Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag

lørdag den 28. december 2019

København vokser: Nordhavnen og Nordhavnstippen

Man skal stå tidligt op for at nå at se bare noget af Nordhavnen og især det nyopfyldte område længst mod nord mens det er lyst. 



Et af de betagende syn fra Nordhavnstippen: Udsigt til Øresundsbroen og vindmølleparken.

Tre gange tidligere har jeg gennemtravet Nordhavnen for denne blog: Den 11. december 2016 hvor jeg holdt mig til det mellemste bælte, den 30. juli 2014 hvor turen meget mindede om dagens tur, men hvor meget er forandret siden, og den 26. september 2013 hvor jeg forsøgte at give et historisk rids af området historie. 


Det kan være nyttigt at se det hele lidt fra oven for at forstå hvor omfattende stor Nordhavn er blevet. Det nyinddæmmede område ligger i øverste højre hjørne. Alene det er på størrelse med Middelalderbyen.

Og dagens tur bliver bestemt ikke den sidste, for der er meget byggeri i gang som man endnu ikke kan forestille sig hvordan vil komme til at se ud. Ihukommende de tidligere vandringer og deres længde, begav jeg mig afsted kort efter at de blege vinterlys var brudt frem. Ruten gik fra Nordhavn Station, dernæst langs østsiden, krydsende mod krydstogtterminalerne, dernæst helt mod nord, tilbage igen, og langs vestsiden til Østerport Station. Med de fleste mulige afstikkere undervejs.


Den gamle Union Kul kran som vel er en slags vartegn for Nordhavnen. Nu kan man holde møder der.


Det "gamle Nordhavn"

Det kan godt betale sig at besøge Nordhavnen en våd dag og i weekenden, for til hverdag er der megen tung transport, og det kan godt hvirvle en masse fint støv op. Tættest på Nordhavn Station og ligger det Nordhavn, som for ikke så længe siden var nyt, men som nu allerede har fået karakter af et etableret område, især hvis man bevæger sig dybere ind i Nordhavn. Det er luksusafdelingen med Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen, overvåget af det mægtige Svanemølleværk.


Fiskerihavnen længst mod nordvest. Der er skam noget liv her en kold lørdag. Mest på de fastliggende husbåde. 

Følger man kajerne på vestsiden langs lystbådehavnene, kan man nu komme næsten helt ud for enden af Kalkbrænderiskaj til Union Kul-kranen. Her går man på brosten og kan se de gamle, rustne skinner hvor engang kranerne hvinende kørte rundt. Der er selvfølgelig ikke meget liv midt i Nordhavnen på en kold lørdag i dette kontor- og industriområde. Midt i det hele ligger Airtrix, og der er der meget liv af børnefamilier. Indenfor er der gang i fysiske aktiviteter. Udenfor er der tomt på minigolfbanen. Og den lille sorte kafe er lukket.


Aitrix er et aktivitetssted med trampoliner, hoppeborge og alskens lignende legetøj hvor man kan få ungerne gjort trætte. Om sommeren er der udendørs ting som minigolf. 

Den midterste del af Nordhavn er præget af lidt kedelige industriveje. Der er udsigt til containere, metalskrotpladser mm. Både på Baltikavej og Kattegatvej. Man kan vel betegne dem som Nordhavns kedelige landeveje langs ensformige kornmarker, hvis det altså var på landet man vandrede. Næsten som et fort eller måske et orientalsk tempel ligger Bruun Rasmussens kolos af en auktionshal underligt midt i det hele med industribygninger og øde områder med nu nedrevne bygninger. 


For enden af krydstogtterminalkajen ligger Nordhavnstippen, og modsat sidste gang jeg var her, er der nu åbent. Der er ca 1 ½ km ud til enden, hvor man så kan gå ½ km til venstre.


Nordhavnstippen

Helt ude, for enden mod nord af asfaltvejen med krydstogtterminalerne når man så endelig det endnu ikke helt opfyldte område. Her arbejder selv på en lørdag med jordarbejde. Jeg gør lidt mere ud af dette område, da der virkelig er sket en masse de sidste år. Der er hul (et autoriseret hul) i hegnet til den lange, brede mole. Og det er der mange der har opdaget: Lystfiskere prøver lykken i Sundet. Adspurgt virker det ikke som om nogen har fået bid. Og smugkik i spande og baljer viser at der ikke står fisk på aftensmaden hos nogen. 


Et kik fra hjørnet mod vest. Molen ligner her nærmest en sandstrand, og det virker som om bølgerne er skvulpet hen over kanten.

Men først skal man jo lige derud, ad den vel omkring 1 km lange, lige strækning mod UNICEF, og dernæst langs den næsten lige så lange krydstogtterminalkaj. De tre store terminaler er helt tomme og livløse. Ligesom parkeringspladserne. Hver for sig forekommer de mig lige så store som Aalborg Lufthavn. Og ikke noget ondt om den, jeg elsker Aalborg Lufthavn, den er hyggelig, ligger i et fint område og man føler sig velkommen. Det gør jeg så ikke just ved krydstogtterminalerne. Den er indrettet til streamlinet biltransport og til at få passagerer hurtigt af og på færgerne. Ondskabsfulde menneskerr ville måske betegne det som en effektiv form for kvægtransport.


Mange fiskere holder til på molen, med flot udsigt til sundet og skibene.

Men tilbage til molen. Turen derud byder på flotte udsigter mod øst, og fra det nordøstlige hjørne endnu mere, mod Sundet til skibene som langsomt bevæger sig over horisonten, til Middelgrundsfortet som forekommer at ligge næsten lige ved siden af, og ind mod byen hvor man kan skimte vartegn som Marmorkirkens kuppel. Et skib passerede for udadgående, og det var meget tæt på, for der er dybt, meget dybt. Ikke velegnet til badning, da der ikke er nogen stiger op. Er man først faldet i, er det en lang svømmetur.


Et forsøg på at indfange det område som er ved at blive opfyldt. I baggrunden de tre krydstogtterminaler.

Meget langt ude i horisonten kan man i det klare vinterkolde vejr se Øresundbroen. Den ligger 12-15 kilometer væk, og ser da også ud som om den er ved at synke i havet. Der er ikke meget vind i dag, men jeg kan forestille mig at på en blæsevejrsdag er der ikke meget læ at finde her. 


Nærmest uendelig lang forsvinder vejen nordpå mod Nordhavnstippen.

På vejen tilbage gik jeg helt mod syd for krydstogtterminalerne, og her er der et udsigtstårn hvorfra man har en god udsigt mod byen. Jeg forestiller mig at det er her forventningsfulde krydstogtpassagerer kan spejde mod det forjættede København inden de bliver kort afsted i busser. Eller lige skal have et sidste kik mod den by som de er blevet vist rundt i. Der er også et par crew lounges i tårnet. 


Skibsfart mm.


Hver af de tre krydstogtterminaler forekommer mig på størrelse med Aalborg Lufthavn. På vej tilbage gik jeg så østligt som muligt. Men noget er stadig afspærret, så ingen vej uden om den lange vej tilbage til Skagerakvej. Flere af bassinerne er blevet opfyldt og bebygget, bl.a. er en ny metrostation under opførelse, ved siden af Copenhagen International School. Et bemærkelsesværdigt mørkeblåt byggeri.


Copenhagen International School, ved den kommende metrostation og containerterminalen.

I dette område bygges der på livet løs, og man går gennem afspærringer og plankeværker ned mod Orientkajen hvor der til gengæld er kommet et andet liv i de gamle pakhuse. Her ser der også ud til at være en del liv.


Ud over krydstogtskibe og lystbåde er der skam stadig gang i havnen: Ved container-terminalen er en Maersk-båd ved at få containere ombord (eller fra borde?).

Længst mod syd kommer man så til det område som har været bebygget i flere år, Den Røde By, Sandkaj mm, og efter at have oplevet så meget nyt, med nye indtryk er det nærmest helt afslappende - vel og mærke i et område som ved nogle af mine tidligere vandringer i området vakte de samme oplevelser som området mod nord. København udvikler sig, og det vænner man sig til. Over 5 timer blev det til, og der var stadig nogle områder som jeg slet ikke nåede igennem, men mørket var ved at falde på. Og området indbyder ikke ligefrem til at opholde sig der efter mørkets frembrud.  

søndag den 27. oktober 2019

Cityringen

Vandringsmanden måtte selvfølgelig også gøre det: Vandre Cityringen rundt, både over og under jorden.


For over seks år siden, i 2013 (22. august) da cityringen var gået i gang, gik jeg en tur på overfladen lang tid før tunnellerne var påbegyndt. Nu har jeg taget turen igen, hvor alle stationer er åbnet og næsten færdige. Selv om jeg denne gang har snydt lidt, for jeg har taget den i etaper. i 2013 beskrev jeg de forskellige kvarterer af København og Frederiksberg som Cityringen forener, så jeg har citeret fra hvad jeg dengang skrev, og opdelt ruten i Indre By, Østerbro, Frederiksberg og Vesterbro.

Indre By

2013: I den indre by er der tre byggepladser: Ved Gammel Strand over for Thorvaldsens Museum, Kongens Nytorv og Marmorkirken. Jeg husker Store Kongensgade i 1970'erne hvor det var en tætpakket udfaldsvej. Larmende og osende af benzin. Det var en gade som man bare hurtigt skulle igennem. Sådan er det ikke denne aften. Mange steder er der indrettet udendørs kafesteder. Og de bliver brugt. Jeg kommer også forbi Nyboder, fra 1600-tallet, og kommer til at tænke på forskellen mellem by og land. Endnu mere da jeg aner Østerport Station i det fjerne. For folk der kommer ind fra landet ligner det jo nærmest i størrelse en hovedbanegård.

2019: Jeg burde jo nok også have talt Rådhuspladsen med til Indre By. Det har jeg så rådet bod på nu!

Rådhuspladsen


Rådhuspladsen. Mon den nu snart endelig får fred for flere omlægninger? Der er stadig vejarbejde ved Vestergade. Men ellers har Rådhuspladsen fået et helt nyt udseende, med en lille lund bag fotografen. Forhadte bygninger som Busterminalen til 10 mio. kr. er der vel ingen der husker længere.

Rådhuspladsens sorte farve skal imitere nattelivet i København. Ikke for ingen ting, for Rådhuspladsen og Kongens Nytorv - de to stationer for enden af Strøget - skal være de mest uroplagede i weekenderne af fulde folk. Når først folk er nået videre udenfor byen, siger eksperter at der falder lidt mere ro over dem. Måske endda for meget ro.

Gammel Strand


Skovserkonen tilbage fra Sydhavnen Station. Stationen er blevet afspærret for turistbusser. Og området forekommer derfor ganske fredeligt langs havnen med udsigt til Christiansborg - der også var arbejdstitlen på stationen. Jeg synes det er fint den er kommet til at hedde Gammelstrand.

Der er blevet snakket meget om at stationerne adskiller sig fra hinanden. Det kan diskuteres hvor meget det er gennemført. Men ikke med Gammelstrand. Den er ganske enkel unik. Både hvad farverne angår, men også med dybden. Der er virkelig langt ned til stationen.

Kongens Nytorv


Kongens Nytorv er den anden af Strøget-stationerne. Og altså også en af de mere urolige i weekenderne. Med opstigen til Det Kongelige Teater, Charlottenborg, Magasin, Erichsens Palæ og andre ikoniske bygninger er den vel den mest celebre af stationerne.

Under jorden gør stationen sig dog ikke af ret meget. Her mødes i øvrigt Cityringen med den anden af metroens linjer. Omstigningen mellem linjerne er dog ikke klar og der er midlertidige foranstaltninger. Væggen er marmoreret?

Marmorkirken


Pompøs opstigning. En avis kaldte den vist den flotteste opstigning. For mig virker kvarteret (og det har det altid gjort) alt for pompøst, indeklemt og dystert. Og overrendt af turister. De alvorlige kirkens mænd der formanende skuer ned på de syndefulde forbipasserende afspejler vel datidens sidste spræl fra kirken hvor "heltene" er opstillet rundt om kirken. Den flotteste opstigen? Næh, jeg stemmer nu på Nørrebros Runddel på Assistenskirkegården.

Marmorkirken er den eneste station hvor tunnellerne ligger ovenpå hinanden, i stedet for ved siden af. Da skakten samtidig er meget smal, giver det et væld af rulletrappeskift undervejs. Og væggene? De er selvfølgelig marmor.

Østerbro

2013: På Østerbro er folk ved at omstille sig fra arbejde til hyggeliv på fortovet. De venter på bussen, cykler, kører på rulleski, slæber indkøbsposer, snakker mobil eller "hænger ud". Jeg har ikke været på Østerbro i lang tid, men det er forbløffende så mange pladser med kafeer der er kommet. På Østerbro ligger fem byggepladser: Ved Østerport Station, tunnelbyggepladsen i Sortedamssøen, Poul Henningsens Plads, Trianglen og Vibenshus Runddel.

2019: Tunnelbyggepladsen er nu for længst fjernet og Søerne ligner sig selv igen.

Østerport


Ikke bare metrostationen er kommet til, Østerport Station selv har fået en tiltrængt og vellykket renovering, samt en måske ikke helt så heldig ny tilbygning. Og der bygges stadig ved Østerport Station, så det er ikke lige til at forestille sig området omkring metronedgangen. Men her er den altså. Som "rød" station med adgang til s-tog lider den pt samme skæbne som København H. Gennemgangen mellem de to linjer er slet ikke færdig.

Også Østerport har adgang til s-togene. Omend tunnellen heller ikke her er klar. Den røde farve indikerer det. Og man skal vist køre meget med metro for at kunne skelne denne røde station fra de andre røde stationer.

Trianglen


Flot, flot plads er der blevet ved Trianglen. Hvor der før var en lidt kedelig plads, er der nu kommet liv, og de historiske bygninger som Posthuset og Elektricitetsværket i baggrunden kommer til deres ret: Trianglen Metrostation.

Trianglen underground. Hvad farven her skal pege på, er jeg ikke klar over.

Poul Henningsens Plads


Godt nok er dette ikke Poul Henningsen Plads, men den navnløse plads ved siden af Jagtvejens Bibliotek. Pouls plads ligger et stykke derfra.

Vibenhus Runddel


Vibenhus Runddel. I betragtning af at pladsen tidligere var et virvar af biler, forekommer den faktisk vellykket stille nu. Den har også fået Fælledklubhuset som nabo, og skal nok blive benyttet. Tilmed er det den eneste station med et toilet!

En af de mere anonyme stationer under jorden.

Nørrebro

2013: Da jeg når til Nørrebro er mørket ved at falde på. Her boede jeg 1984-1996. Og genkender Det Ydre Nørrebro minder tilbage fra dengang Nørrebro var et af Københavns største slumområder i 1980'erne. På metrostrækningen er der ikke mange kafepladser. Indslaget af personer med udenlandske aner er til gengæld markant. Arabisk musik trænger op fra enkelte kældre. Først omkring Nørrebroparken summer det af kafeliv, fodbold. Der er byggepladser mellem Nørrebro og Nordvest, Skjolds Plads ved Hamletsgade, Nørrebroparken, Nørrebros Runddel på Assistens Kirkegård og ved Nuuks Plads (Landsarkivet).

2019: Der er sket meget på Nørrebro siden 2013. Byggepladserne der var opstillet udover dem til metroen, er fx pillet ned. Selv om man sikkert godt kan genkende stemningen.

Skjolds Plads


Skjolds Plads ligger i det fjerne, midt i billedet. Dette er indgangen fra Tagensvej, men der er også en anden indgang fra pladsen.

Skjolds Plads. Endnu en af de mere anonyme grå-hvide stationer. 


Nørrebro


Den ikoniske højbanestation, Nørrebro Station som kulisse. Så kan det ikke blive mere jernbanehistorisk!

Rødt for s-tog.

Nørrebros Runddel


Smag og behag - dette er min favoritopstigning. Metrostationen har indtaget et hjørne af Assistenskirkegården, og de der begravede har fået en mindesten tæt på. Ligeledes er graverboligen flyttet noget tilbage. Den er stadig indhyllet i stilladser. Men når de fjernes, vil stationen for alvor komme til sin ret.

Som Enghave Plads skal farven vel indikere murstensfarverne på brokvarteret.

Nuuks Plads


Stationen ligger ved den vinduesløse bygning hvor Rigsarkivet engang holdt. til. I et tætbebygget beboelseskvarter. Nogen stor plads er det ikke.

Nuuks Plads, underground. Her burde man finde noget grønlandsk, så med mindre den gråhvide farve skulle henvise til den smeltende indlandsis, kan jeg ikke lige se nogen sammenhæng.

Frederiksberg

2013: På Frederiksberg bemærker jeg for første gang hvordan metroen vil gøre det muligt at komme udenom de trafikale myldretids-katastrofer som Jagtvej/Falkoner Alle. Nogen der kender line 18? Man kan tænke på Østerbrogade, Borups Alle ved samme lejlighed. På Frederiksberg bygges der ved Aksel Møllers Have, Frederiksberg Centeret og ved Frederiksberg Allé på grænsen til Vesterbro. Nu er det blevet ganske mørkt.

2019: Linje 18 har i øvrigt fået en ny rute siden da.

Aksel Møllers Have


Pladsen med den dramatiske historie og det prisbelønnede højhusbyggeri, mm. Her lå engang det classenske fideikommis boliger for fattige. Senere kom der noget arkitekturhistorisk højhusbyggeri til. Taget på stationen er særligt for de frederiksbergske stationer. Fra denne vinkel ligner det lidt en stor papirsflyver.

Murstensvæg? Det ligner i hvert fald højhusbyggeriet omkring pladsen.

Frederiksberg


Frederiksberg-stationerne har alle et metallisk tag. Der er flere nedgange at vælge imellem.

Frederiksberg Station, underground.

Frederiksberg Alle


Stationen ligger i modsætning til alle andre stationer i tilknytning til et større hus, som engang skal rumme bl.a. Madkulturhuset. Så vidt jeg kunne se er det ikke åbnet endnu.

Grøn som lindetræerne. Jeg undrede mig over at der ikke er elevator til det niveau hvor billetautomat og cykelparkering er. Men hvis man kigger godt efter, kan man se at der faktisk er to døre til elevatorerne på dette niveau. De fører bare ind til de aflåste områder med vindkanaler og teknik! Hvis nogle af de metroansatte skulle finde på at åbne disse to døre, ville de risikere at styrte direkte ned i elevatorskakten.

Vesterbro

2013: På Vesterbro slipper min energi op. Der er ellers et par byggepladser tilbage. Men den ved Enghave Plads er indhyllet i mørke. Måske har det været for hårdt at gå bygang, eller at jeg er gået lige fra arbejde. I hvert fald snupper jeg s-toget fra Enghave Station, og misser derfor de sidste 4 byggepladser.

2019: Og så fik jeg da for en ordens skyld også fat i København H og Rådhuspladsen. Nu er man så i gang med yderligere metrobyggeri, bl.a. i mit nabolag, i Valby og Sydhavnen. Så nu er det så på tide med en ny rute. Men det må vente til en anden god gang.

Enghave Plads


Hvis Nørrebros runddel er min favorit, så kommer Enghave Plads så afgjort ind som en sikker nummer to: Pladsen er blevet utrolig vellykket. Med masser af grønt, bænke, anlæg og gemmesteder. I enden ned mod Enghave Plads ligner den sig selv.

Gult og rødt som gulstensbyggeriet.

København H

Den mere ubemærkede adgang til København H

Rød indikerer at der også er s-togsstation. Gennemgangen er dog ikke klar endnu

Ruten
2013: Cityringen er 15,5 km. 17 underjordiske stationer, placeret i ned til 35 meter under jorden. Samt 4 midlertidige pladser. Men ruten på jorden er anderledes. Jeg gik ca. 12 km og nåede ikke samtlige byggepladser.  Tunnelbyggepladserne forekommer mig at være størst. Jeg opgav Otto Busses Vej, den eneste skaktbyggeplads ved Sønder Boulevard, Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen.

2019: I år fik jeg så gået hele strækningen, men altså ikke på en dag. Det er ganske rigtig god træning at tage turen, for der er ikke rulletrapper det sidste stykke op, men almindelige trapper. Så turen stiller lidt krav til form og kondition. 

lørdag den 18. maj 2019

Havneringen - med finesser!

Havneringen blev indviet i 2016, men store dele er stadig ikke helt færdig. Til gengæld er der masser af små skjulte finesser langs ruten.


Amagerfælled, stien langs Kalvebodløbet. Man kan i det fjerne, ca. 1 kilometer væk, i morgendisen ane højhusbyggerierne på Islands Brygge.

Da havneringen er - en ring - kan man "stå på" hvor som helst. Jeg bruger Havneringen, eller dele af den, som en træningsrute, bl.a. når jeg går på arbejde. Samlet er den vel i lige linje omkring 13 kilometer. Så man kan stå af eller på undervejs, eller foretage en del sidespring undervejs og få turen til at blive længere. Nu var det imidlertid "Den Store Havneringsdag". Dagens finesse-tur tog 8 timer, heri dog inkluderet 2 længere kaffe- og spisepauser undervejs.

Hele sluseområdet er et afslappet og fascinerende område at bevæge sig rundt i - så længe man ikke kommer ind i de mere indespiste området hvor man hurtigt som forbipasserende kan komme til at føle sig ubehagelig tilpas som om man var en uønsket gæst i et privat område.

Man kan godt cykle Havneringen - det gør de fleste vist. Men så snyder man sig for en masse undervejs. For den gående er der mange flere oplevelser end på cykel. Dels er der mange steder man ganske enkelt kun kan komme ind til fods, dels er især Islands Brygge-stykket præget af brosten, og det er som bekendt ikke en rar oplevelse for en cyklist. Så, hvis jeg skulle sætte nogle personlige ønsker op for en tur på Havneringen, så er det følgende:
  • Jeg foretrækker at ruten for at få alle de små og store sidegevinster med.
  • Jeg foretrækker at afvige fra ruten flere steder fordi den kommer forbi så mange spændende steder
  • Jeg foretrækker at gå den mange gange. Vejr, dynamiske ændringer, retning og meget andet gør at hver tur altid bringer noget nyt med sig.
Denne tur stod jeg på Havneringen ved Slusen, altså helt sydpå. Og jeg har opdelt den i nogle etaper fordi Havneringen kommer igennem vidt forskellige dele af København.

På stien langs Amager Fælled har man flere steder nogle idylliske kik på tværs af Kalvebodløbet.

Slusen og Amager Fælled til Nokken

Heldigvis kan man gå over cykel- og gangbroen lidt nord for Sjællandsbroen, for den sidste er bestemt ikke nogen rar begyndelse. Til gengæld er det gamle sluseområde betagende. Oprindelig lå slusehuset på en lille holm midt i Kalvebodløbet. Men landvinding gjorde at den nu er blevet landfast med Amager Fælled. Den første kilometer nordpå fra slusen går gennem denne den mest naturområdelignende strækning på ruten. Resten er by. Men hvilket stykke! Her er et leben af fugle som man skal gå langt efter ude på landet i Landbrugsdanmark. Samt også en meget større variation af træer, buske og planter. Bakken ved motocross-banen er absolut værd at bestige. I klart vejr kan man se ganske langt.

Et kik mod Teglholmen, med et stykke af højhuset Metropolis. Kajakfolket har taget løbet til sig. Her tidligt om morgenen mest ældre mænd.

Efter ca. en kilometer når man Nokken som vist nok har fået lov til at bestå. Det er en landsbylignende bebyggelse med mere eller mindre opfindsomme, selvopfundne byggestile som mere ligner en haveby end beboelsesområde. Her bør man unde sig et lille sidespring ud mod kysten gennem "parken" ved Bådehusstien. Det er en vildtvoksende eng med betonstatuer hvis kunstnere vist ikke er iblandt de mest kendte. Man kan godt blive i godt humør over det vilde ved engen. Området byder også på den største kontrast mellem moderne betonbyggeri og Nokken. De er da i den grad blevet naboer. Måske mødes børnene fra begge de to former for bebyggelse i den ret store børneinstitution.

Parken ved Nokken. De to runde højhuse ligger klos op ad Nokkens særprægede huse.

Islands Brygge

Turen langs Islands Brygge er ca. 2 kilometer, og her er det at fodgængere absolut har en oplevelsesmæssig fordel. Man er ikke helt færdig med at bygge. Der er stadig gang i byggekranerne enkelte steder. Men allerede nu er det muligt ikke bare at forestille sig hvordan det kommer til at se ud, men også se hvordan livet allerede er ved at rodfæste sig. For hver gang jeg er gået igennem, opdager jeg nye forretninger, butikker og cafeer som er åbnet, og mere og mere liv mellem boligblokkene.

Overgangen mellem det mere naturprægede Amager og Islands Brygge starter på vandsiden ved kajakklubben. Der er lukket område og adgang forbudt for uvedkommende.

Og ikke bare ligger de tæt, enkelte steder bygges der også højt, op til 12 etager. Men byggerierne er også gennemskåret af kanaler og vandområder, og enkelte grønne områder.

Undgår man cykel-Havneringen og tager fodgængerturen langs vandet, støder man på denne gruppe skulpturer, som jeg ikke har researchet på.

Det gamle industrihavnemiljø kan stadig anes i de gamle pakhuse, siloer og jernbanespor hist og her. Især vil jeg anbefale plankebroen. Det er langs Islands Brygge at de fleste badefaciliteter findes. Også områder for sportsgrene med kajak.

Selvfølgelig skal man vælge plankebroen! Her fornemmer man bedst havnestemningen. Der er vist ved at blive stillet telte op til havnefest (research selv). I det fjerne Langebro.

Mellem de gamle broer. Christianshavnssiden

Efter Langebro kommer man til den ældre del af Christianshavn. Allerede efter Langebro bør man tage en lille afstikker til et noget skjult, gammelt byggeri overfor den forhenværende sukkerfabrik. Her ligger en bygning som så vidt jeg kan læse mig til på nettet må være vagthuset fra ca. 1900. Den varbolig for den underofficer der havde tilsyn med volden. Udover denne ligger også artilleriets magasinbygning fra 1800 og en smedje fra 1757. De fungerer i dag som kontorer.

Vagtbygning fra 1900. Der skulle også ligge en smedje fra 1757. I bastionen ligger et magasin fra 1800.

På Christianshavnssiden vil jeg også anbefale at man går væk fra havneruten og i stedet går fx ad Wildersgade eller Strandgade - eller frem og tilbage ad dem begge.

Her er mit bedste bud på Christianskirken. Det er umuligt at komme på afstand og yde den retfærdighed hvad angår størrelse.

Udover at her ligger noget af det mest spændende ældre byggeri i Staden, så er der også Christianskirken - som vist ingen endnu har formået at fange ordentligt på et foto. Kirken ligger tæt omkranset af høje bygninger, så man ikke kan komme langt nok væk for at yde bygningen retfærdighed. Men i virkelighedens verden er kirken meget mere imponerende stor end på alle de fotoer jeg har set, inklusive mine egne.

Wildersgade, med legendariske værtshuse som Eiffel og Fingerbøllet. Dog ikke her i den nordlige ende af gaden.

Knippelsbro-Inderhavsbroen

Her kan man passende fortsætte ad fx Wildersgade, også for at undgå den begyndende trafik der kan være ved turistfælden Nyhavn. Der er al mulig grund til at det er blevet et yndet turistmål. Nyhavn er og bliver et af Københavns flotteste steder. På trods af kæmpeparasollerne, restauranterne og pletvise stank af urin og fisk. Og de mange turister. På broen er der indrettet panoramasteder hvorfra man i ro og mag og i fred for cyklister kan nyde dette enestående sted. En dag som denne er trængslen stor. Selv om Nyhavn som sådan ikke hører til Havneringen, så må man da lige lidt derned.

Christianshavnersiden af Havneringen, med Inderhavnsbroen helt bagest. Der er mange både i havnen en solskinsdag som denne lørdag. Egentlig er denne del af rute pænest set fra københavnersiden.

I dag ligger ovenikøbet også skoleskibet "Eagle", et amerikansk skoleskib for kystvagten. Det var et skib som blev bygget i 1930'erne i Tyskland og hed dengang "Horst Wessel". Det blev så konfiskeret efter 2. verdenskrig. Det minder lidt om det mere kendte Gorch Fock - som det vist nok er et søsterskib til. Igen, jeg har ikke researchet det. Jeg har ferie!

Eagle. Engang hed det Horst Wessel og var tysk skoleskib. Så nappede amerikanerne det og omdøbte det til Eagle, med danske instruktører som uddannede kadetter.

Nyhavn-Knippelsbro

Nyhavn er så vendepunktet hvor man går tilbage, denne gang på Københavnssiden. Og kan kigge over på Amagersiden. Det første stykke er det forhenværende Gammelholm hvis bebyggelse er resultat af et gennemført byplanlægning. Her foretrækker jeg at tage turen langs kajen. I dag er der økologisk marked, med en masse boder, øko, veganer mm.

Havnegade med markedstelte. Denne strækning har en bred kaj.

Mellem de gamle broer. Københavnssiden

Mellem Knippelsbro og Langebro kommer man til to af de i moderne tid mest forhadte og omdiskuterede byggerier, Den Sorte Diamant og BLOX. Begge er blevet kaldt de værste ting som jeg ikke skal dvæle ved her. Dog er det som om at efter BLOX blev bygget er kritikken af Den Sorte Diamant stilnet en anelse af, og flere synes at kunne lide det. I hvert fald har cafe-gængerne taget det til sig denne solrige dag. Der er masser af mennesker på stedet. Dog mindre ved BLOX, og i boghandlen under jorden til BLOX er der ganske dødt. Ekspedienten kigger fraværende rundt og gaber. Min største irritation som vandrer er imidlertid den meget dominerende plads som bilisterne har fået. Det larmer, stinker og gør anden transport på denne strækning til en særdeles anstrengende affære, ikke spor afslappet. Og det bliver bare værre og værre jo længere man kommer sydpå.

Green Island. Nå ja, egentlig burde man jo synes at det er noget pjat. Men efter en americano og vuggende gulv blev jeg alligevel overbevist om at det er et godt påfund. Jeg kom til at tænke på bådudlejningen ved Dronning Louises Bro, Søerne.

Badeområdet mellem Langebro og Cykelslangen ved Fisketorvet adskiller sig fra Amagersiden ved at der er flere spændende bademuligheder - og den lille lysegrønne ø, Green Island hvor man vuggende ude i havnen kan få alskens drikke. Her vugger man blidt til de mange speedbåde som da heldigvis holder sig til den lovlige fart. Men også enkelte som ikke kan holde foden fra speederen for at imponere damerne. En helikopter patruljerer i luften over havnen, og man kan da håbe at  den holder lidt øje med disse dilettant-"kaptajner" som ikke forstår at havet er noget man skal tage alvorligt. Bl.a. også for at undgå dødsulykker som den sidste år.

Langebro i det fjerne, Islands Brygge på den anden side. Egentlig er denne strækning også visuelt behagelig, men larmen fra den meget stærke trafik ødelægger meget af stemningen.

Cykelslangen-Slusen

Godt nok blev Havneringen indviet for 3 år siden. Men på dette stykke mærker man nu ikke så meget til det på denne ca. 2 kilometer lange strækning. Det første stykke langs Havneholmen går det i og for sig udmærket. Man kan zig-zagge sig vej med en ganske god udsigt mod Islands Brygge. Man har da også lavet en tilbagetrukket terrasse helt bagest i Tømmergraven hvor  man kan finde en ganske god udsigt. Men efter Skibbroen går det helt galt for Havneringen.

Skibbroen. Her er virkelig noget at kikke på for husbådeentusiaster. 

Fodgængere er lidt bedre stillet da man af og til kan tage nogle afstikkere langs kajen. Men også for disse kan denne del af turen være lidt af en prøvelse. Især på Engholmene, ad Tømmergravsgade. Syd for den nordligste holm, Tangholm, er der pt adgang via en vej som vist engang kommer til at hedde Jane Addams Vej, ned til Kærholm. Den udmunder ved Ørstedværket. Men man er nødt til at gå tilbage samme vej da hele området er indhegnet af byggeplads. Herefter må man gå ad Tømmergravsvejs stakitter, hegn og plankeværk langs det kommende Sivholm. Vejen til Myrholm og Lyngholm er navngivet, men ikke åben. Som kompensation er der på plankeværket mod byggepladsen lavet et flere hundrede meter langt skilderi af menneskets historie fra Big Bang til vore dage.

Foto taget fra byggeområdet som ikke just er fotogen. Men man har da i det mindste en god udsigt til Amager, foran højhusene er børneinsitutionen.

Syd for Alfred Nobels Bro kan man igen komme ud til vandet. Men også her bygges der stadig rækkehuse, Teglværkskajens Pier. Længere syd på virker det mere og mere beboeligt, der er endog enkelte cafeer, butikker og supermarkeder. Så er vi næsten tilbage ved udgangspunktet, Sluseholmen. Denne har jeg beskrevet før, så kun dette at stedet selv efter 10 år stadig er præget af byggepladser, støv og larm, selv på en solbeskinnet lørdag.

Teglholmen med Sluseholmens Metropolis i baggrunden. Jeg er tilbage ved udgangspunktet hvor jeg startede for 7-8 timer siden. 

Jo, der er meget byggerod for Havneringen. Men omvendt bliver man også glad i rødbeden når man ser det nye liv som begynder at udfolde sig her. Afslappede mennesker, banevogne, børn ... selv om infrastruktuen for beboerne langt fra er på plads og derfor ikke må føles som tilfredsstillende. Som københavner er der al mulig grund til at være glad og måske også en smule stolt af dette område. For Staden har skiftet ham fra en travl, beskidt og larmende industrihavneby til menneskeboliger langs selvsamme havn.