Landskabet er et bakket morænelandskab og består for størstedelen af åbne landbrugsarealer og det er karakteristisk ved omkring 200 småsøer og vandhuller.

Udsigt fra vest mod øst over det fredede område, omtrent fra Nordtoftdal. Udsigten er ikke typisk for det område jeg gik igennem. Men det er lidt kedeligt at vise fotoer af bare marker eller kæmpeområder med græs

Den nordlige del af fredningen er noget præget af hestehold. Langs Høveltevej er der mod vest udsigt til en enorm rideskole og anlægsgartneriet Lykkens Have. Men mange af gårdene synes også at have slået sig på heste. Området mod nord med gårdene Fuglsang, Bigården og Nordtoftgård ad Høveltevej og Stavnsholt Gydevej er desuden præget af enorme opdyrkede marker, hvilket gør turen lidt ensformig.

Området syd for Duemosegård. Området ser nu mest ud som den bare mark i forgrunden til venstre.

Her nærmer man sig Hillerødmotorvejen og Bistrupvej, og det kan høres. Der er en konstant høj susen fra trafikken hele vejen ned til Stavnsholt. Så måske skulle jeg i stedet have valgt den mere østlige rute tæt på golfbanen. Denne sydlige del af Stavnsholtkilen rummer den østlige del af jorderne til Stavnsholt landsby.

Moderne svinebrug ved Solhøjgård i Stavnsholt. Svinene ser ud til at trives. En anden til højre uden for billedet ligger magelig henslængt på siden.

Stavnholt landsby er et kapitel for sig. På denne solskinsforårsdag er der gang i skolelandbruget nord for landsbyen. En gruppe børn er ved at så et eller andet. Museet er ikke åbent. Men der er en bænk udenfor hvor man kan slå sig ned og nyde udsigten til Kærgården, se det første foto i dette indslag. Så går det vestpå gennem det moderne Farum med skoler, Arenaen, bycenter og talrige institutioner. Men det er en helt anden historie.

Øxenholm lidt nord for Sønderskov er et passende afskedsfoto i dette indslag. Her boede (eller de bor der måske stadig) Aqua-parret Søren Rasted og Lene Nystrøm. I 2006 kostede det dem 28 mio kroner. Så det er jo en slat.

Sjælsø Rundt langs søbredden

Kommunerne omkring Sjælsø har planer om at gøre det muligt at gå Sjælsø rundt langs søbredden

Et cykelløb har taget navnet Sjælsø Rundt, men ruterne strejfer kun lejlighedsvis, og da på de mere ensformige landevejsstrækninger. Forståeligt nok, for at gå rundt om Sjælsø langs bredden er ikke helt uproblematisk. Stisystemet langs bredden har naturlige forhindringer i form af utilgængelige mose mod vest, men i endnu højere grad i form af menneskeskabte forhindringer: Dels militært område, dels privat ejendom. Sjælsø blev fredet i 1961. Men i 2015 vedtog Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner at overvinde alle forhindringer og etablere et sammenhængende stisystem rundt om søen.

Et kik ud over vestenden af Sjælsø fra Tvillinggård. Stien går yderst i billedet, til højre for det flade sumpede område, som er militært. Bagest ved træbevoksningen er man ved at etablere en gangbro sydpå til Birkerød. 

Vestbredden

Vestbredden af Sjælsø er domineret af store militære arealer. Der er adgang på udvalgte dage når der ikke er øvelser, og man kan orientere sig via Livgardens månedsoversigt (kik under menuen "Øvelsesterræn") over hvornår der er åbent. I denne måned er der kun åbent 2 weekender, og i dag er der lukket. Forsvaret har udgivet en folder med et detaljeret kort over området (Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads). Området er så stort at det må være en hel dagsmarch værd. Området mellem de militære områder og vestbredden af Sjælsø er et af de områder hvor der snart er etableret en sti. Nordfra Sjælsmarksvej langs Marens Rende går man på en udmærket arbejdsvej på en kildeplads ned til Ellebæk. Herfra er der ved at blive bygget en bro ned mod Birkerød. Broen er ikke færdig, men jeg kan se arbejdsbiler og høre håndværkerne save og regere. Så det er nok et spørgsmål om tid.

Et sjældent udsyn fra nordkysten af Sjælsø ved Sjælsmark. Den næsten 2 kilometer lange tur på Sjælsmarkvej bør hurtigt overstås. Der er en del trafik, man er overladt til at gå i græsrabatten og man har praktisk talt ingen udsigt mod søen, med undtagelse af denne.

Man går mellem militærområderne nordpå, dernæst formentlig gennem mosen syd- og østpå mod Birkerød. Men som sagt, der arbejdes på sagen. Stien vil støde til den strækning som jeg har gået i andet ærinde langs søens sydbred. I dag må jeg imidlertid vende om, og lade håndværkerne arbejde i fred.

Landsbyen. Om det hentyder til gaden eller byen eller begge dele ved jeg ikke. Men en landsby ligner det. Som taget ud af Frilandsmuseet.

Nordkysten

Et afbræk på den vandringsmæssigt ikke særlig spændende Sjælsmarkvej kan man gøre gennem den lille stikvej ned mod søen som hedder Landsbyen. Og navnet er ikke helt galt. Faktisk ligner den noget der ellers kun kan opleves på Frilandsmuseet. Men der er liv i gaden, og det er meningen at stien skal fortsætte langs søbredden mod øst til Sjælsø Lund. Sådan er det ikke i nu. Stien stopper brat efter få meter. Og det ser ikke ud til at der er gjort foranstaltninger til en forbindelse til skovstien ca 500 meter væk. Så man må bide i det sure æble og gå tilbage ad Sjælsmarkvej.

Sjælsø Lund ligger på det højdedrag som omgiver Sjælsøs østlige ende. Om end ikke så højt som sydsiden. Men der er udmærkede trampestier både langs bredden, midt på bakken og helt op på den mere banede vej, Søvej. Jeg valgte at veksle lidt mellem bredden og lidt oppe i terrænet.

Nogle steder hvor jeg har gået, er lodsejerne meget tolerante overfor enlige vandrere der krydser et naturområde. Men det er ikke tilfældet i denne del af Hørsholm. Sjældent har jeg set så mange adgang forbudt-skilte og privat område uvedkommende forbydes adgang. Så jeg håber i mit stille sind at stien fra landsbyen mod Sjælsø Lund da snart må blive til noget. Sjælsmark kaserne breder sig nord for landevejen. Umiddelbart før vandrere bliver udfriet af Holmevej ligger der et lille hus som inspirerer mig til et lille digt: "Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus og overalt er der adgang forbudt".

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Broen er smal, udsigten forrygende god. Løsningen er at skrue tempoet helt ned og bare nyde dette særsyn, at kunne få lov til at gå igennem en oversvømmet elleskov.

Sjælsø Lund er en hyggelig, bakket skov med mange etablerede stier. Overalt kan man se Gentofte Vandforsynings pæle. Det skyldes at Gentofte 1932-2000 udvandt overfladevand her. Før den tid ejede kongen søen 1391-1898 og en kort overgang 1898-1932 tre fiskere. Som noget helt specielt ligger der i Sjælsøs nordøstlige hjørne en elleskov med en gangbro på et par hundrede meter igennem. Ikke for ingenting præsenterer en informationstavle området som en slags dansk version af en mangroveskov. Gangbroen slynger sig gennem området som selv her i det tidlige forår hvor intet endnu for alvor er sprunget ud, er et betagende syn. Absolut et højdepunkt på turen, og noget som jeg godt kunne tænke mig at gense når det hele står grønt. Isfugle skulle holde til  i området. Men dem så jeg nu intet til.

Et kik i nordøstlig retning fra Nebbegårdsvej. Usserød Å sætter sit præg. Store oversvømmelser fik i 2010 lodsejerne op af sofaen, og der er nu etableret en sluse (bag fotografen) som skal regulere vandtilførslen fra Sjælsø til Usserød Å så det ikke sker igen. Det var dette projekt som uforvarende kom til at sætte skub i en konflikt om vandets fiskebestand (se nederst i dette indslag).

Østkysten

Østkysten af søen er præget af de mange bakker som kulminerer gennem Næbbegård Plantage. På kortet ser det ud som om ruten kun er lidt over en kilometer. Men stien bugter sig op og ned, og slynger sig så den må være mindst 2 eller 3 gange så lang. Plantagen er et andet af turens absolutte højdepunkter. I dag hvor intet endnu er sprunget ud, har man tilmed udsigt over søen.

Udsigt over Sjælsø fra det nordøstlige hjørne. Et af de få steder hvor man få et godt indtryk af Sjælsø. Usserød Å udspringer til højre.

Det er svært at vandre i bjerge i Danmark. Men Næbbegård Plantage er et godt bud hvis man vil træne. Stierne går sine steder langs stejle bakker opad til den ene side og næsten lodret ned til den anden side. Og opstigningen fra søen mod Skovdiget ved Ravnsnæsvej gav sved på panden - var faktisk lidt glad for at jeg ikke skulle gå ned her, jeg var nok gledet.

Det viser sig at være ret svært at gengive stemningen fra stien gennem Næbbegård Plantage, men jeg forsøger alligevel med dette.

Slaget om vandet

Hvad der foregår under søens vandoverflade hvad angår fisk, er der delte meninger om. Nogle mener at Sjælsø har et næringsstofniveau, som biomanipulation måske få rettet op på så der kan komme klart vand. Søen har i perioder meget dårlig tilstand og dårlig vandkvalitet. Rudersdal Kommune i 2013 lavede Rudersdal Kommune en rapport om biomanipulation i søen (et resume af sagsforløbet indtil 3. juli 2015 kan ses her). I juni 2011fik Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner tilsagn om økonomisk støtte fra EU til undersøgelser og restaurering af Sjælsø i perioden 2011-2014. Under navnet "Algae Be Gone" sammen med den sydsvenske sø Ringsjön. Begge har de seneste årtier har været præget af kraftige algeopblomstringer i størstedelen af året.

Udsigt fra Ravnsnæs-bebyggelsen i søens sydøstlige hjørne. Sjælsø Lund ligger på den anden side til højre i fotoet, med Sjælsmark midt i fotoet.

Det gør man bl.a. ved at opfiske store brasen og karper i søen og reducere spildevandsoverløb. Disse fisk spiser den dyreplankton, som hjælper med at holde algevæksten nede. Jo færre alger, jo renere vand fra søen løber til Usserød Å. Da Sjælsø afvandes af Usserød Å (som jeg tidligere har bevandret), vil denne også nyde godt af det. som søen afvender til. I august og september 2013 fandt man aborre, brasen, gedde, hork, karpe, regnløje, rudskalle, skalle og suder i søen. Dog således at aborrer og brasen mere end 80 % af søens samlede fiskebestand (i vægt). Hvilket anses for et problem, fordi  brasen og karper menes at have en negativ betydning for vandkvaliteten. En anden undersøgelse blev gennemført i april - juni 2014.

Et sidste kik fra starten af Slugten ved Ravnsnæsvej. Slugten er også en del af RudersdalRuten.

Det var lystfiskerne svært utilfreds med, se fx Fisk & Fritid (12. august 2013). LF og Danske Karpefiskere mente at grundlaget for biologernes undersøgelse var forkert. Og anklagede Rudersdal Kommune for rovfiskeri på brasen under dække af undersøgelse. Som de selv anser for at have stor "rekreativ værdi" (for sportsfiskeri, forstås) og opfylder en vigtig plads i søens økosystem. Det er tvivlsomt om de blev hørt. I hvert fald beretter Rudersdal Avis 28. oktober 2015 at rovfisk som gedde og aborre i Sjælsø skal have et bedre liv, så den naturlige balance i fødekæden forbedres, og der kan strømme renere vand til Usserød Å. Reguleringen af vandstanden har haft den uforudsete sidegevinst at fiskeæg kunne overleve, så der kommer flere rovfisk til at æde skidtfiskene. Så måske er både fritidsfiskere og beboere ved Sjælsø blevet tilgodeset.