Gudernes Stræde (5) Ejby-Vellerup. Og Skibby

Den nordlige ende af Gudernes Stræde faldet delvis sammen med Fjordstien og har højdepunkter som Ejby Ådal, Vellerup Vig og Møllehøj

To harer byder velkommen på engarealet mellem Ejby og Ejby Ådal. Dette areal er ikke fredet

Dette er sidste etape af Gudernes Stræde. Ud af bloggens fem etaper. Turen går mellem to lidt større bebyggelser, Ejby og Vellerup. Og er nu for alvor nået op i fritidshusområdet på Hornsherred. Ruten passerer også en enkelt landsby, Kyndeløse. Og den helt unikke fredning undervejs, Ejby Ådal.

Et kik fra fredningens start ved Troldbyvej mod vest ud mod fjorden. Åen forløber nede i dalen. Der er ikke nogen sti på denne side af åen. Hvilket også er en noget særpræget oplevelse.

Ejby Ådal

Gudernes Stræde går tværs gennem Ejby Ådal. Men man bør ikke snyde sig selv for en afstikker på langs af ådalen og eventuelt følge den lokale folder med vandretur på 1,6 km. Ikke uden grund er ca. 500 meter af ådalen og dens omgivelser fredet, ligesom lidt over 1 km af kyststrækningen nord og syd for. Og fredningen har båret frugt. Det vrimler med sommerfugle og insekter, fuglekoncerten er stærkt varieret og ikke kun den monotone lyd af lærker. Ådalen er et resultat af smeltevand fra istiden.

Ådalens udmunding i Isefjorden. På en strålende solskinsdag som denne har man en pragtfuld udsigt både mod nord og syd. Og mod ådalens højeste punkt på den anden side, til højre i billedet. Man kan sagtens krydse åen langs stranden.

Umiddelbart syd for det punkt hvor åen krydser Troldbyvej er der en overgang til den sydlige skrænt. Der er ikke nogen sti, men engarealet er ikke specielt udfordrende at gå igennem og udsigten og fornemmelsen af engen er speciel. Man kan gå langs skræntens fod og se ud på engen eller gå på sydskrænten som jeg gjorde. Det meste har været afgræsset mindst siden 1948. At opdyrke de stejle skråninger og de grusede knolde i bunden af ådalen har selv de mest ihærdige nok opgivet. Jeg gik så ca 500 meter langs de fredede kystskrænter med en flot udsigt over Isefjorden før jeg fandt tilbage til stien, bautastenen og de afmærkede stier.

Troldbystenen, eller Troldbykærlingen er en bautasten. Altså en sten som er sat som gravminde uden at der er nogen former for indskrifter på den. Man var ikke så mange dengang, så hvis der stod en sten der, vidste man godt hvem den var sat for.

Møllehøj

Fra stranden er der ca 1 km til et andet af etapens højdepunkter, Møllehøj ved Møllehøjvej. Den 4-5.000 år gamle høj er usædvanlig velbevaret. Ifølge informationstavlen er det en dobbeltjættestue, dvs der er to indgange og to kamre og der skulle kun være 60 af dem i Danmark. Men så vidt jeg kan bedømme er der tale om noget endnu sjældnere, nemlig en tvillingejættestue, jf jættestuespecialisten Svend Illum Hansens bog "Jættestuebyggerne" (2016). Dem er der kun 30 af og de findes alle i Østdanmark. Forskellen er at kamrene er bygget ud i et, ved siden af hinanden, og så vidt jeg kunne bedømme, kan man kigge fra det ene kammer til det andet mellem de store sten.

Det kan være lidt svært at gengive på foto. Men man kan mellem sprækkerne på stenen kigge ind i kammeret ved siden af, hvilket efter min fortolkning skulle gøre Møllehøj til en tvillingejættestue.

Man skal ned på alle fire for at kravle ind i kamrene som ser ud som da de blev forladt. Info-tavlen ved parkanlægget fortæller om skeletfundene i højen og hvordan man har rodet rundt i halvrådne lig for at få plads til endnu flere. Det nåede jeg heldigvis først at læse da jeg var kommet ud igen - fra begge kamre.

Indgangene set udefra. Som det fremgår lægger de næsten op til at de kun er adskilt af et par sted. Modsat dobbeltjættestuer som er placeret uden nogen fælles stenvæg mellem sig.

Livløse Kulturstepper

Når man anlægger en så lang rute som Gudernes Stræde mærker man for alvor at det typiske danske landskab er kultursteppen. Og det er der også masser af de 2-3 km nordpå gennem den lille landsby Kyndeløse.

Gadekæret i Kyndeløse. Der er nu ikke meget tilbage af dets fordums ry som Danmarks største. Kyndeløse er endnu en af disse små landsbyer som udelukkende bruges til beboelse og små virksomheder uden handelsliv mm.

Gadekæret skal have været Danmarks største. Men det er det bestemt ikke længere. Det er da ganske hyggeligt, som sådan et nu sig hør og bør. Nord på Kyndeløse breder de tyste, livløse og ensformige kulturstepper fortrinsvis af byg sig stort set så langt øjet rækker. Ikke engang vandhullerne på ruten fx omkring Herslev Grønvirke Eddikebryggeri ser ud til at kunne frembringe noget dyre-og insektliv af betydning. Der er dog nogle små arealer med blomster.

Det dominerende og typiske danske landskab, kultursteppen nord for Kundeløse. Det er karakteriseret ved kun en plante, i dette tilfælde byg (hordeum) med ringe insekt-, fugle- og dyreliv.

Økologiske gårde

Lejre bryster sig af at være økologisk kommune, og Gudernes Stræde passerer da også mindst to gårde. Den ene ligger ved Ejby Ådal, Aavang. Og har bl.a. køer som leverer mælk til Arla. Den er fra 1912 med 83 hektar jord. Den anden ligger i Kyndeløse, Stensbølgård. Her er der 120 økologiske malkekøer af racen Rød Dansk Malkerace, og cirka 150 kalve og kvier i forskellige størrelser og aldre. Mølken går bl.a. til det lille ismejeri Hansens Is 15 km fra Stensbølgård.

Vellerup Vig set fra syd mod nord. Med en gravhøj ca midt i billedet. Så kan det næsten ikke blive mere episk. Stien fortsætter mod vigen og drejer så skarpt til højre

Vellerup Vig

Belønningen kommer så når man kommer nord for Mølløvgård. Den ligger på en bakketop og man aner her de første udsigter til Isefjorden. Og jo længere nordpå man kommer, desto flottere bliver der. Nogle hundrede meter nord for Stensgård hvor stien slår et slag mod øst langs vigen er der en flot udsigt til Hemmingshage. Der skulle være en fredet magasinbro på den anden side af fjorden som i sin tid har været anvendt til udskibning af korn. Men det lykkes mig ikke at få øje på den. Afstanden er også over 700 meter, så man skal sikkert over på den anden side. Denne del af ruten er ren idyl og emmer af fred.

Bunden af Vellrup Vig set mod vest. Jeg er ikke sikker på at man altid kan passere her. Der er vist lavvande i dag. Så vandrere advares mod at gøre turen efter og i stedet holde sig til den afmærkede sti gennem Egholm Skov

Gudernes Stræde svinger nu mod øst igennem Egholm Slot. Men jeg fortsætter langs stranden ca 500 meter op til Vejlemølle Å og følger den til start-  eller slutpunktet på Strædet. Som er på broen over åen ved Vellerupvej. Denne etape er alt i alt kun 10 km. Så jeg har lavet min egen tillægsrute som intet har med strædet at gøre. Nemlig til Skibby gennem ....

Jeg er ikke ynder af selfier, og har heller ikke nogen mobiltelefon. Men øjeblikket kalder på højtidelighed. På dette sted er start- eller slutpunktet på Gudernes Stræde. Ved broen over Vejlemølle Å. Det er her Strædet første informationspæl er sat op.

Egholm Skov og Slot

... Egholm Skov. Og det viser sig at være et fornuftigt valg. For stien (Skovgårsvej) følger de første par kilometer toppen af en meget stejl skrænt ned mod nord. Vellerup Vig er en gammel tunneldal, og den fortsætter så at sige på landjorden flere kilometer mod øst. Hvilket man får en ganske godt indtryk af på Skovgårdsvej. De første par kilometer mod øst går man ovenpå skrænten, herefter nede i den gamle tunneldal og kort før Egholm op igen. Skrænterne er mest imponerende mod vest, mens de mod øst flader noget ud.

En hjortemor og hendes kid opdager slet ikke at jeg åndeløst følger deres færd gennem Egholm Skov. Jeg befinder mig på skrænten, og de dybt nede.

Egholm Museum er vist lukket i dag, selv om døren er åben til deres samling af gamle, antikke og historiske skydevåben fra 1600 -tallet op til og med 2. Verdenskrig. Jeg overvejer et kort øjeblik at omkalfatre til fotograf for Politivennen, men ombestemmer mig i sidste øjeblik. Der er ikke noget personale at se nogen steder.

En bette del af Egholm Slot. Det er dog ikke ikke selve slottet. Det ligger forskanset bag en voldgrav og der er ikke adgang for uvedkommende.

Selve Egholm Slot ligger på en holm. Egholm hovedgård ser præcis ud som det som det var, nemlig et stort betydningsfuldt gods, der har været ejet og beboet af nogle af rigets mest betydelige mænd, næsten alle nært tilknyttet kongemagten, især enevoldskongerne. General Haffner var indenrigsminister i Estrup-regeringen. Bestemt en kulisse for danske film som "Pigen fra Egborg" (1969) med Dirch Passer som skibskok, Karl Stegger som godsbestyrer, Birgit Sadolin som kokkepige, Claus Ryskjær som cykelbud og Ove Sprogøe som advokat. Den bliver sikkert genudsendt for gud ved hvilken gang på TV Charlie. Og desuden kulisse i tv-serien "Livvagterne" (2009-2010)

Afslutning

Det var så Gudernes Stræde. Som bekendt er der meget få steder man frit kan gå rundt i Danmark, så ikke så underligt at vandrestierne ofte falder sammen. Fjordstiens koncept er at følge Isefjorden og Roskilde Fjord. Skjoldungestien at føre vandreren rundt i området ved Lejre. Gudernes Stræde at vise nogle af de mange oldtidshøje og andre fund. Og ofte falder de så sammen. I betragtning af at den dominerende danske landskabstype, kultursteppen som udgør over 60% af Danmark, og oven i den motorveje, veje, byer og landsbyer hugger yderligere ind på de små naturområdet hist og pist, så må man generelt rose Gudernes Stræde og andre stiførere for at sno vandreren hen til de naturskønne områder.

 

De 5 etaper kan ses nederst i indslaget om Mosede Gadstrup. Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

 

Ruten

Ejby-Vellerup ses af folderen Vellerup-KrSaaby. Egholm Skov. Egholm Slot. Egholmmarken. Hovedgaden. Skibby