Gundsømagle: Gravhøje, skov, sø, gårde - og høj blå himmel

En skov uden træer, masser af gravhøje, fredet sø og flotte gårde på årets første solskinsdag

Petersborg syd for Stenløse får stå for dagens typiske landbrugsbillede. Med høj, blå himmel, frost og kun lidt vind. Perfekt travevejr. Mod slutningen hvor trætheden meldte sig, blæste det dog lidt op, og det rev i kinder og ører.

Gulddysse Skov

Det tager ingen tid at fælde en skov. Men det tager årtier for en skov at gro op, og århundreder før dyre- og plantelivet har etableret sig igen. Her 16 år efter at de første træer blev plantet i det der engang skal blive den 220 ha. store statsskov Gulddysse Skov nord for Gundsømagle, er der ikke meget skov over det. Ikke kun pga. at staten kun har købt omkring halvdelen af arealet, men også fordi træer nu engang tager tid. Da det desuden er op til lodsejerne hvornår de vil sælge, ligger de arealer der allerede er sået, i små klatter. En pænt stor strimmel mod syd, en mindre strimmel mod nord og en diminuitiv klat mod sydøst.

Gulddysse Skov. Man kan godt se skoven for bare træer - for der er ikke ret mange lige her, og de der er, er ikke ret høje. Set mod nord fra bakken nord for Gundsømagle gennem det område som stadig er privat ejet. Morgendisen hænger lidt endnu, det er koldt og frostklart, men vindstille og en vidunderlig stemning på toppen af bakken.

Skove er med til at sikre at grundvandet ikke bliver forurenet med de sprøjtegifte som landmænd hvert år pøser ud over markerne og som allerede har ødelagt stribevis af vandboringer overalt i Danmark. Udover naturligvis også at de er væresteder for et utal af dyr, insekter og planter. Men disse kommer ikke bare sådan lige tilbage. Der vil gå mange år, mange generationer før man kan se resultaterne af skovrejsningen.

Gravhøjene ligger som perler på en snor langs Hejnstrupvej, og på begge sider. Ofte på et højt punkt hvorfra der er en god udsigt over Roskilde Fjord.

Gravhøje og gårde

Syd for Gundsømagle langs Hejnstrupvej ligger der en halv snes gravhøje. Udsigten er også fin, som de ligger der mestendels øverst på en bakke med udsigt bl.a. til Roskilde Fjord. Hvordan omgivelser var da de blev opført for tusinder af år siden kan man kun gisne om. I dag har markerne indtaget området sammen med landbruget. Og de pløjer helt op til foden af højene og har gjort det i århundreder.

Jo, der er skam dyr på markerne langs Hejnstrupvej. Overraskende mange endda. Her er det køer, men andre steder er der heste og får.

Gårdene - store gårde - ligger tæt. I Tågerup og Østrup oven i købet så tæt at der er tale om små landsbyer. Desuden er de fleste godt holdt i stand. Men om de stadig bruges til landbrug, er måske ikke sikkert. I hvert fald har mange heste, rideskoler. Andre er indrettet til private firmaer. Og atter andre til almindelige beboelsesejendomme. På denne tid af året (og måske også på andre, hvem ved), er der ret dødt. Man ser få mennesker og sågar meget få biler. Landeveje som Hejnstrupvej, Hesteholm, Ellevej og Kirkerupvej er i virkeligheden fortrinlige til vandrere, man har dem næsten helt for sig selv.

Søgård nordvest for Kirkerup Kirke ligner nærmest en hel lille herregård. Ellers er det tydeligt at landsbyen ikke har ændret størrelse væsentligt i flere hundrede år. Men de har altså en kirke, en meget stor en endda med nogle seværdige kalkmalerier, siges det! (Der var låst i dag).

At der har været mere liv engang, vidner Østrup Gl. Skole (1900) om. Den minder os om en tid hvor befolkningseksplosionen var stor og der var lokale skoler i Tågerup, Østrup, Gundsølille. Kun Roskilde Lilleskole i Tågerup er tilbage. Og i det hele taget ser man ikke mennesker mange steder sådan en ganske almindelig januar-mandag. Huse og gårde har fået en anden funktion end den de blev bygget til engang.

Gundsømagle Sø. Man kan også opfatte den som en voldsom bred strækning på Hove Å der løber gennem søen.

Gundsømagle Sø

Næsten 4 kilometer langt og i gennemsnit vel 500 bredt ligger naturreservatet vest for Gundsømagle Sø. Her får dyrene lov til at være i fred, bort set fra i søens østlige ende hvor der er to fugletårne og en plankebro langs bredden. Informationstavlerne lokker ellers med at der skulle kunne observeres mange sjældne fugle i området. Men jeg nøjes med at lytte til dem.

Området omkring det østligste og højeste fugletårn illustrerer meget godt hvordan det ser ud med plankebroen gennem ellesumpen. En helt enestående oplevelse, og overraskende især på denne tid af året hvor udsigten ikke hæmmes af beplantning.

Helt mod øst i ellesumpene er den dog efterhånden blevet så pilrådden at det nu er forbudt at gå på den. Det var den allerede i august 2013, da jeg gennemtravede området, men dengang var det altså stadig tilladt at bruge den. Der ligger adskillige store fugleflokke i vandet, men så langt ude at man ikke kan identificere hvad det er for fugle uden en kraftig kikkert. Til gengæld kan man høre en liflig symfoni af fuglekvidder, rappen, hvæsen og skræppen.

Et kik ud over Gundsømagle Sø østligste del. Man kan se at søen fortsætter i et engområde helt op til Engtoften og Østrup (udenfor billedet).

Østrup Gl. Skole ligger idyllisk og fint istandsat i vejkrydset i Østrup. Den er vist privatbolig nu. Børn har der ikke været i årtier.

Tilbage i den varme stue igen er det nu blevet mørkt, men hvor dejligt er det ikke at have fået gennemluftet lungerne og højt til himlen i denne grå og triste vintertid.

Ruten

Gundsømagle. Gulddysseskoven til Gulddyssegård. Hejntrupvej. Tågerup. Kirkerup. Østrup. Ellevej. Stenløse. I alt ca. 20 km

Se Tågerup og ... og ... fortsæt til Gundsømagle Sø

Findes der steder i Danmark som har undgået og unddraget sig omgivelsernes opmærksomhed i hundredvis af år? Tågerup 3 km syd for Gundsømagle er et godt bud på et sådant sted.

Trap skriver om landsbyen Tågerup i Kirkerup Sogn: 1383 Thogorp, u. 1800 m skole. Stednavnet har altså været kendt i over 600 år. Alligevel findes der stort set intet på internettet eller på tryk. Kun om de mindst 7 andre Tågerupper i Danmark. Navnet kan nemt forveksles med andre navne som fx Ågerup. Ordbog over det Danske sprog har den slet ikke med. Der findes nogle artikler i Årsskrift for Egnshistoriske Forening for Gundsø, som jeg ikke har gjort mig den ulejlighed at fremskaffe.

Området inden for en kilometer nord for Tågerup byder bl.a. på dette område, en del dysser og fra toppen af det kuperede terræn en udsigt mod Roskilde fjord i det fjerne. Og på Allesøe Specialmaskiner omkring 500 meter nord for, men med adresse i Gundsømagle.

I en folder om Salvadparken nævnes Tågerup på ½ linje. Infomedia har smånotitser fra lokalaviserne. Tilbage i 2006 fandt en af Tågerups beboere en død troldand på sin mark mens fugleinfluenzaen var på sit højeste. Den navngivne kvinde alarmerede Fødevarestyrelsens hotline, som anbefalede at smide den ud. Fundet er ikke registreret på listen over fund af sygdommen i Danmark. Tågerup blev som 2 ud af 5 ikke udvalgt som lokalitet for vindmøller.

Tågerup set fra nord, umiddelbart efter Allesøe. Den ligger ligesom og skutter sig der bag ved træerne. Og den syner ikke af så meget her på afstand.

Bevaringsværdig og værdifuldt landskab

Tågerup er omtalt i en Lokalplan (2003): Landsbyen har et "særligt bevaringsværdigt kulturmiljø", og at området nord for byen skulle være et "særligt værdifuldt landskab". Fx skal nedlagte landbrug omdannes til boliger, ikke  bare rives ned. Der er restriktioner hvad angår højde, farver og byggematerialer. Et resume af lokalplanens kan ses ved en opdatering fra 2013 på Roskilde Kommunes hjemmeside. Det særligt værdifulde landskab nord for Tågerup rummer bl.a. en håndfuld dysser langs Hejnstrupvej. Men det er ikke afmærket på Kraks Kort.

Gården(e) på hjørnet af Hejnstrupvej og Gundsølillevej. Bindingsværkshuset kunne godt se ud til at trænge til en kærlig hånd. Set lidt på nærmere hold. Disse to er nok de mest seværdige af gårdene i Tågerup for turister som mig.

Tågerup er sådan set hyggelig nok. Den består af en håndfuld gårde omkring gadekæret, en snes parcelhuse vest for og Roskilde Lilleskole. I dag er der maskinstøj fra den ret store F'øjlegård midt i byen. Ikke den bedste reklame for huset foran, der er til salg. Sammenligner man med et matrikelkort fra 1805 kan man konstatere at landsbyen ikke har udviklet sig særligt meget. Lilleskolen har siden 1964 holdt til i den gamle skole fra 1847. Skolen vandt 2005 Sport & Spinats DM i madpakker. Det var bl.a. tunkroketter og grovbagels der afgjorde det. Men ingen omtale af Tågerup i den forbindelse.

 Føjlegård er uden tvivl den mest prangende og mest moderne af gårdene i Tågerup. Den udsender også en vedvarende maskinlarm som selv overdøver Roskilde Lilleskoles rundboldhold. Og formentlig ikke noget der ligefrem fremmer lysten til at købe huset der er til salg.

Stilhed i Tågerup? Ikke i dag

I dagbladet Roskilde den 10. august 2011 kom Tågerup på side 6 med overskriften: Stilheden truer i Tågerup. Journalisten konstaterer at når skolen holder sommerferie, ja så sker der stort set intet i byen. Skolens omkring 250 elever er noget der kan mærkes. De spiller rundbold i dag, og det kan høres næsten samfulde 1½ km til Gundsølille. Et læserbrev fra en fraflytter peger dog på en der tilsyneladende kunne arrangere høfester (men flyttede for knap 10 år siden): Kurt Allesøe. Da han gik på pension 1999 efter at have afhændet sin maskiningenørvirksomhed til sin søn Lars, opfyldte han sin drøm og blev fritidsmaler. Han er i dag medlem af kunstnergruppen Solsikken i Roskilde. Firmaet nævner ikke Tågerup, men at det er hjemmehørende i det nærliggende Gundsømagle.

Ingen landsby uden gadekær. Således heller ikke i Tågerup. Et ganske pænt gadekær, synes jeg. Som så mange andre ramt af sommerens tørke. Der er ikke rigtig nogle arealer til at slå sig ned omkring det.

Vandringsløse Tidende er ikke ude på at sætte Tågerup på landkortet. Det er det jo sådan set i forvejen. Men i området er der vist kun det nærliggende Gerdrup - ikke at forveksle med godset af samme navn ved Slagelse - som er mere anonym. Gundsølille kan prale af at have et rigt foreningsliv (som fx en afdeling af en fugleskydningsforening) og en storkerede. Kirkerup har en, nåja kirke. Østrup har fuglereservatet og Hove Å. Herringsløse har et mindre forretningsliv. I Østrup Holme slog en stokdøv 53 årig arbejdsmand sin kone ihjel i 1951 fordi hun ikke gjorde rent og stiftede gæld. Og gjorde de 8 af deres 15 overlevende børn moderløs.

Gundsømagle Sø ånder fred på en helt anden måde end Tågerup. Der lå en flok ænder her. Men områder er vildtreservat, og fuglene er slet ikke vant til at der kommer mennesker her. Flokken lettede inden jeg overhovedet nåede at komme bare nogenlunde på kameraafstand.

Gundsømagle Sø

Endnu mere stille, dog på en mere behagelig måde, er Gundsømagle Sø. 300 ha delvis afspærret fuglereservat. Mod syd er en 1,200 meter lang sti mellem to fugletårne, samt yderligere en 300 lang gangbro ud i rørskoven fra Vesttårnet. Stien bør enhver vandringsglad absolut prøve! Vesttårnet har masser af informationer, ligesom infostedet ved p-pladsen ved Østrupvej ned til Østtårnet. Udover denne sti er Kirkerupvej heller ikke til at kimse af. Man går på en landevej langs det afspærrede naturreservat. Og der er stort set ingen trafik.

Enhver der kommer forbi Gundsømagle Sø bør unde sig den oplevelse det er at gå i en rørskov. Dette er den brede del af stien med gelænder som går vest for Vesttårnet. Det er en helt speciel oplevelse at snige sig igennem rørskoven og kun hører vindens hvislen. Og en masse fuglelyde langt inde i skoven.

Af andre småting er værd at nævne grusgraven langs Brohaven. Støvet ligger overalt som fint, hvidt støv. Selv på mine vandresko og langt op ad buksebenet. Broen over Værebro Å er ved at styrte sammen, og det er forbudt biler at køre over. Jeg går dog kækt over, selv om jeg godt kan høre det knager og brager. Og så kan det ikke skjules at efteråret nærmer sig: Stubmarker, lugten af ajle og de sidste landbrugsmaskiner der lave høstakke. Fugletræk ved Gundsømagle Sø. Temperaturen er ideel til vandring. Ikke for varmt, ikke for koldt og heller ikke for blæsende. Men DMI lover oven i købet varmere vejr i næste uge. Så den gode sæson er langt fra slut!

Et typisk høstbillede fra landbrugslandet. Her umiddelbart syd for Stenløse. Hø og halm er ved at blive stakket. Stubmarkerne breder sig og landbrugsmaskiner ses overalt.

Ruten

Gundsømagle Rosentorvet. Hejnstrupvej. Tågerup. Gundsølillevej. Gundsølille. Kirkerupvej. Gundsømagle Sø. Østrupvej. Birkevej. Lærkevej. Brohaven. Blæsenborgvej. Stenløse Station. I lige linje ca. 16 km. En stor del af strækningen er landeveje. Men trafikken er minimal. Brohaven går forbi en grusgrav. Og det støver! Her er til gengæld en fiskeplads "put and take". Stenløse Station til Gundsølille falder denne rute sammen med Nordsjællandsruten.