Ejby Industri mellem vision og virkelighed

Industrikvarterer 1960-90 står bag den danske velfærdsstat. De lever en anonym tilværelse - selvom de er rammen om manges liv.

I cirka halvdelen af vores vågne tilværelse befinder de fleste med et arbejde sig på en eller anden arbejdsplads. Ofte er sådanne placeret i industrikvarterer. Et af de store er i Glostrup og Rødovre omkring Ejby Industrivej. En stor del af disse menneskers tilværelse består i at bevæge sig rundt der. Så sådanne kvarterer er i søgelyset for arkitekter og byplanlæggere hvad angår udseende. Mens fx erhvervsfolk, økonomer og DJØF'ere fokuserer på effektivitet og produktion, tænker fx arkitekter måske trivsel. Det er en almen opfattelse at der sjældent er økonomi i trivsel. Så arkitekter mv. bliver anvendt til effektivitet.

"Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden", står der i projekt Ejby Fælled. Læserne må selv afgøre om dette parti ved Metro passer til den beskrivelse. Her ser vi dog ikke noget gennem en bilrude, men fra et fortov, og vi er til fods.

Men af og til støder man på anderledes koncepter om industrikvarterer. For forhåbentligt er der da stadig arkitekter og byplanlæggere som forsøger at tænke anderledes, ja måske oven i købet i konkurrence med andre forskellige forslag med andre koncepter.

Den firesporede Ejby Industrivej med bred midterrabat og cykelsti (i bagggrunden Vestforbrændings skorsten). "De interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken - man gør kun stop hvis man har et ærinde", som det hedder i en af projektrapporterne.

Et af koncepterne hedder Ejby Fælled, et naturligt vækstcenter. Det indleder med at give området følgende karakteristik, som vist de fleste uanset hvad man ellers mener kan blive nogenlunde enige om:

Området nås i dag altovervejende med bil, og de interne veje er primært lavet til at servicere biltrafikken – man gør kun stop, hvis og hvor man har et ærinde. Vejenes udformning, bygningernes detaljering, skiltning mm er alt sammen baseret på fart og funktionalitet – en by oplevet gennem bilruden. Mellem bygningerne er der store åbne arealer og grunde, der ligger øde hen. Området er egentligt meget grønt, men det ser ikke grønt ud og opleves ikke som sådan. Bygningerne er typiske erhvervs-, detail- og industribygninger opført i 60érne frem til 90érne – bygget ud fra en begejstring over rationalisering og masseproduktion med deraf følgende anonyme bygningsudtryk og lav detaljeringsgrad. Resultatet er en bydel tilpasset transport og produktionsformer – en bydel, der i meget lille grad afspejler kroppens skala og som fremstår som et udsagn om det modsatte af det gode og sunde liv

Eller som en der kender området udtrykker det:

naturskønt og deprimerende på samme tid og så lugter det af brændt asfalt til tider. Jeg savner miljøet og livet på Vesterbrogade på Henning Larsens Tegnestue. Ingen steder at hænge ud efter arbejdstid.

Med Stjernegrillen (se nedenfor) som eneste sted jeg fandt at hænge ud, forstår jeg så udmærket det. Projekt Ejby Fælled forsøger at tage hensyn til hvad de ser som fremtidens arbejdskraft, nemlig mennesker hvis arbejdsliv i høj grad bygger på netværk. Og den ser potentialer i at indrette grønne områder til dette formål.

Erhvervsvej er den anden store hovedfærdselsåre gennem industrikvarteret. Her tilbringer tusindvis af mennesker halvdelen af deres vågentilværelse. På ydersiden en strømlinet tilværelse af asfalt, biler og industribygninger, hvor effektivitet klart er sat over æstetik. Jo, der er også træer, men "det opleves ikke som sådan".

Det andet projekt kaldet Ejby Campus bygger inddeling i området: Byporten langs Nordre ringvej, Parken på begge sider af Ejby Industrivej og Ejbyen - den østlige strimmel. Planens afsluttende planer bærer næsten udelukkende engelske udtryk på de forskellige områder: Relax, Event, Meet, Walk, Lunch, Park, Play, osv. og vil (hvis planen bliver realiseret) gradvist blive gennemført indtil år 2025.

Agilent Technology - Dakos imposante bygning i stål, glas og beton ligger umiddelbart på den anden side af Nordre Ringvej over for Ejby Mose. I forgrunden Ejbyholm Haveforening

Industriparken har mange store virksomheder, såsom fx Agilent Technologies og Dako. En stor international virksomhed som laver elektroniske og bioanalytiske måleinstrumenter og udstyr. På verdensplan er der op i nærheden af 50.000 mennesker ansat. Andre er Santax, NCC, UNICON. Og Metro. Grillbaren Stjernegrillen på hjørnet af Krondalsvej og Islevdalvej fortæller diskret om livet i området. Den har åbent 6:30-14 på hverdage og lukket lørdag-søndag. Selvom den havde været åben, ville jeg nok ikke være gået ind. Men det har de på Black Bens Burgerguide, hvor grillen får en middelmådig karakter på 3 ud af 6 points.

På denne dejlige solskinsdag er der aktivitet i de små forhaver til rækkehusene på Rådmand Billes Vej. Byggeriet er fra samme tid som industrikvarteret og bygget umiddelbart op ad dette. Formentligt for at skulle huse arbejderne der.

Rådmand Billes Vej er opført samtidig med industrikvarteret, i slutningen af 1950'erne. I den østlige ende af vejen finder man Den Røde Villa som er et stuehus til det gartneri, som lå her før vejen blev bebygget. Nu bruges det i stedet til beboeraktiviteter. Det blev sat i stand og ombygget i 2001.

Lidt kunst og kultur er der også plads til midt i effektiviteten. Jeg forsøgte at finde kunster og motiv, men det lykkedes ikke. Hvad manden laver med sin fod på hvad der vist er en løve, fandt jeg altså ikke ud af.

Ruten

Harrestrup Å. Produktionsvej. Ejby Industrivej. Erhvervsvej. Islevdalvej. Rådmand Billes Vej. Langs Vestvolden hjem. Ialt ca. 10 km.

Ejby

På gamle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen hedder Ejby Egby. For bare 150 år siden var Egby en mindre landsby eller bebyggelse som lå mellem de lige så mindre landsbyer Skovlunde, Hvissinge og Husum. Hvis jeg dengang boede i Husum Landsby, ville det have været en lille gåtur på omkring 5 kilometer over marker, mose og overdrev. Skovlunde, Hvissinge og Husum landsbyer er for længst blevet jævnet med jorden. Kun gadekær markerer hvor de lå.

Hvis man kommer fra Ejbymosevej fra nord, markerer denne gangbro en slags byport til Ejby. De gule huse er alle af nyere dato, og med held har man altså formået at genskabe en slags gammel landsby byggestil. Bag de gule huse ligger så området hvor Ejby har ligget de sidste 1.000 år.

Anderledes med Ejby. Og det er nogle af beboerne så stolte (?) over at de har lavet en hjemmeside om gamle og nye dage. Af de sort-hvide billeder synes jeg at det fremgår at det har været hårde tider for de Ejby-bønder. Der ser barsk ud. Selv om børnene bader i gadekæret.

Gadekæret som det fremstår denne kolde novemberformiddag. Der er ingen børn der bader denne råkolde novemberdag. Og faktisk ser det heller ikke ud til at nogen har gjort det i årevis. Jeg er usikker på om den røde bygning i baggrunden er en af de gamle gårde. Det ser umiddelbart ikke sådan ud, og af de gamle billeder ser det heller ikke ud til at den lå der i gamle dage. Men byggestilen ligner da i hvert fald.

Om Ejby hedder det i Wikipedia:

... grundlagt i vikingetiden omkring år 900. Kilder fra 1600-tallet viser, at der i området har været drevet svedjebrug, og at jorden i området generelt var frugtbar landbrugsjord. I begyndelsen af 1600-tallet var Ejby sæde for tinghuset for Smørum Herred... folketælling i 1787 ... 145 indbyggere ... ved udskiftningen i 1794 ... 15 gårde og 12 husmandssteder.

Torvevej søndenom gadekæret (der lige kan anes til venstre i billedet). Til højre Ejby Udlodsvej. Bag den hvide bygning bagest lå den gamle smedje, der har givet navn til vejen, Ejby Smedevej.

I dag ser der hyggeligt ud omkring gadekæret. Byen (hvis jeg må have lov til at kalde den det) er pæn og nydeligt. Måske ikke lige frem et frilandsmuseum. Men man har dog bevaret noget af det gamle landsbypræg med små huse, vejføringen og dele af enkelte af gårdene ser ud til at være af ældre dato.

Denne idylliske stråtækte bygning ligger ved gadekærets østlige ende. Det ligner stuebygningen på en gammel gård. Men den er svær at lokalisere på de gamle billeder.

De dele man har bevaret ser ud til at være stuehusene, så man må tænke sig til eventuelle lader,stalde og lignende. Ifølge KMS' kort fra 1842-1899 skulle der have ligget omkring 10 gårde, en del mindre huse og en smedje.

Jansgård, står der på denne trelængede bygning, som uvægerligt ligner en ældre gård. Men som så meget andet i Ejby er jeg i tvivl om alderen. Er det den rene vare vi ser her? Eller er det efterligninger af forne tiders byggestil?

Mod nordøst slynger en rigtig smøge sig op på en lille bakke, med en rødmalet gård på toppen, Jansgård. Hvis der ikke havde været så koldt, kan man sætte sig ved gadekæret, eventuelt forsynet fra den lokale købmand, og drømme sig tilbage til dengang livet på landet var hårdt, fotoerne i sort-hvid og lugten af komøg gennemtrængende.

Vestvolden mellem Kagsmosen og Jyllingevej

Samme år jeg blev født gravede Forsvaret ved Vestvolden. Det vidste vi ikke noget om. Faktisk var der ikke ret mange der vidste noget om det. Heller ikke i 1989, da Skov- og Naturstyrelsens udsendte sin folder om Vestvolden. Folderen har ellers meget detaljeret kort over strækningen fra Jyllingevej til Roskildevej. Men på den inderste side (den ind mod byen) og ned til Ejbybro er der ikke aftegnet noget. Stien ser ud til at slutte ved Jyllingevej. Det ser ud som om man skal gå over på den anden side af Vestvolden, og herefter først kan fortsætte efter Ejbybro.

Jyllingevej set fra nord mod syd fra Vestvolden. På den anden side af vejen ligger en skov, og også en sti! Men ikke ifølge kortet. Her skulle man nu krydse Vestvolden og fortsætte på den anden side. Men drejer man kameraet til venstre, vil man opdage at der er en ganske udmærket sti.

Jeg blev derfor boget overrasket over at der faktisk var en sti her, ganske udmærket endda, og den så ud som om at den var ret gammel. Jeg har ikke været i dette område i over ti år. Men før da cyklede jeg ofte langs Vestvolden her. Og lokalkendte vil naturligvis også have gættet at jeg - lidt tilfældigt - havde opdaget Ejbybunkeren. Københavns Luftforsvars hemmelige kommandocentral 1954-1971. Området forblev indtil 2005 Forsvarets. Hvorefter det blev overdraget Naturstyrelsen. Så kortet kunne naturligvis ikke vise bunkeren.

Her er den så, Ejbybunkeren. Idyllisk placeret mellem høje træer og fredeligt græssende får. Der kommer ingen vagter med forfærdede ansigter efter en. Højst en storsmilende museumskustode som forsøger at sælge billetter. For bunkeren er nemlig nu blevet en turistattraktion. Bl.a. under Golden Days.

Mens vi boede i København, arbejdede der folk her med store computere som blev brugt til hemmelig militær kommunikation. Uha, uha. Ifølge hjemmesiden "(vidste) selv de nærmeste naboer ikke, hvad foregik, og rygterne svirrende – om hemmelige underjordisk tunneller, skjulte atommissiler og en direkte telefonlinje til den amerikanske præsident!". Det er snart Halloween.

Indlægget her skulle ellers mest have omhandlet den knap 3 kilometer lange strækning på Vestvolden fra Kagsmosen til Jyllingevej. Stien på ydersiden væk fra byen kan anbefales løbere og vandrere. På indersiden er stierne ofte helt groet til hvis ikke man vælger at gå på den lidt kedelige asfalterede sti bag ved volden.

 

Her et skud tæt på Ejbybro fra ydersiden af Volden. Det er muligt at gå tæt på vandet på hyggelige skovstier.

Men det er muligt at gå langs vandet på begge sider. Og stierne er nogle af de smukkeste. Kun larmen fra vejene bryder illusionen om at gå dybt inde i en skov.

De er nået pænt langt med bassinet, som jeg skrev om tidligere. Hvad det hele skal være godt for - det er der vel nogen som tager hånd om. At grave et hul er i hvert fald helt klart ikke bare noget med at grave et hul.

På hjemturen gennem Kagsmosen kaster jeg også lige et blik på hvor langt de er nået med bassinet.

Ejby Mose

Ejby Mose set fra det højeste punkt skulle være lidt af en oplevelse. I fredags gik jeg forkert, og så er der ikke så mange muligheder tilbage: Det må være bakken længst væk fra Vestforbrænding. Vejret er ellers ikke for godt. Det småregner. Men med vandringshat og vandringsponcho går det.

Så stille tager efterårslandskabet sig ud umiddelbart før Ejby Mose ved Harrestrup Å. Regnen siler stille ned. Men ingen vind rør sig. Og da det er søndag, er larmen fra vejene til at overse. Ejby Mose ligger lige over broen (til venstre).

Der går en meget stejl sti op fra stien til Harrestrup Å. Det nærmer sig jo bjergbestigning det her. Men udsigten skuffer ikke. Der er indhegninger til får, men der er ikke får lige for øjeblikket. En rasteplads peger hen til stedet hvor udsigten er, og den er ganske betagende. Bænken er lidt for våd og fedtet til at sidde på en morgen som denne. Der er en mere civiliseret græsrydning på den anden side af bakken.

Gennem regnen kan man sagtens få et indtryk af Ejby Mose fra bakkedraget. 

Så jeg kigger lidt på planchen neden for bakken igen. Den var kun delvist synligt i fredags da den var overiset. Her læser jeg så at man ved udgravningerne af mosen i 1970'erne fandt rester af store dammuslinger, op til 20 cm. Det var pokkers. Der er allerede travlt i mosen, løbere, hundeluftere og forældre ser ud til at bruge mosen som den fortjener.

 Vestforbrændings størrelse kan få en til at føle sig meget lille og magtesløs, så jeg håber at de har styr på det, derinde. Skønhed kan vel altid diskuteres. Men effektivt ser det ud. (Foto taget fra Harrestrup Å ved broen under Ballerup Boulevard).

På vej hjem går jeg en runde om Vestforbrænding. Tæt på er den ganske imponerende, for ikke at sige truende. Hvad skal man mene? Industribygninger kan have sin egen skønhed, men også virke skræmmende. Som dens pegefingrende fyrtårn står der og pøser hvid røg fra sig ser det hele nu ganske fredeligt ud. Og så er det vel alt andet lige mere 'lækkert' end fortidens lossepladser. Desuden er skorstenen et godt pejlemærke. Og sladrer om vindretningen.
 

 Vandringsmanden nyder udsigten fra Ejby Moses bakkedrag. Lidt regnvejr forhindrer ikke en rask tur.

Ejby Mose

Det har været frost. Græsset og planterne har rimfrost på denne årle morgen. Den klare luft får desværre også lyden fra morgenmyldretrafikken på Frederikssundsvej, Motorring 3, Ring 2, Ballerup Boulevard og hvad de ellers hedder til at gå klarere igennem. Men hvis man er i stand til at abstrahere fra den infernalske larm, ser det ganske idyllisk ud kun ganske få skridt fra Motorring 3.

Rimfrosten hænger stadig i græsset og planterne ved den lille Viemose Park, kun ca. 50 meter fra Motorring 3 på vej mod Harrestrup Å. Gad vide om bilisterne ved hvad de går glip af?

Jeg opdagede Ejby Mose på vej mod Smedebæk Bro sidste søndag, og det lød meget landligt. Turen er næsten lige så lang, så jeg har klog af skade medbragt noget smoothie. Selv om der ingen vind er, er det meget koldt "Så man må gå sig varm". Men tykkere handsker havde nok været at foretrække. Luften er ualmindelig frisk og  sammen med kulden, frister det til at gå rask derudaf. Overalt har mosekonerne gang i deres bryggen. Jeg spejder efter om der er elverpiger, men forgæves. Og det er for lyst til at lygtemændene tør vove sig ud.

Gad vide hvad det er mosekonerne brygger her ved Sømose Å og Vestforbrænding. Billedet yder slet ikke det helt betagende syn nogen retfærdighed.

Ejby Mose (den der ligger i Glostrup, ikke de andre på Fyn og andre steder) er nu ikke en naturlig mose. En planche på rastepladsen fortæller at før 1935 var her tørvemose, og den forsynede Ejby med så mange tørv at landsbyen var selvforsynende. Så begyndte folk at hælde affald i mosen, og 1935-1972 var den en decideret losseplads. Herefter (da Vestforbrænding blev bygget) udgravede man mosen ud som naturpark!

 Ejby Mose er nu en naturpark, og man bør unde sig selv den fornøjelse at abstrahere fra at tænke på at de mange bakker i områder faktisk er lavet af næsten 40 års husholdningsaffald og byggematerialer. For bakkelandskabet er ganske flot at se på.

Så hvad der er naturligt og kunstigt her, kan diskuteres. Fx er den store bakke skabt af husholdnings- og byggeaffald.Af planchen fremgår også at der ikke er overladt noget til tilfældighederne. Planterne er nøje overvåget så kun 'naturligt forekommende' moseplanter får lov til at gro her. Jeg kan se at der bl.a. bliver gjort en hel del for at fjerne bjørneklo, der ellers er meget udbredt langs Harrestrup Å.

Udsigten fra toppen af den bakke som ligger tættest på Vestforbrænding.

Planchen reklamerer med at der skulle være en ganske imponerende udsigt fra den højeste bakke i mosen. Jeg vælger en af dem, desværre den forkerte, for toppen er helt overbegroet med træer, og ingen udsigt. Til den ene side har man nærmest på fornemmelsen man står på en balkon på Vestforbrænding. Men gennem en sprække i bladdækket kan jeg dog ane mosen langt nede.

 En forfrossen hejre står ved siden af den befærdede sti. Den hummer sig kun nødigt, og flyver strategisk samme afstand bag ved mig. Jeg når desværre ikke at få et billede af den, da den flyver forbi i kun ganske få meters afstand.

Mosen har et ganske rigt dyreliv, og der ser også ud til at bo mennesker her. Der var dog ingen hjemme herunder.

 Der var ingen hjemme. Og jeg har ikke megen lyst til at vente på at beboeren kommer tilbage. Helt ærligt tror jeg heller ikke at vedkommende ønskede besøg.

Ejby Mose er så stor at det ikke kan lade sig gøre at udforske alle ender af den denne morgen, men det er afgjort et sted som jeg ikke har besøgt for sidste gang. Også et oplagt sted for kondiløbere, med det meget varierende terræn. Men der er dog ingen denne morgen. På vej hjem passerer jeg lige endnu engang det hul de er ved at grave ved Kagsmosen til at aflaste for ekstremregn.

 På udturen er det endnu så mørkt at de har tændt lys for at oplyse arbejdspladsen. På vej hjem er solen imidlertid stået højere op, og de flittige arbejdsfolk er i fuld gang.

I dag fredag er der endog arbejdere her. De er nået rigtig langt. Og de laver mystiske ting i bunden af hullet, som man vist skal være fagmand for at forstå hvad er for noget.