Arrenæs

En diset forårsdag på kryds og tværs på det sydlige Arrenæs

I den seneste tid har mine vandringer mest været langs øde marker. Så jeg trængte til noget der bare minder lidt om ødemarker. Mit bedste bud var Arrenæs, idet jeg havde fået et godt førsteindtryk 27. maj 2016. Og dagens tur i let diset vejr, men gode temperaturer, næsten ingen vind, gjorde ikke dette til skamme, tværtimod: Arresø er stadig et godt bud på en flot naturvandring. Som sædvanligt kan man se supplerende fotoer fra dagens vandring på Flickr.

Skrænter fortæller at den forholdsvis lige kanal mellem Arresø og Frederiksværk er gravet og ikke naturlig. Og nej, det er ikke Vestvolden.

Arresøkanal, Frederiksværk Kanal

Til forskel fra første vandring havde jeg ingen ambitioner om at nå hele næsset rundt, men til gengæld udforske alle de steder som jeg ikke nåede på min første ekspedition. Og det var derfor udgangspunktet var Frederiksværk langs Kanalen. Ved Arresødalbroen regulerer sluserne søens vandstand. Regulativet for denne stammer helt tilbage fra 1832 og er indhugget i broen (på den anden side end hvad fotoet viser). Om vinteren må den maximum være ca. 4,27 meter over havet, om sommeren 12 tommer under.

Arresødalbroen. På den anden side er afmærkningerne, men sluserne ses meget tydeligere på Arresø-siden.

For ca. 400 år siden var Arresø en fjord, men afløbet sandede til, hvilket medførte oversvømmelser. Derfor gravede man i starten af 1700-tallet den nuværende kanal. Fra 1728 begyndte man at udnytte vandkraften, og resten er den velkendte historie om Frederiksværks berømte produktion af krudt og kanoner. Det eventyr er som bekendt slut, men søen har stadig en industriel funktion idet den leverer kølevand til Det danske Stålvalseværk. Kanalen fortsætter i noget der ligner et mere naturligt område med fiskeri.

Den sidste halve kilometer inden Arresø slynger kanalen sig mere som en naturlig å gennem et lavtliggende terræn. Og her er også den lille fiskerihavn.

Moseområdet ved Dronningholm Slotsruin

Synet af Arresø skal dog ikke forlede nogen til at tro at alt er idyl. Søen har siden 1950'erne været en af Danmarks mest forurenede søer. Og fortidens synder er ikke så nemme at rette op på. Det går kun meget langsomt fremad med vandkvaliteten. Det ændrer dog ikke på at sammen med kanalområdet, udgør området helt i bunden ved slotsruinen Dronningholm fem gode kilometer med fantastisk moseområde og Ladegårdssøen.

Ladegårdssøen. Området sydvest for er et pragtfuldt moseområde. Det er helt uigennemtrængeligt for mennesker, men dyrelivet er ikke til at tage fejl af. Her i parringssæsonen er der et leben uden sidestykke. Ikke så sært bævere har slået sig ned her.

På grund af vandkvaliteten er fuglelivet i selve søen ikke så varieret som det ellers ville have kunnet være. Det er det til gengæld tilsyneladende i moseområdet. Jeg opgav at tage nogle fotoer fra dette moseområde. For det skal ganske enkelt opleves. Det er ikke det visuelle, men det kropslige som er oplevelsen her: Lyde, lugte, stemning. Som dog også får en ende. Naturområder er sparsomme og små i Danmark. Man er hurtigt gået igennem dem. Og kommer igen ud i kulturlandskabet med øde marker. Fx Arrenæs' eneste større bebyggelse Auderød. Med det spredte gårde overalt, fx Arresøgård nord for Auderød. Auderød er i dag en soveby. Så vidt jeg kan se er der ikke en eneste forretning.

Arresøgård nord for Auderød. Køerne er her som andre steder kommet på græs og der ses en del kalve. Man kan ikke komme på tæt hold af dem, for så flygter de forskræmt væk.

Normalt siger man at alting ser bedre ud i solskin. Og det er også rigtigt. Men Arrenæs byder også i diset vejr på meget for vandringsfolk. Turen gik også ud til Øglehøjgård, der dog går gennem øde marker og slutter med en motorbane nord for gården. Motorbanen ser ud til at være anlagt i en gammel grusgrav. Og er et virvar af snoninger i et mudret terræn. Det er vist også det der er meningen: At man skal køre så stærkt som muligt gennem et ikke særlig kørevenligt terræn. Nogen større "naturkatastrofe" er banen ikke. Der er øde marker til alle sider, og fugle- og dyrelivet ses og høres kun som meget sparsomt.

Hedestien med et kik mod Auderød. Bebyggelsen bag fotografen ligger i et træfyldt område

Stiområdet mod sydøst

Auderød en flaskehals, for det østlige område er forbudt for offentligheden, dels Auderødlejren som tilhører Røde Kors, dels området omkring Audehøj og Trehøj hvor ejeren frabeder sig uvedkommende. Det ser nu heller ikke specielt interessant ud rent vandringsmæssigt. Så uanset hvad man gør, må man igennem Auderød både på ud- og hjemturen. Måske et dejligt sted at bo, men ikke lige et sted som byder vandringsfolk på de store oplevelser. Til gengæld er stien fra Auderød til fritidshusområdet ouverture til en af de flotteste strækninger på Arrenæs.

Stiområdet øst for Ravnsbakkkevej. I dette område kan det være vanskeligt at skelne stien. Men hvis man kigger sig godt omkring efter de røde pæle, så går det.

Stien går gennem et kuperet terræn langs øde marker. Men man har et godt udsyn til søen og skov- og kratområder. Det ser desuden ud til at en del af arealet er udlagt til græsningsareal, men på denne tid af året er der ikke dyr på dem. Klatvis ser det dog ud til at området er ved at gro til.

Odebjergvej umiddelbart nord for gravhøjene. Et af de steder hvor man kan snyde sig til et kik over søen.

Syd for Odebjergvej tårner Dragebjerget sig op. Og det kan godt tage pusten fra en. Før man kommer til de meget spektakulære gravhøje med udsigt over den sydøstlige del af søen.

Sonnerup Skov

En lille skov i et meget kuperet terræn. På denne tid af året kan man godt høre at der er parrings- og ynglesæson.

Den nordlige indgang til Sonnerup Skov. Her forløber et gammelt stengærde.

Skoven er lige nok til at man kan få fornemmelse af en skovtur, og så er man ude igen på sydsiden med udsigt til Kregme og kirken.

Ruten

Gjethuset, Frederiksværk. Samme Åsti. Sørupvang. Stierne øst for Dronningholm Slot. Auderødvej. Øglehøjgård, motorbanen. Auderød Byvej. Hedestien. Stisystemet øst for Ravnsbakkevej. Sonnerup Skov. Kregme. I alt ca. 16 km.

Arrenæs, Arresø - Auderød-halvøen

Vandreoplevelser står nærmest i kø rundt om Arrenæs: Skov, øde stier, bakker, oldtidsminder, udsigter, dyre- og fugleliv

Udsigt fra Maglehøj. Med en sigtbarhed som i dag mener tavlen på toppen at man kan se til Frederiksborg. Men det kræver da vist en kikkert.

I vandretursfolderen kalder Naturstyrelsen Arresøområdet for præget af en række landskabsformationer som er sjældne i Østdanmark. Og med et par hundrede vandreture i dette område, må jeg give folderen ret. Læg så dertil at der på en dag som denne (som er en vejrmæssige gave) var nærmest mennesketomt, meget lidt trafik og ingen civilisationslyde. Søen selv - Danmarks arealmæssigt største - er der ikke noget at råbe hurra for. Økotilstanden skulle være elendig, og de få steder man fra broer kan gå ud og tjekke sigtbarheden i vandet ser vandet da også alt andet end badevenligt ud. Sigtbarheden er nærmest lig med 0.

Rigt dyreliv

Til gengæld overalt lyde fra fugle, insekter og endog et enkelt sted frøer. Efter at have vandret rundt på strækninger i Østdanmark hvor de øde kultursletter (markerne) dominerer, er det faktisk første gang jeg har oplevet det så intenst. Det er en god øvelse og oplevelse, for jeg må indrømme at jeg næsten havde glemt hvordan det var. Netop derfor er der al mulig grund til at besøge Arrenæs: For at få et lille indblik i hvordan landskabet kan se ud, og måske endda burde se ud.

Af Arrenæs' moser er Nørremose (der dog ligger helt syd på Arrenæs) den mest moseagtige. De andre ligger i skovene, og det mest karakteristiske kendetegn er at disse sidste er fyldt med myg.

En speciel oplevelse er det at passere et lille vandhul i den nordlige del af Auderødlejren før Auderød Skov. Vandhullet er godt beskyttet bag lejrens hegn, men man kan på lang afstand høre en kvækkekoncert som overdøver næsten alt. Det er lige til at blive i godt humør af. Og heldigvis skal man jo ikke overnatte til det.

 

Umiddelbart nord for Nørremose, før man går ind i Sonnerup Skov har man dette overblik over østkysten af Arrenæs.

Men det er ikke gjort med det. Lidt nord for ruinen Dronningholm er der bævere. Jeg ser dem godt nok ikke, men man kan se hvordan de har gnavet af træerne ude i vandløbet der afvander Ladegårdssøen, og ganske tæt på selve ruinen kan man se deres ½-1 meter høje dæmninger som har stemmet vandet op. Boet skulle ligge på en ø ude i mosen. De har selv fundet vej til Arrenæs, hvor de har bygget et bo på en ø inde i mosen.

Bæverdæmningen nord for Dronningholm. Længere ind mod Sportfiskerklubbens hus kan man se afgnavede tykke stammer ude i vandløbet.

Skove

Der er to mindre skovområder på Arrenæs. Sonnerup Skov ligger i Syd, mens Auderød skov ligger i nord. Begge byder på godt skovområde med mange smukke oplevelser. Om end de er noget små. Desuden er fritidshus området ved Hedestien og Lyngbakken også skovagtig. Husene er godt gemt imellem de høje træer og er ofte svære at få øje på.

Auderød Skov har nogle meget smukke og stemningsfyldte moseområder, Sortemose mod syd og Store Rørstensmose mod nord. Det har desværre den bivirkning at der er fyldt med myg i området. Så mange at jeg må droppe mine oprindelige planer om at holde pause ved Arrenæs Næb. Skoven er ganske enkelt så fyldt med myggesværme at man risikerer at blive ædt hvis man stopper op. Eneste mulighed var så fugletårnet på næsset. Men det er allerede optaget. Samtlige seks pladser er optaget af et selskab som nyder udsigten over søen.

Frederikke har netop sat noget der ligner en skoleklasse med tilhørende oppassere af. Jeg går ud fra skipperen nyder stilheden et øjeblik?

Så vandringsmanden må på den igen og i rask tempo marchere langs nordkysten til den lille havn hvor færgen Frederikke lægger til. Til alt held lægger den faktisk til da jeg ankommer. Stedet er i dag mere velegnet til et hvil (der er bl.a. wc), indtil en skoleklasse stiger ud af færgen og dominerer lydbilledet. Især læreren har travlt med at fortælle de unge at de ikke må spise før der er sagt værsgo' (en af dem spørger hvorfor hun så ikke siger værsgo, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men det sker ikke, så jeg fortrækker hurtigst muligt).

Bakker og oldtidshøje

Oldtidsmenneskene - altså de oprindelige danskere, ikke de efterkommere som senere indvandrere fra bl.a. Sverige og som vi almindeligvis nu kaldes danskere - forstod at sætte stor pris på udsigterne fra de mange højdedrag. Og et af dem er et must for en Arrenæs-vandring, nemlig Maglehøj. 70 meter høj, og alligevel slæbte man altså tørv op nede fra moserne og skabte en gravhøj på toppen. Herfra har man i klart vejr en fantastisk udsigt til alle sider, men især ud over Arresø-området. En af udsigterne har derfor også fået æren af at indlede dette indlæg. Terrænet stiger jævnt helt nede fra slotsruinen Dronningholm der nærmest er i niveau med søen.

Udsigt fra oldtidshøjene ved Dragebjerg. Knap så højt som Maglehøj, men så sandelig betagende. Til gengæld kan omgivelserne fuldt ud konkurrere med Maglehøjs.

Oldtidshøjene ved Dragebjerggård er også et must. Ikke så højt som Maglehøj. Men til gengæld er der 5 af dem, og udsigten fra højdedragene hvor de ligger, er der ikke noget i vejen med. Højene er omkring 3.000 år gamle. Og i betragtning af det virker de stadig imponerende. Hvilket formentlig også var det oprindelige formål med at bygge dem. Udsigten fra disse høje er især flot mod øst over Arresø.Stien nord for disse høje er på en 500 meters strækning næsten groet til med meterhøjt græs, og til tider forsvinder den. Eneste pejlemærker er de røde pæle som markerer hvor klaplågerne er.

Stemningsbillede fra de 5 oldtidshøje ved Dragebjerg. Stedet emmer stadig af fortiden.

Andre gode udsigtspunkter er ved Maglehøjgård (27 meter) syd for Lille Maglehøj mod nord. Herfra har man en flot udsigt mod syd og sydvest.

Det åbne land

Halvøens åbne land er mod syd og nord ret kuperet, mens det midterste område i et ca. 1 kilometer bredt bælte tværs over halvøen ved Auderød er forholdsvis flat. Det er også her landbrugsarealerne er samt nord for det Auderødlejren. Før bevogtedes den af soldater, nu er det Røde Kors-personale som venligt, men bestemt fortæller at man ikke kan skyde genvej gennem lejren til Auderød Skov mod nord.

Midterstykket af Arrenæs med de åbne landbrugsarealer overskues godt fra Moglehøjgård mod syd. Auderød skimtes i baggrunden.

Nørremose ligger ved foden af Arrenæs, og den ene af vandrestierne på Arrenæs har sit udgangspunkt ved det store vådområde, der er Natura 2000 beskyttet. Det betyder, at man skal tage særligt hensyn til de ynglende eller rastende fugle i området og ikke forringe deres livsvilkår på nogen måde.

Museale seværdigheder

På turens udgangspunkt ved Kregme skulle der ligge Birkely Egnsmuseum. Men det ser temmelig utilnærmeligt ud, og to halvstore, gøende hunde forfølger mig hele vejen ned til Nørremose, så jeg undersøger ikke sagen nærmere.

Dronningholm. Arresø til venstre. Man har rekonstrueret den halvmåneformede voldgrav rundt om borgen. Men ellers virker det som om kun kælderen står tilbage. Og vandet stod væsentligt højere dengang den blev bygget.

Dronningholm er en ruin af en 31 m lang østfløj og 30 m lang nordfløj som stammer tilbage fra 1200. Den fik lov til at stå til omkring 1557. Den var da begyndt at forfalde, og lensgreven på Københavns Slot Peter Huitfeldt (ham med gaden tæt på Kultorvet) fik lov til at hente sten mm fra den til møller. Han er sikkert ikke den eneste der har hentet sten derfra. Bl.a. mistænker man Frederiksborg Slot og gårde på Arrenæs for at have hamstret ting og sager fra ruinen.

Fotoserien ender som den startede: Med en udsigt fra Maglehøj. Man kan lige ane Arresøs østlige del langt ude i horisonten.

Krudtmagasinet nr. 2 fra 1908 er lidt svært at finde, men hvis man kigger lidt ind i skoven og op på bakkerne et par hundrede meter syd for Arrenæs Næb får man øje på det. Krudtmagasinet ligger af gode grunde øde. Her opbevarede man det krudt som blev fremstillet i Frederiksværk og krudtmøllerne langs kanalen. Det gjorde så mindre skade hvis skidtet sprang i luften. 25 mennesker mistede trods alt livet på den måde. Og der blev normalt opbevaret 50 tons krudt i det. I dag er magasinet tomt, og gitteret rundt om det er temmelig rustent. Krudtet blev transporteret til magasinet i halmforede hestevogne og opbevaret i trætønder stablet i tre lag.

Ruten

Kregme. Sonnerup Skov sti forbi oldtidshøjene mod Ravnsbakkevej. Auderød Bygade Nordhusvej. Auderød Skov. Auderødvej. Maglehøj. Cirka 17 kilometer.

Fjordstien Frederiksværk-Frederikssund

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk er et godt bud på hvor du skal vandre i efterårsferien: Strand. Bakker. Klinter. Natur. Frisk luft.

Rigt fugleliv langs hele ruten. Lom, måger, terner, svaner, skarv, vipstjerter ... Og alle de som jeg ikke kender navnene på.

Fjordstien mellem Frederikssund og Frederiksværk har sin egen folder. I det store hele kan man holde sig til ruten. Men man kan også vælge at tage hele turen langs stranden, også der hvor folderen anbefaler man går op i landet. Ruten er tydeligvis afmærket sådan at man skal vandre de modsatte vej, altså fra Frederiksværk til Frederikssund, så hvis man ikke har et kort, kan det visse steder være vildledende at skulle gætte sig til ruten.

Disse køer afgræsser det meget store område syd for Græse Haveby og langs Græse Å. Som løber gennem fotoet fra nederste venstre hjørne. De ser ud til at have det rigtig godt. Og man kan bestille kødet fra dem på email, naturkoed@outlook.com. Hvis man altså kan nænne det.

Den sydlige del af ruten

Ruten kan opdeles i to: Frederikssund til Myrbjerg nord for Havelse Mølle går delvis gennem byområde hvor især Havelse Mølle er anbefalelsesværdig. Havelse Mølle er både betegnelsen for møllen og for bebyggelsen/vejen omkring møllen. Her løber også Havelse Å som er så vigtig for Københavns vandforsyning.

Et typisk udsyn fra Fjordstien nord for Frederikssund. Vandrestien går for en stor dels vedkommende på tidligere asfaltveje hvor der nu ikke er trafik fordi der er lavet omfartsvej. I det fjerne kan man skimte de høje klinter længere nordpå, og man endog tydeligt se Stålvalseværket i Frederiksværk. Forinden skal man dog lige en tur ind i landet til Havelse Mølle.

På denne del af ruten kan man bl.a. se husdyr som Naturkoed i et ret stort område omkring Græse Å nord for Frederikssund og Jacobsfår fra Mellemøsten (opkaldt efter en person i Bibelen), med op til 6 horn. De sidste er dog kun skiltet. De er tilsyneladende hjemtaget for vinteren. Markerne er ved at komme sig efter høsten, og grønnes igen af vinterafgrøderne. Det mildner deres udseende ganske betydeligt.

Havelse Mølle mangler vingene, men står ellers stor og prægtig. Vindmøllen er formentlig også nyere end den nærliggende vandmølle som ligger til venstre for møllen (kan ikke ses på dette foto).

Den nordlige del af ruten

Resten af ruten går langs stranden. Denne er meget varieret: Mens det er nogenlunde fladt indtil Ølsted, kommer man længere nordpå og hele resten af vejen til Frederikssund forbi nogle dramatisk høje og stejle klinter. Fra tidligere, dyrekøbte erfaringer ved jeg at når der er stort, tæt sammenhængende sivbevoksning ned til stranden, så kan man lige så godt tage omvejen ind over land. Enten bliver man presset ud i vandet og må vende om, eller man må gå i dynd og få våde sko og sokker. Det passer også her, men heldigvis er sivbevoksningerne sparsomme og ikke så lange.

Havelse Å løber umiddelbart nord for Havelse Mølle. Åen er givet navn til et meget omfattende åsystem som har afgørende betydning for at københavnerne kan få billigt og godt vand.

Faktisk er disse kystskrænter ifølge en planche lidt af en sjældenhed ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Faktisk er området omfattet af Natura2000. Det skyldes at de vender mod sydvest og er rige på kalk. Det giver en særlig naturtype med soleksponeret kalkrig og lysåben natur.

 Nord og syd for Havelse Mølle er strandens bagland nogenlunde fladt som her. En dejlig solskinsdag som denne har man stranden næsten helt for sig selv.

Jeg er ikke særlig god til at finde sjældne planter, men jeg bemærkede da de mange kolonier af klitsvaler. Området er privatejet, så man kan ikke bare frit bevæge sig rundt. Man skal respektere kun at gå på de anviste stier, eller holde sig til stranden.

Efter Havelse Mølle begyndet klinterne gradvis at rejse sig og blive større og større. I baggrunden kan man skimte Stålvalseværket i Frederiksværk. Og det kan man stort set på hele ruten, helt fra Frederikssund.

Men der er rigeligt med muligheder for at bestige klitterne og få sig en god udsigt over Roskilde Fjord. Et af stederne er omkring området Månedalen. Her løber stisystemet Bakkestien som er en god afstikker fra Fjordstien. Det er også en lidt krævende sti. Visse steder er der trapper, så stejl er den. Den bedste udsigt synes jeg var fra Ringerbakken. Godt nok er der også adgang til den måske lidt højere beliggende Præstehøj, men udsigten er her spærret af meget høje træer, gennem hvilke man kun kan ane fjorden.

Visse steder på strækningen får havet lov til at gnave sig ind i klinterne på en naturlig måde uden høfter og kystsikring. Det giver nogle særprægede syn som dette.

Derudover ligger der en feriekoloni, Hvide Klint. Den er oprettet 1930 af efterkommerne af oberst H. P. Parkov som slog sig ned her i 1909. Han er ikke uinteressant i forbindelse med Københavns Befæstning, fordi han som medlem af partiet Højre (forløber for De Konservative) var imod nedlæggelsen af den i 1920.

Hvis man gerne vil have et højtliggende udsyn over Roskilde Fjord er Bakkestien syd for Frederiksværk et godt bud. Den forløber i høj grad på bakkekammen på klinterne.

Ruten

Frederikssund Station. Fjordstien til Kappelhøjvej. Hillerødvej. Kregme. Fjordstien er meget varieret: Fra blødt til hårdt vådt sand. Meterhøjt sukkerør. Fra blødt, vådt til formuldet tang. Knytnæve til voksenhovedstore sten. Enkelte steder kampesten som man som en anden gazelle må springe rundt på. Ialt ca. 22 km. Ruten er krævende.

Indslag om Fjordstien

Frederiksværk-Frederikssund. (Roskilde Fjord).
Frederikssund-Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Lille Rørbæk-Jyllinge. Lille Rørbæk. (Roskilde Fjord).
Jyllinge-Risø. (Roskilde Fjord).
Risø-Roskilde-Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Boserup Skov. (Roskilde Fjord).
Roskilde-Kattinge/ Boserup Skov. Roskilde Fjord.
Bognæs. (Roskilde Fjord). Og Bognæs.
Borrevejle-Selsø. (Roskilde Fjord)
Selsø-Sønderby. (Roskilde Fjord)
Sønderby-Jægerlunden. (Hornsherred. (Roskilde Fjord)
Nordskoven. Nordskoven. (Hornsherred. (Roskilde Fjord).
Vellerup-Ejby (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Ejby-Vester Såby. (Hornsherred. Isefjord, Inderbredning).
Tempelkrog.
Langtvejkrydset-Holbæk (Isefjorden).
Holbæk-Tuse Næs. (Holbæk Fjord).