Gudernes Stræde (4) - Vester Såby - Ejby

19 kilometer fortrinsvis på øde landeveje med to flotte udsigtspunkter og to skovture undervejs

Der er masser af gravhøje på denne etape af Gudernes Stræde, så det er svært at vælge hvad jeg skal vise. Her er det Sakshøje lidt vest for Ryegård Gods.

Denne 4. etape på Gudernes Stræde er det 3. indslag om samme i Vandringsløse Tidendes serie om ruten. Seks dage efter er jeg tilbage i Vester Såby, nu uden gyllelugt. Denne gang går turen nordpå. Men den første del af ruten er lagt vest på gennem Åstrup Skov som engang skal have tilhørt Åstrup Kloster. På vej derud passerer man en lille klynge bindingsværkshuse.

Træerne er endnu ikke sprunget ud, så man har dette flotte vy næsten hele vejen gennem Åstrup Skov. Læg dertil de let genkendelige, store gravhøje og hvis man har øje for det oldtidsagrene. Når alting er grønt, kan jeg forestille mig at det ser ret anderledes ud. Og udsigten er formentlig spærret.

Omvejen skyldes at der i dette område er et særligt velbevaret oldtidslandskab (ifølge informationspælen). Der er to markante gravhøje: Kighøj og Sneglehøj. Men der skulle også være nogle agre som man kan identificere som terrasser, skålgrubesten, vejspor mm. Jeg er nu mere optaget af udsigten. Fra Sneglehøj er der gennem skoven en fremragende udsigt som kulminerer på rutens vestligste vejstykke hvor man går langs en slugt.

Skoemager Kroen. Ældst eller ej,  denne skærtorsdag ser den af bilerne ud til at være særdeles velbesøgt.

Stykket fra Åstrup Skov til Dyvelslyst er en lige strækning med en langstrakt bakke. Her ligger Skoemager Kroen ca. 1 km vest for Dyvelslyst. Kroen har en uvis historie. Godt nok påstår kroens hjemmeside at det er Danmarks ældste post- og diligencekro med et bevaret kampestensgulv gemt under plankegulvet. Men det stemmer ikke med informationspælen som fortæller at godt nok blev det bestemt at der skulle være en kongelig privilegeret kro her. Men om der også kom en, ved man ikke. Kun at der på et tidspunkt var var hele tre kroer i nærheden. Denne skærtorsdag er parkeringspladsen helt fyldt op ved den eneste tilbageblevne.

Ca. 60% af Danmark ejes af landmændene, og de sætter deres umiskendelige præg på landskabet. Der bliver pløjet helt ud til grænsen af hvor der må pløjes - og formentlig lidt til. Markerne overvåges nidkært for om blomster, planter og andet stads formaster sig ind på landmandens enemærker, og der slås hårdt ned med gift og andre effektive sager mod enhver der blander sig i afgrøderne.

I dette område minder den øredøvende larm fra motorvejen om at naturen i Danmark er samlet i små bitte klatter mellem enorme og golde landbrugsarealer, motorveje og byer. Så der skal ikke lyde nogen kritik fra min side over Gudernes Stræde. Faktisk skal Strædet roses for at have fundet de mindst slemme forbindelseslinjer mellem klatterne. Når man planlægger en så lang rute som Gudernes Stræde i et lige stræk, er det et vilkår at man kommer til at gå langt mellem de udsøgte naturområder.

Dyvelslyst er mere forretninger end beboelse. Helt atypisk. Her er det Ewa's Specialiteter der tilbyder røget ål. I baggrunden Auto Service.

Skoemager Kroen er måske ikke det eneste tegn på at området tilsyneladende har en speciel evne til at kreere forretningsliv  For den lille bebyggelse Dyvelslyst ½ km syd for motorvejen har modsat alle andre landsbyer jeg har været igennem, et blomstrende forretningsliv: Shelltanken er leveringsdygtig i alskens minisupermarkedsvarer og take-away. Der er et autoværksted, en slagter og sågar en rullende fiskebutik, Ewa's Specialiteter som i dagens anledning har tilbud på røget ål. Den har åbent da jeg passerer (dog lukket da jeg timer senere passerer med bussen).

Heldigvis er der ikke lyd på dette foto. For så ville den markante udsigt over Kirke Sonnerup være blevet noget mindre idyllisk. Under fotografens fødder er der en øredøvende larm fra motorvejen.

Og bortset fra drønet fra motorvejen, så har man en god udsigt fra broen over motorvejen. Her følger man også Fjordstien - som åbenbart også har set sig nødsaget til at passere her. Lidt nord for motorvejen er der en informationspæl om Trudsholm Gods og Truntehøj på 72 meter ca 1 km øst for pælen. Godset blev brugt til DRs juleshow "Mens vi venter" og er ejet af Ryegaard gods. Men det er livsfarligt at krydse vejen her, så jeg vil anbefale at man lader være og i stedet går videre på den dobbeltrettede cykelsti mod Kirke Sonnerup. Man kan alligevel ikke se så meget.

Dette foto opsummerer måske bedst denne etape af Gudernes Stræde: Udsigten er der ikke noget i vejen med. Men Sonnerupvej er ikke den bedste vandrevej: Tosporet landevej uden særlig god rabat at vandre i. Til gengæld er trafikken minimal denne skærtorsdag. Jeg kan ikke garantere for hvordan den er på andre tidspunkter.

Strædet kommer forbi Kirke Sonnerups gamle bydel, bl.a kirken for de som interesserer sig for den slags. Byen er ikke bare soveby, men har vandværk, børnehave, fodboldhold, galleri, Vestervang rideklub og en købmand. Folkeskolen er dog siden 2012 special skole for børn med ADHD. Måske husker nogen at byen i  2013 vandt byen P3's konkurrence 'Byg Amok' og fik en skaterpark. Dejligt at se en by med liv, Facebookside og Jeg er fra Kirke Sonnerup.

Den udsigt fortjener en gentagelse. Denne gang fra den ødelagt gravhøj. De forstod at give deres afdøde et flot eftermæle, de gamle oldtidsmennesker. 

De fire kilometer mellem Kirke Sonnerup og Ryegård foregår på en øde landevej i et kuperet terræn. Lidt over en kilometer øst for Kirke Sonnerup er der en ødelagt gravhøj nord for vejen. Herfra har man en fantastisk udsigt mod nordvest helt ud til Isefjorden. Mellem Bullevad Bakke og  Bullevadhus passerer man en lille lidt anonym ådal. Bullevadhus ligger i udkanten af en lille skov hvor der ligger en del mindre gravhøje langs vejen.

Selvom det måske ser spektakulært ud med træbevoksning på gravhøje, så er det ikke særligt hensigtsmæssigt. Rødderne ødelægger stensætningerne, og hvis en storm vælter et træ, risikerer man at rødderne samtidig flår stensætningen fra hinanden. Her er nogen i gang med at rydde kratbevoksningen.

Denne etapes absolutte højdepunkt er området mellem Ryegård og Ejby. Vest for Ryegård går man ca. 1 km på en stærk trafikeret vej. Men udsigten kompenserer, bl.a  fordi man på det højeste punkt kan se Sakshøje, tre træbevoksede gravhøje. Vader man gennem markerne, kan man også undgå at blive kørt ned. Ikke for ingenting er der lavet en speciel folder og sti for Vandretur Ryegård Dyrehave og Strandskoven. Den er på 6 kilometer. Gudernes Stræde overlapper denne vandretur med ca. en kilometer i Ryegård Dyrehave. Dyrehaven er ikke så stor, men til gengæld er intensiteten af naturoplevelser stor. Der er høje stejle bakker, og det må være et must at bestige Julianehøj. Nedenfor bakken ligger Teglhus og så kommer man til etapens i dobbelt forstand højdepunkt, Dyrehave Bakke (ikke Dyrehavsbakken). Ikke for ingenting finder jeg her adskillige selskaber. Udsigten er storslået.

Det er umuligt at indfange storslåetheden i udsigten fra Julianehøj, men bedre går det med udsigten fra Dyrehave Bakke. Isefjorden, Bramsnæs Bugt ses tydeligt og endnu mindre diset end fotoet antyder.

Også nedstigningen af Dyrehave Bakke er fremragende og dramatisk kuperet. Næsten ude af Dyrehaven støder man på noget der ligner to fugletårne 6 meter over jorden. Men det er dels Ryegårds udlejningsmødelokaler med plads til 12-20 personer, dels et hus for to i særprægede omgivelser. Blot to af de i alt 30 udlejningshuse som Ryegård ejer spredt rundt på godset. Resten af nedstigningen mod Bramsnæs Bugt foregår med en fremragende udsigt over samme.

Bramsnæs stikker tydeligt ud i Isefjorden/Bramsnæs Bugt bag gården. Set lige når man kommer ud fra Dyrehaven ved Agersø Skovbørnehave. Som i sig selv er en idyllisk gård.

Egentlig ville jeg have gemt Ejby til den 5. etape, men det er en pænt stor by med knap 2.000 indbyggere. Så jeg besluttede at forlænge etapen med en tur ned på havnen, Ejby Havn. Den ligger ikke på Gudernes Stræde, men det er en anbefalelsesværdig afviger. Ikke så stor, men med et par gamle skure og fiskerhuse. Fiskeri ser der ikke ud til at være det store af. Men der er heller ingen stor marina for lystsejlere som ofte ødelægger fiskeristemningen.

Ejby Havn. Med Bramsnæs Bugt og Isefjorden. Fiskerhuse, bådhuse, redskabshuse og stejleplads samt et nedlagt østersbrug.Der er stejle skrænter langs hele kysten, og længere nordpå er de fredet, ligesom Ejby Ådal. Det må imidlertid vente til næste etape af Gudernes Stræde.

Ejby Havn kaldtes også Ejby Bro (se fredning). Fiskerbådene i havnen er fritidsfiskernes. Erhvervsfiskeriet sluttede sidst i 1960’erne. Fra 1903 og ca. 20 år frem anløb dampskibet ”Ourø” på ruten fra Holbæk over Egholm Bro til Orø også Ejby Bro. Fra 1500-tallet til 1800-tallet blev der hvert forår drevet en intensiv fangst af marsvin. Det foregik lidt ligesom nutidens grindedrab på Færøerne i Bramsnæsvig. Af sælerne blev der kogt tran til Københavns gadebelysning.

Et sidste kig fra Ejby Havn ned i Bramsnæs Bugt. Her foregik der hvert forår drab af marsvin i de såkaldt gode gamle dage. Så er det op til bus 219 til Hvalsø Station og tilbage til Byen.

Indslag om Fjordstien ses nederst i dette indslag.

Ruten

Ruten er en del af folderen om Vellerup-KrSaaby. Man kan følge med i hvor langt jeg er nået i mine 5 etaper nederst i indslaget om Mosede Gadstrup. 19 km med afstikkere, hvoraf ca. 4 km er skovstier, 3 km stærk trafikerede veje og resten øde asfaltlandeveje med meget lidt trafik.