Københavns Vand: Marbjerg (1934)

I 1927 erhvervede Københavns Vand arealer ved Brokilde og Marbjerg til kildepladser for et vandværk ved Marbjerg.

Marbjerg Vandværk er opført i midten af 1930'erne. Funktionalismen må da vist have gjort sig gældende. Var det ikke Poul Henningsen som mente at en benzintank skulle ligne en benzintank, ikke et græsk tempel?

Marbjerg Vandværk er nummer 5 i rækken af københavnske vandværker. Og nu er vi kommet rigtig langt fra København. Næsten ude ved Roskilde Fjord - som jeg i den anledning også lader være afslutningen på denne tur, nemlig ved Risø. Godt nok er denne tur mest en "landevejstur" uden de store naturoplevelser, men landevejene er nu ret øde og der er fuglesang for oven så det er en lyst. Og man kommer igennem en serie ganske interessante landsbyer. Dels Fløng og Ågerup hvor der stadig er forretningsliv, børneinstitutioner og et leben på gaderne, dels Marbjerg, Store Valby og Lille Valby der nu kun er beboelser. Især Lille Valby skal opleves til fods. Gennem en bilrude er der ikke meget at se. Gårdene ligger trukket væk fra vejen, diskret, men meget idyllisk.

De tre fotoer af vandværket kan meget vel gå hen og blive historiske. Bag funktionærboligen er det nye vandværk ved at blive opført. Håndværkere arbejder på taget. Der er fældet træer langs vejen. Det er endnu meget svært at se hvordan det hele kommer til at se ud.

Marbjerg blev faktisk tilknyttet København allerede i 1660, hvor enevoldskongen  (Frederik III) forærede ikke bare Marbjerg med samt bønder, men hele godset Bistrup, til gengæld for hovedstadens indsats mod svenskerne. Og det var ikke så ringe en gave, for Marbjerg blev fra gammel tid regnet for en "fin" landsby pga. de store gårde.

Vandbassinet til venstre ser ud til at have været ude af drift længe. Området er overtaget af bygningshåndværkere. Men det suser stadig på fuld kraft inde fra bygningerne, så vandværket er fuldt leveringsdygtigt stadig.

Marbjerg var dengang ret meget fremme på dupperne. 1877-1921 var der en mejeriskole, senere mejeri. Hvordan folk så ud dengang, kan man se på et foto. I landsbyen ligger endnu seks af de gamle gårde (nogle smukt omkranset af stengærder). Og der er sågar en enkelt virksomhed, FD Entreprise som godt nok ikke skilter med at den ligger i Marbjerg. Til gengæld er smeden lukket for nyligt som en af de sidste tilbageværende erhverv. Formentlig solen har lokket tre beboere ud som ikke bare lader vandringsmanden passere, men giver sig tid til at fortælle om byen. Det viser sig at den ene bor i det røde stråtæktshus foran Mikael Pedersens Villaen (se senere) og hvor opfinderens forældre boede.

Brokilde kildeplads er en af de mindste jeg har set indtil videre på mine vandværksvandringer. Ud over et tilsyneladende rigt fugleliv græsser der også kør. Kildepladsen ligger langs Store Valbys østkant.

Kroppedal Museums hjemmeside fortæller om et sagn:

Til Marbjerg knytter der sig et sagn, idet der siges at have været en sundhedskilde, som kunne gøre blinde seende. Der fortælles bl.a. om en mand, der førte sin blinde hest hen til kilden, for at den kunne få sit syn igen. Hesten fik sit syn igen, til gengæld blev manden blind.

Vandværket blev opført 1932-1934. Værket har kildeplads ved vandværket, Marbjerg Kildeplads og Maglemose Å siden 1934. I år, 2014 skal det imidlertid lukkes og erstattes af et nyt. Bygningerne er tænkt nedrevet. De blev ellers renoveret i 1996. Oprindelig var der to kildepladser: Brokilde (mellem Store Valby og Ågerup) og Havdrup. Men sidstnævnte er senere overgået til Thorsbro Vandværk.

Marbjerg Vandværk ligger på Slæggerupvej. Men hvis der nogen sinde har eksisteret en landsby med det navn, så er det godt og grundigt fjernet fra jordens overfalde. Til gengæld er der en del gårde, diskret lagt tilbage fra vejen. Muligviser landsbyen nedlagt ved udflytningen for mange hundrede år siden.

Mikael Pedersen of Marbjerg

Marbjerg er verdensberømt i England. Nærmere betegnet i Dursley, i dag med omkring 6.000 indbyggere. Her boede nemlig Mikael Petersen (1855-1929), og hans historie kan læses på nettet. En dansk version findes i Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune, 1998, s. 27-38. Historien er kort fortalt at han 1855-77 boede på Skadesmosegård hos sine forældre. 1877-97 i sit mærkværdige selvbyggede "Villaen" på Smedevænget i Marbjerg. Huset er der stadig. Her opfandt han 1878 et centrifugeprincip til at skille fløde og mælk. Og det bruges den dag i dag! Og han er stadig husket blandt de lokale, skulle jeg hilse og sige!

Marbjerg er bebygget omkring landsbyens hovedgade, Smedevænget, og på den hvide smedje står der Anno 1845. Den skulle være god nok. Til gengæld leder man længe efter Marbjerg Bæk. Den er nemlig rørlagt. Men der skulle engang have været en bred å hvor man sågar kunne sejle med både. En af de lokale kan berette om at der er fanget ål på en meter penge, af en tykkelse som et tagrendenedløbsrør. Bag det gule hus ligger det røde stråtæktshus hvor Mikael Petersens forældre boede, og nærmest i baghaven, hans egen Villaen.

Mikael var en Ole-opfindertype som Georg Gearløs - og lige så dårlig som forretningsmand. Han rejste til Dursley 1893-1918, hvor han blev velhavende pga centrifugen og boede i et statelig 3-etagers hus. Men Mikael syslede med andre opfindelser. En af dem, en ny type cykel, producerede han 30.000 af i perioden 1896-1914: Dursley-Pedersen-cyklen. Den vejede det halve af var der dengang var normalt pga. et letvægtsstel. Konceptet havde han såmænd lånt af Eiffeltårnet. I 1902 opfandt han navgearet. Miskendt i Danmark blev han nægtet anerkendelse i form af et patent. Han blev så sur, at kun hans ven, forfatteren Gustav Wied fik et eksemplar. Men Mikaels leveform bragte ham i problemer: Alkohol og problemer i ægteskabet. Konen flyttede tilbage til huset i Marbjerg. Under 1. verdenskrig blev det brugt af sikringsstyrkerne og inventaret brændt. I 1920 vendte han tilbage til Danmark som fattig mand, flakkede rundt og døde ukendt på De Gamles Hjem i København 1929.

Et typisk kik ud over landskaberne i området. Her er det Store Valby. Vinden får kornet til at bølge flot, fuglesangen er intens, og trafikken minimal.

Halvtreds år efter, i 1978 efter begyndte christianitten Jesper Sølling at producere en lignende cykel, Christiania-cyklen. Ifølge værkstedet hjemmeside bliver den brugt af alle, fra julemanden over brødrene Olsen til Traute & Otto Renken (de sidste to kendte jeg godt nok ikke). Året efter (1979) blev der afholdt en stor mindehøjtidelighed i Dursley og en mindeplade opsat på hans hus. I 1995 fik man tilladelse til at grave hans jordiske rester på Bispebjerg Kirkegård op og genbegrave dem i Dursley. Graven var ellers hjemfalden 1955, men aldrig fjernet.

Vest for Lille Valby begynder man at kunne nyde udsigten over Roskilde Fjord. Jeg sætter uvilkårligt farten lidt op og bliver i bedre humør ved synet. Så jeg vil lade dette smukke foto afslutte dette indslag og indvarsle en kommende tur langs Fjordstien.

Vandværker - beskrivelse fra 2000.
Klip fra PHs Danmarksfilm (1935). Musik fra dengang vandværket blev opført.

Andre indlæg om Københavns Vandværker

Se indholdsfortegnelsen nederst på det første indlæg i serien.

Ruten

Hedehusene. Fløng. Marbjerg. Slæggerupvej/Marbjerg Vandværk. Krogager. Ågerup. Brokilde Kildeplads. Lille Valbyvej. Frederiksborgvej: Risø (600S). Ialt ca.16  km.